INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER
|
|
- Kristian Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stevns Klint. Øverst ses bryozokalk, hvor undersiden bølger svagt; i lavningerne mellem bølgetoppene findes visse steder et tyndt lag ler, "fiskeleret". Fiskeleret vidner om betydeligt ændrede geologiske forhold på pladsen, da leret blev afsat. Under bryozokalken følger "Gråkridtet" fra den øverste, yngste del af kridttiden. Den grålige farve skyldes et svagt, fint fordelt indhold af sodpartikler i kridtet. Det er bl.a. den type bjergarter, der er genstand for petrofysiske undersøgelser i laboratoriet; resultaterne giver mulighed for at karakterisere reservoiregenskaberne hos kalk og kridt. Kemiske analyser af sodpartiklerne fra Gråkridtet tyder på, at partiklerne kommer fra vulkanudbrud på overgangen fra Kridt tid til Tertiær tid for omkring 65 millioner år siden. Den vulkanske aktivitet var omtrent samtidig med den bjergkædedannelse, der bl.a. foldede Alperne op (den alpine foldefase), og med havbundsspredningen, der f.eks. førte til åbningen af Nordatlanten som følge af pladetektonik; lava fra vulkanismen i spredningszonen skabte Færøerne, de østgrønlandske plateaubasalter og Island. Der er stadig levende vulkanisme på Island, der ligger på den fortsat aktive spredningszone midt ned gennem øen og Atlanterhavet; det medfører bl.a. at den østlige og vestlige del af Island bevæger sig væk fra hinanden med en hastighed på 1 til 2 cm om året. INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER Peter Frykman Oliedråbens skæbne Det var en mørk og stormfuld nat. Den lille oliedråbe følte sig under pres. Den var strandet ved en indsnævring, hvor tre coccolitter sad og spærrede, så der kun var en lille, snæver kanal at se. På grund af overfladespændingen kunne den ikke klemme sig igennem endnu. Hvis trykket blev højere end det der allerede klemte den ind imod det lille hul, kunne den måske blive mast igennem. Oliedråben svedte ved tanken. Den havde godt hørt om de store forandringer, der var på vej nede i kalkreservoiret på grund af den øgede indpumpning af vand i visse dele af lagene; men at det skulle komme så pludseligt, havde den ikke ventet. Mange af dens familie og venner, der havde siddet i nærheden var allerede skyllet væk. De fleste havde været heldige og kunne holde sammen i lange kæder og var løbet afsted gennem de lidt større porer i kalken. Når porerne var mere end ca. en tusindedel millimeter var det jo ikke noget problem at løbe igennem. Oliedråben havde egentlig altid syntes at den sad godt i sit lille hjørne mellem coccolitterne; men nu ville skæbnen og de petrofysiske forhold, at den var efterladt på dette øde sted midt i kalken fra Sen Maastrichtien. Nu mærkede den også at den frøs, for det kolde havvand, der blev pumpet ind, var nået frem til den, hvor den ellers før havde siddet i det dejlige varme og salte porevand. Det er jo vanrøgt tænkte den hvorfor får vi ikke alle mulighed for at komme ud 67
2 Denne lille fabel antyder, hvor vanskeligt det kan være at få olien ud af de danske kalk reservoirer i Nordsøen. En række betingelser skal være opfyldt, for at en kæde af begivenheder kan finde sted, der fører til en effektiv indvinding. Disse vanskelige forhold gælder ikke kun for oliedråberne, men eksisterer på forskellige størrelsesskalaer - lige fra den molekylære skala og op til hele Nordsøens udstrækning - og spænder derved i længdemål over mere end 15 størrelsesordner. På GEUS foregår der forskningsaktiviteter, der dækker et bredt udvalg af de emner og skala trin som er relevante for en øget indvinding fra kalken. Selvom de enkelte emner har overlap med skalaen under og over, og indgår i et samspil med andre effekter, vil vi alligevel gennemgå udvalgte dele af dette skalaspænd. Der er udført mange undersøgelser i relation til de danske kalkreservoirer med spændende og nyttige resultater tilfølge. Det vil dog