Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007

Transkript

1 Regionale udviklingstræk i Hovedstadsområdet 2007

2 Udgivet af By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Redaktion: Peter Hartoft-Nielsen Jan Engell Analyse og tekst: Jan Engell (kap. 1) Peter Hartoft-Nielsen (Indledning, kap. 1, kap. 2, kap. 3 og kap. 4) Data og GIS: Morten Bilde Kias, Kim Haahr, Lars Dalgaard, Ib Hald Andersen Karen Vie Kort og figurer: Karen Vie, Anne Marie Alfredsen, Morten Bilde Kias, Lars Dalgaard Grafisk tilrettelæggelse: Anne Marie Alfredsen Web tilrettelæggelse: Allan Kristensen ISBN: By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Publikationen kan citeres med kildeangivelse

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Formål... 5 Indhold... 5 Organisering af data: tidsperioder og geografiske niveauer Befolkning og boligbyggeri Indledning Sammenfatning Befolkningsudvikling Boligbyggeri Befolkning Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet sammenlignet med andre områder Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Fødte, døde og til- og fraflytning Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning Befolkningsudvikling fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed Håndfladen Indre byfingre Ydre byfingre De grønne kiler Det øvrige hovedstadsområde Boliger Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed sammenlignet med andre områder Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Boligbyggeri fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed Håndfladen Indre byfingre Ydre byfingre De grønne kiler Det øvrige hovedstadsområde Bilag 1 - Befolkningstabeller Bilag 2 - Boligtabeller Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Indledning Sammenfatning Arbejdspladsudvikling Erhvervsbyggeri Arbejdspladsudviklingen Udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet Brancher i vækst og brancher i tilbagegang Udvikling i antal arbejdspladser i egne (kommunegrupper) og kommuner Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 3

4 Indholdsfortegnelse Udviklingen i antal arbejdspladser i Fingerplanens geografiske delområder Arbejdspladsernes fordeling Fingerplanens geografiske delområder Arbejdspladsernes fordeling stationsnærhed Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til Fingerplanens geografiske delområder Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til stationsnærhed Arbejdspladsernes fordeling egne og kommuner samt Fingerplanens hovedstruktur Erhvervsbyggeri Udvikling i erhvervsbyggeriet i hovedstadsområdet Erhvervsbyggeriet fordelt på planlægningsrelevante anvendelseskategorier Kontorbyggeri Kontorbyggeriets lokalisering i forhold til stationer Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser og afstand til nærmeste station Pendling Indledning Sammenfatning Pendling ind og ud af kommuner og geografiske delområder Udviklingen i pendlingen over snit Pendling på tværs i hovedstadsområdet Bosatte som pendler ud af de geografiske delområder (udpendling) Udpendling fra de Indre og Ydre byfingre Udpendling fra Centralkommunerne Udpendling fra de øvrige dele af håndfladen Ansatte som pendler til arbejdspladserne i de geografiske delområder (indpendling) Indpendling til arbejdspladserne i Indre og Ydre byfingre Indpendling til arbejdspladser i Centralkommunerne Indpendling til arbejdspladser i de ydre dele af håndfladen Bilag 1 - Pendlingstabeller Ubebyggede arealer planlagt til byformål Indledning Sammenfatning Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet som helhed Samlede arealudlæg til byformål Planlagt arealanvendelse på de ubebyggede arealer - skøn over byggemuligheder Samlede arealudlæg til byformål, fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

5 Indledning Formål Planloven giver kommunerne i hovedstadsområdet et regionalt ansvar. Den kommunale planlægning skal ske ud fra hensyn til det samlede hovedstadsområdes udvikling. Samtidig skal forslag til kommuneplaner ledsages af en redegørelse med oplysninger, der gør det muligt at vurdere planerne og deres konsekvenser i forhold til hovedstadsområdets udvikling som helhed og samspillet med den regionale hovedstruktur. Forslag til kommuneplaner skal endvidere ledsages af en redegørelse med en vurdering af de trafikale og miljømæssige konsekvenser. Planloven fastlægger de overordnede principper for byudviklingen i hovedstadsområdet. De er yderligere konkretiseret i Fingerplan Planloven og Fingerplanen sætter dermed ikke kun rammer for udviklingen i hovedstadsområdet, men bidrager også til at kommunerne kan påtage sig det regionale ansvar og sikre en fornuftig byudvikling med tæt sammenhæng med udviklingen i den trafikale infrastruktur og den trafikale betjening. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 er tænkt som en hjælp til, at kommunerne kan planlægge ud fra regionale hensyn og vil også kunne understøtte kommunerne i arbejdet med at redegøre for planforslags regionale konsekvenser. Indhold Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder 4 kapitler: Kapitel 1. Befolkning og boligbyggeri Kapitel 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kapitel 3. Pendling Kapitel 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Oplysninger om nybyggeri og planlagte byggemuligheders (rummelighed) omfang og lokalisering er grundlæggende for planlægningen, herunder ved fastlæggelsen af rækkefølge for byudvikling. Data om befolknings-, erhvervs- og arbejdspladsudviklingen bidrager til vurderinger af forventet nybyggeri og omfanget af byggemuligheder, mens analyserne af pendling kan bidrage til vurderinger af regionale konsekvenser af planlægningen. Grundlaget for vurderinger af de planlagte byggemuligheder i Fingerplan 2007 var en opdatering af Hovedstadens Udviklingsråds (HUR) arealundersøgelse Med Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 tager Byog Landskabsstyrelsen hul på en helt ny måde at opgøre de planlagte byggemuligheder på. Sigtet er en metode, som forhåbentlig kan blive bredt accepteret i alle hovedstadsområdets 34 kommuner. De mere teoretiske tilgange, som Hovedstadsregionens Statistikkontor (HSK) og HUR anvendte, erstattes af konkrete, empiriske tilgange, som er muliggjort af udviklingen i registrene og den geografiske stedfæstelse af data, og som suppleres med oplysninger fra kommuneplaner og planstrategier. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder resultaterne af første fase i den ny opgørelse af planlagte byggemuligheder, nemlig en registrering af ubebyggede arealer, som er planlagte til byformål. Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i kapitel 4 om ubebyggede arealer til byformål, men svarer populært sagt til en registrering på luftfoto matrikel for matrikel. Metode og registreringer af ubebyggede arealer har med henblik på høring blandt kommunerne været tilgængelig på nettet i efteråret og vinteren 2007/08 ( En stadig større del af byudviklingen finder sted som byomdannelse. Det er et mål i planloven og Fingerplanen at begrænse nyudlæg til byformål ved at fremme omdannelse og udvikling af omdannelsesmodne byområder, som er velintegrerede i byen. Anden fase i den ny opgørelse af planlagte byggemuligheder består i en registrering af planlagt byomdannelse i den kommunale planlægning, idet byomdannelse forstås i bred forstand som større planlagt fortætning eller ændret udnyttelse af allerede bebyggede byområder. By- og Landskabsstyrelsen har igangsat et projekt, Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 5

6 Indledning som skal bidrage til metodeudvikling og en foreløbig registrering. By- og Landskabsstyrelsen vil inddrage kommunerne i en kvalitetssikring og videreudvikling af metode og registrering. Tredje og fjerde fase er planlagt at omfatte udvikling af metoder til registrering af potentiel rummelighed inden for de eksisterende byområder. Tredje fase planlægges at omfatte alternative vurderinger af fortætningsrummeligheden i eksisterende erhvervsområder, som ikke står over for en egentlig omdannelse med ændret anvendelse. Tidligere undersøgelser viser således, at en væsentlig del af erhvervsbyggeriet - størrelsesordenen er 50% - sker som fortætning i erhvervsområderne i form af tilbygninger på allerede bebyggede matrikler. Den hidtidige metode til opgørelse af fortætningsrummeligheden, hvor det maksimalt mulige byggeri opgøres og fratrækkes eksisterende bygningsmasse, indebærer ofte en overvurdering af de realistiske byggemuligheder. Endelig vil fjerde fase bestå i en registrering af områder, som er lavt udnyttede i forhold til deres beliggenhed i hovedstrukturen. Registreringen kan indgå i vurderinger af langsigtede potentialer for byomdannelse inden for Fingerbyen. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder ikke kommunefordelte prognoser for befolkningsudviklingen, hvor forventninger til boligbyggeriets fordeling indgår. Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 refererer alene Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger 2007 for hovedstadsområdet som helhed og for de enkelte kommuner. Fremskrivningerne er demografiske fremskrivninger suppleret med fremskrivninger af de seneste års flyttemønster. De tager ikke højde for nybyggeriets fordeling, herunder evt. nye større byudviklings- eller byområders beliggenhed. De tager heller ikke højde for, at evt. generationsskifter i boligområder kan medføre indflytning af helt nye befolkningsgrupper, således som det har kunnet iagttages i Københavns Kommune i de seneste årtier. Det er væsentligt at være opmærksom på, at de seneste fremskrivninger for befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed afviger markant fra den befolkningsfremskrivning, der lå til grund for HUR s Regionplan 2005 og de omfattende nyudlæg til boligformål heri. Den seneste fremskrivning fra Danmarks Statistik 2007 indeholder en kraftig nedjustering af forventninger til befolkningstilvæksten, hvilket har betydelige konsekvenser for forventningerne til arealforbruget til byformål. Det væsentligste element i nedjusteringen er forventninger om væsentlig mindre indvandring, som følge af ændringer i lovgivningen. De seneste års nettofraflytning fra hovedstadsområdet til det øvrige Sjælland spiller imidlertid også ind. Mens indvandringen fra udlandet primært reguleres af lovgivningen - der kan f.eks. ske lempelser i forhold til indvandring af udenlandsk arbejdskraft - kan det indenlandske flyttemønster - herunder flyttebalancen i forhold til resten af Sjælland - i højere grad påvirkes af den kommunale planlægning i hovedstadsområdet. Organisering af data: tidsperioder og geografiske niveauer Udvikling i befolkning, arbejdspladser og byggeri er som hovedregel beskrevet med vægt på data for perioden fra 1994 til Udviklingen i den samlede 12 års periode - svarende til en planperiode - er beskrevet, og hvor det er relevant desuden særligt for de seneste 4 år - svarende til revisionskadencen. Summariske data for hhv. de seneste 12 år og de seneste 4 år giver samtidig indblik i udviklingstendenser. Data er opgjort i tidsserier for hovedstadsområdet som helhed og desuden summarisk dvs. aktuel status, seneste 12 år samt evt. heraf seneste 4 år, - på flere geografiske niveauer: 1) egne (8 kommunegrupper), 2) kommuner (de 34 kommuner i hovedstadsområdet) samt 3) Fingerplanens hovedstruktur, herunder geografiske delområder i og uden for Fingerbyen samt afstandsbælter fra stationerne på eksisterende og politiske besluttede stationer på banenettet (S-bane, regionaltog og metro), jfr. Bilag B i Fingerplan 2007 (side 71). De 8 egne (kommunegrupper) er vist på figur 0.1, hvoraf det fremgår hvilke kommuner, der indgår i egnene, samt den betegnelse egnene har i tabellerne. De 8 egne svarer til de kommunegrupper, som Skov- og Naturstyrelsen anvendte ved møderækker i forbindelse tilvejebringelsen af Fingerplan Hovedstadsområdets 34 kommuner fremgår endvidere af figur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

7 Indledning Fingerbystrukturen består helt overordnet af 4 geografiske delområder, som er defineret principielt i planloven og konkret fastlagt i Fingerplan 2007: 1) det indre storbyområde (håndfladen), 2) det ydre storbyområde (byfingrene), 3) de grønne kiler og 4) det øvrige hovedstadsområde, jfr. principdiagrammet figur 0.2. Til brug for opgørelser af data er de 4 geografiske delområder yderligere opdelt, jfr. kortene i figur 0.2 og kortene i figur 0.3. Byområdet i det indre storbyområde (håndfladen) opdeles i: Centralkommunerne (kort 1, figur 0.3) Ydre håndflade - som i nogle tilfælde yderligere opdeles i Nord, Vest og Syd (kort 2, figur 0.3). Byområdet i det ydre storbyområde (byfingrene) opdeles i: Indre byfingre (kort 3, figur 0.3) Ydre byfingre (kort 4, figur 0.3) De grønne kiler opdeles i: Indre kiler og kystkiler (de gamle kiler kort 6, figur 0.3) Ydre kiler (de nye kiler inkl. den 4. grønne ring kort 7, figur 0.3) Det øvrige hovedstadsområde Byområde i kommunecentre (kort 5, figur 0.3) Byområde i øvrigt (kort 5, figur 0.3) Sommerhusområder (kort 5, figur 0.3) Lufthavne (kort 5, figur 0.3) Landområde Inden for den 4. grønne ring (kort 8, figur 0.3) Uden for den 4. grønne ring - som i nogen tilfælde yderligere opdeles i Nord og Syd (kort 8, figur 0.3) Hovedstrukturen består ud over af de geografiske delområder også af lokaliseringsprincipper, herunder princippet om stationsnær lokalisering af visse byfunktioner, og princippet om at byudvikling i det øvrige hovedstadsområde fortrinsvis sker i kommunecentrene. Byområdet i Fingerbyen er ud over i de geografiske delområder opdelt i afstandsbælter fra stationerne: m fra en station m fra en station m fra en station > m fra en station (ikke-stationsnært) Uden for Fingerbyen er det øvrige hovedstadsområde opdelt i: Kommunecentre Øvrige bysamfund Landområder mv. Samtlige geografiske lag i tilknytning til hovedstrukturen, dvs. de geografiske delområder og lokaliseringsstrategier som princippet om stationsnær lokalisering, fremgår af figur 0.4. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 7

8 Indledning Figur 0.1 Egne (8 kommunegrupper) og kommuner i hovedstadsområdet 8 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

9 Indledning Figur 0.2 Principdiagram over geografiske delområder i hovedstadsområdets fingerbystruktur Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 9

10 Indledning Figur 0.3 Geografiske delområder i hovedstadsområdets fingerbystruktur 10 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

11 Indledning Figur 0.4 Samlet kort med de geografiske delområder i hovedstadsområdets fingebystruktur med angivelse af stationsplaceringer og afstandsbælter til station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 11

12 Indledning Web-GIS-services i tilknytning til Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 Fingerplan 2007er tilgængelig via en WebGIS-løsning, hvor de enkelte temaer kan ses i sammenhæng. WebGIS-løsningen findes på nettet på adressen under punktet Fingerplan 2007, bilagskort. De analyser og data fra Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007, som med fordel kan præsenteres via en WebGIS-løsning, er gjort tilgængelige, så de kan ses i deres geografiske udstrækning og som download, hvilket muliggør, at kommunerne kan hente GISdata hjem til brug i sammenhæng med egne data. WebGIS-løsningen til Regionale Udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 findes på adressen Planlaegning/Hovedstadsomraadet/regionaleudviklingstraek/. Data til opgørelsen af ubebyggede arealer planlagt til byformål blev allerede i forbindelse med høringen gjort tilgængelig via en WebGIS-løsning og kan ses på adressen via linket RummelighedsWebGIS. 12 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

13 1. Befolkning og boligbyggeri Indledning Befolkningsudviklingen bestemmes af en række demografiske forhold: antallet af fødte, døde og til- og fraflyttede. Det indenlandske og udenlandske flyttemønster er afhængigt af forhold som udbud af arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og boliger, indvandringslovgivning, skatteforhold mv. Fingerplanens mål er bl.a. at sikre et rigeligt og varieret udbud af byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger det forventede boligbyggeri i en 12 årig planperiode og at sikre en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen skal videreføres, således at byudvikling og byomdannelse i Fingerbyen prioriteres højt. Det skal bl.a. sikre mulighed for en højklasset kollektiv trafikbetjening. Byggeaktiviteten uden for Fingerbyen dæmpes, så byudviklingen alene er af lokal karakter. Udviklingen på boligmarkedet i hovedstadsområdet er karakteriseret ved et højt boligprisniveau, som på den ene side er udtryk for stor efterspørgsel efter boliger i hovedstadsområdet og på den anden side kan virke begrænsende på befolkningsudviklingen. Den overordnede planlægning har generelt sikret, at kommunerne kan planlægge for et rigeligt antal boliger. Prisudviklingen på grunde synes kun i begrænset omfang påvirket af den overordnede planlægning, men bestemmes snarere af en række andre forhold. Hertil kommer, at kommunale hensyn til økonomi, institutioner, skoler mm. synes afgørende for, om byggemulighederne realiseres. Den fysiske planlægning kan alene reservere areal- og byggemuligheder, men ikke sikre, at de udnyttes. Boligernes lokalisering har væsentlig betydning for transport- og pendlingsmønstret. Jo tættere en bolig lokaliseres på regionens centrum eller anden bymæssig koncentration, jo mindre transport og pendling og jo mindre brug af bil. Også lokalisering nær stationerne har betydning for transportmiddelvalget. Lokalisering af boliger inden for Fingerbyen giver generelt gang- eller cykelafstand til højklasset banebetjening. Kapitlet beskriver overordnede regionale udviklingstræk vedr. befolkning og boliger. Det sker så vidt muligt for en 12 års periode ( ) svarende til planperioden for en kommuneplan samt for den seneste 4 års periode ( ). Den beskrevne 12 års periode omfatter såvel år med lavkonjunktur som højkonjunktur. De beskrevne udviklingstræk kan være et grundlag for en vurdering af realistiske niveauer og overordnede rammer for befolkningsog boligudvikling i hovedstadsområdet som helhed og i den enkelte kommune, når kommunerne tager stilling til boligprogram, befolkningsprognose og kommuneplan. Sammenfatning Befolkningsudvikling I 12 års perioden fra 1994 til 2006 voksede hovedstadsområdets samlede befolkning til i alt 1,84 mio. indbyggere. Befolkningstilvæksten var i perioden på i alt personer svarende til 5,8%, eller et årligt gennemsnit på personer. I perioden fra 2002 til 2006 er væksten aftaget til årligt personer. Hovedstadsområdets befolkningstilvækst var i 12 års perioden som helhed større end i resten af landet og på linje med væksten i Skåne, men lavere end i Østjylland (tidl. Vejle og Århus Amter). I perioden fra 2002 til 2006 har befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet været lavere end i såvel Skåne, Østjylland som i det øvrige Sjælland mv. (resten af det østlige Danmark) og resten af Danmark (det vestlige Danmark). Billedet er delvis vendt i de seneste to år fra 2006 til Den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst i hovedstadsområdet var ganske vist fortsat lavere end i perioden fra 1994 til 2006, men den relative befolkningstilvækst var højere end i resten af landet, herunder resten af Sjælland, men fortsat en anelse under befolkningstilvæksten i Østjylland. Nettotilflytningen til hovedstadsområdet fra resten af Danmark og indvandring fra udlandet var i den samlede 12 års periode fra 1994 til 2006 ca personer. I den seneste periode fra 2002 til 2006 er udviklingen vendt. Hvor hovedstadsområdet tidligere havde et overskud af tilflyttere på personer årligt, har der i de se- Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 13

14 1. Befolkning og boligbyggeri neste år været nettofraflytning, dvs. flere fraflyttere end tilflyttere. Det skyldes både øget udflytning til det øvrige Sjælland mv., Danmark og Skåne og markant mindre indvandring. Flytninger påvirker også den enkelte kommunes befolkningsudvikling. I perioden fra 1994 til 2006 udgjorde de interne flytninger mellem kommuner inden for hovedstadsområdet i gennemsnit personer årligt. Flytninger inden for den eksisterende boligmasse har således ofte større betydning for befolkningsudviklingen og -sammensætningen i kommunerne end nybyggeriet. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2007 til 2040 viser, at befolkningen i hovedstadsområdet kun vil vokse langsomt og med en aftagende vækstprocent. Befolkningstallet vil stige til ca. 1,91 mio. i Frem til 2021 forventes befolkningstallet at vokse med ca , mod godt i den foregående 12 års periode. De betydelige arealudlæg til boliger i HURs Regionplan 2005 var baseret på en forventet samlet befolkningsvækst på personer frem til I efterfølgende befolkningsfremskrivninger har Danmarks Statistik kraftigt nedjusteret forventningerne til befolkningstilvæksten. Det betyder alt andet lige, at det demografisk betingede boligbehov bliver væsentligt lavere. Fra 1994 til 2006 er andelen af årige og især årige vokset i hovedstadsområdet. Befolkningens aldersstruktur vil ifølge 2007-fremskrivningen ændre sig markant. Aldersgruppen af årige falder med 7% og gruppen over 60 år stiger med 19% frem til I 2030 er gruppen af årige faldet med 11% og gruppen over 60 år steget med 35%. Fremskrivningen indikerer et afsvækket bygge- og arealbehov til bolig- og erhvervsformål. For de enkelte hovedstadskommuner foreligger Danmarks Statistiks fremskrivning, som alene er en fremskrivning af de seneste års demografiske udviklingstræk. Den tager således ikke hensyn til evt. kommende forskydninger i boligbyggeriet mellem kommunerne eller til eventuelle generationsskift i større boligområder. Fremskrivningen viser, at befolkningstilbagegang vil være et vilkår for mange af hovedstadsområdets kommuner, og at alle kommuner vil få færre i den mest erhvervsaktive og boligforbrugende aldersgruppe af årige. For mange kommuner vil befolkningsmæssige ændringer og aldersforskydninger i den eksisterende boligmasse betyde mere for kommunens udvikling end befolkningsudviklingen som følge af nybyggeri. Alle egne i hovedstadsområdet har haft befolkningstilvækst i perioden fra 1994 til I alt 3 kommuner har haft faldende befolkningstal. Den kraftigste befolkningstilvækst har været i Vest, Nord og Nordvest, men også Centralkommunerne og Syd har haft en befolkningstilvækst, som relativt er højere end gennemsnittet for hovedstadsområdet. Vestegnen har haft den relativt svageste befolkningsvækst. I de seneste 4 år fra 2002 til 2006 er befolkningstilvæksten aftaget med den svageste befolkningsudvikling i de indre dele af storbyområdet. Vestegnskommunerne har samlet haft fald i befolkningstallet, mens der nærmest har været stagnation i Centralkommunerne og de nære forstæder. I Vest og Syd er den årlige befolkningstilvækst øget, mens den årlige tilvækst omtrent er opretholdt i Nord og Nordvest. Centralkommunerne har haft en betydelig befolkningsvækst frem til 2001, hvorefter væksten er aftaget, endog med tilbagegang et enkelt år frem til Set over hele 12 års perioden fra 1994 til 2006 var der en samlet nettotilflytning på personer, men i den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har der været en nettofraflytning på personer. Også internt i hovedstadsområdet tegner de seneste to års befolkningsudvikling fra 2006 til 2008 et andet billede, end for den forudgående 4 års periode. Den relative befolkningstilvækst er nu klart størst i Centralkommunerne, der tegner sig for 3 / 4 af nettobefolkningstilvæksten i hovedstadsområdet. Mens den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst var lavere i hovedstadsområdet som helhed end i den forudgående 12 års periode, var den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst i Centralkommunerne højere end i perioden fra 1994 til I resten af hoved- 14 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

15 1. Befolkning og boligbyggeri stadsområdet har der fra 2006 til 2008 enten været en meget beskeden befolkningstilvækst eller en svag tilbagegang. I de egne, hvor der var befolkningstilvækst, var den gennemsnitlige årlige befolkningstilvækst lavere end i 12 års perioden fra 1994 til I 2006 boede der ca. 1,5 mio. personer inden for Fingerbyen, Det svarer til 84% af hovedstadsområdets samlede befolkning. Uden for Fingerbyen boede ca , svarende til 16%. Befolkningstilvæksten har i perioden fra 1990 til 2006 været betydeligt højere uden for Fingerbyen (13,8%) end væksten i Fingerbyen (5,7%). Befolkningstilvæksten uden for Fingerbyen har været stor både i kommunecentrene (17,5%), i de mindre byer (8,6%) og i landområdet (9,4%). Fingerplan 2007 skal sikre, at større regional vækst fremover sker i Fingerbyen, mens byudviklingen uden for Fingerbyen er af lokal karakter. Inden for Fingerbyen er der i perioden 1990 til 2006 sket en svag forskydning af befolkningen til Centralkommunerne og de Ydre byfingre. Dette billede er ændret i de seneste 4 år, idet det fra 2002 til 2006 alene er i de Ydre byfingre, der har været befolkningstilvækst, mens der har været stagnation eller en svag befolkningstilbagegang i Centralkommunerne, Ydre håndflade og de Indre byfingre. I 2006 boede 35% af hovedstadsområdets befolkning inden for 600 m fra en eksisterende eller politisk besluttet station, jfr. Fingerplan Yderligere 24% boede enten i afstande fra 600 m til hhv m til en station i håndfladen eller op til m til en station i byfingrene, mens 41% af befolkningen boede længere fra en station end de hhv m i håndfladen og m udenfor. I Centralkommunerne boede 72% af befolkningen i 2006 inden for 600 m fra en station, mens det er betydelig færre uden for Centralkommunerne, der har nær adgang til skinnebåren kollektiv transport: i den Ydre håndflade 34%, i de Indre byfingre 20% og i de Ydre byfingre 17%. I de Indre byfingre bor 44% længere end m fra en station, i de Ydre byfingre 50%. Befolkningsudviklingen fra 1990 til 2006 i hovedstadsområdet som helhed indebar en forskydning væk fra stationerne. Mere end halvdelen befolkningstilvæksten skete i afstande på mere end m til en station. Befolkningstilvæksten fjernt fra stationerne har været 8,5%, mod 6,9% i hovedstadsområdet som helhed. Langt hovedparten af befolkningstilvæksten nær stationerne er sket i Centralkommunerne, men der har også været betydelig befolkningstilvækst nær stationerne i Ydre Køgefinger, Ydre Roskildefinger og Ydre Frederikssundsfinger med vækstrater fra 18% til 21%. I de Ydre byfingre er befolkningstilvæksten imidlertid især sket mere end m fra en station, ligesom det er tilfældet i de Indre byfingre. Boligbyggeri Nybyggeriet af boliger kan opgøres på flere måder. Der hersker derfor nogen usikkerhed om omfanget af boligbyggeri. Ifølge Danmarks Statistiks Statistikbank blev der i perioden fra 1994 til 2006 givet byggetilladelser til fuldførte boliger. Det egentlige nybyggeri udgør ifølge udtræk fra BBR (december 2007) boliger. Forskellen mellem de to opgørelser hidhører bl.a. fra boligomdannelser, f.eks. indretning af taglejligheder, om og tilbygninger. Statistikbankens opgørelse på boliger fuldført i 12 års perioden fra 1994 til 2006 svarer til en vækst i boligbestanden på 6,7% og et gennemsnitligt årligt byggeri på boliger. Boligbyggeriet i hovedstadsområdet har dermed været relativt mindre end i det øvrige Sjælland mv. og resten af Danmark og relativt næsten kun halvt så stort som i Østjylland. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 15

16 1. Befolkning og boligbyggeri I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har boligbyggeriet ligget på et højere niveau end i den samlede 12 års periode. Der blev i denne periode gennemsnitlig bygget boliger pr år i hovedstadsområdet. Det relative niveau var fortsat lavere end i det øvrige Sjælland mv. og resten af landet, herunder ikke mindst Østjylland. Boligbyggeriet har været relativt størst i Vest, efterfulgt af Nordvest og Nord, og relativt lavest i de nære forstæder efterfulgt af Centralkommunerne og Vestegnen. Selvom befolkningstilvæksten også har været relativt størst i de førstnævnte egne, er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem boligbyggeri og befolkningsudvikling. Boligbyggeriet har - ligesom befolkningstilvæksten - ligget på et relativt højere niveau uden for Fingerbyen (11,3%) end inden for Fingerbyen (4,7%) i perioden fra 1994 til Uden for Fingerbyen har boligbyggeriet været relativt stort både i kommunecentrene og i de øvrige byer. Boligbyggeriets fordeling på boligtyper afviger ikke markant fra boligmassens fordeling. Dog har der i perioden fra 1994 til 2006 været en øget andel af tæt lav boliger, som udgør 20% af byggeriet, mens 24% var parcelhuse og 56% etageboliger. Etagehusbyggeriet dominerer i Centralkommunerne, den øvrige håndflade og i de nære forstæder, og udgør omkring halvdelen af byggeriet på Vestegnen og i Nordøst. Kun i Nordvest og Syd er der bygget flere parcelhuse end etageboliger i 12 års perioden. I den samlede 12 års periode er der i hovedstadsområdet som helhed bygget parcelhuse, eller et årligt gennemsnit på godt parcelhuse. I de seneste 4 år har det årlige gennemsnit været parcelhuse. Parcelhusenes andel af nybyggeriet er imidlertid ikke øget. Det fremgår af Fingerplanens redegørelse, at der i de seneste år er sket en betydelig vækst i parcelhusbyggeriet på det øvrige Sjælland. Af den samlede boligmasse i hovedstadsområdet ligger 40% inden for 600 m fra en station, og næsten lige så stor en andel - 36% - ligger i større afstand fra en station end m i håndfladen og m uden for håndfladen i byfingrene og uden for Fingerbyen. I Centralkommunerne ligger 73% af boligerne inden for 600 m til en station. Uden for Centralkomunnerne er andelen af boliger med kort afstand til station betydelig lavere: i den Ydre håndflade 36%, i de Indre byfingre 23% og i de Ydre byfingre 18%. I de Indre og Ydre byfingre ligger hhv. 42% og 48% af boligerne i større afstand end m fra en station. I perioden fra 1994 til 2006 er der opført nye boliger i alle de geografiske delområder der indgår i hovedstrukturen og i alle afstandsbælter fra stationerne. Samlet set har det relativt største nybyggeri været fjernt fra stationerne. I Centralkommmunerne er 67% af nybyggeriet opført inden for 600 m fra en station, mens det i de Indre byfingre er 20% og i de Ydre byfingre 24%. I de Indre byfingre er 50% af nybyggeriet opført i større afstand end m fra en station, i de Ydre byfingre 52%. 16 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

17 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Befolkningsudviklingen bestemmes af demografiske forhold, dvs. antal fødte og døde, og flytninger til og fra ind- og udland. Til- og fraflytningerne er påvirket af faktorer som økonomisk udvikling, indvandringslovgivning, erhvervsaktivitet, udbud af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner samt udbud af både nybyggede boliger og eksisterende boliger, der frigøres på markedet. Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet sammenlignet med andre områder Hovedstadsområdets position og udvikling belyses ved at sammenligne med udviklingen i resten af Danmark og Skåne. I perioden fra 1994 til 2006 har hovedstadsområdet haft en relativt kraftigere befolkningstilvækst end både den øvrige del af Sjælland mv. og resten af Danmark. I Østjylland har befolkningstilvæksten dog været kraftigere end i hovedstadsområdet. Væksten i Skåne har ligget på samme niveau som i hovedstadsområdet. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 faldt stigningstakten i hovedstadsområdet og blev lavere end i naboområderne på Sjælland og i Skåne samt i resten af Danmark, herunder Østjylland, hvor den årlige befolkningstilvækst steg, mens den næsten blev halveret i hovedstadsområdet. I den seneste 4 års periode har hovedstadsområdet haft nettofraflytning. Fraflytningen til resten af landet er vokset og indvandringen fra udlandet er faldet markant. Befolkning Folketal Tilvækst Gennemsnit tilvækst pr. år Tilvækst i % Hovedstadsområdet ,8 1,0 Øvrige Sjælland mv ,0 1,6 Øvrige Danmark ,7 1,1 - heraf Østjylland ,7 2,6 Hele landet ,4 1,1 Skåne ,7 2,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og Statistiska Centrabyrån, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.1 Folketal pr. 1. januar og udvikling i udvalgte områder fra 1994 til 2006 (12 år) og fra 2002 til 2006 (4 år) Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner Hovedstadsområdets samlede befolkning var godt 1,84 mio. personer pr. 1. januar 2006 svarende til 34% af landets befolkning. Befolkningstilvæksten i perioden fra 1994 til 2006 var på ca personer svarende til 5,8% eller i gennemsnit ca personer pr. år. Alt i alt betyder det et svagt stigende befolkningstal med en gennemsnitlig stigningstakt på 0,5% pr. år. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 er befolkningsvæksten imidlertid aftaget yderligere til i gennemsnit personer pr. år svarende til en stigning på 0,2% pr. år. Samtidig er der fra 2002 til 2006 for første gang siden 1980 erne flere personer, der flytter fra hovedstadsområdet end til hovedstadsområdet, når indenlandske flytninger og ind- og udvandring regnes sammen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 17

18 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Befolkning 2006 Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Vækst Vækst i % Gennemsnit pr. år Centralkommunerne Frederiksberg , , ,7 795 København , , , I alt , , , Nære forstæder Dragør , , ,8 54 Gentofte , , ,4 145 Gladsaxe , , ,3 414 Herlev , , ,7-228 Lyngby-Taarbæk , , ,9-230 Tårnby , , ,8 154 I alt , , ,2 309 Vestegnen Albertslund , , ,9-126 Brøndby , , ,2-208 Glostrup , , ,1-13 Hvidovre , , ,8-191 Høje-Taastrup , , ,9 451 Ishøj , , ,6-67 Rødovre , , ,0-181 Vallensbæk , , ,4 85 I alt , , ,2-250 Nordøst Fredensborg , , ,3 55 Helsingør , , ,8-248 Hørsholm , , ,5-60 Rudersdal , , ,7-186 I alt , , ,5-440 Nord Allerød , , ,0-3 Frederiksværk-Hundested , , ,0 156 Furesø , , ,8 149 Gribskov , , ,4 76 Hillerød , , ,1 476 I alt , , ,0 854 Nordvest Ballerup , , ,0 231 Egedal , , ,5 293 Frederikssund , , ,9 200 I alt , , ,1 724 Vest Roskilde , , ,8 236 Lejre , , ,3 116 I alt , , ,7 352 Syd Greve , , ,4-98 Køge , , ,6 460 Solrød , , ,6-59 Stevns , , ,3 29 I alt , , ,5 332 Hovedstadsområdet I alt , , , Note: Uvelse sogn er henført til Frederikssund Kommune. Pr. 1, januar 2007 indgår Uvelse sogn i den ny Hillerød Kommune Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.2 Folketal pr. 1. januar 2006 og befolkningsudvikling i perioderne: 1994 til 2006 (12år) til 2006 (4 år) til 2008 (2 år) 18 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

19 1. Befolkning og boligbyggeri 10 til 15% 8 til 10% 6 til 8% 3 til 6% 0 til 3% -10 til 0% Proncentvis ændring i befolkning fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.1 Befolkningsudvikling fra 1994 til 2006 i procent i hovedstadsområdets kommuner 4 til 8% 3 til 4% 2 til 4% 1 til 2% 0 til 1% -5 til 0% Proncentvis ændring i befolkning fra 2002 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.2 Befolkningsudvikling fra 2002 til 2006 i procent i hovedstadsområdets kommuner 35 tusinde personer År Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.3 Befolkning i 1994 og 2006 i 1års aldersklasser i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 19

20 1. Befolkning og boligbyggeri 20 tusinde personer År Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.4 Befolkning i 1994 og 2006 i 1 års aldersklasser i Centralkommunerne 2,5 % 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 År Centralkommunerne Hovedstadsområdet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.5 Befolkning 2006 i 1 års-aldersklasser i procent af samlet befolkning i hovedstadsområdet og i Centralkommunerne 20 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

21 1. Befolkning og boligbyggeri Nettoflytning Kommuner / egne Centralkommunerne Intern nettoflytning i hovedstadsområdet Nettotilflytning Nettoindvandring Samlet nettotilflytning Øvrige Sjælland mv. Øvrige Danmark fra udlandet Gennemsnit pr. år Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.3 Nettotilflytning i kommuner i hovedstadsområdet fordelt på fraflytningsområde fra 1994 til 2006 (12 år) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 21

22 1. Befolkning og boligbyggeri Nettoflytning Intern nettoflytning Nettotilflytning Netto- Samlet nettotilflytning i hovedindvandring Kommuner / egne stadsområdet Øvrige Sjælland mv. Øvrige Danmark fra udlandet Gennemsnit pr. år Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.4 Nettoflytning i kommunerne i hovedstadsområdet fordelt på fraflytningsområde fra 2002 til 2006 (4 år) 22 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

23 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkningens alderssammensætning er af mindst samme betydning som befolkningstilvæksten. Befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet i perioden fra 1994 til 2006 (se figur 1.3) kan karakteriseres som en forskydning mod en øget andel årige, og især en øget andel årige. 7 af de 8 egne - kommunegrupper - følger stort set den generelle tendens for hovedstadsområdet som helhed. Kun Centralkommunerne afviger markant fra mønstret. Der er i de seneste årtier sket en betydelig udskiftning af Centralkommunernes befolkning. Centralkommunerne har i dag relativt færre ældre beboere end hovedstadsområdet som helhed. Det er et væsentligt skift i forhold til for 20 år siden. Centralkommunerne har til gengæld en betydelig overvægt ikke kun i de typisk uddannelsessøgende aldersgrupper, men i hele aldersgruppen fra 20 til 40 år (se figur 1.5). Fødte, døde og til- og fraflytning I 12 års perioden til fødtes der i gennemsnit personer pr. år i hovedstadsområdet. Der døde årligt personer, hvilket giver et årligt fødselsoverskud på personer. I samme periode flyttede der i gennemsnit ca personer om året til hovedstadsområdet fra resten af Danmark, og personer om året fra hovedstadsområdet til resten af Danmark. Hertil kommer en indvandring fra udlandet på i gennemsnit ca personer årligt og en udvandring på personer. Til sammenligning flyttede der i perioden årligt i gennemsnit personer internt mellem kommunerne i hovedstadsområdet. Generelt har de samlede flytninger i den eksisterende boligmasse i en kommune større betydning for tilflytningen af personer og dermed kommunens befolkningsmæssige udvikling end byggeri af nye boliger. De samlede flytninger i løbet af 12 års perioden fra 1994 til 2006 ud og ind af hovedstadsområdets kommuner overstiger hovedstadsområdets nuværende samlede befolkningstal på 1,84 mio. indbyggere. I perioden fra 1994 til 2006 har tilflytningen til hovedstadsområdet fra det øvrige Sjælland mv. (dvs. inkl. Lolland- Falster og Bornholm) været ca personer i gennemsnit om året og personer fra resten af landet. Fraflytningen fra hovedstadsområdet til det øvrige Sjælland har været godt personer årligt og personer til resten af landet. I den samlede 12 års periode har hovedstadsområdet således haft en svag nettofraflytning til det øvrige Sjælland mv., men en lidt større nettotilflytning fra resten af landet. Fraflytningen fra hovedstadsområdet til Sverige i perioden fra 2000 til 2006, hvor Øresundsforbindelsen har eksisteret, har været ca personer i gennemsnit årligt, mens tilflytningen til hovedstadsområdet fra Sverige har været ca personer. Den gennemsnitlige årlige nettofraflytning til Sverige har dermed udgjort halvdelen af den gennemsnitlige årlige nettofraflytning til resten af Sjælland, men den er jævnt stigende. I perioden fra 1994 til 2002 havde hovedstadsområdet nettotilflytning - i enkelte år over personer. Fra 2002 til 2006 er tendensen imidlertid vendt til en nettofraflytning. Ændringen i flyttemønstret hænger sammen med stigende udflytning fra hovedstadsområdet til det øvrige Sjælland og Skåne samt et markant fald i indvandringen fra udlandet. Befolkningsbevægelser Fødselsoverskud Nettotilflyttede indenlands Nettoindvandrede Nettobefolkningstilvækst Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.5 Nettobevægelser i befolkning i hovedstadsområdet fra 1994 til 2006 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 23

24 1. Befolkning og boligbyggeri 12 tusinde personer Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.6 Nettotilflytning til hovedstadsområdet fra 1994 til 2006 (inkl. ind- og udvandring) År I perioden fra 1994 til 2006 havde hovedstadsområdet en samlet nettotilflytning på i gennemsnit personer årligt. Der var en nettofraflytning til det øvrige Sjælland på i gennemsnit ca personer årligt. Samtidig var der en nettotilflytning til hovedstadsområdet fra det øvrige Danmark på ca personer årligt og en nettoindvandring fra udlandet på ca personer årligt. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 skiftede flyttemønstret, så der var nettofraflytning på i gennemsnit 300 personer årligt I denne periode var nettofraflytningen til det øvrige Sjælland ca personer i gennemsnit årligt. Der var en nettotilflytning fra det øvrige Danmark på ca personer, og nettoindvandringen fra udlandet faldt til ca personer årligt. Mens Københavns Kommune og Vestegnen i den samlede 12 års periode fra 1994 til 2006 havde betydelig nettoindvandring fra udlandet, er flyttemønsteret i de sidste 4 år ændret til svag nettoudvandring til udlandet. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning 2007 Danmarks Statistik har foretaget en langsigtet befolkningsfremskrivning for hele landet for perioden fra 2007 til 2040, herunder for hovedstadsområdet. Fremskrivningen er kommunefordelt frem til Fremskrivningen er alene baseret på den hidtidige udvikling i fødsels- og dødshyppighed samt det hidtidige flyttemønster mellem regioner og ind og ud af landet, og tager f.eks. ikke hensyn til planlagte fremtidige byudviklingsmulig heder og deres geografiske fordeling i kommunerne. Danmarks Statistiks 2007-fremskrivning for hovedstadsområdet viser, at befolkningstallet på 1,85 mio. i 2007 vil stige, om end i aftagende grad, og stige til ca. 1,91 mio. i perioden frem til Aldersfordelingen vil ændre sig markant i perioden frem til Den mest erhvervsaktive aldersgruppe årige vil falde 11% og gruppen over 60 år vil stige kraftigt med 35%. På kortere sigt frem til 2021, dvs. lidt mere end den kommende planperiode, viser fremskrivningen, at andelen af årige vil falde med 7% og andelen over 60 år stige med 19%. Danmarks Statistik udarbejder en langsigtet befolkningsfremskrivning hvert år. I de seneste år er der sket en markant nedjustering af forventningerne til befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet i forhold til i begyndelsen af århundredet. 24 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

25 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkningsfremskrivninger Befolkning Vækst Vækst i % årige ,9-5,6-2, årige ,9-2,0-4, årige ,3 16,1 13, årige ,4-13,6-9, årige ,2-17,5-21, årige ,6 9,3 0, årige ,3 3,6 11, årige ,5 52,8 45, årige ,0 46,5 79,7 90 år ,9 66,3 110,7 I alt ,6 3,1 3,6 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.6 Befolkningsfremskrivning for hovedstadsområdet fra 2007 til 2030 (antal personer) HUR s Beretning Regionplan 2005 fra december 2002 angav en samlet vækst på personer svarende til 7-8% frem til 2017 baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra Beretningen angav forventninger om et nybyggeri i den kommende planperioder på ca boliger. I forslaget til Regionplan 2005 var befolkningsfremskrivningen nedjusteret til en vækst på 2,7%. HUR vurderede på trods af nedjusteringen af befolkningstilvæksten, at der skulle være mulighed for at planlægge for byggeri til nye boliger i 12 års perioden fra 2005 til 2017, svarende til en vækst i boligmassen på 8-9%, og udlagde i Regionplan 2005 nye byggemuligheder til yderligere knap boliger, som supplerede de eksisterende boligbyggemuligheder i allerede fastlagte byområder, som var opgjort til boliger, dvs. samlet boliger. Befolknings frem skrivningen 2007 viser en vækst på personer eller 2,6% frem til Væksten forventes mindsket yderligere i den efterfølgende periode til personer eller 1,0% fra 2021 til Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning fra 2007 indikerer således en betydelig nedskrivning af det demografisk betingede boligbehov i forhold til det, der lå til grund for Regionplan tusinde personer År Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.7 Befolkning i 2006 og 2018 i 1 års aldersklasser i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 25

26 1. Befolkning og boligbyggeri 2,2 mio. personer 2,1 2,0 1,9 1, Fremskrivning 2001 Fremskrivning 2002 Fremskrivning 2003 Fremskrivning 2004 Fremskrivning 2007 Faktisk udvikling Note: Fremskrivningerne i hovedstadsområdet før 2007 indbefatter ikke den tidligere Stevns Kommune. Kilde: Københavns Statistiske Kontor, Statistisk Årbog for Hovedstadsområdet. By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.8 Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger frem til 2030 udarbejdet hhv. 2001, 2002, 2003, 2004 og 2007 (antal personer) Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 2007 foreligger fordelt på kommuner. Fordelingen på kommuner er alene foretaget ud fra demografi og de seneste års befolkningsmæssige forskydninger, men tager f.eks. ikke hensyn til planlagte fremtidige byudviklingsmulig heder og deres geografiske fordeling i kommunerne eller kommende generationsskifter i bebyggelser fra f.eks erne og 1970 erne. Den kommunefordelte befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik bør derfor ikke uden videre lægges til grund for den kommunale planlægning for en periode, der strækker sig over en længere årrække, men gengives alligevel i tabel 1.7 og figur 1.9 for hele befolkningen, for at vise de rent demografisk betingede bevægelser. Fremskrivningen viser, at befolkningsmæssig tilbagegang vil være et vilkår for mange kommuner. I tabel 1.8 og figur 1.10 er befolkningsfremskrivningen vist, for så vidt angår aldersgruppen årige. Fremskrivningen for hele befolkningen fordelt på kommuner viser befolkningsmæssig stagnation eller tilbagegang i meget store dele af hovedstadsområdet. Langt den største vækst tilfalder Centralkommunerne, der ifølge de demografiske fremskrivninger tegner sig for mere end 2 / 3 af den samlede netto befolkningstilvækst i hovedstadsområdet. Centralkommunerne er også den egn, der ifølge fremskrivningen relativt får den største befolkningstilvækst med 8%. Vest og Nordvest er de to øvrige egne med befolkningstilvækst over gennemsnittet for hovedstadsområdet. Fremskrivningen for aldersgruppen af årige viser, at denne traditionelt mest erhvervsaktive og boligforbrugende aldersgruppe, bliver mindre i samtlige kommuner. I hovedstadsområdet som helhed viser fremskrivningen et fald på 7%. I flere kommuner og en enkelt egn viser fremskrivningen tilbagegange på over 10%, i en enkelt - Albertslund Kommune - godt 25%. Alt i alt tegner Danmarks Statistiks fremskrivninger af hovedstadsområdets befolkning og dens aldersfordeling et billede, som peger i retning af et mindre bygge- og arealbehov. 26 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

