Grønt Miljø APRIL 2007

Transkript

1 3 APRIL 2007 Grønt Miljø 4 Planteskolens fingeraftryk 10 To sorter og en frøkilde af kalifornisk gedeblad 12 Gennem haven 22 Landskabets rolle i byudviklingen 26 Blomstrende tro 30 Skovudvikling i park og landskab 36 Den interaktive legeplads 38 Kalkstabilisering strækker gruset 42 Naturstensflisernes rigtige tykkelse 48 Landskabshaven uden grænser 66 Værdifulde træer på database GRØNT MILJØ 3/2007 1

2 A/S Kongens Have og Rosenborg Slot Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf [email protected]. homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer [email protected] SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 3/2007

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf [email protected] KOMMENTAR GRUS I MASKINERIET Nogle produkter bruges altid i grønne anlæg. De er så almindelige og fastslåede i deres kvalitet og anvendelighed at de aldrig diskuteres. Man foreskriver og bruger dem bare til så at sige alt uden at overveje alternativer. Sådanne materialer er bundsikringsgrus og stabilt grus. Praktiske, billige, og da de skjules i det færdige anlæg, er æstetikken heller ikke noget der kan lokke lidt interesse frem. Det er nærmest som om materialerne har eksisteret altid. Det har de ikke. Og efter relativt få årtiers forbrug er de gode og let tilgængelige grusforekomster, der gør materialerne billige, nu snart ved at være tømt. Man skal grave mere efter det. Køre længere efter det. Trods et omfattende genbrug har de seneste års bygge- og anlægsboom skruet forbruget op til 11 tons pr. indbygger i Det medvirker ikke til at strække ressourcerne. Priserne er ved at stige, og de store entreprenører sender nervøst signaler til kommunerne som har overtaget råstofplanlægningen. Bør grønne fagfolk være nervøse? Næppe. Den grønne sektors forbrug er så begrænset at de grønne produkters fordyrelse vil være meget behersket. Desuden ansporer situationen til faglig udvikling og nytænkning. Vi kan få bedre alternativer. Stabilt grus er det mest rodfjendske man kan forestille sig inden for ubundne materialer. Det mister bæreevne når det bliver vådt og skal derfor helst have noget vandtæt over sig og noget porøst under sig hvis der er risiko for tung belastning. Og det matcher derfor dårligt med brolægning og grusbelægning. De foreløbige eksempler på nytænkning er dog foreløbig at gamle travere tages frem og pudses af. At stabilisere leret råjord med kalk er en af dem. Det sparer bundsikringsgrus og giver mere holdbare belægninger. Et andet eksempel er at bruge stenbærelag igen baseret på import fra bjerglande. Det er teknisk set et mere alsidigt materiale end stabilt grus. Vi venter spændt på flere bud. Anlægsprocessen bliver lidt mere kompliceret, men det er højst noget der kan ryste gør-det-selv-folk som derfor overlader arbejdet til professionelle. Problemet bliver nok mest at afkode fagfolks baghoveder, så de ikke pr. automatik vælger det der engang var det eneste. FORSIDEN Skovpartier spiller en afgørende rolle i mange parker som f.eks. Frederiksberg Have hvor de både afgrænser rum og definere sigtelinjer samt tilbyder en indre oplevelse af frodighed. Men skovpartier i park og landskab er svære at beskrive og forvalte. Med statsskovens omlægning til naturnær skovdrift er der imidlertid udviklet driftsprincipper og redskaber til dynamisk bevoksningsbeskrivelse og -drift som parkfolk med flere kan lade sig inspirere af. Læs mere fra side 30. Foto: Jens Balsby Nielsen. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 3/2007 3

4 Planteskolens fingeraftryk Plantestandarden sikrer ikke ensartethed i planteskoletræers kronestruktur. Det viser undersøgelser af lind i fire planteskoler. Der er et behov for en anden standardisering. Af Ane Wille Lunde, Palle Kristoffersen og Oliver Bühler Der stilles høje krav til de planteskoletræer der skal indgå i urbane plantninger. Ensartetheden forventes at være høj og træerne skal have en udformning, så videre opbygning og senere opstamning kan gennemføres uproblematisk. Til at regulere handelen - og vel også sikre ensartetheden - findes Plantestandarden (Dansk Planteskoleejerforening 2002). Den beskriver dog ikke kroneopbygningen og lader dermed meget være op til den enkelte planteskole. Hvor stor ensartethed sikrer Plantestandarden så egentlig? Hvor stor forskel er der i grenstrukturen fra planteskole til planteskole? Bestemmes forskellene hovedsagligt af planteskolen eller sorten? Disse spørgsmål er forsøgt besvaret i en bachelor-opgave på Skov & Landskab gennem en undersøgelse af arkitekturen hos planteskoletræet lind. Undersøgelsen omfattede træer af fire lindesorter på fire planteskoler. De parametre der blev målt, var bl.a. totalhøjde, grenantal, stammerethed, grenhøjde, grendiameter, vinkel mellem gren og stamme og grenens kompasretning. Se i øvrigt faktaboksen. Træerne blev målt i tre forskellige handelsstørrelser. Fem salgbare træer blev tilfældigt udvalgt og målt for hvert par- ti. Gennemsnitstræerne for de enkelte partier blev sammenlignet på tværs af planteskoler og sorter. De forskellige parametre blev målt op til 4 meters højde og i en radius af 0,5 meter fra stammen. Der er således kun kigget på den grovere grenstruktur. Træhøjde Træernes højde viste sig at være mere afhængig af hvilken planteskole de kom fra, end hvilken sort de tilhørte. Forskellene i højden mellem planteskolerne var ikke konstant fra størrelse til størrelse. De forskellige højder skyldes sandsynligvis forskellige planteafstande både mellem planteskolerne og mellem størrelserne og partierne på den enkelte planteskole, samt de enkelte års vækstbetingelser og eventuelle forskelle i jordbundsforhold Grenhøjder og -fordeling Antallet af sidegrene op til 4 meters højde varierede meget alt efter planteskole og sort. Variationen var lige fra 29 grene til 3. Grenfordelingen blev for træer i størrelse undersøgt for sidegrene afsat mellem 2 og 4 meter. For træer i størrelse og blev grenfordelingen kun undersøgt for sidegrene afsat fra 2 til 3 meter, fordi en stor del af den øverste meter bestod af et grenløst topskud. Selv om få grene kan være ligeså jævnt fordelt i kronen som mange grene, kan man i grove træk sige at jo flere grene træet har, des bedre er grenfordelingen i kronen. Det skyldes dels at en dårlig grenfordeling i sig selv kan være årsag til de få grene, dels at flere grene giver bedre mulighed for at stamme op uden at det får betydning for kronens form og symmetri. To af de fire planteskoler havde væsentlig mere varierende afstande mellem grenene end de andre, og Tilia Odin havde væsentlig mere varierende grenafstande end de andre sorter. For stor grenafstand giver problemer med opstamningen. Hvis planteskolen fjerner to bundgrene hos et træ og på grund af uregelmæssig grenfordeling derved hæver stammehøjden cm, kan de ikke blot få mindre flotte, asymmetriske kroner. De vil også få problemer med at holde Plantestandarden, da stammehøjden bliver for høj. Den uens grenfordeling op ad stammen vil ofte være affødt af en ændret vækstrytme som følge af omplantninger FAKTA OM DE ARKITEKTONISKE UNDERSØGELSER Undersøgelserne er udført på fire danske planteskoler på 154 lindetræer fordelt på 33 partier. Træerne bestod af sorterne Tilia vulgaris Pallida, T. cordata Greenspire, T. Odin og T. platyphyllos Ørebro. Arkitektoniske parametre blev målt fra 0 til 4 meters højde og i en radius af 0,5 meter fra stammen Parametre på træniveau: Totalhøjde, grenantal, stammerethed og -afsmalning. Parametre på grenniveau: Grenhøjde, grendiameter, forgreninger, vinkel mellem gren og stamme og grenens kompasretning. Træerne blev målt i størrelse 12-14, og cm. For hver størrelse blev fem salgbare træer repræsentative for partiet valgt ud - for så vidt muligt hver sort på hver planteskole jævnfør skemaet herunder. Pallida Greenspire Odin Ørebro Planteskole Planteskole Planteskole Planteskole TRÆHØJDE Fordelt på stammediameter og planteskole. Gennemsnit. Højde, cm Planteskole 1 Planteskole 2 Planteskole 3 Planteskole Stammeomfang, cm 4 GRØNT MILJØ 3/2007

5 En Tilia cordata Greenspire med to kraftige bundgrene afsat i samme højde og med et stort spring til de næste grene. som det må forventes at planteskolen korrigerer for i deres beskæring. Stammehøjde Ifølge Plantestandarden skal træer i størrelse og have en stammehøjde mellem 200 og 230 cm og i størrelse en stammehøjde mellem 220 og 250 cm. Det levede ingen af de målte træer op til. Uanset planteskole, sort og størrelse oversteg den gennemsnitlige stammehøjde stort set ikke 200 cm, og mange enkelttræer havde stammehøjder ned til 1,8 meter. Det er problematisk at Plantestandarden ikke overholdes på et af de få konkrete punkter der er til at sikre træernes ensartethed. Det viser sig endvidere at når planteskolen én gang har fastsat kronebunden, hæves den ikke når træerne vokser i handelsstørrelsen. Det kan indikere at det er svært at øge opstamningshøjden. Hvis det er tilfældet, forklarer det måske hvorfor det også opfattes som problematisk at foretage opstamning efter træernes udplantning i anlæg. Stammens rethed Plantestandarden angiver at stammen op til kronen kun må have skævheder med højst 3 cm afvigelse fra centerlinien. I denne undersøgelse blev stam- Antal grene ANTAL GRENE Fordelt på stammediameter og planteskole. Gennemsnit. Planteskole 1 Planteskole 2 Planteskole 3 Planteskole 4 Antal grene ANTAL GRENE Fordelt på stammediameter og sort. Gennemsnit. Pallida Odin Greenspire Ørebro Stammeomfang, cm Stammeomfang, cm GRØNT MILJØ 3/2007 5

6 mens rethed beregnet ved hjælp af målinger i 50 cm intervaller af stammens diameter og afstanden fra stammen til en lodlinie. Afvigelser blev beregnet fra stammens centerlinie fra 0,5 til 2 meters højde. Stort set ingen træer afveg med mere end 3 cm fra denne linie. Plantestandarden holdes. I målingerne indgik dog ikke den nederste halve meter hvor podning ofte kan skabe et svaj på stammen. Grenvinkler Grenvinklerne blev målt som vinklen mellem stammen og hver sidegrens overside 50 cm fra stammen. Vinklerne varierede markant både mellem planteskoler og sorter. Variati- onen hos planteskolerne kan som flere af de andre forhold skyldes forskellige planteafstande. Grenorientering Grenorienteringerne blev målt som grenenes kompasretninger inddelt i 16 retninger (N, NNØ, NØ, ØNØ osv.). Træerne på to af de fire planteskoler var tydeligvis mere todimensionale end på de to andre planteskoler. Grenene pegede mere eller mindre kun i to retninger. Det kan skyldes forskelle i planteafstand mellem og inden for rækkerne. Gren-stamme-forhold Det er umådeholdent tidskrævende at beregne gren-stammeforhold. Det blev derfor kun udført på én sort på én planteskole. Sorten var Tilia vulgaris Pallida hvor 15 træer blev målt. Disse træer blev valgt ud fordi de havde mange grene med en god fordeling i kronen. Gren-stamme-forholdet blev beregnet som grenens diameter ved stammen divideret med stammens diameter lige over det sted hvor grenen hæfter. Det viste sig at grenenes tykkelse udgjorde mellem 20% og 90% af stammetykkelsen. Jo mindre træet var, og jo højere grenen sad i kronen, des større procent-del udgjorde grenens tykkelse af stammens. Ifølge Dansk Træplejeforenings guide Beskæring af træ- er må en grendiameter kun udgøre en tredjedel af stammens diameter for at den kan afskæres. Når selv de mest velformede planteskoletræer ikke kan leve op til denne regel, bør guidens anbefalinger måske revideres, så der gradueres efter træernes størrelse og grenenes placering i kronen. Variation mellem sorter På de fleste punkter var væksten og arkitekturen for Tilia vulgaris Pallida og T.cordata Greenspire meget ensartet. Af den grund er det i mange landskabsarkitektoniske sammenhænge ikke afgørende, om man vælger den ene sort frem for den anden. Det er interessant i forhold til overre- Stammens rethed måles ud fra en lodlinie. Grenenes kompasretning findes. Vinklen mellem gren og stamme måles. GRENVINKLER for planteskoler og sorter Gennemsnit Planteskole grader Planteskole grader Planteskole grader Planteskole grader Pallida grader Greenspire grader Odin grader Ørebro grader Tilia platyphyllos Ørebro med de ensartede grenvinkler. 6 GRØNT MILJØ 3/2007

7 præsentationen af Pallida i forhold til Greenspire. Til eksempel er der i Københavns Kommune i perioden 1990 til 2001 plantet 437 Pallida mod kun 12 Greenspire. Tilia platyphyllos Ørebro havde en mere regelmæssig grenstruktur end de tre andre sorter med små ensartede grenvinkler der gjorde træerne smalle og tætkronende. Tilia Odin havde den groveste og mest varierende vækst med større grenvinkler der medfører bredere træer. Den grove grenstruktur syntes at være vanskeligere at styre end grenstrukturen hos de andre sorter. Det kan også senere give problemer i driften både på grund af få grene og fordi disse grene til gengæld er grove og tykke. Konklusion Både af hensyn til arkitekturen og træernes sundhed er det vigtigt at variere valget af sorter. Træernes form og størrelse bør passe til omgivelserne, og et varieret plantevalg mindsker risikoen for store angreb af skadedyr og sygdomme. Konkret set regulerer Plantestandarden kun to forhold, stammehøjde og stammens rethed op til kronen. På ingen af de fire planteskoler overholdes stammehøjden uanset sort og størrelse. Det giver anledning til at tro at stammehøjden hos mindre ensartede sorter heller ikke overholder standarden. Tilias vækstform burde, modsat f.eks. acer og fraxinus, give bedre mulighed for at foretage en gradvis opstamning til den krævede stammehøjde. På baggrund af undersøgelsen er det vurderingen at træer fra forskellige planteskoler ikke umiddelbart kan sættes sammen med henblik på at skulle udgøre en homogen plantning. Forskellene mellem træer af samme sort fra forskellige planteskoler er ofte meget markant. Det betyder på den anden side at der heller ikke er sikkerhed for hvordan træer i en given sort og størrelse reelt vil se ud når de bestilles ubeset. Det kan give anledning til i større udstrækning at udvælge træerne på planteskolerne. Plantestandarden sikrer således ikke ensartethed hos planteskoletræerne hverken på de få parametre den konkret giver anvisninger på og slet ikke på grenniveau. Hvis planteskolesektoren ønsker at have mulighed for at sammensætte større partier af træer på tværs af planteskoler, er der således et behov for en anden form for standardisering end den nuværende. FORFATTERNE Ane Wille Lunde er landskabsarkitektstuderende. Oliver Bühler er ph.d.-studerende. Palle Kristoffersen er seniorrådgiver, ph.d. Alle er ansat på Skov & Landskab ved Københavns Universitet. Projektet er gennemført med velvillig assistance af: Birkholm Planteskole A/S HedeDanmark A/S Planteskolen Lillemark Joel Klerks Planteskole P. Kortegaards Planteskole A/S Tilia Odin med få kraftige grene og store blade (september 2006). En bladløs Tilia vulgaris Pallida som følge af angreb af lindebladhveps. Bemærk den flade grenstruktur der er et resultat af Tilias skudsystem. GRØNT MILJØ 3/2007 7

8 Golf, natur og friluftsliv Ny vejledning rettet mod lokalplanniveauet er sidste del af det politiske golfinitiativ Af Torben Kastrup Petersen og Bente Mortensen For at skabe de bedst mulige rammer for kommunernes arbejde med planlægning af golfbaner udgav Miljøministeriet i januar 2006 Lokalisering af golfbaner der omhandlede golfbanernes forhold til den overordnede kommuneplanlægning. Den ny vejledning Golf, natur og friluftsliv er udarbejdet i forlængelse heraf og skal ses som et vigtigt supplement hertil. Vejledningen fokuserer på arbejdet med lokalplanlægningen frem til den endelige etablering og drift af banen. Formålet med Golf, natur og friluftsliv er at give ideer til hvordan natur- og friluftsinteresser bedst varetages når der skal planlægges, etableres og plejes golfbaner. Vejledningen henvender sig derfor til: Myndigheder der ønsker information om hvordan man kan kombinere natur- og friluftsliv med golfbaner. Initiativtagere der står for at etablere en golfbane. Eksisterende golfklubber/baneejere der vil gøre noget mere for natur- og friluftsliv. Vejledningen er udarbejdet af Dansk Golf Union og retningslinierne for vejledningen har været drøftet i en følgegruppe bestående af Danske Regioner, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Golf Union, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening og Skovog Naturstyrelsen. Her følger et par smagsprøver på nogle af de idéer der præsenteres i vejledningen og som skal fungere som inspiration for nye og eksisterende golfklubber. BYNÆR GOLFBANE. Hedensted Kommune ønskede at få en så bynær og naturtilpasset golfbane som muligt. Banen skulle tiltrække gode skatteborgere og tilføre endnu et fritidstilbud til kommunens børn og unge. Golfbanen ligger som en afgrænsning mellem boligområder og naturområder, og der er etableret offentlige stier på tværs af banen for at skabe forbindelse mellem boligområderne i Tarup Bekker og Lille Dalby Bakker. LØVFRØPROJEKTET. Bornholm Regionskommune gravede seks nye søer da den nye Nordbornholm Golfbane skulle etableres. To af søerne indgår som forhindringer på banen og resten er anlagt uden for de spillede arealer. Etablering af søerne er en del af Bornholms løvfrøprojekt, og det er nu blevet muligt for frøbestandene at nå sammen, hvilket er vigtigt for artens fremtidige overlevelsesmuligheder. KORTLÆGNING AF FUGLE- ARTER. Fredensborg Golfklub har i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening kortlagt fuglearter og deres levevis på golfbanen. Der er registreret 48 forskellige arter og fremstillet en stor plakat med disse fugle. Plakaten hænger i klubhuset og er solgt til mange golfspillere og beboere i lokalområdet. FORMIDLING AF NATUROP- LEVELSER. Vejle Golfklub har udarbejdet en naturguide der giver golfspillere og andre, der færdes på banen en større oplevelse af naturen. Guiden følger hullernes rækkefølge på banen, og naturelementerne er beskrevet sammen med smukke illustrationer. BESTILLING Vejledningen Golf, natur og friluftsliv kan gratis rekvireres ved henvendelse til Dansk Golf Union. Den kan desuden hentes gratis på Dansk Golf Unions hjemmeside på både dansk og engelsk. FORFATTERE Torben Kastrup Petersen er miljøkonsulent i Dansk Golf Union. Bente Mortensen er fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere, men har før været ansat i Golf Union. Søer skal ikke bare være spillemæsige hazards, men rige biotoper. Kun støj fra nye veje erstattes Oplevelsen af udemiljøet forringes i støj. Hvordan værdsættes det i retssystemet? Det kan man få et indtryk af i de erstatninger der gives for vejstøj. De er ikke styret af præcis lovgivning, men en omfattende domspraksis fra de seneste år har alligevel givet ganske gode rammer for erstatningsbeløbene, skriver Hans Faarup, landinspektørfirmaet LE34, i Dansk Vejtidsskrift (3/07). Det ligger fast at der fortsat ikke gives erstatning for forøget trafik på eksisterende veje. Det kan der derimod gøre ved nye vejanlæg. To domme i højesteret slår dog fast at ejendomme skal acceptere en vis støjplage og værdinedsættelse uden at få erstatning. Kun når tålegrænsen overskrides, kan erstatning komme på tale. Tålegrænsen er som udgangspunkt det anbefalede udendørs støjniveau på 55 db pr. årsmiddeldøgn fastsat efter den nordiske beregningsmodel. Er støjen mindre, skal der gerne indgå andre gener end støjen hvis der skal gives erstatning. Erstatningen bestemmes typisk til et beløb mellem halvdelen og en tredjedel af den skønnede værdinedgang. Seks domme fra Vestre Landsret i 2006 har bidraget til afklaringen. De vedrørte alle den nye motorvej mellem Hjallerup og Flauenskjold. En af sagerne angår en ejendom der før lå fredeligt, men nu ligger 85 meter fra motorvejen med et støjniveau på 55 db (se tegningen). Værditabet blev sat til kr. og erstatningen til En anden sag angår en ejendom 120 meter fra motorvejen med et 62 db støj. Værditabet blev beregnet til kr., men erstatningen blev kun kr. da motorvejen på dette stykke erstattede en motortrafikvej. 8 GRØNT MILJØ 3/2007

9 GRØNT MILJØ 3/2007 9

10 To sorter og en frøkilde af kalifornisk gedeblad Lonicera ledebouri tåler både blæst, skygge og tørke. 40 års fremavl har resulteret i de to kloner Vian og Belo og frøkilden Ledori Af Arne Kronborg Allerede i 1960 erne havde Lonicera ledebourii (kalifornisk gedeblad) vist sig velegnet til underplantning i læhegn og læbælter. Den tåler stærk vind på steder hvor mange andre buske lider skade, også ved vestkysten. Den tåler både skyggen og konkurrencen om vand og næring fra omkringstående træer. Den tåler tørke - og den vokser hurtigt og får dermed hurtigt effekt i et læhegn. Men der var ét problem: Planten var ikke altid lige hårdfør mod frost. Det betød at lævirkningen her og der forsvandt i et par år, når buskene frøs tilbage selv i normale danske vintre. I læplantningsforsøgene på Statens Forsøgsstation Studsgård havde man tidligere afprøvet kloner af L.involucrata (intet dansk navn) og L.i.forma serotina. Med samme resultat: gode buske til læplantningen bortset fra frostførheden som var svingende. Klonen Vian Derfor blev der i 1969 ved Statens Forsøgsstation Hornum plantet 52 kloner af løvfældende buske af Lonicera, heriblandt fire kloner af L.ledebourii og en klon af L.involucrata forma serotina. Af de fire kloner fra L.ledebourii kom en fra Statens Forsøgsstation Studsgaard hvis materiale i sin tid var skaffet fra Arboretet i Hørsholm. To kloner kom fra planteskoler der også kendte til frost-problemet, og endnu en klon var fra Arboretet. Prøvedyrkningen afslørede store forskelle mellem klonerne på alle områder. Samlet set lå L.involucrata f.serotina højest, men da den havde den næstdårligste overvintring, valgte man i stedet den klon af L.ledebourii der havde den bedste overvintring og den næsthøjeste samlede vurdering. Den fik navnet Vian. Det er en kraftigtvoksende sort der kan blive tre-fire meter høj og bred på seks år, efter ti år ikke meget større. Den har store blade, 8-12 cm lange. Det mørkegrønne løv er tæt og fyldigt. Blomsterne er gullige, rørformede og ikke særligt prangende. Bærrene er sorte. Klonen Lebo Hermed var problemet med frosten løst tilfredsstillende, men det viste sig snart at busken blev lige stor nok til formålet. Man ønskede sig en lidt mindre plante som gerne måtte få flere blomster og dermed flere bær. En ny udvælgelse resulterede i sorten Lebo som vokser knapt så kraftigt og kun sjældent bliver mere end tre meter høj og bred. Grenene er grove og stive, og busken har en tæt forgrening. Blomsterne er lange, rørformede, gule til svagt rødlige. Blomstringen begynder i juni og varer cirka otte uger. Hen mod afblomstring udvikles bægerbladene der bliver store og kraftigt røde - som en flot baggrund for de modne sorte, glinsende bær. Frugter og bægerblade bliver på busken til omkring 1. oktober. Hvad angår hård- og vindførhed har Lebo egenskaber som Vian. Frøkilden Ledori Så var vel alle glade? Ikke helt. I begyndelsen af 1990 erne kom kravet om en større variation i plantematerialet til landskabsformål, og det blev besluttet at etablere en frøavl. Det skete på trods af at californisk gedeblad oprinder i det vestlige USA, og dyrket materiale derfor ikke anses for naturvenligt i Danmark. På dyrkede arealer er der dog registreret selvsåning. Lonicera ledebourii Lebo har et tæt forgrening, som dækker jorden godt og giver et godt læ. Frugterne er bær der bliver sorte når de er modne og er omgivet af røde højblade. Fotos: DJF, Årslev. Der blev udvalgt yderligere 13 kloner - væsentligst fra det samme grundmateriale som de tidligere udvælgelser - samt tre kloner fra frøplanter der var fremkommet med selvsåning i klonsamlingen. De er således alle forskellige: nogle fra Arboretet, nogle fra planteskoler, nogle fra naturindsamlinger samt spontane frøplanter fra forsøgsstationerne i Hornum og Årslev. Ud fra dette materiale er der etableret en frøkilde der har fået navnet Ledori. Planterne fra frøkilden er oprette buske med kraftig vækst. Højden varierer fra 2,5 til 4 meter, sjældent højere, og ofte næsten samme brede. Buskene har en tæt forgrening, der giver et effektivt dække af jorden. Bladene er store, 8-12 cm lange, ret grove, fra lys- til mørkegrønne. Blomsterne er gulligt røde, rørformede. Blomstringen sker i en lang periode fra juni til hen i august. Bestøvningen sker ved insekter, væsentligst bier. Frugterne modner fra august til hen i oktober. Frugterne er store bær der ved modning er sorte. De er omgivet af højblade, der ofte farves røde, når frugterne modner. Frugterne sidder kun kort tid på busken efter modenhed. Meget normalt De første forsøg med Lonicera ledebourii fandt som nævnt sted i 1960 erne, og nu - cirka 40 år senere, foreligger to sorter og en frøkilde. Er det et tilfredsstillende resultat af så mange års forskning? Det er fuldt tilfredsstillende og nok meget normalt for den slags arbejde. Det er derfor vi - f.eks. i Grønt Miljø 1, 2007 side 6 - beder om at faget har forståelse for at dette arbejde tager tid, forklarer Poul Erik Brander, tidligere forskergruppeleder ved Danmarks Jordbrugsforskning, nu Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Brander påpeger at flere opgaver er løst i perioden: Første opgave var frostførheden. Da dette problem var løst, ønskede man en mindre busk - og det fik man. Derefter ønskede man en bredere genetik, og den har man fået med frøkilden. Så tiden er gået, men vi har løst de opgaver der er stillet undervejs. KILDER Meddelelse nr. 1581, Statens Planteavlsforsøg, Interview med Poul Erik Brander, januar-februar FORFATTER Arne Kronborg er freelance journalist med speciale i det grønne område. 10 GRØNT MILJØ 3/2007

11 GRØNT MILJØ 3/

12 GENNEM HAVEN Den private have er blevet et stort marked. Kim Tang Jørgensen tager på havevandring med generelle kommentarer og konkrete eksempler fra Hokus-krokus -haverne Havens indretning afhænger af beboernes ønsker. Men som fagmand kan man give ønskerne en fysisk form og en frodighed som beboerne ikke selv kunne forestille sig, og som rummer nogle muligheder beboerne slet ikke havde tænkt på. F.eks. kan en have også tilføre vejen og kvarteret nye værdier. Det er en spændende opgave at være med til, men kræver også at fagligheden er i orden. Ordene er fra Kim Tang, landskabsarkitekt og fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere. Og af og til med efternavnet Jørgensen. Gennem sin alsidige faglige karriere har han også fået stor erfaring i både at tegne og anlægge haver. Derfor var han et naturlig valg som ankermand i tv-programmet Hokus Krokus hvor en have anlægges mens modtageren er lokket væk et par dage. Har har tegnet haverne og er med til at anlægge dem. For havearkitekter og anlægsgartnere er de private haver blevet et stort marked ligesom de var det i gamle dage. Det hænger ikke kun sammen med friværdier, men også med en stigende haveinteresse ansporet af livsstilsstof i tv og magasiner. Grønt Miljø har derfor bedt Kim Tang til at fortælle generelt om at planlægge haver. Og at illustrere det med konkrete eksempler fra de otte Hokus-Krokus-udsendelser der blev sendt i tv sidste år. Åben og lukket forhave Forhaven præsenterer huset udadtil. Den er et visitkort. Men forhaven kan også bidrage positivt til kvarteret, socialt og fysisk. I Danmark er forhaven som regel lukket. Den åbne kendes fra amerikanske byer. Den udvider gaderummet og lader husene stå tydeligere frem. Den kan blive et mere venligt og attraktivt rum også for børn, forklarer Kim Tang. Åbne forhaver har en stor social fordel. Man skal være synlig for at invitere. Når der er åbent er legen ikke skjult bag en hæk. Andre børn inviteres til at være med. Når man f.eks. vasker bil på gaden eller i en indkørsel, standser folk, og man falder i snak. Åbne forhaver vil i det hele taget fremme sammenholdet i kvarteret og det sociale liv i kvarteret. Det er den velkendte og dokumenterede historie om de halvprivate zoner hvor det private og det offentlige blandes. Både derfor - og fordi man lettere kan overskue naboernes huse - er åbne forhaver også en kriminalpræventiv fordel, siger han. Forhaven er også det oplagte sted til store træer fordi man normalt ikke dyrker sol i forhaven. Det betyder utroligt meget for et kvarter at der er store træer der rager ud over fortovet og vejen. Mange af de mest attraktive kvarterer har en markant beplantning der gør dem frodige og nogle gange skovagtige. Og det sker Have i Sunds. Haven er japansk inspireret af hensyn til ejerne der har en særlig interesse for japanske haver. Haven er planlagt så den opleves optimalt set inde fra stuens store vinduer. Kontakten til naturarealet i baggrunden er midlertidig. Der skal bygges, og skellet skal markeres af en hæk. uden at ødelægge mulighederne for lys og sol som man kan nyde i baghaverne. Åbenheden og frodigheden kan man opnå hver for sig, men de kan også kombineres hvis frodigheden præges af opstammede træer, forklarer Kim Tang: Så bliver vejen en parkvej med rekreativ betydning. Den er mere tillokkende at gå tur i eller lege i end hvis vejen rammes ind som en tunnel af høje hække. Den mest konsekvente løsning er at der slet ingen hegn er. Forhaven bliver i den grad en del af gaderummet at f.eks. børn kan bruge den til boldspil. Med et stakit markeres privatheden, men man bevarer den visuelle kontakt. Den mest konsekvente løsning kræver dog at alle er med, og det er nok nemmest at opnå i nye udstykninger hvor lokalplanen f.eks. stiller krav om at skure og carporte skulle ligge mindst fem meter fra vejen, og at der ikke må være hegn mellem have og fortov. I de tilfælde hvor haverne roder eller forfalder, er det ikke et plus at de er åbne. Og alligevel. Ifølge Kim Tang kan også andet end det skønne være interessant: Legehuse, havenisser og møller kan for nogle være hæslige, men kan for andre være en oplevelse og give anledning til snak og diskussion. Desuden skal man huske også at se den anden vej. Forhaven skal også tænkes i forhold til huset. Nye huse er som regel vendt så køkken og bryggers er vendt mod gaden. Her er åbenheden ikke et problem. Det er kun rart at kunne følge gadens liv fra køkkenvinduet. Det kan godt kombineres med et flot sceneri med blomster og løv der bl.a. giver en fornemmelse for årstiden. Hvis stuer og værelser vender mod gaden, vil de fleste undgå indblik. Det kan man opnå med 12 GRØNT MILJØ 3/2007

13 beplantningen så man f.eks. opnår en kun delvist åben forhave. Have i Seest, Kolding. På grund af den åbne forhave præsenterer huset sig godt i forhold til gaden. Der er samtidig blevet plads til træer, heraf ét stort, nemlig vintereg. Gold parkeringsplads Det er ellers ikke det grønne der er i centrum i de mange forhaver der i disse år laves om. Kim Tang: Man ser meget tit i disse år at haven fyldes med parkeringspladser, dobbelte carporte og betonsten. Ofte er carport og skur en integreret del af huset så bygningsmassen bliver meget stor. Der er tendens til at bruge hus og have til at sætte sig i scene og vise ens økonomiske formåen. Det er dog sjældent særligt smukt, og forhaven virker tit gold og øde. Og når de parkerede biler flyttes fra gaden og ind i haven, bliver trafikken samtidig hurtigere på vejen. Jeg synes derfor at parkeringen eller en del af den burde ske på vejen. Men det er også muligt at gøre forhaven grøn og frodig selv om den er en parkeringsplads. Man kan parkere under opstammede træer og mellem hække. Hvis der er flere parkeringspladser, kan de mindre brugte være befæstet med græsarmering. Indkørsel og parkeringsareal behøver heller ikke nødvendigvis være én stor belægning. To rækker fliser i køresporene kan gøre det, sådan som man ofte så det førhen. Så slipper man også for de uundgåelige kørespor, men man får selvfølgelig heller ikke den samme fleksible anvendelse som en stor belægningsflade giver. Havens vand De store parkeringspladser i forhaverne understreger ifølge Kim Tang også problemet med afvanding ud over fortovet. Der må ikke afvandes ud over skel, men det er der så vidt jeg ved ikke mange kommuner der håndhæver. Mærkeligt i relation til de aktuelle problemer med overbelastningen af kloakkerne. I det hele taget bør den regn der falder på grundens tage og belægninger aldrig forlade grunden. Er regnen først ledt ud i kloakken eller på vejen bliver vandet et problem. Vandet skal ledes ned på egen grund i faskiner eller i plæner og bede. Så støtter GRØNT MILJØ 3/

