Kaninhåndbog for Lyngby Roklub

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Introforløb/Vinterroskole Frigivet hvad så? Materiellet både og årer Inrigger Outrigger Gigbåde Årer Udstyr Vedligeholdelse Ropåklædning Kommandoer Rotagets opbygning Rofarvandet og færdselsregler Dagligt rofarvand Muligheder i Lyngby Roklub Motionsroning Kaproning Ungdomsroning Ældreroning Andre muligheder Sommersæsonen Vintersæsonen Foreningslivet i Lyngby Roklub Klubhuset Frivilligt arbejde Bestyrelse og generalforsamling GLR Hjemmesiden mm Ud- og indskrivning Indmeldelse, udmeldelse, kontingent, adresseændring Lyngby Roklubs vedtægter Lyngby Roklubs Reglement...24 Kaninhåndbog for Lyngby Roklub 1. udgave april

3 1 Forord Velkommen til Lyngby Roklub! Som ny i roklubben vil der altid være en masse, du skal lære og finde ud af Hvornår skal jeg møde? Hvilke regler er der? Hvilke både ror man i? Ror man også om vinteren? Og meget meget mere For at besvare nogle af disse spørgsmål har vi udarbejdet denne Kaninhåndbog. Vi håber, du vil finde, at den er et nyttigt værktøj til at besvare nogle af de mange spørgsmål, du måtte have som nyt medlem. Skulle du have andre spørgsmål, står bestyrelsen eller andre medlemmer selvfølgelig klar til at hjælpe dig. Med et ønske om skønne naturoplevelser, sved på panden, suset ved roning og ikke mindst kammeratskabet, byder vi dig velkommen i Lyngby Roklub. Instruktionsgruppen og bestyrelsen Lyngby Roklub Medlem af Dansk Forening for Rosport Danmarks Idrætsforbund Stiftet 2. juli 1929 Rustenborgvej 19A 2800 Lyngby Tlf Parkering sker for enden af Mortonsvej (ikke tidsbegrænset) eller på Rustenborgvej (tidsbegrænset). 2

4 2 Introforløb/Vinterroskole Nye medlemmer i Lyngby Roklub begynder enten på Vinterroskole startende i efteråret eller tilmelder sig Introforløbet i foråret. For at undgå overbelastningsskader er det vigtig, at man som ny roer får lært at ro rigtig fra begyndelsen. Roning kræver en grundig undervisning i teknik, sikkerhed og færden i båden. Når vi ror, benytter vi en lang række kommandoer for at styre båden, og disse skal også læres. På vinterroskolen foregår undervisningen indendørs i ergometer (romaskiner) hele vinteren. Formålet med kurset er at lære nye roere den mest basale ro-teknik, som kan læres i ergometer, og nogle af de kommandoer, vi bruger på vandet. Samtidig styrkes deltagernes fysiske form, så de er klar til at gå på vandet når rosæsonen begynder ved standerhejsning. Introforløbet i foråret består af følgende elementer: En introduktionsweekend med koncentreret undervisning af uddannede instruktører både i ergometer (romaskiner) i vores træningsrum, og på vandet. Her lærer du den grundlæggende ro-teknik samt kommandoer, der anvendes på vandet. Du vil også blive undervist i håndtering af bådene. 4 ugers efterfølgende undervisning og træning af uddannede instruktører i romaskiner mandag og på vandet onsdag. Outriggerweekend ca. 4 efter introduktionsweekenden for dig, der har lyst til at prøve kræfter med vores kaproningsmateriel. Medlemskab af L*R resten af året. I de 4 uger efter introduktionsweekenden vil undervisningen i ro-teknik, kommandoer, løfteteknik, regler og sikkerhed og bådens indretning fortsætte. Forventningen er, at de nye roere efter introweekenden og de 4 ugers efterfølgende undervisning har lært det mest grundlæggende i roningen og behersker alle kommandoer, så de kan frigives og kan ro uden instruktør. Nye roere kaldes i rojargonen for kaniner. Du ophører med at være kanin, når Kong Neptun har godkendt dig ved den årlige kanindåb. 2.1 Frigivet hvad så? Når du er frigivet, er der forskellige muligheder for at komme ud at ro: Du kan møde op på motionsroaftenerne. Du kan selv lave en roaftale med andre medlemmer. Du kan tage initiativ til f.eks. en tur på Furesøen og sætte opslag op på opslagstavlen. Du kan deltage på outriggerskole, hvis du har lyst til at prøve de smalle kaproningsbåde. Du kan læse mere om mulighederne i Lyngby Roklub på side Materiellet både og årer Som ny indenfor rosporten vil du stifte bekendtskab med mange nye ord og udtryk. I dette afsnit præsenteres nogle af de udtryk, der har med bådene og deres indretning at gøre. 3

5 En robåd består groft sagt af et skrog, to eller flere årer, et eller flere sæder og evt. et ror. Bådene kan være lavet af træ eller forskellige former for kompositmateriale. Årene er lavet af træ, glas- eller kulfiber. Der findes tre bådtyper: inrigger, outrigger og gig, og alle typer findes i Lyngby Roklub. Som ny i klubben stifter du først bekendtskab med inriggeren. 3.1 Inrigger Inriggeren er en bred og relativt sødygtig båd, der kan klare sig godt selv i dårligt vejr. Åregangen sidder på bådens kant deraf navnet inrigger. De fleste af klubbens inriggere er såkaldte klinkbyggede både, der består af et let træskelet beklædt med 7 eller 8 overlappende bord. Inriggerne kan også være cravelbyggede eller bygget af plast. Figur 1 og Figur 2 viser opbygningen af en inrigger. Bordene kan ikke tåle, at man træder direkte på dem, og man må derfor kun træde på midterlangremmen og bundbrædderne. Figur 1: Inrigger set fra oven 4

6 Figur 2: Inrigger set fra siden Inriggeren anvendes både til motionsroning og til kaproning. Tager man på langtur er det altid i inrigger. Langtursinriggeren har 8 bord og 2 skotrum til bagage. Inriggere til kaproning har 7 bord og mindre bagagerum. I inriggeren har hver roer en åre, og båden findes som 2-åres og 4-åres. Der er altid en styrmand med i en inrigger. 3.2 Outrigger Outriggeren er en relativt smal båd. Som navnet antyder, sidder åregangen placeret på rigge udenfor båden (Figur 3). Bådens beklædning er i reglen helt glat. Materialet er glas- eller kulfiber eller tyndt finértræ. Outriggerens lette og slanke udformning gør den til en hurtig, men relativt levende båd. Figur 3: Tværsnit af en outrigger 5