alligevel fremgå undervejs i gennemgangen, at der stadig mangler væsentlige forklaringer, og at der stadig kan rejses nye spørgsmål, hvor besvarelsen eller løsningen på problemet kan have stor betydning for indvindingen af den meget værdifulde ressource som olie og gas udgør for vores samfund. Fig. 1 Billedet er fra Sigerslev kridtbrud på Stevns. Ved hjælp af en boremaskine udbores der borekerner af kridt til senere studier i laboratoriet.ved hjælp af avanceret udstyr bliver variationen af kridtprøvernes fysiske egenskaber bestemt. Resultaterne gør det muligt at beskrive kridtets regionale petrofysiske egenskaber; dermed kan der siges noget om kridtets reservoiregenskaber for olie og gas. 68
3 KRIDT OG KALK Kridt Kridttiden geologisk periode for millioner år siden. Kridt af latin creta "kalk". Hvid finkornet kalksten bestående af mere end 90% calcit (CaCO3 ). Kalksten Limsten. En bjergart der består af mere end 75% carbonatmineraler. Kalk - bruges ofte som synonym for de almindelige danske kalkbjergarter herunder altså også de forskellige typer af kridt og kalksten på Stevns. Det hvide kridt vi ser nederst i Stevns Klint er "Skrivekridt". Ordet Skrivekridt bruges både som en stratigrafisk betegnelse og en bjergartsbetegnelse for kalksten fra tidsperioden Maastrichtien, som er den yngste del af Kridttiden. I den allerøverste del af kridtet ved Stevns, lige under Kridt-Palæogen (nedre Tertiær) grænsen, findes et 3-4 m tykt lag som kaldes "Gråkridtet" på grund af en svag grålig farvenuance. Over Kridt-Palæogen grænsen findes aflejringerne fra Danien; først det tynde lag af Fiskeler, hernæst et andet tyndt lag - kaldet "Cerithium kalken", og derover en tyk serie af "bryozokalk". I Øresundsområdet er de tykke lag af "København kalk" fra Palæogen tid fundament for Øresundsbron. Under Nordsøen finder man forskellige typer af kalk og kridt fra Kridt tiden og Palæogen tid, hvoraf den mest finkornede type fra perioden gennem det øverste Kridt og nederste Palæogen på engelsk betegnes "Chalk". I den følgende behandling bruges kridt og kalk som skiftende betegnelser for den bjergart de fleste danske olie og gas reservoirer er udviklet i. 69
4 VANDFILM I de danske kalkreservoirer, der ligger i dybder fra m under havniveau, findes olien fint fordelt i den meget porøse kalksten, som kaffe i en sukkerknald. Porøsiteten i de bedste lag kan være op til 40-45%, men porerne vil ikke altid være fyldt udelukkende med olie. Det meste kalk i reservoirerne holder af vand det kaldes, at den er "vandvåd". Selv i de mest oliemættede lag findes der ca. 5% vand, som er fordelt, oftest som en tynd vandfilm, hen over kornoverfladerne. På grund af den meget lille kornstørrelse, længde ca. 1-2 mikrometer (1mikrometer = 1/1000 millimeter = 1µm) for de enkelte krystaller, der indgår i coccolitterne, er den samlede kornoverflade enorm, og kan være op til 1-2 m 2 pr. gram kalk. Hvis en oliemættet kalk bliver tilført vand vil den suge vandet ind.vandet vil fortrinsvis krybe af sted på kornoverfladerne, og vil sidde som en tynd film der dækker hele kornoverfladen i bjergarten, samt fylde de meget små revner og sprækker. Den vandfilm, der sidder på de enkelte korn, kan have meget forskellig tykkelse alt efter kornoverfladens ruhed og trykforholdene imellem olie og vand. Den mindste vand filmtykkelse, der kan sidde på overfladen af et calcit korn, er et enkelt lag af vandmolekyler, som vil have en tykkelse på omkring 3 Ångstrøm = 0,3 milliontedel mm. Imidlertid findes der forskellige typer af kræfter mellem væsker og korn (van der Waal kræfter, elektro- Fig. 2 Billede optaget med (SEM) scanning-elektronmikroskop af et stykke kridt fra Stevns. I midten ses en enkelt coccolit, som sammen med flere andre har siddet som skjolde på overfladen af en omtrent kugleformet havalge, der har levet i Kridttids havet. Langt de fleste coccolitter er nedbrudt til enkeltkrystaller med en størrelse på 1-2 µm og ses liggende i den omgivende kridtmasse. Det fremgår også tydeligt, hvor små de enkelte porer er, og hvor snørklet det porøse netværk er i kridt af denne type. 70