14 Have i Borup. Havedam og blomsterbede ligger klos op af hus og terrasse. Dammen er lille, men netop stor nok (6 m 2 ) til at der kan være fisk i den. Haven er opdelt i rum til henholdsvis bålplads, tørrestativ og ophold. Diagonalt i haven er der et langt kig fra hjørne til hjørne. man også grundvandsdannelsen. Hvis kommunerne var mere offensive kunne de slippe for at udvide kloakkerne. Og villaejerne skal vide at de selv kan gøre noget for forebygge kælderoversvømmelser. Regnvandet kan også tænkes ind i haven som en ressource, ikke kun ved at samle vandet sammen til vanding, men også til at skabe variation og spænding, f.eks. i form af render, bassiner, vandsten, kar eller blot fordybninger i fliserne hvor vandet kan stå og glimte. Alle er fascineret af vand. Det er helt unødvendigt at det gøres til et problem. Huset tæt ved vejen Når man skal bygge på en helt ny grund, er der en særlig mulighed for at sikre en god have ved at placere huset fornuftigt. Jeg vil grundlæggende altid lægge et hus ret tæt ved vejen. Så skal man ikke bruge mere plads end nødvendigt til indkørsel og belægning, der er kort adgang til huset, og man får en stor, afskærmet baghave. Det optimale er naturligvis at have vejen mod nord eller øst så man får baghaven mod syd eller vest. Men også hvis grunden vender modsat er det bedst med huset nær vejen. Ofte er grunden bred nok til at få en solvendt have på siden. Ellers kan man få det ved at vende gavlen er mod vejen, siger Kim Tang. At lægge huset midt på grunden er den dårligste løsning. Arealet er spildt. Det er mig en gåde at man alligevel kan se huse placeret sådan. En mulig årsag kan være at husene ofte bliver meget store når de skal være i ét plan med indbygget carport. Hvis grunden ikke er så stor, kan huset måske ikke rykkes så meget når man samtidig skal overholde byggelinierne. Men jo mere huset fylder, desto vigtigere er det at få skubbet det så meget som muligt til kanten, så man alligevel får noget der ligner en have, siger Kim Tang. Han peger samtidig på at små grunde med store huse nær vejen kan gøre vejen meget bygningsdomineret. Det kan det grønne være med til at bløde op på. Et andet problem er 60 ernes parcelhuse på sydvendte grunde. Her er husene ofte trukket langt tilbage og forsynet med en meget lang indkørsel. Så havde man stadig en solvendt have selv om den vendte mod vejen. Den slags haver kan eventuelt deles op af beplantning så man både får en åben forhave og en lukket have bagved. De gode terrænspring At grunden skråner kan være en medvirkende årsag til at huse af og til places midt på grunden. Så har man maksimal plads til at afvikle terrænet og få et jævnt skrånende terræn, siger Kim Tang der konstaterer at de fleste haveejere ser terrænspring som et problem, ikke som en mulighed: De tænker på plæne og terrasse som skal være lige til boldspil og udemøbler. Derfor klares terrænspring tit med støttemure i skel. Ofte spiller det også en rolle at man skal have brugt noget overskudsjord. Men beplantning kan sagtens stå på skrånende terræn, og terrænspring tilfører også en æstetisk dimension. Terrænspring bør ses som en kvalitet, og man burde faktisk bruge overskudsjord til at øge terrænspringene frem for at udligne dem. Haven tæt ved huset Tidens typehuse er generelt gode set med haveøjne fordi 14 GRØNT MILJØ 3/2007

15 der i det meste af havesæsonen intet problem i bortset fra at man skal flytte dem når græsset skal slås. Vi behøver altså ikke belægninger til alt. Have i Odder. Den lange smalle sti fra terrassen til arbejdspladsen ved skuret bagerst i haven giver et langt perspektiv der får haven til at virke større end den egentlig er. de typisk har en klar havefacade med store vinduer og en vejside præget af birum og små vinduer. Koblingen til haven er dog ikke altid udnyttet godt nok. Problemet er gerne at man har de nøgne belægninger klos op af huset. Hvis man derimod har beplantning og bassiner tæt op af vinduerne, får man haven og dens plante- og dyreliv meget tættere på. Belægningerne skubber oplevelsen på afstand. Ofte hører man at der ikke gror planter under tagudhænget. Ærlig talt. Det er højst den første halve meter, fastslår Kim Tang der gerne udfordrer haeejernes umiddelbare ønsker. Det er også et hyppigt ønske at have belægning hele vejen rundt om huset, bl.a. med den begrundelse at børnene kan cykle rundt om huset. Det tager ikke mere end en god meter og behøver altså ikke at forringe oplevelsen af haven. Men der bliver mere sus om hjørnerne, og netop læ er et afgørende krav for at opholde sig i haven. Hvis man vil give børnene gode muligheder for at cykle, skal man hellere lægge stier ud i haven hvor man kan lave spændende ruter med beplantning og små bakker. Så kan forældrene også holde øje med dem hele tiden fra terrassen. Terrassen op af huset Terrassen er havens centrale sted hvor man opholder sig mest. Tang Jørgensen: Terrassen skal være en forlængelse af køkken og stue. Jo tættere forbindelser, desto mere bruger man terrassen. Der skal selvfølgelig også helst være sol og læ, men det skal ikke betyde at terrassen trækkes væk fra husets opholdsrum. Her skal der altid være en terrasse uanset hvordan huset vender. Selv mod nord kan man ofte få aftensolen ind og det er altid rart at have ryggen mod huset når man ser ud over haven. Vender terrassen dårligt i forhold til verdenshjørnerne kan man supplere med en solterrasse et andet sted i haven. Terrassen skal ikke være for stor. Man behøver ikke at tage højde for at der kan være 40 gæster. Hvis der en sjælden gang kommer så mange, kan man tage plænen med. Jeg bruger gerne 5 m 2 pr. person som tommelfingerregel. Hvis man vil have meget terrasse, vil jeg hellere anbefale at dele den op i flere rum så man ikke skubber oplevelsen af haven væk bag en gold stenterrasse. Men skal også holde fast i at man ikke behøver en terrasse for at kunne opholde sig i haven. Havemøblerne kan stå i græsset og flyttes rundt. Det er Baghavens kig og rum Haver skal ifølge Kim Tang planlægges ud fra deres særlige muligheder og begrænsninger og de funktioner ejernes ønsker. Når han planlægger en have tænker han hele tiden i kik og rum. Når der er rum til forskellige funktioner og aktiviteter, kan haven rumme meget mere end en stor åben have. Man må ikke kunne overskue hele haven fra én placering. Uoverskueligheden får haven til at føles større og man inviteres til at gå ud i den. Men rummene bør suppleres med lange kik - uden dermed at afsløre hele haven. Kikkene bør være så lange som muligt. Man kan her snyde lidt ved at indlægge falske perspektiver og spejle ved en sti eller spejlbassin. Ligesom med forhaven skal også baghaven planlægges set fra huset, både hvad angår de lange kig og beplantningen. Så kan ethvert vindue næsten opleves som et smukt havenaturbillede. Ellers bør haven som udgangspunkt tilrettelægges vedligeholdelsesøkonomisk så de mest ressourcekrævende elementer er tæt på opholdsstederne. Roser, stauder, krukker og bassiner tæt på terrasser og vinduerne hvor man ser dem. De større blomstrende buske lidt længere væk. Træerne på størst afstand sammen med hønsehus, drivhus og brændeplads. Her hører urtehaven normalt også hjemme, men miniurtehaver med krydderurter og tomater kan også placeres helt op ad huset. Når folk selv anlægger haven, er der altid meget plæne. Måske fordi de tror at det er det letteste at holde. Eller i hvert fald det fagligt mindst krævende. I virkeligheden er græsset noget af det mest vedligeholdelseskrævende. 25 årlige klipninger. En lukket etableret beplantning er langt hurtigere at holde, og selv blomsterbede skal kun skal holdes få gange om året, men til gengæld i længere tid hver gang, forklarer han. GRØNT MILJØ 3/

16 Der er dog også den forskel at græsklipning er en velkendt og simpel opgave. Det kan være lidt mere krævende at holde et bed. Måske der derfor er en tendens til at udskyde vedligeholdelsen så det gror fra én. Man burde vænne sig til at tage en lille del ad gangen - tiere. Min mor har sagt at hun aldrig har brugt tid i sin store have. Nej, men hun bruger et kvarter hver dag når hun alligevel går gennem den. Grænsen til naboen Baghaven skal normalt være afskærmet. Privat. Og solrig uden forhavens store skyggende træer. Grænsen til naboerne kan have forskellige udtryk, men er ikke afgørende for selve brugen af haven. Mur eller plankeværk levner mest plads og er som regel også tættere end hækken, især om vinteren. Haven bliver mere privat. Når mange i dag foretrækker plankeværker, er det dog nok mest fordi den er på plads med det samme, ræsonnerer Kim Tang. Have i Elev. Det naturprægede pilehegn er godt til at opdele en have og giver flotte kig.to mand kunne lave 30 meter hegn på en dag. Det vedligeholdelsesvenlige hegn har stolper af robinieflækker, mens fletværket er flerårige pilegrene med kogt afbarket pil øverst. Alligevel foretrækker jeg normalt hæk frem for plankeværk. Ikke kun fordi de giver et mere grønt og frodigt udtryk. Også fordi forskellige hække i et kvarter går bedre sammen end forskellige plankeværker med deres ofte meget varierende farver og strukturer. Hække giver en bedre helhed. Og så holder hækkene meget længere og er uden grafittiproblemer. Den årlige klipning tager heller ikke meget mere tid end den overfladebehandling som plankeværket kræver med mellemrum. Raftehegnet er i denne sammenhæng at foretrække. Det holder 15 år helt uden vedligeholdelse og træet er ubehandlet så det kan brændes eller komposteres bagefter. For mig er den ideelle grænse til naboerne dog en anden, nemlig en fælles beplantning af buske og småtræer. Den tager meget plads, men gør også at haven føles større fordi man ikke fornemmer at der er et skel. Denne idé kan udvides hvis beplantningen giver indkig på tværs af flere haver - samtidig med at man bevarer en afskærmet privat have. Det kan godt lade sig gøre. Man får en helt anden oplevelse med mere lys og luft og en følelse af ikke at befinde sig i et indelukke. Denne mulighed er også fremme i forbindelse med sommerhusområder, bl.a. med det sigte at genrejse sommerhusområdernes skjulte landskab. Når inde flytter ud En tendens i tiden er at flytte indendørsfunktioner ud i haven. Udeliv er blevet en større del af familiens liv. De fleste arbejder indendørs og vil gerne ud så snart de har fri, og det er godt vejr. Den chance Have i Ishøj. I en lille rækkehushave som denne på 50 m 2 kan parcelhushavens principper kun tilnærmes. Haven er persisk inspireret både med hensyn til vand, belægningsmønster og beplantningen af bl.a. valmuer, vin og pærekvæde. Græs hører derimod ikke med til en persisk have. 16 GRØNT MILJØ 3/2007

17 Det er resultatet som tæller. Næsten alle plæneklipper producenter taler kun om klippebredde, klippebredde og klippebredde. Vores maskiner har en stor klippebredde, men det taler vi sjældent om. Vi viser hellere det perfekte resultat, som takket være VIKING s unikke klippe og opsamlingsteknologi gør din græsplæne lige så flot som en golfgreen. En anden ting som vi syntes er vigtig er design. Design som virkelig giver merværdi. En innovativ designet plæne-klipper bliver funktionel, individuel og flot at se på. Ganske enkelt, maskinen har det hele. Men det vigtigste af alt er selvfølgelig hvad du mener. Kom ind til en af vores Servicerende faghandlere, køb en Viking plæneklipper, og prøv den hjemme hos dig selv en uge. Hvis du mod forventning ikke er tilfreds med din VIKING, kan du levere maskinen tilbage. Uden ekstra omkostninger selvfølgelig. Nærmeste forhandler oplyses på telefon Designed gardening machines. GRØNT MILJØ 3/

18 Have i Odder. Ved et bevidst materiale- og farvevalg kan man danne en meget roligt og harmonisk belægning der passer til husets materialer. Belægningstypen er i dette tilfælde mest velegnet til et moderne hus. skal udnyttes så godt som muligt. En anden årsag kan være at den tætte kontakt med det grønne og naturen er afslappende. Det er blevet et legitimt motiv, især efter at sammenhængen er videnskabeligt påvist. Derfor trækker vi stue, køkken og sågar badeværelse ud i haven og supplerer med overdækning, lys, parasoller og varmeapparater. Det er kun godt at havelivet udvides, men jeg mener dog også at denne tendens rummer et element af selviscenesættelse. Det giver status og prestige at fortælle sin omverden at man er med på de nye trends og har det hele i sin have. Leverandørerne har kronede dage, forklarer Kim Tang. At huset flyttes ud i haven falder sammen med en tendens til at haven helst skal være færdig nu og her. Ligesom man forventer det med huset. Man vil ikke vente på naturens gang, men køber færdighæk, færdiggræs og store træer. Det er der selvfølgelig ikke noget galt i, bare man er opmærksom på at de hurtige løsninger ikke nødvendigvis er de bedste og slet ikke de billigste. F.eks. etablerer store træer sig langsommere og mere usikkert end små, og færdiggræsset skal tilpasse sig lokaliteten som ofte er mere skygget end græsset er beregnet til. Et varieret plantevalg I plantevalget er det væsentligt at bruge hele paletten af beplantningstyper så man både har træer, hække, buske, bede, bassiner mv. Det skaber frodighed og variation, fastslår Kim Tang. Beplantningen må også gerne sammensættes så den bidrager med noget på forskellige årstider. Det fjerner ikke årstidsvariationen, men gør den mere spændende og nuanceret. F.eks. må der gerne være noget der blomstrer næsten hele tiden. Et spændende indslag kan være vinterblomstrende arter som jasmin, vinterblomstrende kirsebær og kejserbusk. Stedsegrønt bør der altid være i en have hvor der ellers kan blive meget bart om vinteren. Om foråret er det selvfølgeligt med løgvækster og om efteråret bør der være Samme have som ovenover, men før omlægningen. sentblomstrende stauder og træer med stærke efterårsfarver som ildløn og rødeg. Og så skal man have duftene med. Det er en vigtig dimension i haven. Og det behøver ikke kun at være roser, kaprifolier, hyld og syren, men også mere usædvanlge dufte som f.eks. kejserkronens stikkende odeur. En varieret frodig bevoksning er også med til at tiltrække sommerfugle, insekter og fugle. Her er hjemmehørende arter bedst, men en varieret have er i alle tilfælde en af de rigeste biotoper der findes, også selv om der er mange eksoter imellem. Det er en tendens at gøre mere ud af det unikke, også i plantevalget. Det er helt i orden, især hvis eksoterne er nær huset og de hjemmehørende og mere veltilpassede arter dominerer længere ude i haven. Ønsket om det unikke mærkes også i form af særinteresser for specielle og formede planter. Belægningsmaterialet Der er et kolosalt mange belægningsmaterialer at vælge 18 GRØNT MILJØ 3/2007

19 PERFEKT KLIPPERESULTAT, HURTIG, ROBUST. Når man klipper græs med Walker Mower opnår man et klipperesultat nær det perfekte. Desuden kan du reducere din klippetid med ca. halvdelen i forhold til en almindelig havetraktor. Det er ikke til at tro på før man har oplevet det. Derfor tilbyder vi demonstration af Walker Mowers, så du kan opleve hvordan en Walker Mower arbejder: hurtigt og perfekt med eller uden opsamler. Robust, driftsikker og gennemprøvet konstruktion. Bygget til professionelt brug. Kontakt os for en uforpligtende demonstration. Se mere på Yderligere oplysninger samt forhandler anvises, Hansen & Kiilsholm, Skibhusvej 51, 5000 Odense, Tlf Have i Borup. Belægningsvalget er præget af husets alder og består af pigsten og store fliser. imellem. Kim Tang lægger selv stor vægt på at finde belægninger der passer til husets byggestil og historie: Til et gammelt stråtækt hus hører f.eks. pigsten, brosten og rustikke klinker. Til et hus fra 1920 erne kommer simple fliser med, mens pigstenene går ud. Ikke at jeg kun bruger materialer der fandtes da huset blev bygget, men former, proportioner og dimensioner skal passe. Moderne belægningssystemer i specielle former mener jeg hører nye huse til. Inden for den kulturhistoriske ramme spiller farver og overfladestruktur også en stor rolle. Belægningens farve skal passe til huset. Det duer f.eks. ikke med en kold rød betonsten til et hus i varme røde mursten. Her bør farvevalget snarere være over i det grå, sorte eller beige. Måske gult hvis der ikke er for meget drøn på. Mønstre med farvekombinationer er naturligvis også muligt, enten i samme materiale eller ved at bruge forskellige materialer hvor man samtidig opnår en strukturforskel. Det handler også om prisen selvfølgelig, men jeg mener ikke at det altid er bedre, jo dyrere det er. Slidte brosten og naturstensfliser er ikke altid bedre end betonbelægningssten. Men når det er sagt, mener jeg også at valget af belægning til haver generelt er meget fokuseret på pris. Betonbrosten er det almindelige valg der bruges til alt. De er billige og forsøger at ligne gammeldags belægninger af store brosten. Det har vist sig at være en stensikker succes. Løse materialer som grus, stenmel og perlesten kan bruges til de fleste huse, men man skal tage højde for at der kan være vejrlig hvor de ikke fungerer optimalt. Til de belægninger der skal bruges meget og konstant, vil jeg foretrække en fast belægning. Haver uden ideologi Kim Tang slår fast at udgangspunktet altid skal være beboernes ønsker: Mit udgangspunkt for at planlægge en have er at haven skal afspejle behovene hos dem der bor der. Mange unge mennesker vil have meget enkle haver, bare en terrasse til de voksne, mens resten skal være legeplads for børnene. Så er der nogle der har specialinteresser, f.eks. med blomster og natur og måske foretrækker en romantisk have. Status og prestige kan også spille ind. Oven i kommer den moderne tendens med at flytte boligen ud i haven. Det er udgangspunktet hvad enten man bryder sig om det eller ej. Fagmandens arbejde er nu at give ønskerne en smuk og frodig ramme, men man skal også at udfordre beboernes ønsker. De kender jo ikke alle mulighederne. Her synes jeg bare at man skal gøre det uden en særlig stilistisk skabelon. Jeg har på den måde ingen ideologi og ser mig f.eks. hverken som modernisten der tegner funktionalistiske, enkle haver eller postmodernisten der dekorerer og fylder haven med alt muligt. Alt er tilladt, men det afhænger af beboerne. sh Maskindag for fagfolk Snup en fridag og tag til Maskindag med udstillinger, demonstrationer og konkurrencer: Torsdag den 26. april kl Se nyheder inden for maskiner, beklædning, værktøj m.v. og få en snak med forhandlere og andre fagfolk. Vi har morgenkaffe og rundstykker. Til frokost tændes grillen. KompetenceCenter for Det grønne område Sandmosen - en del af AMU Nordjylland Sandmosevej Brovst tlf BAY & SIVERTSEN Roskilde (Hovedafd.) Københavnsvej Roskilde Tlf Fax Vel mødt! Bay & Sivertsen A/S har maskinerne til alle opgaver - køb ikke uden at spørge os... Giant minilæsser fra kg Superskub Toro 3280 motorbør med 2wd og uden eller El-start 4wd 28hk 3 cyl diesel Toro Z-Master Gør arbejdet let med en maskine fra Bay & Sivertsen A/S New Holland/Kobelco minigraver fra 900 kg Hillerød (Filial) Høgevej Hillerød Tlf Fax GRØNT MILJØ 3/

20 Gamle racer plejer natur Bevaring af kvæg og natur kan støtte hinanden Gamle danske husdyrracer skal bevares for at sikre deres genetiske ressource. Og så kan dyrene jo lige så godt gøre nytte i naturforvaltningen hvor bestandene samtidig kan opformeres og synliggøre deres kulturhistorie, skriver Rita Buttenschøn og Lisbeth Nielsen i Skov & Landskabs videnblad Gamle danske kvægracer som naturplejere. De gamle kvægracer er gode naturplejere. Jo mindre fremavlet kvæget er, desto mere robust er det og jo bedre er det til at finde føden på naturgræsgangene som ofte er ret næringsfattige og derfor skal plejes ekstensivt. Undersøgelser viser at gamle racer kan æde en større andel af planter med lavt næringsindhold end mere forædlede racer. At få dyrene ud i naturen og eksponere deres kulturhistorie i offentligheden indgår i handlingsplanen for bevaring af Have & Landskab 2007 Slagelse august FAGETS FAGUDSTILLING gamle husdyrracer. Ansvaret er hos Fødevareministeriet via Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr der koordinerer, udfører avlsplaner og tildeler tilskud. Der er optaget fem danske racer på udvalgets lister over tilskudsberettigede gamle racer. De to stammer fra to oprindelige landracer, jysk kvæg og økvæg. De var både kødog mælkeproducenter, men ved indkrydsninger med tysk og hollandsk kvæg blev der udviklet rene malkeracer, sortbroget dansk malkerace og rød dansk malkerace, der også er på listen over gamle kvægracer. Yderligere fremavl har skabt nutidens malkekvæg der er væsentligt større end deres aner. På listen er desuden dansk korthorn der blev indført fra England omkring Rød dansk malkerace udgjorde i 1950 erne 70% af landets kvægbestand, mens der i Vedplanters hårdførhed mod frost kan nu måles Jysk kvæg på himmerlandsk heder. Det jyske kvæg er relativt små dyr der vejer kg for en udvokset ko. Foto gengivet fra videnbladet kun var registreret 204 voksne hundyr. Og det er den af de fem racer der nu flest af. Økvæget er helt borte, men eksisterer måske i form af Agersøkvæget. Bl.a. på grund af de små antal, er der endnu kun lavet få aftaler om naturpleje med gamle kvægracer. Der er dog indledt et forsøg med at få gamle kvægraver til at lære andre kvægracer at græsse i naturen. På himmerlandske heder er der samtidig sat et demonstrationsprojekt i værk der skal sammenligne jysk kvæg med Hereford og jerseykvæg. Projektet afsluttes i løbet af 2007, men viser allerede at jysk kvæg klarer sig godt på den karrige hede. Dyrene skal dog vænnes til at udnytte græsgangens planter og til at undgå de giftige planter. Derfor er det bedst at de vokser op på arealerne. Den bedste græsning opnås når en flok med erfaring sættes ud på samme græsgang flere år i træk, eller når flokken er sammensat af både erfarne og uerfarne individer. KILDE Rita Merete Buttenschøn; Lisbeth Nielsen (2006): Gamle danske kvægracer som naturplejere. Videnblad Park & Landskab Skov & Landskab. Med en ny, enkel metode kan man måle vedplanters hårdførhed over for frost. Metoden udvikles af Forskningscenter Årslev ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet som led i projektet Kvalitet af prydplanter på friland. Er planteskoleplanten ikke hårdfør, kan den fryse tilbage så den må starte med nye skud nede fra rodhalsen. Derfor er hårdførhed en egenskab forbrugerne prioriterer højt. Metoden går ud på at stængelstykker af testplanter placeres i små beholdere med fugtigt filtrérpapir eller køkkenrulle. Derefter lukkes beholderne lidt til (så der stadig er luftskifte) og fryses ned. Derefter stilles stængelstykkerne fugtigt og mørkt ved grader i 1-2 uger. Hvis planten er hårdfør nok, vil der nu - afhængig af frostens styrke - være vokset en kallus frem for enden af hver stængel. Weigela danner kallus indtil -12 grader. Metoden er også prøvet med eg, spidsløn, fjeldribs og kornel. Metoden afslører også infektioner med svamp. De vil nemlig vokse hurtigt frem og hæmme kallusdannelsen. Planter dør hvis der dannes is inde i cellerne. Cellerne sprænges. Is mellem cellerne er mindre fatalt, men kan også skade planterne. Planterne forebygger problemet ved hjælp af opløste sukkerarter, aminosyrer, proteiner og alkoholer der sænker plantevæskens frysepunkt. Det hjælper dog kun mod let frost. Frosthårdføre planter trækker også vand ud af cellerne så risikoen for frostsprængninger mindskes. Planten udsætter dog samtidig sig selv for tørkestress, og mild påført tørkestress kan derfor også gøre visse planter mere hårdføre. Det er samlet set en kompliceret proces der sættes i gang af en kombination af faldende daglængde og temperaturer. sh KILDE. Pagter, Majken; Karen Koefoed Petersen; Lilie Andersen (2007): Hvad er hårdførhed og hvordan bliver planter hårdføre? Kan vi måle hårdførhed? Gartnertidende 5/ o C -4 o C -6 o C -8 o C -12 o C -17 o C -22 o C -27 o C Stængelstykker fra Weigela. Kallusdannelsen er tydelig ind til en frysning på -12 grader. Foto: DJF. 20 GRØNT MILJØ 3/2007

21 Belægningstænger fra Hunklinger Belægningstænger og kantstenstænger fra Hunklinger i Tyskland tages nu hjem af JMS Maskinservice. Der er tænger til forskellige maskintyper og maskinstørrelser - ned til 2 tons minigravere. Kantstenstangen kan også anvendes til sten, palisader, træstammer mv. En lille vendbar McCormick McCormick G31R er en ny lille kompakttraktor med vendbar førerplads der skaber en fleksibel anvendelse med redskaber både for og bag. Der er et stort redskabsprogram til traktoren der er 96 cm bred, yder 26 hk og trækker på alle fire hjul. Import: Stenderup Maskiner. Golf i herregårdens smukke landskab Golfbanerne breder i herregårdslandskabet. Det kan ses på Gyldensteen ved Bogense, på Ledreborg ved Lejre og på Lyngbygaard ved Århus. Nu er der også en bane på vej på Steensballegaard Gods ved Horsens. Og som med de andre herregårdsbaner er der tale om en eksklusiv landskabelig beliggenhed. Banen omgives af fjord og skov, og da der er afsat 134 ha til de 27 huller bliver roughen tilmed - efter danske forhold - meget bred. Området er på alle måder beskyttet (kulturhistorie, fuglebeskyttelse, Ramsar, habitat, kystzone, strandbeskyttelse). Derfor blev projektet først stoppet, men har nu fået grønt lys med bl.a. det krav at kunstig terrænregulering ikke må ødelægge landskabet. Et stort jordarbejde venter alligevel, især for at genskabe gamle søer. Bag initiativet står den golfspillende godsejerfamilie Ahlefeldt-Laurvig. Banen tegnes af det amerikanske golffirma Hagge, Smelek & Baril. Dyrk en grøn fremtid! Landbrugsskolen & Gartnerskolen tilbyder Ungdomsuddannelser Anlægsgartner Anlægsplejer Greenkeeperassistent Jordbrugsassistent Jordbrugsmaskinfører Dyrepasser Dyrepasserassistent Væksthus- og produktionsgartner* Skov- og landskabsfagtekniker* *Selandia samarbejder med andre erhvervsskoler Få mere at vide hos Helle Hjort: Opkvalificering og efteruddannelse Landbrug Sprøjtecertifikat Presserkurser Gartneri Etablering Anlæg Beskæring Naturpleje Åmandskurser Motorsav Få mere at vide hos Marianne Lindblom: Selandia Center for Erhvervsrettet Uddanelse er ét af Danmarks største uddannelsescentre med mere end 50 uddannelser. Fordelen ved et stort center er bredden i uddannelserne, der giver dig mulighed for at vælge det forløb, der passer til dig. Samtidig prioriterer vi det nære faglige miljø højt. Du vil altid føle dig hjemme på Selandia, hvor du er med til at præge dagligdagen på enten Erhvervsskolen, ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet eller Erhvervskursuscentret. C.A. Olesensvej Slagelse Det er altid en fornøjelse med Honda... Vælg kvalitet - vælg en Honda, bedre kan det ikke gøres! Med en Honda er du altid sikret et velfungerende kvalitetsprodukt, som du vil få glæde af i rigtig mange år. En Honda starter altid let, er støjsvag og miljøvenlig. Her ser du nogle af de mange gode tilbud til have og park, som du kan opleve hos din Honda-forhandler, hvor du naturligvis også kan få en demonstration. Have og park programmet omfatter: plæneklippere, rider og plænetraktorer, græstrimmere og buskryddere, hækkeklippere, løvblæser, rygsprøjte, havefræsere og 2-hjuls trak to rer. Plæneklipper IZY 465C SDE Robust, selvkørende kvalitetsplæneklipper, som klipper rigtig flot. Kraftig topventilet 4-takt motor på 4,5 hk. Klippebredde 46 cm - 6 klippehøjder. Stærkt stålchassis og bagudkast. Græs/løvsamler på 60 liter. Automatisk motor - og knivstop. 3 i 1: Klipning med opsamling, bagudkast og bio*. SPAR 500,- Kampagnepris 3.990,- (Vejl. pris 4.490,-) Plænetraktor HF 2417 HME Velkørende, kraftig kvalitetsplænetraktor - der gør det til en nydelse at slå græs. Kraftfuld luftkølet V-Twin 4-takt motor på 17,0 hk. Trinløs hydrostatisk transmission. Klippebredde 102 cm - 7 klippehøjder, 2 knive. Græs/løvsamler på 300 liter der let tømmes fra førerpladsen. 3 i 1: Klipning med opsamling, bagudkast og bio*. Fejemaskine og sneskraber kan leveres som ekstra udstyr. Vejl. pris ,- Havefræser FG 110 DET Lille handy kvalitetshavefræser. Lydsvag 4-takt motor på 0,86 hk. Fræsebredde 23 cm. Vejer kun 13,9 kg. Mosfjerner, plænelufter, kant skærer og græs-/jordskærer kan leveres som ekstra udstyr. SPAR 700,- Kampagnepris 3.990,- (Vejl. pris 4.690,-) *Bio-klippesæt kan leveres som ekstraudstyr. Alle priser er inkl. moms. Honda forhandles over hele landet. Oplysninger om nærmeste forhandlere hos importør: TIMA PRODUCTS A/S Tel GRØNT MILJØ 3/