7 Teknisk set er outriggeren mere krævende at ro end inriggeren. Det er en smal båd, og det er derfor sværere at holde balancen. Hvert eneste åretag har stor indflydelse på, hvordan båden ligger i vandet. Outriggeren er mere skrøbelig end inriggeren, og kan derfor ikke roes i lige så dårligt vejr som inriggeren. Kaproning på eliteniveau forbindes i reglen med outriggeren, men der er også flere regattaer i Danmark for motionskaproere. Der findes forskellige typer outriggere med 1 eller 2 årer pr. roer og med eller uden styrmand: Outriggere med 1 åre pr. roer: 2- (toer uden styrmand) 2+ (toer med styrmand) 4- (firer uden styrmand) 4+ (firer med styrmand) 8+ (otter med styrmand findes ikke uden styrmand) Outriggere med 2 årer pr. roer 1X (singlesculler) 2X(dobbeltsculler) 4X (dobbeltfirer) I Lyngby Roklub findes alle bådtyper på nær 2+ og Gigbåde En gigbåd er en blanding af en outrigger og en inrigger. Den er smallere end inriggeren, men bredere end outriggeren. Åregangen sidder på rigge udenfor båden. I Lyngby Roklub findes en dobbeltgig uden styrmand (2X). 3.4 Årer Årerne er fremstillet af træ eller glas- eller kulfiber og findes enten som big blades eller Maconårer (Figur 4). Årebladet er meget skrøbeligt, og derfor skal årerne altid bæres med bladet forrest og buen nedad. Når årerne ligger på broen eller jorden, skal buen vende opad. Til hver båd hører et sæt årer. Det betyder, at man kun skal bruge disse årer til båden og ikke tage årer fra en anden båd. 6

8 Figur 4: Årer 3.5 Udstyr Til en almindelig rotur i inrigger hører følgende udstyr: Bådshage Fangliner, der er lange nok Ror og styreline Bundbrædder Bundpropper Øsekar På søndage og ved særlige lejligheder medbringes også stander og flag. 3.6 Vedligeholdelse Bådene skal altid tørres af efter en rotur. Hvis turen er foregået på havvand, skal båden først skylles og derefter tørres. 7

9 Når sæsonen er slut, skal alle både rengøres ved den fælles bådrengøring. I vinterens løb slibes og lakeres træbådene, og evt. skavanker udbedres. Jo flere, der deltager i disse opgaver, des mi ndre arbejde er der til hver enkelt roer. 4 Ropåklædning Roning foregår udendørs, og påklædningen er derfor afhængig af vejret. Tag gerne lag-på-lag på og hellere en trøje for meget end en for lidt. Man kan altid tage tøj af, hvis det bliver for varmt. Tøjet må gerne være tætsiddende, da åren ellers kan hænge fast i løst tøj. Som roer bliver man ofte beskidt, så brug noget tøj, der kan tåle det. Med hensyn til fodtøj er det bedst at bruge sko med en smal hæl, f.eks. tennis-, gummi- eller gårdsangersko. Løbesko er mindre velegnede, da de har en forholdsvis bred hæl, hvilket er upraktisk i en robåd. De fleste outriggere har indbyggede sko. 5 Kommandoer Roerne er bådens eneste motorer. Roret er kun beregnet til mindre kursændringer, når båden er i fart. Når man f.eks. skal lægge til eller undvige en forhindring, er man nødt til at bruge årerne. Derfor har man et system af kommandoer, som styrmanden anvender til at manøvrere båden. Nogle gange kan tingene gå stærkt, og styrmanden er afhængig af, at roerne gør det rigtige med det samme, når kommandoen gives. Det er derfor vigtigt, at alle i båden er fortrolige med de forskellige kommandoer. Nedenfor er angivet de kommandoer, der bruges i inrigger. Kommandoerne kan gives til alle roere eller kun gælde enten styrbord eller bagbord. Styrbord/bagbord Styrbord (grøn) er højre side i bevægelsesretningen, bagbord (rød) er venstre. Klar til at gå i båden Styrmanden holder båden ind til broen, midt på båden. Et ben i båden ombord Foden nærmest båden sættes på bundbrættet, med en hånd på hver kant af båden sættes den anden fod ved siden af den første. Roeren sætter sig roligt på sædet og anbringer fødderne i spændholdtet. Klar til at trække båden ud Styrmanden samt roerne der sidder nærmest broen trækker båden ud langs broen. Til skodning klar Åren trækkes op til brystet med den hule side fremad (strakte ben, bøjede arme). Skod væk (eller skod) Årebladet sættes i vandet, armene strækkes og roeren følger med på sædet. 8

10 Det er vel (eller vel roet) Roningen stopper og vel roet -stilling indtages: strakte arme og ben, åren holdes fri af vandet med vandret åreblad. Fang vandet Stop båden med årebladet lodret i vandet Klar til at vende båden Båden vendes ved at styrbord og bagbord skiftevis skodder og ror Balance Roerne sidder i vel roet -stilling med åren hvilende på rælingen. Styrmanden skaber balance i båden ved at flytte sig på sædet. Til roning klar Roeren kører langsomt frem på sædet (bøjede ben, strakte arme) og årebladet holdes lodret over vandet (hule side bagud). Ro væk (eller ro) Årebladet sættes i vandet, roningen påbegyndes og fortsættes indtil en anden kommando afbryder roningen. Sæt i Årebladet fladt lige under vandoverfladen. Sæt hårdt i Årebladet vendes til lodret (hule side fremad) stræk arme og ben. Se til åren Hold øje med årebladet. Kvarte årer Åren trækkes kvart ind i båden. Ro med kvarte årer Roning med kvarte årer bruges i smalt farvand. Åren ud Åren skubbes ud igen. Åren tværs Åren trækkes ind og hviler på øverste bord. Åren langs Roeren lægger sig ned og lader åren passere hen over kroppen. Bruges ved pladsskifte. 9

11 Åren ud Modsat hen over kroppen. Småt roning (eller halvt træk) Roning med halv kraft. Fuldt træk (eller almindelig roning) Roning med normal kraft. Fald ind Man falder ind i de andres roning/skodning og følger rytmen. Åren på vandet I vel roet -stillingen lægges årebladet fladt på vandet. Klar til at gå fra borde Styrmanden går op først og holder båden ind til broen, midt på båden. Et ben på broen op Roerne går fra borde og op på broen. 10