5 Fig. 3 Et stykke kridt fra Stevns Klint med coccolitter, der ofte har lighed med små knapper. Fig. 4 Elektronmikroskop billede af et af forfatterens få tilbageværende hår med kridtstøv på.hår fra mennesker er normalt omkring 0.1 mm tykke. I det ene støvkorn ses en velbevaret coccolit (øverst). statiske kræfter og strukturelle kræfter). Samspillet mellem disse kræfter er kompliceret og afhænger af olie typen, vandets saltholdighed og flere andre forhold; der er derfor stadig en stor usikkerhed omkring vandfilmens opførsel nede i reservoiret. Vandfilmen omkring kornene kan i visse tilfælde gennembrydes og erstattes af olie som vil klæbe til kornoverfladen. Dette sker oftest hvor olien har været i kontakt med kalken i længst tid og hvor olien næsten fylder hele porerummet ud. Når kornoverfladerne på denne måde bliver glade for olie, kaldes bjergarten "olievåd". Om kornoverfladen foretrækker olie eller vand kaldes dens vædningspreference. Hvis en bjergart er delvis olievåd, dvs. at typen af film (olie/vand) kan variere pletvist eller er ujævnt fordelt, ved man teoretisk og fra eksperimenter, at det giver en forskellig effektivitet i uddrivning af olien, når man bruger vandinjektion til indvindingsforbedring. Strømningen af olie og vand i kalkreservoirerne er således afhængige af væskernes rumlige fordeling i porerne. De præcise forhold er endnu kun dårligt undersøgt for kalkreservoirers vedkommende. 71
6 NANO-SILICA I kalken er de fleste korn af calcit, og stammer fra de mikroskopiske alger der oprindelig har opbygget skeletmateriale af calcitten i form af de små coccolitter. I det reneste kridt er kun 2-5 % af bjergarten ler eller anden uopløselig rest. Nye undersøgelser har imidlertid vist at der i visse lag i kalken er et stort indhold af silica (SiO2). Dette materiale har en meget lille kornstørrelse, ca. 100 nanometer (1 nanometer = 1 milliontedel millimeter), heraf navnet nano-silica (Fig. 5). Dannelsen af dette materiale tolkes som en udfældning fra havvandet ved sammenklumpning (flokkulering) af små silicapartikler til kugleformede partikler som sedimenteres på havbunden (Fig. 6). Det vides udfra styrketekniske undersøgelser at en stor andel af nano-silica i kalken giver afvigende mekaniske egenskaber sammenlignet med almindelig kalk. Indvindingsegenskaberne bliver formodentlig også påvirket af tilstedeværelsen af nano-silica. Men 1µm Fig. 5 Billede optaget med et AFM (Atomic Force Microscope), som viser ansamlinger af nano-silica, der ses som en perlekrans. Fig. 6 Tegning: Under udfældningen i havvandet samles de enkelte korn som kugleformede flokkulater der synker tilbunds og indgår i det ellers calcitdominerede sediment. 72
7 Fig. 7 Billede optaget med skanning elektron mikroskop (SEM), som viser de ætsede kanaler og hulrum på oversiden af en plade. De mindste kanaler er ca. 8 µm brede, og porekamrene er ca. 40 µm. Ætsedybden er 15 µm. Fig. 8 I netværket af kanaler og porer er indpumpet olie (grønt) og vand (rødt), og gas (gult). Den komplicerede fordeling af de to væsker og gassen, samt bevægelserne kan direkte iagttages under et lysmikroskop. det er endnu uafklaret, hvorvidt egenskaber såsom vædningspreference overfor vand eller olie, eller elektrisk respons også påvirkes, og dermed kræver særskilt behandling i analysen af data fra de olieførende lag i et reservoir. MIKROMODELLER Når olie og vand strømmer samtidig igennem porenetværket, foregår transporten af olien enten som en sammenhængende fase, eller som isolerede olie tråde og dråber.transportprocessen kan eftergøres og studeres i kunstige porenetværksmodeller. Disse fremstilles ved at ætse et netværk af kanaler og hulrum ned i en tynd plade, akkurat som det bruges i halvlederindustrien ved fremstilling af computerchips. Det ætsede netværk