22 Landskabets rolle i byudviklingen Have & Landskabsrådets Grønne Fags Dag mindede om landskabets betydning Byudvkling i Ullerød. Herover tegninger fra konkurrencevinderen, SLA Landskabsarkitekter. Til højre plan fra Hillerød Kommunes lokalplan. Hvilken rolle spiller landskabet efter kommunalreformen hvor kommunerne har fået amternes ansvar for det åbne land, og midt i byggeboomet hvor byggeri og anlæg breder sig ud over landet? Måske ikke helt den rolle landskabet burde have, fremgik det af Have & Landskabsrådets Grønne Fags Dag den 2. marts hvor emnet var landskabets rolle i den urbane udvikling. Generelt er der behov for at minde om landskabets betydning i økologisk, æstetisk og rekreativ henseende, lød det i oplægget til konferencen der på den ene side pegede på begrænsede styringsmuligheder og ofte svag politisk interesse, men også tendens til at landskabets kvaliteter får stigende betydning i planlægningen. Ifølge rådets formand Ib Asger Olsen giver reformen ny mulighed for at forvalte landskabet som en helhed: Men det kræver vilje og ressourcestærke afdelinger i de nye kommuner, og det er også nødvendigt at arbejde tværkommunalt, f.eks. i vandplanlægningen. Kommunerne udfordres Kommunernes nye udfordringer ligger ikke mindst i forvaltningen af det åbne land hvor kommunerne er uerfarne. Det er de trods alt ikke med mange andre opgaver som de har fået fra amterne, bl.a. veje, vandløb og miljøtilsyn, oplyste kontorchef i Kommunernes Landsforening Eske Groes. I det åbne land prioriteres først miljøregistrering af husdyrbrug, naturbeskyttelse efter naturbeskyttelseslovens 3 og miljømålsloven der tager sig af EU-direktiverne om vand, habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Allerede i år skal der foreligge oplæg til en vandplan. Det er en udfordring bl.a. fordi EU s vandrammedirektiv skærper kravene til åer og søer for at beskytte sårbar flora og fauna. Samtidig skal kommunerne vænne sig til mange interessenter i det åbne land, f.eks. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. Når der byudvikles ud i landskabet kan kommunerne regulere meget - så længe de selv ejer jorden. Så kan de nemlig stille krav når jorden sælges. Men byudviklingen foregår mest på privat jord hvor styringsmulighederne er meget mere begrænsede. Kommunerne har derfor efterlyst nye redskaber, hvilket ifølge Groes også er rimeligt da private grundejere tjener på de værdistigninger byudviklingen skaber. Men her siger justitsministeren nej fordi den private ejendomsret ikke må krænkes. Det var en undtagelse da Esbjerg Kommune i en udstykningssag på et privatejet arealstillede det krav at der højst var to grunde til hver. Dermed ville man undgå at parcelhusfirmaer købte en hel udstykning og dermed den ensformighed der nok ville følge med. En entreprenør klagede, men statsamtet endte med at give kommunen medhold. For at komme til at eje arealerne - og dermed styre dem - kan man ekspropriere, men hvor grænsen går er meget politisk, advarede Groes. Til gengæld har kommunalreformen sat mange muligheder i spil. Det prøver Kommunernes Landsforening at udnytte gennem vejledning og idéer til bl.a. samspil mellem vand- og naturplanlægning og samspil mellem landskab og frilufts-, kultur- og arkitekturpolitik. Samspillet omfatter også staten som med kommunalreformen er blevet en kompliceret struktur med regionale vejcentre, politidistrikter, miljøcentre og statsskovdistrikter med hver sine grænser. Alle disse geografiske inddelinger skal man kunne rumme i sit arbejde. Staten har bestemt hvordan kommunerne skal se ud, men ikke hvordan staten selv skal se ud, beklagede Groes. Systemets begrænsning kan f.eks. ses når miljøcentrene får myndigheden over vand- og miljøplaner, mens statsskovdistrikterne har kompetencen. Blande funktionerne Vores samfund er enormt rigt med voksende velfærd, men samtidig skal der spares, f.eks. i park- og naturforvaltningen. Paradokset kædede professor Steen Høyer, Kunstakademiets Arkitektskole, sammen med et overforbrug som vi i virkeligheden ikke har råd til. Høyer: Det lyder måske naivt, men kunne vi ikke spare op i stedet for at overmaksimere forbruget? Vi bør skabe forbilleder for noget der rækker ud over det man selv får glæde af i dag eller i morgen. Det kunne ske som en opsparing, f.eks. en grøn byggemodning der skaber nye landskabskvaliteter. Baggrunden er bl.a. den nye planlov der ifølge Høyer vil sprede bebyggelsen mere i landskabet. Hertil kommer de fortsat aktuelle skovrejsningsplaner og bekæmpelse af forurening og klimaændringer. Kan vi ikke blande funktionerne på en anden måde end vi er vant til, f.eks. ved at be- 22 GRØNT MILJØ 3/2007

23 Amager Strandpark er et af de socialt set mest blandede uderum der bl.a. også bruges meget af indvandrere. Det er ifølge Jens Kvorning et socialt ukodet udvekslingspunkt mellem lukkede netværk. bygge i en del af den nye skov, spurgte Høyer. Med en koncentreret bebyggelse er det samtidig muligt at spare sammen til naturområder som kan ligge lige uden for døren. Hele planlægningen skal ses i forhold til landskabets større naturområder og træk i stedet for tilfældigt at placere endnu 20 parcelhuse ad gangen. I denne planlægning bør også indgå havstigninger og de store mængder deponeringsjord som byudviklingen skaber. Måske til nye dæmninger? Og hvordan skal det se ud? Her er der plads til at planlæggeren kan udtrykke sin kunstneriske opfattelse, så f.eks. en kunstig bakke ikke kun er en bakke, men har sit eget udtryk. Overblik og klarhed er de konstante pejlemærker man kan gå efter. Hollandske erfaringer Steen Høyers opfattelse blev imødekommet af de hollandske erfaringer som landskabsarkitekt Lodewik Wiegersma gjorde rede for. Som følge af bl.a ernes landsplan og en grøn strukturplan i 90 erne danner Utrecht, Amsterdam, Haag, Rotterdam med flere bycirklen Randstadt hvor bycirklens grønne hjerte friholdes for bebyggelse. Nu begynder hjertet bare at skrumpe. Det hænger ifølge Wiegersma sammen med at der er lagt mere kompetence ud til kommunerne, og at lovgivningen muliggør udbygningen. Samtidig ser man i Holland eksempler på byudvikling hvor skov og landskab har stærk indflydelse. Et eksempel er en ny by lagt på grænsen mellem skov og åbent land, og som fletter sig ind i begge. Nye udvekslingspunkter Grønne områder kan være med til at sikre byens sammenhængskraft. De fungerer nemlig lige som f.eks. sportsarealer og butikscentre som udvekslingspunkter uden social kodning. Dermed opblødes de fysiske grænser og sociale netværk hvor ligesindede ophobes og forskanser sig. Denne indgangsvinkel blev præsenteret af professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Jens Kvorning. Han ser byen som en konstruktion der i sin oprindelse er defineret af sin grænse mod landskabet. Den betød sikkerhed og tryghed, men var også en begrænsning som man ville åbne. Helt til horisonten sådan som barokkens alléer var et billede på. Senere advokerede den franske arkitekt le Corbusier for at opløse grænsen og blande landskab og bebyggelse i et kontinuum. Dette kontinuum findes kun delvist i dag. De fysiske grænser er nemlig også en attraktion. Vi går til grænserne for at opleve noget. På andre måder er grænserne mere eller mere opløst, f.eks. trafikalt. Bymennesket bebor hele regionen. På den måde er der ingen ydre grænser. Derimod er byens indre grænser ved at blive uddybet, fysisk som socialt. De ydre grænser er blevet indre. Det skal behandles på en eller anden måde. Vi må finde nogle nye udvekslingspunkter, siger Kvorning. Et eksempel fra Berlin er at der på grænsen mellem to forskellige kvarterer er anlagt et svømmeanlæg med en park på taget. Det tiltrækker mange mennesker med mulighed for møder og udveksling. Svært at få igennem Ude i kommunerne kæmpes der under hårde odds. Landskabsarkitekt Eva Sara Rasmussen, der har arbejdet i Næstved Kommune, konstaterede at der ikke er stor imødekommenhed over byudviklingens grønne dimension. Man må slås for at sætte sine fingeraftryk på projekterne. Det er uhyre svært at få idéerne igennem. En af mulighederne er at vise referencer så billederne også kan blive andres, sagde hun. Desuden kræves kreativ tænkning og tværfagligt samarbejde hvor man ser sagen fra andet end sin egen side. I en udbygningsplan med parcelhuse foreslog parkforvaltningen bl.a. at etablere udsigtslinier. Som også blev til noget. Den foreslåede terrænbehandlingen blev derimod kun delvist udført, vejtræerne blev udskudt og forsøg på at bevare og forny lunde og åbne rørlagte vandløb led skibbrud. En ny sommerhusudstykning fik afslag i Miljøministeriet. I stedet besluttede kommunen at bygge parcelhuse samme sted, bare på et større areal. Det lod sig godt gøre. Næstved Kommune er dog også et eksempel på at landskabet ikke kun ses som en ressource for byudvikling. Det ses bl.a. i et projekt der beskrev landskabskorridorer og stier og i et vejprojekt der behandlede de oplevelser man får når man kommer ind mod byen. Projekterne havde konkrete mål, men også det mål at skabe større politisk interesse. Den har senest udmøntet sig i planer om nye skove der knyttes til en ny omfartsvej. Ullerødbyens landskab Ullerødbyen i Hillerød er et eksempel på byudvikling hvor landskabet spiller en stor rolle,. Det cirka 2x1 km store område er nu ved at blive bebygget med parcelhuse og rækkehuse efter et princip hvor der friholdes et centralt grønt områder med grønne tunge der rækker ind i bebyggelsen. Arkitekt Jens Ulrik Råmose, Hillerød Kommune forklarede at det grønne område skal være naturområde med biotoper som ellesumpe, egekrat og en ny sø, men også med plads til aktiviteter som boldbaner og bålplads. At det prioriteres højt, afspejles bl.a. i at boligvejene er gjort smallere (4-4½ meter) end normalt for at spare areal. Mod motorvejen mod vest er der støjvolde og skovplantninger i et forstbotanisk inspireret system. Planen tager afsæt i en konkurrence som SLA Landskabsarkitekter vandt. De grønne tunger er dog tyndere i den endelige plan og de utraditionelle bebyggelser, bl.a. med huse på pæle, er der ikke udsigt til. Kommunens indflydelse blev begrænset af at den ikke ejede jorden. Ifølge Råmose er man alligevel nået langt i det partnerskab der er indgået med entreprenørerne Skanska og NCC. sh GRØNT MILJØ 3/

24 Weyses gamle bøg blev en skulptur Midt i Roskilde ligger den parkagtige Gråbrødre Kirkegård. Et af dens store træer var indtil sidste år Weyses bøg. Den er nu blevet stor træskulptur inspireret af komponisten C.E.F. Weyse der nu mest er kendt for sine melodier til salmer og sange. Han blev i 1842 begravet ved det dengang 80 år gamle bøgetræ - Weyses bøg. Sidste år var det nu 244- årige træ blevet 28 meter højt med en stammediameter på 210 cm. Men det var også blevet farligt og svækket på grund af tøndersvamp. I januar 2006 blev det fældet. Og alligevel ikke. De nederste otte meter blev tilbage til træskulptør Allan Bo Jensen der forvandlede grenene til en komposition af noder, G-nøgler og strygere. Så Weyse har stadig sin bøg. Ja han har to, for på 150 årsdagen for hans død i 1992 blev der plantet et nyt bøgetræ nær gravstedet. sh KILDE. Jørn Skov, Allan Bo Jensen (2007): Weyses bøg måtte fældes - men har fået nyt liv. Skoven 2/07. Fotos: Henning Lektonen. Bøgen er skåret ned - men har fået nyt liv i det døde ved. Allan Bo Jensens idé. Weyses bøg sommeren GRØNT MILJØ 3/2007

25 Kampagne mod mink indledt Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund har indledt en kampagne mod de tusindvis af mink der lever i naturen og truer ynglende fugle, padder og små pattedyr. Først skal der samles viden og erfaringer bl.a. om minkens levesteder og fældetyper. Siden skal der opstilles en handlingsplan. Den landsdækkende kampagne varer 2008 med og har Bornholm, Læsø, Vejlerne i Thy og ved Ringkøbing Fjord som indsatsområder. Planterne formidles over intetnettet Planteskoleplanter sælges også over internettet. I hvert fald til private kunder. Ikke så meget til erhvervskunder der sætter krav der er svære at indfri via nettet. Det er erfaringen fra Bjarne Schou Andersen der i 2003 begyndte det internetbaserede Plantetorvet der formidler salg fra leverandører til kunder, skriver Gartnertidende 5/07. Ifølge Andersen er salget steget år for år i takt Lærkebarkbiller breder sig vestpå Lærkebarkbillen breder sig i Danmark. Angreb af stor lærkebarkbille blev i november set i lærketræer i Rold Skov. Hidtil er den slags kun set i Nordøstsjælland, skriver Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, i Skoven (3/07). Lærkebarkbillen angriber dog ikke kun lærk, men også andre nåletræsarter. Den ligner til forveksling typografen der er skovejeres frygt i rødgran. I begge tilfælde ødelægger billerne træernes evne til at optage vand. Nålene visner og til sidst dør træerne. med at folk er blevet mere trygge ved e-handel. Han understreger at e-handel ikke er lig med dårligere planter. Selv om Plantetorvet ligger i Tilst ved Århus er der de fleste e- kunder foreløbig fra Nordsjælland, men ofte sendes planterne direkte fra producent til kunde. I dag sælger 5-6 firmaer planter over nettet. De omfatter kun en lille brøkdel af det samlede planteskolesalg. Professionelle maskiner til professionelle brugere SKS Maskiner tlf specialist i vedligehold af grønne områder Tlf Hærværkssikre affaldsbeholdere Panser affaldsbeholderne er udført i kraftigt strækmetal og er ifølge leverandøren G9 umulige at ødelægge. De er også nemme at tømme og bekvemme at benytte, bl.a. fordi man kan komme af med affaldet med én hånd. Flere størrelser (Mini, Midi og Maxi), udførelser og farver. Færdigbed med rhododendron Færdige haveelementer er en af tidens tendenser. Nu kan man også få færdige rhododendronbede. Det er surbundsspecialisten Planteskolen Grinderslev.dk ved Viborg der tilbyder denne ny løsning. På vælger man mellem forskellige bede som der i øjeblikket er 14 af. Man udfylder en bestillingsseddel, prenter den ud og leverer den til sin lokale planteskole hvor man også betaler. Senere får man beddet leveret som pakkeløsning på en palle inklusiv planter, tegning, vejledning, jord og gødning. FORÅRET ER OVER OS... og der skal skæres, såes og slåes Cyclone rotorklippere Stort udvalg af rotorklippere med bagudkast og frontrulle. Kraftig trækramme med bl.a. flydende bærearme. Arbejdsbredde fra 1,2 m - 6,0 m Vejl.pris fra ,- incl. moms ,- Vejl.pris fra ,- incl. moms ,- Eliet Combi græssåmaskiner Maskinen med mange muligheder og stor flexibilitet. Meget stabil og stærk. Fåes i bredder fra 75 cm cm. Kantskærer Pro E240 Kraftig og enkelt konstruktion for en høj driftsikkerhed og lang levetid. Honda GC160 OHV, 5,0 HK Vejl.pris 6.896,- incl. moms 8.620,- Green Tecnology - bunker edger Vedligehold golfbanens bunkers op til 8 timer hurtigere med denne kvalitetsskærer. Kantskærer Pro E400 En sideliggende kantskærer som er bygget til at klare krævende arbejdsopgaver. Vejl.pris fra ,- incl. moms ,- KLIPPO vertikalskærer PRO V 400 udstyret med kratig teknologi, 40 cm arbejdsbredde og rulleleje i alle hjul. Hårdmetalbelægning som bevirker, at knivene holder en permanent spids igennem hele levetiden. Leveres med 2,5 mm faste knive. Vejl.pris 7.196,- incl. moms 8.995,- Mere info på Vejl.pris 8.396,- incl. moms ,- Hvidemøllevej Randers Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 3/

26 Blomstrende tro Bibelen bugner af blomster og planter. De kan mødes i Bibilska Trädgården ved Store Hammars kirke ved Malmø Af Lars Christoffersen Man behøver hverken være speciel plantekyndig, klog på bibelens sprog eller have en religiøs overbevisning. En blomstervandring i Bibliska Trädgården giver i alle tilfælde et charmende indblik i en kulturarv af plantenavne. Bibilska Trädgården ved Store Hammars kirke i Høllviken blev anlagt i 1996 af Sussann Person, guide, gartner og missionsassistent samt Birgitta Cervin, præst i sognet. Efter ti år er haven i dag vokset op, og der kommer besøgende langvejs fra. Både planteinteresserede og mennesker der er virksomme inden for den svenske folkekirke. Bibliska Trädgården er et sted hvor mange kommer for en stund; for meditation og for stilhed. I haven møder man planter som gennem tiderne har fået religiøst indhold: madonnalilje (Lilium candidum) som symboliserer jomfru Maria, Kristi tornekrone (Euphorbia milii) og jobståre (Coix lacryma-jobi). Madonnalilje. Nøjagtig hvilken plante soldaterne brugte til tornekronen ved man ikke, for der vokser adskillig stikkende vækster i Israel. Ifølge legenden var blomsterne oprindeligt hvide, men blev farvet røde af Kristi blod. Jobs tårer, som også kaldes trekantblomst, har knopper som minder om tårer. I maj-juni plejer haven at være smukkest. Mange medicin- og krydderurter med tilknytning til bibelen kulminerer under forsommeren. Det er også ved denne tid, i pinsen, at der holdes andagt i haven. Manna fra himlen Nær indgangen finder man kundskabens træ. Det står midt i det lille cirkelformede anlæg der er indrammet af avnbøgehæk. Kundskabens træ med sin forbudne frugt som Adam og Eva spiste af, kan have været æble eller abrikos. Som mange andre planter fra bibelen har kundskabens træ fået mange tolkninger gennem tiderne. Lige ved siden af står en busk med skyer af lyserøde blomster. Det er tamarisk (Tamarix). Det kan have været fra tamariskbusken det regnede med manna som gav føde til Moses og hans folk. Er der så en naturlig forklaring på mannaen? På tamariskbusken lever mannalusen. Når lusen stikker Kristi tornekrone. Jobståre. Jomfru Marias sengehalm. Tamarisk skaber den manna som man bage brød af. hul på barken, kommer små hvide dråber af saft frem og falder til jorden. Nogle har ment at der er tale om en slags honningsaft som solens stråler presser ud af Tamarisken når lusene bider i planten. Når saften drypper ned på jorden, størkner den om natten og bliver til en lille kage (manna). Af den kan man bage brød. Derfor er manna fra himlen blevet en talemåde for en guds gave der uventet kommer fra oven. Små skilte i rabatterne med plantenavne giver oplysning om hvilken betydning planten har haft i kristen tro og som nytteplante. Tag f.eks. den brændende tornebusk. Moses brændende busk indeholder olier der let antændes. Underet bestod ikke i at der gik ild i den. I den brændende sol kan der i visse egne gå ild i en busk hvis den har olieholdige blade. Af jomfru Marias sengehalm (gul snerre, Galium verum) forberedte Maria krybben til Jesusbarnet. Kreaturerne i stalden havde nemlig vægret sig mod at æde planten. Maria kom med munkene Hos mange planter indgår navnet Maria. Den katolske Mariadyrkelse kom til Norden med nonner og munke i middelalderen. Planter der før var knyttet til frugtbarhedsgudinden Freja, blev i stedet tilknyttet Maria. Siden kom oplysningstiden og Sveriges egen Carl von Linné. De religiøse hentydninger forsvandt, og planterne fik latinske navne. Et eksempel er Marie blomster der blev til almindelig tusindfryd (Bellis perennis L.). De symboliserer jomfruens blufærdighed. Et andet eksempel er Mariatidsel som blev til almindelig svinemælk (Sonchus oleraceus L.). Bladets hvide tegning er ifølge folketroen dråber af Marias brystmælk der faldt ned på planten da hun rev Jesus væk fra brystet, opskræmt af soldater under sin flugt til Ægypten. Også mynte (Mentha) er forbundet med jomfru Maria. På 26 GRØNT MILJØ 3/2007

27 Marieblomster. Mynte. Vor frues handsker (sort: Heidi). fransk er navnet Menthe de Notre Dame (vor frues mynte), på italiensk Erba Santa Maria (santa Marias urt). Mynte stammer fra Middelhavslandene og har været anvendt siden oldtiden. Der findes 25 forskellige slags mynte. Nogle af dem findes i Bibilska Trädgården. Planter som mynte, med kraftig duftende olier, beskyttes i de katolske lande af den hellige jomfru. På Jesu tid strøede man mynte på synagogens gulv. Mynte indgik i den duftende krydderkvast som kvinder før havde med sig i kirke som beskyttelse mod onde øjne og for at holde sig vågne under de lange prædikener. Renhedens handsker Akeleje, Aquilegia vulgaris, er en af de mange planter der også her et Marianavn, nemlig vor frues handsker. Det symboliserer renhed og på middelalderens malerier bærer de som røre ved Jesus, ofte handsker. Bortset fra Maria. I Bibliska Trädgården findes der naturligvis også vinranker. I sensommeren modner druerne og Sussann Persons drøm er at man engang vil kunne lave vin af druehøsten: Tænk hvis vi engang her kunne servere vores egen vin. Men det kræver en herrens masse tilladelser - hvis det i det hele taget er muligt, bemærker hun med et gran svensk selvironi. På vej ud af haven møder man flere kendte planter: Kristi bloddråbe (Fuchsia). Og den plante hvis løv Adam og Eva skjulte sig bag, figen (Ficus). Og judaspenge (Lunnaria an- nua) - de blodpenge som Judas tog imod symboliseres af de sølvskinnende skaller med frøet. Er man i København, er der ikke langt til haven. Man kører over Øresundsbroen, sydpå ad E6/E22 og kører af ved Vellinge mod Skanör-Falsterbo. Ved indkørsel i Höllviken drejes til venstre i rundkørslen og straks derefter nordpå mod Stora Hammars kyrka, der ligger lidt længere fremme. FORFATTER Lars Christoffersen er driftskonsulent i Kommune Teknik København. Judaspenge (Lunnaria annua). BELU Udluftnings- & vandingssystem Se mere på sitas.dk Metaldæksel Figen. Plastrist + standard element Konus element Almindelig svinemælk hed oprindelig mariatidsel. Kristi bloddråbe. T-stykke SITAS GRØNT MILJØ 3/

28 Steen et strejf af evighed Se butikken på Håndhuggede: Granitlamper Vandkunst Skulpturer Fuglebade Bænke Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej Roskilde Telefon Antik: Stentrug Småfigurer Sten- & billedhugger Steen Jensen Tlf N. A. Christensensvej Nykøbing Mors Vilvorde Vilvorde for en grøn fremtid Vi har uddannelser for både hoved og hænder f. eks.: Anlægsgartner Anlægsplejer Greenkeeper Greenkeeperassistent Skov- og naturtekniker Særlige forløb Kurser inden for det grønne område. Aktuelle kurser: Miljø og biologiske forhold i grønne anlæg Vandingsteknik i idrætsanlæg og på golfbaner Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse Anvendelse af stauder i grønne anlæg Etablering vedligehold og rådg. om havebassiner Anlæg i natursten træ og vand Etablering og pleje af kirkegårdsanlæg Pleje af grønne områder Hvis du vil vide mere kontakt: Uddannelses- og erhvervsvejlederne på telefon eller besøg os på Roskilde Tekniske Skole Nyt stort skred på Møns Klint Efter det meget voldsomme skred den 27. januar opstod der natten til den 2. marts et nyt, stort skred på Møns Klint, men dog væsentligt mindre end sidst. Denne gang gik det ud over et større parti af klinten lige syd for Freuchens Pynt, stort set dér hvor et tilsvarende skred fandt sted i Det nedstyrtede materiale, der næsten er ren kridt, danner en cirka 100 meter bred halvø der strækker sig cirka 150 meter ud i Østersøen. Skredet vurderes til at være sket efter den sidste tids store nedbør. Skovog Naturstyrelsen opfordrer folk til at vente med at besøge Møns Klint til senere på foråret og har midlertidigt opsat nye afspærringer og lukket alle trapper. Stennedlægning op til 4 meters bredde Stennedlægningsfræsere kan nu fås i bredder op til 4 meter. Det er muligt med en ny SMserie fra Ortolan der omfatter fire fræsere med arbejdebredder fra 250 til 400 cm. De bearbejder jorden i cm dybde så sten, stubbe, klumper mv. havner nederst. Der kan vælges mellem tand- eller trådpakkervalse. Fra Ortolan fås i forvejen mindre stennedlægningsfræsere ned til 90 cm arbejdebredde. Import: Præstbro Maskiner, Handicapvenlige strandstier fra G9 Strandstier, der giver adgang til stranden for kørestole og gangbesværede, kan også udføres i genbrugsplast. G9 leverer nøglefærdige stier der ligner traditionelle badebroer og kan føres helt ud i vandet. Stierne fås i flere varianter tilpasset det konkrete miljø og underlag. Strandstierne er vedligeholdelsesfrie og kan i øvrigt let fjernes om vinteren. Ekspropriation skal måske indskrænkes Kommuner skal ikke mere kunne ekspropriere jord til golfbaner og sommerhusområder - og måske heller ikke til erhvervsbyggerier. Ikke hvis det står til Venstres miljøordfører Ejvind Vesselbo oplyser Industriens Dagblad 6. februar hvor det også anføres at regeringen faktisk vil indskrænke reglerne for ekspropriation. De skal fremover kun give lov til at inddrage privat jord hvis det er til klart almennyttige formål som f.eks. veje og jernbaner. Vesselbo lægger ikke skjul på at initiativet er et forsøg på at sikre borgerne mod overgreb på ejendomsretten i en situation hvor begrebet almenvældet er blevet udvandet til bl.a. at omfatte golfbaner. Bænke fra Milford i stål og hårdt træ Nye bænke fra Milford. Den nye model PB7020 (billedet) er udført i FSC-mærket hårdt træ med rustfrit stålstel. Længden er 2 meter. En anden ny model (nederst) er PB 5300 udført i samme materialer, men kun i 1,8 meters længde. Modellen findes også i en udgave uden ryglæn. Tlf GRØNT MILJØ 3/2007

29 13 grønne konventioner Beskyttelse af natur- og kulturværdier har fået et stærkt internationalt præg. Det sker tit i form af konventioner - folkeretligt bindende aftaler mellem lande eller internationale organisationer. I et nyt hæfte fra Nordisk Ministerråd gennemgås de 13 mest omfattende aftaler som berører det nordiske område inden for natur og kulturmiljø. Flere konventioner gælder for hele verden mens andre er begrænset, f.eks. til Europa eller enkelte lande. Medlemslandene mødes regelmæssigt og diskuterer de forpligtelser der er forbundet med en konvention. Sigtet er at landene derefter indfører konventionerne gennem strategier og handlingsplaner. De har ofte stor betydning for planlægning og forvaltning af landskabet, ikke mindst biodiversitetskonventionen og Ramsarkonventionen. Danmark har tilsluttet sig alle mens Færøerne og Grønland kun er med i nogle. Konventionerne er ofte opkaldt efter den by de er indgået i. Her er smilets by minsandten med. sh KILDE. En rigere fremtid. 13 konventioner om natur og kulturmiljø. TemaNord 2006:559. Nordisk Ministerråd. Biodiversitetskonventionen (Rio de Janeiro 1992). Formålet er at beskytte den biologiske mangfoldighed samt sikre en bæredygtig og velfordelt anvendelse af de biologiske ressourcer. CITES-konventionen (Washington 1973). Formålet er at beskytte plante- og dyrearter der er truede som følge af international handel. Ramsarkonventionen (Ramsar 1971). Formålet er at beskytte vådområder som levesteder for især vandfugle. Bernkonventionen (Bern 1979). Formålet er at beskytte truede dyr og planter og deres levesteder. Bonnkonventionen. (Bonn 1979). Formålet er at beskytte vilde dyrearter som regelmæssigt krydser landegrænser. Hvalfangstkonventionen (Washington 1946). Formålet er at forvalte og bevare bestandene af store hvaler. Helsingforskonventionen (Helsinki 1992). Formålet er at standse al forurening af Østersøen. OSPAR-konventionen (Paris 1992). Formålet er at stoppe udledning og dumpning af affald i Nordøstatlanten af hensyn til havets biologiske mangfoldighed. Verdensarvskonventionen (Paris 1972). Formålet er at udpege og bevare kultur- og naturarv af betydning for menneskeheden. Udpegede steder optages på UNESCO s Verdensarvliste. Den europæiske landskabskonvention (Firenze 2000). Formålet er at sikre landskaber af høj kvalitet i Europa via beskyttelse, forvaltning og udbedring. Granadakonventionen (Granada 1985). Formålet er at styrke beskyttelsen af den europæiske bygningskulturarv og at fremme et fælles samarbejde om denne opgave. Maltakonventionen (Valetta 1992). Formålet er at værne om arkæologisk kulturarv som en kilde for historie, identitet og videnskab. Århuskonventionen (Århus 1998). Formålet er at sikre borgerne ret til at indhente oplysninger, deltage i beslutningsprocesser og klage over afgørelser om aktiviteter der kan skade miljøet. GRØNT MILJØ 3/

30 Skovudvikling i park og landskab Skovbrugets skovudviklingstyper kan inspirere parkfolk til at lave tilsvarende målbeskrivelser for skovpartier uden for skovgærdet Af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Driftsmål for skovpartier i park og landskab er svære at beskrive og forvalte. Det er en erfaring mange fagfolk har gjort sig i forbindelse med kvalitetsbeskrivelse, driftsstyring og udbud. Med statsskovens omlægning til naturnær skovdrift er der imidlertid udviklet driftsprincipper og specielt redskaber til dynamisk bevoksningsbeskrivelse og -drift som parkfolk med flere kan lade sig inspirere af til målbeskrivelser for skovpartier i park og landskab. Et centralt redskab er her beskrivelsen af skovudviklingstyper. I disse år omlægges skovdriften i mange europæiske lande fra klassisk aldersklassevis drift til mere naturnære dyrkningsprincipper. Forventningen er at der med naturnær skovdrift kan udvikles skove der er mere stabile, og som lever op til samfundets ønsker om et bæredygtigt skovbrug der varetager økologiske, sociale og økonomiske hensyn og interesser. De danske statsskove har også sadlet om til en naturnær drift der med tiden ændrer skovbilledet i forhold til det vi er vant til. Det klassiske skovbillede med parceller med hver sin art og alder afløses gradvist af varierede skovstrukturer baseret på økologisk tilpassede blandingsbevoksninger med træer i forskellige aldre afvekslende med åbne arealer. Formålet er at gøre skovene mere varierede og herved forbedre deres naturindhold og oplevelsesværdi og ikke mindst deres robusthed over for storm. Ny værktøjskasse Naturnær skovdrift er ikke et fastdefineret dyrkningssystem, men en værktøjskasse med såvel nyudviklede driftsprincipper som genopdagelse af gam- le driftsformer der har det til fælles at de vil føre i retning af et skovbrug tættere på naturens vilkår. Et centralt element er mulighederne for biologisk rationalisering ved at udnytte skovens naturlige processer. Udnyttelse af den naturlige foryngelse og naturlig udskillelse blandt træerne i opvækstfasen er centrale komponenter. Herved opnås aldersvarierede bevoksninger bestående af forskellige træarter i blanding, hvor fladedrift (renafdrift) afløses af enkelttrædrift (plukhugst af enkelttræer eller trægrupper). Omdriftsalder for Skovpartier spiller en afgørende rolle i mange parker som f.eks. Frederiksberg have, hvor de både afgrænser rum og definere sigtelinjer samt tilbyde en indre oplevelse af frodighed. Foto: Jens Balsby Nielsen. 30 GRØNT MILJØ 3/2007