12 6 Rotagets opbygning Figur 5 viser en skematisk illustration af rotagets opbygning. Figur 5: Rotagets opbygning 7 Rofarvandet og færdselsregler Når man ror, skal der altid være mindst en person i båden, der har de krævede styrmandsrettigheder. Disse rettigheder afhænger af, hvor turen går hen. Foregår turen på Lyngby Roklubs daglige rofarvand Lyngby Sø, Bagsværd Sø og Kanalen ned til slusen skal der være en korttursstyrmand (K-styrmand) i båden. Når turen går udenfor dagligt rofarvand, skal der være en langtursstyrmand (L-styrmand) i båden. Ved roning på Furesø og fra Taarbæk (fra Rungsted Havn i nord til Svanemøllebugten i syd) er det dog tilstrækkeligt med en Furesø- eller Taarbækstyrmand (F/T-styrmand). K- F- og T-styrmænd uddannes i klubben, mens L-styrmænd uddannes af DFfR. Vi vil kraftigt opfordre alle nye roere til at uddanne sig til K-styrmænd. Det giver den enkelte roer større frihed til selv at planlægge ture uden for de almindelige roaftener, og jo flere styrmænd, des mindre er risikoen for, at nogle ikke kommer på vandet til roaftenerne pga. mangel på styrmænd. 11

13 7.1 Dagligt rofarvand Figur 6 viser Lyngby Roklubs daglige rofarvand: Lyngby Sø, Kanalen ned til Slusen og Bagsværd Sø. Strækningen fra Lyngby Dameroklub langs bredden ned mod den hvide bro kaldes i daglig tale for damebanerne. I tilfælde af dårligt vejr på Bagsværd Sø benyttes de ofte af outriggerroere. De fleste inriggerture foregår på Lyngby Sø, Kanalen og Bagsværd Sø uden for robanerne, mens outriggerroerne primært benytter banerne på Bagsværd Sø. Der gælder lidt forskellige færdselsregler på og uden for banerne. Disse uddybes nedenfor. Det er ikke forbudt at ro om natten, eller når det i øvrigt et mørkt, men man skal have lys på. Det er tilstrækkeligt at medbringe et hvidt lys, f.eks. en cykellygte eller en pandelampe, der som minimum skal være tændt og synlig, når der er andre både i nærheden. Husk det er altid bedre at være på den sikre side ved at tage lys med, end at blive forsinket og mangle. Færdselsregler på robanerne Bane 1-4 er robaner, bane 5-6 er til kano og kajak Bane 2-4 er ensrettet: fra start mod mål Roning fra mål mod start foregår i bane 0 (syd for bane 1) På grund af den trange plads i startområdet er det nødvendigt at ro ind i bane 1, når man kommer fra mål og skal vende. Man må derfor ALDRIG ro fra start mod mål på den første del af bane 1. Langsomste båd viger for hurtigere både Færdselsregler uden for robanerne Hurtigste båd viger for langsommere både Man holder til højre, dvs. modgående både passeres bagbord mod bagbord Det er ikke tilladt at lægge til ved Bådfartens broer Robåde skal vige for Bådfarten 12

14 Figur 6: Lyngby Roklubs daglige rofarvand: Lyngby Sø (øverst), Kanalen ned til slusen (midten) og Bagsværd Sø (nederst) 8 Muligheder i Lyngby Roklub Roning i Lyngby Roklub foregår på mange forskellige niveauer: fra en hyggetur en gang om ugen til kaproning på eliteplan. De forskellige muligheder gennemgås i det følgende. Det er op til dig selv hvordan og hvor meget, du ønsker at ro. 8.1 Motionsroning Motionsroning er for de, der ønsker at ro 1-2 gange om ugen og ikke deltage i kaproning. Motionsroning foregår både i inrigger på motionsroaftenerne og i outrigger på outrigger- og scullerskole. På disse aftener møder man op, og så bliver der sat hold efter antallet af fremmødte. Man er således ikke bundet af, at der står et hold og venter, og man kan derfor nøjes med at komme, når det passer en. 8.2 Kaproning Kaproning foregår på mange niveauer fra begynderkaproning til kaproning på internationalt eliteplan. 13

15 Til de fleste danske kaproninger er der udover eliteløb over 2000 m også veteran- og begynder- eller motionsløb over 1000 m. Der er således mulighed for at mange roere kan deltage ved samme kaproning på forskelligt niveau. For motionskaproere er der derudover også 4 er og 8 er Grand Prix (4GP og 8GP), som er en holdturnering, der forløber over både sommer og vinter og er inddelt i herre-, dame- og mi x- rækker. Om sommeren foregår turneringen over tre regattaer rundt om i landet, og om vinteren foregår det indendørs i ergometer. Jo højere niveau man ønsker at konkurrere på, des mere skal man træne, og des mere er man forpligtet over for sit bådhold. Motionskaproerne træner 2-3 gange om ugen, mens kaproning på internationalt eliteplan kræver, at man træner op mod gange om ugen. 8.3 Ungdomsroning Ungdomsroere kaldes også URO ere. Det er unge mennesker mellem 10 og 18 år, der ror om eftermiddagen inden de voksne tager over. Klubbens ungdomsleder sørger for at de kommer ud at ro og træner dem. De fleste ungdomsroere deltager også ved regattaer rundt om i landet. 8.4 Ældreroning Lyngby Roklub har også en stor ældreafdeling, der mødes om formiddagen til en rotur. Ofte efterfølges disse ture af hyggeligt samvær i klubbens lokaler. 8.5 Andre muligheder Det står medlemmerne frit for at benytte klubbens material uden for de faste ro- og træningstider. Det kan f.eks. være til længere ture i weekenden. Opslag om reservation af både til klubbens egne medlemmer eller til andre roklubber skal dog altid respekteres. Der er også mulighed for at tage på langture med overnatning. DFfR arrangerer ofte fællesture i ferier, men man kan også selv arrangere sin egen tur. DFfR har et antal både udstationeret rundt omkring i landet, som man kan leje til dette formål. Ofte er der også mulighed for at leje både direkte hos andre roklubber, hvor man ofte også kan få lov at overnatte. 8.6 Sommersæsonen Sommersæsonen går fra standerhejsning til standerstrygning og følger sommertid, dvs. vi har standerhejsning i den weekend, hvor vi går over til sommertid (kan flyttes lidt afhængig af påsken), og standerstrygning, når vi går over til vintertid. Disse begivenheder markeres selvfølgelig i klubben med taler, klubkaproning, pokaloverrækkelser og ofte også fest. Når sæsonen begynder, gælder det om at komme på vandet så ofte som muligt. Når du er frigivet, må du tage ud og ro med dine rokammerater, når det passer dig/jer. Derudover er der de forskellige muligheder for organiseret roning beskrevet oven for. For at du får mest mulig glæde af din roning, opfordrer vi dig til at involvere dig i klubben og prøve kræfter med de forskellige muligheder og ikke være bange for at ro i nye bådtyper med nye roere. Vi giver dig god ballast for at ro og lærer dig klubben at kende, men dit eget gåpåmod og initiativ er også vigtigt, for at du falder til i klubben. 14