27 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkningsfremskrivning Kommuner/egne Vækst i % Vækst i % Centralkommunerne Frederiksberg ,8 4,3 København ,3 8,4 I alt ,8 7,8 Nære forstæder Dragør ,5-2,3 Gentofte ,2 0,4 Gladsaxe ,8-0,5 Herlev ,6-2,7 Lyngby-Taarbæk ,8-0,8 Tårnby ,4 2,8 I alt ,6-0,1 Vestegnen Albertslund ,4-11,2 Brøndby ,2-3,7 Glostrup ,8 2,7 Hvidovre ,7-0,5 Høje-Taastrup ,4 4,6 Ishøj ,6-0,5 Rødovre ,1-2,4 Vallensbæk ,5-6,1 I alt ,3-1,5 Nordøst Fredensborg ,3-2,7 Helsingør ,3 1,6 Hørsholm ,8-2,2 Rudersdal ,0-1,1 I alt ,6-0,7 Nord Allerød ,7-4,7 Frederiksværk-Hundested ,7 8,9 Furesø ,8-1,2 Gribskov ,2-0,2 Hillerød ,4 9,5 I alt ,4 3,1 Nordvest Ballerup ,0 1,0 Egedal ,4 4,1 Frederikssund ,9 10,4 I alt ,0 5,1 Vest Lejre ,3 3,0 Roskilde ,8 8,9 I alt ,7 7,5 Syd Greve ,1-6,7 Køge ,6 11,5 Solrød ,8 3,7 Stevns ,5 4,1 I alt ,4 3,4 Hovedstadsområdet i alt ,6 3,6 Note: Summeringen i denne tabel svarer ikke til summeringen af alle aldre i tabel 1.6 i følge Danmarks Statistiks fremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.7 Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning 2007 efter område og tid - Hele befolkningen Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 27

28 1. Befolkning og boligbyggeri årige - fremskrivning Kommune/egne Vækst i % Vækst i % Centralkommune Frederiksberg ,4-7,9 København ,7-2,6 I alt ,3-3,4 Nære forstæder Dragør ,3-17,0 Gentofte ,8-13,5 Gladsaxe ,4-13,2 Herlev ,8-19,6 Lyngby-Taarbæk ,4-13,5 Tårnby ,6-8,0 I alt ,5-13,4 Vestegnen Albertslund ,4-25,9 Brøndby ,5-18,0 Glostrup ,9-10,2 Hvidovre ,6-13,1 Høje-Taastrup ,0-9,5 Ishøj ,4-15,6 Rødovre ,1-13,5 Vallensbæk ,7-20,5 I alt ,2-14,9 Nordøst Fredensborg ,4-21,8 Helsingør ,7-18,7 Hørsholm ,4-18,8 Rudersdal ,3-15,4 I alt ,2-18,5 Nord Allerød ,4-20,8 Frederiksværk-Hundested ,1-13,3 Furesø ,5-16,9 Gribskov ,1-20,1 Hillerød ,6-8,4 I alt ,4-15,3 Nordvest Ballerup ,8-12,9 Egedal ,7-11,3 Frederikssund ,1-10,2 I alt ,6-11,5 Vest Lejre ,1-14,4 Roskilde ,9-8,8 I alt ,2-10,2 Syd Greve ,8-22,1 Køge ,9-5,9 Solrød ,5-13,7 Stevns ,5-14,0 I alt ,0-13,5 Hovedstadsområdet i alt ,8-10,7 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.8 Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning 2007 efter område og tid årige 28 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

29 1. Befolkning og boligbyggeri 6 til 12% 0 til 6% -6 til 0% -12 til -6% Fremskrivning for hele befolkningen fra 2007 til 2030 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 1.9 Fremskrivning 2007 af hele befolkningen i hovedstadsområdet som procentuel vækst fra 2007 til til 0% -12 til -6% -26 til -12% Fremskrivning for aldersgruppen år fra 2007 til 2030 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 1.10 Fremskrivning 2007 af aldersgruppen af årige i hovedstadsområdet som procentuel vækst fra 2007 til 2030 Befolkningsudvikling fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed En del indbyggere har ikke en konkret stedfæstbar adresse, men alene en formel adresse på rådhuset. Disse personer indgår i Statistikbankens opgørelse af befolkningen på kommuner, men ikke i dette afsnits opgørelse af befolkningen på Fingerplanens geografiske delområder, som alene omfatter den del af befolkningen, som kan stedfæstes geografisk på en konkret adresse uden for rådhuset. Frafaldet imellem de to opgørelsesmetoder var i 2006 på ca personer svarende til 0,5% af samtlige indbyggere i hovedstadsområdet. I 2006 boede der inden for Fingerbyen ca. 1,53 mio. indbyggere svarende til 84% af hovedstadsområdets samlede befolkning, mens der uden for Fingerbyen boede ca eller 16%. Håndfladen rummede samlet set ca. 44% af hovedstadsområdets befolkning i % boede i Centralkommunerne, mens 12% boede i den Ydre håndflade. Byfingrene rummede samlet 40% af beboerne. De indre dele af byfingrene udgør 25% og de Ydre byfingre 15% af hovedstadsområdets samlede befolkning. I 16 års perioden fra 1990 til 2006 er befolkningen i Fingerbyen vokset med personer svarende til 5,7% (1990- tal benyttes af praktiske grunde, da 1994-data for befolkningen fordelt på Fingerplanens geografiske delområder ikke forelå). Uden for Fingerbyen har der været en befolkningstilvækst på personer svarende til 13,8%, dvs. en vækst som relativt er mere end dobbelt så stor som væksten på 5,7% inden for Fingerbyen. Uden for Fingerbyen er væksten ikke kun sket i kommunecentrene, men også i de mindre byområder og i landområdet. Der kan således konstateres en betydelig byspredning i perioden fra 1990 til Fingerplanen har til formål at dæmpe væksten uden for Fingerbyen, så den alene er af lokal karakter. Byvækst af regional betydning skal ifølge Fingerplanen fremover alene ske i Fingerbyen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 29

30 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning Ændring Ændring i % Befolkning Fingerbyen Centralkommunerne ,9-0,1 Øvrige håndflade ,8-0,2 I alt Håndfladen ,5-0,1 Indre byfingre ,7-0,1 Ydre byfingre ,7 2,7 I alt Byfingrene ,9 0,9 I alt Fingerbyen ,7 0,4 Uden for Fingebyen I alt Grønne kiler ,6 5,7 Kommunecentre ,5 6,0 Øvrige byområder ,6 3,3 Landområdet ,4 2,1 Sommerhuse ,2-8,4 Andet (lufthavne) ,7-46,2 I alt Det øvrige hovedstadsområde ,8 3,0 I alt uden for Fingerbyen ,8 3,1 Hovedstadsområdet i alt ,9 0,8 Note: Befolkningen med bopæl i sommerhuse i gl. Stevns Kommune er i 1990 henført til landområdet, hvilket medfører, at den beregnede vækstprocent for perioden 1990 til 2006 er lidt lavere for landområdet og lidt højere for sommerhusområder end den faktiske. Endvidere er som øvrige byområder i gl. Stevns Kommune alene medregnet Hellested, Klippinge og Rødvig Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.9 Befolkning fordelt inden for og uden for Fingerbyen I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 har der ikke blot været relativt kraftigere vækst uden for Fingerbyen end indenfor. I antal personer har væksten været næsten dobbelt så stor uden for som inden for Fingerbyen, mens væksten i antal personer i de samlede 16 års periode fra 1990 til 2006 er mere end dobbelt så stor inden for som uden for Fingerbyen. Der har i 4 års perioden fra 2002 til 2006 været befolkningstilbagegang i håndfladen og de Indre byfingre. Inden for Fingerbyen er det således kun i de Ydre byfingre, at der har været samlet befolkningstilvækst (2,7%). Befolkningens bosætning og boligernes lokalisering har ligesom arbejdspladsernes lokalisering afgørende betydning for, hvordan storbyens trafikale infrastruktur udnyttes. Undersøgelser viser, at boligens lokalisering i nærheden af en station med højklasset banebetjening generelt betyder, at beboerne kører ca. 25% mindre i bil end beboere, der bor længere fra en station. I 2006 boede 35% af hovedstadsområdets befolkning inden for 600 m fra en station, dvs. gangafstand fra en station med højklasset banebetjening, langt størstedelen i Centralkommunerne. Mens 72% af Centralkommunernes befolkning bor inden for 600 m fra en station, er det samlet set kun 17% af beboerne uden for Centralkommunerne. I den Ydre håndflade bor 34% af de bosatte inden for 600 m fra en station, i de Indre byfingre 20% og i de Ydre byfingre 17%. I de Indre byfingre bor 44% længere end m fra en station, i de ydre byfingre 50%. Alle bosat uden for Fingerbyen bor længere end m fra en station med højklasset banebetjening. Håndfladen Befolkningstilvæksten i håndfladen har i den samlede periode fra 1990 til 2006 relativt været næsten lige så stor som i Fingerbyen som helhed, men en del lavere end befolkningsudviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Befolkningstilvæksten i håndfladen skyldes overvejende udviklingen i Centralkommunerne. I de seneste 4 år fra 2002 til 2006 har der været et svagt fald i befolkningstallet både i Centralkommunerne og i den øvrige håndflade, mens hovedstadsområdet som helhed har haft en moderat befolkningstilvækst. Der er ikke sket væsentlige forskydninger i bosætningen i forhold til stationerne. I Centralkommunerne har den relative befolkningsvækst været en anelse over gennemsnittet nærmest stationerne. 30 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

31 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkning m fra station / m fra station Befolkning > 1.000/ m fra station I alt m fra station Andel i % af samlet befolkning / m fra station > 1.000/ m fra station Håndfladen Centralkommunerne ,2 18,9 8,9 100,0 Øvrige håndflade ,6 34,8 31,6 100,0 I alt ,8 23,2 15,1 100,0 Indre byfingre Indre Helsingørfinger ,0 24,1 61,0 100,0 Indre Hillerødfinger ,3 30,8 49,9 100,0 Indre Farumfinger ,6 45,4 30,0 100,0 Indre Frederikssundsfinger ,0 32,3 47,7 100,0 Indre Roskildefingre ,6 38,8 45,6 100,0 Indre Køgefinger ,3 49,4 11,3 100,0 Indre Amagerfinger ,2 15,6 81,2 100,0 I alt ,5 35,5 44,1 100,0 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger ,5 38,1 43,4 100,0 Ydre Hillerødfinger ,2 17,9 72,9 100,0 Ydre Frederikssundsfinger ,2 38,8 38,0 100,0 Ydre Roskildefingre ,4 31,2 57,3 100,0 Ydre Køgefinger ,2 37,9 39,8 100,0 I alt ,0 33,3 49,7 100,0 I alt Fingerbyen ,5 28,6 29,9 100,0 Uden for Fingerbyen De grønne kiler ,0 0,0 100,0 100,0 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre ,0 0,0 100,0 100,0 Øvrige byområder ,0 0,0 100,0 100,0 Landområdet ,0 0,0 100,0 100,0 Sommerhuse ,0 0,0 100,0 100,0 Andet (lufthavne) ,0 0,0 100,0 100,0 I alt ,0 0,0 100,0 100,0 I alt uden for Fingerbyen ,0 0,0 100,0 100,0 Total ,7 23,9 41,4 100,0 Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.10 Befolkning 2006 fordelt på geografiske delområder inden for og uden for Fingerbyen I alt Indre byfingre Den relative befolkningstilvækst i de Indre byfingre har i den samlede periode fra 1990 til 2006 været lavere end i håndfladen og kun det halve af befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet som helhed. I Farumfingeren og den Indre Roskildefinger har befolkningsudviklingen dog været på niveau med eller kraftigere end befolkningsudviklingen i Fingerbyen. I de seneste 4 år fra 2002 til 2006 har befolkningstallet i de Indre byfingre været stagnerende, mens hovedstadsområdet som helhed har haft en moderat befolkningstilvækst. Der er samlet sket en ganske svag forskydning i bosætningen væk fra stationerne. Det er imidlertid især i Farumfingeren, at den relative befolkningstilvækst har været stor mere end m fra en station. Ydre byfingre Den relative befolkningstilvækst i de Ydre byfingre har i den samlede periode fra 1990 til 2006 været væsentlig kraftigere end i den øvrige Fingerby og også relativt kraftigere end befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet som helhed. I de seneste 4 år fra 2002 til 2006 er befolkningstilvæksten fortsat, trods en moderat befolkningstilvækst i hovedstadsområdet som helhed. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 31

32 1. Befolkning og boligbyggeri Den største befolkningstilvækst i de Ydre byfingre har været i afstande på mere end m til nærmeste station. Der har været nogen befolkningstilvækst i alle afstandsbælter, men mere end halvdelen af væksten er foregået mere end m fra en station. De grønne kiler De grønne kiler rummer en række mindre bysamfund, landsbyer ol. I perioden fra 1990 til 2006 er der sket en befolkningstilvækst i de grønne kiler på 13,6%. I følge Fingerplanen skal de grønne kiler fremover holdes fri for egentlig byudvikling. Det øvrige hovedstadsområde Det øvrige hovedstadsområde dvs. området uden for Fingerbyen og de grønne kiler omfatter større kommunecentre, mindre byer, det egentlige landområde og sommerhusområderne. Det øvrige hovedstadsområde har som helhed haft en befolkningsvækst på 13,8% i 16 årsperioden fra 1990 til Befolkningstallet er generelt vokset kraftigt i både kommunecentrene (17,5%), de øvrige byområder (8,6%) og landområdet (9,4%) - relativt væsentlig kraftigere end i håndfladen og byfingrene. Samme tendens gør sig gældende i den seneste 4 års periode. Befolkningen i kommunecentrene i den sydlige del (tidligere Roskilde Amt) er i den samlede 16 års periode relativt vokset næsten dobbelt så kraftigt som i den nordlige del, hvor der imidlertid også har været store vækstrater i de fleste kommunecentre. Væksten i landområderne har været af samme størrelsesorden i syd som nord, mens væksten i de øvrige bysamfund har været større i nord end i syd. Der er endvidere i perioden sket en kraftig tilvækst i bosætningen i sommerhusområderne. Befolkning 2006 og andel af hovedstadsområdets befolkning 2006 Indenfor Fingerbyen Over 10% 5 til 10% 4 til 5% 2 til 4% 0 til 2% Udenfor Fingerbyen 5 til 10% 0 til 2% Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.11 Befolkning 2006 fordelt på Fingerplanens delområder 32 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

33 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkningsvækst fra 1990 til 2006 Indenfor Fingerbyen Over 10% 5 til 10% 4 til 5% 2 til 4% 0 til 2% -1 til 0% Ændringer i befolkning fra 1990 til m fra station 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% -5 til 0% -15 til 5% Udenfor Fingerbyen 5 til 10% 0 til 2% Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.12 Befolkningsvækst fra 1994 til 2006 fordelt på Fingerplanens delområder Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.13 Relativ befolkningstilvækst fra 1990 til 2006 inden for m fra stationer i Fingerplanens delområder Andel beboere m fra station 50 til 75% 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 0 til 20% 30 til 35% 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% -10 til 0% Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.14 Andel beboere, som bor inden for 600m fra en station i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, Ændring i befolkning fra 1990 til m fra station Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.15 Relativ befolkningstilvækst fra 1990 til 2006 inden for m fra stationer i kommuner Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 33

34 1. Befolkning og boligbyggeri Ændringer i befolkning fra 1990 til /1.200 m fra station 10 til 20% 0 til 10% 0 til 5% -5 til 0% Ændringer i befolkning fra 1990 til >1.000/1.200 m fra station 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Kiler* og øvrig region *gennemsnit for alle kiler 10 til 20% Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.16 Relativ befolkningstlvækst fra 1990 til 2006 inden for /1.200 m fra stationer i Fingerplanens delområder Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.17 Relativ befolkningstilvækst fra 1990 til 2006 i afstand over 1.000/1.200 m fra stationer i Fingerplanens delområder 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% -10 til 0% Ændring i befolkning fra 1990 til /1.200 m fra station Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.18 Relativ befolkningstilvækst fra 1990 til 2006 inden for /1.200 m fra stationer i kommuner 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% -10 til 0% -50 til -10% Ændring i befolkning fra 1990 til >1.000/1.200 m fra station Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.19 Relativ befolkningstilvækst fra 1990 til 2006 i afstande over 1.000/1.200 m fra stationer i kommuner 34 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

35 1. Befolkning og boligbyggeri Boliger Der hersker nogen usikkerhed om omfanget af boliger, der opstår ved byomdannelse, og om hvilke former for byggeaktivitet, der registreres ved forskellige opgørelsesmetoder. Miljøministeriet, HUR og kommunerne har til belysning af nybyggeriet traditionelt anvendt de opgørelser af byggevirksomheden, som findes i Danmarks Statistiks Statistikbank. Statistikbankens opgørelse af fuldført byggeri indeholder ud over det egentlige nyopførte boligbyggeri - som har den primære relevans i forhold til arealplanlægningen - også taglejligheder, om- og tilbygninger mv., som udføres med byggetilladelser. Statistikbankens opgørelse viser et samlet boligbyggeri i perioden fra 1994 til 2006, på i alt ca boliger i hovedstadsområdet. By- og Landskabsstyrelsen har ved sammenligning af boligbyggeriet i hovedstadsområdet med boligbyggeriet i det øvrige land benyttet Statistikbankens opgørelser af fuldførte boliger fra 1994 til Statistikbankens opgørelse er endvidere benyttet i de tabeller, som belyser boligbyggeriets fordeling på boligtyper i de enkelte kommuner. Til opgørelser af nybyggeriets omfang og lokalisering i Fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationer er anvendt et udtræk december 2007 fra BBR s stam- og ændringsregister for boliger med årgangsangivelse fra 1994 til Dette udtræk af nybyggeriet er generelt mere relevant for arealplanlægningen end opgørelserne baseret på Statistikbanken. (Se Bilag 2, tabel 2 A 2 H) Opgørelsen baseret på BBR s stamregister viser et samlet boligbyggeri i perioden fra 1994 til 2006 på boliger i hovedstadsområdet. Opgørelsen rummer således ca færre boliger end opgørelsen baseret på Statistikbanken. I Bilag 2, tabel 2I er vist de kommunefordelte opgørelser af boligbyggeriet med de to forskellige opgørelsesmetoder. Der er ikke nogen sammenhæng mellem de to opgørelser over boligbyggeriet og udviklingen i boligbestanden. Udviklingen i boligbestanden bestemmes således også af f.eks. sammenlægninger af lejligheder, konverteringer af ejendomme eller lokaler og nedrivninger, som kan foregå med og uden byggetilladelse. Et eksempel er Københavns Kommune. Statistikbankens registrering for perioden fra 1994 til 2006 viser, at der er givet byggetilladelser til fuldførte boliger i Københavns Kommune. Opgørelsen fra BBR s stamregister af det egentlige nybyggeri i kommunen i samme periode viser et nybyggeri på boliger. Det er ca færre boliger end opgørelsen fra Statistikbanken. BBR opgør, at boligbestanden i Københavns Kommune var boliger i 2006, mod boliger i Det giver en vækst i boligbestanden på boliger, eller betydeligt færre nye boliger end antallet af nybyggede boliger på og væsentlig færre end antallet af nybyggede og om- og tilbyggede boliger tilsammen på boliger. Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed sammenlignet med andre områder I perioden fra 1994 til 2006 har boligbyggeriet i forhold til boligbestanden været på et lavere niveau i hovedstadsområdet end i naboområderne i det øvrige Sjælland mm. og resten af landet, herunder ikke mindst Østjylland, hvor der Boliger Boligbestand Byggeri Gennemsnit pr. år Byggeri i % Hovedstadsområdet ,7 2,7 Øvrige Sjælland mv ,9 4,5 Øvrige Danmark ,9 4,3 - heraf Østjylland ,8 5,1 Hele landet ,2 3,8 Skåne ,4 2,3 Note: Tabellen omfatter samtlige fuldførte boliger, herunder boliger, der kan stedfæstes på kommune men ikke på addresse Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Statistiska Centralbyrån, Statistikbanken Tabel 1.11 Boligbyggeri i udvalgte områder fra 1994 til 2006 (12 år) og fra 2002 til 2006 (4 år) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 35

36 1. Befolkning og boligbyggeri er bygget næsten lige så mange boliger som i hovedstadsområdet og tilvæksten derfor relativt har været næsten det dobbelte. Niveauet i hovedstadsområdet matcher stort set Skåne. I de seneste 4 år, perioden fra 2002 til 2006, har boligbyggeriet i hovedstadsområdet ligget på et lidt højere niveau end i den samlede 12 års periode fra 1994 til I forhold til boligmassen har boligbyggeriet i hovedstadsområdet i 4 års perioden imidlertid fortsat ligget på et lavere niveau end i det øvrige Sjælland og resten af landet. Det er fortsat Østjylland, der har det relativt største boligbyggeri. Boligbyggeri i hovedstadsområdet som helhed, egne og kommuner I 2006 var der i alt ca boliger i hovedstadsområdet, heraf parcelhuse (26%), tæt-lav boliger, dvs. række-, kæde- og dobbelthuse (13%), samt etageboliger mv. (61%). Det samlede boligbyggeri i 12 års perioden fra 1994 til og med 2005 udgjorde ifølge Statistikbanken ca boliger, svarende til boliger i årligt gennemsnit. Byggeriet bestod af 56% etageboliger, 20% tæt-lav boliger og 24% parcelhusboliger. I forhold til boligbestanden er der således i hovedstadsområdet som helhed opført relativt flere tæt-lav boliger, og lidt færre etageejendomme. I den seneste 4 års periode fra 2002 til 2006 er byggeriet øget til i gennemsnit knapt boliger årligt med nogenlunde uændret fordeling på boligtyper. I forhold til boligmassens geografiske fordeling er der i perioden fra 1994 til 2006 sket en svag relativ forskydning af boligbyggeriet ud i regionen. De største vækstrater findes i Vest, Nordvest og Nord. Boligbyggeriet har ligget på det laveste niveau i de nære forstæder, hvor boligbyggeriet har udgjort 3,1% af den samlede boligmasse, mens det i hovedstadsområdet som helhed udgjorde godt det dobbelte, 6,7%. Byggeniveauet lå også under hovedstadsgennemsnittet i Centralkommunerne (4,5%) og Vestegnskommunerne (5,0%). I de ydre egne af hovedstadsområdet, hvor det relativt kraftigste boligbyggeri har været, har især tæt-lav boligbyggeriet været stort i forhold til boligmassen. Også etagebyggeriet har været af relativt stort omfang i forhold til den eksisterende boligmasse i de ydre egne, mens parcelhusbyggeriet har været mere moderat i forhold til parcelhusboligmassen. I Vest, som har haft det relativt kraftigste boligbyggeri, er der bygget flere etageboliger end parcelhuse. I Centralkommunerne opføres stort set udelukkende etageboliger. Den lavere byggetakt i de udbyggede kommune i hovedstadsområdets indre dele indikerer, at byudvikling ved omdannelse af eksisterende byområder som regel er en mere kompliceret og besværlig proces end byggeri på bar mark i nyudlagt byzone. I takt med at flere og flere kommuner er ved at være udbygget og ikke har mulighed for at inddrage nye arealer fra det åbne land til byformål, stiger behovet for at udnytte byggemulighederne ved byomdannelse. Boligbyggeri fordelt på Fingerplanens geografiske delområder, herunder stationsnærhed Lokaliseringen af boliger har væsentlig indflydelse på transportmønstret, herunder især pendlingsmønstret. Undersøgelser viser, at boligens afstand fra Københavns centrum er mest afgørende for transportens omfang, jf. figur 3.4 i kapitel 3 om pendling, endvidere at placering af boliger nær stationer med banebetjening påvirker transportmiddelvalget og indebærer 25% færre kørte kilometer i bil. Kommunerne har gennem deres planlægning af nye boliger mulighed for at medvirke til den højest mulige benyttelse af kollektiv transport til og fra arbejde, og dermed til at fremme et mere bæredygtigt by- og transportmønster på længere sigt. I det følgende er boligbyggeriets geografiske fordeling i forhold til Fingerbystrukturen belyst. Datagrundlaget er BBRs stam- og ændringsregistre. Opgørelsen afviger således som det fremgår af indledningen til afsnittet om boligbyggeri, fra Danmarks Statistiks opgørelser over byggevirksomheden i Statistikbanken, som er benyttet i de foregående boligafsnit. Der henvises til bilagstabel 2 I, der viser kommunefordelte forskelle i de to opgørelsesmetoder. 36 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

37 1. Befolkning og boligbyggeri Boligbyggeri Parcelhuse Vækst % Tæt-lav bolig Vækst % Etagebolig mv. Vækst % I alt Vækst % Gennemsnit pr år Centralkommunerne Frederiksberg 2 0,2 11 2, , ,7 115 København 166 1, , , , I alt 168 1, , , , Nære forstæder Dragør 113 3, , , ,2 36 Gentofte 149 1,5 55 2, , ,7 76 Gladsaxe 106 1, , , ,9 46 Herlev 36 1, , , ,0 31 Lyngby-Taarbæk 117 1,9 66 1, , ,4 72 Tårnby 355 5,1 60 4, , ,9 59 I alt 876 2, , , ,1 320 Vestegnen Albertslund 42 2, ,0 74 1, ,8 18 Brøndby , , , ,7 83 Glostrup 107 4, , , ,2 68 Hvidovre 132 1, , , ,2 62 Høje-Taastrup 395 7, , , ,0 115 Ishøj 95 5,5 70 3, , ,6 34 Rødovre 34 0,8 83 2, , ,7 54 Vallensbæk 160 8, ,2 48 2, ,3 31 I alt , , , ,0 465 Nordøst Fredensborg 327 5, , , ,3 84 Helsingør 619 6, , , ,0 196 Hørsholm 175 4, , , ,3 97 Rudersdal 492 4, , , ,4 160 I alt , , , ,5 537 Nord Allerød 338 6, , , ,3 87 Frederiksværk-Hundested 549 7, , , ,4 96 Furesø 254 4, , , ,8 127 Gribskov 726 6, , , ,3 127 Hillerød 831 9, , , ,9 252 I alt , , , ,9 688 Nordvest Ballerup 336 5, , , ,0 118 Egedal , , , ,3 216 Frederikssund 855 8, , , ,7 205 I alt , , , ,1 539 Vest Lejre 695 9, , , ,1 118 Roskilde , , , ,1 412 I alt , , , ,3 530 Syd Greve 479 4, , , ,2 142 Køge 908 8, , , ,8 180 Solrød , , , ,6 74 Stevns 376 5, , , ,7 68 I alt , , , ,9 464 Hovedstadsområdet I alt , , , , Note: Tabellen omfatter samtlige boliger, som er opstået ved nybyggeri, om- og tilbygning og indretning/ændret anvendelse på basis af BBRregistret og CPRregistret, og som kan stedfæstes på kommune men ikke nødvendigvis på adresse Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.12 Boligbyggeri fra 1994 til 2006 (12 år) fordelt efter kommune og boligtype i procent af samlet antal bestående boliger af samme type i kommunen i 1994 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 37

38 1. Befolkning og boligbyggeri Boligbyggeri Parcelhuse Vækst % Tæt-lav bolig Vækst % Etagebolig mv. Vækst % I alt Vækst % Gennemsnit pr år Centralkommunerne Frederiksberg 0 0,0 2 0, , ,9 118 København 59 0, , , , I alt 59 0, , , , Nære forstæder Dragør 32 1,0 47 5,2 33 2, ,1 28 Gentofte 70 0,7 8 0, , ,6 136 Gladsaxe 21 0,3 27 0, , ,9 64 Herlev 12 0,4 84 2,4 21 0, ,9 29 Lyngby-Taarbæk 18 0,3 5 0, , ,5 33 Tårnby 97 1,4 17 1, , ,3 58 I alt 250 0, , , ,1 348 Vestegnen Albertslund 21 1,3 5 0,1 3 0,1 29 0,2 7 Brøndby 277 9,2 28 1, , ,9 108 Glostrup 42 1, ,8 78 1, ,7 69 Hvidovre 38 0, , , ,0 116 Høje-Taastrup 157 2, , , ,5 175 Ishøj 22 1,3 52 2, , ,4 75 Rødovre 9 0,2 22 0,6 86 0, ,7 29 Vallensbæk 32 1,7 33 2,5 25 1,4 90 1,8 23 I alt 598 2, , , ,1 601 Nordøst Fredensborg 71 1,2 78 1, , ,8 71 Helsingør 223 2, , , ,6 170 Hørsholm 42 1, , , ,8 73 Rudersdal 169 1, , , ,5 199 I alt 505 1, , , ,7 513 Nord Allerød 90 1, ,2 57 3, ,2 69 Frederiksværk-Hundested 264 3, , , ,8 160 Furesø 46 0, ,3 63 1, ,9 65 Gribskov 424 4, , , ,7 258 Hillerød 405 4, , , ,5 399 I alt , , , ,9 951 Nordvest Ballerup 100 1, , , ,2 114 Egedal 448 5, , , ,2 276 Frederikssund 365 3, , , ,0 313 I alt 913 3, , , ,7 703 Vest Lejre 287 4, , , ,6 167 Roskilde 628 4, , , ,0 571 I alt 915 4, , , ,1 738 Syd Greve 72 0,7 39 1, , ,0 94 Køge 484 4, , , ,0 332 Solrød 145 3,3 49 3, , ,1 78 Stevns 164 2, ,8 42 6, ,1 86 I alt 865 2, , , ,2 589 Hovedstadsområdet i alt , , , , Note: Tabellen omfatter samtlige boliger, som er opstået ved nybyggeri, om- og tilbygning og indretning/ændret anvendelse på basis af BBRregistret og CPRregistret, og som kan stedfæstes på kommune men ikke nødvendigvis på adresse Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.13 Boligbyggeri fra 2002 til 2006 (4 år) fordelt efter kommune og boligtype i procent af samlet antal bestående boliger af samme type i kommunen i Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

39 1. Befolkning og boligbyggeri 60 til 80% 40 til 60% 20 til 40% 0 til 20% Byggeri af parcelhuseboliger fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanden, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.20 Parcelhusboliger - andel af samlet boligbyggeri fra 1994 til 2006 i procent i de 34 kommuner i hovedstadsområdet 60 til 80% 40 til 60% 20 til 40% 0 til 20% Byggeri af tæt-lav boliger fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanden, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.21 Tæt-lav boliger - andel af samlet boligbyggeri fra1994 til 2006 i procent i de 34 kommuner i hovedstadsområdet 80 til 100% 60 til 80% 40 til 60% 20 til 40% 0 til 20% Byggeri af etageboliger fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanden, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.22 Etageboliger boliger - andel af samlet boligbyggeri fra 1994 til 2006 i procent i de 34 kommuner i hovedstadsområdet 12 til 24% 6 til 12% 3 til 6% 1,5 til 3% 0 til 1,5% Samlet byggeri af boliger fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanden, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.23 Boliger i alt - andel i procent af samlet boligbyggeri fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet som helhed Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 39

40 1. Befolkning og boligbyggeri Ca boliger ud af den samlede bygningsbestand på boliger kan alene stedfæstes på kommuneniveau, men ikke på fingerbystrukturens geografiske delområder. Ca af disse boliger er nyopført. Den manglende stedfæstelse skyldes derfor formentlig, at adresseregisteret ikke er ajourført. De følgende opgørelser af nybyggeriet på geografiske delområder i fingerbystrukturen afviger derfor fra de kommunevise opgørelser af nybyggeriet. BBR opgør antal boliger inden for Fingerbyen til i alt i Det er 87% af samtlige boliger i hovedstadsområdet. 50% af samtlige boliger ligger i håndfladen, hvoraf størstedelen ligger i Centralkommunerne. 24% af boligerne ligger i de Indre byfingre, mens 14% ligger i de Ydre byfingre. De resterende 13% af boligerne ligger uden for Fingerbyen, hvor der i alt var boliger. Nybyggeriet i perioden fra 1994 til 2006 har været på boliger i hovedstadsområdet som helhed svarende til 5,2% af boligmassen. I 2006 lå 40% af samtlige boliger i hovedstadsområdet inden for en afstand op til 600 m fra en eksisterende eller politisk besluttet station på banenettet betjent med S-tog, regionaltog eller metro, jfr. Fingerplan % lå inden for en afstand fra 600 til 1.000/1.200 m fra en station,og 36% i en afstand på over 1.000/1.200 m fra en station. I håndfladen er de m anvendt som skillelinje, i byfingrene de m, idet disse afstandsbælter matcher Fingerplanens bestemmelser. Det er stort set kun i Centralkommunerne, at en betydelig del af boliger ligger nær en station, idet 73% af boligerne ligger inden for 600 m fra en station, i håndfladen uden for Centralkommunerne er andelen 36%, i de Indre byfingre 23% og i de Ydre byfingre 18%. Håndfladen Håndfladen er det geografiske delområde i hovedstadsområdet, der rummer den største og ældste boligmasse, og er samtidig det mest udbyggede byområde. Boligbyggeri må her hovedsagelig ske ved byomdannelse af tidligere erhvervsområder eller andre lavt udnyttede byområder. Det samlede nybyggeri i håndfladen har været på boliger i de 12 år fra 1994 til Nybyggeriet udgør 3,0% af boligmassen i håndfladen. En betydelig del af boligerne - især i Centralkommunerne - er opført inden for 600 m fra en station. Indre byfingre De Indre byfingre er ligesom håndfladen i vidt omfang også udbygget. Mulighederne for udvidelse af byområdet er begrænsede. Ligesom i håndfladen ligger mulighederne for nyt boligbyggeri i byomdannelse. Der er bygget færre nye boliger i de Indre byfingre end i håndfladen i perioden fra 1994 til I alt boliger, hvilket udgør 4,7% af boligmassen. Byggeaktiviteten har således relativt været højere i de Indre byfingre end i håndfladen. Godt halvdelen af nybyggeriet i de Indre byfingre er opført længere end m fra en station. I afstande op til 600 m fra en station har nybyggeriet været relativt beskedent, men der er dog i alle de Indre byfingre opført nye boliger inden for 600 m fra en station. Ydre byfingre Der er i 12 års perioden fra 1994 til 2006 bygget lidt flere nye boliger i de Ydre byfingre end i de Indre byfingre. I alt , hvilket dog er færre end i håndfladen. I forhold til den eksisterende boligmasse har det største boligbyggeri i Fingerbyen imidlertid været i de Ydre byfingre. Nybyggeriet udgør 9,3% af boligmassen. I de Ydre byfingre er mere end havldelen af nybyggeriet sket i større afstande end m fra en station. I Ydre Roskildefinger og Ydre Køgefinger er der sket et relativt stort nybyggeri i afstande op til 600 m fra en station. 40 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

41 Boligbyggeri Boligbestand Befolkning og boligbyggeri Heraf opført Heraf opført Byggeri i % af bestand 2006 Byggeri i % af bestand 2006 Fingerbyen Centralkommunerne ,2 1,7 Øvrige håndflade ,4 1,1 I alt Håndfladen ,0 1,5 Indre byfingre ,7 1,3 Ydre byfingre ,3 3,7 I alt Byfingrene ,4 2,2 I alt Fingerbyen ,5 1,8 Uden for Fingerbyen I alt Grønne kiler ,7 1,4 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre ,9 5,0 Øvrige byer ,1 3,8 Landområdet ,1 1,5 Sommerhusområder ,4 4,8 Andelt (lufthavne) ,1 0,0 Det øvrige hovedstadsområde i alt ,1 3,7 Uden for Fingerbyen i alt ,1 3,6 Hovedstadsområdet I alt ,2 2,0 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.14 Boligbyggeri fra 1994 til 2006 og fra 2002 til 2006 fordelt inden for og uden for Fingerbyen Boliger 2006 Afstand fra station Andel af boliger i % m / m >1.000 /1.200 m Boliger I alt m / 1200 m > 1.000/ m I hovedstadsområdet Håndfladen Centralkommunerne ,9 18,9 8,3 100,0 Håndfladen - Nord ,6 35,9 22,5 100,0 Håndfladen - Vest ,3 31,1 41,6 100,0 Håndfladen - Syd ,0 35,1 17,9 100,0 I alt ,8 22,4 13,7 100,0 Indre byfingre Indre Helsingørfinger ,8 23,9 59,3 100,0 Indre Hillerødfinger ,2 29,2 48,6 100,0 Indre Farumfinger ,9 45,3 27,8 100,0 Indre Frederikssundsfinger ,8 31,4 44,8 100,0 Indre Roskildefinger ,1 38,7 42,2 100,0 Indre Køgefinger ,3 46,7 10,0 100,0 Indre Amagerfinger ,6 14,5 81,9 100,0 I alt ,4 34,4 42,1 100,0 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger ,8 40,0 40,2 100,0 Ydre Hillerødfinger ,8 18,3 70,8 100,0 Ydre Frederikssundsfinger ,2 39,8 36,0 100,0 Ydre Roskildefinger ,3 32,2 55,5 100,0 Ydre Køgefinger ,1 35,5 39,4 100,0 I alt ,4 33,5 48,1 100,0 I alt Fingerbyen ,7 27,4 26,9 100,0 Uden for Fingerbyen Grønne kiler ,0 100,0 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre ,0 100,0 Øvrige byområder ,0 100,0 Landområdet ,0 100,0 Sommerhusområder ,0 100,0 Lufthavne ,0 100,0 I alt ,0 100,0 I alt Uden for Fingerbyen ,0 100,0 Hovedstadsområdet I alt ,0 24,0 36,0 100,0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1.15 Boliger fordelt efter stationsnærhed Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 41

42 1. Befolkning og boligbyggeri Boligbyggeri fra 1994 til m fra station Boligbyggeri fra 1994 til /1.200 m fra station 20 til 25% 15 til 20% 10 til 15% 5 til 10% 0 til 5% 10 til 15% 5 til 10% 0 til 5% Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.24 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 inden for m fra stationer i Fingerplanens delområder i procent af boligmassen 2006 i samme område Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.25 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 inden for /1.200 m fra stationer i Fingerplanens delområder i procent af boligmassen 2006 i samme område 30 til 40% 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Boligbyggeri fra 1994 til m fra station Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.26 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 inden for m fra stationer i kommuner i procent af boligmassen 2006 i kommunen. 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Boligbyggeri fra 1994 til /1.200 m fra station Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.27 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 inden for /1.200 m fra stationer i kommuner i procent af boligmassen 2006 i kommunen 42 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

43 1. Befolkning og boligbyggeri Boligbyggeri fra 1994 til >1.000/1.200 m fra station 15 til 20% 10 til 15% 5 til 10% 0 til 5% Kiler* og øvrig region *gennemsnit for alle kiler 10 til 15% 5 til 10% 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.28 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 i afstande over 1.000/1.200 m fra stationer i Fingerplanens delområder i procent af boligmassen 2006 i samme område Boligbyggeri fra 1994 til >1.000/1.200 m fra station Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 1.29 Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 i afstande over 1.000/1.200 m fra stationer i kommuner i procent af boligmassen 2006 i kommunen De grønne kiler Der er bygget relativt mange nye boliger i de grønne kiler i 12 års perioden. Samlet drejer det sig om 440 boliger. Fingerplanen skærper beskyttelsen af de grønne kiler for at tilgodese de overordnede rekreative interesser og holde kilerne fri for egentlig byudvikling gennem kommune- og lokalplanlægningen. Det øvrige hovedstadsområde Nybyggeriet i det øvrige hovedstadsområde uden for Fingerbyen har været på boliger i perioden fra 1994 til 2006, eller af samme omfang som i hhv. de Indre byfingre og de Ydre byfingre, men lidt færre end i håndfladen. I forhold til boligmassen har nybyggeriet imidlertid været langt større, også end i de Ydre byfingre. Der er bygget boliger i kommunecentrene uden for Fingerbyen, hvilket udgør 13,9% af boligmassen i de 18 byer. Men også i de øvrige byer har der været et betydeligt nybyggeri på i alt boliger, hvilket udgør 10,1% af den samlede boligmasse i de små bysamfund. Nybyggeriet i landområderne inden for den 4. grønne ring udgør 9,3% af boligmassen i disse områder, mens nybyggeriet i landområderne uden for den 4. grønne ring udgør 3,7% af boligmassen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 43

44 Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkning 2006 Fingerplanens delområder m fra station Knudepunktsstation /1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Håndfladen Centralkommunerne Håndfladen - Nord Håndfladen - Vest Håndfladen - Syd I alt Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger I alt Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt I alt Fingerbyen Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler Ydre kiler I alt Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre - Nord Fredensborg Frederiksværk Gilleleje Græsted Helsinge Hundested Jægerspris Skibby Skævinge Slangerup Kommunecentre - Syd Borup Hårlev Jyllinge Kirke Hvalsø Kirke Hyllinge Lejre Store Heddinge Viby I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

45 Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkning 2006 Fingerplanens delområder m fra station Knudepunktsstation /1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler Øvrige byområder Nord Øvrige byområder Syd I alt Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring Landområdet i øvrigt Nord Landområdet i øvrigt Syd I alt Sommerhuse Sommerhusområde i kiler Sommerhusområde Nord Sommerhusområde Syd I alt Andet (lufthavne) Det øvrige hovedstadsområde i alt Uden for Fingerbyen i alt Hovedstadsområdet i alt Kilde Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1A Befolkning 2006 fordelt i fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationerne. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 45

46 Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkningsfordeling m fra station /1.200 m fra station Fingerplanens delområder Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Håndfladen Centralkommunerne Håndfladen - Nord Håndfladen - Vest Håndfladen /Syd I alt Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger I alt Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt I alt Fingerbyen Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler Ydre kiler I alt Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Fredensborg Frederiksværk Gilleleje Græsted Helsinge Hundested Jægerspris Skibby Skævinge Slangerup Kommunecentre Syd Borup Hårlev Jyllinge Kirke Hvalsø Kirke Hyllinge Lejre Store Heddinge Viby I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

47 Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkningsfordeling m fra station /1.200 m fra station Fingerplanens delområder Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler Øvrige byområder Nord Øvrige byområder Syd I alt Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring Landområdet i øvrigt Nord Landområdet i øvrigt Syd I alt Sommerhuse Sommerhusområde i kiler Sommerhusområde Nord Sommerhusområde Syd I alt Andet (lufthavne) Det øvrige hovedstadsområde i alt Uden for Fingerbyen i alt Hovedstadsområdet i alt Kilde: Danmarks Statistik. Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1B Relativ fordeling af befolkning 2006 på afstandsbælter omkring stationer i fingerbystrukturens geografiske delområder Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 47

48 Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkningsvækst Fingerplanens delområder m fra station Knudepunktsstation /1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Håndfladen Centralkommunerne Håndfladen - Nord Håndfladen - Vest Håndfladen - Syd I alt Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger I alt Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt I alt Fingerbyen Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler Ydre kiler I alt Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Nord Fredensborg Frederiksværk Gilleleje Græsted Helsinge Hundested Jægerspris Skibby Skævinge Slangerup Kommunecentre Syd Borup Hårlev Jyllinge Kirke Hvalsø Kirke Hyllinge Lejre Store Heddinge Viby I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

49 Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkningsvækst Fingerplanens delområder m fra station Knudepunktsstation /1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler Øvrige byområder Nord Øvrige byområder Syd I alt Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring Landområdet i øvrigt Nord Landområdet i øvrigt Syd I alt Sommerhuse Sommerhusområde i kiler Sommerhusområde Nord Sommerhusområde Syd I alt Andet (lufthavne) Det øvrige hovedstadsområde i alt Uden for Fingerbyen i alt Hovedstadsområdet i alt Note: Befolkningen i sommerhusområder i gl. Stevns Kommune er i 1990 henført til landområdet, hvilket medfører, at den beregnede vækst fra 1990 til 2006 er lavere for landområdet i øvrigt Syd og højere for sommerhusområde Syd end den fatiske. Endvidere omfatter øvrige byområder i gl. Stevns Kommune alene Hellested, Klippinge og Rødvig. Kilde : Danmarks Statistik, Kvadratsnetsdata. Bearbejdet af By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 1C Befolkningsvækst fra 1990 til 2006 i Fingerbystrukturens geografiske delomåder fordelt på afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 49

50 Bilag 1 - Befolkningstabeller Relativ befolkningsvækst Fingerplanens delområder m fra station /1200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m m m m >1000/1200 m fra station Hovedstads området i alt % % % % % % Håndfladen Centralkommunerne 7,0 6,8 7,0 6,7 6,9 Håndfladen - Nord 1,8 3,4 2,9 4,6 3,4 Håndfladen - Vest 0,4-0,9 3,6 0,3 1,2 Håndfladen - Syd -11,7-2,1-4,0 12,9-1,7 I alt 5,9 5,9 5,1 4,2 5,5 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 4,4 5,3-1,5-4,4 4,9 3,0 Indre Hillerødfinger 4,3 1,0 7,4 2,7 4,4 4,5 Indre Farumfinger 3,1 1,7 0,2-2,1 25,2 6,8 Indre Frederikssundsfinger -1,7-0,4 4,5 5,7 2,8 2,7 Indre Roskildefinger 7,3-6,3 4,3-2,6 1,9 1,4 Indre Køgefinger 11,6 0,3 7,2-0,4 3,4 5,7 Indre Amagerfinger -25,3 9,9 2,8 2,1 3,0 2,3 I alt 4,8-0,3 4,2 0,0 5,1 3,7 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 5,7 7,0 4,9 1,8 9,0 6,5 Ydre Hillerødfinger 9,5 9,0 2,9 14,9 12,7 Ydre Frederikssundsfinger 27,7 11,5 13,0 5,1 13,0 13,1 Ydre Roskildefinger 30,3 7,0 4,7 12,7 10,9 10,9 Ydre Køgefinger 11,2 29,1 3,5 4,2 6,1 7,9 I alt 15,9 14,2 6,1 5,4 10,7 9,7 I alt Fingerbyen 6,6 5,6 5,0 2,0 6,5 5,7 Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler 16,4 16,4 Ydre kiler 4,3 4,3 I alt 13,6 13,6 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Fredensborg 12,5 12,5 Frederiksværk 5,4 5,4 Gilleleje 15,4 15,4 Græsted 8,2 8,2 Helsinge 15,0 15,0 Hundested 6,7 6,7 Jægerspris 10,7 10,7 Skibby 18,1 18,1 Skævinge 45,1 45,1 Slangerup 27,0 27,0 Kommunecentre Syd Borup 41,0 41,0 Hårlev 11,8 11,8 Jyllinge 44,0 44,0 Kirke Hvalsø 16,5 16,5 Kirke Hyllinge 57,5 57,5 Lejre 19,0 19,0 Store Heddinge 5,7 5,7 Viby 10,7 10,7 I alt 17,5 17,5 50 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