31 Bussen i skoven Artiklen er baseret på Skovog Naturstyrelsens arbejde med skovudviklingstyper hvor begge forfattere, J. Bo Larsen og Anders Busse Nielsen, har været med. For Anders Busse Nielsens vedkommende er det bl.a. sket som led i hans ph.d.- uddannelse der blev sluttet i maj 2006 med rapporten Understanding and Communicating Forest Stand Structures - Lifing Barriers for Nature-based Forest Management. Anders Bussen Nielsen er selv landskabsarkitekt fra Ph.d.-arbejdet handler i høj grad om naturskoven Suserup Skov der behandles i en senere artikel. Her er det skovudviklingstypernes anvendelse i park og landskab der er fokus på. Selvforyngelse er et centralt element i naturnær drift. Her gruppevis foryngelse af bøg. Foto: J. Bo Larsen. bevoksningen bliver erstattet med en måldiameter for det enkelte træ med plukhugstlignende indgreb der bidrager til strukturudviklingen. Det lokalitetstilpassede træartsvalg er et andet styrende element for den naturnære skovdrift. Indgangen til valg af bevoksningstype på den enkelte lokalitet er jordbundens vandforsyning og næringsstofniveau, da disse dyrkningsfaktorer har størst betydning for træers vækst. Skovudviklingstyper I det aldersklassevise driftssystem har skovens folk gennem årene udviklet og forsimplet redskaber til at beskrive driftsmål og oparbejdet en fælles forståelse af både mål og måden at beskrive dem på. Groft sagt er oplysninger om træart, alder, tyndingsprincip og vækstbetingelser (bonitet) tilstrækkelig for den erfarne skovmand til at danne sig det rigtige billede på nethinden af bevoksningens tilstand og udviklingspotentiale. Med den naturnære skovdrift tilstræbes en markant anderledes skovopbygning og karakter. Det kræver helt andre redskaber til at beskrive driftsmålene. For at fastholde målsætningerne igennem de Skovudviklingstypernes SYSTEMATIK For en given lokalitet beskriver skovudviklingstypen den ønskede bevoksningstype i forhold til: Skovstruktur Skovopbygningen beskrives i form af hovedtræarter og rumlig struktur. Beskrivelsen understøttes af en tegnet profil af skovtypen som den kan se ud når den er fuldt udviklet. Træartsfordeling Den langsigtede, ønskede fordeling af de vigtigste træarter samt de mindre arter der kan/bør forekomme i skovudviklingstypen, angives. Mængde og sammensætning af busklaget indgår i fordelingen. Bevoksningsdynamik Skovudviklingstypens forventede dynamik, herunder det naturlige successionsforløb samt beskrivelse af foryngelsesdynamik. Skovudviklingsmål De langsigtede skovudviklingsmål beskrives med fokus på hvilke ydelser skovudviklingstypen kan levere i forhold til bæredygtighedsidealets tre hovedelementer: 1. VEDPRODUKTION. Der angives maksimale måldiameter for de enkelte arter fastlagt ud fra økonomiske hensyn, f.eks. når hugstprisen er bedst og inden kvaliteten forringes i form af rødmarv hos bøg og sortkerne hos ask. 2. BIOLOGISKE VÆRDIER. De særlige biologiske værdier som den pågældende skovudviklingstype indeholder eller skaber mulighed for. Det er ikke hensigten at beskrive almindelige biologiske værdier skoven tilbyder som f.eks. sikring af dødt ved. 3. REKREATIVE VÆRDIER. Muligheder for friluftsliv og oplevelser som den pågældende skovudviklingstype er i stand til at levere, angives. Det skal understreges at især rekreative værdier opstår i et samspil mellem flere skovudviklingstyper og landskabet. Forekomst Skovudviklingstypens tilstræbte forekomst beskrives i forhold til lokaliteter med en bestemt type af vækstbetingelser og funktion. Jordbundens vandforsyning og næringsstofniveau beskrives. Vandforsyningen nævnes først. Jordbundskoderne refererer til det almindelige jordbundsklassificeringssystem. SKALAEN for vandforsyning går fra 1 til 9, hvor 1-6 er veldrænede jorde med 1 som dårligste og 6 som bedste vandforsyning. 7-9 repræsenterer de dårligt drænede jorde med vandstuvning, pseudogley eller højt grundvandsspejl. NÆRINGSSTOFNIVEAUET inddeles tilsvarende på en skala fra 1 til 6, hvor 1 repræsenterer de næringsfattigste jorde (f.eks. groft smeltevandssand) og 6 de næringsrigeste jorde (f.eks. kalkholdig ungmoræne). GRØNT MILJØ 3/

32 mange år det vil tage at omlægge til naturnære skove, har Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med erhvervets øvrige parter og forskere fra Skov & Landskab udviklet 19 skovudviklingstyper som retningspile for de fremtidige skove. De beskriver en sandsynlig og ønskelig udvikling af et skovparti på lang sigt. Tre af skovudviklingstyperne er de kulturhistoriske driftsformer stævningsskov, græsningsskov og skoveng. En fjerde skovudviklingstype er urørt skov. De øvrige 15 er defineret i forhold til de forskellige typer af vækstbetingelser, der findes i Danmark. Skovudviklingstypen beskriver den ønskede bevoksningstype for en given lokalitet i forhold til en række faktorer - se boksen. Det er imidlertid kun sjældent muligt at afgøre entydigt hvad der er dyrkningsmæssigt muligt på den enkelte lokaliteter. Derfor er skovudviklingstyperne formuleret bredt og skal fortolkes fleksibelt, ligesom den enkelte skovudviklingstype skal ses som et dynamisk redskab der kan videreudvikles, f.eks. i lyset af nye behov og lokal viden. Alternative typer For den samme type af vækstbetingelser kan driftsmålet variere fra lokalitet til lokalitet. Derfor er der opstillet en række alternative skovudviklingstyper svarende til forskellige driftsformål. Skovudviklingstypen kan herefter udvælges ud fra en vurdering af det aktuelle driftsmål. I nogle områder vil produktionshensyn veje forholdsvis tungt. Derfor er der f.eks. på lettere jorde opstillet skovudviklingstyper med et relativt stort indslag af nåletræ. På arealer med særlige friluftsinteresser kan løvtræ være dominerende. På andre arealer vil naturhensyn være tungtvejende. Her kan målet være at skabe skov tæt på naturlige (oprindelige) skovtyper. For at tilgodese forskellige driftsmål og en helhedsorienteret planlægning er fastlæggelse af skovudviklingstype for den enkelte lokalitet kun et af elementerne i den naturnære driftsplanlægning. Den langsigtede planlægning omfatter også en overordnet landskabsmæssig behandling af den enkelte skov. Den fastlægger hvilke områder der f.eks. skal være åbne naturtyper, hvilke områder der skal domineres af løvskov eller nåleskov mv. Her er variation i jordbunds- og terrænforhold samt landskabelige værdier nogle af de vigtige designparametre. Systematisk tjekliste Ligesom fremtidens naturnære skove er skovpartier i park og landskab ofte anlagt som mere eller mindre artsrige blandingsbevoksninger. Også mange blandingsbevoksninger fra de sidste årtiers skovrejsning i bynær sammenhæng er i dag ved at nå en alder hvor man skal til at vælge mellem udviklingsmulighederne. Desværre er der i mange tilfælde ikke formuleret en målbeskrivelse eller driftplan for sådanne bevoksninger. Derfor er der risiko for at miste muligheder og tabe kontinuiteten fra indgreb til indgreb. Udfordringen for mange kommunale forvaltninger mm. er derfor at komme i gang med at udvikle og beskrive langsigtede driftsmål for blandingsbevoksningers udviklingsforløb som udgangspunkt for langsigtede driftsplaner. Her tilbyder skovudviklingstypen en anskuelsesvinkel der har fokus på udviklingen frem for en bestemt tilstand. Skovudviklingstypernes systematik fungerer som en tjekliste der sikrer at man får forholdt sig til alle væsentlige aspekter der påvirker bevoksningers fremtræden og drift. Med sit systematiske og dynamiske perspektiv på struktur, arter, dynamik, mål og værdier, kan skovudviklingstyper derfor være et relevant redskab for parkfolk til at gennemtænke og beskrive driftsmål for skovpartier i park og landskab. Profildiagrammer Som noget helt nyt for skovbruget understøttes beskrivelsen af driftsmålet med en tegnet profil af skovudviklingstypen som den kan se ud når den er fuldt udviklet. Tanken er at illustrationerne kan være med til at sikre en fælles for- Der er ofte knyttet park- og naturstrøg med skovpartier til større åløb som f.eks. Odense Å hvor det lineære forløb kan stille specielle krav til skovpartiernes udformning og drift. Foto: Jasper Schipperijn. 32 GRØNT MILJØ 3/2007

33 DOMINERET AF LØVTRÆ Bøg Bøg med ask og ær Bøg med douglasgran og lærk Bøg med gran Eg med ask og avnbøg Eg med lind og bøg Eg med skovfyr og lærk Ask og rødel Birk med skovfyr og gran DOMINERET AF NÅLETRÆ KULTURHISTORISKE Gran med bøg og ær Sitkagran og fyr med løvtræ Stævningsskov Douglasgran, rødgran og bøg Bjergfyr Græsningsskov Skoveng Skovfyr, birk og rødgran Ædelgran og bøg DE 19 SKOVUDVIKLINGSTYPER jævnfør Skov- og Naturstyrelsen Eksempel på beskrivelse Urørt skov Skovstruktur Bøg og ædelgran i gruppevis eller plukhugststruktur med mosaikagtig indblanding af douglasgran, lærk og/eller rødgran/ sitkagran samt ær. Ædelgranen kan erstattes henholdsvis suppleres af grandis, især på lokaliteter med lav nedbør. Rødgran vil ikke forekomme i områder i klitten påvirket af saltnedslag. Træartsfordeling Ædelgran/grandis: 40-55%. Bøg: 20-40%. Rødgran/sitkagran, douglas og lærk: samlet 20-30%. Ledsagearter (ær, birk, skovfyr, vintereg): samlet ca. 10%. Bevoksningsdynamik Bøg, ædelgran og grandis forynges i smågrupper hvorimod de andre arter fremkommer i større grupper (rødgran og douglasgran) eller mindre flader (lærk), især hvor bøgen forynger sig dårligt. Ledsagearterne indfinder sig hvor deres foryngelseskrav er opfyldt. Ær kommer ind i mindre lysninger og lystræarterne efter afdrifter eller stormfald. Meget fattig Fattig Moderat fattig Middel Rig Meget rig Næringsniveau Meget ringe Ringe Moderat ringe Moderat god God Meget god Grundvand cm Grundvand cm Grundvand <40 cm Vandforsyning Skovudviklingsmål 1. VEDPRODUKTION. Skovudviklingstypen sigter mod produktion af nåletræ mens bøgen især får en stabiliserende rolle og kun en begrænset gavntræproduktion. Rødgran/sitkagran, ædelgran og grandis: op til 45 cm inden for år. Bøg: op til 55 cm inden for år. Douglasgran: op til 70 cm inden for år. 2. BIOLOGISKE VÆRDIER. Skovudviklingstypen sikre bøgen en betydelig plads og giver mulighed for hjemmehørende ledsagearter. Ædelgranen bidrager til at skabe stabile nåleskovsmiljøer med bl.a. nordisk nåleskovsflora og flere sjældne bregner. 3. REKREATIVE VÆRDIER. Skovudviklingstypen er mørk og tæt. Udsynet er meget begrænset, til gengæld opleves skovens intimitet og følelsen af at være alene. Skovudviklingstypen skaber med sin meget finkornede mosaik - alle arter og størrelser inden for små afstande - et indtryk af stor ensartethed når man bevæger sig gennem den. Forekomst Skovudviklingstypen vil forekomme i klitlandskaberne langs den jyske vestkyst og Læsø, de morænedækkede dele af bakkeøerne i Sønderjylland samt på de bedre hedelokaliteter. Det er en skovudviklingstype, der kan tåle saltnedslag og vindpåvirkning. Skovudviklingstypen vil kunne trives tilfredsstillende i de flyvesandsdækkede morænelandskaber hvor flyvesandet er mellem ½ og 1½ meter. Disse jorde er oftest veldrænede og med middel næringsstofniveau og vandforsyning. GRØNT MILJØ 3/

34 ståelse af de langsigtede mål for naturnære skoves opbygning blandt skovens folk. Det er desuden tanken at illustrationerne kan være med til at formidle de skovdyrkningsmæssige mål til politikere og befolkningen. På lignende vis er det oplagt at illustrere driftsmål for skovpartier i park og landskab hvor rekreative og æstetiske værdier er centrale. Det skyldes ikke mindst at driftsmålene i bymæssig sammenhæng i høj grad er bestemte skovbilleder og udtryk. Det er dog ikke lige meget hvilken illustrationsform man vælger. En afprøvning af fotografier, en tilvækstmodel med tilhørende visualisering (Silva DK) og tegnede profildiagrammer viste at fotografier er velegnede til at formidle skovbilledet og stemningsindtryk mens de kun vanskeligt kan vise skovens strukturelle opbygning. Omvendt er computer tegninger velegnede til at illustrere strukturen, men giver kun et ringe indtryk af skovbilledet. Det gør det sværere at danne sig en konkret forestilling om driftsmålet. Et tegnet snit (profildiagram) illustrerer strukturen og giver samtidig mulighed for at illustrere de forskellige træarters opbygning og form. Denne egenskab ved tegnede profildiagrammer er bekræftet i interviews med fagfolk med forskellige baggrund og erfaring. De viste at evnen til at tænke i billeder er ligeså vigtig for deres forståelse af driftsmål og bevoksningsudvikling som den faglige indsigt. Aktiv brug af illustrationer og skitsering ved driftsplanlægning kan derfor bidrage til såvel udviklingen som forståelsen af driftsmål. Det kan sammenlignes med arkitekters anvendelse af snit og plantegning til både at skitsere sig frem til den optimale udformning af et hus og til at formidle husets opbygning til håndværkerne. Videnskabelige undersøgelser og erfaringer fra brugergruppemøder på Klosterheden og Fyns Statsskovdistrikter har desuden vist at lægfolk udmærket kan forstå skovudviklingstyperne og forestille sig driftsmålene når de er illustre- 120 meter Profildiagram, fotografier (20 mm linse) og Silva DK visualisering fra et 10x120 meter udsnit i Suserup Skov Ved Sorø. Suserup Skov har siden fredskovsforordningen udviklet sig naturligt uden forstlige indgreb og er i dag en af de bedste lokaliteter i Danmark for studier af naturskovens struktur og dynamik. Træer med en brysthøjdediameter på mindre end 5 cm er ikke vist på profildiagrammet og Silva DK visualiseringen. De stiplede linjer angiver enkelttræers placering på de forskellige illustrationsformer. Den naturnære skovdrift udnytter den naturlig foryngelse som etableres i lysbrønde efter hugst af enkelttræer og mindre trægrupper. Suserup Skov. Foto: Jens Emborg. 35 meter 34 GRØNT MILJØ 3/2007

35 Grupper af træer nær huse og mindre skove i beboelsesområder, som f.eks. skovbælterne i Gullestrup ved Herning, bruges primært af børn som legearealer, mens vokse personers brug er mere passiv i form af påskønnelse af de æstetiske værdier ved at have udsigt til træer fra hjemmet. ret med profildiagrammer. Illustrationer af driftsmål kan således være et brugbart redskab til at føre dialog med andre myndigheder, politikere og forskellige brugergrupper. Strategier for kommuner En af de store udfordringer i forlængelse af kommunalreformen er at udarbejde grønne strategier og politikker for de nye storkommuner. Dels skal park- og naturområdet sammentænkes, dels er det samlede areal der skal forvaltes, blevet markant større. F.eks. har Ny Herning Kommune 1166 ha skov og 650 ha parkområder for hvilke der skal udvikles strategier på tværs af tidligere kommuneog amtsgrænser i samarbejde med relevante parter samt ved inddragelse af borgerne. Her kan skovudviklingstyperne være relevante som redskab til at udvikle, systematisere og beskrive driftsmål for den enkelte lokalitet og til at systematisere de forskellige driftsmål på tværs af det samlede skovareal. I byens landskab Skal skovudviklingstyperne bruges i en bymæssig sammenhæng, må indgangen til valg af bevoksningstype dog i højere grad ske ud fra andre forhold end variationer i jordbundsforhold. I bymæssig sammenhæng er rekreative, æstetiske og landskabelige værdier ofte de primære driftsmål. Bevoksningerne og det park- og skovlandskab de indgår i, skal være spændende varieret og rumme naturoplevelser. Det er derfor sandsynligt at der som supplement til de 15 naturnære og 4 kulturhistoriske skovudviklingstyper skal udvikles nye skovudviklingstyper for bymæssige omgivelser og den rekreative brug. Det kunne f.eks. være legeskov, kantskov og lund. Sådan kan man kort sammenfatte de fem eksamensprojekter fra kurset i bynær skovdrift (Urban Woodland Silviculture) der en del af det internationale master program i parkforvaltning (Urban Forestry & Urban Greening) som udbydes i samarbejde mellem Skov & Landskab og Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp. Her har studerende fra 13 forskellige lande arbejdet med at udvikle en helhedsplan for en del af Vestskoven med driftsmål for skovbevoksningernes langsigtede udvikling. Gennemgående i projekterne er en kreativ brug af skovudviklingstyper og profildiagrammer som redskab til at udvikle og beskrive bevoksningstyper til leg, visuel afskærmning af Vestskovens landskab fra omkringliggende veje og introduktion af trægrupper og lunde som bindeled mellem de store åbne sletter og de omgivende skovplantninger. Andre brugsmønstre I bymæssig sammenhæng er der også en lang tradition for at anvende eksotiske træ- og buskarter på grund af deres æstetiske kvaliteter; arter som ikke er indarbejdet i de naturnære skovudviklingstyper. Desuden varierer brugen af skovagtige bevoksninger i forhold til hvordan de indgår i grønne områder og i forhold til deres placering i byen: Grupper af træer nær huse og mindre skove i beboelsesområder, som f.eks. skovbælterne i Gullestrup ved Herning, bruges primært af børn som legearealer mens voksne personers brug er mere passiv i form af påskønnelse af de æstetiske værdier ved at have udsigt til træer fra hjemmet. Mellemstore park- og skovområder, som f.eks. Frederiksberg Have og Ryvangen naturpark i København, er generelt de mest almindelige i voksne byboers hverdag. De krydses ofte til fods eller på cykel på vej til og fra arbejde eller andre aktiviteter og benyttes til korte ture med hunden eller barnevognen mm. Større skovarealer i udkanten af byen, som f.eks. Brøndbyskoven og Vestskoven på Københavns vestegn eller skovene ved Vejle søger folk primært til for at opleve naturen, motionere eller tilbringe tid sammen med familien. Endelig er der ofte knyttet park og naturstrøg med skovpartier til større åløb som f.eks. Odense Å hvor det lineære for løb kan stille specielle krav til skovpartiernes udformning og drift. Selv om ovenstående fremstilling af forskelle i brugsmønstre og funktion på tværs af byens park- og skovtyper er forsimplet, er det disse forhold der er relevante at inddrage på lige fod med jordbundsforhold og landskabelige hensyn ved fastlæggelse af driftsmål og for udarbejdelse af strategier for skovpartiers udvikling i bymæssig sammenhæng. FORFATTERNE Anders Busse Nielsen er landskabsarkitekt og ph.d. J. Bo Larsen er forstkandidat og professor i skovdyrkning. Begge er ansat på Skov & Landskab, Københavns Universitet. KILDER Larsen, J. Bo (2005): Naturnær skovdrift. Dansk Skovbrugs Tidsskrift, 90, Kan ses på dk. Se under udgivelser Nielsen, A.B. (2006): Understanding and Communicating Forest Stand Structures. Lifting Barriers for Naturebased Forest Management. Forest & Landscape Research, No Skov & Landskab, KVL. Ph.d.-afhandling. Kan ses på: Se under Om Skov og Landskab, medarbejdere, Anders Busse Nielsen. Nielsen, A.B.; Olsen, S.B.; Lundhede, T.; (2006) An Economic Valuation of the Recreational Benefits Associated with Nature-based Forest Management Practices. Landscape and Urban Planning, doi: j.landurbplan GRØNT MILJØ 3/

36 Den interaktive legeplads Et udendørs og fysisk supplement til playstation-generationen Computerlegepladser eller digitale legepladser kaldes de også. Interaktiv legeplads er et bedre begreb fordi det afgørende er at børnenes leg og bevægelser sættes i gang af virkemidler kendt fra computer og playstation. Computerspillene flyttes fra skærmen til legepladsen. Børnene får motivation til motion. Sådan understreges det i martsnummeret af Dansk Legeplads Selskabs blad Legepladsen der har interaktive legepladser som tema og hvor den ny legepladstype ses som et led i en nødvendig nytænkning af legepladsernes rolle. Princippet er at kombinere traditionelle udendørs redskaber med computerteknologi. Redskaberne fungerer med indbyggede sensorer, lys og lyd og kan programmeres til forskellige lege. I stedet for at flytte curseren til et bestemt punkt for at aktivere det, løber, kravler eller hopper barnet selv derhen. Få børnene ud igen Den første danske interaktive legeplads åbnede på Petersmindeskolen i Vejle i Leverandøren er Noles Alive. Direktør Freddy Mouritzen forklarer at sigtet er at få børn ud at lege igen: Den alder hvor børn holder op med at komme på legepladsen bliver lavere og lavere. Og det med selv at opbygge regler for legene er for nedadgående. Så når nu børn har den her store fascination af computere, mobiltelefoner osv., så kan vi flytte noget af den aktivitet ud på legepladsen. Da børnene selv kan vælge spil og sværhedsgrad, kan legen varieres meget på det samme legeredskab. Dermed bliver legepladsen mere fleksibel og brugbar for flere aldersgrupper, forklarer Mouritzen. Ørstedparkens nye interaktive legeplads ved indvielsen Installerede elektroniske sensorer registrerer de legende børns bevægelser. Et eksempel er alfabetspillet, hvor børnene hopper mellem plader med bogstaver - og holde balancen, mens de skal finde bogstaverne i en bestemt rækkefølge. Foto: Carsten Snejbjerg/Polfoto. Den anden danske interaktive legeplads blev åbnet i Ørstedsparken, København, i Og den er blevet modtaget med begejstring. Børn fra nær og fjern valfarter til den for at prøve de nye spændende ting af, skriver Lissen Jacobsen. Leverandøren af legepladsen i Ørstedsparken er Lappset hvis danske direktør Kenneth Lyngsøe understreger at legepladsen er en platform for aktiv leg, langt fra de forestillinger om stillesiddende børn som computerlegeplads kan fremkalde: Konceptet er at kombinere traditionelle legeelementer med teknologi som inspirerer børn til at lege. For spillene stimulerer jo intellektuelt samtidig med at bør- 36 GRØNT MILJØ 3/2007

37 nene springer rundt for at opfylde kravene i spillet. Det kan være noget med tal eller bogstaver. Eller geografi - og alt muligt andet. Ikke uden risiko Interaktive legepladser rummer dog også en risiko, understreger Carsten Jessen og Henrik Hautop Lund fra Syddansk Universitet: Teknologi gør det ikke i sig selv, og uden en grundig viden om legen og ikke mindst respekt for den frie leg kan resultatet blive kedelige og ligegyldige redskaber til en høj pris. Tilsvarende er der en risiko for at vi gør udendørs leg til udendørs læring, og derved fjerner vi det frirum som legepladser traditionelt har været. På den anden side fremhæver de at der er brug for den nye type legeplads. Teknologien kan skabe inspiration til mere fysisk leg, og der er brug for at modgå de stigende problemer med overvægt og fedme blandt børn og unge. Desuden antyder Jessen og Lund at de digitale legepladser kan være med til at bringe forskellige aldre sammen igen. For år siden legede store og små børn sammen, og de små lærte af de store. Det sker næsten ikke mere. Samtidig advarer de dog mod at tro at børnene uden videre vælter ud på legepladserne fordi de er digitale. At børn sidder stille skyldes nemlig ikke kun computerne, understreger Jessen og Lund. Trafik, angst for pædofile og en mere beskyttende forælderattitude spiller også en rolle. De nuværende interaktive legepladser er dog kun begyndelsen. Med robotteknologi og kunstig intelligens åbnes ifølge Jessen og Lund for nye typer af legeredskaber hvor legeinspiration og legeregler er indbygget nogenlunde som i et computerspil. Kan man samtidig opbygge et system af frit bevægelige elementer, får børnene rig mulighed for selv at tilpasse legepladsen som de vil. Den interaktive legeplads får derved samme karakteristika som byggelegepladsen og naturlegepladsen. sh KILDE Legepladsen, marts PileByg RUL HÆKKEN UD! TÆT, GRØN HÆK, KUN TO MÅNEDER EFTER PLANTNING Færdigflettet hegn på rulle fra 169 kr./lbd m ex. moms Grav rende, rul ud og plant. Bestil brochure: Tlf Fodboldlandsholdets træningsbane - Vedbæk Stadion vertikalskæres med ParkLand Combi-Trailer Vedbæk Idrætsplads har gennem en årrække været vært for fodboldlandsholdets træninger. Combi-Traileren blev først og fremmest indkøbt for at vertikalskære banen på en rationel måde, men også de øvrige anvendelsesmuligheder var væsentlige årsager til at anskaffe netop denne maskine. Vi valgte ParkLand Combi-Traileren på grund af det effektive arbejde den udfører, vognens store rumindhold på 8 m 3 og vertikalskærerens store arbejdsbredde på 1,80 m. De regelmæssige vertikalskæringer er den væsentligste årsag til at ukrudtet er kommet så meget under kontrol, at vi kan drive banen uden sprøjtning med pesticider - faktisk har vi ikke sprøjtet siden Combi-Traileren anvendes desuden til løvsugning i parkerne, slåning og opsamling af græs på ekstensivt drevne arealer, ligesom højtipvognen i vinterperioden er monteret med en TP-flishugger i stedet for høsteren. - Vi kan absolut anbefale ParkLand Combi- Traileren som en meget alsidig og effektiv maskine. Overgartner Flemming Larsen Vej og Park Drift, Søllerød Kommune Overgartner Flemming Larsen Park Land Maskinfabrik A/S Vejlemosevej Herlufmagle Tlf Fax GRØNT MILJØ 3/

38 Kalkstabilisering strækker gruset Bundsikringslaget kan reduceres og i visse tilfælde helt undværes. Det kan også udnyttes i anlægsgartneres befæstelser. At stabilisere leret råjord med kalk er ved at vinde indpas i dansk vejbygning. Både af økonomiske, miljømæssige og tekniske grunde. Med kalkstabilisering kan man nøjes med mindre bundsikringsgrus end ellers. Det reducerer jordarbejdet og begrænser transportbehovet. Og strækker de gode naturlige grusressourcer der hastigt svinder og får gruspriserne til at stige. Metoden kan også være en del af fremtiden i anlægsgartneriet selv om kalkstabiliseringens fordel falder i tynde befæstelser. Metoden hører dog kun hjemme i lerjord. Effekten er kemisk knyttet til lermineralerne. Og på sandet jord behøves ingen bundsikring. I Danmark har kalkstabilisering været forsøgt i 70 erne, men vandt ikke indpas, nok fordi der da var store og let tilgængelige grusressourcer. Andre steder i Europa er metoden mere udbredt, og erfaringerne er gode. Vejdirektoratet har også gode erfaringer fra nye forsøg i danske veje. Tørrer og flokkulerer Kalk er kalcium. Begge ord er afledt af det latinske calx med genitivformen calcis. I naturen findes kalk hyppigst som kalciumkarbonat, CaCO 3 (=calcit) der optræder som hoveddel i kalksten, marmor og kridt. Den kalk man bruger til kalkstabilisering er brændt kalk eller læsket kalk. Brændt kalk, CaO, fremstilles ved at varme kalciumkarbonat (gerne knust kalksten) op i kalkovne til C. Derved dannes CaO og kuldioxid, CO 2. Når der er vand til stede,optager brændt kalk vand og hydreres til kalciumhydroxid Ca(OH) 2 (=hydratkalk) under kraftig varmeudvikling. Man siger at kalken læskes - hvilket bl.a. sker når brændt kalk tilsættes våd jord. Kalken gør jorden meget basisk (høj ph over 12). Det får lermineralerne til at reagere med silikater mv. så der dannes nåleformede cementmineraler. Styrken - og dermed jordens bæreevne - øges. Det sker gradvist lige så længe der er lermineraler og høj ph. Når brændt kalk tilføres jorden, optager kalken vand og afgiver varme. Begge dele er med til at tørre jorden hvilket i sig selv er en fordel i våd jord. Hvis jorden derimod er tør, kan man med fordel bruge læsket kalk der heller ikke støver og ætser lige så meget. Brændt kalk kan bruges som en genvej til at gøre en for våd jord klar til at blive komprimeret. Man tilsætter nogle procent kalk, og efter kort tid (10-30 minutter) kan jorden komprimeres på vanlig vis. Derved kan arbejdssæsonen for jordarbejde forlænges. Kalciumhydroxiden gør også jorden mere løs og porøs og derfor nem at bearbejde og komprimere. Det skyldes at kalcium-ionerne udskifter de natrium- og hydroxid-ioner der sidder på lermineralerne. Derved flokkulererer de pladeformede lermineraler: De kommer til at stå på kryds og tværs i forhold til hinanden i stedet for at ligge fladt. Kun fordele Ifølge Vejdirektoratets forsøg er der kun fordele ved at kalkstabilisere råjorden. Man sparer ikke kun råstoffer og penge, men får også veje der holder meget længere, understreges det fra Vejdirektoratet og COWI der som rådgivende ingeniør var med i forsøget. Det første forsøg fandt sted i 2005 på den ny motorvej mellem Odense og Ringe. Da det tegnede godt, blev der indledt et større forsøg på 400 meter af motortrafikvejen mellem Ønslev og Sakskøbing som skal udvides til motorvej. Før kalkstabiliseringen lå råjordens bæreevne ikke over 10 MPA (MegaPascal). Det er meget lavt og typisk for en meget leret og siltet jord. Efter kalkstabiliseringen var bæreevnen MPa hvor bundsikringsgrus ligger omkring 100 og stabiltgrus omkring 300. Derved kunne bundsikringslaget gøres 30 cm tyndere og hele overbygningen mindskes fra 110 til 80 cm. Teoretiske beregninger for en motorvej viste at når råjordens bæreevne øges fra 20 til 55 MPa kan bundsikringslagets tykkelse sænkes fra 715 til 285 mm samtidig med at levetiden øges fra 19 til 26 år. Hæves bæreevnen til 80 MPa ser det endnu bedre ud: Bundsikringen kan nu sænkes til 155 mm, mens levetiden bliver 32 år. I begge tilfælde er laget af stabilt grus og asfalt næsten uændret. Efter dette forsøg blev hele den 9 km lange motorvejsudbygning anlagt på denne måde. Gevinsten blev 5 millioner kroner, især fordi man slap for at opgrave og bortkøre m 3 jord og erstatte den med bundsikringsgrus. Problemer med vandet Når Vejdirektoratet beholder et mindre bundsikringslag hænger det sammen med at den kalkstabiliserede jord kan have en forøget vandopsugning sammenlignet med fed lerjord. Det blev bekræftet i Lollandsprojektet. Følgen er at der lettere kan dannes frosthævninger i jorden, og at der lettere kan suges vand op i bærelaget. Det kan man gardere sig imod ved at beholde et relativt tyndt lag bundsikringsgrus, selv om det rent styrkemæssigt ikke er nødvendigt. Der efterlades stadig en stor nettofordel. Det gør der til gengæld ikke i små befæstelser hvor bundsikringslaget i forvejen er det tyndest mulige, nemlig 15 eller 12 cm. En anden mulighed er at give kalkstabiliseringen en så stor indre styrke at der ikke kan opstå frosthævninger i den. Det betyder ifølge tyske Udlægning af kalk på lollandsk motorvej. Kalken fræses siden ned i 40 cm dybde. Foto: Knud Stokbæk. 38 GRØNT MILJØ 3/2007

