KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER
|
|
- Poul Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER Seniorforsker, geolog Peter Frykman Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006
2
3 RESUME I Danmark er vi mange der lever på kridt og på kalk. Øresundsbroen står solidt forankret i kalkundergrunden, Metroen kører gennem tunneller i kalken, flintminerne i kalk lagene under Thy summede af aktivitet for 4000 år siden. Hver morgen og aften fylder de forhåbentlig fleste danskere munden med en skummende blanding indeholdende en hel del kridtslam. Drikkevandet i Københavns området, Nordsjælland og Nordjylland kommer hovedsagelig fra kalk-magasinerne som ligger få ti-tal af metre under vores fødder. De danske kalk-aflejringer betyder meget for samfundet, og deres specielle egenskaber gør at vi kan udnytte dem på utallige måder. INDLEDNING Skrivekridt og Danienkalk er de mest udbredte sedimentære bjergarter i den danske undergrund. Der kan anvendes flere forskellige klassifikationssystemer på dem som karbonatbjergarter, men der kan skelnes mellem 5 hovedtyper der har fået beskrivende navne: skrivekridt, slamkalk, kalksandskalk, bryozokalk og koralkalk. En mere detaljeret gennemgang findes i Thomsen (1995). Den stratigrafiske inddeling i Østdanmark af de overfladenære lag er vist på Figur 1. Figur 1. Skematisk stratigrafisk fordeling af kalk enhederne i det østlige Danmark med hovedvægt på Danien lagene. Fra Lund et al. (2002).
4 UDBREDELSE De udbredte kridt/kalk lag stammer fra en periode i Kridt tiden og lidt ind i Paleogenet (Tertiær), hvor der var høj vandstand i verdenshavene, hvilket reducerede tilførslen af terrestrisk materiale. Produktion af karbonater dominerede derfor aflejringerne de fleste steder i NV-Europa og andre steder, og lagene vi kender kan følges og korreleres fra England helt til Kazahstan. Aflejringerne stikker nu frem i dagen hist og her, og besøges flittigt af både fagfolk og turister. Den samlede tykkelse af kalk lagene varierer, men når lokalt op på mere end 2 km i den Fennoskandiske Randzone (Figur 2). Figur 2. Tykkelseskort over Kalk Gruppen (Kridt og Danien). Modificeret fra Japsen (1998). SAMMENSÆTNING Coccolitter udgør en væsentlig del af alle de forekommende kalktyper. Kridt består overvejende (> 80%) af hele eller fragmenterede coccolitter. I kalksandskalk er andelen af coccolitter nede omkring de 30%, og består ellers af foraminiferer og fragmenter af forskellige echinodermgrupper. I bryozokalk er bryozoindholdet typisk mellem 20 og 45%. Coccolitter er ringformede skal-dele fra encellede planktoniske gulbrunalger Coccolithophorider. Coccolithophorider er blandt de almindeligste organismer i det oceaniske planteplankton, og de udgør sammen med diatomeer den vigtigste primære fødekilde for
5 havenes zooplankton. De bidrager i dag med mere end 25% af jordens (havenes) samlede kalk-produktion. Fra coccosphære til kridt og kalk: (fra Bromley 1979) En Coccolithophorid-celle er normalt mindre end 30 µm. Inde i cellen dannes små runde kalkskjolde, coccolitter. Disse bevæger sig udad til cellens ydervæg og danner en sammenhængende skal, coccosphære, omkring cellen. Væksten er afhængig af sollys, og algerne er derfor hyppigst i de øverste 50 m vand. Efter algens død synker den mod bunden og indgår i sedimenterne på havbunden. Under et punktum. kan der nemt gemme sig 15 coccolitter. Figur 3. (a) SEM (Scanning-mikroskop) billede