51 Bilag 1 - Befolkningstabeller Relativ befolkningsvækst Fingerplanens delområder m fra station /1200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer >1000/1200 m fra station Hovedstads området i alt % % % % % % Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler 16,0 16,0 Øvrige byområder Nord 13,0 13,0 Øvrige byområder Syd 4,6 4,6 I alt 8,6 8,6 Landområdet Landområde t.o.m. 4. grønne ring 19,8 19,8 Landområdet i øvrigt Nord 8,4 8,4 Landområdet i øvrigt Syd 8,8 8,8 I alt 9,4 9,4 Sommerhuse Sommerhusområde i kiler -19,3-19,3 Sommerhusområde Nord 71,5 71,5 Sommerhusområde Syd 107,1 107,1 I alt 75,2 75,2 Andet (lufthavne) -29,7-29,7 Det øvrige hovedstadsområde i alt 13,8 13,8 Uden for Fingerbyen i alt 13,8 13,8 Hovedstadsområdet i alt 6,6 5,6 5,0 2,0 9,3 6,9 Note: Befolkningen i sommerhusområder i gl. Stevns Kommune er i 1990 henført til landområdet, hvilket medfører, at den beregnede vækstprocent fra 1990 til 2006 er lavere for landområdet i øvrigt Syd og højere for sommerhusområde Syd end den fatiske. Endvidere omfatter øvrige byområder Syd i gl. Stevns Kommune alene Hellested, Klippinge og Rødvig. Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1D Relativ befolkningsvækst fra 1990 til 2006 i fingerbystrukturens geografiske delområder fordelt på afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 51

52 Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkning 2006 Fingerbyen m fra station /1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation Øvrige stationer m m >1000/1200 m fra station I alt Grønne kiler Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested 0 Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsomådet i alt Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1E Befolkning 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 52 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

53 Bilag 1 - Befolkningstabeller Øvrige byer Uden for Fingerbyen Landområde Inden for 4. grønne ring i øvrigt Kommunecenter Sommerhusområder Lufthavnsområder i alt Hovedstadsområdet i alt Befolkning 2006 Kommuner / egne Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsomådet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 53

54 Bilag 1 - Befolkningstabeller Befolkningsfordeling 2006 Fingerbyen m fra station /1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation stationer m m m fra station Ii alt Øvrige >1000/1200 Grønne kiler % % % % % % % Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsomådet i alt Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1F Relativ fordeling af kommunernes befolkning 2006 på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 54 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

55 Bilag 1 - Befolkningstabeller Bilag 1 F Uden for Fingerbyen Befolkningsfordeling 2006 Befolkning 2006 fordelt på kommuner og efter nærhed til station (procent af befolkning 2006 i kommunen) Landområde Sommer- Kommunecenter byer grønne ring i øvrigt områder områder i alt området i alt Kommuner / egne Øvrige Inden for 4. hus- Lufthavns- Hovedstads- % % % % % % % % Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsomådet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 55

56 1. Befolkning og boligbyggeri Befolkningsvækst Fingerbyen m fra station /1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation Øvrige stationer m m >1000/1200m fra station I alt Grønne kiler Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Note: Befolkningen med bopæl i sommerusområde i gl. Stevns Kommune er i 1990 henført til landområdet i øvrigt, hvilket medfører, at den beregnede vækst er lavere for landområdet iøvrigt og højere for sommerhusområder end den faktiske Endvidere omfatter øvrige byområder i gl. Stevns kommune alene Hellested, Klippinge og Rødvig Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1G Befolkningsvækst fra 1990 til 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 56 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

57 Øvrige byer Uden for Fingerbyen Landområde Inden for 4. grønne ring i øvrigt 1. Befolkning og boligbyggeri Kommunecenter Sommerhusområder Lufthavnsområder I alt Hovedstadsområdet I alt Befolkningsvækst Kommuner / egne Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 57

58 Bilag 1 - Befolkningstabeller Relativ befolkningsvækst Fingerbyen m fra station /1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation Øvrige stationer m m >1000/1200 m fra station I alt Grønne kiler Centralkommunerne Frederiksberg 3,6 8,6 4,2-47,1 6,9 København 7,7 6,3 7,2 6,7 6,9 110,3 I alt 7,0 6,8 7,0 6,7 6,9 110,3 Nære forstæder Dragør 3,9 3,9 8,1 Gentofte 5,6 5,3 3,5 8,1 4,9-6,8 Gladsaxe -2,4-2,6 0,4-0,2 4,2 1,0-2,5 Herlev 3,3 2,1-0,3 0,4 1,0 15,3 Lyngby-Taarbæk 3,5 1,7 7,4 2,1 5,6 4,8-9,0 Tårnby -13,9-1,5-2,5 2,1 5,0-0,4 11,9 I alt -1,2 2,3 2,4 1,1 4,3 2,6-1,0 Vestegnen Albertslund -9,3-3,9-8,7-4,1-5,2-22,4 Brøndby -6,6-3,4 7,2 7,3-5,4 0,6 50,7 Glostrup 8,2-9,3 1,3-0,8 9,0 5,2 65,4 Hvidovre 0,1 2,8 4,9-0,9 1,8-9,0 Høje-Taastrup 7,2 3,0 2,4 3,6 5,2 3,9-16,6 Ishøj 2,5-2,1-7,5-6,5-1,0 13,3 Rødovre 4,0 7,8 5,8 5,2 1,1 3,2-6,7 Vallensbæk -2,6 21,4-10,3 5,0 3,7 2,1 I alt 2,8-1,4 3,9-0,3 0,7 1,5-4,6 Nordøst Fredensborg -3,7 10,6-1,1-3,9 1,0 1,0 16,3 Helsingør 5,7 2,7 6,3 2,9 8,4 6,5 53,4 Hørsholm 8,9 9,3 0,9-0,6 6,1 5,2 1,0 Rudersdal 5,9 1,6 8,1 1,8 5,1 5,1 9,2 I alt 5,3 5,6 3,9 0,3 5,8 4,8 11,9 Nord Allerød 15,3 8,4 2,4 5,9 7,0-5,2 Frederiksværk-Hundested Furesø 12,0 1,8-0,5-3,0 26,7 8,7 15,4 Gribskov Hillerød 3,3 9,4 3,2 19,7 16,2 I alt 10,5 1,8 2,1-0,6 17,9 10,9 6,5 Nordvest Ballerup -5,7-0,6 4,1 11,2 4,9 3,2 6,3 Egedal 19,5 10,4 10,4 6,4 23,8 14,1 17,0 Frederikssund 32,7 17,6-4,0 10,9 13,3 I alt 7,3 3,8 8,4 6,7 10,8 8,4 12,0 Vest Lejre Roskilde 30,3 12,4 13,3 12,9 14,2 11,6 I alt 30,3 12,4 13,3 12,9 14,2 11,6 Syd Greve 25,2 13,7 3,8 0,2 1,3 6,1-11,8 Køge 16,7 36,0 9,1 7,1 8,8 11,2 32,4 Solrød 4,0 30,9 4,6-0,5 21,6 11,3 31,9 Stevns I alt 18,6 29,1 5,1 2,2 5,9 8,7-6,4 Hovedstadsområdet i alt 6,6 5,6 5,0 2,0 6,5 5,7 13,6 Note: Befolkningen med bopæl i sommerusområde i gl. Stevns Kommune er i 1990 henført til landområdet i øvrigt, hvilket medfører, at den beregnede vækst er lavere for landområdet i øvrigt og højere for sommerhusområder end den faktiske. Endvidere omfatter øvrige byomåder i gl. Stevns Kommune alen Hellested, Klippinge og Rødvig. Kilde: Danmarks Statistik, Kvadratnetsdata bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 1H Relativ befolkningsvækst fra 1990 til 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 58 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

59 Øvrige byer Uden for Fingerbyen Landområde Inden for 4. grønne ring i øvrigt Bilag 1 - Befolkningstabeller Kommunecenter Sommerhusområder Lufthavnsområder i alt Hovedstadsområdet i alt Relativ befolkningsvækst Kommuner / egne Centralkommunerne 6,9 Frederiksberg 69,4 99,5 7,2 København 69,4 99,5 7,1 I alt Nære forstæder 23,0 25,2 9,3-14,8 20,8 7,0 Dragør 16,0-1,8 4,9 Gentofte -12,5-2,7 0,9 Gladsaxe 24,1 1,2 Herlev 276,7 0,8 4,7 Lyngby-Taarbæk 7,1-53,2 3,0-0,3 Tårnby 23,0 24,7 9,3-41,6 11,4 2,8 I alt Vestegnen -25,0-22,5-5,5 Albertslund 50,7 0,7 Brøndby 65,4 5,3 Glostrup -9,0 1,8 Hvidovre 8,9 2,8 7,2-69,2 2,0 3,7 Høje-Taastrup 31,7 19,5 22,4 0,8 Ishøj 80,0-3,2 3,2 Rødovre 18,0 13,5 4,1 Vallensbæk 15,5 7,9 7,2-69,2 6,3 1,6 I alt Nordøst 12,5 5,1 10,7 11,1 4,1 Fredensborg 13,2 9,1 82,2 15,1 8,5 Helsingør -7,8-2,8 4,9 Hørsholm 6,9-29,3 28,8 200,0 8,6 5,3 Rudersdal 12,5 11,7-29,3 8,9 82,6 12,1 6,0 I alt Nord 21,3 15,1 30,0 16,3 9,4 Allerød 6,0 12,3 11,7 106,0 13,9 13,9 Frederiksværk-Hundested 53,0 20,4 9,0 Furesø 13,7 8,3 6,6 50,7 15,1 15,1 Gribskov 45,1 19,7 10,2 151,4 19,5 17,3 Hillerød 10,9 14,0 53,0 9,3 67,2 15,6 13,3 I alt Nordvest -15,2-100,0 5,1 3,2 Ballerup 3,3 15,5 13,7 53,3 10,7 13,2 Egedal 20,4 20,6 4,8 91,9 19,3 16,8 Frederikssund 20,4 8,3 14,3 6,9 83,0 16,5 10,5 I alt Vest 24,6 2,3 6,0 89,9 11,8 11,8 Lejre 31,8 1,4 14,0-6,3 500,0 14,7 14,4 Roskilde 29,2 1,7 9,4 81,1 500,0 13,4 13,8 I alt Syd 1,8 9,4 7,1 0,5 5,2 Greve 41,0 8,7 9,2 104,2 12,2 11,7 Køge 9,3 3,6 8,5 10,4 Solrød 8,2 5,7 7,9 153,7 10,4 10,4 Stevns 18,5 6,9 9,4 8,1 151,0 9,7 9,1 I alt 17,5 8,6 19,8 8,6 75,2-29,7 13,8 6,9 Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 59

60 Bilag 2 - Boligtabeller Boliger 2006 Fingerbystrukturens delområder m fra station Knudepunktsstation /1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Håndfladen Centralkommunerne Håndfladen - Nord Håndfladen - Vest Håndfladen - Syd I alt Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger I alt Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt I alt Fingerbyen Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler Ydre kiler I alt Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Fredensborg Frederiksværk Gilleleje Græsted Helsinge Hundested Jægerspris Skibby Skævinge Slangerup Kommunecentre Syd Borup Hårlev Jyllinge Kirke Hvalsø Kirke Hyllinge Lejre Store Heddinge Viby I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

61 Bilag 2 - Boligtabeller Boliger 2006 Fingerbystrukturens delområder m fra station Knudepunktsstation /1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler Øvrige byområder Nord Øvrige byområder Syd I alt Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring Landområdet i øvrigt Nord Landområdet i øvrigt Syd I alt Sommerhuse Sommerhusområde i kiler Sommerhusområde Nord Sommerhusområde Syd I alt Andet (lufthavne) Det øvrige hovedstadsområde ialt Uden for Fingerbyen i alt Hovedstadsområdet i alt Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2A Boliger 2006 fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 61

62 Bilag 2 - Boligtabeller Boligfordeling 2006 Fingerbystrukturens delområder m fra station /1.200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Håndfladen Centralkommunerne Håndfladen - Nord Håndfladen - Vest Håndfladen - Syd I alt Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger I alt Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt I alt Fingerbyen Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler Ydre kiler I alt Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Nord Fredensborg Frederiksværk Gilleleje Græsted Helsinge Hundested Jægerspris Skibby Skævinge Slangerup Kommunecentre Syd Borup Hårlev Jyllinge Kirke Hvalsø Kirke Hyllinge Lejre Store Heddinge Viby I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

63 Bilag 2 - Boligtabeller Boligfordeling 2006 Fingerbystrukturens delområder m fra station /1.200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler Øvrige byområder Nord Øvrige byområder Syd I alt Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring Landområdet i øvrigt Nord Landområdet i øvrigt Syd I alt Sommerhuse Sommerhusområde i kiler Sommerhusområde Nord Sommerhusområde Syd I alt Andet (lufthavne) Det øvrige hovedstadsområde i alt Uden for Fingerbyen i alt Hovedstadsområdet i alt Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2B Boliger 2006 fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 63

64 Bilag 2 - Boligtabeller Boligbyggeri Fingerbystrukturens delområder m fra station Knudepunktsstation /1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Håndfladen Centralkommunerne Håndfladen - Nord Håndfladen - Vest Håndfladen - Syd I alt Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger I alt Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt I alt Fingerbyen Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler Ydre kiler I alt Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Nord Fredensborg Frederiksværk Gilleleje Græsted Helsinge Hundested Jægerspris Skibby Skævinge Slangerup Kommunecentre Syd Borup Hårlev Jyllinge Kirke Hvalsø Kirke Hyllinge Lejre Store Heddinge Viby I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

65 Bilag 2 - Boligtabeller Boligbyggeri Fingerbystrukturens delområder m fra station Knudepunktsstation /1.200 m fra station Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler Øvrige byområder Nord Øvrige byområder Syd I alt Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring Landområdet i øvrigt Nord Landområdet i øvrigt Syd I alt Sommerhuse Sommerhusområde i kiler Sommerhusområde Nord Sommerhusområde Syd I alt Andet (lufthavne) Det øvrige hovedstadsområde i alt Uden for Fingerbyen i alt Hovedstadsområdet i alt Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2C Nybyggede boliger fra 1994 til 2006 fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 65

66 Bilag 2 - Boligtabeller Andel af boligmassen 2006 opført Fingerbystrukturens delområder m fra station /1.200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Håndfladen Centralkommunerne 3,7 2,6 4,4 3,0 3,2 Håndfladen - Nord 1,3 0,8 2,6 2,2 1,8 Håndfladen - Vest 3,3 2,6 3,6 2,1 2,8 Håndfladen - Syd 0,2 2,1 2,2 10,0 3,3 I alt 3,5 2,4 3,9 2,8 3,0 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 1,3 7,4 4,5 2,2 8,2 6,5 Indre Hillerødfinger 7,8 2,3 4,7 3,0 3,3 4,0 Indre Farumfinger 2,9 2,2 1,1 1,1 14,7 5,2 Indre Frederikssundsfinger 0,4 6,0 6,0 6,6 4,0 4,4 Indre Roskildefinger 4,9 0,3 4,3 2,8 4,1 3,6 Indre Køgefinger 7,3 3,7 6,5 5,3 9,0 6,4 Indre Amagerfinger 4,1 5,1 2,7 2,7 4,9 4,5 I alt 4,7 3,2 4,5 3,3 5,7 4,7 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 2,7 9,5 6,2 4,5 7,5 6,8 Ydre Hillerødfinger 5,3 8,1 2,4 14,7 12,0 Ydre Frederikssundsfinger 12,6 12,2 13,1 9,3 13,7 12,7 Ydre Roskildefinger 25,2 1,4 10,8 3,9 8,2 9,3 Ydre Køgefinger 11,5 17,6 3,2 5,2 7,4 7,9 I alt 12,0 12,0 7,6 4,9 10,0 9,3 I alt Fingerbyen 4,5 3,0 4,6 3,9 6,1 4,5 Uden for Fingerbyen Grønne kiler Indre kiler og kystkiler 16,2 16,2 Ydre kiler 6,3 6,3 I alt 12,7 12,7 Det øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Nord Fredensborg 9,0 9,0 Frederiksværk 8,4 8,4 Gilleleje 14,7 14,7 Græsted 6,2 6,2 Helsinge 14,3 14,3 Hundested 8,6 8,6 Jægerspris 14,1 14,1 Skibby 14,7 14,7 Skævinge 17,8 17,8 Slangerup 19,6 19,6 Kommunecentre Syd Borup 24,6 24,6 Hårlev 10,8 10,8 Jyllinge 18,7 18,7 Kirke Hvalsø 17,2 17,2 Kirke Hyllinge 37,0 37,0 Lejre 13,0 13,0 Store Heddinge 9,8 9,8 Viby 12,8 12,8 I alt 13,9 13,9 66 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

67 Bilag 2 - Boligtabeller Andel af boligmassen 2006 opført Fingerbystrukturens delområder m fra station /1.200 m fra station Knudepunktsstation Øvrige stationer 600 m m m m >1.000/1.200 m fra station Hovedstadsområdet i alt % % % % % % Øvrige byområder Øvrige byområder i kiler 12,0 12,0 Øvrige byområder Nord 11,2 11,2 Øvrige byområder Syd 9,0 9,0 I alt 10,1 10,1 Landområdet Landområde til og med 4. grønne ring 9,3 9,3 Landområdet i øvrigt Nord 4,2 4,2 Landområdet i øvrigt Syd 3,3 3,3 I alt 4,1 4,1 Sommerhuse Sommerhusområde i kiler 18,2 18,2 Sommerhusområde Nord 6,3 6,3 Sommerhusområde Syd 9,9 9,9 I alt 7,4 7,4 Andet (lufthavne) 84,1 84,1 Det øvrige hovedstadsområde I alt 10,1 10,1 Uden for Fingerbyen I alt 10,1 10,1 Hovedstadsområdet I alt 4,5 3,0 4,6 3,9 7,5 5,2 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2D Andel af boligmassen 2006 opført i perioden fra 1994 til 2006 fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder og afstandsbælter omkring stationerne Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 67

68 Bilag 2 - Boligtabeller Boliger 2006 Fingerbyen m fra station /1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation Øvrige stationer m m >1000/1200 m fra station i alt Grønne kiler Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2E Boliger 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 68 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

69 Bilag 2 - Boligtabeller Uden for Fingerbyen Boliger 2006 Øvrige byer Landområde Inden for 4. grønne ring i øvrigt Kommunecenter Sommerhusområder Lufthavnsområder i alt Hovedstadsområdet i alt Kommuner / egne Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 69

70 Bilag 2 - Boligtabeller Boligfordeling 2006 Fingerbyen m fra station /1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation stationer m m m fra station Ii alt Grønne kiler Øvrige >1000/1200 % % % % % % % Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2F Boliger 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 70 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

71 Bilag 2 - Boligtabeller Uden for Fingerbyen Landområde Hovedstadsområdet i alt Kommunecenter Sommerhusområder Øvrige Inden for 4. Lufthavnsområder byer grønne ring i øvrigt i alt % % % % % % % % Boligfordeling 2006 Kommuner / egne Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 71

72 Bilag 2 - Boligtabeller Boligbyggeri Fingerbyen m fra station /1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation Øvrige stationer m m >1000/1200 m fra station I alt Grønne kiler Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2G Boliger 2006 i kommuner fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 72 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

73 Bilag 2 - Boligtabeller Øvrige byer Uden for Fingerbyen Landområde Inden for 4. grønne ring i øvrigt Kommunecenter Sommerhusområder Lufthavnsområder I alt Hovedstadsområdet i alt Boligbyggeri Kommuner / egne Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 73

74 Bilag 2 - Boligtabeller Andel af boligmassen 2006 opført fra Fingerbyen m fra station /1200 m fra station Kommuner / egne Knudepunktsstation stationer m m m fra station I alt Grønne kiler Øvrige >1000/1200 % % % % % % % Centralkommunerne Frederiksberg 1,5 1,9 5,5 0,0 2,1 København 4,1 2,8 4,3 3,0 3,4 53,2 I alt 3,7 2,6 4,4 3,0 3,2 53,2 Nære forstæder Dragør 7,0 7,0 5,0 Gentofte 0,2 1,0 2,4 4,4 2,0 0,0 Gladsaxe 2,8 0,3 1,9 1,0 2,1 1,9 0,0 Herlev 0,2 1,2 6,2 2,8 2,4 5,3 Lyngby-Taarbæk 7,7 2,7 2,0 1,8 2,3 3,0 0,0 Tårnby 0,7 2,3 2,3 2,7 4,9 3,1 12,0 I alt 3,1 1,3 2,1 2,5 3,5 2,6 2,3 Vestegnen Albertslund 0,1 0,1 0,0 0,6 0,4 2,3 Brøndby 0,0 2,4 7,0 6,9 1,8 4,1 0,0 Glostrup 4,3 0,3 4,7 2,8 8,2 5,7 54,5 Hvidovre 4,6 4,9 3,1 1,3 3,0 6,9 Høje-Taastrup 6,1 0,8 5,6 4,3 5,4 4,6 3,1 Ishøj 2,4 2,8 1,3 1,6 2,5 39,8 Rødovre 0,1 0,3 4,6 0,0 2,0 2,8 0,0 Vallensbæk 1,1 8,6 3,8 8,9 4,8 0,0 I alt 3,5 2,2 4,5 3,6 3,0 3,4 16,9 Nordøst Fredensborg 1,5 12,4 2,9 0,3 1,6 4,1 9,9 Helsingør 2,7 5,9 7,5 5,8 8,5 7,2 0,0 Hørsholm 1,3 7,3 5,2 3,8 10,9 8,4 1,4 Rudersdal 8,0 5,0 10,0 4,5 4,6 5,6 3,6 I alt 3,5 8,0 6,6 4,0 6,7 6,3 4,4 Nord Allerød 10,2 4,2 5,2 9,7 8,7 5,9 Frederiksværk-Hundested Furesø 2,1 4,0 1,2 1,2 16,9 6,9 11,1 Gribskov Hillerød 0,6 10,6 0,8 16,7 13,7 I alt 4,1 4,0 3,5 1,7 15,2 9,9 8,7 Nordvest Ballerup 0,5 6,2 6,9 8,3 5,2 5,4 10,2 Egedal 14,2 11,2 11,7 9,7 17,0 13,1 4,1 Frederikssund 11,9 16,2 3,5 11,7 12,1 I alt 5,3 8,0 10,3 8,1 9,7 8,9 5,7 Vest Lejre Roskilde 25,2 13,3 3,6 8,9 10,5 0,0 I alt 25,2 13,3 3,6 8,9 10,5 0,0 Syd Greve 15,7 23,9 3,7 3,6 6,4 7,8 4,8 Køge 7,0 13,9 1,9 7,1 7,3 7,0 0,0 Solrød 9,4 18,2 5,4 2,9 23,5 11,5 0,0 Stevns I alt 12,8 17,6 3,7 4,7 7,6 8,2 4,3 Hovedstadsområdet i alt 4,5 3,0 4,6 3,9 6,1 4,5 12,7 Kilde: Udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2H Andel af boligmassen 2006 i kommunerne opført fra 1994 til 2006 fordelt på Fingerbyen (herunder afstandsbælter omkring stationerne ) og uden for Fingerbyen (herunder kommunecentre, øvrige byer, landområder mv.) 74 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

75 Bilag 2 - Boligtabeller Uden for Fingerbyen Landområde Hovedstadsområdet i alt Kommunecenter Sommerhusområder Øvrige Inden for 4. Lufthavnsområder byer grønne ring i øvrigt I alt % % % % % % % % Andel af boligmassen 2006 opført fra Kommuner / egne Centralkommunerne 2,1 Frederiksberg 0,0 53,1 3,5 København 0,0 53,1 3,3 I alt Nære forstæder 10,0 5,8 0,0 0,0 8,3 7,2 Dragør 0,0 2,0 Gentofte 0,0 1,9 Gladsaxe 5,3 2,4 Herlev 0,0 0,0 3,0 Lyngby-Taarbæk 0,6 0,0 1,9 3,1 Tårnby 10,0 3,7 0,0 0,0 5,9 2,6 I alt Vestegnen 0,0 2,1 0,4 Albertslund 0,0 4,1 Brøndby 54,5 5,8 Glostrup 100,0 10,0 3,0 Hvidovre 13,7 6,6 3,1 36,4 10,0 5,0 Høje-Taastrup 23,5 10,4 23,0 4,1 Ishøj 0,0 2,8 Rødovre 4,4 3,8 4,8 Vallensbæk 15,0 8,3 3,1 36,4 13,2 3,6 I alt Nordøst 9,0 8,7 4,8 8,0 5,3 Fredensborg 9,8 3,1 1,9 8,4 7,4 Helsingør 6,4 5,0 8,3 Hørsholm 5,8 0,0 4,0 4,2 5,6 Rudersdal 9,0 9,5 0,0 4,2 1,9 7,8 6,5 I alt Nord 14,8 5,7 0,0 11,9 9,5 Allerød 8,5 14,5 4,3 5,7 9,6 9,6 Frederiksværk-Hundested 31,3 14,8 7,1 Furesø 12,9 7,7 4,3 4,0 9,3 9,3 Gribskov 17,8 13,3 3,8 56,3 11,4 13,3 Hillerød 10,9 11,8 31,3 4,3 6,2 9,9 9,9 I alt Nordvest 0,0 9,8 5,5 Ballerup 7,7 15,0 4,5 6,8 7,4 11,8 Egedal 16,9 14,4 3,6 14,5 12,9 12,5 Frederikssund 16,9 10,1 14,8 3,8 13,0 11,4 9,5 I alt Vest 20,6 8,4 3,7 8,5 10,8 10,8 Lejre 16,8 5,8 4,2 25,6 95,0 10,8 10,6 Roskilde 18,1 6,9 3,9 9,9 95,0 10,8 10,7 I alt Syd 8,9 8,1 7,8 7,8 Greve 24,6 11,5 3,6 0,0 11,5 9,0 Køge 10,4 3,9 9,3 10,9 Solrød 10,2 10,3 2,3 10,5 7,2 7,2 Stevns 15,5 10,7 8,1 2,7 10,1 9,3 8,6 I alt 13,9 10,1 9,3 3,7 8,1 84,1 10,1 5,2 Hovedstadsområdet i alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 75

76 Bilag 2 - Boligtabeller Boligbyggeri og ændringer i boligbestand Kommuner / egne Boligbyggeri (byggetilladelser) i følge Danmarks Statistik Boliger opført i følge udtræk fra BBRregistret Forskel Bygningsbestand af boliger i følge BBRregistret Forskel Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Kilde. Danmarks Statistk, Statistikbanken og udtræk fra BBRregistret, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2I Boligbyggeri fra 1994 til 2006 opgjort efter forskellige metoder samt ændringer i boligbestand fra 1994 til Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

77 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Indledning Erhvervs- og arbejdspladsudviklingen er det basale grundlag for udvikling og planlægning i hovedstadsområdet. Fingerplanens mål er bl.a. at sikre de fysiske rammer for en fortsat vækst i hovedstadsområdet, en balanceret regional udvikling inden for hovedstadsområdet, og at en større del af arbejdspladserne forskydes til de stationsnære kerneområder. Arbejdspladsudviklingen og forskydningen mellem sektorer og brancher påvirker behovet for nyt erhvervsbyggeri, udbuddet af erhvervsejendomme og by- og erhvervsområdernes omdannelsesbehov. Disse forhold er traditionelt i fokus for planlægningen. Planlægningens opgave er endvidere at sikre, at by- og erhvervsområderne fortsat tilbyder eksisterende erhvervsvirksomheder gode udviklingsbetingelser. Lokaliseringen af arbejdspladserne har stor betydning for det geografiske pendlingsmønster og for valget af transportmidler. Pendlingsanalyserne viser, at lokalisering af arbejdspladser i en kommune har betydning for flere arbejdstagere uden for kommunen end inden for. Stationsnær lokalisering indebærer, at arbejdspladser er tilgængelige med højklasset kollektiv transport. Det sikrer, at de er tilgængelige for alle, og at miljøvenlige transportformer spiller en større rolle i den daglige transport. Sammenfatning Arbejdspladsudvikling Set over en længere tidsperiode på godt 20 år har der været væsentlige omskiftninger i udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet, herunder i forhold til udviklingen i det øvrige land, bl.a. i Østjylland og på det øvrige Sjælland. Samlet over den seneste 12 årsperiode - fra 1994 til har der været en betydelig vækst i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet på 10%. Samlet set over de 12 år har væksten i hovedstadsområdet været kraftigere end i landet som helhed, herunder i Østjylland og på det øvrige Sjælland. I de seneste 4 år - fra 2002 til har der imidlertid været tilbagegang i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet. Tilbagegangen har været kraftigere end i landet som helhed, hvor antallet af arbejdspladser er fortsat med at vokse i Østjylland og på det øvrige Sjælland, begge steder især i de større byer. Hovedstadsområdet har i de seneste 4 år fra 2002 til 2006 bl.a. tabt pusten inden for den store vækstbranche forretningsservice, som fortsætter med at vokse i Østjylland. Tilbagegangen i antal arbejdspladser inden for offentlig administration er tiltaget i hovedstadsområdet og afsvækket i den øvrige del af landet. Arbejdspladsudviklingen varierer stærkt mellem de enkelte brancher. Det helt store vækstområde har været forretningsservice - med en vækst på arbejdspladser eller næsten 70% i de 12 år fra 1994 til Offentlige institutioner er det andet store vækstområde mens offentlig administration og en række industribrancher tegner sig for store tilbagegange i antallet af arbejdspladser. Alle egne - de 8 kommunegrupper - har fået del i arbejdspladstilvæksten inden for de seneste 12 år. Der tegner sig en relativt balanceret regional udvikling, hvor Centralkommunerne trods fornyet vækst i forhold til tidligere årtier ingenlunde er løbet med hele udviklingen, men har haft en vækst i antal arbejdspladser. som kun ligger lidt under gennemsnittet for hovedstadsområdet. Den betydelige decentralisering af arbejdspladser, som fandt sted gennem 1970 erne og 1980 erne, er ophørt, men de største vækstrater findes i de ydre egne mod Syd, Vest og Nordvest. Trods byomdannelsens tiltagende betydning har arbejdspladsudviklingen været lidt svagere i de tidligst udbyggede egne, end i de egne hvor der fortsat inddrages ny jord til byformål. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 77

78 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Lokaliseringen af arbejdspladserne i hovedstadsområdet understøtter ikke i tilstrækkeligt omfang brugen af kollektiv transport. Blot 40% af hovedstadsområdets arbejdspladser lå i 2006 inden for luftlinieafstande op til 600 m fra en eksisterende eller politisk besluttet station på S-bane-, regionaltog- eller metronettet inkl. den kommende metrocityring, ifr. Bilag B i Fingerplan Yderligere 20% lå mellem 600 m og m fra en station, mens de sidste 40% lå længere end 1 km fra nærmeste station. Kun i Centralkommunerne var der høj grad af sammenhæng mellem lokalisering af arbejdspladser og betjening med skinnebåren kollektiv transport. I Centralkommunerne lå 75% af arbejdspladserne inden for 600 m fra en station, mens det i byfingrene kun var 24-25% af arbejdspladserne. Godt to tredjedel af alle stationsnære arbejdspladser i hovedstadsområdet ligger i Centralkommunerne. Modsat intentionerne i den overordnede planlægning siden Regionplan 1989 er der ikke sket en forskydning af arbejdspladserne til stationsnære områder i perioden fra 1994 til Den svageste arbejdspladstilvækst fra 1994 til 2006 har været i afstandsbæltet op til 600 m fra station. Betragtes de 17 år siden Regionplan 1989 er antallet af arbejdspladser tilmed faldet i afstandsbæltet op til 600 m fra en station. Erhvervsbyggeri Erhvervsbyggeriet i hovedstadsområdet nåede en foreløbig kulmination i de første år efter århundredeskiftet, mens erhvervsbyggeriet i 2005 og 2006 har været kendetegnet ved afmatning. De seneste 12 år er der i gennemsnit årligt opført i alt etagemeter til erhvervsformål i hovedstadsområdet, hvoraf etagemeter kontor, ca etagemeter andet intensivt erhvervsbyggeri (detailhandel, hotel mv.) og ca etagemeter ekstensivt erhvervsbyggeri (lager- og produktionslokaler). Alle egne har fået del i erhvervsbyggeriet. Som med arbejdspladsudviklingen tegner der sig en relativt balanceret regional udvikling af erhvervsbyggeriet. Kontorbyggeriets fordeling i regionen er ikke tilsvarende balanceret. Det er langt fra alle egne, der har fået del i de seneste 12 års kontorbyggeri. Der har været en klar overvægt af kontorbyggeri i de centrale dele af det storkøbenhavnske område og i relativt få kommuner udenfor. Københavns Kommune tegner sig for halvdelen af det samlede kontorbyggeri (mod samlet en fjerdedel af erhvervsbyggeriet). Kommuner som Gentofte, Gladsaxe og Ballerup har også klar overvægt af kontorbyggeri, mens f.eks. Syd-kommunerne tegner sig for 1% af kontorbyggeriet, mod 10% af erhvervsbyggeriet og Vest-kommunerne tegner sig for 2% af kontorbyggeriet, mod 6% af erhvervsbyggeriet. Kontorbyggeriet er kun i begrænset omfang opført inden for gangafstande til stationerne, således som det siden 1989 har været intentionen i den overordnede planlægning. Kun knapt 40% af det samlede etageareal på 1,8 mio. etagemeter, som er opført i perioden fra 1993 til og med 2004, er placeret inden for luftlinieafstand på 600 m fra en i dag eksisterende eller politisk besluttet station. I Centralkommunerne er andelen godt 50%, mens andelen i de 32 øvrige kommuner samlet set er godt 25%. Det meste nye kontorbyggeri er således opført, hvor det ikke giver positive trafikale eller miljømæssige effekter, men alene understøtter brugen af bil i den daglige transport mellem bolig og arbejde. I 12 års perioden fra 1993 til 2004 er der i gennemsnit opført 10 større kontorbygninger om året i Centralkommunerne og uden for Centralkommunerne. De nye regler for stationsnær lokalisering i Fingerplanen omfatter alene større kontorbygninger, defineret som bygninger med mindst etagemeter. 78 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

79 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri De større kontorbyggerier er yderligere koncentreret til færre kommuner. I 2/3 af hovedstadskommunerne er der i løbet af 12 år nyopført maksimalt 3 større kontorejendomme, dvs. maksimalt 1 hvert 4. år. I adskillige af disse kommuner er der ikke opført en eneste større kontorejendom i de 12 år. Nye mellemstore og mindre kontorejendomme er mere jævnt fordelt mellem egne og kommuner. Blandt egnene er der opført flest i Vestegnskommunerne, blandt kommunerne flest i Roskilde. Kun godt 20% af etagearealet i de i 12 årsperioden nyopførte mellemstore og mindre kontorejendomme ligger inden for 600 m fra en station. Lokaliseringen af kontorbygninger med mindre end etagemeter er med de nye regler i Fingerplan 2007 fuldt ud blevet en kommunal kompetence. Arbejdspladsudviklingen Udviklingen i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet I 2006 var der lige godt 1 mio. arbejdspladser i hovedstadsområdet. Antal arbejdspladser voksede i perioden fra 1994 til 2006 med knapt arbejdspladser i hovedstadsområdet, eller 10,1%. 1,2 mio. arbejdspladser 1,0 0,8 Roskilde Amt og Stevns Kommune Frederiksborg Amt 0,6 0,4 Københavns Amt 0,2 Centralkommunerne Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.1 Antal arbejdspladser i hovedstadsområdet 1984 til 2006 Siden årtusindeskiftet har antallet af arbejdspladser ligget omkring 1 mio. arbejdspladser. Fra 1994 steg antallet af arbejdspladser år for år frem til 2002, hvor antallet foreløbigt kulminerede med godt arbejdspladser. Herefter faldt antallet af arbejdspladser de to efterfølgende år frem til 2004 for atter at vokse frem til Samlet har der i perioden 1994 til 2006 været en vækst i hovedstadsområdet på arbejdspladser, fordelt med en vækst på frem til 2002 og en tilbagegang på arbejdspladser fra 2002 til I den samlede 12 års periode fra 1994 til 2006 voksede antallet af arbejdspladser kraftigere i hovedstadsområdet (10,1%) end i landet som helhed (6,7%). Væksten i hovedstadsområdet var også kraftigere end i Østjylland som helhed (8,3% i Århus og Vejle Amter), men svagere end i de større byer i Østjylland (13,4%). Arbejdspladstilvæksten var væsentlig kraftigere end på det øvrige Sjælland (3,8%), men svagere end i enkelte af de større bykommuner (Holbæk og Kalundborg). Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 79

80 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladsvækst Pendlingsregion % % % København (Sjælland excl. Holbæk-Kalundborgegnen) -1,3 10,8 0,6 3 større byregioner (byer > indbyggere) 5,9 8,5 0,9 10 mellemstore byregioner (byer ml indb.) 7,0 5,8 1,2 8 små byregioner (byer ml indbyggere) 4,7 3,1-1,0 Mindre byer 0,4 1,4-3,7 Danmark som helhed 2,7 7,4 0,2 Note: Tal fra og stammer fra Landsplanredegørelsen Ajourført af BLST. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.1 Relativ vækst i antal arbejdspladser i pendlingsregioner i Danmark i perioder fra 1984 til 2006 Billedet af et relativt stærkt hovedstadsområde holder ikke helt, når der alene ses på udviklingen i de seneste 4 år. Siden 2002 har tilbagegangen i antal arbejdspladser været en anelse større i hovedstadsområdet (-1,5%) end i landet som helhed (-1,0%). Antal arbejdspladser er fortsat med at vokse i Østjylland (+1,0%), herunder især de større byer (+2,2%), og på det øvrige Sjælland (+0,6%), herunder i Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Sorø og Næstved Kommuner. Landsplanredegørelsen 2003 identificerede 34 pendlingsregioner i Danmark. Landsplanredegørelsen opgjorde den relative vækst i antal arbejdspladser i perioderne fra 1984 til 1993 og fra 1993 til 2001 på grupperinger af pendlingsregionerne bestemt af størrelsen af hovedbyen. Denne opgørelse er i tabel 2.1 ajourført med arbejdspladsudviklingen i perioden fra 2001 til Opgørelsen i Landsplanredegørelsen 2003 viste et markant skift både i den nationale og regionale udvikling i antal arbejdspladser. En moderat vækst på landsplan og tilbagegang i antal arbejdspladser i den storkøbenhavnske pendlingsregion i perioden fra 1984 til 93 var vendt til en meget markant vækst i perioden fra 1993 til 2001 på landsplan og især i den storkøbenhavnske pendlingsregion, som i den periode havde landets kraftigste vækst. Et nyt skift indtræder i perioden fra 2001 til På landsplan er der sket en stærk afdæmpning af væksten, som nærmer sig stagnation. Væksten er lidt større i den storkøbenhavnske pendlingsregion, men beskeden, og svagere end væksten i de større og mellemstore byregioner i resten af landet. I de mindre byer og byregioner har der været fald i antal arbejdspladser. Udviklingen i hovedstadsområdet har på en række områder tabt pusten mere end i resten af landet. Et eksempel er forretningsservice, som gennem de seneste årtier har været den store vækstbranche såvel i Danmark som i hovedstadsområdet. Fra 1994 til 2002 steg antallet af arbejdspladser inden for forretningsservice med 67% i hovedstadsområdet og 56% i resten af landet. I de seneste 4 år - fra 2002 til steg arbejdspladstallet inden for forretningsservice kun med 1% i hovedstadsområdet, mens antallet af arbejdspladser i brancheområdet voksede med 13% i resten af landet. Et andet eksempel er arbejdspladsudviklingen inden for offentlig administration. Fra 1994 til 2002 faldt antal arbejdspladser inden for offentlig administration kun med 13% i hovedstadsområdet, mod 23% i resten af landet. Fra 2002 Arbejdspladser Hovedstadsområdet Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser fordeling i % Arbejdspladser fordeling i % Udvikling Vækst i % -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.2 Arbejdspladser i hovedstadsområdet 1994 og 2006, fordelt på syv hovedbrancher. 80 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

81 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Væksterhverv i Hovedstadsområdet 160 tusinde arbejdspladser Forretningsservice Sociale institutioner Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Foreninger, kultur og renovation Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Kemisk industri og plastindustri Autohandel, service og tankstationer Udlejning og ejendomsformidling Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.2 Brancher med vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet Stabile erhverv i Hovedstadsområdet 160 tusinde arbejdspladser Engroshandel (- biler) Undervisning Sundhedsv;sen Transport Finansiering og forsikring Post og tele Råstofudvinding Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.3 Brancher med stagnation i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet til 2006 var tilbagegangen i antal arbejdspladser af samme størrelsesorden i hovedstadsområdet som i resten af landet, hhv. 8% og 7%. Den årlige tilbagegang i antal arbejdspladser inden for offentlig administration er tiltaget i hovedstadsområdet og aftaget i resten af landet. Brancher i vækst og brancher i tilbagegang Finans mv. har i perioden fra 1994 til 2006 såvel i hovedstadsområdet som i landet som helhed været den store vækstbranche på hovedbrancheniveau (7 hovedbrancher). Med en vækst i hovedstadsområdet på arbejdspladser tegner Finans mv. sig for 2 / 3 af den samlede nettovækst i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet i perioden fra 1994 til Den relative vækst har været på 43% i løbet af de 12 år, eller 4 gange så kraftig som arbejdspladstilvæksten som helhed i hovedstadsområdet. Finans mv. er med godt arbejdspladser den næststørste hovedbranche i hovedstadsområdet. Kun Offentlig service har flere arbejdspladser. Finans mv. omfatter tre underbrancher på 27-brancheniveau: finansiering og forsikring, udlejning og ejendomsformidling og forretningsservice. Langt hovedparten af hovedbranchens arbejdspladser er inden for forretningsservice, som med en vækst på arbejdspladser - fra i 1994 til i eller en vækst på 69%, stort set tegner sig for hele hovedbranchens vækst. Inden for finansiering og forsikring har antal arbejdspladser derimod været stagnerende - området er kendetegnet ved omfattende fusioner og rationalisering - mens den relativt lille underbranche udlejning og ejendomsformidling har haft en pæn vækst på godt arbejdsplader. Finans mv. tegner sig samlet for 20% af arbejdspladserne i hovedstadsområdet, hvoraf underbranchen forretningsservice alene tegner sig for de 14%. Arbejdspladserne inden for Finans mv. er overvejende kontorarbejdspladser, men omfatter også service som rengøring mv. Arbejdsfunktionsmæssig er branchen - som de øvrige brancher - en me- Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 81

82 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri get blandet branche, idet den omfatter såvel specialistviden inden for IT, mangement og ingeniørfagene som ikke faglærte funktioner. Offentlig service er den største hovedbranche i hovedstadsområdet med arbejdspladser, eller 37% af det samlede antal arbejdspladser i I perioden fra 1994 til 2006 er antal arbejdspladser inden for Offentlig service vokset med godt , eller 7,5%, hvilket dog er svagere end den samlede vækst i antal arbejdspladser på 10,1%. Offentlig service tæller underbrancherne offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner og foreninger, kultur og renovation (herlig kategori: kultur og renovation!!). Antallet af arbejdspladser inden for offentlig administration er faldet ganske betydeligt med i alt , eller godt 20% i perioden fra 1994 til Den årlige reduktion har været særlig stor siden De øvrige underbrancher inden for Offentlig service har haft en betydelig vækst. Størst inden for sociale institutioner, som er den klart største af underbrancherne med i alt arbejdspladser i Væksten inden for sociale institutioner har i perioden 1994 til 2006 været på arbejdspladser (24%) i hovedstadsområdet, mens væksten inden for foreninger, kultur og renovation har været på arbejdspladser (16%), inden for undervisning arbejdspladser (10%) og endelig inden for sundhedsvæsen arbejdspladser (8%). Efter 2002, hvor det samlede antal arbejdspladser i hovedstadsområdet er faldet svagt, og hvor der har været et betydeligt fald inden for offentlig administration (-8%), har der fortsat været vækst inden for de øvrige underbrancher i Offentlig service. Størst inden for sundhedsvæsen med 7%, mens væksten inden for de øvrige underbrancher har ligget på 2-4%. Arbejdspladserne inden for offentlig administration er kontorarbejdspladser, mens arbejdspladserne inden for de øvrige underbrancher overvejende er institutionsarbejdspladser, men i et vist omfang også kontorarbejdspladser. Handel mv. er den tredjestørste hovedbranche med arbejdspladser, eller 19% af arbejdspladserne i hovedstadsområdet. Væksten har været på 12,8% i perioden fra 1994 til 2006 eller lidt over gennemsnittet. Handel mv. omfatter underbrancherne autohandel, service og tankstationer, engroshandel undtagen biler, detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler og hoteller og restauranter. Bortset fra engroshandel, hvor arbejdspladstallet er faldet svagt, har der været vækst inden for de øvrige underbrancher i perioden fra 1994 til Væsentligt over gennemsnittet inden for hoteller og restauranter (44%), men også vækst pænt over gennemsnittet inden for detailhandel (19%), mens væksten inden for autohandel mv. (11%) svarer til gennemsnittet. Arbejdspladserne inden for Handel mv. findes udover i kontorlokaler primært i en række andre lokaletyper. Industri har trods årtier med fald i antal arbejdspladser fortsat knapt arbejdspladser i hovedstadsområdet. Knapt hver tiende arbejdsplads i hovedstadsområdet er dermed en industriarbejdsplads. Den samlede tilbagegang i antallet af industriarbejdspladser er fortsat i perioden fra 1994 til 2006 med et fald på næsten arbejdspladser (-21%), fra til Der er sket et betydeligt fald i antallet af arbejdspladser inden for alle underbrancher, undtagen inden for underbranchen kemisk industri og plastindustri, som bl.a. omfatter medicinalindustrien. Her har der været en vækst i antal arbejdspladser på 20% - fra til arbejdspladser, således at underbranchen tegner sig for godt hver fjerde industriarbejdsplads. Den største underbranche er fortsat jern- og metalindustrien, som efter et fald i antal af arbejdspladser på (30%) i perioden fra 1994 til 2006 tegner sig for hver tredje industriarbejdsplads. 82 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