39 Kalken fræses ned. I dette motorvejsprojekt anvendes meget stort grej der blander kalk og jord omhyggeligt. I anlægsgartnerregi kan f.eks. planerbom og fræser være et alternativ. Foto: Knud Stokbæk. erfaringer at man skal op på mindst 3% kalk, og at arbejdet i øvrigt skal udføres optimalt. Stadig efterlades dog problemet med at der kan suges vand op i bærelaget. Det er et problem hvis bærelaget er det fugtfølsomme stabilgrus. Med asfaltbærelag eller stenbærelag er det derimod næppe noget problem. Proces i vejbyggeriet I de store vejbyggerier spredes kalken med en speciel spredevogn, og kalk og jord blandes med en stor fræsemaskine. Doseringen og blandingen bliver derved ganske præcis hvilket er forudsætningen for et optimalt resultat. Før i tiden var blandingen mere primitiv og blev bl.a. udført med tallerkenharver hvilket gjorde resultatet noget ringere. I forsøgene ved de danske motorveje blev kalken blandet 40 cm ned i råjorden. Der blev brugt brændt kalk i en vægt der svarer til ca. 2% af jordens tørvægt. Pr. m 2 vej svarer det til kg kalk. Arbejdet blev udført ved at en speciel vogn med automatisk afvejning spreder den brændte kalk på jorden. Herefter blandes kalk og jord med en stor fræsemaskine i den valgte dybde. Straks derefter komprimeres jorden med fårefodstromle, rettes af med grader og færdigkomprimeres med en glatvalsetromle. Arealet er herefter klar til pålægning af bundsikringsgrus. For anlægsgartneren Kalkstabilisering kan også praktiseres i mindre skala. Fordelen er mest åbenbar på de relativt kraftige befæstelser. På frostfølsom bund kan der på selv mindre befæstelser være bundsikringslag på cm i trafikklasse T1 (indkørsler m.v.) og 20 cm tykkere lag i trafikklasse T2 (mindre veje mv.). Her kan en stor del af bundsikringslaget spares væk hvis bunden kalkstabiliseres. Der er ikke forsøg der nærmere belyser hvilke tal man skal gå efter. Et udgangspunkt kan dog være at man bevarer 15 cm bundsikringsgrus og tilsætter råjorden 2% kalk. Hvis man antager at kalken kun blandes cm ned, skal doseringen være cirka 8 kg pr. m 2. Det svarer til et lag på cirka 9 mm. Den kalkede bund skal komprimeres godt. Hvor bundsikringslaget er for tyndt til at det kan reduceres i tykkelse, kan man satse på at kalkstabiliseringen overflødiggør bundsikringslaget. Det forudsætter dog formentligt at man ikke bruger stabilgrus som bærelag og at kalkstabiliseringen gøres stærkere. Her er 3% næppe nok hvis man antager at dosering og blanding, f.eks. med planérbom og fræser, ikke udføres lige så optimalt som på motorveje. Hvis man derfor går efter 4% kalk og igen antager at cm dybde er nok, bliver doseringen 16 kg pr. m 2 eller et lag på 18 mm. Alle disse tal skal dog tages med store forbehold. Hvis man selv regner på tallene skal man vide at vægtfylden for brændt kalk er 0,9 g/ cm 3 i løs vægt. Procentforholdet skal regnes i forhold til jordens tørrumvægt der i naturlig lejring som regel er mindst 1,6 g/cm 3 og tiltager nedefter. STABILISERING I STØRRE DYBDER Begrænser støvet Et problem med brændt kalk er at det støver slemt når kalken spredes på jorden og fræses ned. Det kan være slemt for vejarbejderne, trafikanter og beboere i nærheden. Problemet kan dæmpes når man bruger en særlig slags brændt kalk hvor et tilsat additiv får de fineste partikler til at klumpe sig sammen. Et sådant kalkprodukt er Proviacal RD der i Danmark markedsføres af Faxe Kalk A/S. Herfra fremhæves det at additivet er ugiftigt og medfører at støvemissionen nedsættes 50-70% sammenlignet med den oprindelige brændte kalk. Vel at mærke uden at kalkens vejtekniske egenskaber forringes. I Europa er der solgt mere end tons af produktet til kalkstabilisering af jord siden Produktet er lidt dyrere end almindelig brændt kalk og er derfor især relevant at bruge hvor der er særlige miljøforhold at tage hensyn til. sh KILDER Overgaard, Torben (2007): Brændt kalkprodukt med lav støv-emission. Dansk Vejtidsskrift 2/2007. Andersen, Tony Kobberø; Arne Blaabjerg Jensen (2007): Spar råstoffer og penge og få mere holdbare veje. Dansk Vejtidsskrift 2/2007. Thagesen, Bent (1998): Veje og stier. Polyteknisk Forlag. Oplysninger fra Finn Thøgersen, Vejteknisk Institut, og Torben Overgaard, Faxe Kalk, Kalkstabilisering udført fra råjordsplanum løser ikke problemer med dybereliggende blød jord, f.eks. silt, gytje og tørv. Der er dog metoder til at dybdestabilisere lommer med blød bund så man slipper for den meget dyre opgravning og udskiftning af den bløde bund. Metoderne gør det desuden muligt at bruge dårligt bærende jord som fyldjord. Metoderne kendes som massestabilisering og pælestabilisering. Metoderne har dog endnu ikke været forsøgt i Danmark og er derfor kun et fremtidigt potientiale. Massestabilisering kan udføres ned til cirka 5 meters dybde. Jorden blandes med bindemiddel (cement og/eller brændt kalk). Arbejdet udføres af en gravemaskine der med en specielt fræseaggregat behandler hele profilet, mens der fra en tank samtidig tilføres bindemiddel under tryk. Pælestabilisering kan stabilisere jorden ned i 25 meters dybde. Der er tale om en massestabilisering i punkter, ikke pilotering. Med et mikserhoved løsnes jorden i ønsket dybde hvorefter der blæses bindemiddel (cement eller en kalk-cementblanding) ind i jorden uden omrøring. Derfor opstår der en slags pæle hvis diameter gerne er cm. GRØNT MILJØ 3/

40 Alle klitterne, der siden krigen er dannet over på de gamle minefelter, gennemgraves. Foto: Orbicon A/S. Jordarbejde med 1½ million tons sand Minerydningen på Skallingen er et et helt usædvanligt jordarbejde Fra 2006 til 2009 bliver de sidste miner fra anden verdenskrig ryddet på den sydlige del Skallingen vest for Esbjerg. Det er et omfattende landskabsentreprenørarbejde hvor halvanden million kubikmeter sand endevendes og sies. Området skal efterlades i mindst lige så god stand som før rydningen, kræver Kystdirektoratet der forvalter stranden og rydningen for staten. Minerydningen indledes med at en mineplejle - en slags minemejetærsker - gennemsøger det øverste lag sand. Dernæst køres detektionsudstyr hen over stranden for at søge efter miner længere ned. Siden udgraves stranden med store gravemaskiner ned til to meters dybde. Sandet bliver siet og sandet lagt tilbage hvor det kom fra. Klitterne graves tilsvarende igennem. Det hele foregår under strikse sikkerhedsforanstaltninger og kvalitetskontrol som Orbicon A/S har stået for. Den dybe gennemgravning skyldes at de oprindelige minefelter kan være dækket af sand og derfor ligge længere nede end de typisk 10 cm som minerne oprindeligt blev lagt. Hvor klitter dækker minefelterne, kan minerne ligge op til flere meter nede og derfor uden for almindeligt detektionsudstyrs rækkevidde. Dybtliggende miner kan senere igen blive eksponeret, så derfor skal de helst findes. Arbejder vanskeliggøres også af problemer med kemisk spredning af opløst sprængstof. De fundne miner bliver enten kørt bort eller destrueret på stedet. I 2006 blev der ryddet 18 ha og fundet 26 intakte miner, heraf 21 panserminer og 5 personelminer der mest er beregnet til at såre folk. Hertil kommer hundredvis af nedbrudte miner samt minedele, hegnspæle og pigtråd. Kystdirektoratet planlægger og leder rydningsarbejdet der i 2006 blev udført af det engelske rydningsselskab European Land Solutions der havde 45 mand på stedet. Fem firmaer byder på rydningen af de 46 ha i fase 2. Minerydningen er en hilsen fra krigen. Som led i Atlantvolden lagde tyskerne skønsmæssigt halvanden million miner ud langs den jyske vestkyst som værn mod de allieredes invasion. De blev lagt på Skallingen. Efter krigen blev tyske soldater sat til at fjerne minerne. 149 omkom og 332 blev såret under det farlige arbejde der bl.a. omfattede kontrolmarcher gennem området hånd i hånd. På Skallingen blev arbejdet dog ikke gjort færdigt. Arbejdet var meget vanskeligt og da området samtidig var ret øde nøjedes myndighederne til sidst med at indhegne området. Med årene blev krigen glemt, hegnene forsvandt og der opstod stier gennem området mellem nye sommerhuse og stranden. Men minerne var der stadig. Det blev ejeren - Kystdirektoratet - igen opmærksom i 2005 hvor den 8½ km lange hegning blev retableret. Samtidig blev det besluttet at få fjernet minerne som der efter Forsvarets vurdering i 2005 var af, hvoraf 5% kunne være intakte. Medvirkende til denne beslutning var Ottawakonventionen fra 1998, som Danmark har tilsluttet sig, forpligter landet til at destruere aller personelminer inden for ti år. Sagen har altså også en diplomatisk side. sh KILDER Kystdirektoratet, Edsen, Anders (2007): Minerydning på Skallingen. Vækst 1/07. Stranden gennemgraves ned i to meters dybde. Der blev i 2006 fundet 26 intakte miner. Foto: Orbicon A/S. 40 GRØNT MILJØ 3/2007

41 GRØNT MILJØ 3/

42 Naturstenflisernes rigtige tykkelse I en kompliceret afvejning af mange faktorer kommer Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejder til at skyde over mål Naturstensfliser er blevet populære i bymiljøet, ikke mindst hvor æstetiske ønsker skal forenes med krav om stor bæreevne der skal bære en lejlighedsvis tung trafik. F.eks. gågader og forpladser ved teatre, koncerthuse og erhvervsvirksomheder. Et af de tilsyneladende enkle tekniske krav er hvor tyk - og dermed hvor stærk - flisen skal være. Generelt er de mellem 4 og 18 cm tykke. Men hvad skal man vælge set i forhold til trafikkens belastning, den geologiske stentype, flisens format og bærelagets karakter? Det er et kompliceret spørgsmål som ikke besvares ret godt i normer og standarder. Man er derfor nødt til at supplere med hvad leverandører byder på af generelle erfaringer og skele til projekter hvor der er udført ingeniørmæssige beregninger og alle nødvendige styrkeprøvninger. Eller selv få dette arbejde udført. I alle tilælde synes det dog som at kravene i Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde overdriver. De bør justeres ved kommende lejlighed. Normer skudt over mål Ifølge disse normer skal naturstensfliser være mindst 6 cm tykke til vejklasse T1 (indkørsler, stier mv.) og 8 cm tykke til trafikklasse T2 (mindre veje mv.). Det er krav der er overført fra betonfliser - som igen er baseret på vejreglernes krav til betonbelægningssten. Disse angivne tykkelser er dog stort set aldrig relevante. Det hedder nemlig at fra trafikklasse 1 og opefter skal flisers tykkelse være mindst 1/4 af længden. F.eks. en 60x30 cm flise være mindst 15 cm tyk. Kravet er udslagsgivende bare fliserne er over 24 cm lange i trafikklasse 1 og over 32 cm lange i trafikklasse 2. For trafikklasse 0, hvor der aldrig er lastbiler og sjældent personbiler, siger normen 3 cm så man får de tynde haveskifre med. Man kan derfor let komme ud for at skulle tage et spring fra 3 til 15 cm tykkelse når man med en 60x30 cm fliser går fra trafikklasse 1 til 2. Det lyder upålideligt. Kravet om en tykkelse på mindst det kvarte af længden findes ikke i vejreglerne eller hos betonvareindustrien. I en anvisning fra 2001 anfører Belægningsfraktionen om betonfliser: Generelt bør flisetykkelsen ikke være mindre end 100 mm hvis der kører busser og lastbiler og endvidere bør der ikke benyttes meget lange fliser. Altså et relativt forsigtigt krav der tilmed skal ses i lyset af at både trykstyrke og bøjning-trækstyrke normalt er flere gange større for naturstensfliser end for betonfliser. Naturstenen kan bøje mere uden at knække. Den kan derfor være tyndere. En anden dansk norm er fugegruppens anbefalinger. Ifølge den skal naturstensfliser være 8-10 cm tykke når belastningen højst svarer til 200 lastbiler i døgnet, hvilket er over trafikklasse 2. Til meget tung trafik anbefales 18 cm tykke fliser, bl.a. på baggrund af tyske erfaringer. I begge tilfælde kræves beton i afretningslag og beton eller asfalt som bærelag. Styrke og bund Flisernes tykkelse kommer ikke kun an på belastningen. Denkommer også an på flisens dimension, materialets og bundens styrke. For betonvarer kan man gå ud fra at fliser af samme dimensioner er lige stærke. Det kan man ikke regne med når det drejer sig om natursten hvis naturlige oprindelse og variation medfører ofte vidt forskellige egenskaber, også med hensyn til styrke. Det kan anlægsgartnernormerne bruge som figenblad for sine voldsomme krav. Hvilken styrke - og dermed hvilken tykkelse - der er brug for afhænger desuden meget af bunden. Jo stivere bærelaget er, desto tyndere kan flisen være fordi den bøjer mindre. ØRESTAD. Ørestaden i København vrimler med naturstensfliser. På mange fortove er der brugt savede granitfliser, 7 cm tykke, 29 cm brede og 50 cm lange (billedet), på en bund af stabilt grus som vanligt under fortove. På sivearealer er der nogle steder også brugt brugt savede granitfliser, bl.a. i tykkelsen 10 cm og bredden 29 cm, også med bund stabilt grus. Naturstenen er fra Kina. Rambøll har været rådgivende ingeniør. 42 GRØNT MILJØ 3/2007

43 VEJLE STATIONSPLADS Pladsen er udført i 2001 med naturstensfliser i 80 mm tykkelse. Størrelsen varierer fra 20x40 til 50x60 cm. Der er seks typer, herunder kinesisk granit, skandinavisk gnejs og tyrkisk basalt. Fliserne hviler - via et afretningslag i knust granit - på en 15 cm tyk betonplade der lader vandet passere til gennem drænfuger til underlaget. Det består igen af 15 cm singelsmakadam og 15 cm bundsikringsgrus. Belægningen er primært beregnet til gangtrafik, men kan undtagelsesvist også belastes af tungere køretøjer. Foto: Lars Poulsen. Er bunden meget stiv, kan flisen i teorien være meget tynd, men i praksis er det et risikabelt valg fordi selv små ujævnheder og bevægelser i underlaget kan betyde at fliserne alligevel udsættes for store belastninger. Beregning og erfaring Ingeniørmæssigt kan man beregne det hele forudsat der findes tal for flisens styrke. Og dem kan man i modsat fald få udført. Sådanne beregninger udføres til større projekter, f.eks. når hele gågader, skal have nye fliser. Projektet kan bagefter bruges som reference når man skal bruge fliser i andre tilfælde, men det forudsætter at man kender alle faktorer, bl.a. bunden. Nogle projekter er kort gennemgået i billedteksterne. De peger på mere beherskede flisetykkelser end de danske normer angiver. Det typiske synes at være 7-8 cm fliser på fortove med grusbærelag og 8-10 cm fliser på sivegader mv. med bundet underlag og mindst 10 cm på sivegader mv. med grusbærelag. Til rigtig tung belastning anvendes 18 cm tykke fliser på betonbund. Ifølge Peter Nygaard, Bent Vangsøe Natursten, er de meget generelle udgangspunkter 4 cm tykkelse for gangarealer, 8-10 cm for indkørsler og cm for offentlige gader og pladser med tung trafik. Til gågader vælges typisk 12 cm. Han påpeger i øvrigt at dis- FORMEL MED BEGRÆNSNING En hjælp at beregne naturstensflisers tykkelse kunne være standarden DS/EN 1341 om naturstensfliser. Her er der opstillet vejledende trafikklasser med tilhørende brudstyrke og der er tilknyttet en formel hvor flisens længde, bredde, tykkelse, brudstyrke og bøjning-trækstyrke indgår. Der er altså taget højde for både belastning, fliseformat og for styrke - og dermed også for stentypen. ROSKILDE STATIONSFORPLADS I et ti meter bredt fodgængerfelt med tung trafik er der brugt 18 cm tykke naturstensfliser. De er lagt i et afretningslag af 4 cm beton og et bærelag på 20 cm drænbeton. Fliserne er 50x50 cm granitfliser. Fugerne er tætnet med det hårde og tætte Densitop Basic. Da fugekrakelinger er uundgåelige, er bærelaget gjort drænende. På Klingenberg i Odense er der opført en lignende befæstelse bortset fra at bærelaget er drænasfalt. BEREGNINGSEKSEMPEL Fliser: 300x300 mm Bøjningstrækstyrken er 18 MPa. Trafikklasse 4, brudstyrke på 9 kn. Tykkelsen beregnes til 35 mm. Hvis flisens længde er 60 cm bliver tykkelsen 49 mm. Tykkelserne er små set i forhold til de praktiske anbefalinger og kravet i normerne. Formlen er desuden skruet sådan sammen at tykkelsen ikke ændres så længe flisens længde og bredde er ens. Store fliser og små fliser skal have samme tykkelse bare flisen er kvadratisk. Det lyder ikke tillidsvækkende. Desuden er der stadig ikke taget højde for bærelaget selv om noget kunne tyde på at der forudsættes et stift bærelag. At bruge formlen afhænger også af at man kender flisens bøjning-trækstyrke. Det er derfor begrænset hvad standardens formel kan bruges til. Brudstyrke (min.) kn Klasse / typisk anvendelse - 0. Dekorativ. 0,75 1. Fliser/kantsten lagt i mørtel. Kun gangtrafik. 3,5 2. Gang- og cykelareal. Haver og altaner. 6,0 3. Lejlighedsvis kørsel m. bil/lettere køretøjer. Indkørsler. 9,0 4. Gangareal, af og til transport- og udrykningsvogne. 14,0 5. Gangareal, ofte tunge lastvogne. 25,0 6. Veje og gader. Tankstationer. GRØNT MILJØ 3/

44 at styrkekravet skal ses i forhold til flisernes størrelse. Fliser der er større end de testede 30x30 cm fliser skal have relativ større bøjningstrækstyrke fordi de bøjer mere ned ved belastning midt på flisen. De skal derfor være tykkere. OPERAEN, KØBENHAVN. Foran Operaen i København er der anvendt fliser af kinesisk granit. Fliserne er 120,6 cm lange og 517, 442, 367 og 292 mm brede. De ligger på 3 cm afretningsgrus, 20 cm stabilt grus og 30 cm bundsikringsgrus. Belægningen belastes primært af gangtrafik, men også af tilkørselstrafik til operaen hovedindgang. Projekteringen er udført af Schønherr Landskab. kussionen om flisernes tykkelse ikke afspejler de problemer der ses i praksis: Hvis fliserne ellers er lagt korrekt, ser vi så at sige aldrig knækkede fliser. Derimod ser vi ofte fugeproblemer og de afskalninger der følger med, siger han. AMAGERTORV, KØBENHAVN Den avancerede belægning på gågaden Strøget er udført med 8 cm tykke naturstensfliser af varierende størrelse. De hviler på et læggelag af 7 cm grusbeton der igen ligger på en eksisterende bund af cm beton. Naturstenen består af flere forskellige granittyper, bl.a. den lyse rødlige italienske Rosa Limbara, den gråsorte afrikanske Nero Africa og den brunrøde finske Balmoral. Der har stort set ingen problemer været med belægningen siden den blev anlagt. Svenske målinger At naturstensfliser skal vurderes anderledes end betonfliser, er bekræftet i styrkeprøvninger som landskabsingeniør Jonas Hansson har udført i et eksamensarbejde fra Sveriges Lantbruksuniversitet. Prøvningerne omfattede brudstyrke og bøjning-trækstyrke på to stentyper (Bjärlöv granit og Flivik granit) i ét format (350x 350 mm) i tre tykkelser (40, 80, 120 mm). Prøvningerne er udført efter to metoder der dels er beregnet på betonfliser, dels på naturstensfliser. Resultaterne viser generelt at større tykkelse skaber klart større styrke. Alt andet vil da også være mærkeligt. Det viste sig også at naturstensflisernes styrke er flere gange over de krav der i Sverige stilles til betonfliser i den stærkeste klasse. Ifølge Hansson er de prøvede naturstensfliser på 8 og 12 cm tykkelse rigelige til trafikklasser der svarer nogenlunde til den danske T3 med op til 600 lastbiler pr. døgn. Formentligt også til højere trafikklasser som der dog ikke er udført beregninger for, skriver han. En tykkelse på 40 mm rækker ifølge Hansson kun til gang- og cykelveje med enkelte lette køretøjer. Hanssons målinger og anbefalinger er i samklang med de danske ingeniørberegnede eksempler. Det skal dog påpeges Bør justere normen Til mindre projekter er det urealistisk med laboratorieafprøvninger og ingeniørmæssige beregninger. Det er formentligt også urealistisk at tro på at alle producenter kan levere pålidelige styrkemålinger for hvert format og stentype. Et mere realistisk mål er at få indført bedre vejledende styrkegrænser og sat dem i relation til dimensioner, bund og trafik. Som grundlag for et sådant arbejde kan man bl.a. bruge styrkemålinger og registreringer af eksisterende belægninger. I normernes nuværende udgave tyder meget på at kravene om en tykkelse som mindst en fjerdedel af længden er overdrevne. Alternativt kunne man f.eks. fastsætte en mindstetykkelse på 8 cm til trafikklasse 1 med grusbærelag og 10 cm til trafikklasse 2 med betonbærelag. Og i øvrigt anføre at tallene altid tilsættesættes af nærmere beregninger. Hvis man vil minimere tykkelserne, må man beregne. Det bør tages op næste gang normerne revideres. Indtil da bør kravet om flisetykkelse henføres til kategorien under faglig diskussion med tilsvarende mindre juridisk vægt. sh KILDER Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening (2001): Betonbelægninger. Danske Anlægsgartnere (2006). Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde. DS/EN 1341 (2001): Fliser af natursten til udendørs belægning. Krav og prøvningsmetoder. Dansk Standard. Fugegruppe for brolægning (2004): Erfaringer med granitbelægninger. Fugerapport nr. 2. Hansson, Jonas (2006): Trafikklasser för markplattor av natursten - förslag till klassificeringstabell. Eksamensarbejde, Sverige Lantbruksuniversitet. Johansen, Preben Grønlund (2001): Specialfuger i granitbelægninger. Dansk Vejtidsskrift 8/2001. Vejdirektoratet, Vejregelrådet (2005): Dimensionering af befæstelser og forstærkningselementer. Oplysninger fra Peter Nygaard, Vangsøe Granit ( ), Søren Brøndum, Rambøll ( ), Rasmus Dragenberg, Schønherr Landskab ( ) og Hans Dahl Petersen, Københavns Kommune ( ). 44 GRØNT MILJØ 3/2007

45 Ny indsats for færre trafikdræbte dyr Hvert år køres næsten en million pattedyr ned i trafikken, bl.a. katte, pindsvin, harer, ræve og hjorte. Den største risiko findes på vejstrækninger hvor der er store vildtbestande, og hvor skove grænser op til meget trafikerede veje. Det viser en undersøgelse som Skov- og Naturstyrelsen har gennemført I denne periode blev der via GPS indsamlet oplysninger om ca trafikdræbte dyr. De konkret farligste steder er ved Almindingen på Bornholm, ved Frederiks- havn i Nordjylland og ved Grib Skov i Nordsjælland. Formålet med undersøgelsen var at få præcise data så der kan gøres en målrettet indsats for at få tallet af dræbte dyr ned når man anlægger nye veje eller omlægger eksisterende veje. Hvad man kan gøre afhænger af de lokale forhold, men ved Almindingen er der gode erfaringer med at lave lysninger i skovbrynene ud mod vejene. Det giver både dyr og trafikanter bedre oversigt og dermed mindre risiko for påkørsel. Varevogne bygges om til sættevogn Når en 3500 kg varevogn bygges om til en mini-sættevognstrækker kan laddet gøres så meget desto større. Det kan udnyttes når man har brug for meget plads på laddet, og ikke har problemer med vægten. F.eks. når man som anlægsgartner skal have flere småmaskiner med, f.eks. minigraver og græsklipper. Transportløsningen er udviklet af PMV. GRØNT MILJØ 3/

46 Fra forsøget på Apelsvoll med sorter af hundehvene og krybende hvene i maj 2005, tre måneder af is havde dækket arealet. Hundehvenen klarede vinteren bedst. Foto: Bjørn Molteberg. Den bedste sort på green Hundehvene og almindelig hvene kan under passende forhold være bedre end krybende hvene og rødsvingel Af Bente Mortensen Til golfgreens er der dem der foretrækker krybende hvene og dem der sværger til rødsvingel. De er også udmærkede, men almindelig hvene og især hundehvene byder sig også til, og hvad der er bedst kommer i sidste ende an på plejebudgettet og om man må bruge pesticider eller ej. Sådan ser det i hvert fald ud ifølge rapporten Evaluation of Agrostis and Festuca varieties on Scandinavian Golf Greens fra Bioforsk i Norge. Resultaterne er baseret på tre års afprøvninger af 43 forskellige græssorter. Forsøgene fandt sted to steder i Norge: Apelsvoll og Landvik. Forholdene i Landvik kan anvendes i Danmark fordi de klimatiske forhold er sammenlignelige bortset fra at nedbørsmængden er cirka dobbelt så høj som herhjemme. Resultaterne viser at hundehvene overordnet set var bedre end alle de andre græsarter. I Landvik kunne man glæde sig over den gode skudtæthed og de fine blade. Og på Apelsvoll kunne man se at hundehvenen i løbet af vinteren 2004/2005 overlevede tre måneders isdække bedre end alle andre græsarter undtagen almindelig hvene. I forhold til krybende hvene blev hundehvene samtidig angrebet mindre af sneskimmel i både første og tredje vinter. Den største udfordring ved at bruge hundehvene på greens er at den akkumulerer større mængder filt end de an- FORSØGET dre græsarter. Det hænger sammen med den kraftige gødskning. Hvis filtproblemet kan løses, mener forskerne at mange greens med krybende hvene måske kan blive udskiftet til hundehvene. Krybende hvene kræver dog selv flere ressourcer til kontrol af filt, sygdomsbekæmpelse, TESTEDE ARTER OG SORTSANTAL Hundehvene (Agrostis canina), 3 sorter Krybende hvene (Agrostis stolonifera), 13 sorter Almindelig hvene (Agrostis capillaris), 9 sorter Rødsvingel med korte udløbere (Festuca var.trichofylla), 4 sorter Rødsvingel uden udløbere (Festuca var.commutata),13 sorter Enårig rapgræs (Poa annua var.reptans), 1 sort PLEJE EFTER ETABLERING Klipning: Hvener og enårig rapgræs blev klippet 3 gange om ugen i 3 mm højde og rødsvingel i 4,5-5,0 mm højde. Slid: Alle parceller blev udsat for jævnlig og kontrolleret slid. Gødskning: Der blev tilført 90 kg kvælstof pr. ha til parceller med rødsvingel og 180 kg kvælstof til hvene og enårig rapgræs. Ammoniumsulfat blev anvendt til at sænke ph og kontrollere goldfodsyge. Pesticider og vækstregulatorer: Blev ikke anvendt. Vanding: Udført 3-4 gange om ugen efter behov i løbet af de mere tørre perioder. REGISTRERING Den overordnede visuelle kvalitet blev vurderet jævnligt i løbet af vækstsæsonen med hensyn til skudtæthed, bladenes finhed, farve, vinterskader, tidspunkt for vækststart, plantedække, angreb af sygdomme, højdevækst og opbygning af filtlag. vanding, gødskning mv. end rødsvingelsorterne og almindelig hvene. Rødsvingel med korte udløbere blev vurderet højere end rødsvingel uden udløberere. Det skyldes dels den højere skudtæthed, dels at rødsvingel med udløbere var hurtigere om at etablere sig i etableringsåret og at den startede væksten tidligere om foråret. Der var stor forskel på sorternes evne til at overleve i løbet af vinteren. Intet indikerede dog at rødsvingel med korte udløbere er mindre vinterfast end rødsvingel uden udløbere. Forskerne fra Bioforsk har efter forsøget på Landvik følgende anbefalinger: På greens med højt plejebudget og mulighed for brug af pesticider anbefales hundehvene (Villa) og krybende hvene (Independence, Nordlys, Penn G1,Penn A-1, Penn G-2). På greens med moderat plejebudget og/eller ingen brug af pesticider anbefales rødsvingel med korte udløbere (Cezanne, Barxcrown), rødsvingel uden udløbere (Center, Calliope, Kiruna, Blenheim) samt almindelig hvene (Jorvik, Denso, Barking, Bardot). KILDE Aamlig, Trygve S. m.fk. (2006): Evaluation of Agrostis and Festuca Varieties on Scandinavian Golf. Bioforsk Report 189. Kan ses på FORFATTER Bente Mortensen er cand.hort. og fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere med speciale i bl.a. græs og golf. BEKRÆFTES I DANSKE FORSØG At rødsvingel med korte udløbere klarer sig bedre end rødsvingen uden udløbere, er et resultat der bekræftes i forsøg udført på DLF-Trifoliums forædlingsstation på Stevns. Rødsvingel med korte udløbere kommer først i vækst i foråret, klarer tørken bedst om sommeren og kommer bedst gennem vinteren. Forventningen var ellers rødsvingen uden udløbere ville profitere af at den går tidligst i vinterdvale og derfor ville klare vintervejret bedst. Det skete bare ikke, hverken i de norske eller i de danske forsøg der i øvrigt fortsætter. 46 GRØNT MILJØ 3/2007

47 Træerne sås som frø i briketter Såning af træer og buske med frøene indlejret i briketter er en ny etableringsmetode udviklet af Anders Landström fra Lappland Design. Den er dyrere end almindelig såning, men også mere sikker og stadig langt billigere end plantning. Briketterne består af komprimeret jord forsynet med to frø for at øge spiringssikkerheden. De runde briketter er pakket i et paprør som man har en hel stak af med på ryggen når man planter. Plantningen foretages med et planterør der lades med et paprør ad gangen. Kommet ned i jorden suger briketten fugt og svulmer op så frøene kan spire. Systemet er praktisk og billigt, men der er også ulemper, bl.a. med ukrudt som der er mere af i Danmark end i Lappland. En afprøvning under danske forhold efterlyses. Se mere på Affald er råstof for ny kunstgødning Kunstgødning bliver også produceret af affald. Kommunekemi tog sidste år et anlæg i brug der oparbejder tons halmaske fra kraftværker til gødningssalte. Og det er kun første led i en udvikling hvor andre restprodukter også kan udnyttes til gødning. I processen skiller man de farlige tungmetaller fra. De findes også i halmasken som derfor ikke er velkomment på markerne. Den rensede aske, der mest består af kaliumforbindelser, kan nu indgå som en bestanddel af gødningsblandinger. Det benytter bl.a. Dan- Gødning i Fredericia sig af til flydende gødninger. Kommunekemis indsats skyldes bl.a. at skrappere miljøkrav sender flere og flere restprodukter i deponi fremfor på mark. ROLD SKOV SAVVÆRK BARK TIL AFDÆKNING. Uforarbejdet eller som knust ( mm) Hele læs ab værk eller leveret Ring og få et uforpligtende tilbud på tlf Rold Skov Savværk ØSTERGADE ARDEN Rold Skov Savværk VIBORGVEJ SABRO Flishugning af træ op til ø 25 cm Udkørsel af effekter Ingegårdsvej 11, 4330 Tølløse. Tlf MEDIEHUSET WIEGAARDEN GRØNT MILJØ 3/

48 Wentworth i Yorkshire. Landskabspartiet før Reptons forslag til ændring. Fra Humphry Reptons Red Book. Landskabshaven uden grænser Forne tiders geometriske haver afløses af romantik - og rastløshed Af Birgitte S. Ivertsen Landskabshaven er den dominerende haveform fra omkring 1730 erne og frem til midten af det 19. århundrede, især i England. Men egentlig er der noget paradoksalt over udtrykket en landskabshave. For hvordan kan noget på en og samme tid være landskab og have, når landskabet er grænseløst og naturligt, mens haven er hegnet og kultiveret? For at forstå paradokset kan det være nyttigt at huske på udviklingen i havens historie der samtidig afspejler udviklingen i det omliggende samfund og i kunsten. Mange af de strømninger som præger perioden, sætter sine spor i den måde man projekterer og restaurerer haverne på. Haverevolution Landskabshavens opkomst er et resultat af det man kan kalde for en revolution i havens historie. Den bestod kort fortalt i et opgør med den geometriske have der - med rod i middelalderens lukkede haveanlæg og dens praktiske inddeling i firkantede urtebede - havde udviklet sig til at blive mere og mere kunstfærdig. Først som det ses i renæssancens forkærlighed for buksbomindhegnede parterre i klassiske mønstre, og senere som det ses i barokhavens monstrøse haveanlæg tallets gartnere tog mere og mere afstand over for enevældens barokke haveideal der symbolsk forsøgte at understrege kongens magt. En magt der også gik over naturen ved at gøre den til genstand for gartnerens kunstneriske udførelse. Med oplysningstidens øgede fokus på den enkelte borgers liv og rettigheder følger også en udvikling hvor haven gerne må integrere det nære liv omkring huset med det liv der udfolder sig i landskabet, på markerne og i skovene. Hvor man i barokhaven så at sige skubber horisonten så langt væk som muligt fra den centrale akse i haven, der forsøger man i landskabshaven at udviske overgangen mellem have og landskab så det ser ud som om haven blot er en del af naturen, om end en noget idealiseret udgave af naturen. Engelsk påvirkning Landskabshaven har sin oprindelse i den engelske havekultur. At landskabshaven dukker op i England, er for så vidt ikke så underligt. Den engelske have var - og er - et sted man bevæger sig rundt i, enten i form af spadsereture eller i form af leg og spil. Vejret tillader heller ikke at bruge haven som uderum på samme måde som HUMPHRY REPTON om landskabshaven: Den skal afspejle naturens skønhed og skjule dens defekter. Den skal give indtryk af plads og frihed gennem omhyggeligt at fjerne grænser. Den skal skjule ethvert kunstnerisk indslag som forsøger at forbedre stedet. Alt der har til hensigt at skabe komfort skal indgå i det generelle udtryk, ellers skal det fjernes. de antikke filosoffer, renæssancens fyrster og politiske lakajer eller barokkens teateropsætninger gjorde. Barokken var i høj grad en udløber af modreformationen mod slutningen af 1500-tallet - den katolske kirkes svar til den lutherske reformation. Med et rigt billedsprog ønskede man at fastholde den kristne motivverden. Men da modreformationen ikke fik tag i den engelske kirke, slog barokken og barokhavens motiver ikke igennem på samme måde. På den baggrund var der skabt et miljø der kunne give plads til både det systematisk ordnede og det mere anelses- 48 GRØNT MILJØ 3/2007