af kridt fra Stevns med coccolitter og fragmenter. Porøsiteten er 48%, permeabiliteten 7 md. (b) Kridt-støv på et hovedhår. En enkelt coccolit ses ved pilen. Målepinden forneden er 20 µm. Da en stor del af kalken således udgøres af findelte skeletter fra Coccolithophorider, vil mange af egenskaberne være betinget af dette materiale og giver generelt følgende basale egenskaber, som tydeligst kommer til udtryk i skrivekridt: 1. Stor andel af finkornet coccolit materiale(1-5 µm) 2. Stor korn overfladeareal (1-2 m 2 /g) 3. Høj porøsitet (op til 50 %) 4. Skrivekridt består mest af lav-mg calcit som har lavt diagenese-potentiale 5. Oftest ret ren kalkbjergart (ler og/eller silica indholdet kan være lavt, % for det reneste) 6. Lav permeabilitet (millidarcy området, dog op til 200 md for de mere grovkornede kalktyper) 7. Højt kapillærtryk, d.v.s. suger vand højt op over det frie vandspejl
6 Disse generelle punkter har naturligvis afvigelser og tendenser som giver anledning til en vis variabilitet, f.eks. er der i København Kalken, som består af slamkalk og kalksandskalk, vekslende bænke af blød og hård kalk som skyldes varierende grad af cementering og udgangs sammensætning. Ligeledes kan der findes merglede og lerholdige lag som afviger fra den rene kalk. Den forskellige grad af hærdning skyldes varierende mængde af cement udfældet under den tidlige diagenese. Nogle kalktyper har oprindeligt indeholdt aragonit eller høj-mg calcit, som er opløst relativt tidligt og genudfældet som cement. PORØSITET/PERMEABILITETS FAMILIER Når man skal vurdere de petrofysiske matrix egenskaber for kalk er det almindeligt at betragte et plot af porøsitets-permeabilitets forholdene. Der kan udskilles både populationer og trends, som sammenknytter kalk typer fra forskellige lag og lokaliteter. Det bruges bl.a. til vurdering af analogier og sammenligning til Nordsø kalken (Frykman, 2001). Ved indlægning af teoretiske trend-linier for sammenhængen bliver det nemmere at udskille nogle familie relationer (Figur 4 & 5 ). 100 Permeabilitet (fluid) md Faxe bryozo kalk Bryozo kalk, Boesdal København Kalk Møns klint Stevns, øverste Maastrichtien skrivekridt Porøsitet % Kalksandskalk brønd Figur 4. Plot af porøsitet og væske-permeabilitet for forskellige danske kalktyper samt trend-linier. Data i brønd fra Kjøller et al. (2006).
7 1000 Sandsten Kalk Sandsten, W-Lulu 100 Diatomit Permeabilitet (fluid) md Kridt Diatomit Faxe bryozo kalk Bryozo kalk, Boesdal København Kalk Møns klint Stevns, øverste Maastrichtien skrivekridt Kalksandskalk brønd Porøsitet % Figur 5. Plot af porøsitet og væske-permeabilitet for forskellige danske kalktyper samt et par andre familier, fluviatile sandsten og diatomit. Det ses at kalk- og kridt-familien skiller sig klart fra de to andre. FLINT OG SPRÆKKER BETYDNING FOR STRØMNING Flint forekommer hyppigt i kalkaflejringerne, både som spredte noduler, pladeformede lag eller som dissemineret silicificering. Flint er mest hyppig i Danien aflejringerne, hvor den kan udgøre næsten en tredjedel af den samlede mægtighed. Selvom forekomsten af flint visse steder kan virke massiv, så har den alligevel begrænset effekt på den effektive strømning, idet selv kun 10% hul i et massivt lag kun reducerer den vertikale strømning med en faktor 0.3 (Figur 6). Figur 6. Diagram der viser reduktionen i vertikal effektiv permeabilitet som funktion af andelen af hul i et massivt flintlag.