83 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Tilbagegangserhverv i Hovedstadsområdet 160 tusinde arbejdspladser Antal arbejdspladser 100 procent Frederiksborg og Roskilde Amt Københavns Amt Offentlig administration Jern- og metalindustri Træ-, papir- og grafisk industri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Landbrug, gartneri og skovbrug Energi- og vandforsyning Sten-, ler- og glasindustri Møbelindustri og anden industri Tekstil- og læderindustri Fiskeri Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.4 Brancher med tilbagegang i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet 25 0 Centralkommunerne Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.5 Relativ fordeling af det samlede antal arbejdspladser i det tidligere HUR-område fra 1970 til 2006 på 3 koncentriske bælter omkring Københavns centrum: Centralkommunerne, Københavns Amt og Frederiksborg og Roskilde amter Kun yderligere to underbrancher inden for Industri har et større antal arbejdspladser: Træ-, papir- og grafisk industri, som formentligt væsentligst omfatter grafik industri, har arbejdspladser, mens føde-, drikke- og tobaksvareindustri har godt arbejdspladser. Disse to underbrancher har haft fald i antal arbejdspladser på hhv. 27% og 41% i perioden fra 1994 til De resterende underbrancher, som alle har haft tilbagegang, er små med mellem og arbejdspladser. Industri efterspørger fortsat overvejende traditionelle produktions- og lagerlokaler i traditionelle erhvervsområder, men dele af industrien efterspørger andre lokaletyper. F.eks. efterspørger store dele af medicinalindustrien kontorlignende lokaletyper, herunder laboratorier, som er byintegrerbare. Transport mv. havde i arbejdspladser, svarende til 7% af arbejdspladserne i hovedstadsområdet. Transporterhvervene har i perioden fra 1994 til 2006 haft en svag vækst på 3,7%. Blandt underbrancherne er transport størst med arbejdspladser, mens post og tele har arbejdspladser. Der har i 12 års perioden samlet set været svag vækst inden for begge underbrancher, men siden 2002 dog tilbagegang i antal arbejdspladser i begge underbrancher. Store dele af transporterhvervene er pladskrævende og efterspørger beliggenheder nær det overordnede motorvejsnet. Bygge- og anlæg mv. har relativt haft den næststørste vækst med 23%. Branchen havde i 2006 godt arbejdspladser, svarende til 5-6% af arbejdspladserne i hovedstadsområdet. Underbranchen bygge og anlæg tegner sig Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 83

84 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser - fordeling % % % % % Centralkommunerne Københavns Amt Frederiksborg og Roskilde Amter HUR-området Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 2.3 Relativ fordeling af det samlede antal arbejdspladser i det tidligere HUR-område fra 1970 til 2006 for næsten alle arbejdspladserne og hele væksten, mens der har været et mindre fald i antal arbejdspladser inden for energi og vandforsyning. Endelig tegner landbrug mv. sig for arbejdspladser i Jordbrugserhvervene tegner sig således for under 1% af arbejdspladserne i hovedstadsområdet og havde i perioden fra 1994 til 2006 en tilbagegang på 19%. Udvikling i antal arbejdspladser i egne (kommunegrupper) og kommuner Mens 1970 erne og 1980 erne var præget af en betydelig decentralisering af arbejdspladser med en forskydning fra Centralkommunerne til omegnskommunerne, har den interne fordeling af arbejdspladserne i hovedstadsområdet siden 1990 været præget af stor stabilitet i forhold til, hvad der kan defineres som 3 koncentriske bælter omkring regionscentrum: 1. Centralkommunerne, 2. Indre forstadsring (Københavns Amt) og 3. Ydre forstadsring (Frederiksborg og Roskilde Amter). Mønsteret med en relativ stor geografisk stabilitet genfindes, når der ses på arbejdspladsudviklingen i de 8 egne (kommunegrupper) i perioden fra 1994 til Alle 8 egne (kommunegrupper) har således haft vækst i antal arbejdspladser i 12 års perioden. Vækstraterne varierer ganske vist mellem 5% og 20%, men indebærer ikke afgørende forskydninger i arbejdspladsernes lokalisering. Lokale udbygninger af nyere erhvervsområder som f.eks. Lautrupparken i Ballerup og Tuborg-området i Gentofte slår igennem i arbejdspladsudviklingen på egns- og kommuneniveau. Den relativt største vækst i antal arbejdspladser i perioden fra 1994 til 2006 har været i Nordvestkommunerne (20% - med Ballerup som den store vækstkommune), Vest-kommunerne (17%), Syd-kommunerne (14%) og Nære forstæder (12% - med Gentofte som den helt store vækstkommune), mens Nord-kommunerne (10% - dog stor vækst i Hillerød og Gribskov) har haft en relativ vækst som hovedstadsområdet som helhed. Centralkommunerne (8,2%) og Vestegnen (8,1% - stor vækst i Brøndby og Høje-Taastrup) har haft lidt lavere vækst end gennemsnittet for hovedstadsområdet, mens den relative vækst har været svagest i Nordøstkommunerne (5%). Den samlede periode fra 1994 til 2006 har således været kendetegnet ved stabilitet - eller en ganske svag decentralisering - i arbejdspladsernes geografiske fordeling med en mindre forskydning af arbejdspladser mod især vest og syd. Den meget synlige store erhvervsbyggeaktivitet i Centralkommunerne indebærer således alene, at Centralkommunerne nu har en udvikling i antal arbejdspladser, der stort set svarer til udviklingen i hovedstadsområdet som helhed, hvor der i tidligere årtier er sket en egentlig decentralisering. De 8 egne (kommunegrupper) har forskellige størrelser og forskellig erhvervssammensætning og derfor også forskelligt grundlag for udvikling. Centralkommunerne rummer en meget stor koncentration af arbejdspladser og tegnede sig i 2006 for 37% af hovedstadsområdets arbejdspladser, mens Nære forstæder og Vestegnskommunerne tegnede sig for hver 15% af arbejdspladserne. Tilsammen tegnede de 3 egne med Centralkommunerne og de nærmeste forstadskommuner sig således for 84 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

85 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri 20 til 25% 15 til 20% 10 til 15% 5 til 10% Samtlige brancher - Udvikling i arbejdspladser fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.6 Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i 8 egne i hovedstadsområdet 20 til 30% 10 til 20% 0 til 10% -5 til 0% -10 til -5% Samtlige brancher - Udvikling i antal arbejdspladser 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.7 Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i 34 kommuner i hovedstadsområdet 0 til 5% -5 til 0% Samtlige brancher - Udvikling i antal arbejdspladser fra 2002 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.8 Udvikling i antal arbejdspladser fra 2002 til 2006 i 8 egne i hovedstadsområdet. 10 til 24% 5 til 10% 0 til 5% -5 til 0% -10 til -5% Samtlige brancher - Udvikling i antal arbejdspladser 2002 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.9 Udvikling i antal arbejdspladser fra 2002 til 2006 i 34 kommuner i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 85

86 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri 25 til 30% 20 til 25% 15 til 20% 10 til 15% Finans mv. - Hovedbranchens andel af samtlige arbejdspladser 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.10 Hovedbranchen Finans mv. s andel af samlede antal arbejdspladser 2006 i 8 egne i hovedstadsområdet 30 til 40% 20 til 30% 10 til 20% 0 til 10% Finans mv. - Hovedbranchens andel af samtlige arbejdspladser 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.11 Hovedbranchen Finans mv. s andel af samlede antal arbejdspladser 2006 i 34 kommuner i hovedstadsområdet > 50% 40 til 50% 30 til 40% Finans mv. - Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.12 Finans mv.. Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 inden for hovedbranchen Finans mv. i 8 egne i hovedstadsområdet >50% 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 0 til 20% Finans mv. - Udvikling i antal arbejdspladser 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.13 Finans mv.. Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 inden for hovedbranchen Finans mv. i 34 kommuner i hovedstadsområdet 86 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

87 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% Offentlig service - Hovedbranchens andel af samtlige arbejdspladser 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.14 Hovedbranchen Offentlig service s andel af samlede antal arbejdspladser 2006 i 8 egne i hovedstadsområdet >50% 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 0 til 20% Offentlig service - Hovedbranchens andel af samtlige arbejdspladser 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.15 Hovedbranchen Offentlig service s andel af samlede antal arbejdspladser 2006 i 34 kommuner i hovedstadsområdet 15 til 20% 10 til 15% 5 til 10% 0 til 5% Offentlig service - Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Offentlig service - Udvikling i antal arbejdspladser 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.16 Offentlig service. Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 inden for hovedbranchen Offentlig service i 8 egne i hovedstadsområdet >20% 10 til 20% 0 til 10% -10 til 0% -25 til -10% Figur 2.17 Offentlig service.. Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 inden for hovedbranchen Offentlig service i 34 kommuner i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 87

88 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri 2 / 3 af arbejdspladserne i hovedstadsområdet. De øvrige 5 egne (kommunegrupper) tegnede sig for hver mellem 5% og 8% af arbejdspladserne. Hver af de tre nordlige egne - Nord, Nordøst og Nordvest - rummer flere arbejdspladser end hver af egnene Vest og Syd. Den største vækstbranche Finans mv., som bl.a. rummer forretningsservice har særlige koncentrationer i Centralkommunerne og i Nordvest (med bl.a. Lautrupparken i Ballerup Kommune), hvor branchen tegner sig for hhv. 25% og 21% af samtlige arbejdspladser. Branchen er også velrepræsenteret i de øvrige egne, 18-19% på Vestegnen, i Nordøst og i Nære forstæder, mens der er en del færre i de egne, som ligger længst væk fra regionens centrum: Vest (16%), Nord (13%) og Syd (12%). Den næststørste vækstbranche Offentlig service fylder mest i Centralkommunerne (43%), men næsten lige så meget - om end med langt færre arbejdspladser - i to af egnene længst væk fra centrum: Vest (42%) og Nord (41%). Offentlig service fylder mindst på Vestegnen (29%) og i Nordvest (29%). Den tredjestørste vækstbranche Handel mv. varierer mindre i relativt omfang mellem egnene, og er i modsætning til hvad man måske kunne formode ikke specielt centrumorienteret. Handel mv. fylder mest på Vestegnen (23%), i Syd (22%) og i Nordøst (21%) og mindst i Centralkommunerne (16%). Den største tilbagegangsbranche Industri mv. fylder mest i Nordvest (15%) og Syd (14%), mens den fylder mindst på Vestegnen (9%) - som ofte forbindes med industriarbejdspladser - og i Centralkommunerne (6%). Nære forstæder rummer både absolut og relativt flere industriarbejdspladser end Vestegnen. Medicinalindustrien, som har vækst i antal arbejdspladser, fylder godt i Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Trods årtiers massiv tilbagegang rummer Centralkommunerne fortsat godt industriarbejdspladser. Transporterhvervene fylder mest inde omkring de tætteste byområder: i Nære forstæder (10%), på Vestegnen (9%) og i Centralkommunerne (8%), og mellem 3-6% i de øvrige egne. Bygge- og anlæg er relativt jævnt fordelt mellem egnene (5-10%). Der er dog markant færrest arbejdspladser inden for bygge og anlæg i Centralkommunerne (2%). Centralkommunerne Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Frederiksberg København I alt fordeling i % Hovedstadsområdet fordeling i % Udvikling Frederiksberg København I alt Hovedstadsområdet Vækstrate Frederiksberg -44,6-50,1-24,7 15,1-35,5 19,7 5,8-52,5 0,4 København -26,1-35,2-21,1 14,8-3,9 44,0 7,3-50,0 9,2 I alt -27,5-36,8-21,7 14,8-5,4 41,4 7,1-50,6 8,2 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.4 Antal arbejdspladser i Centralkommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher 2006.Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

89 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Landbrug mv. tegner sig i alle egne for få arbejdspladser, relativt flest mod Syd med 3%. De 7 hovedbrancher rummer alle underbrancher med meget forskellige udviklingsbetingelser og udvikling i antal arbejdspladser i de seneste 12 år. Så udover at de enkelte virksomheder klarer sig forskelligt i konkurrencen, giver forskelle i hovedbranchernes sammensætning i de enkelte egne sig også udslag i forskellig udvikling i antal arbejdspladser inden for de enkelte hovedbrancher i de forskellige egne. Har en egn overvægt af arbejdspladser inden for hovedbrancher i vækst, er det således ikke automatisk ensbetydende med arbejdspladstilvækst i den pågældende egn. Centralkommunerne. Antallet arbejdspladser er vokset med godt i perioden fra 1994 til Set over hele perioden har væksten været lidt svagere i Centralkommunerne (8,2%) end i hovedstadsområdet som helhed (10,1%). I vækstperioden frem til 2002 var den relative vækst næsten lige så stor i Centralkommunerne som resten af hovedstadsområdet, men i perioden fra 2002 til 2004 faldt antal arbejdspladser kraftigere i Centralkommunerne (-4,7%) end i resten af hovedstadsområdet (-2,4%). Så selvom vækstraten var en anelse større i Centralkommunerne fra 2004 til 2006, har tilbagegangen i perioden fra 2002 til 2006 samlet set været større i Centralkommunerne (-2,8%) end i resten af hovedstadsområdet (-0,7%). Hele arbejdspladstilvæksten i Centralkommunerne i perioden fra 1994 til2006 er sket i Københavns Kommune. Relativ set har væksten i Centralkommunerne inden for de tre store hovedbrancher Finans mv., Offentlig service og Handel mv. været af samme størrelsesorden som i hovedstadsområdet som helhed i perioden fra 1994 til Tilbagegangen inden for Industri har været kraftigere end i hovedstadsområdet som helhed, og der har været tilbage- Nære forstæder Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt fordeling i % Hovedstadsområdet fordeling i % Udvikling Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Hovedstadsområdet Vækstrate Dragør -26,9-14,6 53,6 9,3-33,7 38,9 3,0-67,5 4,5 Gentofte 8,9-27,4 89,1 27,4 23,7 101,9 11,3-25,1 24,9 Gladsaxe 0,0-7,1 31,2 8,0-7,4 75,9 4,3-47,3 9,7 Herlev -17,1-18,1-28,3-15,6-8,2 50,9 3,7-69,0-2,6 Lyngby-Taarbæk -25,3-12,6 46,3 17,0-10,0 19,4 5,9-28,7 10,9 Tårnby -40,6 32,9 32,0 31,4 4,6 18,8 11,9-62,1 13,5 I alt -12,5-11,7 37,5 14,1 2,4 51,2 7,1-38,5 12,2 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.5 Antal arbejdspladser i de nære forstadskommuner og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 89

90 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri gang i antal arbejdspladser inden for både Bygge og anlæg mv. og Transport mv., hvor der var hhv. en større og mindre vækst i hovedstadsområdet som helhed i perioden fra 1994 til Nære forstæder. Antal arbejdspladser er steget relativt mere i de nære forstadskommuner i perioden fra 1994 til 2006 end i hovedstadsområdet som helhed. En stor del af den overgennemsnitlige vækst har været i Gentofte Kommune. Men også i Tårnby, Lyngby-Tårbæk og Gladsaxe Kommuner har væksten overgået eller fulgt med gennemsnittet i hovedstadsområdet som helhed i perioden fra 1994 til I Nære forstæder har vækstraten inden for den store vækstbranche Finans mv. ligeledes været over gennemsnittet for hovedstadsområdet som helhed. I Gentofte Kommune er antallet af arbejdspladser inden for Finans mv. fordoblet, hvilket hænger sammen med omdannelsen af Tuborg-området, hvor der i dag bl.a. er flere hovedsæder inden for forretningsservice. Vækstraten inden for Bygge og anlæg har også været over gennemsnittet, mens tilbagegangen inden for Industri har været mere beskeden. Det hænger formentlig sammen med at de nære forstadskommuner huser en del af medicinalindustrien, som har haft vækst i antal arbejdspladser. I de øvrige hovedbrancher er vækstraterne svarende til hovedstadsområdet som helhed. Arbejdspladsudviklingen i Dragør har været beskeden, mens Herlev har haft et mindre fald i antal arbejdspladser. Vestegnen Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt fordeling i % Hovedstadsområdet fordeling i % Udvikling Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Hovedstadsområdet Vækstrate Albertslund -11,4-39,5 66,2-4,0 55,4 14,2-1,0-61,4 2,1 Brøndby -50,0-57,8-0,8 13,1 98,4 94,3 61,7-64,6 21,2 Glostrup -32,6-31,3 5,0 13,6 200,7 8,2-2,5-80,6 6,6 Hvidovre 6,1-4,2 18,3-3,5 60,4 81,9-5,6-54,0 7,7 Høje-Taastrup -4,0-13,2 122,2 0,6 15,3 20,8 7,0-62,2 12,0 Ishøj 23,9-36,5 30,0-18,2 57,6 42,7 8,3-46,5 0,9 Rødovre -37,7-28,3 43,9-15,5-3,5 18,4 2,2-59,8-2,8 Vallensbæk 14,8-67,5 19,9 27,2 256,2 107,3 35,5-64,7 22,1 I alt -4,8-32,5 37,7-0,5 54,9 32,1 6,9-61,7 8,1 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.6 Antal arbejdspladser i Vestegnskommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

91 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Vestegnen. Vestegnskommunerne har tilsammen haft en betydelig vækst i antal arbejdspladser i perioden fra 1994 til 2006 (8,1%), som dog ikke har været helt så kraftig som i hovedstadsområdet som helhed (10,1%). Der er betydelig spredning i vækst og vækstrater mellem Vestegnskommunerne, men kun Rødovre har samlet set tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden fra 1994 til Den store vækst har været i Brøndby og Høje-Taastrup Kommuner. Finans mv., som bl.a. rummer den store vækstbranche forretningsservice, har haft relativt svagere vækst på Vestegnen (32%) end i hovedstadsområdet som helhed (43%). Men der er trods alt skabt næsten flere arbejdspladser inden for denne vækstbranche i de 8 Vestegnskommuner tilsammen. Spredningen i vækstraterne er stor mellem kommunerne. Vallensbæk, Brøndby og Hvidovre har haft meget store vækstrater, Ishøj som gennemsnittet, mens vækstraterne i de øvrige kommuner har været under det halve af gennemsnittet. Bl.a. Høje-Taastrup Kommune har inden for Finans mv. overvægt af arbejdspladser i underbranchen finansiering og forsikring, som har haft stagnation i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet som helhed. Transport, som i hovedstadsområdet som helhed kun har haft en ganske svag vækst, har i Vestegnskommunerne øget antallet af arbejdspladser med ca eller over 50%. Der har specielt været stor tilvækst i antal arbejdspladser inden for transporterhvervene i Brøndby og Glostrup Kommuner, men også i Hvidovre og Albertslund Kommuner har væksten været stor. Der har været en meget betydelig tilbagegang i antallet af industriarbejdspladser. Tilbagegangen i industri overgår væksten inden for transporterhvervene. Den relative tilbagegang i industriarbejdspladser på Vestegnen er væsentlig større end i hovedstadsområdet som helhed. Nordøst Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt fordeling i % Hovedstadsområdet fordeling i % Udvikling Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Hovedstadsområdet Vækstrate Fredensborg -1,1 18,8 25,4 11,2-24,1 48,6 13,2-40,0 14,3 Helsingør -33,2-9,6 42,8 0,1-42,2 34,0 4,6-41,3 1,6 Hørsholm 27,7-15,4 1,9 18,5-32,4 45,4-15,5-39,1 2,2 Rudersdal -23,1-14,9-28,2 0,4-33,7 43,4 7,5-37,5 5,0 I alt -15,4-6,2 3,5 5,0-35,2 42,4 3,6-39,3 5,0 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.7 Antal arbejdspladser i Nordøst-kommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 91

92 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Væksten inden for Offentlig service følger samlet set stort set udviklingen i hovedstadsområdet, men der er betydelig spredning kommunerne imellem. Nordøst. Nordøstkommunerne har samlet set haft den relativt svageste vækst i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet i perioden fra 1994 til 2006, 5% mod 10,1% i hovedstadsområdet som helhed. Nordøstkommunerne har ellers en sammensætning af arbejdspladser på hovedbrancher som stort set svarer til fordelingen i hovedstadsområdet som helhed - dog med en lille overrepræsentation af industriarbejdspladser og en tilsvarende underrepræsentation af arbejdspladser inden for transporterhvervene. Inden for vækstbranchen Finans mv. har vækstraten været lige så stor som i hovedstadsområdet som helhed, mens der har været betydelig svagere vækst inden for Offentlig service og Handel mv. Transport har haft markant tilbagegang og Bygge og anlæg kun meget svag vækst, mens tilbagegangen inden for Industri har været mere beskeden end i hovedstadsområdet som helhed. Mens arbejdspladsudviklingen har været ganske moderat i 3 af kommunerne, har der været en betydelig arbejdspladstilvækst i Fredensborg Kommune i perioden fra 1994 til Nord. Samlet set svarer udviklingen i arbejdspladser i Nord-kommunerne i perioden fra 1994 til 2006 ganske godt til udviklingen i hovedstadsområdet som helhed. Der er imidlertid stor spredning mellem de 5 kommuner. Hillerød og Gribskov Kommuner har haft stor vækst, Allerød Kommune svarende til gennemsnittet, mens væksten har været meget svag i Frederiksværk-Hundested, og Furesø Kommune har mistet næsten 10% af arbejdspladserne i 12 års perioden. Nord Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt fordeling i % Hovedstadsområdet fordeling i % Udvikling Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Hovedstadsområdet Vækstrate Allerød -18,1-18,2-18,7 25,0 45,7 61,6 7,0-56,3 10,8 Frederiksværk-Hundested -44,0-32,3 43,9 23,0-15,6 47,8 8,9-42,2 1,8 Furesø 16,9-15,5-1,4-7,7 45,6 39,8-24,0-53,9-9,8 Gribskov -10,6-1,7 69,5 17,2 20,4 42,7 28,2-40,9 22,4 Hillerød -14,9 62,3 27,7 32,4-4,1 58,6 7,2-45,9 20,8 I alt -15,4-3,7 24,6 18,1 10,4 51,2 2,5-47,0 9,9 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.8 Antal arbejdspladser i Nord-kommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

93 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Den store vækstbranche Finans mv. er klart underrepræsenteret i kommunegruppen Nord, men har til gengæld haft en vækst lidt over gennemsnittet. Offentlig service er overrepræsenteret i Nord, men har haft en vækst markant under gennemsnittet. Handel mv. er svagt overrepræsenteret og har haft en vækstrate væsentligt over hovedstadsgennemsnittet. På grund af den store vækst i antal industriarbejdspladser i Hillerød har der samlet set i Nord kun været en ret beskeden tilbagegang i industriarbejdspladser, men i flere af de øvrige kommuner er antal industriarbejdspladser reduceret markant. Nordvest Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Ballerup Egedal Frederikssund I alt fordeling i % Hovedstadsområdet fordeling i % Udvikling Ballerup Egedal Frederikssund I alt Hovedstadsområdet Vækstrate Ballerup -37,5-11,3 66,0 16,0 87,9 60,2 14,6-65,0 24,7 Egedal -12,7 4,7 82,5 23,5-30,5 32,9 22,8-54,2 20,0 Frederikssund -25,7-22,3 45,3 29,5-6,9 25,3 16,5-41,7 10,9 I alt -22,0-11,6 61,4 20,5 35,9 53,5 17,0-53,2 20,1 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.9 Antal arbejdspladser i Nordvest-kommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Nordvest. Væksten i antal arbejdspladser har i perioden fra 1994 til 2006 været dobbelt så stor i kommunegruppen Nordvest som i hovedstadsområdet som helhed. Nordvest har dermed haft den kraftigste udvikling i antallet af arbejdspladser blandt de 8 egne i hovedstadsområdet. Alle tre kommuner har haft vækstrater over gennemsnittet, men Ballerup Kommune tegner sig for langt hovedparten af væksten i Nordvest-egnen. Fordelingen på hovedbrancher viser først og fremmest væsentlig færre arbejdspladser inden for Offentlig service og en overrepræsentation af industriarbejdspladser. Vækstraterne har været højere end i hovedstadsområdet som helhed inden for de hovedbrancher, som har haft vækst i perioden fra 1994 til 2006, mens tilbagegangen har været mindre inden for industri. Næsten halvdelen af arbejdspladstilvæksten på samlet godt arbejdspladser er sket inden for vækstbranchen Finans mv., som er stærkt repræsenteret i Ballerup Kommune. Den øvrige vækst er især sket inden for Offentlig service, Handel mv. og Bygge og anlæg, men også den ret lille hovedbranche Transport har haft en betydelig vækst. Vest. Væksten i antal arbejdspladser i kommunegruppen Vest har i perioden fra 1994 til 2006 ligget væsentligt over gennemsnittet for hovedstadsområdet. Vækstraten overgås kun af kommunegruppen Nordvest - og er høj for begge de to kommuner i Vest. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 93

94 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Vest Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Lejre Roskilde I alt fordeling i % Hovedstadsområdet fordeling i % Udvikling Lejre Roskilde I alt Hovedstadsområdet Vækstrate Lejre -26,0 32,3 65,0 9,8-39,2 43,5 18,1-72,1 15,9 Roskilde -23,0-5,0 57,4 32,0-2,0 35,5 10,8-64,2 16,6 I alt -24,3 0,3 59,3 28,5-9,0 36,2 11,8-66,4 16,5 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.10 Antal arbejdspladser i Vest-kommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Vækstbranchen Finans mv. er noget underrepræsenteret i kommunegruppen Vest. Der har været betydelig vækst i hovedbranchen, men relativt mindre end væksten i hovedstadsområdet som helhed. Offentlig service er overrepræsenteret og har haft kraftigere vækst end i hovedstadsområdet som helhed. Offentlig service tegner sig derfor for en væsentlig del af arbejdspladstilvæksten i Vest. Arbejdspladser inden for Handel mv. udgør samme andel som i hovedstadsområdet som helhed. Vækstraten har imidlertid været mere end det dobbelte, så en væsentlig del af væksten i Vest har været inden for hovedbranchen Handel mv. koncentreret til Roskilde Kommune. Endelig bidra- Syd Landbrug Industri Bygge anlæg Handel mv. Transport Finans mv. Offentlig service Uoplyst I alt Arbejdspladser 2006 Greve Køge Solrød Stevns I alt fordeling i % Hovedstadsområdet fordeling i % Udvikling Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet Vækstrate Greve 17,2-14,5 16,6 37,5-51,7 67,6 16,4-51,7 13,0 Køge -26,9-10,9 47,5 44,4-5,7 56,0 19,2-55,0 16,5 Solrød -37,3 2,7 19,8 17,2 56,8 72,4 19,5-63,6 20,2 Stevns -19,1-8,9 69,9-3,1 27,2 30,7 1,5-48,2 5,1 I alt -20,9-10,6 36,7 32,8-21,0 58,9 15,8-54,1 14,2 Hovedstadsområdet -19,0-20,5 22,8 12,8 3,7 42,9 7,5-49,2 10,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.11 Antal arbejdspladser i Syd-kommunerne og hovedstadsområdet som helhed fordelt på hovedbrancher Vækst og relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

95 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri ger arbejdspladsudviklingen inden for hovedbranchen Bygge og anlæg væsentligt til den samlede arbejdspladstilvækst i begge kommuner i Vest. Syd. Kommunegruppen Syd er den kommunegruppe som har haft den tredjestørste vækstrate i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet i perioden fra 1994 til 2006, kun overgået af Nordvest og Vest. Der har specielt været en kraftig arbejdspladsudvikling inden for Handel mv.. Handel mv. er svagt overrepræsenteret i Syd, men vækstraten har været næsten 3 gange større (36,7%) end i hovedstadsområdet som helhed (12,8%). Den næststørste vækst har været inden for Offentlig service, hvor vækstraten har været dobbelt så stor (15,8%) som i hovedstadsområdet som helhed (7,5%). Den tredje store vækstbranche er Finans mv.. Finans mv. er kraftig underrepræsenteret i Syd, men vækstraten har ligget væsentligt højere end i hovedstadsområdet som helhed. Endelig har der været en pæn vækst inden for Bygge og anlæg. Der har været en markant tilbagegang i antal arbejdsplader inden for Transporterhvervene. Det gælder især i Greve, men også i Køge. En væsentlig del af arbejdspladserne i Transportcenteret i Køge er formentlig inden for hovedbranchen Handel mv.. Alt i alt tegner der sig et billede, hvor alle egne - de 8 kommunegrupper - har fået del i arbejdspladstilvæksten i hovedstadsområdet inden for de seneste 12 år. Der tegner sig en relativ balanceret regional udvikling, hvor Centralkommunerne trods fornyet vækst i forhold til tidligere årtier ingenlunde er løbet med hele udviklingen, men har haft en vækst i antal arbejdspladser, som kun ligger lidt under gennemsnittet for hovedstadsområdet. Arbejdspladser % % % % Håndfladen Centralkommunerne ,9 7,5-2,9 7,4 Ydre håndflade - Nord ,3 7,0 7,9 20,5 Ydre håndflade - Vest ,8 1,6 1,3 6,8 Ydre håndflade - Syd ,9-0,8 10,2 0,7 I alt ,0 6,9-1,3 8,7 Indre byfingre Indre Helsingørfinger ,9 9,1-2,7 16,7 Indre Hillerødfinger ,4-3,9 4,6 5,0 Indre Farumfinger ,7-13,7 15,8 5,6 Indre Frederikssundsfinger ,3 2,9-0,9 11,5 Indre Roskildefinger ,7 4,3-5,0 9,6 Indre Køgefinger ,4 1,2-7,3 6,3 Indre Amagerfinger ,2 31,2 23,3 68,5 I alt ,7 1,7 0,2 10,8 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger ,2 2,2 0,6 7,0 Ydre Hillerødfinger ,9 11,2 1,6 21,9 Ydre Frederikssundsfinger ,8 2,7 3,6 14,7 Ydre Roskildefinger ,1 4,2 4,6 23,2 Ydre Køgefinger ,4 4,2 8,4 24,6 I alt ,0 5,2 3,8 19,1 Samlet Fingerby ,7 4,9 0,0 10,9 Lufthavne ,5 18,7-56,7-43,7 I alt grønne kiler og kystkiler ,4 27,3 4,6 39,0 Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre ,6 3,4 2,4 14,9 Øvrige byområde ,2 5,3-3,4 12,0 Sommerhusområder ,3 21,2-0,5 45,0 Landområde ,5 9,1 1,1 16,3 Samlet uden for Fingerbyen ,1 8,4-4,8 11,6 Hovedstadsområdet i alt ,0 5,3-0,6 10,9 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.12 Antal arbejdspladser 1994, 1998, 2002 og 2006 i Fingerbystrukturens geografiske delområder Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 95

96 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Udviklingen i antal arbejdspladser i Fingerplanens geografiske delområder Antal arbejdspladser er opgjort for årene 1994, 1998, 2002 og 2006 på de geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur, herunder afstandsbælter fra stationerne på banenettet (luftlinjeafstand). Grundlaget for opgørelserne er oplysninger på adresser, som er aggregeret direkte på de geografiske delområder. En del arbejdspladser er ikke geografisk stedfæstbare. Det gælder f.eks. hjemmehjælpere, taxachauffører mv., mens f.eks. forsvarets arbejdspladser ikke er geografisk stedfæstede ud fra diskretionshensyn. Disse arbejdspladser indgår derfor ikke i opgørelserne i dette afsnit. Frafaldet varierer i sagens natur år for år. I 1994 var frafaldet 6,4% i forhold til de arbejdspladser, som indgår i Danmarks Statistiks Statistikbank, mens det i 2006 var 5,6%. Tabel sidst i afsnitet om arbejdspladser - viser frafaldet i de enkelte kommuner. Danmarks Statistik har placeret de ikke-stedfæstbare arbejdspladser i kommunernes arbejdspladsmæssige tyngdepunkter. I nærværende analyser er de ikke-stedfæstbare arbejdspladser imidlertid trukket ud, da en fiktiv placering mudrer det geografiske billede. Bortfaldet indebærer, at opgørelserne ikke er sammenlignelige med de opgørelser, som sker med basis i kommunefordelte data. De efterfølgende analyser omfatter således alene arbejdspladser, som er geografisk stedfæstbare. Arbejdspladsernes fordeling Fingerplanens geografiske delområder Næsten halvdelen af de stedfæstbare arbejdspladser i hovedstadsområdet i 2006 lå i håndfladen, og yderligere godt en fjerdedel lå i de Indre byfingre. De Ydre byfingre tegnede sig for 14% af arbejdspladserne, mens 12% af hovedstadsområdets arbejdspladser lå uden for Fingerbyen, dvs. primært i det øvrige hovedstadsområde. Centralkommunerne tegnede sig for den klart største koncentration af arbejdspladser. Blandt de øvrige geografiske delområder lå de fleste arbejdspladser i Indre Roskildefinger efterfulgt af Indre Frederikssundsfinger og Ydre håndflade. Disse delområder havde fra til arbejdspladser, mens antal arbejdspladser i Ydre byfingre som Ydre Hillerødfinger og Ydre Roskildefinger er opgjort til hhv. knapt og arbejdspladser. Arbejdspladsernes fordeling stationsnærhed Samlet lå 40% af arbejdspladserne i 2006 inden for en luftlinjeafstand på 600 m til nærmeste station på S-bane-, regionaltog- eller metronettet, idet der ved opgørelserne medregnes de 131 stationer, som indgår i Fingerplan 2007, herunder en række stationer som endnu ikke er etableret bl.a. den kommende metrocityring. Yderligere 20% af arbejdspladserne lå i afstandsbæltet 600 m til m fra en station, mens de resterende 40% lå mere end m fra en station. En mindre del af disse arbejdspladser lå i en byfinger i afstandsbæltet til m fra en station. Alt i alt er der således begrænset tilgængelighed med skinnebåren kollektiv transport til hovedparten af arbejdspladserne i hovedstadsområdet. Tilgængeligheden med kollektiv transport er særlig god til den fjerdedel af hovedstadsområdets arbejdspladser, som ligger inden for 600 m fra en knudepunktsstation. I Centralkommunerne lå 75% af arbejdspladserne inden for 600 m fra en station, mens kun 6% af arbejdspladserne lå mere end m fra en station. I den Ydre håndflade er billedet et andet. Her lå 24% af arbejdspladserne inden for 600 m, mens 41% lå mere end m fra en station. Dette billede genfindes i resten af Fingerbyen, dog med variationer fra byfinger til byfinger. I de Indre byfingre lå samlet set ligeledes 24% af arbejdspladserne inden for 600 m, mens hele 53% lå længere end m fra en station, hvoraf langt de fleste mere end m fra en station. I de Ydre byfingre lå samlet set 25% af arbejdspladserne inden for 600 m fra en station, mens 55% lå mere end m fra en station, hvoraf langt de fleste mere end m fra en station. Godt arbejdspladser lå uden for Fingerbyen, i alt 11,5% af hovedstadsområdets arbejdspladser. De fleste af disse arbejdspladser lå i det øvrige hovedstadsområde, men der er også registreret en del arbejdspladser i de grønne kiler og i de områder, som er fastlagt til lufthavne. Arbejdspladserne i det øvrige hovedstadsområde fordeler sig nogenlunde lige mellem kommunecentrene, de øvrige bysamfund og landområdet. 96 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

97 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Den spredte lokalisering af arbejdspladserne uden for Centralkommunerne vanskeliggør en god kollektiv trafikbetjening og fremmer generelt brugen af bil. Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til Fingerplanens geografiske delområder Antallet af stedfæstbare arbejdspladser er øget med eller 10,9% i perioden fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet som helhed. Den relative vækst har været en anelse større uden for Fingerbyen (11,6%) end i Fingerbyen (10,9%). Næsten 90% af arbejdspladstilvæksten er dog sket i Fingerbyen. Arbejdspladstilvæksten fordeler sig forholdsvis jævnt i forhold til hovedstrukturens geografiske delområder. Samlet set har der dog været relativ størst vækst i de Ydre byfingre (19,1%). Det er særligt Ydre Køge-, Ydre Roskilde- og Ydre Hillerødfinger, som har haft relativ stor vækst. Samlet set har arbejdspladstilvæksten i de Indre byfingre (10,8%) Arbejdspladser 2006 Afstand til station m Afstand til station I alt Knudepunktsstation Øvrige stationer m m > m > m Fordeling % Håndfladen Centralkommunerne ,6 - fordeling i % 44,9 30,1 19,5-5,5 100,0 - Ydre håndflade - Nord Ydre håndflade - Vest Ydre håndflade - Syd Ydre håndflade ,1 - fordeling i % 9,1 14,9 35,2-40,8 100,0 - I alt ,7 - fordeling i % 37,2 26,8 22,9-13,1 100,0 - Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger I alt ,3 - fordeling i % 14,2 9,4 23,0 8,9 44,5 100,0 - Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt ,7 - fordeling i % 19,8 5,3 20,2 10,7 44,0 100,0 - Samlet Fingerby ,6 - fordeling i % 27,2 17,9 22,5 4,5 27,9 100,0 - Lufthavne I alt grønne kiler og kystkiler Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Øvrige byområde Sommerhusområder Landområder Samlet uden for Fingerby ,5 Hovedstadsområdet I alt ,0 - fordeling i % 24,1 15,9 19,9 4,0 36,2 100,0 - Anm. Opgørelsen omfatter alene stedfæstbare arbejdspladser. Frafaldet er arbejdspladser eller 5,6% af det samlede antal arbejdspladser. Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.13 Antal arbejdspladser 2006 i Fingerbystrukturens geografiske delområder fordelt på afstandsbælter til nærmeste station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 97

98 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri været som hovedstadsområdet som helhed (10,9%), mens den har været lidt svagere i håndfladen (8,7%), herunder i Centralkommunerne (7,4%). Selvom der ikke er tale om den store omfordeling, er der dog gennem den 12 årige periode sket en vis forskydning af arbejdspladserne fra de Indre dele af Fingerbyen til de Ydre dele af Fingerbyen. Målt alene i antal arbejdspladser har den største vækst dog været i Centralkommunerne, mens væksten i Indre Roskildefinger og Indre Frederikssundsfinger har været af samme størrelsesmæssige omfang som i hver af de tre nævnte Ydre byfingre. Uden for Fingerbyen har der været arbejdspladstilvækst over gennemsnittet for hovedstadsområdet som helhed inden for alle arealkategorierne, bortset fra lufthavne: kommunecentre (14,9%), øvrige bysamfund (12,0%), landområderne (16,3%), kiler (39%) og sommerhusområder (45%), hvor udgangspunktet dog var beskedent. Udviklingen i antal arbejdspladser har ikke været jævn hen over 12 års perioden fra 1994 til I de første to 4- års-perioder var der en samlet vækst i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet på hhv. 6,0% og 5,3%. Fra 2002 til 2006 er der sket en svag tilbagegang i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet som helhed på -0,6%. Inden for Fingerbyen var der samlet set stagnation i denne 4 års periode, med tilbagegang i Centralkommunerne (-2,9%) og i flere af de Indre byfingre, mens væksten er fortsat i de Ydre byfingre (3,8%), om end generelt mere afdæmpet. Afstand til station m Afstand til station Arbejdspladser Knudepunktsstation Relativ vækst Øvrige stationer Relativ vækst m Relativ vækst Antal % Antal % Antal % Håndfladen Centralkommunerne , , ,6 Ydre håndflade - Nord 7 0, , ,1 Ydre håndflade - Vest , , ,3 Ydre håndflade - Syd -41-4, ,5 17 2,2 I alt , , ,4 Indre byfingre Indre Helsingørfinger , , ,4 Indre Hillerødfinger , , ,1 Indre Farumfinger , , ,8 Indre Frederikssundsfinger 214 3, , ,9 Indre Roskildefinger 170 1, , ,7 Indre Køgefinger 357 9, , ,2 Indre Amagerfinger 66 10, , ,6 I alt , , ,7 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger , , ,2 Ydre Hillerødfinger , ,2 Ydre Frederikssundsfinger 163 8, , ,2 Ydre Roskildefinger ,9 21 2, ,4 Ydre Køgefinger , , ,1 I alt , , ,5 Samlet Fingerby , , ,7 - fordeling i % Lufthavne I alt Indre kiler og kystkiler Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Øvrige byområde Sommerhusområder Landområde mv Samlet uden for Fingerby Hovedstadsområdet I alt , , ,7 - fordeling i % Anm. Opgørelserne omfatter alene geografisk stedfæstbare arbejdspladser. Der er frafald på 6,4% i 1994 og 5,6% i Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.14 Udviklingen i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i Fingerbystrukturens geografiske delområder fordelt på afstandsbælter til nærmeste station 98 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

99 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til stationsnærhed Modsat intentionerne i den overordnede planlægning for hovedstadsområdet siden det daværende Hovedstadsråds Regionplan 1989 er der ikke sket en forskydning af arbejdspladserne til områderne nærmest stationerne. Der har i perioden fra 1994 til 2006 ganske vist været vækst i alle afstandsbælter fra stationerne, Væksten har imidlertid været svagest i afstandsbælterne op til 600 m fra en station (7,4%) tilmed med den svagest vækst ved knudepunktsstationerne (4,1%), mens den ved de øvrige stationer har været kraftigere (12,8%). Antallet af arbejdspladser som lå mere end m fra en station i håndfladen eller m fra en station i byfingrene, er vokset væsentlig mere (11,8%) end samlet i afstandsbælterne op til 600 m fra en station (7,4%), mens den relativt største arbejdspladstilvækst har været i afstandsbælterne fra m (14,7%) og m (23,3%). Afstandsbælterne op til 600 m fra en station tegner sig for godt en fjerdedel af periodens arbejdspladstilvækst, mens næsten halvdelen af væksten har været længere end m fra en station. Betragtes hele perioden siden Regionplan 1989, dvs. fra 1990 til 2006, har der tilmed været tilbagegang i antal arbejdspladser i afstandsbæltet op til 600 m fra en station, mens der har været betydelig vækst længere væk fra stationerne. Det er antal arbejdspladser tæt ved knudepunktsstationerne, som har haft tilbagegang. Afstand til station Ialt m Relativ vækst >1.000m >1.200m Relativ vækst Relativ vækst Arbejdspladser Antal % Antal % Antal % Håndfladen , ,4 Centralkommunerne , ,5 Ydre håndflade - Nord , ,8 Ydre håndflade - Vest ,1 32 0,7 Ydre håndflade - Syd , ,7 I alt Indre byfingre , , ,7 Indre Helsingørfinger 45 1, , ,0 Indre Hillerødfinger 109 7, , ,6 Indre Farumfinger , , ,5 Indre Frederikssundsfinger , , ,6 Indre Roskildefinger , , ,3 Indre Køgefinger -27-7, , ,5 Indre Amagerfinger , , ,8 I alt Ydre byfingre , , ,0 Ydre Helsingørfinger , , ,9 Ydre Hillerødfinger 100 9, , ,7 Ydre Frederikssundsfinger , , ,2 Ydre Roskildefinger , , ,6 Ydre Køgefinger , , ,1 I alt , , ,9 Samlet Fingerby fordeling i % , ,7 Lufthavne , ,0 I alt Indre kiler og kystkiler Øvrige hovedstadsområde , ,9 Kommunecentre , ,0 Øvrige byområde , ,0 Sommehusområde , ,3 Landområde mv , ,6 Samlet uden for Fingerby , , ,9 Hovedstadsområdet I alt fordeling i % Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 99

100 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser 2006 Indenfor Fingerbyen til til til til til Udenfor Fingerbyen* til til Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 Indenfor Fingerbyen til til til til Udenfor Fingerbyen* til til Note: Arbejdspladser mellem byfingrene inden for den 4. grønne ring er ikke vist på figuren Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.18 Antal arbejdspladser 2006 i hovedstadsområdet fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder Note: Arbejdspladser mellem byfingrene inden for den 4. grønne ring er ikke vist på figuren Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.19 Udviklingen i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet fordelt på fingerbystrukturens geografiske delområder Arbejdspladser Relativ fordeling Indenfor Fingerbyen 30 til 40% 20 til 30% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Udenfor Fingerbyen* 10 til 20% Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 >1.200 m fra station Indenfor Fingerbyen 40 til 50% 20 til 40% 15 til 20% 10 til 15% 0 til 10% Udenfor Fingerbyen* 10 til 20% Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.20 Relativ fordeling på geografiske delområder i fingerbystrukturen af antal arbejdspladser i hovedstadsområdet, 2006 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.21 Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i de geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet 100 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

101 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Andel arbejdspladser m fra station 50 til 75% 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 0 til 20% Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til m fra station 30 til 35% 20 til 30% 15 til 20% 10 til 15% 0 til 10% -5 til 0% Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.22 Andel arbejdspladser, som ligger inden for 600 m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, 2006 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.23 Relativ vækst i antal arbejdspladser, som ligger inden for 600 m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, fra 1994 til 2006 Andel arbejdspladser m fra station 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 10 til 20% 0 til 10% Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til m fra station 60 til 80% 40 til 60% 20 til 40% 10 til 20% 0 til 10% -10 til 0% Note: I håndfladen mellem 600 m og m fra station Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.24 Andel arbejdspladser, som ligger mellem 600 m og m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, 2006 Note: I håndfladen mellem 600 m og m fra station Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.25 Relativ vækst i antal arbejdspladser, som ligger mellem 600 m og m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, fra 1994 til 2006 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 101

102 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Andel arbejdspladser >1.200 m fra station 50 til 75% 40 til 50% 30 til 40% 20 til 30% 0 til 20% Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til >1.200 m fra station Indenfor Fingerbyen* 30 til 40% 20 til 30% 10 til 20% 0 til 10% -10 til 0% -15 til -10% Udenfor Fingerbyen** 10 til 20% Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.26 Andel arbejdspladser, som ligger mere end m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, 2006 Note*: I håndfladen mere end m fra station Note**: Uden for den 4. grønne ring er indre kileomr[der ikke medtaget Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.27 Relativ vækst i antal arbejdspladser, som ligger mere end m fra en station, i de enkelte geografiske delområder i fingerbystrukturen i hovedstadsområdet, fra 1994 til mill. arbejdspladser 100 % 0,8 Uden for Fingerbyen Ydre byfingre 80 0,6 Indre byfingre 60 0,4 40 0,2 Håndfalden i alt Centralkommunerne Hovedstadsområdet 32 omegnskommuner Fingerbyen Ydre håndflade Indre Byfingre Ydre Byfingre > m fra station i håndfladen / > m fra station uden for håndfladen m fra station - uden for håndfladen m fra stationen m fra øvrige stationer m fra knudepunktstation Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.28 Antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i hovedstadsområdet fordelt på fingerbystrukturens hovedelementer Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.29 Arbejdspladsernes relative fordeling på afstandsbælter i nærmeste station 1990 og 2006 i forskellige geografiske områder i hovedstadsområdet 102 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

