Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Transkript

1 Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

2 Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte Bokse og stier Træning og socialisering Implantationsperioden Fodringsprincipper Samspil mellem løbe- og drægtighedsstald 2

3 Lovgivning 3

4 4

5 5

6 6

7 Anbefalet areal: kg 0,30 m2/polt kg 0,40 m2/polt kg 0,75-1,0 m2/polt 110 kg til løbning 1,0-1,9 m2/polt 7

8 Rode- og beskæftigelsesmaterialer Sygestier 8

9 Løsdrift på vej? Arbejdsgruppen om hold af svin anbefaler, at der i lovgivningen indføres et krav om løsdrift efter fravænning Nybyggeri og større ombygning fra 2021 Overgangsperiode for eksisterende byggeri VSP har vurderet at løsdrift i løbestalden giver en ekstra omkostning på 12 kr. /prod.gris UK-tillæg øre Løsdrift fra fravænning til faring Kontrakt med slagteri UK-markedet

10 10

11 Løbestalde intet krav om løsdrift Overblik Billigt Soen beskyttet Store flokke Dyrt Adfærd (opspring, aktive og opsøgende)

12 12

13 Seksuel adfærd Ændret døgnrytme + øget aktivitetsniveau Frekvens af opspring+flankepuf (Pedersen, 2007)

14 Seksuel adfærd Seksual adfærd Opspring Flankepuf Ornekontakt (Pedersen, 2007)

15 Seksuel adfærd Rangsvage søer modtager den største mængde opspring (Pedersen, 1998; Calmann-Hinke, 2000): 56% spring mod lavere rangerende søer 31% spring mod neutrale søer 13% spring mod højere rangerende søer (Pedersen, 1998) Højtrangerende søer udviser den største andel opspring: (Pedersen et al., 1993)

16 Brunst: Tidspunkt & varighed Forsøg lavet på søer i boks Søer der kommer tidlig i brunst = længere brunstperiode (Steverink et al., 1999) Spredning i tidspunkt for brunstens indtrædelse (steverink et al., 1999) Det formodes at unge søer kommer senere i brunst Unge end søer ældre (1. og søer. 2. paritet) Antages har også en kortere at gælde brunst for søer holdt i grupper, mangler dokumentation. end ældre søer (3-7. paritet) (Steverink et al., 1997) (Steverink et al., 1999)

17 Risikosøer Forsøg har vist: Det er de højtrangerende søer, der springer Det er de rangsvage, der springes på Forsøg tyder på, at unge søer (1.& 2. paritet) kommer senere i brunst end ældre søer (3.-7. paritet). Der er derfor risiko for, at yngre søer springes på, mens de ikke selv er brunstige = mulig stressor! Kan => Manglende brunst Nedsat reproduktionsresultater Benproblemer

18 Seksuel motivation - Management ved brunstkontrol Pedersen et al. (2003) undersøgte seksuel motivation i parvis opstaldede søer Rangsvage søer brugte signifikant (p=0,01) mindre tid foran ornestien end dominante søer (Pedersen et al., 2003). Ved test hvor søerne lukkedes ind til ornen: p=0,02 p=0,001 (Pedersen et al., 2003)

19 Udfordringer ved løsdrift efter fravænning Fra fravænning til løbning Flankepuf og opspring Søer springer typisk på lavere rangerende søer Ofte samme so/søer der springes på Brunst Spredning i forbrunst/brunst start og varighed irt. alder/rang Benproblemer Flere benproblemer ved spaltegulv frem for dybstrøelse/drænet, strøet leje Fire uger efter løbning Huldstyring Konkurrence om fodret påvirker kuldstørrelsen

20 Beskyttelse af unge, rangsvage søer Sorteret efter alder Unge søer får 0,6 flere totalfødte grise pr. kuld 2 timers ro efter inseminering Unge søer har 5 point højere faringsprocent Opstaldning i boks i brunstperioden Færre søer med benproblemer og manglende brunst IKKE tilladt ved UK-produktion Medd. 559, 586, 697, 698,

21 Afprøvning af forskellige løbestalde til løsgående søer Søer i flok kan opnå resultater (reproduktion) på niveau med individuelt opstaldede søer hvis løbestrategien optimeres. Medd. 493, 593 og 602

22 22

23 Løbestald indretning og drift Mange levendefødte grise pr. kuld Høj faringsprocent Lav so-dødelighed Løbning i boks med god plads og ornekontakt Beskyttelse af unge, rangsvage søer (løsdrift) Skridsikre gulve (løsdrift) Rode- og beskæftigelsesmateriale Individuel fodertildeling Ro fra løbning til 4 uger efter løbning

