UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE
|
|
- Signe Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UISOLEREDE TOKLIMASTALDE TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 422 INSTITUTION: FORFATTER: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN UDGIVET: 18. MARTS 1999 Fagområde: Stalde smågrise, To-klimastier Sammendrag Over en periode på halvandet år blev en uisoleret toklimastald til smågrise sammenlignet med en isoleret toklimastald i én besætning, hvor alle grise var født på friland. Den uisolerede stald havde naturlig ventilation, hvor luften kom ind via et vindbrydende net med et manuelt reguleret gardin foran. Den isolerede stald havde et mekanisk undertryksanlæg med vægventiler. Der blev ikke fundet forskel i daglig tilvækst, foderforbrug eller dødelighed mellem de to staldtyper. Afprøvningen viste således, at det er muligt at producere smågrise i en uisoleret toklimastald med samme produktionsniveau som i en isoleret toklimastald under forudsætning af, at der også i den uisolerede stald kan skabes godt nærmiljø for smågrisene. Klimaregistreringer og vurdering af grisenes adfærd i stien i den uisolerede stald viste, at det i størstedelen af året var muligt at skabe et tilstrækkelig lunt hvileområde under overdækningen, når stien var indrettet med en isoleret toklimahule og klimaet kunne styres på stiniveau ved at regulere på det overdækkede areal, på mængden af strøelse samt halmbræddernes højde og placering. Luftkvaliteten var god i begge stalde, idet koncentrationen af ammoniak sjældent var over 2 ppm i den isolerede stald og 1 ppm i den uisolerede stald.
2 I vinterhalvåret var den uisolerede stald vanskelig at tørre efter vask, fordi varmekanonen ikke kunne bruges effektivt på grund af dels et stort varmetab gennem bygningen dels et stort ventilationsvarmetab fordi den naturlige ventilation ikke kunne lukkes helt af. Økonomien var bedst i den uisolerede stald, når det gælder forrentning, afskrivning samt energi- og halmforbrug. Den uisolerede stald kostede ca. 300 kr. mindre pr. stiplads end den isolerede stald med mekanisk ventilation, og der blev sparet en strømudgift på 5 kwh pr. gris til ventilation og varme. Der blev brugt ca. 0,5 kg halm mere pr. gris i den uisolerede stald. Sammenlagt var der et plus på ca. 8,5 kr pr. stiplads i den uisolerede stalds favør. Arbejdsforbruget blev dog ikke registreret i denne afprøvning. Baggrund Når byggeomkostningerne skal reduceres, fokuseres der ofte på uisolerede stalde med en teknisk simpel klimastyring i modsætning til isolerede bygninger med en avanceret klimastyring. I uisolerede stalde er det nødvendigt at indrette stierne med toklimasystem og strøelse for at kompensere for en lav staldtemperatur. Klimaet skal - i modsætning til den isolerede stald med konstant temperatur - styres på stiniveau ved at regulere på det overdækkede areal, overdækningens højde, halmbrættets højde og placering samt mængden af strøelse. Formålet med denne afprøvning var at afklare, hvilke produktionsresultater der kan opnås i en uisoleret toklimastald med naturlig ventilation i forhold til en stald med styret ventilation og konstant staldtemperatur. Desuden var målet at belyse de klimatiske forskelle samt at vurdere forskellige udformninger af gyllesystemet. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i en besætning med udendørs sohold på ca. 650 årssøer med MSstatus. Ved fravænning blev grisene overført til en af fire smågrisestalde, hvor to sektioner var indrettet med toklimastier. Afprøvningen blev gennemført i en af de fire smågrisestalde, hvor den ene sektion var uisoleret og med naturlig ventilation, mens den anden var isoleret med rumopvarmning og mekanisk ventilation. Staldenes indretning fremgår af tabel 1. Figur 1 viser den isolerede og uisolerede sektion udefra, mens figur 2 viser den uisolerede stald indefra.