103 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri I håndfladen - og Centralkommunerne - har den største tilvækst i antal arbejdspladser i perioden fra 1994 til 2006 været i afstandsbæltet m (22,4%), mens den svageste vækst har været ved kundepunktsstationerne (1,6%) og længst fra stationerne (3,9%). Ydre håndflade - Nord har haft den største vækst i perioden fra 1994 til 2006, men med den største vækst i afstandsbæltet mere end m fra station (31,6%). I byfingrene er billedet broget med variationer fra byfinger til byfinger. Det mest generelle træk er dog en meget betydelig tilvækst i antal arbejdspladser mere end m fra stationerne. I de Indre byfingre er næsten 60% af arbejdspladstilvæksten fra 1994 til 2006 sket længere end m fra stationerne, i de Ydre byfingre 70%. Denne forskydning af arbejdspladserne til stationsfjerne beliggenheder i både de Indre og Ydre byfingre øger afhængigheden af bil i den daglige pendling mellem bolig og arbejde. Fingerplan 2007 tilsigter, at den kommunale planlægning sikrer, at en større del af kontorarbejdspladser forskydes til områder tæt ved stationerne, de såkaldte stationsnære kerneområder. I det øvrige hovedstadsområde har der været en betydelig arbejdspladstilvækst i de byområder, som i HUR s Regionplan 2005 var udpeget som kommunecentre. Men væksten uden for har været større både i absolutte og relative tal. Opgørelserne af arbejdspladsudviklingen fra 1994 til 2006 viser desuden en betydelig arbejdspladstilvækst både i kilerne og landområderne. En del af denne vækst kan dog skyldes mindre nøjagtig geografisk stedfæstelse af arbejdspladser. Arbejdspladsernes fordeling egne og kommuner samt Fingerplanens hovedstruktur Resultaterne af analyser alene af geografisk stedfæstbare arbejdspladser kan i sagens natur afvige fra resultaterne af analyser af alle arbejdspladser, som er opgjort på kommuneniveau i Danmarks Statistisks Statistikbank. Der er således tale om forskellige populationer. Ved analyser på kommuneniveau alene af de geografisk stedfæstbare arbejdspladser er det imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at der kan være betydelige forskelle mellem kommunerne i omfanget af ikke-stedsfæstbare arbejdspladser, og dermed store variationer i frafald af arbejdspladser i forhold til Statistikbanken. Der kan endvidere for den enkelte kommune være store forskelle i frafaldets omfang i hhv og Tabel 2.19 sidst i afsnittet giver en oversigt over omfanget af ikke-stedfæstbare arbejdspladser fordelt på de enkelte kommuner for hvert af de to år 1994 og For hvert år er angivet en frafaldsprocent. Endvidere er i tabellen angivet den relative vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 for hhv. samtlige arbejdspladser og de stedfæstbare arbejdspladser, som analyseres i det følgende. Der er generelt forskel i den relative vækst i antal arbejdspladser, når det er hhv. samtlige arbejdspladser og de geografisk stedfæstbare arbejdspladsers udvikling, der belyses. Det skyldes som nævnt, at der er tale om to forskellige populationer. I langt de fleste kommuner spiller det imidlertid ikke afgørende ind på udviklingstendensen fra 1994 til Der er dog undtagelser. Mest markant Furesø Kommune. Her er der fra 1994 til 2006 konstateret en tilbagegang i det samlede antal arbejdspladser på 9,8%. Antallet af geografisk stedfæstbare arbejdspladser er imidlertid vokset med 7,8%. Det hænger sammen med store ændringer i omfanget af ikke-stedfæstbare arbejdspladser. Mens der i 1994 var ikke-stedfæstbare arbejdspladser i Furesø Kommune, var der i ikke-stedfæstbare arbejdspladser. Begge år var frafaldsprocenten stor, men den er reduceret fra 25,1% i 1994 til 10,5% i Forskellene kan skyldes et stort fald i antal arbejdspladser inden for Forsvaret. Tabel 2.15 til 2.18 viser antal arbejdspladser 2006 og arbejdspladsudvikling fra 1994 til 2006 i egne og kommunerne i hovedstadsområdet fordelt efter beliggenhed hhv. inden for og uden for Fingerbyen. Inden for Fingerbyen er arbejdspladserne fordelt på afstandsbælter til stationerne, uden for Fingerbyen er arbejdspladserne fordelt efter deres beliggenhed i kommunecentre, øvrige bysamfund, landområder mv. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 103

104 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser 2006 Fingerbyen Uden for fingerbyen Kommmunegrupper Afstand til station m Øvrige byområder Knudepunktsstation Afstand til station Øvrige stationer m m Ikke stationsnært I alt Kommunecenter Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet I alt Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.15 Antal arbejdspladser 2006 i egne og kommuner i hovedstadsområdet fordelt efter beliggenhed hhv. inden for Fingerbyen (afstandsbælter til nærmeste station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre, øvrige bysamfund, landområder mv.) 104 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

105 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Grønne kiler Indre kiler Ydre kiler Inden for 4. grønne ring Uden for fingerbyen Samlet Arbejdspladser 2006 Landområder Landområdet i øvrigt I alt Sommerhusområder Lufthavnsområder Hovedstadsområdet Kommmunegrupper Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 105

106 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser 2006 Fingerbyen Uden for fingerbyen Afstand til station m Afstand til station Ikke Kom- Øvrige Kommmunegrupper Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt munecenter byområder % % % % % % % % Centralkommunerne Frederiksberg 32,4 57,9 8,9 0,0 0,8 100,0 0,0 0,0 København 45,7 26,3 20,4 0,0 6,0 98,3 0,0 0,0 I alt 44,3 29,6 19,2 0,0 5,5 98,5 0,0 0,0 Nære forstæder Dragør 0,0 0,0 0,0 0,0 80,3 80,3 0,0 7,0 Gentofte 7,9 22,5 55,8 0,0 13,9 100,0 0,0 0,0 Gladsaxe 17,5 4,0 26,1 1,6 49,9 99,1 0,0 0,0 Herlev 20,2 0,0 23,0 11,0 45,6 99,8 0,0 0,0 Lyngby-Taarbæk 29,8 11,1 20,6 4,3 31,0 96,7 0,0 0,0 Tårnby 7,3 6,4 29,2 1,6 26,5 70,9 0,0 0,0 I alt 16,2 10,1 31,9 2,9 33,2 94,2 0,0 0,1 Vestegnen Albertslund 0,0 12,5 25,2 9,1 52,5 99,2 0,0 0,0 Brøndby 2,6 14,7 28,6 7,1 46,5 99,5 0,0 0,0 Glostrup 21,8 4,6 14,1 19,5 39,2 99,2 0,0 0,0 Hvidovre 7,5 10,7 10,9 0,0 70,7 99,6 0,0 0,0 Høje-Taastrup 18,7 10,5 25,7 11,5 29,4 95,7 0,0 1,6 Ishøj 30,3 0,0 15,1 2,3 40,2 87,9 0,0 2,6 Rødovre 2,9 1,0 23,2 0,6 72,3 99,9 0,0 0,0 Vallensbæk 0,0 34,4 21,3 6,2 29,6 91,4 0,0 2,3 I alt 10,6 9,7 20,9 7,9 48,9 97,9 0,0 0,5 Nordøst Fredensborg 0,4 10,1 11,0 6,1 31,5 59,3 19,3 6,4 Helsingør 16,4 7,3 8,9 6,9 43,7 83,2 0,0 11,6 Hørsholm 2,5 6,2 17,0 7,8 61,9 95,4 0,0 0,0 Rudersdal 5,7 8,2 12,3 5,9 61,8 93,8 0,0 0,2 I alt 7,6 8,0 11,7 6,5 50,7 84,5 3,5 4,8 Nord Allerød 14,7 0,0 6,2 1,3 47,5 69,7 0,0 19,4 Frederiksværk-Hundested 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 71,3 17,2 Furesø 10,9 17,8 26,0 8,1 33,5 96,3 0,0 0,0 Gribskov 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 56,8 19,1 Hillerød 10,7 0,0 13,7 17,2 40,2 81,8 3,1 5,7 I alt 8,1 3,1 10,6 7,9 27,9 57,6 20,2 10,7 Nordvest Ballerup 7,5 18,3 28,7 12,9 28,8 96,1 0,0 0,0 Egedal 10,1 14,4 21,8 4,8 17,6 68,8 0,0 15,3 Frederikssund 8,5 0,0 9,8 4,5 26,2 49,1 31,4 3,5 I alt 8,2 13,0 22,7 9,4 26,2 79,5 8,0 3,5 Vest Lejre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 28,1 37,7 Roskilde 21,9 0,0 18,3 7,8 24,9 72,8 9,1 9,6 I alt 18,5 0,0 15,5 6,6 21,1 61,7 12,0 13,9 Syd Greve 20,7 0,7 12,0 6,8 43,4 83,6 0,0 7,1 Køge 15,0 4,0 19,0 5,7 23,6 67,3 5,9 17,8 Solrød 25,0 8,1 21,9 2,3 11,2 68,5 0,0 23,1 Stevns 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 40,8 17,0 I alt 16,0 2,9 14,7 5,0 25,6 64,2 7,7 14,9 Hovedstadsområdet I alt 24,1 15,9 19,9 4,0 24,7 88,5 3,4 3,1 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.16 Relativ fordeling af arbejdspladserne 2006 i de 34 hovedstadskommuner på geografiske delområder i fingerbystrukturen, hhv. inden for Fingerbyen (fordelt på afstandsbælter fra stationer) og uden for fingerbyen (fordelt på kommunecentre, øvrige byområder, landområdet mv.) 106 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

107 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Grønne kiler Indre kiler Ydre kiler Uden for fingerbyen Samlet Arbejdspladser 2006 Landområder Sommer- Inden for 4. Landområdet husom- Lufthavns- Hovedstads- grønne ring i øvrigt råder områder I alt området Kommmunegrupper % % % % % % % % Central kommunerne 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 Frederiksberg 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 100,0 København 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,5 100,0 I alt Nære forstæder 4,5 0,0 7,6 0,0 0,6 0,0 19,7 100,0 Dragør 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 Gentofte 0,8 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,9 100,0 Gladsaxe 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 100,0 Herlev 3,2 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 3,3 100,0 Lyngby-Taarbæk 0,3 0,0 5,5 0,0 0,0 23,3 29,1 100,0 Tårnby 1,1 0,0 1,0 0,0 0,0 3,5 5,8 100,0 I alt Vestegnen 0,5 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,8 100,0 Albertslund 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 100,0 Brøndby 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 100,0 Glostrup 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 100,0 Hvidovre 0,2 0,6 1,3 0,6 0,0 0,0 4,3 100,0 Høje-Taastrup 3,6 1,2 4,7 0,0 0,0 0,0 12,1 100,0 Ishøj 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 100,0 Rødovre 6,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,6 100,0 Vallensbæk 0,7 0,2 0,5 0,1 0,0 0,0 2,1 100,0 I alt Nordøst 3,2 0,0 0,0 11,7 0,0 0,0 40,7 100,0 Fredensborg 0,2 0,0 0,0 4,8 0,3 0,0 16,8 100,0 Helsingør 2,4 0,0 0,0 2,2 0,0 0,0 4,6 100,0 Hørsholm 5,5 0,3 0,0 0,2 0,0 0,0 6,2 100,0 Rudersdal 3,0 0,1 0,0 4,0 0,1 0,0 15,5 100,0 I alt Nord 0,0 4,2 0,0 6,7 0,0 0,0 30,3 100,0 Allerød 0,0 0,0 0,0 8,0 3,5 0,0 100,0 100,0 Frederiksværk-Hundested 2,2 0,8 0,7 0,0 0,0 0,0 3,7 100,0 Furesø 0,0 0,0 0,0 18,7 5,4 0,0 100,0 100,0 Gribskov 0,0 0,0 0,0 9,2 0,1 0,0 18,2 100,0 Hillerød 0,4 0,8 0,1 8,8 1,4 0,0 42,4 100,0 I alt Nordvest 0,8 0,0 3,1 0,0 0,0 0,0 3,9 100,0 Ballerup 0,4 3,2 4,2 7,6 0,6 0,0 31,2 100,0 Egedal 0,0 0,0 0,0 13,9 2,2 0,0 50,9 100,0 Frederikssund 0,5 0,5 2,5 4,8 0,7 0,0 20,5 100,0 I alt Vest 0,0 0,0 0,0 32,7 1,5 0,0 100,0 100,0 Lejre 0,0 0,6 0,0 7,4 0,0 0,5 27,2 100,0 Roskilde 0,0 0,5 0,0 11,3 0,2 0,4 38,3 100,0 I alt Syd 1,1 1,0 7,0 0,2 0,0 0,0 16,4 100,0 Greve 0,4 0,0 0,0 8,7 0,0 0,0 32,7 100,0 Køge 0,0 0,0 0,0 8,3 0,0 0,0 31,5 100,0 Solrød 0,0 0,0 0,0 39,7 2,6 0,0 100,0 100,0 Stevns 0,5 0,3 2,2 9,8 0,3 0,0 35,8 100,0 I alt 1,1 0,2 0,5 2,4 0,2 0,5 11,5 100,0 Hovedstadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 107

108 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser Kommmunegrupper Afstand til station m Øvrige byområder Knudepunktsstation Fingerbyen Afstand til station Øvrige stationer m m Ikke stationsnært I alt Uden for fingerbyen Kommunecenter Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet I alt Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.17 Udvikling i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i egne og kommuner i i hovedstadsområdet fordelt efter beliggenhed hhv. inden for Fingerbyen (afstandsbælter til nærmeste station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre, øvrige bysamfund, landområder mv.) 108 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

109 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Grønne kiler Indre kiler Ydre kiler Uden for fingerbyen Samlet Arbejdspladser Landområder Sommer Inden for 4. Landområdet husom- Lufthavns- Hovedstads- grønne ring i øvrigt råder områder I alt området Kommmunegrupper Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 109

110 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Arbejdspladser Kommmunegrupper Afstand til station m Øvrige byområder Knudepunktsstation Fingerbyen Afstand til station Øvrige stationer m m Ikke stationsnært I alt Uden for fingerbyen Kommunecenter % % % % % % % % Centralkommunerne Frederiksberg 2,0-3,1 1,8-93,2-0,6 - - København 1,4 14,1 26,0 - -7,3 8,4 - - I alt 1,5 10,1 24,6 - -6,5 7,4 - - Nære forstæder Dragør ,6 3,6-14,8 Gentofte 0,7 32,0 23,7-73,0 28,3 - - Gladsaxe 20,4-8,8-11,5 22,1 18,5 7,9 - - Herlev -3,8 - -5,5-2,8-4,0-4,2 - - Lyngby-Taarbæk 18,9 28,7 12,4 5,5-6,0 8,7 - - Tårnby 1,6 26,8 148,4-7,3 26,6 52,3 - - I alt 11,7 25,4 18,0 2,3 12,0 14,9-14,8 Vestegnen Albertslund - 9,5 0,2-12,9 6,2 3,0 - - Brøndby 11,8 6,2 120,4 19,5 7,8 27,2 - - Glostrup 12,7 47,9-50,8 389,9 2,4 6,4 - - Hvidovre 22,8 29,8 16,3-1,4 6,8 - - Høje-Taastrup -6,8-12,2 18,7 20,9 34,7 12, ,2 Ishøj 5,6 - -9,4-5,5-15,1-7,7-50,0 Rødovre 7,0-0,6-22,0-7,6-3,0-8,0 - - Vallensbæk - 63,0-11,8-22,9 42,9 23,6 - -4,7 I alt 4,5 10,9 3,2 48,7 5,3 7,8 - -5,3 Nordøst Fredensborg -35,7 17,1-15,5 0,3 40,5 16,3 7,4 44,1 Helsingør -13,9 5,6-26,2 110,9 16,4 5,6-2,6 Hørsholm -1,2 53,9 9,9-23,4 10,7 8,3 - - Rudersdal 7,2 8,8-16,0 3,2 11,4 5, ,4 I alt -8,8 13,2-14,7 15,7 15,2 7,3 7,4 8,5 Nord Allerød 11,5-43,2-25,1 19,1 17,9-13,0 Frederiksværk-Hundested ,9 19,5 Furesø -17,7 13,1 1,8 1,6 23,4 7,4 - - Gribskov ,1 19,4 Hillerød 14,0-26,8 15,8 28,7 23,4 21,9 14,8 I alt 3,8 13,1 15,6 11,3 24,9 17,2 14,6 16,6 Nordvest Ballerup -4,4 26,0 18,0 43,1 19,6 20,6 - - Egedal 85,0 24,7 30,6-5,1 15,0 27,1-6,0 Frederikssund 9,9-3,6 19,1 17,6 13,3 18,8 1,4 I alt 10,7 25,8 18,0 33,9 18,6 20,3 18,8 4,8 Vest Lejre ,7 34,7 Roskilde 15,9-40,3 15,0 28,9 25,6 24,0 5,6 I alt 15,9-40,3 15,0 28,9 25,6 20,9 16,0 Syd Greve 55,1 6,5-16,6-14,3 29,0 19,5-4,5 Køge 26,9 96,6-11,8 29,1 50,3 21,2-13,8 Solrød 14,4 67,0 14,4 13,5 72,3 26,0-7,4 Stevns ,8 5,7 I alt 34,4 76,3-10,0 5,6 39,0 21,0 8,6 10,1 Hovedstadsområdet I alt 4,1 12,8 14,7 23,3 11,8 10,9 14,9 12,0 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.18 Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 i egne og kommuner i i hovedstadsområdet fordelt efter beliggenhed hhv. inden for Fingerbyen (afstandsbælter til nærmeste station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre, øvrige bysamfund, landområder mv.) 110 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

111 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Grønne kiler Indre kiler Ydre kiler Uden for fingerbyen Samlet Arbejdspladser Landområder Sommer Inden for 4. Landområdet husom- Lufthavns- Hovedstads- grønne ring i øvrigt råder områder I alt området Kommmunegrupper % % % % % % % % Centralkommunerne ,6 Frederiksberg 97,9-106, ,1 9,3 København 97,9-106, ,1 8,1 I alt Nære forstæder 6,7-34, ,0 6,9 Dragør -93, , ,7 27,9 Gentofte 28,1-275, ,4 8,1 Gladsaxe 29, ,0-4,1 Herlev 23, , ,5 9,0 Lyngby-Taarbæk 22,2-342, ,8-33,5 10,8 Tårnby 15,5-200, ,8-25,7 11,4 I alt Vestegnen 11,1-41, ,8 3,1 Albertslund 215, ,8 27,6 Brøndby -32, ,6 5,9 Glostrup 4, ,4 6,8 Hvidovre -19,1 52,9 7,7 33,8 166,7-2,2 12,2 Høje-Taastrup 103,0-2,2 39, ,3-3,2 Ishøj -38, ,5-8,0 Rødovre 42, ,8 23,8 Vallensbæk 25,0 29,1 22,0 33,8 166,7-16,1 7,9 I alt Nordøst 32, , ,9 16,1 Fredensborg 21, ,5-1,6-0,6 4,7 Helsingør 35, , ,0 9,4 Hørsholm -11,4 56,8-1, ,7 4,6 Rudersdal -0,8 56,8-7,8 1,6-6,4 7,2 I alt Nord - 29,9 - -7, ,5 15,2 Allerød ,4 16,4-5,5 5,5 Frederiksværk-Hundested 2,1-9,2 385, ,7 7,8 Furesø ,8 36,8-24,7 24,7 Gribskov ,8 170,0-24,1 23,5 Hillerød 2,1 21,0 385,0 17,8 31,6-16,5 16,9 I alt Nordvest -0,4-50,0 314,4-400,0-154,9 23,1 Ballerup 45,2 44,5 30,4 8,1 27,7-13,2 22,4 Egedal ,5 80,1-15,5 14,4 Frederikssund 4,2 43,8 154,5 7,0 72,7-22,1 20,6 I alt Vest ,2 25,9-17,0 17,0 Lejre - 117,1-17,0 75,0 35,1 16,3 22,9 Roskilde - 117,1-9,9 28,1 35,1 16,5 22,0 I alt Syd 50,8-11,2-24,7 200, ,1 13,7 Greve 45, ,7 200,0-10,1 17,3 Køge -85,7 0,0-1, ,2 18,7 Solrød ,4 118,2-8,3 8,3 Stevns 43,9-11,0-24,7 4,4 122,2-5,8 15,1 I alt 40,2 31,8 54,4 10,2 45,0-43,7 11,6 10,9 Hovedstadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 111

112 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Ikke-stedfæstbare arbejdspladser Ikke-stedfæstbare arbejdspladser Antal Andel frafaldne arbejdspladser % Ikke-stedfæstbare arbejdspladser Antal Andel frafaldne arbejdspladser % Vækst i stedfæstbare arbejdspladser % Vækst i samtlige arbejdspladser % Centralkommunerne Frederiksberg , ,0-0,6 0,4 København , ,6 9,3 9,2 I alt , ,5 8,1 8,2 Nære forstæder Dragør 229 7, ,7 6,9 4,5 Gentofte , ,4 27,9 24,9 Gladsaxe , ,1 8,1 9,7 Herlev 415 2, ,7-4,1-2,6 Lyngby-Taarbæk , ,6 9,0 10,9 Tårnby , ,0 10,8 13,5 I alt , ,0 11,4 12,2 Vestegnen Albertslund 991 4, ,0 3,1 2,1 Brøndby , ,7 27,6 21,2 Glostrup 748 3, ,1 5,9 6,6 Hvidovre 741 3, ,9 6,8 7,7 Høje-Taastrup , ,2 12,2 12,0 Ishøj 628 7, ,2-3,2 0,9 Rødovre 496 2, ,1-8,0-2,8 Vallensbæk 262 8, ,9 23,8 22,1 I alt , ,0 7,9 8,1 Nordøst Fredensborg 691 6, ,4 16,1 14,3 Helsingør , ,7 4,7 1,6 Hørsholm , ,2 9,4 2,2 Rudersdal , ,2 4,6 5,0 I alt , ,1 7,2 5,0 Nord Allerød , ,0 15,2 10,8 Frederiksværk-Hundested , ,2 5,5 1,8 Furesø , ,5 7,8-9,8 Gribskov 641 5, ,0 24,7 22,4 Hillerød , ,4 23,5 20,8 I alt , ,0 16,9 9,9 Nordvest Ballerup , ,4 23,1 24,7 Egedal 613 6, ,6 22,4 20,0 Frederikssund , ,8 14,4 10,9 I alt , ,8 20,6 20,1 Vest Lejre 352 5, ,5 17,0 15,9 Roskilde , ,0 22,9 16,6 I alt , ,0 22,0 16,5 Syd Greve 334 2, ,7 13,7 13,0 Køge , ,2 17,3 16,5 Solrød 181 3, ,1 18,7 20,2 Stevns 668 9,9 0 0,0 8,3 5,1 I alt , ,0 15,1 14,2 Hovedstadsområdet I alt , ,6 10,9 10,1 Kilde: Danmarks Statistik. Specialkørsel og Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.19 Antal geografisk ikke-stedfæstbare arbejdspladser fra 1994 og 2006 i de enkelte egne og kommuner og deres andele af samtlige arbejdspladser. Relativ vækst i antal arbejdspladser fra 1994 til 2006 blandt hhv. samtlige arbejdspladser og geografisk stedfæstbare arbejdspladser 112 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

113 Erhvervsbyggeri 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Udvikling i erhvervsbyggeriet i hovedstadsområdet Omfanget af nybyggeri udvikler sig generelt i tidsmæssige bølger. En længere årrække med tiltagende nybyggeri afløses ofte af år med brat nedgang og stagnation i nybyggeriet. Når man betragter nybyggeriet i en 12 årig planperiode, er der derfor store udsving i omfanget af det årlige erhvervsbyggeri. Erhvervsbyggeriet i hovedstadsområdet som helhed kulminerede i slutningen af 1980 erne, hvor der opstod en pukkel af tomme erhvervsejendomme. Herefter faldt byggeniveauet brat frem til 1992, hvor niveauet lå på godt en tredjedel af niveauet i I slutningen af 1990 erne steg niveauet igen for alvor for at kulminere i årene 2001, 2002 og 2004 med et årligt byggeri på over det dobbelte af niveauet i midten af 1990 erne. De seneste år har der igen været et brat fald i byggeniveauet. I 2006 var niveauet for fuldført nybyggeri som i midten af 1990 erne. Erhvervsbyggeriet i Hovedstadsområdet ,0 mio. etagemeter 0,8 0,6 0,4 0, omegnskommuner Centralkommunerne Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.30 Erhvervsbyggeri i hovedstadsområdet Etagemeter. Fordelt på Centralkommunerne og de 32 omegnskommuner Der er i 12 års perioden fra 1994 til 2005 samlet fuldført 6,1 mio. etagemeter byggeri til erhvervsformål, svarende til et gennemsnitligt årligt erhvervsbyggeri på godt etagemeter i hovedstadsområdet som helhed. Mens byggeriet i de første par år efter århundredeskiftet lå væsentligt over gennemsnittet - og derfor opgjort på 4 års perioden fra 2002 til 2005, jfr. tabel 2.20, lå højere end gennemsnittet for de 12 år - er der i de seneste år sket en betydelig afmatning. Nybyggeriet lå både i 2005 og 2006 under gennemsnittet for de seneste 12 år med et fuldført erhvervsbyggeri på hhv etagemeter og etagemeter i hovedstadsområdet som helhed. I 12 års perioden fra 1994 til 2005 blev der samlet fuldført 1,4 mio. etagemeter institutionsbyggeri, svarende til et gennemsnitligt årligt institutionsbyggeri på etagemeter i hovedstadsområdet som helhed. Også institutionsbyggeriet har i de seneste år ligget under gennemsnittet med etagemeter fuldført i 2005 og etagemeter fuldført i 2006 i hovedstadsområdet som helhed. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 113

114 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Bygningsmasse 2006 Erhvervsbyggeri Nybyggeriets andel af bygningsmassen år Erhvervsbyggeri Nybyggeriets andel af bygningsmassen år Årligt byggeri 12 år Årligt byggeri 4 år Erhvervsbyggeri m 2 m 2 % m 2 % m 2 m 2 Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.20 Erhvervsbyggeri i hovedstadsområdet. Bygningsmasse, samlet erhvervsbyggeri fra 1994 til 2005 og fra 2002 til 2005 fordelt på egne og kommuner. 114 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

115 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri De seneste 12 års erhvervsbyggeri udgør 17% af bygningsmassen. Nybyggeriets omfang i forhold til bygningsmassen varierer fra egn til egn, men generelt har alle egne fået del i udviklingen og nybyggeriet. Vestegnen er der, hvor andelen er lavest - 13% - hvilket ikke er markant under gennemsnittet. Trods forøget aktivitet inden for byomdannelsen er nybyggeriets andel af den samlede bygningsmasse generelt lavest i de tidligst udbyggede områder, og højest i de områder, hvor der fortsat inddrages ny jord til byformål. Udover i Centralkommunerne har byggeaktiviteten imidlertid også været høj i ellers udbyggede kommuner som Gentofte, Glostrup og Tårnby. Samlet set er der således kun sket en meget svag forskydning af erhvervsbyggeriet mod Ydre egne som Syd og Nordvest. Centralkommunernes andel af det årlige erhvervsbyggeri i hovedstadsområdet har i perioden fra 1994 til 2005 generelt svinget mellem en fjerdedel og en tredjedel. Samlet for hele perioden er 30% af det ny erhvervsbyggeri blevet opført i Centralkommunerne, mens andelen i 1980 erne kun var 12%. Også den seneste 4 års-periode fra 2002 til 2005 viser en relativ jævn fordeling mellem egnene af nybyggeriet, idet aktiviteten dog fortsat - med undtagelser - er lavest i de tidligst udbyggede egne. Nybyggeriet til offentlige institutioner i hovedstadsområdet som helhed ligger på et væsentligt lavere niveau end erhvervsbyggeriet, idet det volumenmæssigt har udgjort knapt en fjerdedel af erhvervsbyggeriet. Relativt er byggetakten dog næsten den samme, idet nybyggeriet til institutioner i 12 års perioden svarer til 14% af bygningsmassen. Fordelingen mellem egnene er forholdsvis jævn. De Ydre kommuner mod Vest og Nære forstæder afviger mest fra gennemsnittet i hovedstadsområdet som helhed med et nybyggeri som relativt er hhv. væsentligt større og væsentligt mindre. 20 til 25% 15 til 20% 10 til 15% Nybyggeriet s andel af samlede erhvervsbygningsmasse 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.31 Nybyggeriet til erhvervsformål fra 1994 til 2006 i forhold til den samlede erhvervsbygningsmasse i 8 egne i hovedstadsområdet 25 til 30% 20 til 25% 15 til 20% 10 til 15% 0 til 10% Nybyggeriet s andel af samlede erhvervsbygningsmasse 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Bearbejdning By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.32 Nybyggeriet til erhvervsformål fra 1994 til 2006 i forhold til den samlede erhvervsbygningsmasse i 34 kommuner i hovedstadsområdet Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 115

116 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Byggeri til offentlige institutioner mv. Bygningsmasse 2006 Institutionsbyggeri Nybyggeriets andel af byggemassen 12 år Institutionsbyggeri Nybyggeriets andel af byggemassen 4 år Årligt byggeri 12 år Årligt byggeri 4 år m 2 % m 2 % Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet I alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.21 Byggeri til offentlige institutioner. Bygningsmasse, samlet institutionsbyggeri fra 1994 til 2005 og fra 2002 til 2005 fordelt på egne og kommuner 116 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

117 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Erhvervsbyggeriet fordelt på planlægningsrelevante anvendelseskategorier BBR-registeret indeholder en angivelse af byggeriets hovedsagelige anvendelse, som imidlertid ikke når det gælder erhvervsbyggeri er anvendelig til planlægningsformål. Et hovedproblem er BBR-bygningskategorien 320, som omfatter de meget blandede kategorier kontor, handel, lager, offentlig administration og rummer godt 60% af etagearealet i det ny erhvervsbyggeri. Mens byggeri til kontor og offentlig administration er byintegrerbare og omfattet af Fingerplanens lokaliseringsprincip om stationsnær lokalisering, efterspørger de fleste større lagerbygninger lokalisering i traditionelle erhvervsområder ligesom andet pladskrævende erhvervsbyggeri som f.eks. produktionslokaler. Det er baggrunden for, at Miljøministeriet siden starten af 1990 erne har opbygget en særlig database KONBYG, som år for år registrerer omfang og beliggenhed af nyt kontorbyggeri (inkl. offentlig administration). Databasens grundlag er det nybyggeri, som Danmarks Statistik registrerer inden for BBR-kategorien 320, og kommunernes efterfølgende specificering af anvendelsen til f.eks. kontorformål. Databasen registrerer alene nyt kontorbyggeri med mere end 500 etagemeter og omfatter en tidsserie, som går tilbage til Den er foreløbig ajourført til og med Det er baggrunden for, at der i det følgende ses på 12 års perioden fra 1993 til 2004 og 4 års perioden fra 2001 til På grundlag af oplysninger i byggestatistikken (BBR s ændringsregister), KONBYG og oplysninger om detailhandelsbyggeri fra Institut for Centerplanlægning (ICP) har By- og Landskabsstyrelsen opgjort estimater af nybyggeriet fordelt på planlægningsrelevante anvendelseskategorier for 12 års perioden fra 1993 til 2004 og for 4 års perioden fra 2001 til I perioden fra 1993 til 2004 blev der i alt opført godt 6 mio. etagemeter til erhverv og 1,4 mio. etagemeter institutionsbyggeri. Det gennemsnitlige årlige erhvervsbyggeri har således i perioden været godt etagemeter til erhverv og etagemeter til institutioner. For perioden fra 1993 til 2004 er i KONBYG registreret et samlet kontorbyggeri i hovedstadsområdet på i alt godt etagemeter i bygninger med mindst 500 etagemeter. Medregnes mindre kontorbygninger skønnes kontorbyggeriet at omfatte 2 mio. etagemeter. Bygningskategori 320 omfatter for perioden fra 1993 til 2004 i alt 3,8 mio. etagemeter. De resterende 1,8 mio. etagemeter, som ikke er kontorlokaler, omfatter primært lagerbygninger og detailhandel. ICP har i et notat til Miljøministeriet skønnet, at der i de seneste 10 år er etableret etagemeter detailhandel i hovedstadsområdet, fordelt med etagemeter dagligvarer, etagemeter udvalgsvarer og etagemeter særlig pladskrævende varer. Opregnet til en 12 års periode giver det etagemeter detailhandel. Erhvervs- og institutionsbyggeri Årligt nybyggeri Årligt nybyggeri Etagemeter Etagemeter Etagemeter Etagemeter Kontorlokaler Detailhandel Hotel, restauration, frisør mv Intensivt erhvervsbyggeri Lagerlokaler Fabrikker, værksteder mv Ekstensivt erhvervsbyggeri Erhvervsbyggeri Institutionsbyggeri Erhverv og institutioner i alt Kilde: Danmarks Statistik,. Statistikbanken. Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen, Institut for Centerplanlægning (ICP). Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.22 Erhvervs- og institutionsbyggeri fra 1993 til 2004 og fra 2001 til 2004 fordelt på intensivt og ekstensivt erhvervsbyggeri samt institutionsbyggeri Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 117

118 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Tabel 2.22 angiver estimater over det samlede erhvervsbyggeris fordeling på anvendelse i hovedstadsområdet fra 1993 til Nybyggeriet i hovedstadsområdet var betydelig mere omfattende i perioden fra 2001 til 2004 end i de forudgående år. Ved beregning af estimater for 4 års perioden fra 2001 til 2004 er forudsat samme årlige byggeri til detailhandel, som i hele 12 års perioden. Opgørelsen viser, at nybyggeriet til ekstensive erhvervsformål (fabrikker, værksteder, lager mv.), som typisk efterspørger lokalisering i traditionelle erhvervsområder, har ligget på et jævnt niveau med et årligt nybyggeri på omkring til etagemeter. Set over hele perioden fra 1993 til 2004 har det ekstensive erhvervsbyggeri tegnet sig for godt halvdelen af det egentlige erhvervsbyggeri. Nybyggeriet til intensive erhvervsformål, som typisk egner sig til at blive integreret i blandede byområder, har i 12 års perioden fra 1993 til 2004 som helhed udgjort årligt etagemeter, hvoraf etagemeter til kontorformål. Dermed tegner det intensive erhvervsbyggeri sig for knapt halvdelen af erhvervsbyggeriet. I den senest opgjorte 4 års periode fra 2001 til 2004 lå niveauet en del højere. Det intensive erhvervsbyggeri tegnede sig - med fuldførte etagemeter, heraf etagemeter til kontorformål - for 57% af det egentlige erhvervsbyggeri i disse 4 år. Det er vurderingen, at nybyggeriet i de 4 år lå på et ekstraordinært højt niveau, og at årsgennemsnittene for 12 års perioden er et bedre udgangspunkt for vurderinger af behov for byggemuligheder - rummeligheden - i form af byomdannelse og byudvikling. Kontorbyggeriet i Hovedstadsområdet tusinde etagemeter omegnskommuner Centralkommunerne Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.33 Kontorbyggeri i hovedstadsområdet fuldført fra 1980 til Fordelt på Centralkommunerne og omegnskommunerne 118 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

119 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeri KONBYG databasen registrerer nyt kontorbyggeri med mindst 500 etagemeter. Registreringerne går foreløbigt frem til og med I den seneste 12 års periode fra 1993 til 2004 er der i alt opført 1,8 mio. etagemeter kontor med mindst 500 etagemeter i hovedstadsområdet som helhed. Det svarer til et årligt byggeri på godt etagemeter. Som med den samlede erhvervsbyggeri er der også store variationer i kontorbyggeriets omfang år for år. Nybyggeriets omfang udvikler sig i bølger med en klar bund i midten af 1990 erne og en markant top i 2001 og 2002, hvorefter omfanget af nybyggeri er aftaget brat. Kontorbyggeriet fordeler sig langt fra så lige mellem egnene som erhvervsbyggeriet. Det gælder også de seneste 12 års nybyggeri. Der er sket en ganske betydelig koncentration i Centralkommunerne eller rettere i Københavns Kommune. 50% af de seneste 12 års kontorbyggeri i hovedstadsområdet er opført i Københavns Kommune, mens kommunens andel af erhvervsbyggeriet er godt det halve - 28%. Nære forstæder har ligeledes stærk overvægt af kontorbyggeri, mens Nordvest har svag overvægt. De øvrige egne har markant undervægt af kontorbyggeri i forhold til erhvervsbyggeriet. Tilsammen tegner Centralkommunerne, Nære forstæder og Nordvest-kommunegruppen sig for 80% af kontorbyggeriet i hovedstadsområdet, mod 53% af erhvervsbyggeriet. Særligt stort underskud af nyt kontorbyggeri er der i kommunegruppen Syd, som tegner sig de 10% af erhvervsbyggeriet, men alene 1% af kontorbyggeriet. Men også i kommunegrupperne Vest, Nord-øst, Nord og Vestegnen er kontorbyggeri stærkt underrepræsenteret. I hovedstadsområdet som helhed har kontorbyggeriet udgjort 30% af de seneste 12 års erhvervsbyggeri. Denne andel varierer stærkt mellem egnene og kommunerne. Blandt egnene topper Centralkommunerne med en kontorandel på 52% af erhvervsbyggeriet, efterfulgt af Nære forstæder (37%) og Nordvest (31%), mens Syd ligger i bund - blot 3% af erhvervsbyggeriet var kontorbyggeri - efterfulgt af Vest (10%) og Nord-øst, Nord og Vestegnen (16-17%). Blandt kommunerne topper Gentofte (96%) efterfulgt af København (53%), Rudersdal (51%), Lyngby-Taarbæk og Ballerup (47%). I en lang række kommuner var kontorbyggeriets andel af erhvervsbyggeriet under 5%: Tårnby, Hvidovre, Ishøj, Fredensborg, Helsingør, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Frederikssund, Køge, Solrød og Stevns Kommuner. Det volumenmæssige største kontorbyggeri er opført i Københavns Kommune ( etagemeter) efterfulgt af Gentofte Kommune ( etagemeter), Ballerup Kommune ( etagemeter), Glostrup Kommune ( etagemeter) og Gladsaxe Kommune ( etagemeter). Kun i disse 5 kommuner er der opført mere end etagemeter kontor i løbet af de 12 år fra 1993 til I 11 ud af de 34 kommuner er der opført mindre end etagemeter kontor i løbet af de 12 år - eller i gennemsnit under 500 etagemeter om året. Kontorbyggeriets fordeling på de geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur viser ligeledes en stærk koncentration. Koncentrationen har tilmed været kraftigere i de seneste 4 år end i den samlede 12 års periode. Håndfladen tegner sig for 65% af kontorbyggeriet i hovedstadsområdet som helhed i perioden fra 1993 til 2004, og de Indre byfingre tegner sig for 25%, med en klar koncentration til Indre Frederikssundsfinger og Indre Roskildefinger. Samlet set tegner de Ydre byfingre sig kun for 7% af kontorbyggeriet i hovedstadsområdet som helhed i 12 års perioden med en klar koncentration i Ydre Hillerødfinger. Det er en absolut mindre andel af nybyggeriet til kontorformål, som er opført uden for fingerbyen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 119

120 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Erhvervs- og kontorbyggeri 12 år Erhvervsbyggeri Kontorbyggeri Etagemeter Andel i % Etagemeter Andel i % Kontorbyggeriets andel af erhvervsbyggeriet i % Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet i alt Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen, Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.23 Samlet erhvervs- og kontorbyggeri i 12 års perioder fordelt på egne og kommuner 120 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

121 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri 40 til 60% 20 til 40% 10 til 20% 0 til 5% 40 til 100% 20 til 40% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Kontorbyggeriets andel af erhvervsbyggeriet fra 1994 til 2006 Kontorbyggeriets andel af erhvervsbyggeriet fra 1994 til 2006 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen, Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.34 Kontorbyggeriets andel af det samlede erhvervsbyggeri fra 1994 til 2005 i 8 egne i hovedstadsområdet Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, og Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen, Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.35 Kontorbyggeriets andel af det samlede erhvervsbyggeri fra 1994 til 2005 i 34 kommuner i hovedstadsområdet Kontorbyggeri Kontorbyggeri år Kontorbyggeri år Antal Etagemeter Andel i % Antal Etagemeter Andel i % Håndfladen Centralkommunerne Ydre håndflade - Nord Ydre håndflade - Vest Ydre håndflade - Syd I alt Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger I alt Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt Lufthavne Kilerne Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Uden for kommunecentre Øvrige hovedstadsområde i alt Hovedstadsområdet som helhed Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen. Tabel 2.24 Samlet kontorbyggeri opført fra 1993 til 2004, herunder fra 2001 til 2004, fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 121

122 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeriets lokalisering i forhold til stationer Siden det daværende Hovedstadsråds Regionplan 1989 har det været et overordnet mål at lokalisere kontorbyggeri tæt ved stationerne. Med Fingerplan 2007 er der sket en præcisering med henblik på at sikre de trafikale og miljømæssige effekter af stationsnær lokalisering. De opnås, som det fremgår af Fingerplanen, alene inden for gangafstande på maksimalt op til 600 m fra en station. Det er imidlertid kun 39% af det samlede etageareal i det nyopførte kontorbyggeri i perioden fra 1993 til 2004 i hovedstadsområdet som helhed, som er opført inden for afstande på op til 600 m fra en eksisterende eller politisk besluttet station på S-bane, regional tog eller metronettet, jfr. Fingerplan Det resterende 61% af det samlede kontoretageareal er opført, hvor det ikke giver positive trafikale og miljømæssige effekter i form af større brug af kollektiv transport. Af de 61% af det samlede kontorbyggeri som er opført mere end 600 m fra en station, er lige godt halvdelen opført i afstandsbælterne fra 600 m til hhv m fra en station i håndfladen og m fra en station i byfingrene. Da disse 33% imidlertid er opført inden Fingerplan 2007 trådte i kraft, er der ikke anvendt de supplerende virkemidler, som fremover skal tages i anvendelse for at sikre positive trafikale effekter ved nylokaliseringen i disse afstandsbælter jfr. Fingerplan Det resterende kontorbyggeri udgør 28% af det samlede nybyggeri og er opført i større afstande end hhv m fra en station i håndfladen og m fra en station i byfingrene. Kontorbyggeri i hovedstadsområdet ,4 mio. kvm Kontorbyggeri i centralkommunerne ,4 mio. kvm 0,3 0,3 0,2 0,2 0,1 0, > m til station m til station m til station > m til station m til station m til station Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.36 Kontorbyggeri i hovedstadsområdet fuldført fra 1993 til Fordelt efter afstand til nærmeste station Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.37 Kontorbyggeri i Centralkommunerne fuldført fra 1993 til Fordelt efter afstand til nærmeste station 122 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

123 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri I Centralkommunerne er fordelingen mellem de 3 afstandsbælter 52%, 41% og 7%. I Centralkommunerne, hvor de mange stationer ligger relativ tæt, er det således kun lige godt halvdelen af de 12 års kontorbyggeri, som er opført, hvor tilgængeligheden med kollektiv transport er så god, at det giver gunstige trafikale og miljømæssige effekter, idet flere ansatte fravælger bilen til fordel for den kollektive transport. Uden for Centralkommunerne er fordelingen 27%, 25% og 49%. I omegnskommunerne er det således kun 27% af det ny kontorbyggeri opført i perioden fra 1993 til 2004, som er lokaliseret så det giver gunstige trafikale og miljømæssige effekter, mens hele 73% af periodens byggeri er opført, hvor bil entydigt opfattes som det mest attraktive transportmiddel, hvis de ansatte råder over en bil. På Vestegnen er andelen af stationsnært kontorbyggeri på samme niveau som i Centralkommunerne. Det skyldes et betydeligt stationsnært byggeri især i Glostrup, men også i Høje-Taastrup. I de øvrige egne - og hovedparten af kommunerne - er det en stærkt begrænset andel af kontorbyggeriet, som er opført inden for 600 m fra en station. De 12 års kontorbyggeri fra 1993 til 2004 er ligeledes fordelt efter afstand til nærmeste station på hovedstrukturens geografiske delområder. Kontorbyggeri i omegnskommunerne ,4 mio. kvm 0,3 0,2 0, > m til station m til station m til station Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.38 Kontorbyggeri i de 32 omegnskommuner fuldført 1993 til Fordelt efter afstand til nærmeste station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 123

124 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeri i alt Afstand til nærmeste station < 600 m m m > m > m I alt Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Centralkommunerne Frederiksberg København I alt fordeling i % Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt fordeling i % Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt fordeling i % Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt fordeling i % Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt fordeling i % Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt fordeling i % Vest Lejre Roskilde I alt fordeling i % Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt fordeling i % Hovedstadsområdet I alt fordeling i % Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.25 Samlet kontorbyggeri opført fra1993 til 2004 fordelt på egne og kommuner samt afstand til nærmeste station 124 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

125 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeri i alt Afstand til nærmeste station m > m < 600 m I alt m > m Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Håndfladen Centralkommunerne Ydre håndflade - Nord Ydre håndflade - Vest Ydre håndflade - Syd I alt fordeling i % Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger I alt fordeling i % Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt fordeling i % Lufthavne Kilerne Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Uden for kommunecentre I alt Hovedstadsområdet I alt fordeling i % Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.26 Samlet kontorbyggeri opført fra 1993 til 2004 fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur samt afstand til nærmeste station Der har været et betydeligt kontorbyggeri i håndfladen uden for Centralkommunerne, som dog er stærkt koncentreret til den nordlige håndflade. Kun godt en femtedel af kontorbyggeriet i håndfladen uden for Centralkommunerne er opført stationsnært inden for 600 m til nærmeste station. Samlet set er en tredjedel af kontorbyggeriet i de Indre byfingre opført stationsnært inden for 600 m til nærmeste station. I den Indre Frederikssundsfinger, som tegner sig for en meget stor andel af byggeriet, er andelen af stationsnært byggeri helt nede på 16%. Samlet set er godt en femtedel af kontorbyggeriet i de Ydre byfingre opført stationsnært. I det øvrige hovedstadsområde, dvs. uden for fingerbyen og kilerne, har kontorbyggeriet været af begrænset omfang. Det meste kontorbyggeri uden for Fingerbyen er opført uden for kommunecentrene, formentlig ofte som fritliggende ejendomme. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 125