49 Wentworth i Yorkshire. Reptons forslag til ændringer. Vandet skaber opmærksomhed omkring landskabet og broen med huller giver en fornemmelse af at en flod fortsætter ud i det bagvedliggende landskab. Fra Humphry Reptons Red Book. fulde og storladne i havekunstudtrykket. Fra den mere formelle have går udviklingen mod romantiske indslag kendetegnet ved slyngede stier og kanaler, varieret beplantning og brug af stemningsskabende kulisser. Disse elementer er med digteren Alexander Popes fremhævelse af det antikke genius loci med til at fremhæve et steds sjæl. Pope ( ) havde et syn på naturen som et sted hvor den menneskelige sjæl og stedets sjæl på det nærmeste smelter sammen. Det udtrykkes i den romantiske haves stil med planlagte overraskelser i form af kildegrotter, kinesiske lysthuse, templer, eremithytter og vandfald som kunne hensætte den besøgende i skiftende sindsstemninger. Et opbud af elementer som også antyder at placeringen og beplantningen på ingen måde skete tilfældigt, men med henblik på at skabe rumlig fornemmelse. Humphry Repton Dette scenarie kunne dog kun etableres under kyndig vejledning. Og denne vejleder skulle ifølge den engelske landskabsgartner Humphry Repton ( ) ikke være hvem som helst, for sund fornuft er ingen garanti for kvalitet: Sund fornuft kan eksistere uden god smag (...) og ligesom kun ringe dannelse er farligt, er ingen smag betænkeligt. Repton er barn af oplysningen og hylder fagkundskaben, for som han gør opmærksom på, kan man uden studier, observationer og erfaring komme lige så galt af sted som patienten der ikke lytter til sin læge. I sine omkring 300 Red Books forklarer han i detaljer hvordan han mener at et anlæg skal ændres så det får det rette landskabelige præg. Hans beskrivelser er suppleret med tegninger af landskabet som han forestiller sig det efter bearbejdningen. Teknikken er ganske enkel: Han vedhæfter en flap der - når man lægger den henover tegningen - viser landskabet før omlægningen. På den måde levendegør han sin beskrivelse så det fremgår hvordan mennesker og dyr kan bruge naturen. I tilfældet med Wentworth i Yorkshire, England, har Repton anlagt en bro med huller i en af søens hjørner. Det skaber dybdefornemmelse, idet man får det indtryk at søen fortsætter bag broen, måske som en flod, og at søen er smallere end den er. Således skaber søen opmærksomhed omkring stedet og gør landskabet mindre kedeligt. Træerne indrammer landskabet, og deres skygger giver større rumlig fornemmelse. Modernistisk stræben I et sådant anlæg er man tæt på naturen og altid underholdt. Man er tæt på stedets sjæl, men også ens egen. Men kommer man også tættere på en indsigt i naturens væsen? Ikke nødvendigvis. Den romantiske bevægelse ud i naturen medfører derfor også et åndeligt vakuum som det det moderne menneske hvileløst bevæger sig rundt i. Det har den industrielle revolution op gennem 1800-tallet ikke æn- dret ved trods dens mange fordele i form af værktøj og havebrugsmaskiner. Gåden om forholdet mellem den naturlige natur og den menneskeskabte natur holder stadig ved. Det tyder også den modernistiske haves udformning op gennem det 20. århundrede på. Mange udtryk prøves af, mange æstetiske idealer forfølges. Det tætteste man kommer til en egentlig retning, er vel det at der i vores tid tænkes mere over naturen som en knap ressource, og at havekunsten lægger sig op ad idealer om miljørigtig arkitektur. FORFATTER Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. og skriver om fagets kunstneriske sider. KILDER Clifford, Derek (1966): A History of Garden Design. Faber and Faber. Repton, Humphry (1805): Observations on The Theory and Practice of Landscape Gardening. The Architectural Library, High Holborn. HAVENS MENING Artiklen er den fjerde i en artikelserie der fortæller om hvordan havernes form i historisk perspektiv hænger sammen med en periodes syn på natur, kunst og mennesker. GRØNT MILJØ 3/

50 Ny udbudsforskrift for jordarbejde ved veje Vejdirektoratet justerer sine gamle regler Vejdirektoratets serie af udbudsforskrifter omfatter også en om jordarbejder. Den udkom i 2006 i en revideret udgave der afløste den bedagede forgænger fra Forskriften bruges til vejarbejder, mens betydningen for de mindre befæstelser i park, have mv. er indirekte. Her er forskriftens rolle er være en del af grundlaget for Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde og for de projekterendes beskrivelser. Revisionen var ikke mindst nødvendig fordi der siden 1984 er udkommet nye DS/ENstandarder og andre referencer som er en del af grundlaget for forskriften. Den tager også højde for den større betydning genbrugsmaterialer, geotekstiler og geoarmering har fået, og for at forbrændingsslagge og kulflyveaske kan bruges til jordindbygning. Desuden tages højde for at råstoffer nu er noget man skal spare på. Derfor satses der mere på at minimere gruslagene, bl.a. ved at indføre krav om måling af råjordens bæreevne (E-modul) med tilhørende komprimeringskrav. Dette krav bør også få betydning for befæstelser i grønne område. Komprimeringskravet kan varieres mellem de enkelte kontrolafsnit så det passer til arealanvendelsen og den senere belastning. Desuden kan man tage højde for at jordens varierende vandindhold påvirker komprimeringens effektivitet. Af samme grund indgår også vandafledning som en væsentlig del af jordarbejdet. I de nye forskrifter indgår nu også en udbudskontrolplan der bl.a. er rettet mod til- og frakørsel af jord, forurenet jord og komprimering. Denne plan skal udarbejdes af den projekterende, men viderebearbejdes af entreprenøren så den indgår direkte i hans arbejdsplan. Nu som før lægger forskrifterne vægt på at man får jordudligning, altså at afgravningsjord genindbygges. Skal jord føres ud af entrepriseområdet, anses det som udgangspunkt for forurenet med hvad dertil hører af test, dokumentation og myndighedskrav. Planum og skråninger skal ACCEPTKRITERIER FOR KOMPRIMERING AF JORD Kohæsionsjord (ler): 95% af SP. Friktionsjord (sand/grus): 95% af VI. Kulflyveaske: 97% af SP. Forbrændingsslagge: 97% af VI. SP og VI står for henholdsvis standard Proctor og vibrationsindstampning. De er referenceværdier som komprimeringen i marken måles i forhold til. Komprimeringen måles ved hjælp af isotopsondemetoden. For aske og slagge anvendes dog sandefterfyldningsmetoden. Tallene gælder for jord ned til 2 meters dybde. Derunder lempes kontrollen 3-4 procentpoints. Kontrollen skal bestå af flere målinger fordelt jævnt i kontrolafsnittet. Kravene skal være overholdt for et gennemsnit af mindst 5 målinger, og ingen måling må være over 3 procentpoint under. Den ny forskrift er primært rettet mod det tunge jordarbejde i vejanlæg. Foto: MT-Højgaard. fortsat afleveres med en tolerance på ± 40 mm. Afvigelserne må ikke være ensidige, og der må ikke kunne opstå vandpytter. Skråninger må ikke afvige mere fra det forudsatte profil end 100 mm målt vinkelret på skråningsfladen. Udbudsforskrifterne er et system der for hver arbejdsdel indeholder vejledning, almindelig arbejdsbeskrivelse samt paradigmaer (idealbeskrivelser) for særlig arbejdsbeskrivelse, tilbuds- og beregningsgrundlag og tilbudsliste. Og nu også udbudskontrolplan. Systemet har visse ligheder med BIPS-systemet der også dækker grønne områder. sh KILDE Vejdirektoratet: Udbudsforskrift. Jordarbejde. Godkendt af Vejregelrådet Ses på De 125 cm høje, dobbelte vandpølser dæmmer stabilt vandet op. Den mobile dæming lægges ud på Omø før de pumpes op med vand. VANDPØLSER ERSTATTER SANDSÆKKE Digebrud og oversvømmelser hænder og bliver måske mere almindelige i takt med at havspejlet vil stige. Modforholdsreglen er tit at bruge sandsække, men det er langsomt og dyrt. Henning Gertz har derfor fundet på et system hvor en dobbeltpølse af kraftigt kunststofmateriale rulles ud og pumpes op med vand. De bliver da 125 cm høje og kan klare et betydeligt vandtryk. Hydrema har - via den nyoprettede afdeling Hydrema Flood Defence - overtaget både idéen og Gertz og udviklet er redskab der kan udlægge pølserne. Det monteres på Hydremas egen 900MPV redskabsbærer der samtidig bringer pumper og andet udstyr frem. Pølserne er 100 eller 200 meter lange og samles med samlemuffer. Fem mand kan udlægge 5 km dæmning på blot fire timer. 300 meter af den mobile dæmning er lagt ud på Omø hvor den frem til foråret skal beskytte en truet kyst hvor flere huse før er blevet oversvømmet. 50 GRØNT MILJØ 3/2007

51 Manøvredygtighed. Fleksibilitet. Kapacitet. John Deere 997 Zero Turn Pris kr hk, 3-cyl. Yanmar dieselmotor Vandkølet Venderadius 0 cm 152 cm rotorklipper med bagudkast Kørehastighed 0-16,9 km/t John Deere 1565 Pris kr hk, 3-cyl. Yanmar dieselmotor Hydrostatisk 2-pedal transmission 4 WD Kørehastighed 0-24 km/t Differentialespærre 183 cm rotorklipper med bagudkast John Deere 1600 WAM Turbo ll Pris kr hk, 4-cyl. Yanmar dieselmotor Hydrostatisk 2-pedal transmission 4 WD Kørehastighed 0-24 km/t Differentialespærre 325 cm klippebredde Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl. Billederne kan vise udstyr, der ikke er indeholdt i prisen. Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand Telefon Telefax [email protected] GRØNT MILJØ 3/

52 gmpublikationer Frodighed og livskraft Planteanvendelsen og projekterne er i fokus i Annemarie Lunds smukke og inspirerende bog om Jørn Palle Schmidt Det skal være frodigt, frugtbart og vitalt. Planterne skal gro kraftigt og hurtigt. Planteanvendelsen skal være robust, blomstrende, varieret og afspejle det lokale kulturlandskab. Derfor skal levevilkårene og især jorden være i orden. Derfor er træer i belægninger og enkelttræer i græs ikke rigtigt noget at samle på. Men om nødvendigt må man plante popler eller andet hurtigtvoksende for at få en hurtig effekt. Der skal gang i det grønne, men i en bevidst smuk og funktionel form der skaber et effektivt modspil til bygninger og veje. Hvem passer det på? Jørn Palle Schmidt naturligvis, landskabsarkitekt og forhenværende professor på Landbohøjskolen. Født 1923 er han af den generation hvor det hele begyndte med en praktisk gartneruddannelse, og hvor interessen og evnerne hurtigt førte ham til fagets projekterende side og siden til undervisning og forskning. Annemarie Lund har i sin bog med den velvalgte titel Jørn Palle Schmidt, grøn form, grønt modspil fortalt en del af historien om Schmidt. Men den aktuelt vigtigste del, nemlig den måde som han bruger planter på i grønne anlæg. Hvordan han konsekvent og med stor viden altid tager afsæt i lokale forbilleder og dyrkningsgrundlaget. Noget mange moderne landskabsarkitekter kunne lære noget af. Som Annemarie Lund skriver: En del af den nyeste landskabsarkitektur har løsrevet sig og helt uanfægtet låner plantningsforbilleder fra hele verden, forsøger at skabe plantebilleder uafhængigt af eller undertiden i direkte modstrid med det danske kulturlandskab og de bestemmende faktorer, klima, jord og vand samt planteegenskaber og plantesamfund. I kapitlet Kompositoriske virkemidler beskrives tematisk hvordan Jørn Palle Schmidt udnytter kulturlandskabet som inspiration i sine projekter. Og i kapitlet Tretten eksempler kan man se hvordan transskriberingen er foretaget. Inspirationen er i høj grad hentet fra G.N. Brandt og hans arvtager Aksel Andersen som Jørn Palle Schmidt havde et kortvarigt, Ulkerup Jørn Palle Schmidt til venstre. Foto: Agnete Muusfeldt. Det grønne modspil. Sorgenfrivang Foto: Agnete Muusfeldt. men meget betydningsfuldt samarbejde med som ung. Med vægten på de grønne former og det grønne modspil er det naturligt at billeder har stor vægt. Her trækker Annemarie Lund på de smukke fotografier som Agnete Muusfeldt - Jørn Palle Schmidts mangeårige partner - tog, især 70 erne og 80 erne. Hun var en af fagets bedste fotografer. Bogens første kapitel handler om Schmidts egen have på husmandstedet i Ulkerup hvor han har boet siden 1965, udviklet haven og landskabet og udført forsøg, bl.a. i en iagttagelsesskov. Stedet og dets udvikling er ikke kun et godt eksempel på Schmidts principper, men afspejler også hans personlighed og arbejdsform. At bruge den private have for en personskildring er en metode som Lotte Möller bruger i sin ny bog om de de tre skånske landskabsarkiteker Per Friberg, Gunnar Martinsson og Sven-Ingvar Andersson, alle af Schmidts generation. Annemarie Lund går dog ikke ind i personskildringen, heller ikke selv om forlaget beskriver bogen som en biografi. Det er bogen ikke. Tilmed optræder Schmidt selv kun - diskret - på ét billede og aldrig med direkte citat. Bogen er mere en fagbog om planteanvendelse og en opsang i bedre planteskik set i en projektorienteret synsvinkel. En følge er at Schmidts arbejde med forskning i bl.a. frø- og klonkilder og Plant & Plej kun er sporadisk med, og at hele hans undervisningskarriere ikke er berørt. Desuden er kapitlet Det landskabelige grundlag om bl.a. jordarbejdet overfladisk - men er måske af samme grund egnet for de arkitekter der læser bogen. Plantegningerne fylder ikke meget og er ofte blevet lovlig små. Ifølge Annemarie Lund bl.a. fordi tegnematerialet ikke havde det så godt længere. Med sit eksklusive præg har bogen heller ikke et layout der i mine øjne helt afspejler Jørn Palle Schmidts væsen. Det ændrer dog alt sammenikke ved at Annemarie Lunds bog er smuk og inspirerende, og at valget af den projekt- og plantemæssige indgangsvinkel er rigtig når man ikke vil skrive om det hele. Bogen er samtidig blevet et fagligt debatindlæg der går til forsvar for det frodige og frugtbare grønne miljø. Palles pointe. sh Annemarie Lund: Jørn Palle Schmidt. Grønt Form. Grønt modspil. Arkitektens Forlag sider. 24x29,7 cm. 375 kr GRØNT MILJØ 3/2007

53 Store vindmøller i det åbne land - en vurdering af de landskabelige konsekvenser. Af Birk Nielsen Landskabsarkitekter, Planlæggere. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen s. Kan ses på Baggrundsarbejde for et udvalgsarbejde om fremtidens vindmøller på land. Den fremlægger hvordan de store møller påvirker landskabet og prøver at fastlægge kriterier for møllernes placering. Der arbejdes bl.a. med landskabets egnethed, visuelle konsekvenszoner, forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, opstillingsmønstre, forholdet mellem vindmølleområdet og forholdet til værdifulde landskaber og beskyttede områder. Golf, natur og friluftsliv. Af Bente Mortensen og Torben Kastrup Petersen. Dansk Golfunion s. Kan ses på Vejledning og ideer til hvordan natur- og friluftsinteresser bedst varetages når golfbaner planlægges, etableres og plejes. Vejledningen supplerer Miljøministeriets Lokalisering af golfbaner der opererer på kommuneplanniveau. Den ny vejledning er på lokalplanniveau og henvender sig til myndigheder, folk der vil etablere golfbane og eksisterende golfklubber der vil gøre noget mere for natur- og friluftsliv. Byplanlægningens historie. Af Finn Kjærsdam. Aalborg Universitetsforlag s. 239 kr. Kjærsdams klassiker fra 1995 i ny udgave med hårdt bind. Byplanlægningens udvikling gennmgås historisk på baggrund af den teknologiske, politiske, økonomiske og kulturelle udvikling. Derved forklares hvorfor byerne ser ud som de gør. Det kan ifølge bogen hjælpe os til at forstå vore byer bedre, give os en større oplevelse når vi færdes i byerne og give os en fornemmelse af hvad der bør værnes om. Bynære landbrugsområder i Hovedstadsregionen Af Jørgen Primdahl, Anne Gravsholt Busck, Casper Lindemann. Forest & Landscape Research Rapport nr: 37. Skov & Landskab, KU s. 250 kr. Belysning af den langsigtede udvikling i landbrug, landskab og bebyggelse i hovedstadsregionen. Baggrunden er interviews med 165 ejere i otte bynære områder i 2004 samt tilsvarende undersøgelser i 1984 og Det konkluderes at planlovens landzonebestemmelser ikke er nok til at sikre åbne landbrugsområder op til regionens byer. Her ændres funktionerne markant fra landbrugs- til byrelaterede. De fysiske strukturer får også med tiden urban karakter. 22 sikre spisesvampe. Af Torben Gang Rasmussen. Natur og Museum 1/ s. Skove, naturområder - og ind i mellem også parker - byder på spiselige fornøjelser, bl.a. i form af svampe. Natur og Museums nye hæfte beskriver 22 nøje udvalgte og gode spisesvampe som ikke kan forveksles med giftige arter. Udbudsforskrifter for jordarbejder. Vejdirektoratet, Vejregelrådet Revision af forskrifterne fra 1984 med opdateringer set i forhold til nye standarder og prøvningsmetoder. Desuden indgår en udbudskontrolplan, geoarmering er kommet med og der tages mere hensyn til at begrænse råstofforbruget, bl.a. via materialegenbrug og måling af råjordens bæreevne. Renhedscertificeret SANDKASSESAND med certifikat fra DTI Dansand har som første danske producent af sandkassesand certifikat for renhed. Samtidig er sandet certificeret som Faldsand. Kontakt Dansand A/S på eller på MURATORI anlægger græs som en leg MURATORI Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm Stor effekt Fra 64 til 92 HK Meget kompakt God kørerkomfort BCS VOLCAN klarer opgaverne SØNDERUP MASKINHANDEL Tlf A S GRØNT MILJØ 3/

54 gmpublikationer Fra venstre: Per Friberg, Gunnar Martinsson og Sven-Ingvar Andersson. Hven Foto gengivet fra bogen. Tre skånske mestre og deres haver Lotte Möller går tæt på personlighederne der afspejles i deres arbejder Per Friberg er fra 1920, Gunnar Martinsson fra 1924 og Sven-Ingvar Andersson fra De tre ældre skånske herrer har alle været professorer i landskabsarkitektur med embeder i henholdsvis Alnarp, Karlsruhe og København. Og de har i snart en menneskealder præget landskabsarkitekturen både i Skandinavien og internationalt. De har fået anerkendelse for deres arbejde der er båret af både kunstnerisk sans, analytisk evne, godt materialekendskab og en humanistisk indgangsvinkel. I bogen Tre mästare, tre trädgårdar beskriver Lotte Möller de tre havearkitekters liv og værk. Det er ikke en metodisk beskrivelse eller forklaring af deres professionelle værk. Vægten ligger på deres forhold til de mindre privathaver, især deres egne, og de personligheder der står bag: Den reserverede og grundige Friberg der elsker de arkitektoniske grønne former og rum. Filosoffen og gartneren Andersson der elsker blomster og lynhurtigt fanger stedets potentiale. Æsteten og internati- onalisten Martinsson med styr på både struktur og detaljer og ikke kan få hække nok. At haverne afspejler personligheden er en af Lotte Möllers pointer. Men haverne spejler også et fælles udgangspunkt i det skånske kulturlandskab og et ønske om at skabe spændende, varieret frodighed. Alligevel skal haverne ikke være natur. Havekunsten er forbindelsen mellem naturen og mennesket som Sven-Ingvar Andersson formulerer det. Det kan derfor heller ikke overraske at de tre professorhaver er fyldt med hække, formklip, eksoter og lysthuse og inviterer til besøg, selv Martinssons ganske lille have på Hven der spiller en særlig rolle i bogen. Et møde her den 26. oktober 2004 mellem tre kollegaer og Lotte Möller er udgangspunktet for et af bogens kapitler. Skåningerne var i 50 erne opposition til den svenske romantiske funktionalisme hvor landskabsarkitekturen skulle underordne sig den traditionelle svenske natur der ikke har alverden med Skåne at Havekunsten er forbindelsen mellem naturen og mennesket. Fra Sven-Ingvar Anderssons have. gøre. Når nogen spørger til landskabsarkitekten bag værket, da ved man at det er mislykket. Sådan lyder en af de kendte citater fra stilens primus motor, Sven Hermelin. I 70 erne, hvor det smukke blev småborgerligt, kom Friberg, Martinsskov og Andersson selv under angreb fra de unge, men holdt fast i deres - uden at være de store ideologer. Martinsson, der anses for den bedste repræsentant for den internationale modernisme i svensk landskabsarkitektur, siger f.eks. selv at han ser sig som problemløser eller opfinder. Ikke som fortaler for en bestemt stil. Det er en holdning som Lotte Möller ikke deler. Og som de frodige og brugervenlige haver heller ikke helt afspejler. Bogen tegner billedet af meget dedikerede fagfolk en tid hvor der ikke fandtes målrettede uddannelser, og hvor der skulle særlig motivation til for at blive havearkitekt. De tre har alle gode minder fra og fine ord om 40 ernes og 50 ernes levende danske havearkitektmiljø. Det var især personificeret i C.Th. Sørensen som Andersson endte med at efterfølge som professor på Kunstakademiets Arkitektskole. Også selv om han var forfærdet ved tanken og under sin prøveforelæsning besvimede tre gange. Hele min krop sagde nej, og der skulle cognac til at at få mig på fødderne igen, siger Andersson til Lotte Möller der lakonisk skriver at C.Th. hørte de mennesker som får det som de vil. Forfatteren er bl.a. kendt for sin bog Maryhill: en trädgård i Lund om sine forældres have. Hendes sprog er levende og præget af psykologisk indlevelse i de personer hun beskriver. Alt sammen støttet af en stærk billedside. Det gælder også den nye bog hvor fotografen Charlotte Gawells indsats spiller en stor rolle. Det er en meget læseværdig bog, og det svenske sprog er bestemt ingen hindring. sh Lotte Möller: Tre mästare, tre trädgårdar. Natur och Kultur s. 260 Skr. Dansk bestilling: F.eks. eller 54 GRØNT MILJØ 3/2007

55 Luftbåren kvælstofforurening. Redigeret af Thomas Ellermann (red.). Danmarks miljøundersøgelser s.148 kr. Ses på Mange næringsfattige naturområder og farvande har det dårligt på grund af det kvælstof der kommer fra luften. Bogen handler om hvordan kvælstoffet kommer op i luften, hvordan det transporteres rundt, og hvordan det atter falder ned på jorden. Den fortæller også at forureningen med luftbårent kvælstof er blevet mindre. Ecology and Management of Giant Hogweed. Af P. Pysek, M.J. W Cock, H.P. Ravn, W. Nentwig (red.). CABI Publishing s. 100 Euro. Resultater fra et tre-årigt EUprojekt med 40 forskere der giver deres samlede visdom videre om bjørneklo, herunder taxonomi, genetik, spredning og økologi, og om bekæmpelse af planten, mekanisk, kemisk og biologisk. Hans Peter Ravn fra Skov & Landskab har været medredaktør og flere af hans kollegaer har bidraget med indlæg. Det tidligere udgivne hæfte Kæmpe-Bjørneklo - forebyggelse og bekæmpelse refererer resultaterne fra projektet der også formidles på AutoCAD Opdateret serie af lærebøger. Alle af Frede Uhrskov. Forlaget Uhrskov Serien omfatter bl.a. 3D grundbog. (239 s.). 3D Øvelser til bygningstegning (56 s.). 2D Grundbog (524 s.). 2D Øvelser til bygningstegning (95 s.). FORHANDLER GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR Ukrudt imellem fliserne? EnviroSAND udelukker uønskede vækster og hindrer myrernes hærgen Fra 1 mm fugebredde Natur & Stengrå se mere på RUBBER TRACK SPECIALISTS Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Leveringsdygtig i hele Danmark Kontakt os for konkurrencedygtige priser EnviroSAND fejes ned i fugerne, - vandes derefter for at aktivere den organiske og bindende del. Det kan ikke være lettere... - og så er den tilmed Fleksibel, Forstærkende og Miljørigtig Tlf Fax [email protected] GRØNT MILJØ 3/

56 FRA NATURKLAGENÆVNET By-land-afgørelse tillod reklame Med henvisning til naturbeskyttelseslovens forbud mod friluftsreklamer i åbent land sagde Københavns Amt nej til at opsætte en reklamevitrine på en buslæskærm på Strandvejen i Søllerød Kommune. Kommunen, der ønskede reklamen, klagede til Naturklagenævnet og anførte at der ikke var tale om land, men by hvor forbudet ikke gælder. Kommunen fik medhold. Nævnet slog fast at det ikke handler om land- og byzone. Det afgørende er om området opleves som en del af et byområde eller som en del af det åbne land, vurderer nævnet der definerer alt andet end bymæssig bebyggelse som åbent land, også grønne landskabskiler i byområder. Alligevel blev omtalte sted erklæret som bymæssigt. Loven muliggør i øvrigt ikke at forbyde skilte der skæmmer. (Sag nr. 395, 2006). Spejderhytte bruges til skovbørnehave Spejderorganisationen FDF ejer en hytte som længe har været udlejet til skovbørnehave. Det ville Stenløse Kommune i 2005 stoppe inden fem år da man efter planloven ikke må ændre bebyggelsers anvendelse i landzone. FDF ankede til Naturklagenævnet - og fik medhold på grund af kommunens nøl. Nævnet henviste bl.a. til at Gladsaxe Kommune siden 1987 bevisligt har lejet hytten til formålet uden klager, og at Stenløse Kommune ikke havde væsentlige samfundsmæssige begrundelser for at stoppe brugen som skovbørnehave. Hytten er 151 m 2 og ligger på en 1,4 ha grund i et område som regionplanen udpeger som landskabeligt værdifuldt. (Sag nr. 414, 2007). Lov til nedknusningsanlæg i grusgrav En grusgrav søgte om lov til betonknusning indtil 2014 hvor gravetilladelsen alligevel udløb. Stenlille Kommune sagde nej af frygt for nabogener med støv, støj og tung trafik samt forurening af drikkevandet. Grusgravens ejer klagede til Naturklagenævnet og fik lov til at nedknuse op til 100 m 3 beton pr. dag, det halve af det ansøgte. Ejendommen ligger i et område som ifølge regionplanen er graveområde, men også har værdifuld natur og drikkevandsinteresser. Nævnet vurderede at generne ikke ville være så store, og at man jf. råstofloven skal tage hensyn til genbrug af byggeaffald. (Sag nr. 416, 2007). Habitatregler hindrede ny svinefarm Ribe Amt afviste at vedtage og offentliggøre et regionplantillæg med VVM-redegørelse for en ny svineproduktion. Ejendommen ligger op af naturbeskyttelsesområdet ved Nørholm Hede og Varde Å og afvander til Vadehavet der også er naturbeskyttelsesområde. Her forbyder regionplanen at forringe vilkårene for den flora og fauna områderne skal beskytte. Det ville svineholdet medføre i form af ammoniakdeposition, viste amtets tal. Derfor blev sagen stoppet, også selv om ejendommen ligger lige uden for beskyttelsesområdet. Amtet fik medhold i Naturklagenævnet. (Sag nr. 413, 2007). Skovstier blev lukket på grund af ørne Vestsjællands Amt ville lukke to blinde skovveje på ca. 900 meter i Iskælderskoven i tre år for at beskytte et ynglende havørnepar. Det blev påklaget af Friluftsrådet der anførte at ørnereden var sikret nok med naturbeskyttelsesloven der i privat skov kun tillader færdsel på veje og stier og kun i dagtimerne. Desuden var afstanden fra rede til nærmeste sti over 300 meter. Om ikke andet så burde kravet kun gælde i fuglenes yngletid, mente Friluftsrådet. Naturklagenævnet fulgte imidlertid amtets beslutning, bl.a. med den begrundelse at fuglene skal have meters afstand, at de er sårbare hele året, og at stierne ikke var brugt ret meget. (Sag nr. 398, 2006). Antennemaster til mobiltelefoni. Scanpix/Christoffer Askman. Nye antennemaster i det åbne land Teleselskaberne er i gang med at indføre tredje generation af mobiltelefoni. Samtidig bliver forbrugerne mere forkælede og forventer total mobildækning. Derfor er flere høje master på vej i landskabet. Masterne på op til 42 meter kan tit ses på lang afstand og skæmme et landskab. Naturklagenævnet afvejer i hver enkelt tilfælde hensyn til dækningsgrad, økonomi og indgreb i de landskabelige og naturmæssige værdier, men praksis er restriktiv hvis der er tale om områder som er udpeget som særligt værdifulde eller hvis masterne påvirker sådanne områder, men selv står uden for. Ebeltoft Kommune havde tilladt en 42 m høj mast i landzone klos op ad et område udpeget som landskabeligt interesseområde og næsten upåvirket af tekniske installationer. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite og en nabo klagede til Naturklagenævnet som ændrede tilladelsen til et afslag fordi en så høj høj mast væsentligt vil påvirke oplevelsen af det omgivende landskab. Det var ikke nok at masten stod relativt diskret, bl.a. på grund af bevoksning. Det hed bl.a. i begrundelsen: Efter Naturklagenævnets praksis bør det så vidt muligt undgås at antennemaster placeres hvor de skæmmer oplevelsen af værdifulde naturområder. Masterne bør primært anbringes i tilknytning til bymæssig bebyggelse uden for sådanne områder. Alternativt kan antennerne integreres i eksisterende bebyggelse mv. inden for området. De kan bl.a. placeres på husskorstene, indbygges i flagstænger eller anbringes på lave master som skjules af bevoksning. Nævnet lægger herved til grund at det normalt er teknisk muligt at etablere sådanne løsninger og opnå en rimelig dækningsgrad. Samme kommune havde også tilladt en 36 meter høj mast i en landsby på kanten af et fredet område i Mols Bjerge. Også her gav Naturklagenævnet afslag på grund af de tungtvejende landskabelige hensyn. Samme udgang fik en sag hvor Brædstrup Kommune havde tilladt en 36 meter høj mast nær den fredede Mossø og et område udlagt som værdifuldt landskab. (Sag nr. 412, 2007). 56 GRØNT MILJØ 3/2007

57 Model Z-Turn 22 hk diesel incl. 155 cm rotorklipper, bagudkast, elektrisk højdejustering og Flip-Up for nem rengøring. Kr ,- Spar kr ,- excl. moms FINANSIERING 1,9% - vor mest populære model..! Mange modeller: Benzin/diesel Front- eller midtermonteret Fra kr ,- excl. moms FRONTMONTERET Import 2605 Brøndby. Tlf Sjælland: H.A. Fog, Brøndby Erco Industrimaskiner, Holbæk Minitraktorgården, Næstved Bårse Maskinforretning, Præstø Johannes Mertz, Nykøbing F Johannes Mertz, Nakskov Fyn: A.P. Motorcenter, Odense SMK Kortegaard, Svendborg Landsdækkende lagerførende forhandlere: Jylland: PN Maskiner, Haderslev Brochs Maskinhandel, Uldum ABC Ikast, Ikast JB Motorservice, Holstebro H. G. Enemark Århus, Risskov Almas Maskinforretning, Aalborg Almas Maskinforretning, Hadsund Almas Maskinforretning, Brønderslev GRØNT MILJØ 3/