24 Løbning i boks Søerne skal kunne lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær Bokslængde 210 cm Boksbredde 60/70 cm (boks) Boksbredde 65 cm (løsdrift) Optimal løbning Plads til stimulering af søerne Ornegang med låger eller Ornevogn

25 Dimensioner på bokse (indv. mål) Staldafsnit Bokstype Bredde (cm) Løbe-/kontrolafdeling med boksopstaldning Løbe-/kontrolafdeling med løsdrift Standard Stor Æde-/KS-boks Længde (cm) Drægtighedsafdeling med løsdrift Æde-/hvileboks Ædeboks (cafeteria) Notat 0502

26 Insemineringsbokse

27 Æde-/KS boks Adgangsforhold for inseminør God adgang for inseminør Dårlig adgang for inseminør Erfaring nr. 0203

28 28

29 Ornekontakt

30 Strategisk brug af ornen Ornekontakt ved (fravænning), brunstkontrol og inseminering Ornen placeres på gangen i forbindelse med inseminering Få søer stimuleres ad gangen Reduktion i tidsforbrug til stimulering til brunst Meddelelse nr. 605

31 Svenske løbestalde - insemineringssti Søerne flyttes i stedet for ornen Placeres i tilknytning til søernes sti God ornekontakt og overraskelseseffekt Få søer stimuleres ad gangen Lukket inventar i ornestien undtagen mod insemineringsstien Erfaring 0007 og 0207

32 32

33 Dimensioner på enkeltdyrssti UK-krav so på 300 kg: Areal: 3,45 m 2 Korteste stiside: 1,4 m Lukket inventar i lejet!?

34 Løsdrift i løbestalden Min 4 m. God plads i aktivitetsområdet: Min. 4 m enkelt række Min. 5 m dobbelt række Boksen skal beskytte soen Særligt hensyn til unge, rangsvage søer Skridsikkert gulv

35 Spaltegulv kontra dybstrøelse Ingen forskel med hensyn til totalfødte grise per kuld og faringspct. Søer på spaltegulv havde flere benproblemer Søer opstaldet på spaltegulv i løbe- og drægtighedsstald blev i højere grad udtaget pga. omløbning Meddelelse nr. 559

36 Skridsikre gulve ved løsdrift Færre benproblemer ved dybstrøelse frem for spaltegulv Dybstrøelse 1000 kg halm/stiplads/år Etablering af porte Drænet, strøet aktivitetsområde

37 Sænket leje med drænet, strøet aktivitetsområde - princip skitse cm sænket aktivitetsområde Halmen tildeles i aktivitetsområdet Alm. spaltegulv bag boksene (80/20) drænet gulv i resten (380/19) Linespil

38 Sænket leje med drænet, strøet aktivitetsområde Erfaringer: Ca. 2 m 2 pr. so uden for boksene Heraf ca. 1 m 2 pr. so i sænket område Ca. 150 kg halm/stiplads/år Linespil under hele gulvet Ikke behov for porte el. specielle maskiner til udmugning

39 Automatisk tildeling af halm

40 Strøelsesmateriale Materiale Halm Spåner Totalfødte grise pr. kuld 14,6 14,4 Faringsprocent 87 a 77 b * Totalfødte grise svarer til levendefødte + dødfødte a, b er statistisk forskellige p < 0,05 Medd. 630

41 41

42 Opstaldning af polte 2/3 fast gulv Betonspaltegulv

43 Arealkrav Vægt Lovkrav, m 2 Anbefaling, m 2-10 kg 0,15 Som lovkravet kg 0, kg 0, kg 0, kg 0,55 0,75 1, kg 0, ,00 1,5 1,9 Første 10 gylte 1,9 Som lovkravet Næste 10 gylte 1,7 Hver yderlig gylt 1,5

44 Ad libitum

45 Restriktivt

46 Stier og bokse til polte Overvej opstaldning i boks omkring løbning Løbning i 2. brunst Flusing 7-14 dage før løbning AHA-effekt og låger Lukket inventar i lejet opdeling i zoner 46

47 Bokse til polte

48 Stier til gylte Løsdrift senest 4 uger efter løbning Arealkrav, strøelse og 3-m skal overholdes Skånsom indsættelse i flokke med ældre søer Stabile grupper Gruppedannelse på et roligt tidspunkt (hvileperiode) 48