3 Tabel 1. Staldindretning og klimastyring Staldindretning Antal sektioner i forsøg Dimension: l x b x h, m Loftkonstruktion Antal stier Antal grise pr. sti Stidimension: l x b, m Heraf overdækket, m Heraf spaltegulv, m Fodringsprincip Automattype, fabrikat Ventilation Princip Luftindtag Luftafgang Styreenhed Varmeforsyning Isoleret stald 1 12,4 x 12,0 x 3,0 20 stålbuer ,2 x 3,0 1,6 1,4 Tørfoder ad lib rørfodringsautom. 1), Echberg Undertryk med vægventil 16 stk Skov DA 1000 vægventil ETC Dol 34 Euromatic 2 stk 3 kw El-varmeblæs. Uisoleret stald 1 12,4 x 12,0 x 3,0 20 stålbuer ,2 x 3,0 1,6 1,4 Tørfoder ad lib rørfodringsautom. 1), Echberg Naturlig ventilation Vindbrydende net med 25 % åbningsgrad + tæt gardin foran 30 cm bred åbning i kip Manuel regul. af ét lags gardin --- 1) Til og med hold 5 deltes to stier om én rørfodringsautomat. Efter hold 5 blev der monteret en ekstra automat pr. to stier Der blev praktiseret ugedrift i besætningen, hvilket betød, at den uisolerede stald blev fyldt én uge efter den isolerede stald. Efter 53 dage blev den enkelte stald tømt, højtryksrenset og tørret, inden det næste hold grise blev indsat. I visse perioder blev en mindre del af smågrisene udtaget og solgt én uge før tømning. Grisene fik tre forskellige foderblandinger i løbet af vækstperioden. Den første blanding blev tildelt dels i langkrybbe dels via rørfodringsautomaterne. De øvrige blandinger blev kun tildelt via rørfodringsautomaterne. Klimareguleringen blev foretaget ud fra grisenes adfærd i stien. Smågrisene skulle i hvile ligge i bug- /sideleje under overdækningen som tegn på, at temperaturen var tilpas. I den isolerede stald blev klimaet først og fremmest styret ud fra staldtemperaturen, mens klimaet i den uisolerede stald blev styret på stiniveau ved følgende muligheder for regulering: halmbrættets placering: 0,9 eller 1,6 m fra ydervæg halmbrættets højde: 10, 20 eller 30 cm det overdækkede areal via tre forskydelige plader
4 nedadbukket forkant på overdækningen mængden af strøelse I den uisolerede stald gav det manuelt regulerede gardin foran det vindbrydende net en yderligere mulighed for klimastyring, da det naturlige luftskifte til en vis grad kunne begrænses i kolde og blæsende perioder. Figur 3. Daglig tilvækst for de enkelte hold i afprøvningsperioden Figur 4. Foderforbrug for de enkelte hold i afprøvningsperioden
5 Staldklima Et uddrag af de foretagne temperaturregistreringer er vist på figur 5 samt i tabel 3. Registreringerne er foretaget over en uge, hvor smågrisenes vægt ved afslutning på perioden var ca. 35 kg i den isolerede stald og ca. 30 kg i den uisolerede stald. Som det fremgår af spredningen på temperaturmålingerne i tabel 3, var der væsentlig større udsving i temperaturen i den uisolerede stald, både i stalden og under overdækningen. Det fremgår også, at den manuelle regulering af gardinet udenfor det vindbrydende net har medvirket til at reducere temperaturudsvingene i den uisolerede stald i forhold til udetemperaturen, idet spredningen på staldtemperaturen er væsentlig mindre end på udetemperaturen. I kolde perioder blev gardinet lukket om natten, hvorved det var muligt at opnå en vis overtemperatur i stalden. En nat, hvor udetemperaturen var nede på 16 C, blev der således kun målt 8 C i stalden. Tabel 3. Temperaturregistreringer i perioden 28. januar til 2. februar Gennemsnit ± spredning Staldtemperatur, grader C Under overdækning nr. 1,grader C Under overdækning nr. 2, grader C Isoleret stald 15,1 ± 0,6 22,6 ± 0,8 22,9 ± 0,8 Uisoleret stald 6,0 ± 2,3 16,7 ± 2,1 16,7 ± 1,6 Udetemperatur, grader C ,0 ± 3, Figur 5. Uddrag af temperaturmålinger i perioden 28.januar til 2. februar 1997
6 De udvalgte temperaturregistreringer viser, at der var en relativ høj overtemperatur på ca. 5 grader C i den uisolerede stald i forhold til udetemperaturen. Det skyldes dels den høje belægning i registreringsperioden, dels at de regulerbare gardiner kunne begrænse den naturlige ventilation. Temperaturmålinger i andre perioder viste, at staldtemperaturen kun var 1-2 grader C over udetemperaturen, umiddelbart efter at grisene blev indsat. Stifunktion Staldtemperaturen i den uisolerede stald fulgte udetemperaturen, og derfor var kravet til klimaregulering ved hjælp af strøelse, halmbrædder og overdækning væsentlig større end i den isolerede stald. I den uisolerede stald blev der typisk gjort følgende for at styre klimaet i den kolde del af året: Ved indsættelse blev det overdækkede areal og arealet bag halmbrædderne begrænset til ca. 0,08 m² pr. gris. Der blev sat to halmbrædder i, så halmbrættets højde var ca. 20 cm. Lejeområdet bag