58 BRANCHE EFLA er blevet en region i IFLA De to internationale landskabsarkitekterforeninger IFLA og EFLA er fusioneret. Danske Landskabsarkitekter er medlem i dem begge. IFLA står International Federation of Landscape Architects. EFLA står for European Foundation of Landscape Architects. Sidstnævnte er fra januar blevet European Region i førstnævnte. Præsident for European Region er Teresa Andersen fra Norge, mens Poul Børge Pedersen fra Danmark er blevet kasserer. Firmaopkøb leder Cowi ind i bydesign Cowi, en af landets store rådgivende ingeniørfirmaer, har opkøbt trafik- og byplanlæggerfirmaet Sven Allan Jensen A/S der har 30 medarbejdere i Aalborg og Farum. Dermed sætter Cowi kurs mod at blive en mere komplet rådgiver hvor også byrum og byplanlægning er med. Med købet danner Cowi to nye afdelinger: By- og Landskabsdesign og Regional Udvikling samt Strategi og Fysisk Planlægning. Kloakmesterprøve fokuserer på PVC Kloakeringens materiale er i dag først og fremmest plast. Kloakmestereksamen er derfor revideret det seneste år, oplyser Teknologisk Institut, Rørcentret (Kloaktuelt 119/2007). Hvor man før trak lod om forskellige materialer, skal eksaminanten nu arbejde i PVC. Eleven skal opbygge et spildevandssystem og et regnvandssystem som - via spulebrønd eller nedløbsbrønd - tilsluttes en hovedledning i diverse materialer. Rørcentret mener dog at man også kunne arbejde med andre materialer og fortsætter derfor med at undervise i kloakarbejde med rør af PEH, ler, støbejern og rustfrit stål. Som noget andet nyt skal eksamen nu klares på én dag på 7 timer og ikke over to dage med henholdsvis 6 og 4 timer. Vildsvin i Lille Vildmose, et af de naturområder der ejes af Aage V. Jensens Naturfond. Foto: Jan Skriver. Aage V. Jensens Naturfond til dansk natur Ny målrettet dansk fond følges af 300 mio. kr. til vedligehold og formidling Aage V. Jensens Fonde er velkendt i dansk naturpolitik og landets største private jordejer der opkøber jord for at bevare naturen. I Danmark drejer det sig om ha natur fordelt på 24 områder hvor de største er Lille Vildmose i Himmerland og Vejlerne mellem Thy og Hanherred. Fondene har hidtil bestået af to: Den ene er Aage V. Jensens Fond, en dansk fond stiftet i 1977 der støtter mindre projekter i Danmark og Grønland. Den anden er Aage V. Jensen Charity Foundation, en international fond stiftet i Den er hjemmehørende i Liechtenstein og støtter projekter over hele verden, bl.a. i Skotland, Sydafrika, Costa Rica og Brasilien. Trods denne opdeling har de danske naturområder hidtil været placeret i Aage V. Jensen Charity Foundation. Nu er Når en licitation annulleres, kan det vindende firma få erstatning for den tid der er gået til at udregne tilbuddet. Det viser en principiel sag som Klagenævnet for Udbud afgjorde 19. januar (jf. P. Jensen & Sønner vandt sidste år en offentlig licitation udbudt af Blåbjerg Kommune, nu Varde Kommune. Licitationen, der vedrørte et plejehjem i Nørre Nebel, blev imidlertid annulleret da sagen var så stor at den skulle have været sendt direkte de imidlertid placeret i den helt ny danske fond Aage V. Jensens Naturfond. Områderne, der svarer til 300 mio. kr., har fået følgeskab af 300 mio. kr. der blandt andet skal bruges til vedligeholdelse og formidling af naturområderne. Den internationale fonds engagement i beskyttelse af dansk natur var blevet så omfattende at fondens bestyrelse fandt det naturligt at etablere en fond med 100 procent fokus på arbejdet i Danmark. Vi ønskede en styrkelse af kapaciteten bl.a. ved en kompetent dansk bestyrelse, siger advokat Leif Skov, formand for fonden. Bestyrelsen består desuden af eks-minister, direktør Nils Wilhjelm, formand for Advokatrådet, advokat Sys Rovsing samt professor, prorektor ved Aarhus Universitet, Katherine Richardson Christensen. Naturfondens overordnede mål er - nu som før - at give danskerne mulighed for at opleve en rig natur nu og i fremtiden. Midlerne er naturgenopretning og naturbeskyttelse samt oparbejdelse og formidling af viden om naturen. Aage V. Jensens Fonde blev stiftet af tømrermester Aage V. Jensen der var personligt stærkt engageret i den frie natur og dens vilde dyr og fugle. Fra at være selvstændig tømrer midt i 1930 erne blev han i 60 erne en af Danmarks førende bygherrer der bl.a. stod bag Hvide Hus hotelkæden og Lyngby Storcenter samt kontor- og boligejendomme over hele landet. Han trak sig ud af firmaets daglige virke i 1969 og flyttede til en dal i Schweiz som han havde lært at kende da han som tømrersvend var på valsen. Hele naturdanmarks onkel Aage døde i Læs mere på sh Vinderen kan få erstatning når licitationen annulleres i EU-udbud. Firmaet gik til klagenævnet for at få dækket de kr. man sagde det havde kostet at udregne tilbuddet. Og fik medhold, selv om erstatningen kun blev på kr. plus sagsomkostninger. Ifølge ankenævnet burde kommunen have vidst at sagen krævede EU-udbud ligesom nævnet fastslår at fejl ikke fritager bygherren for erstatningsansvar. Kommunen vil have det rådgivende firma Domea til at dække tabet. 58 GRØNT MILJØ 3/2007

59 Have & Landskabsrådet fortsætter Aktiviteten er måske begrænset, men Have & Landskabsrådet fortsætter ufortrødent sit virke. En integration med Friluftsrådet er ellers undersøgt, men opgivet fordi Friluftsrådet vil fastholde sin position som en ren brugerorganisation. Det fremgik alt sammen af paraplyorganisationens repræsentantskabsmøde 9. marts. Have & Landskabsrådet vil nu i stedet forsøge at gå mere ind i den offentlige debat, bl.a. om de grønne områder der inddrages til byggeri. Desuden opretholdes den årlige Grønne fags Dag der sidst blev holdt 2. marts om landskabets rolle i den urbane udvikling. Skovrejsning, trafikplanlægning og kirkegårde er nævnt som nye emner. Have & Landskabsrådet er også optaget i Byplanlaboratoriets repræsentantskab. Rådets formand er fortsat Ib Asger Olsen der i forretningsudvalget sekunderes af Erik Lund-Andersen og Else Mikkelsen. Hjælp til at lave en partnering-aftale Offentligt-privat samarbejde vinder indpas i kommunernes drift. Samkom har derfor udgivet vejledningen Partnering på vejområdet - ved drift og vedligeholdelse. En vejledning til kommuner. Den skal være med til at gøre det nemmere for kommuner at lave et udbud suppleret med en partneringaftale. Vejledningen, der er målrettet medarbejdere i teknik- og miljøforvaltningerne, er bygget op omkring udbudsportalens trin for trin-vejledning og uddyber de trin hvor der skal tilføjes noget særligt om partnering. Samkom har også lavet en informationsfolder målrettet politikere og andre beslutningstagere i kommunen. Man kan se vejledningen på hvor der også er eksempler fra kommuner med partnering-erfaring. Traktorer Græsklippere KNIKMOPS Pladevibratorer Skovle Minilæsser Knikmops 130 med laserafretter, nemt og hurtigt... Henviser til nærmeste forhandler på telefon Der skal være plads til alle i folkekirken Kirkerne og deres omgivelser skal være mere handicapegnede, lyder det fra Kirkeministeriet. Det kan man læse i folderen Tilgængelighed i folkekirken som ministeriet har sendt til alle menighedsråd. Ministeriets hjemmeside er samtidig udvidet med afsnittet Tilgængelighed i folkekirken. Her kan menighedsråd tjekke kirkens og kirkegårdens tilgængelighed, få et overblik over alle de tilgængeligheds- regler der findes og få konkrete anvisninger til at øge tilgængeligheden, f.eks erstatte perlegrus på kirkegårdens stier med en mere fast og jævn belægning eller lave en rampe op til kirkedøren. Ministeriets initiativ er sket i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. Baggrunden er bl.a. at de fleste af landets kirker er bygget i middelalderen hvor man ikke tog hensyn til kørestole eller rollatorer. GRØNT MILJØ 3/

60 Nye manualer for byggehåndværket Dansk Byggeri fokuserer på grænsefladerne mellem bygningsdelene, men har endnu ikke taget terrænarbejder med Med fem nye faglige manualer for arbejde med beton, mur, træ, letklinker og maling har Dansk Byggeri taget et initiativ for at forbedre kvaliteten i byggehåndværket. Terrænarbejder udendørs er dog ikke medtaget. Manualerne får derfor ikke betydning for anlægsgartnere - i hvert fald ikke i første omgang. Det er dog ifølge Dansk Byggeri tanken at supplere med yderligere manualer så man hen ad vejen får et sammenhængende tolerancesystem. Manualerne har flere lighedspunkter med Danske Anlægsgartneres Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde. For disse normer er Dansk Byggeris nye manualer en inspirationskilde, ikke mindst når man ser på den klare beskrivelse af målemetoder og den gratis, elektroniske formidling. Initiativet fokuserer især på grænsefladerne mellem bygningsdelene og de entrepriser der er med i en byggesag. Det er her kvalitetsproblemerne tit ligger, oplyser Dansk Byggeri. F.eks. stemmer udfaldskrav for ét fag ikke altid overens med de efterfølgende fags indfaldskrav. Det er noget anlægsgartnere tit kan nikke genkendende til når de f.eks. overtager et jordarbejde. Manualerne skal som sådan ses som et supplement til eksisterende normer og standarder der har tendens til at beskrive bygningsdele og glemme helheden. Med sit udgangspunkt står de faglige tolerancer i centrum. Tolerancehåndbøger kaldes manualerne derfor også. Der opereres generelt med tre toleranceklasser: lempet, normal og skærpet. Hvilken der skal anvendes, fastlægges i projekteringen. Dansk Byggeri En af de mest enkle målemetoder til at kontrollere trægulves planhed. lægger da heller ikke skjul på at manualerne er en håndsrækning til de projekterende selv om de mest er henvendt til håndværkerne. Som grundlag for de opstillede tolerancer er der beskrevet en række måleregler (kontrolmetoder). De er enkle at udføre på pladsen og klart beskrevet og illustreret i modsætning til de komplicerede kontrolmetoder som de europæiske og danske standarder byder på, og som normalt kræver laboratorie-analyser. Målereglerne beskrives i hvert enkelt manual, men de i alt 59 kontrolmetoder er også oversigtligt samlet i en særlig håndbog. Manualerne hviler i et vist omfang på normer og standarder fra Dansk Standard, men suppleret med fagenes egne vurderinger hvor der ikke har været fastsat tolerancer før. Der er også eksempler på at der er fastsat nye tolerancer for at hæve standarden. Tolerancehåndbøgerne kan efter Dansk Byggeris opfattelse blive et nyttigt værktøj for byggeriets parter til fremme af kvalitet og produktivitet i nybyggeriet. Det er endvidere vores håb at den afklaring som håndbøgerne giver, kan reducere omfanget af svigt og tvistigheder i byggeriet, hedder det i manualerne. Manualerne skal efter planen løbende udvikles. Derfor håber Dansk Byggeri også på løbende respons fra brugerne. For at sikre at manualerne bruges så meget som muligt stilles de frit til rådighed på Dansk Byggeris videnportal sh Hvor går grænsen? Beton in situ, elementer og montage. Tolerancer og kontrolmetoder. Hvor går grænsen? Tømrer / Træelementer / Snedker / Gulv / Glasalufacader. Tolerancer og overfladespecifikationer. Hvor går grænsen? Murerfaget. Tolerancer for murværk og overflader Hvor går grænsen? Elementer af letklinkerbeton. Tolerancer og overfladespecifikationer. Hvor går grænsen? Malerfaget Forudsætninger for malebehandling og kontrolmetoder. Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder. Alle Dansk Byggeri Grundigere tilsyn af arbejdsmiljøet Med en justering af arbejdsmiljøreformen fra 1. april bliver screeningen af virksomhedernes arbejdsmiljø grundigere. Den omfatter nu alle væsentlige elementer af virksomhedens arbejdsmiljø, også det psykiske. Som noget nyt kan påbud med frist om formelle regler allerede ske i forbindelse med screeningen. Desuden udvides smileyordningen så virksomheder der har gennemgået den nye screening, får en grøn smiley hvis arbejdsmiljøloven ikke overtrædes. Dirckinck-Holmfeld stopper efter 24 år Efter 24 år stopper Kim Dirckinck-Holmfeld som ansvarshavende redaktør for fagbladene Arkitekten og Arkitektur DK og som direktør for Arkitektens Forlag. Forlaget udgiver bl.a. bøger om havekunst, senest den om J. Palle Schmidt. Ifølge forlaget vil Dirckinck- Holmfeld hellere fordybe sig som forfatter end gå ind i de strukturændringer forlaget forbereder. De vil øge direktørens administrative arbejde og gøre det mere internationalt. Brandts have skal bevares af venner En gruppe grønne fagfolk, der gerne vil bevare G.N. Brandts haves oprindelige kvaliteter, har samlet sig i Brandts haves venner. Brandt ( ) var en af fagets helt store udøvere og planlagde bl.a. Mariebjerg Kirkegård der er med i den kulturkanon Kulturministeriet udgav i Brandt, der bl.a. var kommunegartner i Gentofte, boede selv i en tjenestebolig ved Ordrup Kirkegård. Her anlagde han en mindre, men berømt have opdelt i forskellige rum med hver sit plantesamfund med æbletræer, grøft, skov, græs. Huset blev revet ned i 1962, men haven findes stadig, om end i en noget slidt udgave med manglende urter og forvoksede træer og buske. Med i den ny forening er bl.a. landskabsarkitekt Hans Ove Pedersen der betegner haven som en uerstattelig kulturhistorisk perle af stor faghistorisk betydning. 60 GRØNT MILJØ 3/2007

61 LIPCO ROTERENDE UKRUDTSJERN Spar på gassen og undgå brand med et effektivt miljøredskab der rykker ukrudtet op med rod. Afhængig af mængde rives det sammen eller efterlades oven på arealet hvor det visner og dør. Et eksempel på en efterligning. Det er Kompans original øverst, og det franske firmas produkt nederst. Foto: Kompan. Kompan fik erstatning for kopiprodukter Efter næsten ti år ved en fransk domstol har den danske producent af legepladsudstyr, Kompan, fået 12 millioner kroner i erstatning. Det skyldes at det franske firma Proludic har kopieret Kompans design på gynger, vipper og andre legeredskaber. Det er rigtig mange penge sammenlignet med de beløb virksomheder får tilkendt i Danmark. Her er erstatningerne urealistisk lave, så jeg vil håbe det smitter af herhjemme, siger advokatfuldmægtig Christina Type Jardorf til Politiken ( ). Direktør for Danske Designere, Steinar Valade-Amland: Virksomheder der ikke forstår værdien af egen innovation, har fået et vink med en vognstang om at de skal holde nallerne væk. Det er afgørende at man beskytter netop den slags komplekse design som Kompan er. Det er ikke bare farverige legeredskaber, men et meget gennemarbejdet koncept, hvor filosofi, pædagogisk viden, produktsikkerhed og æstetik spiller sammen, siger Valade-Amland. Kompan overvejer nu at rejse sag mod en række andre firmaer der efter Kompans opfattelse kopierer virksomhedens produkter. Stampe satser på sit eget navn Stampe A/S i Vissenbjerg på Fyn sælger ikke mere Swepacs pladevibratorer, men satser på komprimeringsgrejet under eget navn der fremstilles på en hollandsk fabrik. Swepac ønskede en partner der kunne sælge i hele Europa, hvilket Stampe ikke havde mod på. Stampe A/S blev grundlagt i 1961 af Arne Stampe Knudsen hvis søn, Jack Knudsen, i dag er direktør for firmaet. Halvdelen af omsætningen består af stampere og vibrationsplader fra 50 til 700 kg. Resten kommer fra udlejning af skurvogne, pavilloner og containere. ENEMARK GRUPPEN JORD/PARK/SNEMASKINER H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej Ishøj Tlf [email protected] Vi leverer til: Anlægsgartnere Kirkegårde Kommuner Offentlige anlæg Tilbud gives på planteleverancer. De er velkommen til at aflægge planteskolen et besøg. VEJENBRØDVEJ KOKKEDAL TELEFON TELEFAX [email protected] A S GRØNT MILJØ 3/

62 Skov & Landskab byder på kogekaffe på Have & Landskab - på Selandia. Nu går de efter det samme mål. Professionsbachelorer i have og park Have- og parksektoren har hidtil manglet uddannelseniveauet professionsbachelor der ligger mellem den akademisk uddannede landskabsarkitekt og den mere praksisrettede uddannelse jordbrugsteknolog. Det er dér skov- og landskabsingeniøruddannelsen ligger inden for skov- og landskabsområdet. Manglen er blevet mere synligt i højkonjunkturen hvor sektoren vokser og der efterspørges flere medarbejdere på ledelses- og rådgivningsniveau. To initiativer er nu sat i gang for at skabe en professionsbachelor inden have og park. Det ene kommer fra Selandia- CEU. Det udviklingsarbejde, som skolen har indledt skal Forsker i udeskole og naturklasser De seneste ti år er udeskole og naturklasse begyndt at spille en stigende rolle i danske folke- og privatskoler, bl.a. gennem projektet Skoven i Skolen. Denne udvikling støttes nu af forskningsprojektet Udeundervisning og brug af grønne områder i skolen der skal give elever, lærere og pædagoger bedre muligheder for at udnytte grønne områder i den daglige undervisning. Projektet er en del af et samarbejde mellem Skov & Landskab ved Københavns Universitet, Friluftsrådet, Institut for Idræt og N. Zahles Seminarium. Det omfatter et 3-årigt ph.d.-projekt, der blev indledt i efteråret 2006, samt det supplerende projekt Udeskole - Læringsmiljø nærmiljøet. Ph.d.-projektet udføres af være færdigt i august. Sigtet er at kunne åbne uddannelsen i 2008, oplyser studieleder Thorleif Madsen. Uddannelsen ventes at blive placeret i regi af CVU Sjælland som antages at blive en af de kommende professionshøjskoler som skal varetage udbuddet af en række mellemlange uddannelser. Uddannelsen, der indtil videre kaldes Professionsbachelor i anlægsgartneri, park og landskab tænkes efter de foeløbige planer gennemført som en 1½-årig udvidelse af den eksisterende toårige uddannelse som jordbrugsteknolog. De 1½ år omfatter bl.a. praktik og bachelorprojekt. Udvidelsen begrundes med at fagets udvikling stiller større Peter Bendtsen. Nu i gang med at undersøge grønne områder kan udnyttes i undervisningen. Peter Bentsen der er cand. scient. i idræt og psykologi. Projektet består bl.a. af en spørgeskemaundersøgelse med landets folke- og privat skoler og udeskole- og naturklasselærere samt opfølgende casestudier med kvalitative interviews. Sigtet er at få en krav end teknologuddannelsen kan honorere. Der henvises bl.a. til branchens komplekse forhold hvor anlæg, natur og biologi skal forvaltes med moderne virksomhedsdrift, økonomi og mange love og regler. Hertil kommer at bachelor-nivaeuet er velkendt i det øvrige Europa og giver merit til videreuddannelse. Skov & Landskab har samtidig planer om en have- og parkingeniøruddannelse. Den tænkes udformet som en parallel til den skov- og landskabsingeniøruddannelsen som Skov & Landskab i forvejen driver med succes. Initiativet er desuden inspireret af tilsvarende norske og svenske uddannelser. sh bedre forståelse for hvordan uderummet kan understøtte børns muligheder for læring, sundhed, naturforståelse, sociale kompetencer og aktivitetsniveau når dele af undervisningen flyttes fra klasseværelset og ud i naturen. Vi studerer nærområder ved skoler for at undersøge mulighederne for udeundervisning. Vi vil gerne vide hvilke typer uderum der egner sig til forskellige typer undervisning. Hvad kan den lokale park for eksempel tilbyde? Hvordan skal den se ud hvis den skal være med til at fremme udeundervisning? Og vi vil også undersøge hvordan dialogen mellem folkeskolen og den lokale skov- og parkforvalter kan fremmes, siger professor Thomas B. Randrup fra Skov & Landskab der er vejleder i projektet og en af initiativtagerne til forskningsnetværket. Svogerslev er endt som SMCE Pitzner SMCE, der er navnet på fusionen mellem Svogerslev Maskincenter og Lift- og Materielgruppen Danmark, er nu blevet en del af Pitzner-gruppen der omfatter flere udlejningsfirmaer, nu også SMCE Pitzer. Ifølge Maskin- og Materielmagasinet var SMCE i dyb økonomisk krise, bl.a. fordi firmaet fik frataget forhandlingen af John Deere. Undervejs forlod den tidligere ejer af det velrenommerede Svogerslev Maskincenter firmaet sammen med flere medarbejdere. Volvo opkøber entreprenørgrej Volvo Construction Equipment satser med det nylige køb af vejmaskinafdelingen i det amerikanske firma Ingersoll Rand hårdt på at blive totalleverandør af entreprenørmaskiner. Afdelingen fremstiller tromler, asfaltudlæggere og andre maskiner til vejbyggeri foruden entreprenørmaskiner som teleskoplæssere og trucks. Det foregår på fabrikker i USA, Tyskland, Kina og Indien. Ingersoll Rand ejer også Bobcatmærket, men denne del af virksomheden er ikke med i handelen. Volvo kan heller ikke bruge selve navnet Ingersoll Rand. Volvo har tidligere i år overtaget det kinesiske mærke Shandong Lingong der også laver entreprenørmaskiner. BIB så på normer og uddannelse Brncheforening for Indendørs Beplantningsfirmaer (BIB) vil samarbejde med sin svenske søsterorganisation om fælles normer for pleje, vedligeholdelse og levering af indendørs beplantning. Det kom frem på foreningens generalforsamling 22. marts. BIB overvejer også den svanske uddannelsesmodel hvor de ansatte uddannes gennem brevkurser. Og når en vis del er uddannet bliver virksomhederne certificeret. Foreningen er desuden med i et europæisk samarbeje med henblik på at definere krav til beplantning på arbejdspladser. Ny formand i foreningen er Ulrik Grønning som afløser Peter Fromberg. 62 GRØNT MILJØ 3/2007

63 GRØNT MILJØ 3/

64 KURSER & KONFERENCER APRIL European Tree Worker Certificate. Nødebo 4/ kr. SL. Fælles udvikling i parkforvaltningen. Frederiksberg 15/ / 1600 kr. SL. Visionære regionale udviklingsplaner - og kommunernes rolle. Fredericia 12. april. DB. Den nye kommuneplan. Roskilde 17-18/ kr. DB. Byens friluftsliv. København 23/ 4. SL. Nye klatreteknikker. Nødebo 23-27/ kr. SL. Træklatreinstruktørkursus. Auning 23-27/ kr. SL. Udbudsformer på vejområdet. Nyborg 24-25/ kr. VEU. Det for børn. Legepladskursus. København 26/ kr. AA. Teknik og miljø. Politisk Forum 07. Ålborg 26-27/ kr. KL. Trekroner - den ny bydel i Roskilde. Roskilde 27/4. Gratis. LAF. Metropolen omkring Øresund. København, april. DB. MAJ Afløb, teori og praktik for tilsynsførende. Tåstrup 8-10/ kr. TIR. Videregående kursus i landskabskarakterkortlægning. København 8-10/5 og 22-23/5. SL. Vejtransport og andre transportformer - i historisk perspektiv. København 10-11/5. Dansk Vejhistorisk Selskab. 400 kr. [email protected]. K A L E N D E R Fremtidens vintertjeneste. København 10-11/ kr. Nordisk Vejtekniskl Forbund og VEU. Strategisk Byfornyelse. Fredericia, 14/5. DB. Nye skov- og landskabsplantninger. Alnarp 23/ kr. SL. JUNI Verden i Danmark - Locus iste. København 1/ /3000 kr. SL & Danske Landskabsarkitekter. Naturplaner i landbruget. Nødebo 4-7/6, 1-4/10 og 26-28/11. SL. Ro i sjælen - studietur til terapihave. Alnarp, Skåne, 5/6. 900/ 1200 kr. SL. Status og fremsyn. Åben Land Konferencen Værløse 7-8/ kr. SL og DB. Planloven i praksis. Middelfart 13-14/6. DB. Nye hverdagsbyrum. København 14/6. DB. Tur til det helt nye GeoCenter Møn. 15/6. LAF. Byer uden grænser. København 18-19/6. SL. Studietur til tyske planteskoler. Juni. SL samt Fagus i Norge og Movium i Sverige. Bekæmpelse af hybenrose. Nødebo, august kr. SL. Naturpleje af lysåbne naturtyper - planlægning og udførelse. Jylland, august. SL. SEPTEMBER Kortlægning og planlægning af friluftslivet - nye metoder til den kommunale forvaltning. Nødebo 5/9. SL. Danske Parkdage 2007: Park og natur, ét landskab - én forvaltning. Herning 10-12/ /5300 kr. afhængig af antal dage. SL, KPN. Træklatreinstruktørkursus. Nødebo 10-14/ kr. SL. Bruger- og planteskoletræf. Årslev, Fyn, 20/9. DJF. Vand i byen - på vej mod lukkede kredsløb? København 25/ /2400 kr. SL. Kortlægning og planlægning af friluftslivet. København, sept. SL. By og Land. Køge, september. DB. VVM i Kommunerne. Sept. DB. OKTOBER Nedskæring fra lift. Nødebo 9/ kr. SL. Bytræsseminar Frederiksberg 11/ /2000 kr. SL & Dansk Træplejeforening. Syn og skøn. Middelfart 23-24/10. BC. Miljøvurdering af planer. Vejle, oktober. DB. Den kreative by. Malmø, oktober. DB. NOVEMBER Rydning af større træer i parker og grønne områder. Nødebo 20-22/ kr. SL. Communication in Urbanised Forestry and Green-space management. Nødebo 26-30/ kr. SL. Lokalplankvalitet og bykvalitet. Køge, nov. DB. Fokus på Kulturarv. Odense, november. DB. AMU-kurser: Bestil 3F s Vejviser - ud i det grønne. Tlf [email protected]. Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning: Se Parkdiplom: Se efteruddannelse. UDSTILLINGER Rørcenterdage. Teknologisk Institut, Tåstrup 13-14/6. TIR. Have & Landskab Slagelse 29-31/ Tlf [email protected]. MØDER Landskabsarkitekternes Forening. Generalforsamling, Roskilde 27/4, kl Dansk Legepladsselskab. Generalforsamling, Lejre 16/5 kl AA Akademisk Arkitektforening. T BC Byggecentrum. T DB Dansk Byplanlaboratorium. T DJV Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU. T KL Kommunernes Landsforening. T KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. LAF Landskabsarkitekternes Forening. SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T TIR Teknologisk Institut Rørcentret. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T Gynger på over fem meters højde Kompan lancerer kæmpegynger som er 5,30 m høje og kan svinge 360 i vandret plan. De fås med tre forskellige sæder: dæksæde, fugleredesæde og et stort net. Gyngerne, der er af galvaniseret stål, er et spændende alternativ til de traditionelle gynger som kun svinger frem og tilbage og typisk kun er 2,5 m høje. Man kan gynge alene, men sammen med en eller flere venner bliver udfordringen at koordinere bevægelserne så man gynger i samme retning og får mest fart på. Regler, begreber og spørgsmål om veje På Vejdirektoratets hjemmeside er det nu muligt at slå op i en alfabetisk liste med begreber fra vejlovene og fra vejområdet i det hele taget og få en forklaring på hvilke regler der gælder, og hvad begreberne betyder. Et udpluk fra listen er bump, busstoppested, chikane, ekspropriation, erstatning. I listen indgår også en oversigtlig gennemgang af klageprocessen og parternes rettigheder. Desuden byder tjenesten på en liste med ofte stillede spørgsmål - FAQ en. Den henvender sig til bl.a. borgere og sagsbehandlere i kommunernes vejafdelinger. Listen er udarbejdet af Vejdirektoratets Vejjuraafdeling der gennem en periode har noteret sig hvilke henvendelser fra borgere og vejmyndigheder de oftest får. Listen udbygges løbende. Bryggebroen En vigtig grøn forbindelse Broer er med til at forbedre tilgængeligheden - også til de rekreative områder. Det gælder også Bryggebroen over Københavns sydhavn der er en vigtig brik i byens netværk af grønne stier. Broen er en trafikal genvej for gående og cyklende der skal til universitet, erhvervsområder og indkøbscentre, men bringer også det tætbebyggede Vesterbro nærmere Amagers grønne områder. Den 190 meter lange og 7,5 meter brede bro er delt i en 2,4 meter bred gangsti og en 3,1 meter dobbeltrettet cy- kelsti. Gennemsejlingshøjden er 5,4 meter, men et fag midt på broen kan svinges til siden så også større skibe kan passere. Broen er belyst ved hjælp af et armatur placeret i håndlisten og oplyser dem der færdes på broen. Broen er yderst elegangt i sin form set fra alle vinkler, og dens oplukkelighed er raffineret udtænkt, siger f.eks. Foreningen for Hovedstadens Forskønnelse. Det er Dissing+Weitling og Grontmilj/ Carl Bro A/S der har tegnet broen med Københavns Kommune som bygherre. 64 GRØNT MILJØ 3/2007

65 Landdistrikternes rolle i ny forskning Fødevareministeriet har uddelt 20 millioner kroner til fem forskningsprojekter der skal pege på hvordan landdistrikterne kan udvikles. Projekterne indgår i forskningsprogrammet Jordbrugs- og fødevaresektorens fremtidige rolle og udvikling i et regionalt perspektiv og løber Vækst og erhvervsudvikling står i centrum, men ligesom hele landdistriktsprogrammet ses der også på kulturelle og sociale aspekter samt natur og landskab og miljø. Tiden vil vise hvor meget. Projekterne skal udføres af landets nye udvidede universiteter i samarbejde. DE 5 PROJEKTER Innovation i landbrugsrelaterede virksomheder i landdistrikter. Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet får 4,5 mio. kr. til at se nærmere på bl.a. de lokale drivkræfter bag innovation i landbrugsrelaterede virksomheder. Økonomisk vækst på landet. Copenhagen Business School og Københavns Universitet får 4,3 mio. kr. til studier af nye innovative måder at aktivere og udnytte lokale landskabsmæssige og kulturelle ressourcer på i udvalgte kommuner. Virkemidler i landdistriktspolitikken. Københavns Universitet og Aarhus Universitet får 5 mio. kr. til at vurdere effektiviteten af bl.a. tilskud til miljøvenligt jordbrug og forarbejdning af kvalitetsfødevarer. Jordbrugs- og fødevaresektorens udviklingsmuligheder i et regionalt innovationssystemperspektiv: Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet får 4,1 mio. kr. til at belyse samspillet mellem erhvervsudvikling og hensynet til miljø, landskabsforvaltning, kulturelle og sociale værdier. Det multifunktionelle jordbrugslandskab udvikling, policy og kommunikation: Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet får 1,5 mio. kr. til at undersøge mål og midler i den offentlige forvaltning og deres landskabseffekter. Fleksibel styrke Mere end blot maskiner... S&H Teknik A/S er importør af Vermeer produkter til det Danske og Norske marked. Vi tilbyder salg og service at bla. Vermeer, Cetco samt Sherrill fra vores 2 afdelinger i henholdsvis Tørring og Greve. S&H teknik A/S er ejet af det svenske Söder-berg & Haak AB. 3 Hovedafdeling: Elektronvej Greve Service Jylland: Sønderbrogade Tørring Tel Fax : BC 1000 XL 2: SC 60 TX 3: BC 150 4: SC 352 GRØNT MILJØ 3/