49 Indretning af træningssti Træning som polt Ikke træning i forbindelse med løbning eller de første 4 uger efter løbning (implantation af fostre)

50 Indretning af træningssti Separat træningssti Udformet som drægtighedsstien Stien skal kunne opdeles Erfaring 0410 (10 besætninger)

51 Indretning af stier til polte Poltene lå mere i lejerne Drænet gulv blev mere rent Gødning blev i højere grad afsat på spaltegulvet. Læs mere i erfaring 1208

52 Socialisering Holdbarhed til løbning til 3. kuld. Ingen forskel i holdbarhed mellem grupperne Adfærd Færre socialiserede gylte på spaltegulvet ved opstaldning med søer

53 Nytter det så? Flere polte går videre til 2. og 3. løbning, selv om vi ikke kan se forskel mellem grupperne i vores afprøvninger. Besætningsejerne påpeger en lavere sodødelighed.

54 Konklusion Flere søer skal have flere kuld, og det kan godt lade sig gøre. Fokus på polte og gylte er en hjørnesten i arbejdet. Poltene skal holdes fri for skader på ben og klove. Gyltene skal introduceres skånsomt til drægtighedsstalden.

55 55

56 Implantationsperioden - Æg- og fostertransport ikke stressfølsom periode - Dag kontakt foster/bør stressfølsom periode - Dag foster laver østrogen stressfølsom periode - Optil dag 16 lavt immunsvar stressfølsom periode - Optil dag 25 varmestress kan fremkalde fosterdød - En dansk gennemsnitsso er mest følsom for stress dag i implantationsperioden

57 Energiforsyning - implantationsperioden Opstaldet i boks, tørfodring Foder pr. dag 1,0 FEs 2,4 FEs 3,8 FEs Løbninger, stk Totalfødte grise pr. kuld, stk. Faringsprocent efter 1. løbning 14,9 a 15,1 b 15,4 c * Totalfødte = levendefødte + dødfødte a, b,c: p < 0,05 Meddelelse nr. 618

58 Huldets betydning for totalfødte Totalfødte grise 16 15, ,5 14 1,0 FEsv 2,4 FEsv 3,8 FEsv 13,5 13 Mager Tilpas Fed Huld ved løbning

59 Ro i perioden efter løbning De første 4 uger efter løbning er den kritiske periode Ingen stresspåvirkning Individuel fodertildeling (beskyttet, ro) Ingen konkurrence om foderet IKKE gulvfodring og vådfodring i langkrybbe Stabile grupper

60 Individuel fodertildeling boksopstaldning Fodring efter huld Tørfoder Normalt ingen styringsproblemer Gerne nytænkning irt. justering Vådfoder Gruppering ved ventil irt. huld/ædehastighed

61 Individuel fodertildeling løsdrift med æde-/hvileboks Fodring efter huld Fodergang og/eller Sortering efter alder/huld Vådfoder problematisk ved løsdrift!

62 Individuel fodertildeling ESF Fodring efter huld Ca. 65 søer pr. foderstation Foderkurver ikke pct. justering Min. 4 foderkurver til søer Min. 1 foderkurve til gylte Kontrolvejning/kalibrering skal gøres og være nemt Fokus på fodertider, foder:vand og lågefunktion Seriøs brug af levneliste! Opstartsbesøg og opfølgning

63 63

64 Samspil mellem løbe- og drægtighedsstalden Løsdrift i flok i løbestalden: Rangorden dannes på et skridsikkert underlag God plads (stort friareal) Sorteret efter alder/størrelse Afprøvninger viser, at individuel fodring er et krav de første 4 uger efter løbning (Medd. 311, 363, 444 og 451) Dynamisk, semi-dynamisk eller stabil gruppe?? +/- i flokken med søer??

65 Eksempel Sohold 1 Sohold 2 Træningssti og aflastningsstier Sohold 3 Sohold 4

66 Dette nåede vi i dag: Lovgivning (se hjemmesiden) Løsdrift i løbestalden (på vej, senest i 2021) Indretning Bokse (dimensioner, adgang ved KS) Ornekontakt (ornegang med låger, ornevogn) Stier til løsdrift (adfærd, unge søer, underlag) Polte Bokse og stier (indrettes til ønsket brug) Træning og socialisering (flow, mål) Implantationsperioden Fodringsprincipper (kun individuel fodring, gør som der anbefales!) Samspil mellem løbe- og drægtighedsstald (tænk!) 66