16 8.7 Vintersæsonen Vintersæsonen går fra standerstrygning til standerhejsning, dvs. mens vi har vintertid. I denne periode gælder vinterroningsreglementet. Det betyder få roere på vandet, fordi der kræves vinterroningstilladelse. Denne bevilges af bestyrelsen og gives kun til erfarne roere. Klubben går ikke i dvale, fordi vi ikke kan ro på vandet. Vinterens aktiviteter tæller bl.a. Bådrengøring ved vintersæsonens begyndelse Opbygning af vintertræningslokale i bådhallen Ergometertræning på faste hold eller når der passer dig. Forskellige træningsprogrammer hænges op i klubben til inspiration. Vinter 8GP holdturnering med 5 runder fordelt over vinteren. Hver runde afvikles i klubben og resultatet indberettes til en hjemmeside. Istandsættelse af materiel Klubkaproning i ergometer i slutningen af vintersæsonen 9 Foreningslivet i Lyngby Roklub Lyngby Roklub er en forening, der drives af frivilligt arbejde, og vi er derfor afhængige af, at medlemmerne påtager sig forskellige opgaver. 9.1 Klubhuset Som medlem har du brugsret til klubbens faciliteter, herunder klubhuset, til roaktiviteter og andre aktiviteter for medlemmerne. Medlemmer har også mulighed for at leje klublokalerne til private arrangementer som fødselsdage, konfirmationer, mm. Al udlejning foregår gennem klubbens sekretær. Når du benytter klubbens lokaler, følger der et ansvar med. Det gælder omklædningsrum, bådhal, både, årer, opholdsrum, køkken og udenomsarealer. Husk ingen rydder op efter dig udover dig selv Hvis noget går i stykker, skal det meddeles til bestyrelsen, så det kan bringes i orden. Alle medlemmer, der er frigivet, kan få en nøglebrik til klubben. Den koster 100 kr. og fås ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem. Klubben giver kaffe og te ved sociale arrangementer. Derudover sælges der øl og vand ved selvbetjening i baren. Ved fester, grillaftener og lign. sælges drikkevarer til rimelige priser. Det er derfor ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer. 9.2 Frivilligt arbejde Lyngby Roklub har ca. 220 medlemmer og råder ud over klubhuset over en omfattende bådpark. Der er mange ting at vedligeholde og rengøre både, ergometre og inden- og udendørsarealer. Der skal bruges instruktører til instruktion af nye roere, og der skal bruges frivillige til 15

17 madlavning mm. til roskoler, fester og andre arrangementer. Kort sagt, der er mange opgaver, der skal løses, for at klubben kan hænge sammen. Klubben fungerer kun, fordi medlemmerne gør et stykke frivilligt arbejde. For at vi fortsat kan have en velfungerende klub, er det vigtigt at alle tager del i det frivillige arbejde, f.eks. når der er båd- eller klubrengøring. At møde op som kanin sådan en dag betyder også, at du kommer til at møde andre end dem, du ser til daglig. Det er en god måde at blive en del af klubben på og så er der altid god forplejning og godt selskab, så mød op og giv en hånd til din klub. 9.3 Bestyrelse og generalforsamling Klubbens bestyrelse består af 12 personer, som holder bestyrelsesmøde ca. 10 gange om året. Her drøftes bl.a. klubbens økonomi, bådkøb, arrangementer i klubben, ansøgninger, initiativer og eventuelle problemer. Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget vedrørende klubben, er du altid velkommen til at henvende dig til bestyrelsen. Kontaktdata for alle bestyrelsesmedlemmer findes på klubbens hjemmeside. Klubben afholder ordinær generalforsamling en gang om året i februar. Her aflægger bestyrelsen beretning om klubbens virksomhed, og det reviderede årsregnskab samt budget for det kommende år fremlægges til godkendelse. Endvidere har du som medlem naturligvis ret til at stille forslag og ytre dig på generalforsamlingen om forholdene i klubben. 9.4 GLR Gamle Lyngby Roere, i daglig tale GLR, er en forening for såvel nuværende som tidligere medlemmer af Lyngby Roklub. Foreningens formål er at: Vedligeholde og styrke forbindelsen mellem roere fra Lyngby Roklub Virke som støtteforening for Lyngby Roklub. Siden GLR blev stiftet i 1941, har foreningen støttet Lyngby Roklub med mange både, primært 2- og 4-åres inriggere. Senest var ved klubbens 75 års fødselsdag 2. juli 2004, hvor GLR gav en 2-åres inrigger til brug for bl.a. langture. Igennem årene har der været forskellige tiltag for at skaffe midler udover det årlige kontingent, f.eks. indsamling af vinflasker og afholdelse af fester, men begge dele er nu afhændet, så det kun er medlemmernes kontingent samt velvilje til at støtte yderligere, der skæpper i kassen. En gang om året afholder GLR en rotur eller en anden kulturel begivenhed for medlemmerne. Den årlige generalforsamling i november afsluttes altid med gule ærter med flæsk og pølse og efterfølgende kammeratligt samvær i Lyngby Roklubs lokaler. 16