66 Værdifulde træer på database 340 historisk, kulturhistorisk eller botanisk interessante gade- og parktræer i København er registreret elektronisk som led i beskyttelsesstrategi Af Jette Møller Nielsen Kan man tænke sig København uden platantræet på Gråbrødretorv eller den ærværdige hestekastanje ved Den Tysk Reformerte Kirke i Gothersgade? Eller Ørstedsparken uden vandgran, pagodetræ eller tempeltræ? Hvad enten svaret er ja eller nej, så ville byen være en anden uden disse træer. Men hverken de eller andre kulturhistorisk værdifulde træer i det københavnske gade- og parkbillede er i dag beskyttet mod fældning. Et første skridt til at få beskyttet træer der kan kaldes værdifulde, fordi de betyder noget for et byrums helhed og vanskeligt kan erstattes, er at vide hvor de står. Det skridt er taget i og med at Vej & Park, Københavns Kommune, har kortlagt hvad der findes af værdifulde træer på Københavns gader og pladser og i de kommunale parker. Det er blevet til 340 træer som har en historie at fortælle og dermed en oplevelsesværdi som kan bidrage til hovedstadens kulturhistorie med en ny dimension. Kortlægningen fandt sted i sommeren 2006, og resultaterne lagt ind i en GIS-baseret database. Dermed har Vej & Park (fra 1. april Center for Parker og Natur) et overblik over værdifulde træer i byen som ikke er beskyttet af fredning, betegnelsen bevaringsværdig eller andre foranstaltninger. Strategi for bytræer Registreringen er et led i en strategisk indsats for at synliggøre og beskytte træer i bymiljøet. En af årsagerne til at den blev foretaget netop i 2006, var at Vej & Park ved at overgå til et nyt elektronisk journalsystem, og det er uklart hvor mange oplysninger der skal overføres fra de gamle journaler til det ny system. Det fik parkplanlægger Klaus Hansen Petersen til at foreslå at de gamle papirer blev gennemgået for oplysninger om værdifulde træer, og at der blev uddraget så mange oplysninger som muligt så kommunens viden på netop dette område kunne bevares. Også fordi man i dag ikke i så høj grad som før kan forlade sig på mangeårige medarbejderes hukommelse om hvad der f.eks. er sket med et bestemt træ - der er simpelthen større udskiftning blandt de ansatte end førhen. Registreringsarbejdet har ud over en gennemgang af journaler bestået i at gennemgå anden relevant litteratur og i at søge på internettet for at finde omtaler af værdifulde træer i København. Københavns borgerrepræsentation vedtog i slutningen af 2005 en strategi for bevaring af værdifulde træer og karaktergivende beplantning. Den går ud på at der som led i lokalplanarbejdet skal udpeges bevaringsværdige træer og beplantning, og at der skal tages hensyn til sådanne træer og planter under bygge- og anlægsarbejdet så de ikke beskadiges. Kommunen kan forlange at bevaringsværdige træer ikke beskæres eller fjernes uden tilladelse. Det betyder at kommunale og private træer i dag er langt bedre sikret ved lokalplanlægning, byggeri, gårdsaneringer mv., end de var før. Træer der i denne sammenhæng kan få betegnelsen bevaringsværdige, er typisk år og kan leve lige så mange år til uden de store indgreb. Kriterier for registrering Men tilbage er de træer som står på steder hvor omgivelserne ikke ændrer sig - på gader, pladser og i parker - og som måske også er værdifulde. Selv om de ikke kan beskyttes som bevaringsværdige i henhold til lokalplaner, kan det være at en registrering af dem på længere sigt kan føre til at de bliver beskyttet. I hvert fald ved man så hvor de står, siger Klaus Hansen Petersen der er uddannet gartner og landskabsarkitekt og har skrevet speciale om GIS-baseret registrering af træer. Han fik grønt lys til at kortlægge træerne i sommeren Det blev besluttet at følgende typer træer skulle registreres og lægges i database: hæderstræer, dvs. træer plantet til ære for personer eller begivenheder, kulturhistoriske træer, dvs. gamle træer, måske det første eksemplar i Danmark, eller træer der historisk hører til et bestemt sted, botanisk sjældne træer, donationer, dvs. gaver til byen fra privatpersoner, firmaer, byer eller lande. Kommunen har en særlig forpligtelse over for donationstræer. Giveren forventer jo ofte at det skænkede træ bliver stående til evig tid der hvor det blev plantet. Under alle omstændigheder er det vigtigt at passe godt på det og gøre opmærksom på det, siger Klaus Hansen Petersen. Hestekastanjen ud for Den Tysk Reformerte Kirke i Gothersgade skønnes at være 250 år og er et af Københavns ældste træer. Det er registreret som kulturhistorisk værdifuldt. Foto: Ulrik Kristensen Detektivarbejde Han begyndte at gennemgå arkiverne, men det blev hurtigt klart at arbejdet ville blive mere omfattende end som så. 66 GRØNT MILJØ 3/2007

67 Tempeltræet i Ørstedsparken er registreret som en botanisk sjældenhed. Planteåret kendes ikke. Foto: Ulrik Kristensen Derfor blev skovbrugsstuderende Ulrik Kristensen ansat til selve det praktiske arbejde med at indsamle viden. Det var noget af et detektivarbejde at gennemgå de gamle journaler for værdifulde træer. Mange træer var opført i journalerne for de enkelte kommunale parker, mens andre var rubriceret som hæderstræer efter givere (f.eks. Arboretet i Hørsholm og Fonden for Træer og Miljø) eller under betegnelsen andre plantegaver. Her kunne der f.eks. være gjort rede for behandlingen af en sag om tilladelse til at plante et hæderstræ, men selv om tilladelsen blev givet, er det ikke sikkert at træart og nøjagtigt plantested blev oplyst. I mange tilfælde skulle der derfor også en snak til med mangeårige nuværende og pensionerede gartnere om hvad de kunne huske. Eller en cykeltur til området for at finde ud af om et givet træ stadig fandtes i live. Ulrik Kristensen brugte hjælpemidler som digitale kameraer og håndholdte computere (pda) i sit registreringsarbejde, så data kun skulle lægges ind én gang. Oplysningerne om træerne er samlet i én intern GIS-baseret database. Her kan Vej & Parks ansatte hente oplysninger om træerne. Hvor det nøjagtige plantetidspunkt ikke kendes, skal træets alder skønnes og lægges ind i databasen. Gade- og parktræer Størstedelen af de kortlagte 340 værdifulde træer befinder sig i byens parker, men der er dog også enkelte i gadebilledet som har overlevet den stress gadetræer er udsat for. Det ældste eksempel på sådan et gadetræ er nok den gamle hestekastanje (Aesculus hippocastaneum) ved Den Reformerte Kirke. Den skønnes at være mindst 250 år gammel og er rubriceret for sin kulturhistoriske værdi. Et af de mest spektakulære gadetræer er nok platantræet på Gråbrødretorv der er en almindelig platan (Platanus x acerifolia). Det er plantet omkring Det er også rubriceret som kulturhistorisk værdifuldt. I parkerne står mange botanisk interessante træer. F.eks. Ørstedsparkens vandgran (Metasequoia glyptostroboídes). Den er plantet i 1958 og er en gave i anledning af Københavns Journalistforbunds 50 års jubilæum i Om parkens pagodetræ (Sophora japonica) oplyser databasen at den kommer fra Arboretet i Hørsholm og er plantet i Om tempeltræet (Gingko biloba) er der ingen nærmere oplysninger. Et eksempel på et hæderstræ er den stilkeg (Quercus robur) som Eventyrernes Klub plantede i Langelinie-anlægget den 20. februar 1986 da klubbens stifter, forfatteren og grønlandsfareren Peter Freuchen, ville være fyldt 100 år. 200 japanske kirsebær (Prunus x yedoensis), ligeledes plantet på Langelinie, er et eksempel på en blanding af donation og hæder. Træerne er doneret af den danske konsul i Hiroshima, Seiichi Takaki, i anledning af 200-året for H.C. Andersens fødsel i Interaktivt kort Det er tanken at databasen også skal lægges offentligt ud på nettet, men det er uklart hvornår det sker. Klaus Hansen Petersen fratrådte med udgangen af februar sin stilling som parkplanlægger i sektionen for parkudvikling under Vej & Park for at blive gartner på Christiansø. Dermed bliver det op til hans efterfølger at følge op på formidlingen af oplysningerne i databasen. Det er planen at der skal lægges et interaktivt kort ud på nettet. Her skal man dels kunne danne sig et overblik GRØNT MILJØ 3/

68 over hvor i kommunen der er værdifulde træer, dels kunne zoome ind på de enkelte bydele og endelig på de enkelte træer. Et klik på et træ skal så fortælle historien om netop det træ. Det er det man kan i GIS i dag, men for at få databasen på nettet kræves der noget systemudvikling. Det er vi ved at lave, og vi håber at blive færdige i løbet af 2007, siger sektionsleder for parkudvikling i Vej & Park Jens Ole Juul. Planerne i Vej & Park er i samklang med at der andre steder i kommunen arbejdes med at skabe en borger-gis som - når den er færdig - vil sætte borgeren i stand til at finde de samme oplysninger som forvaltningen kan i dag, og på samme måde. Man kan også forestille sig at oplysningerne om de værdifulde træer formidles via MP3, sms og lignende. Det er noget vi har talt om, men hvornår det kan ske, er uklart. Men da teknikken på disse områder udvikler sig så hurtigt, kan det måske komme før man aner, siger Jens Ole Juul. Når oplysningerne til sin tid kommer på nettet, vil kommunen meget gerne have, at folk kommer med tilbagemeldinger om hvad de kan huske om træerne, og også med oplysninger om værdifulde træer, som ikke er med i databasen. Øjenåbner Databasen bruges foreløbig internt i Vej & Park hvor den Den 4. maj 2005 blev denne stilkeg (Quercus robur) på den britiske ambassades initiativ plantet i Churchill-parken af prins Richard, hertug af Gloucester, i anledning af 60-året for Danmarks befrielse. Ved siden af prins Richard står vicedirektør og byrumschef i Vej & Park Jon Pape. Stilkegen er rubriceret som hæderstræ. Foto: Klaus Hansen Petersen Platantræet på Grøbrødretorv er plantet omkring 1900 og er med til at give torvet dets særlige karakter. Det er registreret som kulturhistorisk værdifuldt. Foto: Ulrik Kristensen ifølge Klaus Hansen Petersen har været en øjenåbner for overgartnerne. De er meget glade for at kunne se hvor der er værdifulde træer som der skal passes på. Nu vil de så gerne have at der også kommer skilte på de fysiske træer i parker og på gader, siger han. Databasen skal også indeholde oplysninger om træer, som doneres i forbindelse med træplantningskampagner i de forskellige bydele. I efteråret 2005 var der en kampagne for at plante træer på Vesterbro. Den følges op med en tilsvarende kampagne i år på Nørrebro, og resultatet af kampagnen her registreres i databasen som det også er sket for Vesterbro. Går det som Klaus Hansen Petersen ønsker, vil registreringen på et tidspunkt blive udvidet til også at omfatte træer, der står på privat grund, men så tæt på gaden at de er med til at give karakter til bybilledet. Det er en interessant tanke. Vi har jo i dag en GIS-registrering af alle vores kommunale gadetræer med en række tekniske oplysninger om hvert enkelt træ, dets planteår og sundhedstilstand, beskæringsbehov osv. Hvor et privat træ dominerer det offentlige byrum, kunne det være nyttigt at have tilsvarende oplysninger om det som led i en helhedsplanlægning, men hvordan det kan ske, er ikke umiddelbart overskueligt. I givet fald har det lange udsigter, siger Jens Ole Juul. Folkestemning beskytter Klaus Hansen Petersen håber at de værdifulde træer han har registreret, også kan få en form for formel beskyttelse: I dag er de ikke beskyttet. De kan blive hugget om den dag i morgen, hvis det skulle være. Så der må gøres noget for at tage hånd om dem. Men det er et åbent spørgsmål, præcis hvad der bør gøres og hvordan. Selvfølgelig kan man sige, at bare det at synliggøre og markere træerne i gadebilledet er med til at beskytte dem. At give dem en historie ved at fortælle, hvorfor de er plantet og af hvem, beskytter dem endnu mere fordi det er med til at knytte borgerne til de enkelte træer. Men derudover kunne jeg godt ønske mig en formel beskyttelse, mener han. Jens Ole Juul mener at træerne i dag er delvis beskyttede, om end uformelt: Folkestemningen er med til at beskytte træerne i København. Folk er positivt interesserede i at have en grøn by og mange træer, og trækampagnerne viser at de også er parate til selv at betale for at få flere træer. I dag kan vi ikke gå ud med en motorsav uden at vi straks får en række henvendelser fra folk der vil vide, hvad vi har gang i. Vi har da også oparbejdet en praksis med at vi ikke fælder nogen træer uden at vi har fortalt om det i dagspressen. Så på den måde kan man sige at træerne er delvis beskyttet allerede i dag qua folkestemningen, siger han. FORFATTER Jette Møller Nielsen er journalist. Hun har bl.a. specialiseret sig i haver og landskabsarkitektur. 68 GRØNT MILJØ 3/2007

69 Mød os på Bauma, stand F7/702/2 The noble art of digging Med det rette værktøj kan du lave dine egne mesterværker. Som et håndled mellem gravemaskinen og skovlen giver den uovertruffen præcision, effektivitet og sikkerhed. Det, der tidligere ikke var muligt at udføre med en gravemaskine, kan man nu klare hurtigt og enkelt takket være ubegrænset rotation og tiltning op til 40 i to retninger med engcon tiltrotator. Danmark: engcon Nordic ab, Vedtoftevej 42, DK-5620 Glamsbjerg Tel Fax [email protected] engcon Nordic ab Box 111, SE Strömsund Tel +46 (0) Fax +46 (0) [email protected] GRØNT MILJØ 3/

70 I2005 fik Københavns Kommune en gave bestående af 200 japanske kirsebærtræer af sorten Prunus x Yedoensis. De er et eksempel på de donationer eller hæderstræer der anses som særligt værdifulde i kommunen. Træernes blomstring tegner også til at blive en ny begivenhed der fejres - lidt ligesom i Japan. Giveren er den danske honorære konsul i Hiroshima mr. Seiichi Takaki som ejer Takaki Bakery - en kæde af i alt 70 bagerforretninger i Japan. En af specialiteterne i forretningerne er dansk wienerbrød. Det danske islæt plejes løbende idet danske bagersvende og konditorer hentes til Japan for en periode, ligesom japanske bagere kommer i praktik i Danmark. Mr. Takaki har i mange år næret en dyb hengivenhed for og følt stor tilknytning til Danmark. Kirsebærtræerne kan derfor ses som et symbol på denne følelse af samhørighed mellem japanere og danskere. Gaven blev givet i anledningen af H.C. Andersens 200 årsfødselsdag som blev fejret over det ganske land i jubilæumsåret Et symbol på venskab Kirsebærtræerne er med let hånd strøet ud over Langelinieparken på strækningen fra Gefionspringvandet i syd til Søfartsmonumentet i nord. Den første blomstring i foråret 2006 blev fejret ved en indvielsesceremoni med taler ved teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, Goodwill Ambassadør Peder Holm, som repræsenterede den japanske giver, og daværende japansk ambassadør i Danmark Mr. Gotaro Ogawa. Blandt gæsterne var Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth som er protektor for Dansk-Japansk Selskab. Trommegruppen Seido Taiko leverede en dundrende underholdning på deres originale japanske trommer, og en japansk kimonogruppe minglede med gæsterne og tog sig samtidig dekorativt ud i alt det grønne. For det VAR mere grønt end lyserødt den dag der var fastsat til fejringen af blomsterne! Efter en lang kold vinter blev det lige pludselig meget mildt i vejret, SAKURA HANAMI Kirsebærblomsterne fejres i Langelinieparken Af Helle Nebelong Vupti sprang alle 200 træer i blomst søndag den 7. maj Foto: Helle Nebelong. En kimonogruppe minglede rundt og tog sig dekorativt ud i det grønne. 15. maj Foto: Tim Henningsen. 70 GRØNT MILJØ 3/2007

71 og vupti sprang alle 200 træer i blomst søndag den 7. maj 2006 for stort set at være afblomstret den 15. maj hvor begivenheden blev fejret. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam sagde i sin tale som i høflighed over for den japanske ambassadør blev holdt på engelsk bl.a.: A new annually event - sakura hanami - has reached Copenhagen thanks to a Japanese baker s appreciation of many years of relations with Denmark. I am already looking forward to experience the flowering next year and it s my hope, that a Danish Japanese cultural collaboration for the coming sakura ceremonies will develop. Den japanske ambassadør Mr. Ogawa sagde i sin tale som i høflighed over for den danske borgmester blev holdt på dansk bl.a.: Jeg føler mig overbevist om at kirsebærtræerne vil blive et symbol på venskab mellem vores to nationer, og jeg vil tillade mig at foreslå at man måske fra næste år, når træerne blomstrer, kunne arrangere en eller anden slags venskabsbegivenhed som så kunne foregå under de smukt blomstrende træer. Kirsebærblomstkiggeri Og her er vi så fremme ved sagens aktualitet. I Japan fejres hvert år Sakura Hanami som betyder kirsebærblomstkiggeri. Kirsebærblomstfronten - sakura zensen - følges på tv af millioner af japanere. De ser en uendelig skønhed i de pragtfulde og dog beskedne blomster som venter hele vinteren på at blomstre i al deres glans i det tidlige forår, blot for at afblomstre igen efter en ganske kort periode. I skrivende stund ser det ud til at kirsebærblomstfronten fejer ind over København flere uger tidligere end sidste år. Men ingen tør med bestemthed sige hvornår myriaderne af blomsterknopper folder sig ud og bliver til en lavthængende lyserød sky over Langelinieparken. Når det sker står københavnerne på spring med picnictæpper som foldes ud under trækronerne på plænen ved søhelten Ivar Huitfeldts monument. Der er ingen tvivl om at kirsebærblomstringen har skabt basis for en ny københavnerbegivenhed. Kirsebærblomsterne er også værdsat af danskerne. Således skrev den danske digter Nis Petersen i forrige århundrede denne fine hyldest til deres vidunderlige blomstring: Når kirsebærtræerne blomstrer/ det gør de i denne stund/ er det som jorden rækker/ himlen sin blomstermund. MERE INFORMATION Se reportagen fra den første sakura hanami ceremoni i Langelinieparken her: parker/byenblomstrer2006/hanamiraportage.htm. Læs om den japanske kulturtradition om kirsebærblomsterne på en.wikipedia.org/wiki/sakura. Takaki Bakery. Se FØLG MED PÅ hvor tidspunktet for blomstringen bliver offentliggjort når det indfinder sig. FORFATTER Helle Nebelong er landskabsarkitekt og Master of Public Management. Hun har eget konsulentfirma, bl.a. med opgaver inden for eventmaking, projekt og policyudvikling for Københavns Kommune. Hun er desuden formand for Dansk Legepladsselskab. Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra , ,- Granbark mm, fra , ,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra.. 180, ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil [email protected] R o b u s te klippere TH 75 Rækkevidde: 7000 mm Klippebredde: 1200 mm Egenvægt: ca kg Pris: fra kr ,- GH 50 Rækkevidde (fra midte): 5000 mm Klippebredde: 1200 mm Egenvægt (afhængig af udstyr): 1270 kg Pris: fra kr ,- UH 46 Rækkevidde (fra midte): 4600 mm Klippebredde: 1200 mm Egenvægt inkl. ophæng: 780 kg Pris: fra kr ,- Læs mere på eller kontakt din lokale sælger: Blomstringen varer kun ganske få dage. Foto: Helle Nebelong. Salgschef: John O. Jensen Tlf.: [email protected] Jylland og Fyn: Kurt Antonsen Tlf.: [email protected] Sjælland og øerne: Søren Hansen Tlf.: [email protected] GRØNT MILJØ 3/

72 CO 2 -lagring sælges til private kunder Barritskov ved Juelsminde - der har samme ejer som grøntsagsleverandøren Arstiderne - tilbyder en løsning til folk med dårlig CO 2 -samvittighed. Barritskov kan årligt binde 3000 tons CO 2 -ækvivalenter der svarer til udledningen af drivhusgasser for 400 personer. CO 2 - bindingen opnås bl.a. ved at øge mængden af vedmasse i skoven og oversvømme drænet jord så den kan opbygge et større kulstoflager. I det åbne land vil man binde kulstof ved at plante levende hegn og træer samt etablere vedvarende græs. Fra 1. april 2007 kan man tegne et årligt eller flerårigt kulstofabonnement. Barritskov forpligter sig til over for hver kunde at lagre en vis mængde CO 2 -ækvivalenter til evig tid. Det tinglyses på ejendommen. Man kan selv vælge sin kulstofportefølje, dvs. om kulstoffet lagres i græs, hegn, vådområder eller træer. Og man kan besøge sit kulstof, både på internettet og i virkeligheden. Det bynære landskab bliver mere urbaniseret Et af de undersøgte områder ligger lige syd for Sengeløse hvis byvækst har været behersket, og hvor der stadig er intensiv landbrugsdrift. Trods valmuer. Planlovens landzonebestemmelser er ikke nok til at sikre åbne landbrugsområder. I hvert fald ikke nær hovedstadsregionens byer. Her ændres funktionerne markant fra at være landbrugsrelaterede til at blive byrelaterede. De fysiske strukturer ændrer sig langsommere, men vil også med tiden få mere urban karakter. Det fremgår af Skov & Landskabs rapport Bynære landbrugsområder i Hovedstadsregionen Jørgen Primdahl, Anne Gravsholt Busck, og Casper Lindemann har i 2004 interviewet 165 ejere af landbrugsejendomme i otte bynære områder i hovedstadsområdet. Det gjorde de også i 1984 og i 1994, og kan derfor dække et længere tidsperspektiv. I undersøgelsen indgår også en analyse af 30 års byudvikling i de byer som de undersøgte områder grænser op til. Generelt er det produktionsorienterede fuldtidslandbrug på retur, mens den landbrugsmæssige arealanvendelse og husdyrhold ekstensiveres. I nogle områder ses desuden flere hobbyhusdyr som heste og får. Udviklingens fart veksler dog fra område til område. De nærliggende byer er samtidig vokset i alle 30 år. Kun få af de undersøgte ejendomme er dog direkte berørt af byvæksten, men flere oplever at de er nær ved byen og betragter det som positivt. Der er desuden lidt færre jordejere end før som ser rekreativ færdsel på deres ejendom (!), men der er meget delte meninger om det giver ulemper eller ej. Bortset fra landbrugsbyggeri investeres der meget i byggeri, og der er flere og flere ejendomme hvor der drives erhverv der ikke har noget med landbrug at gøre. Danmarksmesterskabet i TRÆKLATRING OG 28 APRIL SØNDERMARKEN, FREDERIKSBERG Fredag 27. april Kl. 12 Ankomst. Geartjek. Gennemgang af discipliner. Kl. 14 Hurtigklatring og footlock (head to head). Lørdag 28. april Kl. 08 Arbejdsklatring - redning - kasteline. Kl. 12 Workshop. Kl. 14 Master Challenge. Kl. 16 Præmieoverrækkelse. Oplysning og tilmelding: Lars Nørholm, tlf [email protected], Tage Rønne, tlf [email protected], Håndklipper letter formklipningen Til faconklipning af taks, buksbom og andre vedplanter - topiary - har Bosch præsenteret den eldrevne klipper Isio. Den kun 600 gram tunge klipper bæres i én hånd. Den drives af genopladelige lithiumbatterier (kendt fra mobiltelefoner og bærbare computere). Dermed slipper man for ledninger uden at give køb på vægten. Driftstiden anføres til 5 timer på en 40 minutters opladning. Til redskabet følger også et blad til kantklipning af plæner. Egenskaberne kan også gøre Isio interessant til erhvervsmæssig brug. 72 GRØNT MILJØ 3/2007

73 Logo på bar jord og i læhegn Nyt systemisk middel der skal ud om foråret Logo er et nyt pesticid mod ukrudt. Det må bruges på udyrkede arealer, i læhegn samt i juletræer og nogle planteskolekulturer. Midlet, der er fra Bayer A/S, CropScience, er godkendt af Miljøstyrelsen i 2006 og 2007 efter tre års test hos Det Jordbrugsfaglige Fakultet (Danmarks Jordbrugsforskning). Logo er et systemisk bladmiddel der optages af ukrudtets blade, men der er også en lille kortvarig jordvirkning der hæmmer spirende ukrudt. I kulturer skal midlet udbringes når ukrudtet er spiret frem, men før kulturens knopper bryder. Jordvirkningen kan være med til at holde ukrudtet nede, måske indtil kulturens blade når at lukke rækkerne. På udyrkede arealer kan man derimod sprøjte senere. Logos aktive stoffer er foramsulfuron og iodosulfuron der hører til de såkaldte minimidler. De virker ved at påvirke aminosyresyntesen. Efter optagelsen standser væksten i løbet af få dage. Efter dage gulfarves de yngste plantedele og ukrudtet visner bort i løbet af de næste 2-4 uger. Midlet udsprøjtes når temperaturen er over 8 C, når der er udsigt til mindst to timers tørvejr og når der ikke er udsigt til nattefrost. Doseringen er 150 gram pr. ha med tilsætning af 2 liter LogoOil pr. ha. Det må ikke anvendes nærmere end ti meter fra vandmiljøet (vandløb, søer mv.). Midlet bekæmper en længere række af frøukrudt, græsser og tokimbladede arter, og har også en vis effekt på rodukrudt som kvik og agertidsel. Virkningen er dog mindre god på pileurt, storkenæb, ærenpris, agerstedmoder, gederams, hindbær og brombær. Midlet er beskrevet på middeldatabasen ( og i Miljøstyrelsens oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler ( Se også Landskab og anlæg Jordbrugsteknolog - 2 årig videregående uddannelse..hvis du vil arbejde med:..konstruktion og projektering, jord og planter, landskab og natur, pleje- og driftsstyring, forvaltningplanlægning, formidling, rådgivning, ledelse, teknologi, IT, analyse og løsninger! [email protected] Åbent Hus den 24. maj kl , Damgårds Allé 5, 8330 Beder ProEdge fra EverEdge EverEdge kan nu tilbyde arkitekter og anlægsgartnere en mere effektiv løsning med stålkanter til større projekter 2.5 meter længde for hurtig installation Færre samlinger for stilrent udseende Formes efter næsten alle kurver Heavy Duty 2.5mm tyk galvaniseret blødt stål Føres i 75mm, 100mm, og 125mm dybder Længere og bredere spyd for ekstra stabilitet Standard korrosionbestandig brun maling Kan bestilles i andre RAL farver Kan samles med EverEdge Classic 1 meter EverEdge forhandler I Danmark: Milford, Industriparken 12, 2750 Ballerup tlf: [email protected] GRØNT MILJØ 3/

74 Faguddannet anlægsgartner eller person med lignende kvalifikationer søges snarest muligt til HAVREDAL GL. SKOLE Vi søger en person som underviser på vores grønne havelinie Som har solid gartnerfaglig baggrund. Som tænker miljøfagligt. Som har en god tålmodighed og et godt humør. Som er kreativ og tør tage initiativer og føre dem ud i livet. Som er engageret og kan indgå i et team. Som har kendskab til edb og IT (MS Office-pakken). Som frem for alt har lyst til at arbejde med unge. Vi kan tilbyde Et levende arbejdsmiljø under stadig udvikling. Mulighed for selv at sætte sit præg på jobbet. En grøn guide som miljøfaglig sparringspartner. Fuldtids arbejde. Et berigende miljø med dejlige unge mennesker. Løn ifølge overenskomst. Ansøgning med relevante papirer og referencer sendes til Havredal gl. Skole, Ulvedalsvej 32, 7470 Karup, att. centerleder Kirsten Fabian så vi har den i hænde senest Der er ansættelsessamtaler i uge 17. Du er velkommen til at ringe efter yderligere oplysninger på / Fra 29. marts til 11. april rettes henvendelser til souschef Pia Jakobsen på Havredal gl. Skole er en selvstændig institution der gennem 10 år har udviklet og tilbudt en tre-årig helhedsorienteret Grøn Pedelmedhjælper Uddannelse for bogligt svage elever. Vi har pt. 25 elever der oplæres i alle former for pedelarbejde, dog med hovedvægten lagt på havepleje og håndværk. Eleverne støttes efterfølgende i komme ud på arbejdsmarkedet og at finde en beskæftigelse som servicemedhjælpere. Se Mangler du arbejdskraft? Gartner til Gråsten Slotshave Drømmer du om at arbejde i en romantisk landskabelig slotshave med en mangfoldig blomsterrigdom? Vi søger en dygtig og engageret kollega til vores gartnerteam. Du vil blandt andet komme til at arbejde med pleje af sommerblomster og stauder samt deltage i løsning af serviceopgaver i slotskirken, slotshaven og på slottet. Slots- og Ejendomsstyrelsen er en landsdækkende statslig ejendomsvirksomhed i Finansministeriet. Virksomheden forsyner staten med fremtidssikrede kontorarbejdspladser samt bevarer og nyttiggør statens kulturhistoriske slotte og haver. HedeBaltic Latvidan SIA, som er HedeDanmark a/s lettiske datterselskab, tilbyder formidling af østeuropæisk arbejdskraft til virksomheder indenfor den grønne sektor i Danmark. Vi har gode erfaringer med rekruttering af lettisk og litauisk arbejdskraft til Danmark indenfor skovbrug, landbrug og relaterede erhverv. På baggrund af et traditionelt rekrutteringsforløb med interview af kandidaterne på engelsk, indhentning af referencer samt vurdering af faglige og personlige kvalifikationer udpeger vi egnede personer. Vi lægger vægt på at finde de rette kandidater og har derfor stor fokus på modenhed og indstilling til arbejdet. Vi tager ansvaret for hele processen omkring rekvirering af arbejdstilladelse, skattekort, kort introduktion til Danmark m.m. Din indsats er derfor begrænset. Rekrutteringsforløbet gennemføres af Morten Gaarde, som er dansker og bosat i Riga. For yderligere information kontakt Morten Gaarde på T: eller på [email protected] Læs mere om os på Læs hele stillingsopslaget på ses.dk/jobforum 74 GRØNT MILJØ 3/2007

75 Have & Landskab 2007 Slagelse august FAGETS FAGUDSTILLING Robert Smith Sørensen ANLÆGSGARTNERMESTER AUT. KLOAKMESTER Tlf Sele til hækklipperen Med en ny ergonomisk bæresele kan man undgå at overbelaste ryg, arme og skuldre når man f.eks. klipper hæk med en motorklipper. Selen, der er hængt i op et rygbåret metalstativ, gør samtidig maskinen lettere at styre og man kan klippe mere præcist. Selen er udviklet gennem et år efter henvendelse fra Holstebro Kirkegårde. Herfra forlyder det at medarbejderne er glade for selerne, selv om de også kalder dem usexede. Vækstlag Jordforbedring Topdressing Dækbark Deklarerede, kontrollerede produkter uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. Landsdækkende salg og service. SuperMuld Svær SuperMuld D-Gro A BaneMix BoldMix GreenMix Sphagnum Faldunderlag Harpet muld Fyr- og granbark Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost Licensnr. DK/3/1 Østerled Holbæk Fax: Tel.: Maskinydelser: Vertikalskæring Topdresning Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel , GRØNT MILJØ 3/ Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16

76 Traktorer til det tunge arbejde sommer og vinter Blandt professionelle er Iseki traktorer kendt som det mest pålidelige og driftssikre, der findes. Og førerkomforten er helt uovertruffen. Der er mange modeller, som alle kan monteres med frontlæsser. Vejl. priser f.eks. 46 hk. Fra ,- 23 hk. Fra ,- Ekskl. moms og levering Komfort og pålidelighed SE PRISEN 24 hk Iseki TM 3240 med frontlift, 4WD, hydrostatisk transmission og gasautomatik incl. fejemaskine og valseudlægger. Pris komplet nu kun ,- Ekskl. moms og lev. Club Car til alle trans portopgaver. F.eks. Carryall 294 med 20 hk diesel, 4WD, 40 km/t. Vejl. pris fra ,- Ekskl. moms og lev. Handy knækstyret universalmaskine til professionelle. Stort redskabsprogram. 21 hk. - 4WD Vejl. pris fra ,- Ekskl. moms og lev. Knækstyret redskabs bærer til krævende opgaver året rundt. 37, 45 eller 60 hk. Vejl. pris fra ,- Ekskl. moms og lev. Business to Business Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel Ishøj, H.G. Enemark A/S, Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, Hillerød, Hillerød Trailer & Maskincenter, Fredensborg, Søegaard Motor & Maskin teknik, Herlev, J. Olander, Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, Holbæk, Park Skov Have Holbæk ApS, Kalundborg, Ravns Motorcenter, Næstved, Minitraktorgården, Præstø, Bårse Maskinforretning, Nørre Alslev, Servicegården, Odense S, H.G. Enemark Eftf., Broby, KN-teknik, Kolding, Ingvard Madsen ApS, Haderslev, Malle Skov og Have, Åbenrå, H.G. Enemark Aabenraa ApS, Sønderborg, Sønderborg Skov, Park & Have Maskiner, Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, Varde, Tinghøj Motorsave & Plæneklipperservice, Vejle, JR Maskincenter, Uldum, Broch s Maskinhandel, Herning, A. Flensborg, Ikast, ABC - IKAST A/S, Holstebro, JB Motorservice, Thisted, HN Maskiner, Roslev, Grønning Smede- & Maskinforretning, Risskov, H.G. Enemark Århus A/S, Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, Aalborg SØ, Almas Aalborg, Hadsund, Almas Hadsund, Brønderslev, Almas Brønderslev, Importør: H.C. Petersen & Co s Eftf. A/S Tlf Maskinel Magasinpost ID-nr Afsender: Postboks Fredericia Ændringer vedr. abonnement ring venligst GRØNT MILJØ 3/2007