dækkes af en glasplade, og man kan nu pumpe olie og vand ind i det, mens man iagttager, hvordan de to væsker fordeler sig i porerne. Denne proces er meget kompleks, og især, hvis der forekommer både gas, olie og vand samtidig i netværket, er det meget kompliceret at forudsige fordeling og strømningsforhold for de enkelte faser. Under forsøgene kan det ses, hvorledes de små oliedråber eller olietråde løber afsted, forgrener sig eller smelter sammen, alt efter hvordan porenetværket varierer. For strømningen af olie er det meget vigtigt om der er kontinuitet d.v.s. at olien udgør en sammenhængende fase, eller om olien er opdelt. Hvis olien opdeles i tråde eller dråber, vil der nemmere kunne dannes residual olie, d.v.s. olie der ikke kan bevæges og som dermed sænker indvindingseffektiviteten. Man kan endnu ikke fremstille netværk med porer, der er nede i de meget små størrelser, som findes i kalk. Undersøgelserne kan imidlertid bruges til at fastlægge nogle af de helt basale processer, og dermed bidrage til at efterprøve de beregningsmodeller, man anvender til at simulere strømning på reservoirskala. 73
8 GEOMETRI AF PORENETVÆRKET I KALK Opbygningen af porenetværket har stor betydning for forløbet af indvindingsprocessen i kalk, og varierer alt efter hvilken type af kalk vi ser på, og hvilken porøsitet bjergarten har. Denne sammenhæng undersøges normalt med laboratorieforsøg og analyser af de forskellige kalk typer fra reservoiret. Som følge af de meget små porer i kalken er det vanskeligt og tidskrævende at udføre visse strømningsforsøg på store kalkprøver på grund af den meget lave strømningshastighed i kalken. Nogle af forsøgene, f.eks. undersøgelse af kapillartryksforhold mellem olie og vand med bestemte metoder kræver flere år at gennemføre. Det er derfor attraktivt at kunne erstatte laboratorieforsøgene med beregningsmodeller, som kan analysere forskellige typer af kalk og strømningsforhold på meget kortere tid end de fysiske forsøg vil kunne udføres i.til dette skal man dels bruge en numerisk udgave af det porøse netværk, dvs. en gengivelse af den rumlige struktur på talform, og dertil en matematisk beregningsmetode, der kan afspejle strømningsprocesserne i denne numeriske model. Teksturen og geometrien af netværket af porer i kalk kan kvantificeres ved analyse af snit i en kalkprøve. En poleret overflade kan betragtes i elektronmikroskop (fig. 9) og porerummet kan adskilles fra det faste materiale ved billedanalyse. En analyse af geometrien af porerne i snittet kan bruges til en rekonstruktion af den rumlige struktur af det porøse netværk, hvorefter strømning kan simuleres med computerberegninger i dette numeriske medium. CYKLICITET Det er blevet alment accepteret, at de geologiske lag rummer vidnesbyrd om de klimatiske variationer, der er sket på Jorden gennem tiden. Nogle af de klimatiske ændringer kan føres tilbage til astronomiske begivenheder, f.eks. Fig. 9 Billede af en poleret overflade af et stykke kridt optaget med SEM (ca. 40x40 µm) som viser porerum (hvid) og matrix (sort).til venstre i billedet ses en ringformet struktur som er et snit i en coccolit. 74
9 jordbanens variation gennem tid. Jordens rotationsakse udviser ganske små ændringer i hældningen over tusinder af år. Jordbanens ellipseform omkring solen ændrer sig ligeledes lidt over perioder af 100,000 år. Dette influerer på energistrømmen, der modtages på jorden og dens fordeling, og kan i sidste ende føre til, at der sker ændringer i de aflejringsmønstre, der skabes i have, floder og søer. Kombinationen af de forskellige astronomiske effekter resulterer i et cyklisk forløb af de klimatiske ændringer, og benævnes Milankovitch cyklicitet, opkaldt efter en af pionererne indenfor dette felt. Også i kalken er der dokumenteret cyklicitet i aflejringerne. Tydeligst ses det, hvor der er en regelmæssig vekslen mellem lerholdige og mere rene lag af kalk. Men også i lag, hvor et ringe lerindhold