18 9.5 Hjemmesiden mm. På hjemmesiden kan du finde general information, samt holde dig orienteret om, hvad der sker i klubben. Har du et arrangement, en beretning eller billeder, som skal på hjemmesiden, skriver du til webmasteren, som lægger det på siden. Du kan også blive tilmeldt klubbens nyhedsbrev, så du automatisk får tilsendt de seneste nyheder fra klubben i en . En stor del af siden er forbeholdt klubbens medlemmer og kræver derfor log-in, som er dit medlemsnr. samt telefonnr. Så snart du er logget på første gang, kan du ændre dit password. Der er installeret trådløst netværk i klubben, således at alle medlemmer kan benytte internettet i klubbens lokaler. Ligeledes kan computeren i baren gå på internettet. Adgangsnøgle til det trådløse netværk findes på klubbens hjemmeside. Der ligger en stor mængde musik på computeren i baren, som kan benyttes ved arrangementer i klubben. 9.6 Ud- og indskrivning På computeren i indskrivningen kan man skrive sig ud og ind, melde en båd skadet, se rostatistikken, søge efter medlemmer og tjekke klubbens kalender og vejrudsigten. Alle, der tager ud at ro, skal skrive sig ud før turens begyndelse. Udskrivningen sker ved at vælge en båd og angive deltagernes medlemsnumre samt destinationen. Når du/i kommer ind igen, skal I skrive jer ind ved at angive antallet af roede kilometer. Kilometerantallet bliver automatisk overført til rostatistikken, hvor antallet af ture og roede kilometer fremgår for alle aktive medlemmer. Ud- og indskrivningen tjener også et sikkerhedshensyn, idet man altid kan se, hvem der er på vandet. Hvis du er den sidste, der forlader klubben, skal du tjekke, om der er flere på vandet. Hvis ikke skal du sikre dig at alle døre og porte er lukkede og låste, og at lyset er slukket. 9.7 Indmeldelse, udmeldelse, kontingent, adresseændring Når du melder dig til vinterroskole eller introforløb, bliver du automatisk medlem af Lyngby Roklub. Kontingentet fastsættes på generalforsamlingen og betales to gange årligt. Hvis du har problemer med eller spørgsmål til kontingentopkrævningen, skal du henvende dig til kontingentkassereren. Du kan selv ændre adresse, telefonnummer og adresse under Min info på klubbens hjemmeside. Hvis du efter vinterroskolen/introforløbet eller på et senere tidspunkt ikke længere ønsker at være medlem, skal du sende en skriftlig udmeldelse til bestyrelsen. I håbet om at det ikke bliver aktuelt, ønskes du endnu en gang VELKOMMEN I LYNGBY ROKLUB 17

19 10 Lyngby Roklubs vedtægter Som vedtaget den 19. februar 1986, med ændringer vedtaget den 14. februar 1990, den 21. november 1990, den 11. november 1992, den 8. november 2000, den 13. november 2001, den 26. februar 2003, den 20. februar 2008 og 3. februar Indeholdende: 1. Navn, stander, formål og hjemsted 2. Tilhørsforhold til andre foreninger 3. Medlemskab 4. Optagelse 5. Ekstraordinære medlemmer og æresmedlemmer 6. Kontingent 7. Udmeldelse, karantæne, eksklusion og sletning 8. Medlemsrettigheder og pligter 9. Bestyrelsen 10. Bestyrelsesarbejdet 11. Reglement 12. Generalforsamling 13. Regnskab og revision 14. Tegning og hæftelse 15. Vedtægtsændringer 16. Lyngby Roklubs ophævelse 17. Tvister 18. Overgangsbestemmelse 1. Navn, stander, formål og hjemsted Klubbens navn er Lyngby Roklub. Lyngby Roklub er stiftet 2. juli Lyngby Roklubs stander er hvid med mørkeblå LR, adskilt af en mørkeblå, femtakket stjerne, der står på to spidser. Lyngby Roklubs formål er rosportens fremme. Lyngby Roklubs hjemsted er Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Tilhørsforhold til andre foreninger Lyngby Roklub er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune (FIL). 3. Medlemskab Som seniormedlem kan optages enhver person, der i forudgående kalenderår er fyldt 18 år. Som ungdomsmedlem kan optages enhver person, der er fyldt 12 år. 18

20 Et ungdomsmedlem bliver seniormedlem med udgangen af det kalenderår, hvori personen fylder 18 år. Som passivt medlem kan optages enhver person. 4. Optagelse Enhver, der ønsker at blive medlem af Lyngby Roklub, skal oplyse navn, adresse og fødselsår. Optagelsen kan nægtes af bestyrelsen, når mindst 2/3 af bestyrelsesmedlemmerne stemmer herfor. Nægtelse skal dog, såfremt den optagelsessøgende ønsker det, efterprøves af den førstkommende ordinære generalforsamling. Tidligere medlemmer, der er udmeldte eller slettede, kan kun genoptages, såfremt ældre gæld til Lyngby Roklub er berigtiget. Medlemmer, der er ekskluderet, kan kun genoptages efter vedtagelse herom på en ordinær generalforsamling. Ethvert aktivt medlem kan overgå til passivt medlemskab efter skriftlig meddelelse til bestyrelsen. Et passivt medlem kan efter skriftlig meddelelse til bestyrelsen overgå til aktivt medlemskab straks. 5. Ekstraordinære medlemmer og æresmedlemmer Enhver, som har været aktivt medlem af Lyngby Roklub i 40 år uden afbrydelse, udnævnes til ekstraordinært medlem. Generalforsamlingen kan efter indstilling fra bestyrelsen udnævne medlemmer, der har ydet en særlig indsats for Lyngby Roklub, til æresmedlemmer. Ekstraordinære medlemmer og æresmedlemmer har samme rettigheder som seniormedlemmer. 6. Kontingent Kontingentåret går fra 1. juli til 30. juni. Kontingent for det følgende kalenderår fastsættes af den ordinære generalforsamling for hver af følgende medlemsgrupper: årige årige årige år og derover 5. Passive 19

21 Aktive medlemmer betaler kontingent halvårligt forud, pr. 10. januar og 10. juli. Passive medlemmer betaler kontingent årligt forud, pr. 10. juli. Bestyrelsen er bemyndiget til at opkræve rykkergebyr ved for sent betalt kontingent. Overgang til ny kontingentgruppe sker ved udløbet det år, hvori medlemmet er fyldt hhv. 15, 20 og 60 år. Et aktivt medlem kan overgå til passivt medlemskab ved skriftlig meddelelse til bestyrelsen. Et passivt medlem kan, efter skriftlig meddelelse til bestyrelsen, optages som aktivt medlem, ved indbetaling af halvårs kontingent. Kontingent refunderes ikke. Studerende kan ansøge bestyrelsen om nedsættelse af kontingent for den kommende periode. Kontingentet kan dog ikke nedsættes til mindre end halvdelen af kontingentet for årige. Ekstraordinære medlemmer betaler kontingent svarende til kategori 61 år og derover. Æresmedlemmer betaler ikke kontingent. 7. Udmeldelse, karantæne, eksklusion og sletning Udmeldelse skal ske skriftligt til bestyrelsen. Medlemmer, der ikke overholder Lyngby Roklubs vedtægter og reglement, eller gør sig skyldig i en adfærd, der krænker klubbens anseelse eller modarbejder klubben, kan af bestyrelsen nægtes adgang til Lyngby Roklubs lokaler og til at benytte klubbens materiel i op til 3 måneder. Det samme gælder medlemmer, der er i mere end 2 måneders kontingentrestance. I særlig graverende tilfælde kan bestyrelsen ekskludere medlemmer, dog under appel til den førstkommende ordinære generalforsamling. Bestyrelsen kan slette medlemmer, der trods skriftligt påkrav er i mere end 3 måneders kontingentrestance. Sletning på grund af kontingentrestance fritager ikke for kontingentforpligtelse. 8. Medlemsrettigheder og pligter Medlemmerne er forpligtet til at overholde Lyngby Roklubs vedtægter og reglement, og berettiget til at benytte klubbens materiel og øvrige faciliteter. Ungdomsmedlemmer har dog kun ret til at benytte klubbens materiel på de af bestyrelsen i reglementet fastsatte tidspunkter. Passive medlemmer er ikke berettiget til at benytte klubbens materiel, og er ikke valgbare. 20