8 På grund af den hyppige forekomst af sprækker i kalken er det ofte nødvendigt at betragte systemet som et dobbeltporøst og dobbeltpermeabelt medie. Det store porevolumen i matrix og den høje permeabilitet i sprækkerne giver et samspil der er krævende når strømning og stoftransport skal modelleres. Sprækkesystemerne er forskellige alt efter den tektoniske ramme, begravelses- og hævningshistorien, lokale heterogeniteter, og må derfor studeres både fra undergrundsdata men også i hvad man tror er analoge blotninger, hvor den 3- dimensionelle geometri kan betragtes. Figur 7. Sprækkemønster i en lodret væg i kalkbrud i Lägerdorf, som strukturelt ligger ovenpå en saltstruktur (Fra Srivastava et al 2005). KONKLUSION At kalk og kridt forekommer overfladenært i en stor del af Danmark betyder at det udnyttes på flere måder. Som råstof til utallige anvendelser i industrien, fra tandpasta til papir; som fundament til broer, bygninger og tunneller, og ikke mindst til vandindvinding. Kalkens vigtighed som vandmagasin ses tydeligt når boringer der udnytter kalk lagene vises på et kort (Figur 8). Det er ikke samme type kalk, og ikke samme processer der gør sig gældende alle steder, og derfor må der altid tages højde for de særlige forhold der hersker på den enkelte lokalitet, imedens der overordnet skeles til de fællestræk som kalk familien trods alt besidder. Figur 8. Kort over udbredelsen af kalk magasiner i Danmark og vandværksboringer hvorfra der indvindes drikkevand fra kalk magasinerne. Fra Rosenbom & Jakobsen (2000).
9 LITTERATURHENVISNINGER Bromley, R.G., Chalk and bryozoan limestone: facies, sediments and depositional environments. In: W.K. Christensen and T. Birkelund (Editors), Cretaceous/Tertiary Boundary Events, Symposium. University of Copenhagen, Copenhagen, pp Frykman, P., Spatial variability in petrophysical properties in Upper Maastrichtian chalk outcrops at Stevns Klint, Denmark. Marine and Petroleum Geology, 18: Japsen, P., Regional velocity-depth anomalies, North Sea Chalk; a record of overpressure and Neogene uplift and erosion. American Association of Petroleum Geologists Bulletin, 82(11): Kjøller, C., Jessen, S., Larsen, F., Binding af nikkel til og frigivelse fra naturlige kalksedimenter. Lund, N.S., Nielsen, L.H. & Knudsen, C., Københavns undergrund med fokus på Danien aflejringerne. In: J.K. Frederiksen, Eriksen, F.S., Hansen, H.K., Knudsen, C., Jørgensen, M.E., Møller, H.M.F. & Brendstrup, J. (Editor), Ingeniørgeologiske forhold i København. Dansk Geoteknisk Forening Bulletin 19, pp Rosenbom, A.E. and Jakobsen, P.R., Infrared thermography and fracture analysis of preferential flow in chalk. Vadose Zone Journal, 4(2): Srivastava, R.M., Frykman, P. and Jensen, M., Geostatistical simulation of fracture networks. In: O. Leuangthong and C.V. Deutsch (Editors), Geostatistics Banff Springer, Quantitative Geology and Geostatistics, pp Thomsen, E., Kalk og kridt i den Danske undergrund. In: O.B. Nielsen (Editor), Danmarks geologi fra Kridt til i dag. Aarhus Geokompendier. Geologisk Institut, Aarhus Universitet, pp
10
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereTRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV
TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Seniorforsker, Peter Roll Jakobsen Civil Ingeniør, Annette Rosenbom GEUS ATV MØDE TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV HELNAN MARSELIS HOTEL 24. oktober, 2002
Læs mereSalt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner
Kortlægning af kalkmagasiner Thomas Vangkilde-Pedersen, Susie Mielby, Peter Roll Jakobsen, Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen og Anne Mette Nielsen G E O - V E J L E D N I N G 8 G E U S Kortlægning af
Læs merePeter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV
Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV FRACFLOW WWW.FRACFLOW.DK Contaminant transport, monitering technique, and remediation strategies
Læs mereRegionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi
Invitation og program til kursus i geologi og hydrogeologi Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi fra Onsdag den 20. maj 2015 kl. 10:30 til fredag den
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereGEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering
GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted
Læs mereKridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011
Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel
Læs mereSedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereNATIH OLIE FELTET. Forhistorien
NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereINDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER
Stevns Klint. Øverst ses bryozokalk, hvor undersiden bølger svagt; i lavningerne mellem bølgetoppene findes visse steder et tyndt lag ler, "fiskeleret". Fiskeleret vidner om betydeligt ændrede geologiske
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereVendsyssel Stenklub. Sven Madsen
Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereUDVIKLINGEN AF SALT/FERSKVANDSGRÆNSEN I SKRIVEKRIDTET PÅ SJÆLLAND DE SIDSTE 1-3 MILLIONER ÅR
UDVIKLINGEN AF SALT/FERSKVANDSGRÆNSEN I SKRIVEKRIDTET PÅ SJÆLLAND DE SIDSTE 1-3 MILLIONER ÅR Ph.d. studerende, civilingeniør Ellen Prip Bonnesen Lektor Flemming Larsen Institut for Miljø & Ressourcer,
Læs mereATV Vintermøde 2013, Risikovurdering TIDSHORISONTER FOR STOFTRANSPORT I OPSPÆKKET KALK Merete Hørlück
ATV Vintermøde 2013, Risikovurdering TIDSHORISONTER FOR STOFTRANSPORT I OPSPÆKKET KALK Merete Hørlück Hvorfor kalk? Ca. en tredjedel af Danmarks drikkevand kommer fra kalkmagasiner, hvor særligt kalkmagasinerne
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereSkifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen
Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereVANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay
VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereBEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereKARAKTERISERING AF MORÆNELER
KARAKTERISERING AF MORÆNELER Knud Erik Klint Bertel Nilsson Bjarni Pjetursson Timo Kesseler GEUS Den Nationale Geologiske Undersøgelse for Grønland og Danmark ATV MØDE SCHÆFERGÅRDEN 18 Januar 2012 Formål
Læs mereSaltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 6
DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/21 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 6 Saltvandsudvaskning i Danienkalk og Skrivekridt - Detailundersøgelser i
Læs mereHelle Foged Christensen Project director, Geo. Side 2
Helle Foged Christensen Project director, Geo Side 2 Side 3 Kalk og kridt geotekniske parametre Inddeling i lag geologiske beskrivelsesmetoder - vælg den rigtige til formålet Udtagning af prøver intakte
Læs mereForurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS
Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote
Læs mereMetro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo
Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk Jens Galsgaard, Geo 1 I Materialet kalksten II Metoder til undersøgelser i kalk III Grænsen mellem kvartær og kalk 2 I Materialet kalksten II Metoder til
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling Side 1 11. november 2010 Grundlæggende konceptuelle forståelse Side 2 11. november 2010 Nitratkoncentrationer
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs mereCityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard
Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs
Læs mereHydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen
Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,
Læs mereKridt-Tertiær»grænsen«helt på hovedet
Kridt-Tertiær»grænsen«helt på hovedet ERIK THOMSEN Thomsen, E.: Kridt-Tertiær»grænsen«helt på hovedet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1983, side 9-15, København, 15. februar 1984. A locality with Maastrichtian
Læs mereKALKEN i AALBORG-OMRÅDET
KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET
Læs mereGeologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Læs mereFAXE TURISMENETVÆRK KRIDT & KALK
FAXE TURISMENETVÆRK KRIDT & KALK Tematurisme i SydkystDanmark Visionsoplæg til debat, d. 26. september 2018 Gæster Samfund Kultur Tematurisme Dagens turister har mange ansigter og de bombarderes med tilbud
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereNotat. Indhold. Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL
Notat Kallerup Grusgrav A/S RÅSTOF INDVINDING UNDER GRUNDVANDSSPEJL AKTOR innovation ApS Engsvinget 34 2400 København NV Telefon 57807060 mobil 40212824 E-mail aktor@aktor.dk Belysning af grundvandssænkning
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700
Læs mereRåstofkortlægning fase 2
Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereKrabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereskifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog
Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereGeologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.
Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Jesper Damgaard, civilingeniør, afdelingen for Vand, Geologi og Geofysik 1 COWIs opgaver
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereFossiler i Danmark. 24. November 2014
Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark Udfordringer for vandkvaliteten i kalkmagasinerne
Læs merePotentialekortlægning
Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne
Læs mereGeologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS
Læs mereThue Weel Jensen. Introduktion
Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen
Læs mereHvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,
Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereGeologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten
Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereKalk, sprækker og termografi
N Y T F R A G E U S G E O L O G I Kalk, sprækker og termografi N R. 3 N O V E M B E R 2 0 0 0 Kalk, sprækker og termografi Annette Rosenbom & Peter Roll Jakobsen Kalk og kridt i Danmarks undergrund har
Læs mereNitrat i grundvand og umættet zone
Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mereSten. Naturekspeditionen
Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,
Læs mere6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.
I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU
Læs mereUNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT
UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereBetydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse
Betydning af usikkerhed på geologiske modeller i forhold til grundvandsbeskyttelse Hydrogeolog Claus Holst Iversen Viborg Kommune Claus Holst Iversen Viborg Kommune, Natur Vand, e-mail: cli@viborg.dk,
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mereGrundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum
Grundvandsgruppens udtalelse i forhold til kunstgræsbanen ved Bælum-Solbjerg IF - Skolevej 1D, 9574 Bælum Grundvandsgruppens udtalelser i forhold til Østhimmerlands Kunstgræsforenings ansøgning om etablering
Læs mereSammenfatning...4 Summary...5 1.0 Introduktion...7 2.0 Geologi...11 2.1 Aflejringsmiljø...11 2.2 Tektonisk påvirkning af kalken...13 2.
Sammenfatning....4 Summary....5 1.0 Introduktion...7 2.0 Geologi...11 2.1 Aflejringsmiljø...11 2.2 Tektonisk påvirkning af kalken...13 2.3 Geologi i undersøgelsesområdet....15 2.4 Kalkens generelle hydrauliske
Læs mereSøpindsvin og danekræ
Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere
Læs mereEnergistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer
Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereVurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by
Side 1/15 Til: Skive Geotermi A/S, ved Direktør Lars Yde Fra: GEUS, L.H. Nielsen, C.M. Nielsen, A. Mathiesen, L. Kristensen & J. Therkelsen Kopi til: Jens Jørgen Møller; Flemming G. Christiansen; Journalen
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereNOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.
NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereUndervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013
Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start
Læs mereAnvendelse af georadar
Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mere4. Fakse kalkbrud. Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk med en rig fossil fauna og den eneste lokalitet med blottet koralkalk i Danmark
Figur 14. Bryozokalken i Fakse kalkbrud. Den øverste del af bryozokalken er opknust på grund af, at en iskappe i sidste istid overskred området. 4. Fakse kalkbrud Revkompleks bestående af Bryozo- og Koralkalk
Læs mereCementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav, Bornholm
Cementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav, Bornholm HENRIK FRIIS DGF Friis, H.: Cementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav,
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereTommy Fossiler i flint
Tommy Fossiler i flint Flint er mikrokrystallin sten dannet af genudfældet kiselsyre. Sedimentær bjergart. Meget almindelig og lokal sten. Udfældningen af flint er sket i kridt og kalk dybt nede under
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mere