halmbrædderne blev fyldt op med ca. 500 g langhalm pr. gris. I takt med at grisene voksede, blev halmbrædderne flyttet fra 0,9 m til 1,6 m fra ydervæggen og det overdækkede areal blev øget tilsvarende. Tre til fire uger efter indsættelse blev der typisk suppleret med ca. 200 g strøelse pr. gris. Halmbrædderne blev normalt fjernet én uge, før stalden skulle tømmes for at sikre, at der kun var en ubetydelig mængde strøelse tilbage, inden stalden skulle højtryksrenses. Det overdækkede areal på ca. 0,08 m² pr. gris ved indsættelse viste sig at være for stort i de koldeste perioder. De nyfravænnede grise krøb så meget sammen, at de begyndte at gøde under overdækningen. Problemet blev løst ved at begrænse det overdækkede lejeareal til ca. 0,06 m² pr. gris. I den isolerede stald var der en mere ensartet stifunktion over året, hvilket tilskrives de konstante klimaforhold. Det overdækkede lejeareal var ca. 0,08 m² pr. gris ved indsættelse og der blev typisk brugt g halm pr. gris ved indsættelse og ikke yderligere halm i vækstperioden. Som helhed var der en væsentlig forskel i det faste gulvs udseende i de to stalde. I den uisolerede stald var det faste gulv fugtigt og smudset i store dele af vinterperioden, hvor gulvet normalt var tørt i den isolerede stald. Det skyldes, at der i store perioder af året ikke er noget energioverskud i udeluften til at tørre staldgulvene. I den isolerede stald bidrog grisenes varmeproduktion og varmetilførslen til det energioverskud der betinger, at det faste gulv kan holdes tørt.
7 Energiforbrug Der blev brugt 5 kwh pr. gris mere til ventilation og varme i den uisolerede stald end i den isolerede stald, se tabel 2. I denne opgørelse er der dog ikke taget hensyn til, at der i den uisolerede stald også blev brugt energi til at frostsikre vandforsyningen ved hjælp af en varmepatron og cirkulation af vandet. Rengøring og udtørring I både den isolerede og den uisolerede stald blev der brugt energi til rengøring og udtørring. Generelt var den uisolerede stald vanskelig at tørre i vinterperioden, fordi varmekanonen ikke kunne bruges effektivt på grund af dels stort varmetab gennem bygningen dels stort ventilationsvarmetab, fordi den naturlige ventilation ikke kunne lukkes helt af. Luftkvalitet Som det fremgår af figur 6, var luftkvaliteten god i begge staldtyper, Ammoniakkoncentrationen var typisk 1 ppm i den uisolerede og 2 ppm i den isolerede stald. Der blev ikke registreret højere ammoniakkoncentration end 3 ppm, hvilket er lavt sammenlignet med de koncentrationer, der måles i forbindelse med de klimatekniske undersøgelser under Den rullende Afprøvning. Arbejdstilsynets grænseværdi er 25 ppm. Figur 6. Målte ammoniakkoncentrationer i 1997
8 Gyllesystem På trods af halmtildeling og relativt koncentreret gylle fungerede gyllesystemet problemfrit i alle stalde og det var ikke på noget tidspunkt nødvendigt at gøre brug af bagskyllesystemet. Gyllekanalerne var store nok til at opbevare gylle plus vaskevand fra et hold smågrise uden at der skulle sluses gylle ud. Gyllemængden har derfor været mindre end 75 l pr. smågris 8-35 kg, hvorfor gyllen har været relativt koncentreret. Til sammenligning er normtallet 120 l gylle inklusive vaskevand for en smågris 7,5-30 kg. Økonomi Afprøvningen har vist, at det er muligt at producere smågrise i en uisoleret toklimastald med samme produktionsniveau som i en isoleret toklimastald. Det er dog en forudsætning, at der også i den uisolerede stald kan skabes gode klimaforhold for smågrisene. Dette skal gøres ved at vælge en isoleret toklimahule og styre klimaet på stiniveau ved at regulere på det overdækkede areal, mængden af strøelse samt halmbræddernes højde og placering. Der har været den bedste produktionsøkonomi i den uisolerede stald, såfremt holdbarheden og arbejdsforbruget er det samme. Den uisolerede stald har kostet ca. 300 kr. mindre pr. stiplads end den isolerede stald med mekanisk ventilation svarende til 6,5 kr pr. gris ved 8 uger mellem hvert hold grise, forrentning på 7 % og afskrivning over 10 år. Der er sparet en strømudgift på ca. 5 kwh til ventilation og varme svarende til 2,25 kr pr. gris. Merudgiften til det ekstra halmforbrug på ca. 0,5 kg pr. gris har været ca. 0,25 kr. Samlet har der således været ca. 8,5 kr til at betale for ekstra arbejdsforbrug mv. Arbejdsforbruget blev ikke registreret i denne afprøvning. Ved etablering af tilsvarende uisolerede stalde kan det anbefales at lægge varmeslanger i betonen under overdækningen. Det vil i de koldeste perioder give mulighed for at give de nyfravænnede grise et tilstrækkelig lunt nærmiljø samt give en meget lettere tørring af stalden efter højtryksrensning. Stiadskillelserne, der var lavet af 20 cm fundamentsblokke, bør også udskiftes til fordel for mindre fyldende inventar som er lettere at udtørre efter vask. Desuden anbefales det at vælge en anden udformning af den åbne kip, fordi den kan medføre våde gangarealer, når det regner. Referencer - Danmarks JordbrugsForskning, 1997: Beretning 736: Normtal for husdyrgødningen. - Den rullende Afprøvning, 1997: Erfaring nr. 9709: Gulvudformning i to-klimastier til smågrise (4-11 uger)