126 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeri i alt 1993 til 2004 Kontorbyggeri > etagemeter etagemeter Antal Etagemeter Gnms. etagemeter Antal Etagemeter Gnms. etagemeter Centralkommunerne (2) Omegnskommunerne (32) Hovedstadsområdet (34) Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.27 Samlet kontorbyggeri fra 1993 til 2004 fordelt på kontorejendommens størrelse og Centralkommunerne og omegnskommunerne Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser. Fingerplan 2007 har forskellige regler for lokalisering af hhv. større kontorejendomme med mere end etagemeter og mindre og mellemstore kontorejendomme med under etagemeter. Lokaliseringen af de større kontorejendomme skal ske i overensstemmelse med reglerne om stationsnær lokalisering i Fingerplan 2007, mens lokaliseringen af de mindre og mellemstore kontorejendomme fuldt ud er en kommunal kompetence. Konbyg-databasen registrerer som nævnt alene kontorbygninger med mere end 500 etagemeter. I perioden fra 1993 til 2004 blev der opført i alt 498 kontorbygninger med mere end 500 etagemeter, heraf 275 med mindst etagemeter (gennemsnitsstørrelse knapt etagemeter) og 223 med en størrelse på mellem 500 og etagemeter (gennemsnitsstørrelse knapt 900 etagemeter). I Centralkommunerne var der klart overvægt af større ejendomme, 123 større og 58 mindre, mens der i de 32 omegnskommuner blev opført lidt flere mindre og mellemstore ejendomme end større, 152 større og 172 mindre. I 12 års perioden fra 1993 til 2004 er der således i gennemsnit blevet opført 10 større kontorbygninger om året i Centralkommunerne, og større kontorbygninger om året uden for Centralkommunerne. Uden for Centralkommunerne er de større kontorbyggerier yderligere koncentreret til relativt få egne og lokaliteter. I 2 / 3 af kommunerne er der opført maksimalt 3 kontorejendomme med mere end etagemeter i 12 års perioden fra 1993 til 2004, dvs. maksimalt én hvert fjerde år. I adskillige af kommunerne er der ikke opført en eneste større kontorejendom i 12 årsperioden. Større nyopførte kontorbygninger er således så få i antal, at det alene af den grund er vigtigt at lokalisere dem, hvor de strategisk spiller den største rolle. Også i en tænkt situation uden regler for stationsnær lokalisering i Fingerplanen, men med åbne planlægningsmæssige muligheder for at lokalisere større kontorbyggeri over alt i byområdet, ville kun få områder få del i udviklingen. Generelle planlægningsmæssige muligheder for intensivering med større kontorbyggerier i ældre erhvervsområder, ville således ikke være det middel, som generelt kunne sikre ældre erhvervsområder ny dynamik. I kommunegrupperne Syd og Vest er der kun opført en enkelt større kontorejendom hhv. hvert fjerde og hvert andet år, mens der er opført 4 gange så mange mindre kontorejendomme med mellem 500 og etagemeter. Uden for Centralkommunerne er de fleste større kontorejendomme opført i de nære forstadskommuner med en klar koncentration til Gentofte og Gladsaxe Kommuner med Novo Nordisk, Tuborg-området og Gladsaxe Erhvervsområde. De gennemsnitlige bygningsstørrelser er i disse kommuner næsten lige så store som i Centralkommunerne. Næstflest større kontorbyggerier tegner Nordvest-kommunerne sig for med klar koncentration til Ballerup Kommune med bl.a. Lautrupparken, tæt fulgt af Vestegnskommunerne med en klar koncentration til Glostrup, Brøndby og Høje-Taastrup Kommuner. De gennemsnitlige bygningsstørrelser er her noget mindre. I de 5 kommuner i kommunegruppen Nord er der i gennemsnit opført 1½ større kontorbygning om året i 12 års perioden med klar koncentration til Hillerød og Allerød Kommuner. Endelig er der opført ca. 1 større kontorbygning 126 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

127 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Kontorbyggeri år Kontorbygninger > etagemeter etagemeter I alt (> 500 etagemeter) Antal Etagemeter Gnms. Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Centralkommunerne Frederiksberg København I alt Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde I alt Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet I alt Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.28 Samlet kontorbyggeri fra 1993 til 2004 fordelt på kontorejendommens størrelse, egne og kommuner Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 127

128 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri om året i kommunegruppen Nordøst med en betydelig koncentration til Ruderdal Kommune med bl.a. Scion DTU (tidligere Forskerparken i Hørsholm). Nyopførte, mindre og mellemstore kontorejendomme er betydelig mere jævnt fordelt mellem egne og kommuner. Der er i 12 års perioden fra 1993 til 2004 opført flest mindre kontorejendomme på Vestegnen, mens der blandt kommunerne er opført flest mindre kontorejendomme i Roskilde Kommune. Kontorbyggeri fordelt på bygningsstørrelser og afstand til nærmeste station. De større kontorbyggerier med mindst etagemeter er i lidt større omfang end de mindre og mellemstore kontorbygninger blevet lokaliseret stationsnært. 41% af kontorarealet i bygninger med mindst er opført inden for 600 m fra station, mens det kun er 28% af de mindre og mellemstore bygningers kontorareal. I Centralkommunerne er hver anden større kontorbygning opført inden for 600 m fra en station - og 52% af etagearealerne. I omegnskommunerne er kun hver fjerde større kontorbygning opført inden for 600 m fra station i perioden fra 1993 til 2004, og blot 29% af etagearealet. I Centralkommunerne er det ligeledes hver anden af de mindre og mellemstore kontorbygninger, som er opført inden for 600 m fra en station - 48% af etagearealet - mens det i omegnskommunerne kun er hver syvende af de mindre og mellemstore kontorbygninger, som er opført inden for 600 m fra station, og 15% af etagearealet i de mindre bygninger. På Vestegnen er de største kontorbygninger i Glostrup og Høje-Taastrup Kommuner opført stationsnært inden for 600 m til station. Så selv om det er færre end halvdelen af de større kontorbygninger på Vestegnen, som er opført Kontorbyggeri - Relativ fordeling Etagemeter 40 til 60% 20 til 40% 10 til 20% 5 til 10% 0 til 5% Andel af samlet kontorbyggeri m fra station 80 til 100% 60 til 80% 40 til 60% 20 til 40% 0 til 20% Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.39 Relativ fordeling på geografiske delområder i fingerbystrukturen af antal etagemeter i kontorbyggeri fuldført i perioden fra 1993 til 2004 Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Figur 2.40 Andel af det samlede kontorbyggeri (etagemeter) i de geografiske delområder i fingerbystrukturen, som er opført inden for 600 m fra en station i perioden fra 1993 til Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

129 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Større kontorbyggeri med > etagemeter Afstand til nærmeste station < 600 m m m > m > m I alt Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Centralkommunerne Frederiksberg København I alt fordeling i % Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt fordeling i % Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt fordeling i % Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt fordeling i % Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt fordeling i % Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt fordeling i % Vest Lejre Roskilde I alt fordeling i % Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt fordeling i % Hovedstadsområdet i alt fordeling i % Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.29 Større kontorbyggerier fra 1993 til 2004 fordelt på kommuner og egne samt afstand til nærmeste station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 129

130 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Større kontorbyggeri med > etagemeter Afstand til nærmeste station < 600 m m > m m > m I alt Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Håndfladen Centralkommunerne Ydre håndflade - Nord Ydre håndflade - Vest Ydre håndflade - Syd Håndfladen i alt fordeling i % Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger Indre byfingre i alt fordeling i % Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger Ydre byfingre i alt fordeling i % Lufthavne Kilerne Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Uden for kommunecentre Øvrige hovedstadsområde i alt Hovedstadsområdet I alt fordeling i % Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.30 Større kontorbyggerier opført fra 1993 til 2004 fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur samt afstand til nærmeste station stationsnært i 12 årsperioden, gælder det 2 / 3 af etagearealet. I de fleste af de øvrige egne er det en ret beskeden andel af etagearealet i de større kontorejendomme, som er opført stationsnært. I de Indre byfingre er det samlet set 38% af etagearealet i større kontorbygninger opført i de 12 år fra 1993 til 2004 som ligger stationsnært, mens det både i håndfladen uden for Centralkommunerne og i de Ydre byfingre samlet set kun er 21%. Ifølge Fingerplan 2007 er lokalisering af de mellemstore og mindre kontorejendomme fuldt ud en kommunal kompetence. I tabel 2.31 og tabel 2.32 er vist lokaliseringen af de nyopførte mellemstore kontorbyggerier med 500 til etagemeter i perioden fra 1993 til Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

131 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Mindre kontorbyggeri med etagemeter Afstand til nærmeste station < 600 m m > m m > m I alt Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Centralkommunerne Frederiksberg København I alt fordeling i % Nære forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe Herlev Lyngby-Taarbæk Tårnby I alt fordeling i % Vestegnen Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Rødovre Vallensbæk I alt fordeling i % Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal I alt fordeling i % Nord Allerød Frederiksværk-Hundested Furesø Gribskov Hillerød I alt fordeling i % Nordvest Ballerup Egedal Frederikssund I alt fordeling i % Vest Lejre Roskilde I alt fordeling i % Syd Greve Køge Solrød Stevns I alt fordeling i % Hovedstadsområdet i alt fordeling i % Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.31 Mellemstore kontorbyggerier med 500 til etagemeter opført fra 1993 til 2004 fordelt på kommuner og egne samt afstand til nærmeste station Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 131

132 2. Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Mindre kontorbyggeri med etagemeter Afstand til nærmeste station < 600 m m > m m > m I alt Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Antal Etagemeter Håndfladen Centralkommunerne Ydre håndflade - Nord Ydre håndflade - Vest Ydre håndflade - Syd I alt fordeling i % Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger I alt fordeling i % Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt fordeling i % Lufthavne Kilerne Øvrige hovedstadsområde Kommunecentre Uden for kommunecentre Øvrige hovedstadsområde i alt Hovedstadsområdet fordeling i % Kilde: Konbyg-databasen, By- og Landskabsstyrelsen Tabel 2.32 Mellemstore kontorbyggerier med 500 til etagemeter opført fra 1993 til 2004 fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur samt afstand til nærmeste station 132 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

133 3. Pendling Indledning Hovedstadsområdet består af sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder, som går på tværs af kommunegrænserne. Det er en væsentlig grund til, at regeringen og folketinget også efter nedlæggelsen af amterne og HUR har ønsket at fastholde en overordnet planlægning af byudviklingen mv. i hovedstadsområdet. Viden om pendlingsmønstrene er et væsentligt grundlag for den kommunale planlægning. Når der planlægges for nye boligområder er det en meget væsentlig del af de nye beboere, som vil arbejde i en anden kommune end bopælskommunen, og når der planlægges for erhvervsområder og arbejdspladser, vil en meget stor del af arbejdstagerne komme fra en anden kommune. Det er derfor væsentligt, at kommunerne anlægger en regional synsvinkel, som bl.a. sikrer god trafikal tilgængelighed særligt med kollektiv transport på tværs af kommunegrænserne og over lange afstande. Pendlingskapitlet har tre hovedafsnit. Det første hovedafsnit giver et aktuelt billede af pendlingen ind og ud af kommunerne og ind og ud af de geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur. Det andet hovedafsnit belyser udviklingen i pendlingen henover en række snit omkring og inden for hovedstadsområdet. Det tredje hovedafsnit sætter fokus på den tværgående pendling, fra en byfinger til en anden, og på pendlingen ind i og ud af Centralkommunerne. Detaljerede tabeller med bosattes udpendling fra de geografiske delområder i byfingrene og ansattes indpendling til arbejdspladser i de geografiske delområder i byfingrene er samlet i bilag 1. Pendlingskapitlet indledes med en kort sammenfatning af nogle hovedtræk. Sammenfatning 58% af de beskæftigede bosat i hovedstadsområdet arbejder i en anden kommune end bopælskommunen. Kun i 3 af hovedstadsområdets 34 kommuner, er der flere, der arbejder inden for kommunegrænsen, end udenfor. I 2 / 3 af kommunerne arbejder flere end 2 / 3 af de bosatte i en anden kommune end bopælskommunen. Beskæftigede bosat i de indre dele af storbyområdet, især i nogle af de nære forstadskommuner og Centralkommunerne har i gennemsnit kortere pendlingsafstande end beskæftigede bosat noget andet sted i landet. De storkøbenhavnske områder trækker imidlertid arbejdskraft fra et stort geografisk opland. Beskæftigede bosat i de ydre dele af hovedstadsområdet og på Sjælland uden for hovedstadsområdet har derfor i gennemsnit landets længste pendlingsafstande. De er typisk dobbelt så lange, som de gennemsnitlige pendlingsafstande for beskæftigede bosat i Nære forstæder. Godt halvdelen af de beskæftigede bosat i Centralkommunerne har mindre end 5 km mellem bolig og arbejdsplads, mens der er ret få, der pendler længere end 30 km. Anderledes i de ydre dele af hovedstadsområdet, hvor mange har meget lange pendlingsafstande. Hver tredje beskæftigede, som er bosat uden for Fingerbyen, pendler dagligt mere end 2 x 30 km mellem hjem og arbejde, i de Ydre byfingre er det hver fjerde, mens det blandt de beskæftige bosat i håndfladen og i de Indre byfingre kun er hver tyvende, der bor mere end 30 km fra deres arbejdsplads. Det er ikke kun pendlingsafstandene mellem bolig og arbejde men også rejselængderne til andre turformål og dermed den samlede transport, der vokser med afstanden til Københavns centrum. Samtidig spiller bilen en større rolle, jo større afstand fra Københavns centrum folk er bosatte. Omfanget af daglig bilkørsel vokser - ligesom den samlede transport - stort set lineært med boligområdets afstand fra Københavns centrum, og er i gennemsnit 3-4 gange så stor i boligbebyggelser tredive kilometer fra centrum som i boligbebyggelser i de Indre bydele i København. Omfanget af pendling vokser hen over de fleste snit i og omkring hovedstadsområdet og som regel i begge retninger. Det gælder pendlingen ud og ind af hovedstadsområdet, hvad enten det er fra den øvrige del af Sjælland eller fra Skåne, og det gælder pendlingen over et snit fra København mod nordvest langs den sydlige del af Frederikssundsfingeren. Undtagelsen er pendlingen til og fra Centralkommunerne. I de seneste 12 år er det alene den udadgå- Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 133

134 3. Pendling ende pendling fra Centralkommunerne, der er vokset, mens den indadgående pendling ikke er vokset, trods et stigende antal arbejdspladser i Centralkommunerne. Det hænger sammen med de markante demografiske forskydninger i Centralkommunernes befolkningssammensætning, hvor der nu er væsentligt flere beboere i de erhvervsaktive aldersklasser end tidligere. En stor og voksende del af pendlingen fra byfingrene går på tværs til andre byfingre eller er pendling til det øvrige hovedstadsområde uden for fingerbyen. Opdeles byfingrene i Indre og Ydre byfingre viser det sig, at pendlingen - med variationer - fordeler sig nogenlunde lige mellem: 1) pendling inden for det geografiske delområde, 2) radial pendling ud fra eller ind mod centrum, herunder til Centralkommunerne, og 3) pendling på tværs af byfingrene. Transportnettenes ringsystem er ikke så udbygget som de radiale net i byfingrene. Det gælder både for veje og - ikke mindst - for den kollektive transport. Den tværgående pendling sker derfor helt overvejende med bil. I byfingrene er det samtidig kun hver femte arbejdsplads, som ligger stationsnært inde for 600 m fra en station. De få stationsnære arbejdspladser i byfingrene begrænser grundlaget for at etablere tværgående, højklassede, skinnebårne kollektive trafikforbindelser uden for centralkommunerne. Udpendlingen fra centralkommunerne er vokset markant. I modsætning til pendlingen ind til Centralkommunerne og den interne pendling i centralkommunerne, er det en meget beskeden del af udpendlingen fra Centralkommunerne, som sker til stationsnære områder. Det er en medvirkende årsag til at stadig flere københavnere anskaffer sig bil - og samtidig en væsentlig årsag til væksten i bilkørsel i de indre dele af storbyområdet. Pendling ind og ud af kommuner og geografiske delområder 58 % af de beskæftigede bosat i hovedstadsområdet arbejdede i 2006 i en anden kommune end bopælskommunen - opgjort på de nye kommuner efter kommunalreformen. Kun i 3 kommuner (Københavns, Helsingør og Frederiksværk- Hundested Kommuner) arbejdede over halvdelen af de bosatte beskæftigede i bopælskommunen. I de øvrige 31 kommuner arbejdede mere end 50% i en anden kommune end bopælskommunen. I 22 kommuner arbejdede mere end 2 / 3 af de bosatte beskæftigede uden for bopælskommunen. Den store udpendling til arbejdspladser i andre kommunerne indebærer samtidig stor indpendling til arbejdspladserne i de enkelte kommuner. Det gælder uanset, om der er overskud eller underskud i antal arbejdspladser. Et par eksempler: Glostrup Kommune er den kommune, der relativt set har det største arbejdspladsoverskud. Der er i kommunen dobbelt så mange arbejdspladser, som der er bosatte beskæftigede. Alligevel pendler 3 / 4 af de i Glostrup bosatte beskæftigede til arbejdspladser i andre kommuner, mens hele 87% af arbejdspladserne i Glostrup er besat af folk fra andre kommuner. Allerød Kommune er tættest på at have balance mellem antal arbejdspladser og antal bosatte beskæftigede. Alligevel pendler 70% af de bosatte beskæftigede dagligt ud af kommunen til arbejdspladser i andre kommuner, mens kun 30% af arbejdspladserne i kommunen er besat af lokalbefolkningen. Dragør og Solrød Kommuner er de kommuner, der har det største underskud af arbejdspladser. Alligevel er halvdelen af arbejdspladserne i disse kommuner besat med folk fra andre kommuner. Pendling over kommunegrænser er således ikke i sig selv udtryk for en geografisk skæv fordeling af arbejdspladserne, men hænger sammen med de stadigt mere differentierede arbejdsmarkeder, som indebærer, at det geografiske 134 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

135 3. Pendling arbejdsmarked for en meget stor og voksende del af arbejdstagerne rækker ud over kommunens og nabokommunernes grænser. Den tætte koncentration af boliger og arbejdspladser i det storkøbenhavnske område indebærer samtidig, at pendlingsafstandene i Centralkommunerne og de nære københavnske forstadskommuner hører til landets korteste. De 10 bopælskommuner, som har landets laveste pendlingsafstande, ligger således alle i det storkøbenhavnske område: Rødovre, Herlev, Tårnby, Gladsaxe, Glostrup, Albertslund, Hvidovre, Frederiksberg, Ballerup og Brøndby. I mange kommuner i de ydre dele af hovedstadsområdet og på det øvrige Sjælland hører de bosatte beskæftigedes pendlingsafstande imidlertid til de allerlængste i landet. Her er de gennemsnitlige daglige pendlingsafstande typisk over det dobbelte af pendlingsafstandene i de 10 nævnte kommuner. Det gælder f.eks. den gennemsnitlige pendlingsafstand for bosatte i Gribskov og Stevns Kommuner. Specielt på Sjælland uden for hovedstadsområdet er de gennemsnitlige pendlingsafstande lange og stærkt stigende. Det skyldes at stadig flere arbejder på storkøbenhavnske arbejdspladser. Bl.a. fører nettoudflytningen fra det storkøbenhavnske område til Sjælland til stadig stigende pendling til hovedstadsområdet. Pendlernes gennemsnitlige rejseafstand Pr. 1 januar 2004 efter bopælskommune > 28 km 23 til 28 km 18 til 23 km 13 til 18 km < 13 km Kilde: NYT fra Danmarks statistik nr marts 2006 Figur 3.1 Pendlernes gennemsnitlige rejseafstand 1. januar 2004 efter bopælskommune Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 135

136 3. Pendling Ind- og udpendling Kommune / kommunegruppe Antal arbejdspladser 2006 Bosatte beskæftigede 2006 Arbejdspladsoverskud 2006 i % Udpendling andel bosatte % Indpendling andel arbejdspladser i % Gennemsnitlig Pendling i km pr. bosat Centralkommunerne Frederiksberg ,7 København I alt Nære Forstæder Dragør Gentofte Gladsaxe ,5 Herlev ,6 Lyngby-Taarbæk Tårnby ,6 I alt Vestegnen Albertslund ,7 Brøndby ,4 Glostrup ,8 Hvidovre ,2 Høje-Taastrup Ishøj Rødovre ,2 Vallensbæk I alt Nordøst Fredensborg Helsingør Hørsholm Rudersdal Nordøst I alt Nord Allerød Frederiksværk-Hundested / Furesø Gribskov Hillerød / I alt Nordvest Ballerup Egedal / Frederikssund I alt Vest Lejre Roskilde / / I alt Syd Greve Køge / Solrød Stevns I alt Hovedstadsområdet På det tilhørende kort kan aflæses om de gennemsnitlige daglige pendlingsafstand er :13-18 Km (angivet med i tabellen), km (angivet med ) eller km (angivet med ). For de ved kommunalreformen sammenlagte kommuner kan der være angivet flere intervaller. Det skyldes, at oplysninger findes på de gamle kommuner. Kilde: Danmarks Statistik: Statistikbanken samt Nyt fra Danmarks Statistik nr marts 2006 (for så vidt angår den gennemsnitlige daglige pendling for de bosatte beskæftigede). Nyt fra Danmarks Statistik angiver alene den eksakte gennemsnitlige pendlingsafstand for de 10 kommuner med hhv. korteste og længste gennemsnitlige pendlingsafstande. Danmarks Statistik har kun mod betaling villet oplyse de eksakte gennemsnitlige pendlingsafstande for de øvrige kommuner. Tabel 3.1 Oversigt over pendling 2006 ind og ud af kommunerne i hovedstadsområdet, samt antal arbejdspladser, bosatte beskæftigede, arbejdspladsoverskud og gennemsnitlig pendlingsafstand Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

137 3. Pendling Pendlingsstatistikken indeholder ikke oplysninger om transportmiddelvalg. Undersøgelser baseret på transportvaneundersøgelserne og forskningsprojekter baseret på lignende undersøgelsesmetoder bekræfter, at de daglige pendlingsafstande øges markant med bopælens afstand fra Københavns centrum. Det gælder for alle former for daglig transport, men især for pendling og indkøb/ærinder, mens forskellene er mindre markante, når det gælder fritidsrejser. Mønsteret fremkommer også, når der korrigeres for en række socioøkonomiske forhold, som f.eks. beboerne indkomst og adgang til bil. En undersøgelse af transportadfærd blandt beboere i nyere boligbebyggelser opført i 1990 erne viser, at beboerne i bebyggelserne i centralkommunerne har en gennemsnitlig daglig samlet transport på 20 km, dvs. til alle formål og med alle transportmidler. I nyere boligbebyggelser tolv til femten kilometer fra centrum (Albertslund, Ballerup og Herlev) er den gennemsnitlige daglige transport omkring 35 km, og lidt længere ude i regionen (Solrød/Jersie, Stenløse, Ølstykke og Nivå) omkring 40 km. Beboere i bebyggelser tredive til femogtredive kilometer fra centrum transporterer sig dagligt dobbelt så langt som beboere med tilsvarende socioøkonomiske forhold i København, idet der blandt de socioøkonomiske forhold indgår indkomst, adgang til bil, børn i familien. Sammenhængen mellem den gennemsnitlige daglige transport og bebyggelsens afstand fra centrum viser sig med god tilnærmelse at være lineær, ifr. figur 3.2. Den lineære sammenhæng ophører dog omkring købstæderne, hvor den daglige transport er mindre end afstanden ellers ville tilsige. Den bymæssige koncentration og købstædernes centerfunktion påvirker således behovet for transport, men afstanden til Københavns centrum har fortsat den største betydning for transportadfærden. Forskellene i daglig bilkørsel er endnu mere markante end forskellene i samlet transport, ifr. figur 3.3. Den daglige bilkørsel er en faktor 3-4 højere blandt beboere i nyere bebyggelser tredive til femogtredive kilometer fra Københavns centrum sammenlignet med beboere med tilsvarende socioøkonomiske forhold i København. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 137

138 3. Pendling Hovedstadsområdet eksklusiv købstæder, Helsinge og Gilleleje, Samlet transport i alle transportmidler 60,0 50,0 y = 0,8431x + 17,884 R 2 = 0,8155 Hovedstadsområdet eksklusiv købstæder, Helsinge og Gilleleje, indkomst: kr. transportmiddel: bil som fører 60,0 50,0 y = 0,9551x + 5,5557 R 2 = 0, ,0 40,0 30,0 30,0 20,0 20,0 10,0 10,0 0, Figuren viser den gennemsnitlige daglige samlede transport i kilometer (y-aksen) blandt beboere i boligbebyggelser i forskellig afstand fra Københavns centrum angivet i kilometer fra Rådhuspladsen (x-aksen). Regressionsanalysen viser, at der tilnærmelsesvis er en lineær sammenhæng mellem omfanget af den gennemsnitlige samlede daglige transport og boligbebyggelsens afstand fra Københavns centrum. Kilde: Peter Hartoft-Nielsen (2001): Boliglokalisering og transportadfærd. By- og Landsplanserien nr. 15, Skov & Landskab (FSL), Hørsholm 2001 Figur 3.2 Samlet gennemsnitlig daglig transport for voksne beboere i boligbebyggelser i hovedstadsområdet beliggende i forskellig afstand fra Københavns centrum 0, Figuren viser den gennemsnitlige daglige kørsel i bil som fører i kilometer (y-aksen) blandt beboere med en årlig indkomst på mellem og kr (2000) i boligbebyggelser i forskellig afstand fra Københavns centrum angivet i kilometer fra Rådhuspladsen (x-aksen). Regressionsanalysen viser, at der tilnærmelsesvis er en lineær sammenhæng mellem omfanget af gennemsnitlig daglig bilkørsel og boligbebyggelsens afstand fra Københavns centrum. Kilde: Peter Hartoft-Nielsen (2001): Boliglokalisering og transportadfærd. By- og Landsplanserien nr. 15, Skov & Landskab (FSL), Hørsholm 2001 Figur 3.3 Samlet gennemsnitlig daglig kørsel i bil som fører for voksne beboere i boligbebyggelser i hovedstadsområdet beliggende i forskellig afstand fra Københavns centrum Mens beboerne i de nye bebyggelser i centralkommunerne i gennemsnit dagligt kørte 7 km i bil, var den gennemsnitlige daglige kørsel i bil som fører 19 km i tyve kilometers afstand fra centrum og 25 km i tredive kilometers afstand fra centrum. Ligger en boligbebyggelse stationsnært reduceres kørslen i bil i gennemsnit med 25% i forhold til i en ikke-stationsnær boligbebyggelse i samme afstand fra centrum. Arbejdspladsens lokalisering har også væsentlig betydning for transportadfærden og transportens miljøbelastning, jf. Fingerplanens stationsnærhedsprincip. Der henvises til Fingerplan 2007, især side 23. For året 2002 er pendlingsstatistikken opgjort på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur, jf. tabel 3.2. Grundlaget er pendlingsoplysninger opgjort på kommuneplanernes rammeområder (Arealundersøgelse 2002). Opgørelsen omfatter alene den interne pendling inden for hovedstadsområdet, dvs. pendlere der både har bolig og arbejdsplads i hovedstadsområdet og ikke pendlere, der pendler ind i eller ud af hovedstadsområdet. Opgørelsen omfatter desuden alene pendling til geografisk stedfæstbare arbejdspladser. Sammen med diskretionshensyn - f.eks. forsvarets arbejdspladser - indebærer det et samlet frafald på 15-20%. Frafaldet vurderes ikke at have afgørende betydning for aflæsning af pendlingsmønstrene. 138 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

139 3. Pendling Pendlingsopgørelsen for 2002 viser en meget omfattende ud- og indpendling fra og til de forskellige delområder, som består af byområder i flere kommuner, uanset graden af overskud eller underskud af arbejdspladser. Opgørelsen bekræfter de markante forskelle i pendlingsafstande afhængigt af om man bor i de indre eller ydre dele af hovedstadsområdet. For beskæftigede bosat i håndfladen er den gennemsnitlige pendlingsafstand 11,5 km og omtrent det samme i de Indre byfingre, bortset fra den Indre Helsingørfinger, hvor pendlingsafstandene svarer til de gennemsnitlige pendlingsafstande for beskæftigede bosat i de Ydre byfingre, som er mellem 17 og 20 km. For beskæftigede bosat uden for fingerbyen i det øvrige hovedstadsområde er den gennemsnitlige pendlingsafstand 23km - 22 km mod nord og 25 km mod sydvest. Fordelingen af pendlingen på korte og lange ture viser også klare geografiske forskelle. I håndfladen har halvdelen af de beskæftige bosatte mindre end 5 km til arbejde, svarende til traditionel cykelafstand. I både de Indre og Ydre byfingre er det hver tredje, der har korte pendlingsafstande, mens det i det øvrige hovedstadsområde uden for Fingerbyen kun er hver fjerde. De længste pendlingsafstande findes blandt beskæftigede bosat i det øvrige hovedstadsområde og i de Ydre byfingre. Mere end hver tredje beskæftigede bosat i det øvrige hovedstadsområde uden for Fingerbyen har mere end 30 km til arbejdspladsen, mens det i de Ydre byfingre er hver fjerde, og kun 5% af de beskæftigede bosat i håndfladen og de Indre byfingre, der har disse lange pendlingsafstande over 30 km, jf. tabel 3.3. Ind- og udpendling Antal arbejdspladser 2002 Antal bosatte beskæftigede 2002 Arbejdspladser/bosatte beskæftigede 2002 Udpendling - andel bosatte 2002 Indpendling - andel arbejdspladser 2002 Gennemsnitlig Pendling i km pr. bosat 2002 Håndfladen Centralkommunerne ,8 Ydre Håndflade - Nord ,4 Ydre Håndflade - Vest ,3 Ydre Håndflade - Syd ,5 I alt ,5 Indre byfingre Indre Helsingørfinger ,1 Indre Hillerødfinger ,5 Indre Farumfinger ,9 Indre Frederikssundsfinger ,2 Indre Roskildefinger ,9 Indre Køgefinger ,5 Indre Amagerfinger ,9 I alt ,3 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger ,3 Ydre Hillerødfinger ,2 Ydre Frederikssundsfinger ,0 Ydre Roskildefinger ,2 Ydre Køgefinger ,7 I alt ,8 Fingerby samlet ,3 Indre kiler ,2 Ydre kiler ,5 Øvrige hovedstadsområde ,0 Samlet kiler & øvrige hovedstadsområde ,5 Hovedstadsområdet ,5 Kolonne 1: Der er et bortfald af ca. 10 % af arbejdspladserne, som ikke er geografisk stedfæstbare eller som er omfattet af diskretionshensyn. Tallene er derfor korrigeret med en faktor 1,11. Kolonne 2: Der er et bortfald på ca. 3%, hvor bopæl ikke har kunnet geokodes. Tallene er derfor korrigeret med en faktor 1,03. Kolonne 4 og 5: Er alene baseret på data, hvor både bolig og arbejdspladser har været geografisk stedfæstbare og allokerbare i forhold til den regionale hovedstruktur. Der er et bortfald på 15-20%. Kilde: Basis for opgørelsen er pendlingsdata 2002 fra Danmarks Statistik opgjort på rammeområder i HUR s Arealundersøgelse Tabel 3.2 Oversigt over pendling 2002 ind og ud af de geografiske delområder i hovedstadsområdets hovedstruktur samt antal arbejdspladser, bosatte beskæftigede, arbejdspladsoverskud og gennemsnitlig pendlingsafstand i de geografiske delområder i hovedstrukturen 2002 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 139

140 3. Pendling Gennemsnitlige pendlingsafstande (km afstand mellem bolig og arbejde) Fingerbyen 18 til 22 km (4) 13 til 17 km (5) 8 til 12 km (7) Øvrige hovedstadsområde 23 til 28 km (1) 18 til 22 km (5) Andel langturspendlere - andel pendlere med rejseafstand over 30 km Fingerbyen 24 til 32% (2) 16 til 23% (3) 8 til 15% (1) 0 til 7% (10) Øvrige hovedstadsområde 24 til 32% (5) 16 til 23% (1) Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, Arealundersøgelse 2002, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.4 Gennemsnitlige pendlingsafstande for beskæftigede bosat i de geografiske delområder 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, Arealundersøgelse 2002, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.5 Andel beskæftigede bosat i de geografiske delområder, som arbejder længere end 30 km fra bopælen (langturspendlere), 2002 Pendlingsafstande Pendlingsafstande Bosætningskommune 0-5 km i % 5-30 km i % > 30 km i % Gennemsnitligpendling i km Håndfladen Centralkommunerne ,8 Ydre Håndflade - Nord ,4 Ydre Håndflade - Vest ,3 Ydre Håndflade - Syd ,5 Håndfladen i alt ,5 Indre fingre Indre Helsingørfinger ,1 Indre Hillerødfinger ,5 Indre Farumfinger ,9 Indre Frederikssundsfinger ,2 Indre Roskildefinger ,9 Indre Køgefinger ,5 Indre Amagerfinger ,9 Indre fingre I alt ,3 Ydre fingre Ydre Helsingørfinger ,3 Ydre Hillerødfinger ,2 Ydre Frederikssundsfinger ,0 Ydre Roskildefinger ,2 Ydre Køgefinger ,7 Ydre fingre I alt ,8 Fingerby i alt ,3 Indre kiler ,2 Ydre kiler ,5 Øvrige hovedstadsområde nord ,9 Øvrige hovedstadsområde sydvest ,6 Samlet kiler & øvrige hovedstadsområde ,5 Samlet hovedstadsområde ,5 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse 2002, bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.3 Bosatte beskæftigedes pendling fordelt på rejselængder - afstand mellem bopæl og arbejdsplads - og de geografiske delområder i hovedstadsområdets hovedstruktur - gennemsnitlig pendlingsafstand 140 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

141 3. Pendling Udviklingen i pendlingen over snit Indpendlingen til hovedstadsområdet fra det øvrige Danmark stiger år for år. Fra 1994 til 2006 steg indpendlingen med , fra til Der er formentlig en del af pendlingen mellem hovedstadsområdet og landsdelene uden for Sjælland som ikke er daglig pendling. Indpendligen alene fra det øvrige Sjælland til hovedstadsområdet er fra 1994 til 2006 steget med , fra knapt i 1994 til i Det er en markant stigning på 45%. Stigningstakten er dog aftaget noget de seneste år. I samme periode steg antallet af arbejdspladser i hovedstadsområdet med , fra i 1994 til arbejdspladser i Langt størstedelen af væksten i antal arbejdspladser i hovedstadsområdet er således besat med folk bosat i hovedstadsområdet. Samtidig stiger udpendlingen fra hovedstadsområdet til det øvrige Danmark, herunder til det øvrige Sjælland. Fra 1994 til 2006 er udpendlingen til det øvrige Danmark steget med næsten 4.000, fra til Udpendlingen alene til det øvrige Sjælland er steget med godt 2.500, fra i 1994 til godt i Det er en vækst på ca. 25% over de 12 år. Indpendlingen til hovedstadsområdet vokser således både absolut og relativt stærkere end udpendlingen fra hovedstadsområdet. For hver der pendler fra hovedstadsområdet til det øvrige Sjælland, er der næsten 4, der pendler fra det øvrige Sjælland til hovedstadsområdet, jf. figur 3.7b. Også pendlingen på tværs af Øresund er steget. Relativt er der tale om en markant vækst, men fra et lavt udgangspunkt. Indpendlingen fra Sverige til hovedstadsområdet er firdoblet fra 1997 til 2005, fra i 1997 til i Pendling ind og ud af hovedstadsområdet 100 tusinde Fra hovedstadsområdet til øvrige Danmark Til hovedstadsområdet fra øvrige Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.6 Principskitse med snit over hvilken udvikling i pendling belyses Figur 3.7a Udvikling i pendling 1994 til 2006 mellem hovedstadsområdet og det øvrige Danmark Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 141

142 3. Pendling Næsten hver anden, der pendler fra Skåne til hovedstadsområdet, er dansk født. Det er specielt denne gruppe af pendlere som er vokset i de seneste år. Det kunne indikere at det i højere grad er boligmarkedet end arbejdsmarkedet, der er under integration på tværs af Sundet. Pendlingen fra hovedstadsområdet til Sverige er fortsat på et lavt niveau, men er steget relativt meget. Der næsten 6 gange så mange der pendler fra det øvrige Sjælland til hovedstadsområdet, som fra Sverige til hovedstadsområdet. Pendlinger vokser også internt i hovedstadsområdet. Dog ikke over alle snit. Der er næsten lige mange der pendler fra de sydvestlige dele af hovedstadsområdet til nordlige dele af hovedstadsområdet, som der pendler den modsatte vej fra de nordlige dele af hovedstadsområdet til de syd-vestlige dele af hovedstadsområdet (snittet er defineret så det ligger umiddelbart syd for Frederikssundsfingeren, jf. figur 3.6). Pendlingen fra syd-vest til nord er steget jævnt fra 1994 til 2006, mens pendlingen fra nord mod sydvest voksede fra 1994 til i 1999, hvorefter den er faldet svagt frem til Antallet af arbejdspladser er i perioden fra 1994 til 2006 vokset relativt kraftigere i det geografiske delområde, som består af Centralkommunerne og Amager tilsammen (17%) end i hovedstadsområdet som helhed (10%). Alligevel er indpendlingen til det geografiske delområde, som består af Centralkommunerne og Amager ikke vokset, hverken i snittet mod nord eller i snittet fra sydvest. Indpendlingen alene til Centralkommunerne har set over hele perioden holdt sig nogenlunde konstant omkring , selvom antallet af arbejdspladser i Centralkommunerne er vokset med , fra i 1994 til i Arbejdspladserne i det geografiske delområde bestående af Centralkommunerne og Amager er i stigende grad blevet besat med folk bosat internt i det geografiske delområde. Yderligere er der flere, der pendler ud af området til arbejdspladser hhv. mod nord og syd-vest. Der har været en samlet vækst i udpendlingen på i perioden 1994 til I det omfang der er tale om radial pendling - dele af den pendling der finder sted såvel til som fra Centralkommunerne går således også på tværs - har udviklingen givet en bedre balance i udnyttelsen af den trafikale infrastruktur ind og ud fra centrum. De markante demografiske forskydninger i Centralkommunerne gennem de seneste årtier er beskrevet i kapitlet om befolkningsudviklingen. Når væksten i antal arbejdspladser i Centralkommunerne ikke er ledsaget af en øget indpendling til Centralkommunerne, hænger det således sammen med de ganske betydelige demografiske forandringer, som har fundet sted i Centralkommunerne. For årtier tilbage var de store befolkningsgrupper i København de ældre Ændring i pct. Ind til hovedstadsområdet fra øvrige Danmark Ud fra hovedstadsområdet til øvrige Danmark Ind til hovedstadsområdet fra øvrige Sjælland Ud fra hovedstadsområdet til øvrige Sjælland Ind til hovedstadsområdet fra Sverige 2.130* Ud fra hovedstadsområdet til Sverige 160* Mellem Nordsjælland og syd / vest retning syd Mellem Nordsjælland og syd / vest retning nord Ind til centralkommunerne og Amager fra Nordsjælland Ind til centralkommunerne og Amager fra syd / vest Ud fra centralkommunerne og Amager til Nordsjælland Ud fra centralkommunerne og Amager til syd / vest * 1997-tal Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Øresundsstatistik. Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.4 Udvikling i pendling over forskellige snit på Sjælland og i hovedstadsområdet 142 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

143 3. Pendling Pendling - hovedstadsområdet - Sjælland 100 tusinde Pendling - Centralkommunerne - resten af hovedstadsområdet 100 tusinde Fra hovedstadsområdet til øvrige Sjælland Fra øvrige Sjælland til hovedstadsområdet Fra Nordsjælland til Centralkommunerne og Amager Til Centralkommunerne og Amager fra syd og vest Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.7b Udvikling i pendling mellem hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.8 Udvikling i indpendling 1994 til 2006 til Centralkommunerne fra hhv. de nordlige og sydvestlige del af Sjælland og de helt unge. I dag fylder de erhvervsaktive aldersgrupper langt mere i det samlede billede. Det kan derfor ikke tages for givet, at en fortsat vækst i antallet af arbejdspladser i Centralkommunerne ikke på ny vil medføre vækst i indpendlingen til Centralkommunerne. Pendling på tværs i hovedstadsområdet Fingerbystrukturen tog oprindelig udgangspunkt i en éncenterstruktur og en radial trafikal infrastruktur, som bandt forstæderne sammen med centeret. Radialerne er betjent med skinnebåren kollektiv transport samt motorveje eller andre overordnede vejforbindelser. Transportnettet består herudover af et ringsystem, der dog ikke er så udbygget som nettet i byfingrene. Ringsystemet knytter de enkelte byfingres vej- og kollektiv trafikforbindelser sammen og leder trafik, der ikke har ærinde i det centrale København eller i de nære forstadskommuner, uden om disse områder. I dag går trafikstrømmene i højere grad end tidligere på tværs af byfingrene. Ringforbindelserne er derfor under udbygning. Ringbanen om København fra Ny Ellebjerg via bl.a. Flintholm og Nørrebro til Hellerup er færdiggjort for nylig, og der er vedtaget en anlægslov om etablering af en metrocityring. Herudover betjenes de kollektive tværforbindelser alene af S-busser. De nuværende svagt udbyggede kollektive ringforbindelser indebærer, at den tværgående pendling helt overvejende sker med bil. Med den igangværende udbygning af Motorringvej 3 nås kapacitetsgrænsen for det tværgående overordnede vejnet inden for og på kanten af håndfladen. Til belysning bl.a. af den tværgående pendling, er pendlingsstatistikken for året 2002 opgjort på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur. Grundlaget er pendlingsoplysninger opgjort på kommuneplanernes rammeområder (HUR s Arealundersøgelse 2002). Det muliggør detaljerede analyser af pendlingens retning: om f.eks. bosatte der pendler ud fra et givet geografisk delområde i byfingrene bliver i den pågældende radial, eller om de pendler på tværs til arbejdspladser i andre byfingre eller uden for fingerbyen. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 143

144 3. Pendling Det skal understreges, at såvel den radiale pendling som egen pendlingen inden for samme geografiske delområde kan have elementer af pendling på tværs. Bosatte som pendler ud af de geografiske delområder (udpendling). Udpendling fra de Indre og Ydre byfingre Pendlingsopgørelsen fra 2002 viser, at en meget stor del af udpendlingen fra de Indre og Ydre byfingre er pendling på tværs til arbejdspladser i andre byfingre eller i det øvrige hovedstadsområde. Pendlingen er - med variationer de geografiske delområder imellem - fordelt nogenlunde lige med en tredjedel på 1. pendling inden for eget geografiske delområde, f.eks de indre dele af en given byfinger, 2. radial pendling med retning ud fra eller ind mod centrum, herunder til centralkommunerne, og 3. pendling på tværs til en anden byfinger eller til områder uden for fingerbyen. Blandt de bosatte i den Indre og Ydre Frederikssundsfinger og i Farumfingeren er der flere, der pendler på tværs af byfingrene, end der pendler radialt fra det geografiske delområde. Fra hvert af de geografiske delområder i byfingrene er der som hovedregel væsentlig flere, der pendler på tværs, end der pendler til Centralkommunerne. Kun blandt de bosatte i Indre Hillerødfinger og Indre Roskildefinger er der flere eller lige så mange, der pendler til Centralkommunerne, som der pendler på tværs til en af de andre byfingre eller uden for Fingerbyen. F.eks. pendler 23% af de bosatte i den Ydre Frederikssundsfinger på tværs til en anden byfinger, mens 17% pendler til Centralkommunerne. Der er yderligere 11%, som pendler på tværs til arbejdspladser i det øvrige hovedstadsområde. Den omfattende og voksende pendling på tværs foregår overvejende med bil. Øget tværgående pendling betyder øget afhængighed af bil. Ikke kun på grund af det mindre udbyggede, skinnebårne kollektive transportnet på tværs, men også fordi der i byfingrene er væsentlig færre arbejdspladser, som er lokaliseret stationsnært. Mens 75% af alle arbejdspladserne i Centralkommunerne ligger stationsnært (inden for cirkelslag på 600 m), er det samlet set kun hhv. 22% og 25% af arbejdspladserne i hhv. de Indre og Ydre byfingre, der ligger stationsnært.i den Ydre Hillerødfinger er det f.eks. kun 14% af arbejdspladserne, der ligger stationsnært, mens det er den dobbelte andel % - i de øvrige Ydre byfingre. Blandt de Indre byfingre skiller Indre Helsingørfinger og Indre Amager- Udpendling fra Egenpendling Radial pendling Pendling på tværs Bliver i området Væk fra centrum Mod centrum Til centralkommuner I alt radialt Byfingre / håndflade Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt på tværs I alt % % % % % % % % % Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt byfingre Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.5 Beskæftigede bosat i Indre og Ydre byfingre. Hvor arbejder de? Udpendling fra byfingrene: internt, radialt og på tværs Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

145 3. Pendling Andel egenpendling dvs. andel bosatte som arbejder i samme område 40 til 50% 30 til 39% 20 til 29% Andel radial udpendling dvs. andel bosatte som arbejder i samme radial inkl. Centralkommunerne 40 til 50% 30 til 39% 20 til 29% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.9 Andel beskæftigede bosat i de geografiske delområder (byfingrene), som arbejder i samme geografiske delområder (egenpendling), 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.10 Andel beskæftigede bosat i de geografiske delområder (byfingrene), som arbejder i et geografiske delområde i samme radial inkl. Centralkommunerne, (radial udpendling), 2002 Andel af udpendling til Centralkommunerne dvs. andel bosatte som arbejder i Centralkommunerne 20 til 29% 0 til 19% Andel udpendling på tværs dvs. andel bosatte som arbejder i en anden byfinger eller udenfor Fingerbyen 40 til 50% 30 til 39% 20 til 29% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.11 Andel beskæftigede bosat i de geografiske delområder (byfingrene), som arbejder i Centralkommunerne, 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.12 Andel beskæftigede bosat i de geografiske delområder (byfingrene), som arbejder i en anden byfinger eller uden for Fingerbyen, dvs. pendler på tværs af byfingrene, 2002 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 145

146 3. Pendling Andel af stationsnære arbejdspladser i det geografiske delområde Fingerbyen 40 til 75% 26 til 39% 11 til 25% 0 til 10% Kiler og øvrige region 11 til 25% 0 til 10% Pendling - Centralkommunerne - resten af hovedstadsområdet 100 tusinde Fra centralkommunerne til Nordsjælland Fra centralkommunerne mod vest og syd Obs. De ydre kiler er beregnet som et samlet areal Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.13 Andel arbejdspladser i de geografiske delområder som ligger stationsnært inden for 600 m fra stationen, 2002 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.14 Udviklingen i udpendling 1994 til 2006 fra Centralkommunerne til hhv. de nordlige og sydvestlige dele af hovedstadsområdet Arbejdspladser 2002 (baseret på pendlingsstatistikken opgjort på kommuneplanernes rammeområder 2002) Stationsnære arbejdspladser Antal arbejdspladser I alt Andel stationsnære arbejdspladser i % Håndfladen Centralkommunerne Ydre håndflade - Nord Ydre håndflade - Vest Ydre håndflade - Syd I alt Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger I alt Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt Kiler Ydre kiler Øvrige region Øvrige hovedstadsområde Hovedstadsområdet Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.6 Stationsnære arbejdspladser. Lokalisering af arbejdspladser på hovedstrukturens delområder og stationsnærhed baseret på pendlingsstatistikken 2002 opgjort på kommuneplanernes rammeområder Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