ikke hjælper til at fremhæve cykliciteten, kan den spores ved analyse af f.eks. porøsitet, magnetisk susceptibilitet eller andre bjergartsegenskaber. I flere boringer i Nordsøen udviser kalken svingninger i porøsiteten, der tolkes som koblet med klimatiske faktorer i Kridt- Dybde i m Porøsitet % Kerne-porøsitet % Log porøsitet % Fig. 10 Porøsitetsmålinger fra en brønd i Nordsøen, som viser regelmæssige variationer, der måske kan tolkes som cykliske. De lilla punkter er målinger på kerneprøver fra brønden, den orange kurve er data fra målinger udført direkte i borehullet med en sonde. 75
10 tiden, men den præcise sammenhæng er endnu ikke fastlagt. Variationerne af egenskaberne, som kan måles enten i kerne prøver eller fås fra målinger i borehullet, kan analyseres med signalanalytiske værktøjer eller med geostatistiske metoder, der begge er velegnede til at afkode forskellige typer af periodicitet i et givet signal. Hvis der kan skabes yderligere sikkerhed for koblingen mellem de astronomiske signaler og variationerne i bjergarten, er der god mulighed for at kunne anvende disse variationer som et supplerende korrelationsværktøj til at genfinde bestemte lag i forskellige boringer. Den cykliske lagdeling af kalken og variationen i dens egenskaber har en betydning for hvordan olien og vandet strømmer i reservoiret. Om olien skal løbe på langs af lagene, eller om den tvinges til at strømme opad på tværs af lagene, har stor betydning for effektiviteten af indvindingen. Det kan derfor være væsentligt at undersøge disse variationer og deres effekt i forskellige dele af reservoiret. γ Afstand (m) Fig. 11 Analyse af porøsitetsmålingerne fra kerneprøver udført med variogram beregning, som viser at der i data er en korrelationsstruktur som indeholder en periodisk (cyklisk) komponent med en bølgelængde på ca. 2 m. Pilene angiver hvor denne struktur bliver udtrykt på variogrammet som en hul-effekt. 76
11 TIL EFTERTANKE De danske kridtaflejringer under Nordsøen vil de næste 5 år være ophav til produceret olie og gas til en samlet samfundsøkonomisk værdi af ca milliarder kroner pr. år. Denne post mærkes direkte på betalingsbalancen bl.a. i form af eksportindtægt og sparet energi import og bidrager i 1999 med en andel på 8,9 mia kr ud af det samlede betalingsbalanceoverskud på 13,9 mia kr. Dette betydelige bidrag kan opretholdes eller endog forøges de næste 4-5 år forudsat at olieprisen holder sig stabil. Næste gang De står ved Stevns Klint og ser det hvide skrivekridt, så tænk på at hver kubikmeter kridt i et godt kalkreservoir i Nordsøen indeholder 300 l råolie ca. 1/4 standard villa olietank. Den umiddelbare glæde forudsætter dog at vi kan vride det hele ud hvilket langt fra er tilfældet. Ser vi på et helt kalkreservoir i km størrelse som for eksempel Dan feltet der har meget varierende indhold af olie og gas, anses 30% indvinding for fremragende. Men slutresultatet er dog at 70% olie stadig sidder tilbage hvis vi anlægger førnævnte ideal betragtning. Der gøres derfor store anstrengelser for at indvinde yderligere mængder olie, for det er unægtelig store mængder energiråstof vi indtil videre går glip af. Billedet er fra Stevns Klint på Sjælland. Øverst i klinten ses bryozokalk med en lys brunlig farve; derunder skrivekridt med en lys grålig farve, "Gråkridtet". Den grålige farve skyldes et svagt indhold af fint fordelt sod, som måske kommer fra gigantiske vulkanudbrud, der fandt sted på overgangen fra Kridt tid til Tertiær tid for omtrent 65 millioner år siden. Under gråkridtet ligger det hvide skrivekridt. Bånd med flintknolde viser bl.a., at kridtet her er aflejret omtrent vandret. 77
NV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereGeologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereHvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:
Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereSamlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.
Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereFærøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.
Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,
Læs mereOplæg til Workshop. Geotermi. det nye erhvervseventyr. Hvis varmt vand var næsten gratis..
Oplæg til Workshop Geotermi det nye erhvervseventyr Hvis varmt vand var næsten gratis.. Hvad handler det om? I undergrunden under Salling findes store mængder varmt vand i 2 km s dybde geotermisk varme.
Læs mereHYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN
HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.
Læs mereMikroskopet. Sebastian Frische
Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs merePå opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot
Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved
Læs mereEnvironment and Energy
NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket
Læs mereKridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011
Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel
Læs mereFraktaler. Vejledning. Et snefnug
Fraktaler Vejledning Denne note kan benyttes i gymnasieundervisningen i matematik i 1g, eventuelt efter gennemgangen af emnet logaritmer. Min hensigt har været at give en lille introduktion til en anderledes
Læs mereUndervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013
Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereHvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?
Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereKrabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup
Læs mereElektronikken bag medicinsk måleudstyr
Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...
Læs mereInstallationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste.
Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste. 1 Indhold 1 Sikkerhedsregler ved brug af centralstøvsugeren...............
Læs mereFremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler
Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mere1. Vibrationer og bølger
V 1. Vibrationer og bølger Vi ser overalt bevægelser, der gentager sig: Sætter vi en gynge i gang, vil den fortsætte med at svinge på (næsten) samme måde, sætter vi en karrusel i gang vil den fortsætte
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereNatur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik
Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Dette er en beskrivelse af et samspil mellem fagene Natur/Teknologi og matematik i to 6. klasser på Tingkærskolen
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs merebrikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt
brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik benævnelser basis+g ISBN: 978-87-92488-03-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering
Læs mereRENGØRINGSMANUAL LISA 07
RENGØRINGSMANUAL LISA 07 Samling og montering af kakler Løsn de 4 skruer så pille magasin låget kan løftes op. Pas på Data kablet. Skru de 4 skruer af så top hjørnerne i aluminium kan løftes af. Skru de
Læs merePLEJE & VEDLIGEHOLDELSE LÅGER. TRÅDVARER. GETACORE. MASSIV TRÆ. LAMINAT
PLEJE & VEDLIGEHOLDELSE LÅGER. TRÅDVARER. GETACORE. MASSIV TRÆ. LAMINAT LÅGER Malede og finérede Almindelig rengøring foretages med en ren klud eller vaskeskind og lunkent vand. Til mere dybdegående rengøring
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs merePlast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast
Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mere2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereLER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer
LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget
Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereGrafisk design. Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08. Klasse 1.2 Tamana og Sesilje
Grafisk design Kommunikation/it Roskilde Tekniske Gymnasium 12/12-08 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Farver... 4 Kompositioner... 7 Typografi... 8 Praktisk arbejde... 10 Vores rapport opbygning...
