Om svagsynshjælpemidler

Transkript

1 Om svagsynshjælpemidler Indledning Hensigten med denne pjece er at informere om en række svagsynshjælpemidler, som kan medvirke til at lette den daglige tilværelse for svagsynede borgere i Københavns Kommune. Pjecen vil være til gavn for dig, som er i tvivl om hvilke svagsynshjælpemidler der findes samt hvordan og i hvilke situationer de bruges. Samtidig beskrives det i pjecen, hvordan du, jævnfør Lov om Social Service, kan få hjælp til anskaffelse af svagsynshjælpemidler, og hvor du kan få råd og vejledning. Lupper Lupper er samlelinser, som findes i styrker fra 2 gange forstørrelse og opefter. Hvordan fungerer lupper? En lup på 2 gange forstørrelse kan have en diameter på op til 12 cm i glasset, mens en lup på 15 gange forstørrelse har en diameter på cirka 2 cm i glasset. Jo stærkere forstørrelse, des mindre bliver læseglasset og læsefeltet, og læsningen vil nødvendigvis blive langsommere. Når luppen bliver stærkere, skal afstanden fra øjet til det læste være kortere. Udvalget af lupper er meget stort og kan opdeles i håndlupper, bloklupper, standlupper, lyslupper og luplamper. Det er meget individuelt, hvilken lup den enkelte foretrækker, fordi lupper ofte anvendes som supplement til briller. Der vil altid være behov for en afprøvning, hvor de forskellige lupper kan prøves i forhold til ens behov og synsstyrke. Lupbriller En lupbrille er en brille med kraftig forstørrende virkning. Lupbrillen bruges til læsning på kort afstand. Brillen kan enten have stærke brilleglas eller en indbygget lup. Hvis man har behov for stor forstørrelse til for eksempel avislæsning, skal man ofte bruge en indbygget lup. Hvordan fungerer en lupbrille? Når man bruger en lupbrille varierer læseafstanden fra 20 cm helt ned til 5 cm. Læseafstanden afhænger af forstørrelsesgraden. Jo større forstørrelse, jo kortere læseafstand og jo mindre synsfelt. Når man bruger en lupbrille, er det meget vigtigt, at der er direkte belysning på læsestoffet. Når man har behov for tæt læseafstand, er det ofte svært at bruge begge øjne. Optikeren lukker derfor af for det dårligste øje eller tilpasser et glas, hvor man kan orientere sig ud i rummet. Kikkert En kikkert er et optisk hjælpemiddel, som bruges til at se langt med. Kikkerten er god, når man skal orientere sig i trafikken, eksempelvis når man skal kigge efter bussen, husnumre eller lignende. Det kræver træning at bruge en kikkert. Man skal lære at indstille kikkerten til den ønskede afstand samtidig med at man skal vænne sig til, at ens synsfelt bliver indskrænket.

2 Hvis der er uens syn på øjnene, kan man få en kikkert til det ene øje en mono kikkert. Har man ens syn på begge øjne giver en binokulær kikkert (til begge øjne) et bedre billede. Kikkertbrille Kikkertbrillen har en forstørrelse på 2 4 gange og skal altid tilpasses af en specialuddannetoptiker, der kan tage hensyn til ens specielle behov. Kikkertbrillen bruges primært indendørs til faste afstande, for eksempel når man ser fjernsyn, er i teateret eller i biografen. Kikkertbrillen er ikke til udendørs orientering. TV-skærmlup og TV-briller En TV-skærmlup er en stor lup, der stilles foran dit TV, og som forstørrer fjernsynsskærmen 2 gange. TV-briller er præfabrikerede lupbriller, der let kan indstilles til den enkelte. TV-briller forstørrer cirka 2 gange. For svagsynede er den letteste måde at se fjernsyn på tit at rykke nærmere skærmen. Mange svagsynede sidder i en afstand på ½ meter fra fjernsynet. I denne forbindelse er det vigtigt, at der er god belysning i rummet. Lyset må dog ikke give genskær i skærmen. Optikunderstøttende hjælpemidler Optikunderstøttende hjælpemidler er hjælpemidler, der er nødvendige for at opnå det bedste udbytte af et optisk hjælpemiddel. De optikunderstøttende hjælpemidler er primært belysning, men omfatter for eksempel også læsepulte/skråplader. Hvordan bruges optikunderstøttende hjælpemidler? Ved læsning med optik vil læseafstanden ofte være så kort, at det er svært at få lys nok ind på læsematerialet. Lyskilden vil som regel skulle anbringes meget tæt på ansigt og læsemateriale. En koldtlyslampe med lysstofrør er her velegnet, idet den giver en lille risiko for blænding og har en lav overfladetemperatur, så man ikke brænder sig på den. Behovet for lys er meget individuelt og er blandt andet afhængigt af øjenlidelsen. Behovet skal derfor afklares ved en afprøvning. En læsepult/skråplade bruges til at holde læsestoffet op i øjenhøjde for at opnå en rimelig læsestilling. En læsepult/skråplade kan også anvendes, hvis man på grund af nedsat kraft eller rysten på hænderne ikke kan holde sit læsestof i den rette afstand. CCTV Hvis man ikke får forstørrelse nok til at læse ved at bruge lupper, kan man have gavn af et CCTV (Closed Circuit TeleVision). Et CCTV er et elektronisk synsforstærkeranlæg, der består af en fjernsynsskærm og et kamera, der forstørrer et emne, for eksempel en tekst eller et billede. Hvordan fungerer et CCTV? Den tekst, man ønske at læse, lægges på en plade. Teksten bliver vist på skærmen i forstørrelser fra cirka 2 gange til 70 gange og kan gengives i forskellige kontraster.