147 3. Pendling finger sig ud med meget få stationsnære arbejdspladser. I de øvrige Indre byfingre varierer andelen af stationsnære arbejdspladser fra 21% til 32%. Der er generelt meget få stationsnære arbejdspladser uden for Centralkommunerne. Det gælder ikke kun i byfingrene, men også i den øvrige del af håndfladen uden for Centralkommunerne. I håndfladen syd ligger godt hver tredje af de relativt få arbejdspladser stationsnært (38%), mens det mod vest og nord kun er hhv. 19% og 25% af de langt flere arbejdspladser, der ligger stationsnært. Et mere detaljeret pendlingsmønster for de bosatte i hvert enkelt af de geografiske delområder fremgår af tabellerne i bilag 1. Et eksempel er Ydre Køgefinger. Blandt de bosatte beskæftigede i Ydre Køgefinger pendler 23% til Centralkommunerne og 21% på tværs til en anden byfinger. Blandt dem der pendler til Centralkommunerne pendler 77% til en stationsnær arbejdsplads, mens det kun er 24% af dem, der pendler på tværs til en anden byfinger, der pendler til en stationsnær arbejdsplads. Det er et mønster, der går igen i alle de geografiske delområder. Fra Ydre Helsingørfinger er der stort set lige mange, der pendler til Centralkommunerne, som der pendler på tværs til en anden byfinger. Men der er omkring 5 gange så mange, der pendler til et stationsnært område i Centralkommunerne som til et stationsnært område i en af de øvrige byfingre. Andelene er hhv. 78% i Centralkommunerne og 16% i de øvrige byfingre. Den i forhold til betjening med kollektiv transport uhensigtsmæssige arbejdspladslokalisering i byfingrene, hvor relativt få arbejdspladser ligger stationsnært, vanskeliggør en overflytning af den daglige pendling fra bil til kollektiv transport. Den spredte arbejdspladslokalisering gør det endvidere vanskeligt, at der kan skabes tilstrækkeligt passagergrundlag for skinnebåren kollektiv transport på tværs af byfingrene. Udpendling fra Centralkommunerne Den voksende udpendling blandt beskæftigede bosat i Centralkommunerne sker hovedsagelig til arbejdspladser i andre dele af fingerbyen, som ikke ligger stationsnært. Det betyder, at flere københavnere er afhængige af bilen i den daglige transport mellem bolig og arbejde. Det er formentlig en medvirkende årsag til det stærkt stigende københavnske bilejerskab. Samlet set sker kun 23% af udpendlingen fra Centralkommunerne til stationsnære arbejdspladser. Næsten en tredjedel af udpendlingen sker til arbejdspladser i håndfladen, hvoraf kun 30% ligger stationsnært. En væsentlig del af de stationsnære arbejdspladser er Lufthavnen. Kun hhv. 18% og 25% af de arbejdspladser der pendles til i hhv. den vestlige og nordlige del af håndfladen ligger stationsnært. Godt halvdelen af udpendlingen fra Centralkommunerne sker til de Indre byfingre, især Indre Roskildefinger og Indre Frederikssundsfinger, hvor det kun er omkring 20% af de arbejdspladser, der pendles til, der ligger stationsnært. Udpendlingen til de Ydre byfingre er af mere beskedent omfang. Den udgør samlet kun 10% af den samlede udpendling fra Centralkommunerne. Blandt de relativt få udpendlere til de Ydre byfingre, er der flest til Ydre Roskildefinger og Ydre Hillerødfinger. Kun 15% af de arbejdspladser, der pendles til i Ydre Hillerødfinger ligger stationsnært, mens omkring hver fjerde af de arbejdspladser, der pendles til i de øvrige Ydre byfingre, ligger stationsnært. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 147

148 3. Pendling Fordeling af udpendlere fra Centralkommunerne Fingerbyen 12 til 16% 8 til 12% 4 til 8% 0 til 4% Øvrige hovedstadsområde 4 til 8% 0 til 4% Udpendling fra centralkommunerne til stationsnære arbejdspladser Fingerbyen 30 til 70% 25 til 29% 20 til 24% 9 til 19% Øvrige hovedstadsområde 30 til 68% 20 til 24% 0 til 19% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.15 Fordeling på de geografiske delområder af de beskæftigede, som er bosat i Centralkommunerne, men arbejder uden for Centralkommunerne (udpendling), 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.16 Andel af udpendlere fra Centralkommunerne, som pendler til en stationsnær arbejdsplads i de pågældende geografiske områder, 2002 Udpendling fra Samlet udpendling Udpendling til stationsnære arbejdspladser Centralkommunerne til Antal arbejdspladser Andel i % Antal arbejdspladser Andel i % Håndfladen Ydre Håndfladen - Nord Ydre Håndfladen - Vest Ydre Håndfladen - Syd Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger Kiler Øvrige hovedstadsområde nord Øvrige hovedstadsområde sydvest I alt udpendling En del af lufthavnens arbejdspladser er opgjort som beliggende i grøn kile Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.7 Udpendling fra Centralkommunerne. Beskæftigede bosat i Centralkommunerne. Hvor arbejder de? Udpendling fordelt på arbejdspladser i fingerbystrukturens geografiske delområder, herunder stationsnære arbejdspladser i de enkelte delområder Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

149 3. Pendling Udpendling fra Egen pendling Radial pendling Pendling på tværs Bliver i Centralkommune Indre Ydre I alt Håndflade i Indre Ydre Øvrige hovedstads- I alt på området byfingre byfingre radialt øvrigt byfingre byfingre område og kiler tværs I alt % % % % % % % % % % % Håndfladen Ydre Håndflade - Nord Ydre Håndflade - Vest Ydre Håndflade - Syd Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.8 Beskæftigede bosat i de ydre dele af håndfladen. Hvor arbejder de? Udpendling fra Ydre dele af håndfladen: internt, radialt og på tværs 2002 Udpendling fra de øvrige dele af håndfladen Langt de fleste arbejdstagere, som er bosat i de ydre dele af håndfladen enten i nord, vest eller syd, pendler ud af det geografiske delområde. Det drejer sig om mere end 2 / 3 i alle delområderne. Den såkaldte egenpendling er således beskeden. Mod nord og vest arbejder lige godt en fjerdedel inden for samme geografiske delområde, mens egenpendlingen er af endnu mere beskeden størrelsesorden i den Ydre håndflade mod syd. De største pendlingsstrømme fra de ydre dele af håndfladen går mod Centralkommunerne. Pendlingsstrømmene afspejler endvidere, at der er mange arbejdspladser i de Indre dele af Frederikssunds- og Roskildefingeren. Der er derfor mange af de bosatte i den nordlige og sydlige del af håndfladen, som pendler på tværs, mens bosatte i den vestlige del af håndfladen i mindre omfang pendler på tværs. Pendlingen fra de ydre dele af håndfladen til Centralkommunerne sker overvejende til stationsnært beliggende arbejdspladser. Når det gælder den øvrige radiale pendling eller pendling på tværs, foregår den kun i meget beskedent omfang til stationsnære arbejdspladser. Uden for Centralkommunerne er det i bedste fald kun omkring 20% af pendlingen, der sker til stationsnært beliggende arbejdspladser. Indpendling til Egen pendling Radial pendling Pendling på tværs Kommer fra Ude fra Inde fra Centralkommuner I alt Byfingre / Øvrige hovedstads- I alt på området byfinger radialt håndflade område og kiler tværs I alt % % % % % % % % % Indre byfingre Indre Helsingørfinger Indre Hillerødfinger Indre Farumfinger Indre Frederikssundsfinger Indre Roskildefinger Indre Køgefinger Indre Amagerfinger Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger Ydre Hillerødfinger Ydre Frederikssundsfinger Ydre Roskildefinger Ydre Køgefinger I alt byfingre Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.9 Arbejdspladser i Indre og Ydre byfingre. Hvor kommer pendlerne fra? Intern pendling, radial indpendling eller indpendling på tværs 2002 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 149

150 3. Pendling Ansatte som pendler til arbejdspladserne i de geografiske delområder (indpendling). Indpendling til arbejdspladserne i Indre og Ydre byfingre Pendlingsopgørelsen 2002 viser, at en meget stor del af pendlingen til arbejdspladserne i byfingrene er pendling på tværs af byfingrene, herunder pendling fra det øvrige hovedstadsområde. Samlet set er der lidt flere der pendler på tværs af byfingrene til arbejdspladser i byfingrene, end der pendler internt i byfingrenes delområder, og pendlingen på tværs af byfingrene til arbejdspladser i byfingrene er samlet set 50% større end den radiale pendling. Den såkaldte egenpendling, dvs. pendling inden for det pågældende geografiske delområde, er generelt størst i de Ydre byfingre. Her er det typisk mellem halvdelen og to tredjedele af arbejdspladserne, der er besat af arbejdstagere bosat i det pågældende geografiske delområde. Den Ydre Roskildefinger og især den Ydre Hillerødfinger afviger herfra med færre arbejdstagere, som er bosat i det pågældende geografiske delområde. Til arbejdspladserne i den Ydre Hillerødfinger pendler næsten halvdelen på tværs af byfingrene, herunder fra det øvrige hovedstadsområde, mens kun 16% pendler radialt fra Centralkommunerne, den nordlige håndflade eller den Indre Hillerødfinger ud til arbejdspladser i den Ydre Hillerødfinger. Godt 30-40% pendler på tværs af byfingrene til arbejdspladser i de Indre byfingre. Langt de fleste kommer fra en anden byfinger, mens indpendlingen fra det øvrige hovedstadsområde kun udgør omkring 10%. De få stationsnære arbejdspladser, jfr. tabel 3.6, og den omfattende tværgående pendling indebærer, at langt de fleste benytter bil til arbejdspladserne beliggende i de Indre og Ydre byfingre. Indpendling til arbejdspladser i Centralkommunerne Som tidligere anført er der til trods for et øget antal arbejdspladser i Centralkommunerne i perioden 1994 til 2006 ikke sket en øget indpendling til Centralkommunerne. Tabel 3.10 viser hvor de der pendlede til arbejdspladser i Centralkommunerne i 2002 er bosatte. Indpendling til Centralkommunerne fra Samlet indpendling Antal bosatte Andel i % beskæftigede Indpendling til stationsnære arbejdspladser Antal bosatte beskæftigede Andel i % Håndfladen Ydre Håndflade - Nord % % Ydre Håndflade - Vest % % Ydre Håndflade - Syd % % Indre byfingre Indre Helsingørfinger % % Indre Hillerødfinger % % Indre Farumfinger % % Indre Frederikssundsfinger % % Indre Roskildefinger % % Indre Køgefinger % % Indre Amagerfinger % % Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger % % Ydre Hillerødfinger % % Ydre Frederikssundsfinger % % Ydre Roskildefinger % % Ydre Køgefinger % % Kiler % % Øvrige hovedstadsområde % % I alt indpendling % % Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.10 Indpendling til arbejdspladser i Centralkommunerne. Hvor kommer indpendlerne fra? Indpendlingen fordelt på de geografiske delområder fingerbystrukturen, hvor indpendlerne er bosat Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

151 3. Pendling Egenpendling til arbejdspladser i byfingrene dvs. andel som er bosat og arbejder i samme delområde 40 til 70% 30 til 39% 20 til 29% Andel radial udpendling dvs. andel bosatte som arbejder i samme radial inkl. Centralkommunerne 30 til 39% 20 til 29% 0 til 19% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.17 Andel ansatte på arbejdspladser i de geografiske delområder (byfingre), som er bosat i samme geografiske delområde (egenpendling), 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.18 Andel ansatte på arbejdspladser i de geografiske delområder (byfingre), som er bosat uden for det geografiske delområde, men i samme radial inkl. Centralkommunerne (radial indpendling), 2002 Radialpendling fra Centralkommunerne til byfingrene hvor kommer pendlerne fra (andel i %) 20 til 29% 0 til 19% Indpendling på tværs til arbejdspladser i byfingrene dvs. andel ansatte bosat i andre byfingre eller udenfor Fingerbyen 42 til 48% 36 til 41% 28 til 35% 22 til 27% Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.19 Andel ansatte på arbejdspladser i de geografiske delområder (byfingre), som er bosat i Centralkommunerne, 2002 Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.20 Andel ansatte på arbejdspladser i de geografiske delområder (byfingre), som er bosat i en anden byfinger eller uden for Fingerbyen (indpendling på tværs), 2002 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 151

152 3. Pendling Fordeling af indpendlere til Centralkommunerne Fingerbyen 10 til 14% 6 til 9% 4 til 5% 1 til 3% Kiler og øvrige region 6 til 9% (1) 4 til 5% (1) 1 til 3% (1) Antal indpendlere til arbejdspladser i Centralkommunerne Fingerbyen til til til til Kiler og øvrige region til *Øvrige region Nord og Syd tilsammen ** Alle Ydre kiler tilsammen Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.21 Fordeling på geografiske delområder af beskæftigede, som pendler til arbejdspladser i Centralkommunerne, 2002 *Øvrige region Nord og Syd tilsammen ** Alle Ydre kiler tilsammen Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Figur 3.22 Antal bosatte beskæftigede i de geografiske delområder som pendler til arbejdspladser i Centralkommunerne, 2002 De største pendlingsstrømme kommer fra de umiddelbare naboområder i de Ydre dele af håndfladen og de Indre byfingre. Men det er karakteristisk, at der fra alle dele af Fingerbyen er en betydelig indpendling til Centralkommunerne. Tabel 3.10 viser, at 3 / 4 af arbejdspladserne i Centralkommunerne ligger stationsnært. Indpendling til arbejdspladser i de ydre dele af håndfladen Umiddelbart betyder den tværgående pendling ikke så meget til arbejdspladserne i de Ydre dele af håndfladen. Omkring halvdelen af arbejdspladserne i de Ydre dele af håndfladen er besat med ansatte, som pendler radialt enten fra Centralkommunerne eller fra byfingrene. En del af denne pendling kan imidlertid også indebære pendling på tværs. Omkring hver tredje arbejdstager kommer fra den pågældende Ydre del af håndfladen, mens betydeligt færre pendler på tværs. Indpendling til Egen pendling Radial pendling Pendling på tværs Kommer fra området Centralkommune Indre byfingre Ydre byfingre I alt radialt Håndflade i øvrigt Indre byfingre Ydre byfingre Øvrige Hovedstadsområde og kiler I alt på tværs I alt % % % % % % % % % % % Håndfladen Ydre Håndflade - Nord Ydre Håndflade - Vest Ydre Håndflade - Syd Kilde: Danmarks Statistiks pendlingsstatistik Specialkørsel opgjort på kommuneplanrammer, HUR s Arealundersøgelse Bearbejdet af By- og Landskabsstyrelsen Tabel 3.11 Indpendling til arbejdspladser i de Ydre dele af håndfladen. Hvor kommer pendlerne fra? Intern pendling, radial indpendling eller indpendling på tværs Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

153 3. Pendling Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 153

154 Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling fra Indre Helsingørfinger Pendling m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Helsingørfinger I alt Radial pendling Ydre Helsingørfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Vest og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Beskæftigede bosat i Indre Helsingørfinger og hvor de pendler til Pendling fra Indre Hillerødfinger Pendling m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Hillerødfinger I alt Radial pendling Ydre Hillerødfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Vest og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Beskæftigede bosat i Indre Hillerødfinger og hvor de pendler til Pendling fra Indre Farumfinger Pendling m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Farumfinger I alt Radial pendling Ydre Farumfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Vest og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Beskæftigede bosat i Indre Farumfinger og hvor de pendler til 154 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

155 Pendling til Indre Helsingørfinger Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Helsingørfinger I alt Radial pendling Ydre Helsingørfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Vest og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Arbejdspladser i Indre Helsingørfinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Indre Hillerødfinger Pendling m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Hillerødfinger I alt Radial pendling Ydre Hillerødfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Vest og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Arbejdspladser i Indre Hillerødfinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Indre Farumfinger Pendling m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Farumfinger I alt Radial pendling Ydre Farumfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Vest og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Arbejdspladser i Indre Farumfinger og hvor pendlerne kommer fra Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 155

156 Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling fra Indre Frederikssundsfinger Pendling m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Frederikssundsfinger I alt Radial pendling Ydre Frederikssundsfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nord og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Beskæftigede bosat i Indre Frederikssundsfinger og hvor de pendler til Pendling fra Indre Roskildefinger Pendling m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Roskildefinger I alt Radial pendling Ydre Roskildefinger Ydre håndflade Vest Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nord og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Beskæftigede bosat i Indre Roskildefinger og hvor de pendler til Pendling fra Indre Køgefinger Pendling m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Køgefinger I alt Radial pendling Ydre Køgefinger Ydre håndflade Vest Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nordt og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Beskæftigede bosat i Indre Køgefinger og hvor de pendler til 156 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

157 Pendling til Indre Frederikssundsfinger Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Frederikssundsfinger I alt Radial pendling Ydre Frederikssundsfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nord og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Arbejdspladser i Indre Frederikssundsfinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Indre Roskildefinger Pendling m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Roskildefinger I alt Radial pendling Ydre Roskildefinger Ydre håndflade Vest Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nord og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Arbejdspladser i Indre Roskildefinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Indre Køgefinger Pendling m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Indre Køgefinger I alt Radial pendling Ydre Køgefinger Ydre håndflade Vest Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nordt og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Arbejdspladser i Indre Køgefinger og hvor pendlerne kommer fra Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 157

158 Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling fra Ydre Helsingørfinger Pendling m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Helsingørfinger I alt Radial pendling Indre Helsingørfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Vest og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Beskæftigede bosat i Ydre Helsingørfinger og hvor de pendler til Pendling fra Ydre Hillerødfinger Pendling m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Hillerødfinger I alt Radial pendling Indre Hillerødfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Vest og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Beskæftigede bosat i Ydre Hillerødfinger og hvor de pendler til 158 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

159 Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling til Ydre Helsingørfinger Pendling m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Helsingørfinger I alt Radial pendling Indre Helsingørfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Vest og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Arbejdspladser i Ydre Helsingørfinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Ydre Hillerødfinger Pendling m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Hillerødfinger I alt Radial pendling Indre Hillerødfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Vest og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Arbejdspladser i Ydre Hillerødfinger og hvor pendlerne kommer fra Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 159

160 Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling fra Ydre Frederikssundsfinger Pendling m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Frederikssundsfinger I alt Radial pendling Indre Frederikssundsfinger Ydre håndflade Vest Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nord og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Beskæftigede bosat i Ydre Frederikssundsfinger og hvor de pendler til Pendling fra Ydre Roskildefinger Pendling m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Roskildefinger I alt Radial pendling Indre Roskildefinger Ydre håndflade Vest Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nord og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Beskæftigede bosat i Ydre Roskildefinger og hvor de pendler til Pendling fra Ydre Køgefinger Pendling m Bosatte pendlere til station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Køgefinger I alt Radial pendling Indre Køgefinger Ydre håndflade Vest Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nord og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Beskæftigede bosat i Ydre Køgefinger og hvor de pendler til 160 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

161 Pendling til Ydre Frederikssundsfinger Bilag 1 - Pendlingstabeller Pendling m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Frederikssundsfinger I alt Radial pendling Indre Frederikssundsfinger Ydre håndflade Nord Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nord og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Arbejdspladser i Ydre Frederikssundsfinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Ydre Roskildefinger Pendling m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Roskildefinger I alt Radial pendling Indre Roskildefinger Ydre håndflade Vest Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nord og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Arbejdspladser i Ydre Roskildefinger og hvor pendlerne kommer fra Pendling til Ydre Køgefinger Pendling m Arbejdspladser fra station I alt Andel i % I alt Andel i % Egen pendling Ydre Køgefinger I alt Radial pendling Indre Køgefinger Ydre håndflade Vest Centralkommunerne I alt På tværs Øvrige byfingre Ydre håndflade Nord og Syd Øvrige hovedstadsområde og kiler I alt Pendling i alt Arbejdspladser i Ydre Køgefinger og hvor pendlerne kommer fra Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 161

162 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Indledning Et løbende overblik over omfang og beliggenhed af planlagte byggemuligheder (rummelighed) er væsentlig for, at Miljøministeriet kan varetage de overordnede interesser i hovedstadsområdets planlægning med henblik på administration og videreudvikling af Fingerplan 2007, herunder ved fastlæggelse af rækkefølge for byudvikling og byomdannelse i den kommunale planlægning. Et sådant overblik er derfor også væsentligt for, at kommunerne i deres planlægning kan påtage sig et regionalt ansvar. By- og Landskabsstyrelsen har derfor igangsat et projekt i flere faser med henblik på at belyse, hvor (egne, kommuner, fingerplanens hovedstruktur) og hvor meget (arealstørrelser, skønnede etagemetre) der kan bygges til forskellige byformål (boliger, kontor, erhverv osv.). Kapitel 4 indeholder resultater af en første fase, nemlig registrering af omfang og beliggenhed af ubebyggede arealer planlagt til byformål. De rummelighedsopgørelser, som Hovedstadens Statistikkontor (HSK) og HUR tidligere har lavet, har gennem tiderne været udsat for en del kritik fra kommunerne. Opgørelserne var baseret på registre og en række teoretiske antagelser, som gjorde at kommunerne ikke umiddelbart kunne genkende rummelighedsopgørelserne i forhold til deres planlægningsmæssige hverdag. By- og Landskabsstyrelsen har derfor valgt en helt ny fremgangsmåde ved tilvejebringelsen af oplysninger om omfang og beliggenhed af byggemuligheder ifølge gældende planer (rummelighed). Der er anvendt metoder, som skulle sikre genkendelige billeder i forhold til den kommunale planlægning. Første fase i opbygningen af et nyt overblik over planlagte byggemuligheder (rummelighed) er en registrering af samtlige ubebyggede arealer inden for byområdet i hovedstadsområdet 2006 med efterfølgende identifikation af arealernes planlagte anvendelse. Anden fase består i en registrering af planlagt byomdannelse, hvor planlagt byomdannelse forstås bredt. Registreringen omfatter omfang og beliggenhed af planlagte byggemuligheder på allerede bebyggede arealer, som i den kommunale planlægning forudsættes omdannet. Registreringen i anden fase er påbegyndt og er et nødvendigt supplement til dette kapitels registreringer af de ubebyggede arealer planlagt til byformål. Registreringen af planlagt byomdannelse sker på grundlag af kommunernes plandokumenter, idet evt. supplerende oplysninger indhentes direkte fra kommunerne. En første afrapportering om planlagt byomdannelse forventes inden sommeren Tredje fase vil bestå i alternative scenarier for fortætning i traditionelle erhvervsområder. Erfaringen er, at en væsentlig del af nybyggeriet til erhvervsformål finder sted på allerede bebyggede arealer i form af udvidelser af eksisterende virksomheder i erhvervsområderne, men også at de samlede byggemuligheder ifølge kommuneplanrammerne sjældent udnyttes fuldt ud. Endelig vil fjerde fase bestå i en registrering af lavt udnyttede byområder. Denne registrering kan indgå i vurderinger af mere langsigtede omdannelses- og fortætningspotentialer i Fingerbyen. I HSK s og HUR s tidligere rummelighedsopgørelser blev der skelnet mellem rummelighed (byggemuligheder) på ubebyggede arealer og fortætningsrummelighed (byggemuligheder på allerede bebyggede arealer). Opgørelserne af både rummelighed på ubebyggede arealer og fortætningsrummelighed var baseret på teoretiske definitioner. Ubebyggede arealer blev defineret som samtlige arealer i de kommuneplanrammer fastlagt til byformål, som var udnyttet mindre end 50%, dvs. hvor bygningsmassen havde en samlet volumen under halvdelen af det maksimalt mulige ifølge rammebestemmelserne. I de fleste af de resterende kommuneplanrammer var der en fortætningsrummelighed, som blev defineret som forskellen mellem de maksimale byggemuligheder ud fra rammebestemmelserne og volumen af den eksisterende bygningsmasse. By- og Landskabsstyrelsens registrering af ubebyggede arealer er i princippet en arealgennemgang matrikel for matrikel af alle matrikler i byområdet, hvor ubebyggede arealer identificeres som på et luftfoto. En matrikel defineres som et ubebygget areal planlagt til byformål, hvis matriklen ligger i byområdet, som fastlagt i Fingerplan 2007, er planlagt til byformål, og ifølge observationerne er uden bygninger af betydning og har en vis størrelse og form, som muliggør 162 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

163 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål bebyggelse. Til identifikationen anvendes en række tekniske GIS-baserede hjælpemidler, jfr. faktaboks med en mere teknisk beskrivelse af fremgangsmåden. Arealanvendelsen er fastlagt ud fra HUR s Arealundersøgelse 2002 suppleret med oplysninger om senere arealudlæg i regionplantillæg og Regionplan Der kan efterfølgende være sket ændringer i arealanvendelsen på nogle arealer. Det kan give et lidt anderledes billede i den enkelte kommune, men vil næppe påvirke det samlede overblik væsentligt. Udgangspunktet for analysen er byområdet i Fingerplan 2007, som er videreført fra HUR s Regionplan Der benyttes følgende fremgangsmåde: 1. Fællesmængden mellem byområdet og TOP10DK-temaerne og prohibitivt beskyttede arealer slettes. 2. Små arealer og arealer med en form, som gør dem ubebyggelige, sies fra. Det sker ved først at beregne arealerne af de resterende opsplittede områder. Arealer under 750 m 2 sies fra. Dernæst beregnes perimeteren af de resterende arealer. Arealer hvor areal/perimeter er under 3,9 sies fra. 3. De resterende arealer opdeles ved hjælp af Matrikelkortet. 4. Arealer, der er beliggende på matrikuleret vej, eller som udgør mindre end 75% af matriklens registrerede areal, sies fra. 5. De resterende arealer krydtjekkes via matrikelnummer og ejendomsnummer. Arealer, hvor der er registreret en bygning, sies fra. 6. De resterende arealer tjekkes - som en sidste kontrol - i forhold til Ortofoto Arealer med fysiske strukturer, som ikke er registreret i BBR, sies fra. 7. Planlagt anvendelse fastlægges. De ubebyggede arealer (polygoner) omsættes til punkter via polygonets centriodekoordinater. Herefter fastlægges planlagt arealanvendelse ud fra følgende kilder: HUR s Arealundersøgelse 2002 (3), regionplantillægget akutte boligudlæg til Regionplan 2001 (2) og Regionplan 2005 s arealudlæg (1) og lokalplaner for Stevns Kommune (4). Tallene i parentes angiver prioriteringen af den planlagte anvendelse i tilfælde af overlap. Der registreres følgende anvendelser: Bolig, Bolig og erhverv, Kontor, Erhverv, Andet byformål, Natur, landbrug mm. og Ingen planoplysninger. Faktaboks: Fremgangsmåde ved registrering af ubebyggede arealer planlagt til byformål Sammenfatning By- og Landskabsstyrelsen har anvendt en ny metode til registrering af ubebyggede arealer planlagt til byformål. Metoden svarer til en gennemgang af byområdet matrikel for matrikel på et luftfoto. Resultatet af registreringen skulle derfor være genkendelighed i den kommunale planverden. Registreringen af omfang og beliggenhed af ubebyggede arealer - og skøn over byggemuligheder på disse arealer - udgør ikke en udtømmende registrering af samtlige planlagte byggemuligheder. Der vil være byggemuligheder på allerede bebyggede arealer ved byomdannelse og fortætning. Disse byggemuligheder registreres i efterfølgende faser af By- og Landskabsstyrelsens rummelighedsprojekt. Der er samlet i hovedstadsområdet som helhed registreret ha, som er ubebyggede arealer planlagt til byformål. Det svarer til næsten 10% af det samlede byområde i hovedstadsområdet. I registreringen indgår ikke de landområder i det ydre storbyområde, som er udpeget i Fingerplan Disse områder er i Fingerplan 2007 opgjort til ha, hvoraf ha er omfattet af prohibitiv beskyttelse. Landområderne i byfingrene rummer således ha potentielle arealer til byformål ud over de registrerede ubebyggede arealer i byområdet, idet det er en kommunal kompetence at afveje byudviklingsinteressen i byfingrenes landområder med andre arealinteresser forudsat at de overordnede interesser respekteres. 41% af de ubebyggede arealer ligger uden for Fingerbyen, hvor de udgør 14% af byområdet. 59% ligger inden for Fingerbyen, hvor de udgør 5% af det samlede byområde. 75% af de ubebyggede arealer i Fingerbyen er i de Ydre byfingre, hvor 12% af byområdet er ubebygget. 75% af de ubebyggede arealer i de Ydre byfingre ligger mere end m fra en station. Kun 5% ligger inden for 600 m fra en station. I de Indre byfingre udgør de ubebyggede arealer 3% af byområdet, mens de ubebyggede arealer i håndfladen udgør 1,5% af byområdet. I håndfladen og de Indre byfingre vil hovedparten af den fremtidige byudvikling ske som byomdannelse. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 163

164 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål 1 / 3 af de ubebyggede arealer er planlagt til boliger. 2 / 3 ligger uden for Fingerbyen, 60% heraf ved et kommunecenter. Der er store boligbyggemuligheder ved samtlige kommunecentre uden for Fingerbyen. I Fingerbyen ligger godt halvdelen af de ubebyggede arealer til boligformål længere end m fra en station. De ubebyggede arealer planlagt til boligformål skønnes at rumme boliger, hvoraf i Indre storbyområde, i de Indre byfingre, i de Ydre byfingre og uden for Fingerbyen. Medregnes byggemulighederne på ubebyggede arealer planlagt til blandede bolig- og erhvervsformål, er der ubebyggede arealer til mindst boliger i hovedstadsområdet. Til sammenligning er der i den seneste 12 års periode nyopført i hovedstadsområdet. En væsentlig del af det fremtidige nybyggeri forventes at ske i byomdannelsesområder. 5% af de ubebyggede arealer er planlagt til kontor- og centerformål. Kun 1 / 3 ligger inden for 600 m fra en station. En mindre del af de ubebyggede arealer planlagt til blandede bolig- og erhvervsformål ligger ligeledes inden for 600 m fra en station, men størstedelen ligger ikke-stationsnært. Samlet skønnes arealerne at rumme byggemuligheder til 3 mio. intensivt erhvervsbyggeri. Til sammenligning blev der i de seneste 12 år opført 2,8 mio. etagemeter intensivt erhvervsbyggeri (kontor, detailhandel, hotel, restaurant mv.). En væsentlig del af det fremtidige nybyggeri til intensive erhvervsformål forventes at ske i byomdannelsesområder. Godt 20% af de ubebyggede arealer er planlagt til erhvervsformål, heraf 70% i Fingerbyen og 30% uden for Fingerbyen. Samlet skønnes disse arealer at kunne rumme mellem 2,5 mio. og 3,5 mio. erhvervsbyggeri. Til sammenligning blev der i den seneste 12 års periode opført 3,2 mio. etagemeter ekstensivt erhvervsbyggeri. Erfaringen fra bl.a. Københavns Amt er, at ca. halvdelen af det traditionelle erhvervsbyggeri sker som fortætningsbyggeri på allerede bebyggede arealer, ofte som udvidelser af eksisterende virksomheder. 16% af det ubebyggede arealer er planlagt til andet byformål. 60% heraf ligger i Fingerbyen, 40% uden for. Arealerne skønnes at rumme godt 2 mio. etagemeter. Til sammenligning er der i den seneste 12 års periode opført i alt 1,4 mio. etagemeter til byformål, som hverken er boliger eller erhverv, dvs. fortrinsvis institutionsbyggeri. En del af dette byggeri vil fremover blive opført i byomdannelsesområder. Inden sommeren 2008 forventes en opgørelse over omfang og beliggenhed af områder planlagt til byomdannelse (i bred forstand), og et skøn over de planlagte byggemuligheder i disse områder. Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet som helhed. Opgørelsen giver et billede af omfang og beliggenhed af ubebyggede arealer planlagt til byformål i den regionale og / eller kommunale planlægning inden Fingerplan 2007 trådte i kraft pr. 1. august Landområder i det Ydre storbyområde, som er udpeget i Fingerplan 2007, indgår således ikke i opgørelsen. Kommunerne har kompetencen til at inddrage disse arealer til byformål efter en forudgående afvejning af de samlede arealinteresser, forudsat at der fastlægges rækkefølge i den kommunale planlægning efter forudgående forhandling med staten, og at øvrige overordnede interesser respekteres. I Fingerplan 2007 er det samlede omfang af landområderne i byfingrene opgjort til ha, hvoraf ha er omfattet af prohibitiv beskyttelse, dvs. fredning, internationale beskyttelsesområder mv. Opgørelsen af ubebyggede arealer er første fase i By- og Landskabsstyrelsens opgørelser af planlagte byggemuligheder i hovedstadsområdet. Opgørelsen giver ikke et samlet billede af de planlagte byggemuligheder, jfr. indledningens beskrivelse af rummelighedsprojektets fire faser. At der f.eks. er store byggemuligheder i byomdannelsesområder, er de seneste års omfattende byudvikling i bl.a. Københavns og Gentofte Kommuner eksempler på. Det fremgår af Københavns Kommunes planredegørelse til kommuneplanstrategien 2007, at der i Kommuneplan 2001 blev konverteret 55,5 ha fra erhvervsformål til blandede by- og boligformål og i Kommuneplan ,5 ha. Tidligere undersøgelser fra bl.a. Københavns Amt har vist, at omkring halvdelen af erhvervsbyggeriet sker ved fortætninger i eksisterende erhvervsområder. 164 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

165 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Samlede arealudlæg til byformål Den foreliggende registrering viser, at der samlet i hovedstadsområdet er udlagt arealer på i alt ha, som er ubebyggede arealer og planlagt til byformål. Det samlede byområde i hovedstadsområdet er opgjort til i alt ha. Næsten 10% af det samlede byområde i hovedstadsområdet er således ubebygget. Planloven og Fingerplan 2007 fastslår, at byudvikling af regional betydning skal ske i det indre eller Ydre storbyområde, dvs. inden for Fingerbyen (håndfladen eller byfingrene). Uden for fingerbyen må der i det øvrige hovedstadsområde ske byudvikling af lokal karakter, som fortrinsvis skal lokaliseres i kommunecentrene, sekundært i de øvrige bysamfund uden for kommunecentrene. Fingerplan 2007 fastslår endvidere, at kommuneplanlægningen skal sikre at udlæg af ny byzone begrænses, og at rækkefølge skal bidrage til at sikre at byudvikling og byomdannelse koordineres med den overordnede trafikale infrastruktur, at der er et rigeligt og varieret udbud af planlagte byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger forventet nybyggeri i hovedstadsområdet i planperioden, at udviklingen mellem de forskellige egne sker afbalanceret, at udbygning af stationsnære områder fremmes, og at udbygning af byomdannelsesområder, som er velintegrerede i byen, skal fremmes. Samlet set er der meget store ubebyggede arealer, som allerede er planlagt til byformål. Byomdannelsesområderne vil fremover rumme en betydelig del af nybyggeriet både til bolig-, erhvervs- og institutionsformål. Det omfattende byggeri i Københavns Kommune i de seneste år er udtryk herfor. Det betyder, at de 10% af byområdet, som i dag er ubebygget langt fra skal rumme al nybyggeri i den kommende 12 årige kommuneplanperiode. De seneste 12 års boligbyggeri udgør 5-6% af boligmassen. Den demografiske udvikling i hovedstadsområdet peger ikke i retning af et øget boligbyggebehov, ligesom en væsentlig del af boligbyggeriet må forventes at ske i byomdannelsesområder. De seneste 12 års erhvervsbyggeri udgør 17% af erhvervsbygningsmassen, mens institutionsbyggeriet udgør 14% af bygningsmassen. Også når det gælder erhvervs- og institutionsbyggeri kan en væsentlig del af nybyggeriet forventes at ske i byomdannelsesområder, ligesom der ikke aktuelt er tegn på et stigende behov for nybyggeri. Samlet set ser der således ud til at være udlagt rigeligt areal til det forventede nybyggeri i de kommende år. Spørgsmålet er derfor, om byggemulighederne findes de rette steder i forhold til Fingerplanens strategi for byudvikling. Rummeligheden vil nedenfor blive belyst nærmere for de enkelte arealanvendelseskategorier. Den politiske redegørelse, som ledsager Fingerplan 2007, fremhæver, at HUR s Regionplan 2005 udlagde meget store arealer til byformål uden for Fingerbyen. Den politiske redegørelse vurderede, at de byggemuligheder, der hermed er skabt uden for Fingerbyen til byudvikling af lokal karakter, rækker væsentligt længere end den 12 årige planperiode i de kommende kommuneplaner Redegørelsen fastlægger derfor, at evt. nyudlæg skal pålægges en rækkefølgebestemmelse, der sikrer, at byudviklingen uden for Fingerbyen er af lokal karakter. Rækkefølgeplanlægningen kan bestå i, at det fastlægges, at nyudlæggene tidligst kan udnyttes efter den 12 årige planperiode, eller alternativt, at andre arealer med ringere beliggenhed enten udtages eller pålægges en rækkefølgebestemmelse om, at arealerne tidligst kan udnyttes efter den 12 årige planperiode. Opgørelsen bekræfter, at der uden for Fingerbyen er meget store ubebyggede arealer planlagt til byformål. Af de samlede ubebyggede arealer på ha i hovedstadsområdet som helhed, ligger 41% uden for Fingerbyen. Uden for Fingerbyen er der således udlagt arealer på i alt ha, som er ubebyggede og planlagt til byformål. Godt 14% af byområdet uden for Fingerbyen er ubebygget. I forhold til de eksisterende byområder er der således relativt større udvidelses- Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 165

166 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Fingerbyen Uden for fingerbyen Hovedstadsområdet som helhed Afstand til station m Afstand til station 600 m m m m Ikke stationsnært I alt Kommunecenter Øvrige bysamfund Kiler Hovedstadsområdet I alt Landområde Knude- Øvrige Inden for punkts- statio- 4. grønne station ner ring I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Bolig 3,4 68,5 79,9 83,2 252,4 487,4 615,5 383,7 0,0 0,0 999, ,6 Kontor 41,5 30,6 75,4 49,3 15,2 212,0 20,2 0,0 0,0 0,0 20,2 232,2 Erhverv 14,7 11,1 54,4 29,7 583,6 693,5 126,8 184,7 0,0 0,0 311, ,0 Bolig / erhverv 17,1 50,0 21,7 4,0 355,3 448,1 3,7 12,3 0,0 11,7 27,7 475,8 Andet byformål 33,6 13,5 42,9 14,2 324,0 428,2 123,7 165,3 1,0 0,0 290,0 718,2 Natur - landbrug 2,4 0,0 26,1 13,4 236,6 276,1 31,0 5,9 9,9 0,0 46,8 322,9 Ingen planoplysninger 0,0 1,7 0,5 2,6 165,3 170,1 118,3 105,6 0,0 0,0 222,9 393,0 I alt 112,7 176,5 299,3 195, , , ,2 857,5 10,9 11, , ,2 Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Tabel 4.1 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet Fordelt på planlagt anvendelse og beliggenhed inden for Fingerbyen (afstand til station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområdet) muligheder uden for Fingerbyen end i byfingrene. Fordelingen af de ubebyggede arealer planlagt til byformål på hovedstrukturens geografiske delområder fremgår af figur 4.1. I Fingerbyen er der udlagt arealer på i alt ha, som er ubebyggede og planlagt til byformål. Det svarer til 5% af det samlede byområde i Fingerbyen. Planlagt arealanvendelse på de ubebyggede arealer - skøn over byggemuligheder Knapt 10% af de ubebyggede arealer planlagt til byformål er uden planlagt anvendelse, mens 7% har anvendelsesbestemmelsen natur - landbrug. 1 / 3 af de ubebyggede arealer er planlagt til boliger. I alt ha. 2 / 3 af de ubebyggede arealer, som er planlagt til boligformål, ligger uden for Fingerbyen, mens 1 / 3 inden for Fingerbyen. Godt 60% af arealet uden for Fingerbyen ligger i tilknytning til kommunecentre, mens knapt 40% ligger i tilknytning til de øvrige bysamfund. I Fingerbyen ligger godt halvdelen længere end m fra en station. Fordelingen af ubebyggede arealer planlagt til boliger på hovedstrukturens geografiske delområder fremgår af figur 4.2. De ubebyggede arealer planlagt til rene boligformål vurderes ud fra et groft skøn at kunne rumme ca boliger. De fordeler sig med uden for Fingerbyen, i Indre storbyområde, i de Indre byfingre og i de Ydre byfingre. Skønnet bygger på en forudsætning om, at der inden for m fra en station i Centralkommunerne bygges i gennemsnit 75 boliger pr. ha og i den øvrige Fingerby i gennemsnit 40 boliger pr. ha, mens der i større afstande end m fra en station i den Ydre håndflade og de Indre byfingre bygges i gennemsnit 30 boliger pr. ha, og der i de Ydre byfingre og uden for Fingerbyen bygges i gennemsnit 20 boliger pr. ha. Disse forudsætninger er baseret på de seneste 12 års byggeris fordeling mellem de forskellige boligtyper i de geografiske delområder. 10% af de ubebyggede arealer er planlagt til blandede bolig- og erhvervsformål. I alt 476 ha. Hovedparten af disse arealer ligger fjernt fra stationer i de Ydre byfingre. De er derfor foretaget et forsigtigt skøn, hvor halvdelen af arealerne bruges til boligformål, og hvor der ikke regnes med større bebyggelsestætheder end i de rene boligområder. Ud fra disse forudsætninger kan disse arealer rumme ca boliger, hvoraf i Centralkommunerne. Samlet skønnes de ubebyggede arealer, som allerede er planlagt til den ene eller anden form for boligbebyggelse at kunne rumme godt boliger. Sammenholdt med de seneste 12 års nybyggeri rækker det knapt nok til en 12-årig planperiode. En betydelig del af nybyggeriet skønnes imidlertid at ske på allerede bebyggede arealer i form af byomdannelse. Boligbyggemuligheder i byomdannelsesområder vil blive kortlagt i anden fase af By- og Landskabsstyrelsens 166 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

167 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål rummelighedsprojekt. Som eksempel på potentialerne i byomdannelsesområderne kan nævnes, at Københavns Kommune i Kommuneplan 2005 angiver, at kommuneplanen giver mulighed for at etablere boliger. Byggemulighederne på ubebyggede arealer planlagt til rene boligformål i Centralkommunerne skønnes at være godt boliger og på arealer til blandede formål at være knapt boliger. Det indikerer, at der er betydelige byggemuligheder i byomdannelsesområderne alene i Centralkommunerne af størrelsesorden boliger. Godt 1 / 5 af de ubebyggede arealer er planlagt til traditionelle erhvervsformål. I alt ha. Godt 30% ligger uden for Fingerbyen, knapt 70% inden for Fingerbyen. Forudsættes en bebyggelsesprocent på 25 kan disse arealer rumme 2,5 mio. etagemeter, mens arealerne forudsat en bebyggelsesprocent på 35 kan rumme 3,5 mio. etagemeter. I de seneste 12 år er der samlet bygget 3,2 mio. etagemeter ekstensivt erhvervsbyggeri i hovedstadsområdet. Erfaringer fra bl.a. Københavns Amt er, at ca. halvdelen af det traditionelle erhvervsbyggeri sker som fortætningsbyggeri i erhvervsområderne, ofte som udvidelser af eksisterende virksomheder. Kun 5% af de ubebyggede arealer er planlagt til kontor- og centerformål. I alt 232 ha. Kun 1 / 3 af disse arealer ligger inden for 600 m fra en station. Hertil kommer at de arealer som ligger stationsnært inden for 600 m og er planlagt til blandede bolig- og erhvervsformål må formodes i nogen grad at blive planlagt til kontor- og centerformål. Det drejer sig imidlertid kun om i alt 67 ha, hvoraf halvdelen skønnes anvendt til kontor- og centerformål. I afstandsbæltet fra 600 m til m er yderligere 26 ha planlagt til blandede bolig- og erhvervsformål. Også her skønnes halvdelen anvendt til kontor- og centerformål, men mere ekstensivt udnyttet. Forudsættes en bebyggelsesprocent på 150 i de stationsnære områder og 50 uden for, giver det samlede kontor- og centerbyggemuligheder på ubebyggede arealer på 3 mio. etagemeter. I den senest opgjorte 12 års-periode er der i alt bygget 2,8 mio. etagemeter intensivt erhvervsbyggeri (kontor, detailhandel, hotel, restaurant mv.). En væsentlig del af især kontorbyggeriet, som udgør de 2 mio. etagemeter, har fundet sted i byomdannelsesområder i det Indre storbyområde. 16% af det ubebyggede areal er planlagt til andet byformål. I alt 718 ha. 324 ha, eller 60%, ligger i Fingerbyen, hvoraf de 56 ha inden for 600 m fra en station. 290 ha ligger uden for Fingerbyen, hvoraf den største del i de øvrige bysamfund efterfulgt af kommunecentrene. Med en forudsat bebyggelsestæthed på 40% i Fingerbyen og 25% uden for Fingerbyen kan disse arealer rumme godt 2 mio. etagemeter. Der er i den senest opgjorte 12-årigsperiode opført i alt 1,4 mio. etagemeter til byformål, som hverken er boliger eller erhverv, dvs. fortrinsvis institutionsbyggeri. En del af dette byggeri vil fremover blive opført i byomdannelsesområder. Samlede arealudlæg til byformål, fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur. I det indre storbyområde (håndfladen) er der ialt 240 ha ubebygget areal, som er planlagt til byformål. Det svarer til knapt 1,5% af det samlede byområde i håndfladen, hvor der ifølge Planloven og Fingerplan 2007 ikke kan udlægges yderligere byzone. Det betyder, at langt det meste nybyggeri i det indre storbyområde skal ske i form af byomdannelse, fortætning osv. Knapt halvdelen af de ubebyggede arealer i håndfladen ligger inden for 600 m fra en station, mens godt halvdelen ligger længere end m fra nærmeste eksisterende eller politisk besluttede station, jfr. Fingerplan Hovedparten af de ubebyggede arealer i det Indre storbyområde (håndfladen) ligger i Københavns Kommune. I byfingrene er der samlet i alt ha, som er ubebyggede og planlagt til byformål. De ubebyggede arealer udgør 7% af det samlede byområde i byfingrene. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 167