22 Medlemmer, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed foranlediger skade på eller tab af klubbens materiel eller ejendele, er efter bestyrelsens beslutning herom erstatningspligtige overfor klubben. Et eksemplar af de gældende vedtægter samt det gældende reglement skal til enhver tid være tilgængeligt i klubhuset. 9. Bestyrelsen Lyngby Roklubs daglige ledelse og tilsynet med de i klubben ansattes virksomhed varetages af bestyrelsen, der består af 10 personer: formand, næstformand, kasserer, kontingentkasserer, sekretær, 3 rochefer, materielforvalter og ungdomsleder. Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen, således at hvert medlem vælges særskilt. De lige år vælges formand, kontingentkasserer, sekretær, langtursrochef og materielforvalter. De ulige år vælges næstformand, kasserer, kaproningschef, motionsrochef og ungdomsleder. Der vælges endvidere 2 suppleanter hver for 1 år ad gangen. I tilfælde af vakance supplerer bestyrelsen sig selv. 10. Bestyrelsesarbejdet Bestyrelsesmøde afholdes én gang i hver måned og yderligere når formanden finder det fornødent, eller mindst 5 bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Suppleanterne kan deltage i bestyrelsesarbejdet, men har ikke stemmeret. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst 5 medlemmer, herunder formanden eller i dennes forfald næstformanden, er til stede. Bestyrelsen træffer beslutninger med simpel stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens, eller i dennes forfald næstformandens, stemme udslagssivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Over bestyrelsesmøderne føres et forhandlingsreferat, som mindst skal angive datoen for bestyrelsesmødet, dagsordenen, deltagende bestyrelsesmedlemmer og de trufne beslutninger. Referatet forelægges til godkendelse på det førstkommende bestyrelsesmøde. Bestyrelsen skal endvidere føre en fortegnelse over medlemmerne og en præmiefortegnelse. Bestyrelsen kan til enhver tid nedsætte særlige udvalg til varetagelse af særlige opgaver såsom kap-, ungdoms-, motions- og langtursroning, selskabelige sammenkomster, etc. 11. Reglement Bestyrelsen fastsætter regler for benyttelse af klublokalerne og klubbens materiel samt for medlemmerne rettigheder og pligter i klubbens reglement. Reglementet skal være i overensstemmelse med nærværende vedtægter og med DFfRs love og reglementer. 21

23 Bestyrelsen kan ændre reglementet ved beslutning på et bestyrelsesmøde. Ændringer i reglementet skal meddeles alle medlemmer i rimelig tid, inden ændringerne træder i kraft. 12. Generalforsamling Kompetence: Generalforsamlingen er Lyngby Roklubs højeste myndighed i alle anliggender. Såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger er beslutningsdygtige, når mindst ¼ af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede. Dersom generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, skal bestyrelsen inden 14 dage skriftligt til hvert enkelt medlem indkalde til en ny generalforsamling med samme dagsorden. Denne er beslutningsdygtigt uanset antallet af tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer. Tidspunkt og indkaldelse: Den ordinære generalforsamling afholdes i februar måned. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes når bestyrelsen finder det fornødent, og skal indkaldes når mindst 20 medlemmer skriftligt fremsætter krav herom med angivelse af grund. I sidstnævnte tilfælde skal bestyrelsen inden 14 dage efter modtagelsen af en sådan begæring indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelse med angivelse dagsordenen skal finde sted skriftligt til hvert enkelt medlem med mindst 8 dages varsel. Med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling skal følge klubbens årsregnskab samt eventuelle indkomne forslag. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling samme år, skal indsendes skriftligt og være bestyrelsen i hænde senest den 15. januar. Stemmeret og fuldmagter: Ethvert aktivt medlem har én stemme på generalforsamlingen. Medlemmer, der er i kontingentrestance, har ikke stemmeret. Nye medlemmer har først stemmeret efter 3 måneders medlemskab. Passive medlemmer har ikke stemmeret. Enhver stemmeberettiget kan råde over skriftlige fuldmagter fra indtil 2 andre stemmeberettigede. Gennemførelse: Forhandlinger på generalforsamlingen ledes af en af forsamlingen valgt dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen. Inden forhandlingernes begyndelse kontrollerer bestyrelsen stemmeret og eventuelle fuldma g- ter for hvert af de tilstedeværende medlemmer, hvorefter fuldmagterne overdrages til dirigenten. 22

24 På den ordinære generalforsamling aflægger bestyrelsen beretning om klubbens virksomhed. Endvidere fremlægger bestyrelsen det reviderede årsregnskab og budget for det kommende år til godkendelse. Dernæst behandles eventuelle indkomne forslag. Forslag, som er fremkommet efter fristen for modtagelse af forslag, kan behandles på generalforsamlingen, når mindst 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede stemmer herfor. Herefter fastsættes kontingentet for det følgende kontingentår og der foretages valg til bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og 2 revisorer for det følgende år. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, men mindre andet følger af nærværende vedtægter. Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt blot én stemmeberettiget ønsker det. 13. Regnskab og revision Klubbens regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december. Kassereren fører kassebog over samtlige indtægter og udgifter og udarbejder klubbens årsregnskab. Årsregnskabet revideres af de af generalforsamlingen valgte revisorer for det pågældende år. Revisionen skal være afsluttet inden udgangen af januar måned. 14. Tegning og hæftelse Klubben forpligtes udadtil ved underskrift af formanden i forening med et bestyrelsesmedlem. Klubben hæfter kun for sine forpligtelser med den klubben til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke klubbens medlemmer nogen personlig hæftelse for de klubben påhvilende forpligtelser. 15. Vedtægtsændringer Til ændring af nærværende vedtægter kræves vedtagelse på en generalforsamling med mindst ¾ af de afgivne stemmer. 16. Lyngby Roklubs ophævelse Bliver der på den ordinære generalforsamling ikke valgt mindst 2 bestyrelsesmedlemmer, skal der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling inden 3 uger. På denne stiller de siddende bestyrelsesmedlemmer deres mandat til rådighed, og skulle der herefter ikke blive valgt mindst 2 bestyrelsesmedlemmer, betragtes klubben som ophævet. Generalforsamlingen vælger i så fald en komité bestående af 3 medlemmer, der skal forestå klubbens ophævelse. Ved klubbens ophævelse tilfalder klubbens formue idrætsforeningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune i regi af FIL. 23