3 Det er individuelt, hvilken forstørrelser der er behov for. Det kræver derfor en speciel afprøvning af forskellige typer CCTV at finde det rette CCTV. Det kræver også en del øvelse at lære at anvende et CCTV. CCTV kan foruden læsningen anvendes til forstørrelse af andre ting, for eksempel se foto, skifte batterier eller ordne negle. Ikke-optiske hjælpemidler Ikke-optiske synshjælpemidler er hjælpemidler, som på forskellig måde kan gøre hverdagen lettere for svagsynede. Det kan for eksempel være talende ure, cd-rom afspillere, særlige køkkenredskaber, markeringsudstyr, særligt udstyr til fritid eller mobilitystokke. Talende ure Talende ure bruges af personer uden eller med meget begrænset synsrest, og som foretrækker at bruge høresansen frem for følesansen. Et talende ur aflæses ved et tryk på en knap, hvorefter klokkeslettet bliver meddelt på dansk eller et andet sprog. Med dansk tale findes kun lomme- eller bordure. CD-rom afspillere til afspilning af DAISY format CD-rom afspillere til afspilning af DAISY format er et hjælpemiddel, som er særligt indrettet til afspilning af digitale lydbøger. De digitale lydbøger kan lånes på Danmarks Blindebibliotek. Markeringsudstyr Markeringsudstyr er hjælpemidler, som viser omverdenen, at man har et synshandicap og har brug for særlig opmærksomhed. Mest brugt er emblemer, som bæres på tøjet eller for eksempel på en rollator samt hvide almindelige stokke med reflekser. Mobilitystokke Mobilitystokken den lange hvide stok er et hjælpemiddel til at færdes sikkert udendørs. Det kræver særlig undervisning af en mobility-instruktør at lære at bruge en mobilitystok. Tips i hverdagen Det kan også være en god ide at lære sig forskellige teknikker til at klare hverdagen. Ofte kan en ændring af de daglige rutiner være tilstrækkeligt for at kunne klare en opgave. Bevilling af svagsynshjælpemidler Ansøgning om svagsynshjælpemidler skal enten ske ved henvendelse til dit Pensions- og Omsorgskontor, lokalcenter eller handicapcenter. Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt, før du kan få bevilget et svagsynshjælpemiddel gennem Københavns Kommune. Du skal have en synsnedsættelse på 6/18 eller mindre på bedste øje eller have en betydelig synsdefekt. Det nedsatte syn skal skyldes en varig øjensygdom, som ikke kan behandles.

4 Det er desuden vigtigt, at du har været hos øjenlægen indenfor det sidste halve til hele år, inden du søger svagsynshjælpemidler gennem Københavns Kommune. Dette dels for at udelukke anden årsag til synsnedsættelsen (for eksempel sygdom) og dels for at afkorte sagsgangen. Råd og vejledning Du kan få råd og vejledning ved at henvende dig til: Københavns Kommunes Hjælpemiddelcenter Hans Knudsens Plads København Ø Telefon Der er åbent hus i centrets hjælpemiddeludstilling torsdage fra kl. 15 til 17. udstillingen omfatter blandt andet en mindre samling af svagsynshjælpemidler.

5 Andre tilbud til svagsynede Hjælpemiddelcentralen for blinde og svagsynede Rymarksvej Hellerup Telefon Fremvisning og salg af hjælpemidler Center for Specialundervisning For voksne (CSV) Frankrigsgade København S Telefon Synskonsulenter, mobility-undervisning, rådgivning og vejledning Dansk Blindesamfund Thoravej København V Telefon Kursus- og klubvirksomhed, uddannelse, medlemsblad og følge/ledsagerordning Øjenforeningen Værn om Synet Kongensgade København V Telefon Brugerforening for alle uanset synsfunktion Blindes Oplysningsforbund I Storkøbenhavn (BOS) Bogensegade 8 st. th København Ø Telefon Kompenserende specialundervisning og folkeoplysning Danmarks Blindebibliotek Rymarksvej Hellerup Telefon Specialudlån Butik KIK Gåsebækvej Valby Telefon Salg af diverse synshjælpemidler