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs mereKystbeskyttelse Mårup Kirke
Kystbeskyttelse Mårup Kirke 2007. SIC byggede en flot forstrand foran Mårup Kirke i perioden 1998 til 2005 Billedet er taget i sommeren 2003 og skrænten foran Mårup Kirke er grøn med vegetation. SIC Skagen
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereLYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29
LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen
Læs mereIndholdsfortegnelse :
Rapporten er udarbejdet af Daniel & Kasper D. 23/1-2001 Indholdsfortegnelse : 1.0 STEPMOTEREN : 4 1.1 Stepmotorens formål : 4 1.2 Stepmotorens opbygning : 4 2.0 PEEL-KREDSEN 4 2.1 PEEL - Kredsen Generelt
Læs mereGEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Læs mereHer skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.
a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det
Læs mereGussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER
STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter
Læs mereKatalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger
Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af
Læs mereGEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering
GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereAnalyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb
Analyse af kommunernes vedligeholdelsesefterslæb Analyserapport nr. 1. April 29 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Formål side 1 Fremgangsmåde side 2 Afgrænsning og usikkerhed side 3 Kommunernes
Læs mereMonterings og brugervejledning Portautomatik K 19 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 50 250 260
Monterings og brugervejledning Portautomatik K 19 samt tilbehør www.nordiskportimport.com 50 250 260 Montering af Automatik K19 Klargøring af stangtrækket: Anbring stangen på et par bukke og monter Det
Læs mereForhøjninger i landskabet
Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereHvordan er det gået til?
Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mereStop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen
Stop cylinderen rigtigt i endestillingen Af Peter Windfeld Rasmussen I nogle applikationer skal en cylinder køres helt i bund ved høj hastighed. For at afbøde det mekaniske chok kan alle cylinderleverandører
Læs mereNATIH OLIE FELTET. Forhistorien
NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mere14 Nanoteknologiske Horisonter
14 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 2 Nanoteknologi i billeder Fysik Nanoteknologi i billeder Jakob B. Wagner, Center for Elektronnanoskopi Sebastian Horch, Center for Atomic-scale Materials Design,
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereVelkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.:
Velkommen til ABC Analyzer! Grundkursusmanual 2 vil introducere dig til ABC Analyzers mere avancerede funktioner, bl.a.: Kategoriseringer uden ABC-kategorier Krydstabel (trebenede) Beregnede og avancerede
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereJordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov
Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode
Læs mereTemperaturen i det objekt, som skal fjernes, skal ligge på mellem 0 og +20 C.
BRUGSANVISNING TROLLKRAFT Cement til sprængning af fjeld og beton. Beskrivelse og egenskaber TROLLKRAFT er en specialcement, som efter opblanding med vand udvikler et enormt ekspansionstryk - op til 8000
Læs mere1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler
Vedligeholdelse 1. Teak 2. Højtryks kompaktlaminat 3. Vejrbestandig flet 4. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie
Læs mereHar du Diabetes så pas på dine fødder
DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereMælkeby, matematik, 2.-3. klasse
Mælkeby, matematik, 2.-3. klasse RAMMESÆTNING Mælkeby er et projekt som er baseret på, at elever, i matematik i indskolingen, skal kunne forstå, bearbejde og herved flytte et fysisk projekt ind i et digitalt,
Læs mereVigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion
by BERENDSEN Vigtig viden om reflekstøj Komplet guide om reflekstøjs opbygning og funktion Lær mere om reflekstøj. Indhold Vi ved at alle regler om reflekstøj kan være meget komplicerede. Hvordan fungerer
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mereFangst- og redskabsovervågning
Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et
Læs mereALSTER P R O D U K T B L A D. Central/fjernvarme TEKNISKE DETALJER DESIGN-SERIEN FARVER/FINISH VENDBAR. Ydelse W (dt60) (watt) C/C mål (mm)
TEKNISKE DETALJER ALSTER Farve Type Vvs-nr. Mål (H&B) (mm) C/C mål (mm) Vægt (kg) Ydelse W (dt60) (watt) DESIGN-SERIEN Central/fjernvarme AL-10-W AL-10-WS AL-10-C AL-10-CS 3325.3 3325.352 3325.354 3325.356
Læs mereJulemandens arv. Kapital 13
Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten
Læs mereGolfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard
Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7
Læs mereSøpindsvin og danekræ
Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere
Læs mere