25 17. Tvister Stridigheder om anvendelse af denne vedtægt afgøres endeligt og bindende ved voldgift. Voldgiftsretten skal bestå af 2 voldgiftsmænd, hvoraf hver af stridens parter vælger én, samt en af disse i fællesskab valgt opmand. Skulle voldgiftsmændene ikke kunne enes om valget af opmand, udpeges han af dommeren i den retskreds, hvori klubben ligger. I øvrigt henvises til aktuel lov om voldgift. 11 Lyngby Roklubs Reglement 1. Forholdet til Lyngby Roklubs vedtægter Nærværende reglement er fastsat af bestyrelsen i overensstemmelse med klubbens vedtægters pkt Pligten til overholdelse og konsekvenserne af overtrædelse af reglementet Medlemmerne af Lyngby Roklub er forpligtet til at overholde nærværende reglements bestemmelser, jf. vedtægternes pkt. 8. Overtrædelse af nærværende reglements bestemmelser behandles efter vedtægternes pkt. 7, hvorefter sanktionerne er karantæne i op til 3 måneder og, i særligt graverende tilfælde, eksklusion. Medlemmerne skal i øvrigt rette sig efter enhver bestemmelse, som bestyrelsen måtte træffe med hensyn til roning og materiellets benyttelse. 3. Forholdet til andre roklubbers reglementer Medlemmer af Lyngby Roklub, der anvender andre roklubbers materiel, er underkastet disse klubbers reglementer på de punkter, hvor disse frembyder en skærpelse af nærværende reglement. I øvrige tilfælde gælder nærværende reglement. 4. Almindelige bestemmelser om al roning Rosæsonen: Rosæsonen varer fra standerhejsning til standerstrygning. Sæsonen for 1x og 2-, varer dog fra 1. maj til standerstrygning. Ordensregler: Medlemmerne må ikke udvise støjende eller på anden måde stødende adfærd, hverken under roningen, ved landgang eller i klubhuset. Medlemmerne må ikke i roklubben udøve politisk eller religiøst virke. Rygning er ikke tilladt i roklubben. Rouddannelse og svømmeprøve: Aktive medlemmer skal for at kunne benytte klubbens materiel gennemgå instruktion som angivet i bilaget Ro- og styrmandsrettigheder i Lyngby Roklub. Nye seniormedlemmer optages kun ved roskoler, undtagelser herfra skal godkendes af motionsrochefen. 24

26 Aktive medlemmer skal aflægge svømmeprøve på 300 m mindst hvert 2. år. Svømmeprøve skal aflægges ved indmeldelse. Rodragt: Rodragten består enten af en blå træningsdragt - evt. forsynet med "L*R" på ryggen i hvide bogstaver - eller af stjernetrøje og mørkeblå robukser. Skabsleje og glemte ting: Medlemmerne kan leje skabe for rosæsonen mod en af bestyrelsen fastsat leje. De skabe, der ikke er lejet ud for vinteren og den kommende rosæson inden den 1. november, åbnes herefter, og eventuelt indhold tilfalder roklubben. Roklubben har intet ansvar for medlemmernes tøj eller andre ejendele. Nøgler til roklubben: Alle medlemmer kan mod et af bestyrelsen fastsat beløb købe en nøglebrik, der giver adgang til roklubben. Nøgle til Taarbæk-huset kan kun erhverves af medlemmer med langturstyrmandsret/tstyrmandsret. 5. Styrmandsret og pligter På enhver tur skal der altid være mindst én deltager i hver båd med den fornødne styrmandsret. Styrmandsuddannelse og tildeling af styrmandsrettigheder foregår som angivet i bilaget Ro- og styrmandsrettigheder i Lyngby Roklub. Styrmandspligter: Styrmanden har kommandoen over sit hold, og skal påse, at materiellet behandles på den omhyggeligste måde. Hvis dette ikke finder sted, eller hvis holdet udviser en ukorrekt optræden, skal det indberettes til bestyrelsen. Styrmanden har pligt til at gøre sig bekendt med de opslag vedrørende roning, der måtte findes i klubhuset. Før roturen skal styrmanden udskrive båd og deltagere. Styrmanden skal efter hjemkomsten indskrive båden med antal roede kilometer, samt påse, at holdet rengør materiellet og bringer det på plads i aftørret stand. I forbindelse med roning på Furesøen skal der udvises særlig agtpågivenhed ved passage af slusen i Frederiksdal. 6. Almindelige bestemmelser om materiellet og dets anvendelse Enhver båd, der går ud, skal altid være fuldt bemandet. I intet tilfælde må passagerer medtages. Det til en båd hørende materiel må ikke uden ma terielforvalterens tilladelse benyttes til andre både. 25