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereSammendrag. Beskrivelse
Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN
Læs mereByggemanagement. Byggemanagement Dato:
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs mereKlima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF
Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg
Læs mereSvineproducent Torsten Troelsen, Herning
Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,
Læs mereSÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af
Læs mereUDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD
UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (
Læs mereViden vækst balance. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
Viden vækst balance Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 0 Valg af stiprincip Formålet med denne publikation er at angive anbefalinger til indretning af den produktionssikre
Læs mereTyper af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald
Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald MEDDELELSE NR. 1107 Et variabelt reguleret supplerende luftindtag placeret direkte over lejeområdet og som aktiveres ved en udetemperatur
Læs mereOptimalt staldklima til dine slagtesvin
Optimalt staldklima til dine slagtesvin Thomas Ladegaard Jensen, SKOV A/S Anders Leegaard Riis, SEGES Svineproduktion Disposition Klimakrav i slagtesvinestalden Ventilationsprincipper fordele og opmærksomhedspunkter
Læs mereVIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise
VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig
Læs mereKlimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen
Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring
Læs mereHVORDAN SKAL DER BYGGES?
HVORDAN SKAL DER BYGGES? Økonomisk stormøde for svineproducenter VKST den 14. november - 2017. Helle Christensen, Tove Goldbeck Jensen og Gitte Hansen Dagsorden 2 Det første 3 Hvilken produktion vil du
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereSTYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER
STYRING AF VENTILATION OG VARME I STIER TIL LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1314 I stier med løsgående diegivende søer blev det samlede varmeforbrug til opvarmning/køling opgjort til 271 kwh pr.
Læs mereFLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE
FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE
Læs mereFREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og
FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring
Læs mereINTELLIGENT OVERDÆKNING I
2011 INTELLIGENT OVERDÆKNING I TO-KLIMASTALDE UDVIKLING OG DEMONSTRATION AT ENERGIBESPARENDE TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET Af Mathias Andersen Projektet blev gennemført med støtte fra EUDP SAMMENDRAG To-klimastalde
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereGiv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø
Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,
Læs mereSIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S
SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer
Læs mereFOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring
Læs mereFleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
Læs mereHost, lort og hale på rette sted
Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement
Læs mereStalde til økologiske slagtesvin
Stalde til økologiske slagtesvin Katalog til inspiration om staldtype og -indretning Landscentret, Økologi oktober 2007 Udgivet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug Tak: Dansk Landbrugsrådgivning,
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereReducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø
Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser
Læs mere20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET
20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereSundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse
Læs mereData fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh
Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereEndelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.
Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S. Indhold Opstillede mål:... 4 Testbetingelser:... 4 Afprøvningssted... 4 Minimumstemperatur for ventilation
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereBETYDNING AF VARMETILSÆTNING FOR SLAGTESVINS FODERFORBRUG OG PRODUKTIONSVÆRDI
Støttet af: BETYDNING AF VARMETILSÆTNING FOR SLAGTESVINS FODERFORBRUG OG PRODUKTIONSVÆRDI MEDDELELSE NR. 1167 Udtørring og brug af rumvarme efter indsættelse reducerede luftfugtigheden og forbedrede dermed
Læs mereFORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD
FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereTurbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009
Turbo på slagtesvin WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Kongres for Svineproducenter 2009 Erik Damsted, VSP Lisbeth Jørgensen, VSP Hans Jørgen Bakkegaard, svineproducent Joachim Gleerup Andersen,
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)
Læs merePLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING
Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af
Læs mereFORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD
Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,
Læs mereProduktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Læs mereEFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL
EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereGyllekøling BAT-konference
Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereFarestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen
Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side
Læs mereDyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10
Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning
Læs mereAFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S
AFPRØVNING AF DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC VENTILATORER FRA SKOV A/S ERFARING NR. 1709 Ved anvendelse af Dynamic Multistep med 3 stk. jævnstrømsmotorer fra SKOV A/S var elforbruget til ventilation
Læs mereNotat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereTEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN
Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereTabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium
54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype
Læs mere48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,
48. Effektiv fodring i klimastalden v. Rådgiver Bjarne Knudsen, bjk@sraad.dk Svinekongres 2017 Emner Situationen i klimastalden De første 2 uger kom godt i gang Ædepladser og vand Karakteristik af blandingerne
Læs mere10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET
10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereBilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt
Bilag 1 Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt Bilag 2 Bilag 3 Notat Aktuel brug af beskæftigelses- og rodematerialer i dansk slagtesvineproduktion Dette notat
Læs mereSEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim
Læs mereOvervejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereFRAVÆNNING AF EFTERNØLERE
Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden
Læs mereTeknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton
Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs merePrisen for håndtering af diarré via foderet. Projektleder Sønke Møller
Prisen for håndtering af diarré via foderet Projektleder Sønke Møller Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Prisen for dine beslutninger Råvarevalg Antal blandinger 3. Nye råvarer 4. Konklusion
Læs mereAFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING
Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereHØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin
HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim Glerup Andersen, Innovation Foredrag nr. 41, Herning 26. oktober 2016 HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs merePUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE
PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i
Læs mereNå nye højder med din slagtesvineproduktion
Nå nye højder med din slagtesvineproduktion Climate for Growth Foder Afskrivninger Arbejdsløn, energi, veterinær etc. 70% foderomkostninger Nøglen til god økonomi i smågrise- og slagtesvineproduktion er
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs mereLavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning
Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning
Læs mereINDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE
Støttet af: INDRETNING AF INDE- OG UDEAREALER I ØKOLOGISKE SLAGTESVINESTALDE NOTAT NR. XXXX I regi af projektet peco har to undersøgelser øget vidensgrundlaget for forbedret indretning af stier, primært
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereVÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING
Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse
Læs mereVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN
VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din
Læs mereKLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS
KLIMAPAVILLONER FRA DANBOX FORØGER KAPACITETEN LYNHURTIGT TIL LAVESTE PRIS Nem, billig og komplet løsning Aldrig før har det været så hurtigt, nemt og billigt at udvide din fravænningsstald med 72 m 2
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereGyllekøling på Bornholm
Gyllekøling på Bornholm Opsamling af erfaringerne med gyllekøling i svinestalde juli 2009 Udarbejdet af afd. For Landskab, Skov og Miljø Bornholms Landbrug Juli 2009 Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereINDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?
PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ? Joachim Glerup Andersen, projektleder INDHOLD 1. Hvad er indholdet i konceptet? Aktiviteter Tidsplan 2. Hvilke krav stilles til deltagerne? 3. Sidste
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereSAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER
SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle
Læs mere