27 De inriggede både bør på søn- og helligdage føre DFfRs bådeflag samt på langture tillige klubbens stander. Skader/mangler på materiellet skal af styrmanden straks meddeles materielforvalteren og/eller indføres i materielbogen og for skader på langtursmateriellet tillige meddeles langtursrochefen. Større skader skal endvidere omgående meddeles bestyrelsen skriftligt. Skader/mangler, der skyldes grov uagtsomhed, skal, efter bestyrelsens nærmere bestemmelse, erstattes af det pågældende medlem. Robåde skal efter mørkets frembrud føre en lanterne, der lyser hele horisonten rundt. 7. Bådreservation Såvel Taarbæk-bådene som de øvrige inriggere kan reserveres på opslag i klubhuset. Reservationer kan altid afvises af motions- og langtursrochefen, hvis de pågældende både skal bruges i forbindelse med en fællestur i klubbens regi eller er lånt ud til en anden klub. 8. Særlige regler om ungdomsroning Ungdomsroernes roundervisning og daglige roning sker mandag, tirsdag og torsdag mellem kl. 17 og Juniorkaproere kan dog træne på de af træneren anviste tidspunkter. Arrangeres fællesture eller weekendture skal ungdomslederen sikre sig tilladelse fra deltagernes forældre eller værge. 9. Særlige regler om roning i 1x og 2- Før første maj må roning i 1x og 2-, kun ske efter individuel aftale med kaproningschefen. Roning i 1x og 2- må ikke finde sted senere end ½ time efter solnedgang. 10. Særlige regler om roning fra Taarbæk Daglig rofarvand er fra Svanemøllebugten i syd til Rungsted Roklub i nord. Alle ture skal til enhver tid foregå i overensstemmelse med DFfRs langtursreglement, 11. Særlige regler om langtursroning Ture, der roes på Øresund eller uden for dagligt rofarvand, skal til enhver tid foregå i overensstemmelse med DFfRs langtursreglement. Ture ud over og uden for dagligt rofarvand skal inden turen påbegyndes indskrives i langtursbogen og godkendes af langturrochefen/formanden, og de roede kilometer regnes med ved opgørelsen af det samlede antal langturs-kilometer. For at deltage i langtursroning skal man have aflagt svømmeprøve indenfor de sidste 2 år. 12. Særlige regler om vinterroning Vinterroning er roning mellem standerstrygning og standerhejsning. Vinterroning skal foregå i overensstemmelse med DFfRs vinterronings-reglement. 26

28 Vinterroning kan kun udøves af de roere, bestyrelsen har godkendt dertil og som har aflagt svømmeprøve indenfor det sidste år. Tilladelserne registreres med navn og medlemsnummer. Tilladelsen gælder for een vintersæson. Til vinterroning må kun benyttes det af bestyrelsen særligt anviste materiel. Vinterroning må kun finde sted på Lyngby og Bagsværd Sø samt kanalen til slusen ved Frederiksdal. Vinterroning må kun finde sted fra ½ time efter solopgang til ½ time før solnegang. Der må ikke roes i tilfælde af kraftig vind, is på søen eller andre vanskelige vejrforhold. Ved vinterroning i inriggere skal der medbringes øsekar samt redningsveste til hele mandskabet. Særlige regler for vinterroning i outriggere: Ved vinterroning i outriggere skal alle bære oppustelig redningsvest under hele turen. Kaproningschefen kan altid meddele roforbud for roning, han vurderer, er farlig eller uforsvarlig. Elitekaproere, der træner i DRC-regi, kan aftale med deres DRC-træner under hvilke regler de kan ro. Disse skal skriftligt meddeles kaproningschefen. 1X og 2- må kun roes, når der er andre både i umiddelbar nærhed og man holder opsyn med hinanden. Ellers skal der være motorbåd, der følger bådene. Elitekaproere kan få tilladelse til at ro 1X og 2- parvis. 13. Tildeling af rettigheder Rettighed Frigivelse K-Styrmandsret F/T- Styrmandsret L-Styrmandsret Outriggerret Betingelser for tildeling Roeren skal kende, forstå og kunne udføre alle kommandoer og skal beherske roteknikken forsvarligt. Roeren skal beherske alle kommandoer og kunne kontrollere båden i enhver situation med frigivne roere på alle pladser. Uddannes og frigives på internt kursus af en af bestyrelsen udpeget instruktør. Forudsætter minimum 1 års K-styrmandsret. Roeren skal gennemgå en udvidet styrmandskursus afholdt i klubben. Minimum 5 ture fra Taarbæk samt 5 ture på Furesø. Uddannes og frigives på internt kursus af en af bestyrelsen udpeget instruktør. Forudsætter minimum 1 års K-styrmandsret. Roeren skal gennemgå DFfRs langtursstyrmandskursus. Roeren skal have roet mindst 250 km på langture, heraf mindst 150 km med start udenfor dagligt rofarvand og mindst en tur med overnatning. Færdigpakkede langture arrangeret af f.eks. DFfR eller Kredsen tæller med halv vægt. Tildeles af bestyrelsen efter ansøgning. Man skal være frigivet og have roet mindst 20 ture, samt aflagt svømme- 27

29 prøve indenfor de sidste 2 år og gennemgået uddannelse i outriggerroning i L*R. Frigives af en scullerinstruktør. Scullerret Forudsætter K-styrmandsret. Oplæring ifølge Uddannelse i single sculler-roning i LR. Frigives af en scullerinstruktør. Instruktør Forudsætter K-styrmandsret. DFfRs klubtrænerkursus modul A og B. Scullerinstruktør Instruktør med scullerret. Godkendes af bestyrelsen efter ansøgning. Klubtræner Scullerinstruktør og DFfRs klubtrænerkursus modul C og D. Rettigheder fra anden roklub overføres efter godkendelse fra bestyrelsen. 14. Krævede rettigheder i de forskellige bådtyper Bådtype Inrigger 1X 2X gig, 4X gig Rettighed Alle have inriggerret, og der skal være en K-styrmand Scullerret En roer skal have scullerret, øvrige roere skal have inrigger- eller outriggerret 4- gig, 4+ gig En roer skal have outriggerret og skal være K-styrmand, øvrige roere skal have inrigger- eller outriggerret 2- Begge roere skal have outriggerret, og en skal være K-styrmand. Roes efter tilladelse fra kaproningschefen 2X Begge roere skal have scullerret / den ene skal have scullerret og den anden outriggerret / begge skal have outriggerret og en skal være K- styrmand 4X, 4+, 4-, 8+ Alle skal have outriggerret, og en skal være K-styrmand Hvis ikke alle roere har de nødvendige rettigheder, skal der være en instruktør i båden. 15. Krævede rettigheder i de forskellige ro-områder Område Krævede rettigheder Lyngby Sø, Bagsværd Sø, Uanset bådtype kræves, at mindst én roer har K-styrmandsret. kanalen mellem Lyngby Sø I øvrigt kræves rettigheder som beskrevet i afsnittet om bådtyper. og slusen ved Frederiksdal Furesøen Alle roere skal være frigivet, mindst én skal have F/T- eller L- styrmandsret. Outriggede både må ikke tages på Furesøen med mindre særlig tilladelse fra Bestyrelsen foreligger. Taarbæk i området fra Rungsted Havn i nord til Svanemøllebugten i syd Alle roere skal være frigivet, og mindst én skal have F/T- eller L-styrmandsret. Øvrige områder Alle roere skal være frigivet, og mindst én skal have L- styrmandsret. 28