168 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål I de Indre byfingre - hvor der i alt er 672 ha ubebyggede arealer planlagt til byformål, svarende til godt 3% af byområdet - findes de største ubebyggede arealer i Indre Roskildefinger og i Indre Frederikssundsfinger. Hovedparten af de ubebyggede arealer ligger fjernt fra en station. 452 ha, eller 2 / 3, af de ubebyggede arealer planlagt til byformål ligger længere end m fra en station. Godt 50 ha ligger inden for 600 m fra en station. De er koncentreret til Indre Frederikssundsfinger og Indre Roskildefinger. I de Indre byfingre skal en større del af det fremtidige nybyggeri ske som led i byomdannelse. Fingerplan 2007 vurderer, at der i de indre byfingre er ikke-prohibitivt beskyttede landområder på samlet ca. 700 ha, hvor det er en kommunal kompetence at afveje byudviklingsinteressen med andre arealinteresser, forudsat at der fastlægges rækkefølge og at øvrige overordnede interesser respekteres. De Ydre byfingre rummer næsten 3 / 4 af de ubebyggede arealer i byfingrene. I alt ha svarende til 12% af byområdet. Der er betydeligt med ubebyggede arealer i alle de Ydre byfingre. Den største volumen findes i Ydre Frederikssundsfinger, den mindste i Ydre Helsingørfinger, som nærmer sig en situation som de Indre byfingre, hvor hovedparten af den fremtidige byudvikling skal ske som byomdannelse. Langt hovedparten af de ubebyggede arealer i byfingrene ligger fjernt fra en station, idet ha eller 75%, ligger længere end m. Kun 84 ha, eller 5%, af de ubebyggede arealer i de Ydre byfingre ligger inden for 600 m fra en station. Fingerplan 2007 vurderer, at der i de Ydre byfingre er ikke-prohibitivt beskyttede landområder på samlet ca ha, hvor det er en kommunal kompetence at afveje byudviklingsinteressen med andre arealinteresser, forudsat at der fastlægges rækkefølge og at øvrige overordnede interesser respekteres. Uden for Fingerbyen er der meget store ubebyggede arealer planlagt til byformål både i kommunecentrene ha - og i de øvrige bysamfund ha. Der er betydelige byggemuligheder i alle kommunecentrene uden for Fingerbyen. Samlede ubebyggede arealer planlagt til byformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 400 ha 200 til 400 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 0 til 50 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Ubebyggede arealer planlagt til boligformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.1 Samlet omfang af ubebyggede arealer planlagt til byformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.2 Ubebyggede arealer planlagt til boligformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder 168 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

169 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Afstand til station m Afstand til station Knudepunktsstation Øvrige Ikke stations- stationer m m nære områder Ialt Ubebyggede arealer ha ha ha ha ha ha Håndfladen Centralkommunerne 28,0 68,3 0,9-110,4 207,6 Håndfladen - Nord - - 1,3-3,6 4,9 Håndfladen - Vest - 12,4 0,3-8,4 21,1 Håndfladen - Syd - 6,9-6,9 I alt 28,0 87,6 2,5-122,4 240,5 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 1,9-6,6 2,0 36,7 47,2 Indre Hillerødfinger - 3,6 0,5-73,5 77,6 Indre Farumfinger 0, ,5 27,7 28,8 Indre Frederikssundsfinger 29,6 0,7 70,8 23,8 85,0 209,9 Indre Roskildefinger 12,4-36,3 21,6 179,4 249,7 Indre Køgefinger 0,8 0,9 5,6 0,8 14,7 22,8 Indre Amagerfinger ,3 35,2 35,5 I alt 45,3 5,2 119,8 49,0 452,2 671,5 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger - - 1,5 12,5 112,1 126,1 Ydre Hillerødfinger - - 0,8 0,9 236,9 238,6 Ydre Frederikssundsfinger 3,3 58,1 84,8 73,1 401,7 621,0 Ydre Roskildefinger 36,1-59,5 38,5 239,5 373,6 Ydre Køgefinger - 25,4 30,4 22,4 368,4 446,6 I alt 39,4 83,5 177,0 147, , ,9 Kommunecentre - Nord Fredensborg ,4 40,4 Frederiksværk ,5 40,5 Gilleleje ,0 44,0 Græsted ,1 49,1 Helsinge ,9 123,9 Hundested ,9 75,9 Jægerspris ,9 60,9 Skibby ,6 97,6 Skævinge ,0 64,0 Slangerup ,6 47,6 Kommunecentre - Syd Borup ,4 100,4 Hårlev ,8 38,8 Jyllinge ,6 43,6 Kirke Hvalsø ,6 29,6 Kirke Hyllinge ,1 38,1 Lejre ,9 34,9 Store Heddinge ,2 61,2 Viby ,7 48,7 I alt , ,2 Øvrige byområder I kileområderne ,8 4,8 Nord ,9 267,9 Syd ,8 584,8 I alt ,5 857,5 Landområdet Til og med 4. grønne ring ,7 11,7 Nord Syd I alt ,7 11,7 Indre kiler og kystkiler Indre kiler og kystkiler ,9 10,9 I alt ,9 10,9 Ydre kiler Til og med 4. grønne ring ,0 0,0 I alt ,0 0,0 Hovedstadsområdet I alt 112,7 176,3 299,3 196, Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Tabel 4.2 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet. Fordelt på geografiske delområder i Fingerplanens hovedstruktur og afstandsbælter til nærmeste station på banenettet. Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 169

170 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer planlagt til blandede erhvervs- og boligformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Ubebyggede arealer planlagt til kontorformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.3 Ubebyggede arealer planlagt til blandede erhvervs- og boligformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.4 Ubebyggede arealer planlagt til kontorformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder Ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Ubebyggede arealer planlagt til andet byformål - ha Indenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Udenfor Fingerbyen Over 200 ha 100 til 200 ha 50 til 100 ha 25 til 50 ha 0 til 25 ha Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.5 Ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Figur 4.6 Ubebyggede arealer planlagt til andet byformål (ha) i Fingerbystrukturens delområder 170 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

171 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Figur 4.7 Hovedstadsområdet. Beliggenhed af ubebyggede arealer planlagt til byformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 171

172 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.8 Centralkommunerne. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål 172 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

173 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.9 Nære forstæder. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 173

174 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.10 Vestegnen. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål. 174 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

175 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.11 Nordøst. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 175

176 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.12 Nord. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål 176 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

177 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.13 Nordvest. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 177

178 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.14 Vest. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål 178 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

179 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.15 Syd. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til byformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 179

180 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Figur 4.16 Hovedstadsområdet. Beliggenhed af ubebyggede arealer planlagt til boligformål 180 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

181 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.17 Centralkommunerne. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 181

182 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.18 Nære forstæder. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål 182 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

183 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.19 Vestegnen. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 183

184 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.20 Nordøst. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål 184 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

185 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.21 Nord. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 185

186 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.22 Nordvest. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål 186 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

187 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.23 Vest. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 187

188 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse bolig Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.24 Syd. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til boligformål 188 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

189 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Figur 4.25 Hovedstadsområdet. Beliggenhed af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 189

190 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.26 Centralkommunerne. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål 190 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

191 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.27 Nære forstæder. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 191

192 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.28 Vestegnen. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål 192 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

193 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.29 Nordøst. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 193

194 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.30 Nord. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål 194 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

195 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.31 Nordøst. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 195

196 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.32 Vest. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål 196 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

197 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer - planlagt anvendelse erhverv Punkter som funktion af størrelse (ha) 45 22,5 4,5 Figur 4.33 Syd. Beliggenhed og størrelse af ubebyggede arealer planlagt til erhvervsformål Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 197

198 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand til station m Afstand til station Knudepunktsstation Øvrige stationer m m Ikke stationsnært Ialt ha ha ha ha ha ha Centralkommunerne Frederiksberg København 28,0 68,3 0,9-110,4 207,6 I alt 28,0 68,3 0,9-110,4 207,6 Nære forstæder Dragør ,4 3,4 Gentofte - - 0,3-3,0 3,3 Gladsaxe - - 1,0-0,6 1,6 Herlev 1, ,1 4,8 6,5 Lyngby-Taarbæk - 3, ,5 75,1 Tårnby - 6,9-0,3 31,8 39,0 I alt 1,6 10,5 1,3 0,4 115,1 128,9 Vestegnen Albertslund - - 2,4 7,7 2,1 12,2 Brøndby - 0,1 4,9 2,9 3,1 11,0 Glostrup - 0,2-22,5 22,7 Hvidovre - 12,4 0,1-14,4 26,9 Høje-Taastrup 12,4-45,3 24,6 278,4 360,7 Ishøj 0, ,6 0,7 Rødovre ,2 4,9 5,1 Vallensbæk - 0,8 7,7 0,4 0,9 9,8 I alt 12,5 13,3 60,6 35,8 326,9 449,1 Nordøst Fredensborg 0,2-3,5 10,0 69,2 82,9 Helsingør - - 0,2 3,8 47,1 51,1 Hørsholm 1,7-4,4-31,6 37,7 Rudersdal - - 0,5 0,7 2,9 4,1 I alt 1,9 0,0 8,6 14,5 150,8 175,8 Nord Allerød - - 0,8-49,9 50,7 Frederiksværk-Hundested Furesø 0, ,5 29,2 30,3 Gribskov Hillerød ,9 187,0 187,9 I alt 0,6 0,0 0,8 1,4 266,1 268,9 Nordvest Ballerup 16,1 0,7 21,4 19,5 19,1 76,8 Egedal 12,6 58,1 127,4 72,9 91,7 362,7 Frederikssund 2,6-6,8 4,4 357,0 370,8 I alt 31,3 58,8 155,6 96,8 467,8 810,3 Vest Lejre Roskilde 36,1-40,9 25,3 124,5 226,8 I alt 36,1-40,9 25,3 124,5 226,8 Syd Greve 0,7 22,6 0,1 15,7 199,8 238,9 Køge - 1,7 17,9 5,5 148,0 173,1 Solrød - 1,1 12,4 1,2 23,8 38,5 Stevns I alt 0,7 25,4 30,4 22,4 371,6 450,5 Hovestadsområdet I alt 112,7 176,3 299,1 196, , ,9 Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Tabel 4.3 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet i Fordelt på kommuner og egne samt på beliggenhed hhv. inden for Fingerbyen (afstandsbælter til nærmeste station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 198 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

199 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Kommunecenter Uden for fingerbyen Hovedstadsområdet I alt Øvrige Inden for 4. bysamfund Kiler grønne ring I alt ha ha ha ha ha ha Ubebyggede arealer Centralkommunerne ,0 Frederiksberg ,7 11,7 219,3 København - - 0,0 11,7 11,7 219,3 I alt Nære forstæder ,0 3,4 Dragør ,0 3,3 Gentofte ,0 1,6 Gladsaxe ,0 6,5 Herlev ,0 75,1 Lyngby-Taarbæk ,0 39,0 Tårnby - 0,0 0,0 0,0 0,0 128,9 I alt Vestegnen ,0 12,2 Albertslund ,0 11,0 Brøndby ,0 22,7 Glostrup ,0 26,9 Hvidovre - 2, ,3 363,0 Høje-Taastrup - 1, ,9 2,6 Ishøj ,0 5,1 Rødovre ,0 9,8 Vallensbæk 4,2 0,0 0,0 4,2 453,3 I alt Nordøst 40,4 1, ,0 124,9 Fredensborg - 31, ,8 82,9 Helsingør ,0 37,7 Hørsholm - - 1,0-1,0 5,1 Rudersdal 40,4 33,4 1,0 0,0 74,8 250,6 I alt Nord - 48, ,1 98,8 Allerød 116,4 50, ,8 166,8 Frederiksværk-Hundested ,0 30,3 Furesø 217,0 46, ,3 263,3 Gribskov 64,0 32, ,8 284,7 Hillerød 397,4 177,6 0,0 0,0 575,0 843,9 I alt Nordvest ,0 76,8 Ballerup - 34, ,0 396,7 Egedal 206,1 35, ,4 612,2 Frederikssund 206,1 69,3 0,0 0,0 275, ,7 I alt Vest 102,6 102, ,3 205,3 Lejre 92,3 161, ,2 481,0 Roskilde 194,9 264,6 0,0-459,5 686,3 I alt Syd - 18,6 9,9-28,5 267,4 Greve 100,4 170, ,3 444,4 Køge - 21, ,1 59,6 Solrød 100,0 97, ,8 197,8 Stevns 200,4 308,4 9,9 0,0 518,7 969,2 I alt 1.039,2 857,5 10,9 11,7 518, ,2 Hovestadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 199

200 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer m til station Mere end 600 m til station Ingen plan oplys- Bolig Kontor Erhverv Bolig/ Erhverv Andet byformål Natur - landbruninger I alt Bolig Kontor Erhverv ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Bolig/ Erhverv Håndfladen Centralkommunerne 18,8 0,0 1,2 58,1 18,2 0,0 0,0 96,3 2,9 0,9 72,6 0,0 Håndfladen - Nord 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 0,0 1,6 1,6 Håndfladen - Vest 4,4 0,0 0,0 0,0 8,0 0,0 0,0 12,4 0,0,8 0,0 0,0 0,1 Håndfladen - Syd 5,4 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 6,9 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 28,6 0,0 2,7 58,1 26,2 0,0 0,0 115,6 5,4 0,9 74,2 1,7 Indre byfingre Indre Helsingørfinger 1,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,9 9,9 0,0 6,3 0,0 Indre Hillerødfinger 0,0 0,0 0,0 0,0 3,6 0,0 0,0 3,6 2,1 0,0 0,3 0,0 Indre Farumfinger 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 6,5 0,0 3,8 0,0 Indre Frederikssundsfinger 0,0 20,1 7,3 2,9 0,0 0,0 0,0 30,3 36,2 28,8 74,4 9,0 Indre Roskildefinger 0,0 0,0 0,0 3,1 9,3 0,0 0,0 12,4 18,8 28,0 53,1 4,4 Indre Køgefinger 0,8 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 3,3 0,0 11,5 0,0 Indre Amagerfinger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 13,2 2,5 9,6 0,0 I alt 3,3 20,1 7,4 6,0 12,9 0,0 0,0 49,7 90,0 59,3 159,0 13,4 Ydre byfingre Ydre Helsingørfinger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 49,1 0,0 47,5 0,2 Ydre Hillerødfinger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 37,6 1,4 59,6 0,0 Ydre Frederikssundsfinger 16,2 30,6 9,6 0,0 0,9 2,4 1,7 61,4 137,0 43,4 17,2 280,9 Ydre Roskildefinger 0,0 21,4 6,1 3,0 5,6 0,0 0,0 36,1 19,4 12,9 64,6 72,5 Ydre Køgefinger 23,8 0,0 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 25,3 77,0 22,0 245,6 12,3 I alt 40,0 52,0 15,7 3,0 8,0 2,4 1,7 122,8 320,1 79,7 434,5 365,9 Kommunecentre Nord Fredensborg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 27,2 0,0 0,2 0,0 Frederiksværk 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,9 0,0 1,6 0,0 Gilleleje 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16,3 0,0 8,1 0,0 Græsted 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 28,1 0,0 3,8 0,0 Helsinge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 93,9 0,0 19,4 0,0 Hundested 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 24,4 0,0 43,7 0,0 Jægerspris 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 54,8 1,5 0,0 0,0 Skibby 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 78,9 0,8 2,4 0,0 Skævinge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 58,0 0,0 0,0 0,0 Slangerup 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 30,7 0,0 2,3 0,5 Kommunecentre Syd Borup 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 43,3 10,9 13,1 1,7 Hårlev 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 18,5 0,0 12,0 0,0 Jyllinge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 19,0 0,0 11,7 0,0 Kirke Hvalsø 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,8 7,0 0,9 0,0 Kirke Hyllinge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 32,8 0,0 2,9 0,0 Lejre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 34,6 0,0 0,0 0,0 Store Heddinge 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6,4 0,0 3,4 0,0 Viby 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 32,9 0,0 1,3 1,5 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 615,5 20,2 126,8 3,7 Øvrige byområder I kileområderne 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 0,0 0,0 0,0 Nord 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 131,0 0,0 59,7 1,9 Syd 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 250,4 0,0 125,0 10,4 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 383,7 0,0 184,7 12,3 Indre kiler og kystkiler Indre kiler og kystkiler 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Landområdet Til og med 4. grønne ring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,7 Nord 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Syd 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,7 Hovedstadsområdet I alt 71,9 72,1 25,8 67,1 47,1 2,4 1,7 288, ,7 160,1 979,2 408,7 Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Tabel 4.4 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet i Fordelt på Fingerbystrukturens geografiske delområder, afstandsbælter fra stationer og anvendelse 200 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

201 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Andet byformål Mere end 600 m til station Hovedstadsområdet I alt Ubebyggede arealer Ingen plan oplys ninger I alt Bolig Kontor Erhverv Ingen plan oplys- Natur - landbrug Bolig/ Erhverv Andet byformål Natur - landbruninger I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Håndfladen 12,9 0,0 0,0 89,3 21,7 0,9 73,8 58,1 31,1 0,0 0,0 185,6 Centralkommunerne 0,0 0,0 0,0 4,9 1,7 0,0 1,6 1,6 0,0 0,0 0,0 4,9 Håndfladen - Nord 7,8 0,0 0,0 8,7 5,2 0,0 0,0 0,1 15,8 0,0 0,0 21,1 Håndfladen - Vest 0,0 0,0 0,0 0,0 5,4 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 0,0 6,9 Håndfladen - Syd 20,7 0,0 22,0 124,9 34,0 0,9 76,9 59,8 46,9 0,0 22,0 240,5 I alt Indre byfingre 25,0 0,0 4,1 45,3 11,8 0,0 6,3 0,0 25,0 0,0 4,1 47,2 Indre Helsingørfinger 3,1 68,5 0,0 74,0 2,0 0,0 0,3 0,0 6,7 68,5 0,0 77,6 Indre Hillerødfinger 15,4 0,0 2,5 28,2 7,1 0,0 3,8 0,0 15,4 0,0 2,5 28,8 Indre Farumfinger 29,3 0,6 1,3 179,6 36,2 48,9 81,7 11,9 29,3 0,6 1,3 209,9 Indre Frederikssundsfinger 119,4 13,6 0,0 237,3 18,8 28,0 53,1 7,5 128,7 13,6 0,0 249,7 Indre Roskildefinger 6,9 0,2 0,0 21,9 4,1 0,0 11,6 0,0 6,9 0,2 0,0 22,8 Indre Køgefinger 9,8 0,4 0,0 35,5 13,2 2,5 9,6 0,0 9,8 0,4 0,0 35,5 Indre Amagerfinger 208,9 83,3 7,9 621,8 93,3 79,4 166,4 19,4 221,8 83,3 7,9 671,5 I alt Ydre byfingre 15,4 1,1 12,8 126,1 49,1 0,0 47,5 0,2 15,4 1,1 12,8 126,1 Ydre Helsingørfinger 38,1 1,2 100,7 238,6 37,6 1,4 59,6 0,0 38,1 1,2 100,7 238,6 Ydre Hillerødfinger 26,8 40,1 14,2 559,6 153,2 74,0 26,8 280,9 27,7 42,5 15,9 621,0 Ydre Frederikssundsfinger 29,5 130,1 8,5 337,5 19,4 34,3 70,7 75,5 35,1 130,1 8,5 373,6 Ydre Roskildefinger 41,7 20,3 2,3 421,2 100,8 22,0 245,6 12,3 43,2 20,3 2,3 446,5 Ydre Køgefinger 151,5 192,8 138, ,0 360,1 131,7 450,2 368,9 159,5 195,2 140, ,8 I alt Kommunecentre Nord 6,6 0,0 6,4 40,4 27,2 0,0 0,2 0,0 6,6 0,0 6,4 40,4 Fredensborg 23,5 12,5 0,0 40,5 2,9 0,0 1,6 0,0 23,5 12,5 0,0 40,5 Frederiksværk 0,0 0,0 19,6 44,0 16,3 0,0 8,1 0,0 0,0 0,0 19,6 44,0 Gilleleje 7,0 0,0 10,2 49,1 28,1 0,0 3,8 0,0 7,0 0,0 10,2 49,1 Græsted 9,4 0,0 1,2 123,9 93,9 0,0 19,4 0,0 9,4 0,0 1,2 123,9 Helsinge 7,8 0,0 0,0 75,9 24,4 0,0 43,7 0,0 7,8 0,0 0,0 75,9 Hundested 4,4 0,0 0,2 60,9 54,8 1,5 0,0 0,0 4,4 0,0 0,2 60,9 Jægerspris 10,1 5,4 0,0 97,6 78,9 0,8 2,4 0,0 10,1 5,4 0,0 97,6 Skibby 5,6 0,0 0,4 64,0 58,0 0,0 0,0 0,0 5,6 0,0 0,4 64,0 Skævinge 5,6 8,5 0,0 47,6 30,7 0,0 2,3 0,5 5,6 8,5 0,0 47,6 Slangerup Kommunecentre Syd 22,1 0,0 9,3 100,4 43,3 10,9 13,1 1,7 22,1 0,0 9,3 100,4 Borup 0,1 0,0 8,2 38,8 18,5 0,0 12,0 0,0 0,1 0,0 8,2 38,8 Hårlev 12,9 0,0 0,0 43,6 19,0 0,0 11,7 0,0 12,9 0,0 0,0 43,6 Jyllinge 0,0 0,0 8,9 29,6 12,8 7,0 0,9 0,0 0,0 0,0 8,9 29,6 Kirke Hvalsø 2,4 0,0 0,0 38,1 32,8 0,0 2,9 0,0 2,4 0,0 0,0 38,1 Kirke Hyllinge 0,3 0,0 0,0 34,9 34,6 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 34,9 Lejre 4,1 0,0 47,3 61,2 6,4 0,0 3,4 0,0 4,1 0,0 47,3 61,2 Store Heddinge 1,8 4,6 6,6 48,7 32,9 0,0 1,3 1,5 1,8 4,6 6,6 48,7 Viby 123,7 31,0 118, ,2 615,5 20,2 126,8 3,7 123,7 31,0 118, ,2 I alt Øvrige byområder 1,9 0,0 0,6 4,8 2,3 0,0 0,0 0,0 1,9 0,0 0,6 4,8 I kileområderne 45,7 5,6 24,0 267,9 131,0 0,0 59,7 1,9 45,7 5,6 24,0 267,9 Nord 117,7 0,3 81,0 584,8 250,4 0,0 125,0 10,4 117,7 0,3 81,0 584,8 Syd 165,3 5,9 105,6 857,5 383,7 0,0 184,7 12,3 165,3 5,9 105,6 857,5 I alt Indre kiler og kystkiler 1,0 9,9 0,0 10,9 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 9,9 0,0 10,9 Indre kiler og kystkiler 1,0 9,9 0,0 10,9 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 9,9 0,0 10,9 I alt Landområdet 0,0 0,0 0,0 11,7 0,0 0,0 0,0 11,7 0,0 0,0 0,0 11,7 Til og med 4. grønne ring 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nord 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Syd 0,0 0,0 0,0 11,7 0,0 0,0 0,0 11,7 0,0 0,0 0,0 11,7 I alt 671,1 322,9 392, ,0 232, ,0 475,8 718,2 325,3 394, ,1 Hovedstadsområdet Ialt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 201

202 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ubebyggede arealer Fingerbyen Uden for fingerbyen Andet byformål Natur - landbrug Ingen planoplys ninger I alt Bolig Kontor Erhverv Bolig/ Bolig Kontor Erhverv Erhverv ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Bolig/ Erhverv Centralkommunerne Frederiksberg 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 København 21,7 0,9 73,8 58,1 31,1 0,0 22,0 207,6 0,0 0,0 0,0 11,7 I alt 21,7 0,9 73,8 58,1 31,1 0,0 0,0 207,6 0,0 0,0 0,0 11,7 Nære forstæder Dragør 0,0 0,0 3 0,0 0,0 0,4 0,0 3,4 0,0 0,0 0,0 0,0 Gentofte 1,7 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 3,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Gladsaxe 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Herlev 0,1 0,0 5,2 0,0 1,2 0,0 0,0 6,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Lyngby-Taarbæk 0,6 0,0 0,0 0,0 6,0 68,5 0,0 75,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Tårnby 18,6 2,5 8,1 0,0 9,8 0,0 0,0 39,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 21,0 2,5 17,9 1,6 17,0 68,9 0,0 128,9 0,0 0,0 0,0 0,0 Vestegnen Albertslund 7,6 0,0 0,0 0,0 2,9 1,7 0,0 12,2 0,0 0,0 0,0 0,0 Brøndby 0,4 0,6 2,3 0,0 7,7 0,0 0,0 11,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Glostrup 9,1 0,0 0,2 0,0 13,4 0,0 0,0 22,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Hvidovre 4,4 0,0 10,9 0,1 11,5 0,0 0,0 26,9 0,0 0,0 0,0 0,0 Høje-Taastrup 5,2 21,8 63,1 7,5 120,9 142,0 0,2 360,7 2,3 0,0 0,0 0,0 Ishøj 0,0 0,0 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Rødovre 0,8 0,0 0,0 0,0 4,3 0,0 0,0 5,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Vallensbæk 1,1 5,6 0,0 0,0 3,1 0,0 0,0 9,8 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 28,6 28,0 77,2 7,6 163,8 143,7 0,2 449,1 2,3 0,0 0,0 0,0 Nordøst Fredensborg 46,6 0,0 15,6 0,0 6,4 0,0 14,3 82,9 27,7 0,0 0,9 0,0 Helsingør 3,5 0,0 31,9 0,2 11,8 1,1 2,6 51,1 19,0 0,0 0,3 0,0 Hørsholm 9,2 0,0 6,3 0,0 22,2 0,0 0,0 37,7 0,0 0,0 0,0 0,0 Rudersdal 3,1 0,0 0,3 0,0 0,7 0,0 0,0 4,1 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt 62,4 0,0 54,1 0,2 41,1 1,1 16,9 175,8 46,7 0,0 1,2 0,0 Nord Allerød 32,2 1,4 0,0 0,0 16,4 0,7 0,0 50,7 4,8 0,0 41,7 0,0 Frederiksværk-Hundested 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 64,0 0,0 45,4 0,0 Furesø 7,2 0,0 3,8 0,5 15,7 0,6 2,5 30,3 0,0 0,0 0,0 0,0 Gribskov 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 170,1 0,0 37,9 0,0 Hillerød 5,4 0,0 59,6 0,0 21,7 0,5 100,7 187,9 80,2 0,0 1,3 0,0 I alt 44,8 1,4 63,4 0,5 53,8 1,8 103,2 268,9 319,1 0,0 126,3 0,0 Nordvest Ballerup 10,0 39,2 8,6 3,4 15,4 0,0 0,2 76,8 0,0 0,0 0,0 0,0 Egedal 163,5 83,5 82,4 8,0 16,9 3,2 5,2 362,7 2,1 0,0 18,1 0,0 Frederikssund 15,5 0,2 12,3 280,9 10,8 39,3 11,8 370,8 178,5 2,3 7,2 2,4 I alt 189,0 122,9 103,3 292,3 43,1 42,5 17,2 810,3 180,6 2,3 25,3 2,4 Vest Lejre 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 141,1 7,0 18,9 0,0 Roskilde 15,4 34,3 58,2 75,5 35,1 0,0 8,3 226,8 118,6 0,0 31,6 1,5 I alt 15,4 34,3 58,2 75,5 35,1 0,0 8,3 226,8 259,7 7,0 50,5 1,5 Syd Greve 73,5 0,0 143,2 0,0 3,5 18,7 0,0 238,9 16,1 0,0 0,0 0,0 Køge 15,1 20,5 102,4 0,0 31,0 1,8 2,3 173,1 107,5 10,9 84,3 3,8 Solrød 16,0 1,4 0,0 12,3 8,7 0,0 0,0 38,4 4,8 0,0 8,5 0,0 Stevns 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 62,4 0,0 15,4 8,3 I alt 104,6 21,9 245,6 12,3 43,2 20,5 2,3 450,4 190,8 10,9 108,2 12,1 Hovedstadsområdet I alt 465,8 211,0 619,7 390,0 397,1 278,5 148, ,8 999,2 20,2 311,5 16,0 Kilde: By- og Landskabsstyrelsen Tabel 4.5 Ubebyggede arealer planlagt til byformål i hovedstadsområdet, Fordelt på kommuner og egne, afstandsbælter fra stationer og anvendelse 202 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

203 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Andet byformål Uden for fingerbyen Hovedstadsområdet I alt Ubebyggede arealer Natur - landbrug Ingen planoplys ninger I alt Bolig Bolig/ Kontor Erhverv Erhverv Andet byformål Natur - landbrug Ingen planoplys ninger I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Centralkommunerne 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Frederiksberg 0,0 0,0 0,0 11,7 11,7 0,9 73,8 69,8 31,1 0,0 22,0 219,3 København 0,0 0,0 0,0 11,7 11,7 0,9 73,8 69,8 31,1 0 22,0 219,3 I alt Nære forstæder 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,0 0,0 0,0 0,4 0,0 3,4 Dragør 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 3,3 Gentofte 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 Gladsaxe 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 5,2 0,0 1,2 0,0 0,0 6,5 Herlev 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,0 0,0 0,0 6,0 68,5 0,0 75,1 Lyngby-Taarbæk 0,0 0,0 0,0 0,0 18,6 2,5 8,1 0,0 9,8 0,0 0,0 39,0 Tårnby 0,0 0,0 0,0 0,0 21,0 2,5 17,9 1,6 17,0 68,9 0,0 128,9 I alt Vestegnen 0,0 0,0 0,0 0,0 7,6 0,0 0,0 0,0 2,9 1,7 0,0 12,2 Albertslund 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,6 2,3 0,0 7,7 0,0 0,0 11,0 Brøndby 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 0,0 0,2 0,0 13,4 0,0 0,0 22,7 Glostrup 0,0 0,0 0,0 0,0 4,4 0,0 10,9 0,1 11,5 0,0 0,0 26,9 Hvidovre 0,0 0,0 0,0 2,3 7,5 21,8 63,1 7,5 120,9 142,0 0,2 363,0 Høje-Taastrup 1,9 0,0 0,0 1,9 0,0 0,0 0,7 0,0 1,9 0,0 0,0 2,6 Ishøj 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 4,3 0,0 0,0 5,1 Rødovre 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 5,6 0,0 0,0 3,1 0,0 0,0 9,8 Vallensbæk 1,9 0,0 0,0 4,2 30,9 28,0 77,2 7,6 165,7 143,7 0,2 453,3 I alt Nordøst 7,0 0,0 6,4 42,0 74,3 0,0 16,5 0,0 13,4 0,0 20,7 124,9 Fredensborg 9,5 3,0 0,0 31,8 22,5 0,0 32,2 0,2 21,3 4,1 2,6 82,9 Helsingør 0,0 0,0 0,0 0,0 9,2 0,0 6,3 0,0 22,2 0,0 0,0 37,7 Hørsholm 1,0 0,0 0,0 1,0 3,1 0,0 0,3 0,0 1,7 0,0 0,0 5,1 Rudersdal 17,5 3,0 6,4 74,8 109,1 0,0 55,3 0,2 58,6 4,1 23,3 250,6 I alt Nord 0,8 0,8 0,0 48,1 37,0 1,4 41,7 0,0 17,2 1,5 0,0 98,8 Allerød 41,2 12,5 3,7 166,8 64,0 0,0 45,4 0,0 41,2 12,5 3,7 166,8 Frederiksværk-Hundested 0,0 0,0 0,0 0,0 7,2 0,0 3,8 0,5 15,7 0,6 2,5 30,3 Furesø 23,7 0,0 31,6 263,3 170,1 0,0 37,9 0,0 23,7 0,0 31,6 263,3 Gribskov 10,6 1,8 2,9 96,8 85,6 0,0 60,9 0,0 32,3 2,3 103,6 284,7 Hillerød 76,3 15,1 38,2 575,0 363,9 1,4 189,7 0,5 130,1 16,9 141,4 843,9 I alt Nordvest 0,0 0,0 0,0 0,0 10,0 39,2 8,6 3,4 15,4 0,0 0,2 76,8 Ballerup 12,8 0,0 1,0 34,0 165,6 83,5 100,5 8,0 29,7 3,2 6,2 396,7 Egedal 20,1 13,9 17,0 241,4 194,0 2,5 19,5 283,3 30,9 53,2 28,8 612,2 Frederikssund 32,9 13,9 18,0 275,4 369,6 125,2 128,6 294,7 76,0 56,4 35, ,7 I alt Vest 19,1 0,3 18,9 205,3 141,1 7,0 18,9 0,0 19,1 0,3 18,9 205,3 Lejre 83,4 4,6 14,5 254,2 134,0 34,3 89,8 77,0 118,5 4,6 22,8 481,0 Roskilde 102,5 4,9 33,4 459,5 275,1 41,3 108,7 77,0 137,6 4,9 41,7 686,3 I alt Syd 2,5 9,9 0,0 28,5 89,6 0,0 143,2 0,0 6,0 28,6 0,0 267,4 Greve 49,7 0,0 15,1 271,3 122,6 31,4 186,7 3,8 80,7 1,8 17,4 444,4 Køge 2,5 0,0 5,3 21,1 20,8 1,4 8,5 12,3 11,2 0,0 5,3 59,5 Solrød 4,2 0,0 107,5 197,8 62,4 0,0 15,4 8,3 4,2 0,0 107,5 197,8 Stevns 58,9 9,9 127,9 518,7 295,4 32,8 353,8 24,4 102,1 30,4 130,2 969,1 I alt 290,0 46,8 223, , ,0 231,2 931,2 406,0 687,1 325,3 372, ,1 Hovedstadsområdet I alt Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 203

204 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Håndfladen I alt Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,2 28,4 0,5 0,0 4,9 34,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,9 3 Erhverv 1,2 1,5 1,0 0,0 73,2 76,9 4 Bolig / erhverv 8,8 49,3 0,1 0,0 1,6 59,8 5 Andet byformål 17,8 8,4 0,0 0,0 20,7 46,9 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 22,0 22,0 8 I alt 28,0 87,6 2,5 0,0 122,4 240,5 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6A Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Håndfladen i alt i 2006 Indre byfingre I alt Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 3,2 0,1 34,3 11,7 44,0 93,3 2 Kontor 20,1 0,0 24,3 22,5 12,5 79,4 3 Erhverv 7,4 0,0 29,4 8,2 121,4 166,4 4 Bolig / erhverv 5,3 0,7 11,0 0,0 2,4 19,4 5 Andet byformål 9,3 3,6 20,8 5,3 182,8 221,8 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 1,1 82,2 83,3 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,2 7,7 7,9 8 I alt 45,3 4,4 119,8 49,0 453,0 671,5 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6B Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre byfingre i 2006 Ydre byfingre I alt Ubebyggede arealer Centralkommunerne Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 40,0 45,1 71,5 203,5 360,1 2 Kontor 21,4 30,6 50,2 26,8 2,7 131,7 3 Erhverv 6,1 9,6 24,0 21,5 389,0 450,2 4 Bolig / erhverv 3,0 0,0 9,0 4,0 352,9 368,9 5 Andet byformål 6,5 1,5 22,1 8,9 120,5 159,5 6 Natur - landbrug 2,4 0,0 26,1 12,3 154,4 195,2 7 Ingen planoplysninger 0,0 1,7 0,5 2,4 135,6 140,2 8 I alt 39,4 83,5 177,0 147, , ,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6C Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre byfingre i 2006 Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,2 18,6 0,0 0,0 2,9 21,7 2 Kontor 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,9 3 Erhverv 1,2 0,0 0,0 0,0 72,6 73,8 4 Bolig / erhverv 8,8 49,3 0,0 0,0 0,0 58,1 5 Andet byformål 17,8 0,4 0,0 0,0 12,9 31,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 22,0 22,0 8 I alt 28,0 68,3 0,9 0,0 110,4 207,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6a Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Centralkommunerne i Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

205 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ydre håndflade - nord Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,3 0,0 1,4 1,7 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 1,0 0,0 0,6 1,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 1,6 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 1,3 0,0 3,6 4,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6b Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre håndflade - Nord i 2006 Ydre håndflade - vest Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 4,4 0,2 0,0 0,6 5,2 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 5 Andet byformål 0,0 8,0 0,0 0,0 7,8 15,8 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 12,4 0,3 0,0 8,4 21,1 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6c Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre håndflade - Vest i 2006 Ydre håndflade - syd Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 5,4 0,0 0,0 0,0 5,4 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 1,5 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 6,9 0,0 0,0 0,0 6,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6d Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre håndflade - Syd i 2006 Indre Helsingørfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 1,9 0,0 5,1 0,7 4,1 11,8 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 6,3 6,3 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 1,5 1,3 22,2 25,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 4,1 4,1 8 I alt 1,9 0,0 6,6 2,0 36,7 47,2 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6e Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Helsingørfinger i 2006 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 205

206 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Indre Hillerødfinger Ubebyggede arealer Indre Farumfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,5 0,0 1,6 2,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 3,6 0,0 0,0 3,1 6,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 68,5 68,5 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 3,6 0,5 0,0 73,5 77,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6f Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Hillerødfinger i 2006 Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,6 0,0 0,0 0,5 6,0 7,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 3,8 3,8 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 15,4 15,4 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 2,5 8 I alt 0,6 0,0 0,0 0,5 27,7 28,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6g Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Farumfinger i 2006 Indre Frederikssundsfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 28,0 1,8 6,4 36,2 2 Kontor 20,1 0,0 5,2 17,7 5,9 48,9 3 Erhverv 7,3 0,0 26,7 3,8 43,9 81,7 4 Bolig / erhverv 2,2 0,7 8,5 0,0 0,5 11,9 5 Andet byformål 0,0 0,0 2,4 0,3 26,6 29,3 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,6 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,2 1,1 1,3 8 I alt 29,6 0,7 70,8 23,8 85,0 209,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6h Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Frederikssundsfinger i 2006 Indre Roskildefinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,7 8,4 9,7 18,8 2 Kontor 0,0 0,0 19,1 4,8 4,1 28,0 3 Erhverv 0,0 0,0 2,7 4,1 46,3 53,1 4 Bolig / erhverv 3,1 0,0 2,5 0,0 1,9 7,5 5 Andet byformål 9,3 0,0 11,3 3,2 104,9 128,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 1,1 12,5 13,6 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 12,4 0,0 36,3 21,6 179,4 249,7 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6i Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Roskildefinger i Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

207 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Indre Køgefinger Ubebyggede arealer Indre Amagerfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,7 0,1 0,0 0,3 3,0 4,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,1 0,0 0,0 0,0 11,5 11,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 5,6 0,5 0,8 6,9 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,8 0,9 5,6 0,8 14,7 22,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6j Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Køgefinger i 2006 Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 13,2 13,2 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 2,5 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,3 9,3 9,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 9,8 9,8 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,4 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,3 35,2 35,5 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6k Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Indre Amagerfinger i 2006 Ydre Helsingørfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 1,1 5,5 42,5 49,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 2,1 45,4 47,5 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,2 3,8 11,4 15,4 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 1,1 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,2 1,1 11,5 12,8 8 I alt 0,0 0,0 1,5 12,5 112,1 126,1 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6l Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre Helsingørfinger i 2006 Ydre Hillerødfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,8 0,9 35,9 37,6 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 1,4 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 59,6 59,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 38,1 38,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 1,2 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 100,7 100,7 8 I alt 0,0 0,0 0,8 0,9 236,9 238,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6m Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre Hillerødfinger i 2006 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 207

208 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Ydre Frederikssundsfinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 16,2 38,4 45,2 53,4 153,2 2 Kontor 0,0 30,6 21,4 22,0 0,0 74,0 3 Erhverv 0,0 9,6 4,9 0,0 12,3 26,8 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 280,9 280,9 5 Andet byformål 0,9 0,0 12,3 3,0 11,5 27,7 6 Natur - landbrug 2,4 0,0 7,5 1,6 31,0 42,5 7 Ingen planoplysninger 0,0 1,7 0,3 1,3 12,6 15,9 8 I alt 3,3 58,1 84,8 73,1 401,7 621,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6n Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre Frederikssundsfinger i 2006 Ydre Roskildefinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 2,5 16,9 19,4 2 Kontor 21,4 0,0 12,9 0,0 0,0 34,3 3 Erhverv 6,1 0,0 18,0 19,4 27,2 70,7 4 Bolig / erhverv 3,0 0,0 9,0 4,0 59,5 75,5 5 Andet byformål 5,6 0,0 1,0 1,9 26,6 35,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 18,6 10,7 100,8 130,1 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 8,5 8,5 8 I alt 36,1 0,0 59,5 38,5 239,5 373,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6o Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre Roskildefinger i 2006 Ydre Køgefinger Ubebyggede arealer Fingerbyen Afstand m til station Afstand til station Ikke Knudepunktsstation Øvrige stationer m m stationsnært I alt ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 23,8 4,8 17,4 54,8 100,8 2 Kontor 0,0 0,0 15,9 4,8 1,3 22,0 3 Erhverv 0,0 0,0 1,1 0,0 244,5 245,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 12,3 12,3 5 Andet byformål 0,0 1,5 8,6 0,2 32,9 43,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 20,3 20,3 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 2,3 8 I alt 0,0 25,4 30,4 22,4 368,4 446,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6p Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ydre Køgefinger i 2006 Uden for Fingerbyen Ubebyggede arealer Kom- Øvrige Heraf kommunecenter Heraf øvrige bysamfund mune- center fund Kiler området I alt Nord Syd Nord Syd bysam- Land- ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 615,5 383,7 0,0 0,0 999,2 415,2 200,3 131,0 250,4 2 Kontor 20,2 0,0 0,0 0,0 20,2 2,3 17,9 0,0 0,0 3 Erhverv 126,8 184,7 0,0 0,0 311,5 81,5 45,3 59,7 125,0 4 Bolig / erhverv 3,7 12,3 0,0 11,7 27,7 0,5 3,2 1,9 10,4 5 Andet byformål 123,7 165,3 1,0 0,0 290,0 80,0 43,7 45,7 117,7 6 Natur - landbrug 31,0 5,9 9,9 0,0 46,8 26,4 4,6 5,6 0,0 7 Ingen planoplysninger 118,3 105,6 0,0 0,0 223,9 38,0 80,3 24,0 81,0 8 I alt 1.039,2 857,5 10,9 11, ,3 643,9 395,3 267,9 584,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel 4.6q Ubebyggede arealer planlagt til byformål fordelt på anvendelse og beliggenhed i Uden for Fingerbyen i Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

209 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Frederiksberg Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Frederiksberg Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) København Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,2 18,6 0,0 0,0 2,9 21,7 0,0 0,0 0,0 0,0 21,7 2 Kontor 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,9 3 Erhverv 1,2 0,0 0,0 0,0 72,6 73,8 0,0 0,0 0,0 0,0 73,8 4 Bolig / erhverv 8,8 49,3 0,0 0,0 0,0 58,1 0,0 0,0 11,7 11,7 69,8 5 Andet byformål 17,8 0,4 0,0 0,0 12,9 31,1 0,0 0,0 0,0 0,0 31,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 22,0 22,0 0,0 0,0 0,0 0,0 22,0 8 I alt 28,0 68,3 0,9 0,0 110,4 207,6 0,0 0,0 11,7 11,7 219,3 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Københavns Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Dragør Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 3,4 3,4 0,0 0,0 0,0 0,0 3,4 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Dragør Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 209

210 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Gentofte Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,3 0,0 1,4 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,3 0,0 3,0 3,3 0,0 0,0 0,0 0,0 3,3 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Gentofte Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Gladsaxe Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 1,0 0,0 0,6 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 1,0 0,0 0,6 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Gladsaxe Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Herlev Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 1,6 0,0 0,0 0,0 3,6 5,2 0,0 0,0 0,0 0,0 5,2 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 1,2 0,0 0,0 0,0 0,0 1,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 1,6 0,0 0,0 0,1 4,8 6,5 0,0 0,0 0,0 0,0 6,5 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Herlev Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 210 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

211 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Lyngby-Taarbæk Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 3,6 0,0 0,0 2,4 6,0 0,0 0,0 0,0 0,0 6,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 68,5 68,5 0,0 0,0 0,0 0,0 68,5 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 3,6 0,0 0,0 71,5 75,1 0,0 0,0 0,0 0,0 75,1 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Lyngby-Taarbæk Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Tårnby Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 5,4 0,0 0,0 13,2 18,6 0,0 0,0 0,0 0,0 18,6 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 2,5 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 3 Erhverv 0,0 1,5 0,0 0,3 6,3 8,1 0,0 0,0 0,0 0,0 8,1 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 9,8 9,8 0,0 0,0 0,0 0,0 9,8 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 6,9 0,0 0,3 31,8 39,0 0,0 0,0 0,0 0,0 39,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Tårnby Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Albertslund Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,7 6,8 0,1 7,6 0,0 0,0 0,0 0,0 7,6 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 1,7 0,0 1,2 2,9 0,0 0,0 0,0 0,0 2,9 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,9 0,8 1,7 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 2,4 7,7 2,1 12,2 0,0 0,0 0,0 0,0 12,2 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Albertslund Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 211

212 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Brøndby Ubebyggede arealer Stationsnært kerneområde m Fingerbyen Øvrige stationsnære områder Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,1 0,0 0,3 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 2,1 0,2 2,3 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 4,9 0,5 2,3 7,7 0,0 0,0 0,0 0,0 7,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,1 4,9 2,9 3,1 11,0 0,0 0,0 0,0 0,0 11,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Brøndby Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Glostrup Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 9,1 0,0 0,0 0,0 0,0 9,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 13,4 13,4 0,0 0,0 0,0 0,0 13,4 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,2 0,0 22,5 22,7 0,0 0,0 0,0 0,0 22,7 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Glostrup Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Hvidovre Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 4,4 0,0 0,0 0,0 4,4 0,0 0,0 0,0 0,0 4,4 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 10,9 10,9 0,0 0,0 0,0 0,0 10,9 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 5 Andet byformål 0,0 8,0 0,0 0,0 3,5 11,5 0,0 0,0 0,0 0,0 11,5 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 12,4 0,1 0,0 14,4 26,9 0,0 0,0 0,0 0,0 26,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Hvidovre Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 212 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

213 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Høje-Taastrup Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 3,7 1,5 5,2 0,0 2,3 0,0 2,3 7,5 2 Kontor 0,0 0,0 13,5 4,8 3,5 21,8 0,0 0,0 0,0 0,0 21,8 3 Erhverv 0,0 0,0 2,5 2,0 58,6 63,1 0,0 0,0 0,0 0,0 63,1 4 Bolig / erhverv 3,1 0,0 2,5 0,0 1,9 7,5 0,0 0,0 0,0 0,0 7,5 5 Andet byformål 9,3 0,0 8,2 3,2 100,2 120,9 0,0 0,0 0,0 0,0 120,9 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 18,6 10,9 112,5 142,0 0,0 0,0 0,0 0,0 142,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 8 I alt 12,4 0,0 45,3 24,6 278,4 360,7 0,0 2,3 0,0 2,3 363,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Høje-Taastrup Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Ishøj Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,1 0,0 0,0 0,0 0,6 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,9 0,0 1,9 1,9 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,1 0,0 0,0 0,0 0,6 0,7 0,0 1,9 0,0 1,9 2,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ishøj Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Rødovre Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,2 0,0 0,6 0,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 4,3 4,3 0,0 0,0 0,0 0,0 4,3 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,2 0,0 4,9 5,1 0,0 0,0 0,0 0,0 5,1 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Rødovre Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 213

214 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Vallensbæk Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,4 0,7 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 2 Kontor 0,0 0,0 5,6 0,0 0,0 5,6 0,0 0,0 0,0 0,0 5,6 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,8 2,1 0,0 0,2 3,1 0,0 0,0 0,0 0,0 3,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,8 7,7 0,4 0,9 9,8 0,0 0,0 0,0 0,0 9,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Vallensbæk Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Fredensborg Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,2 0,0 1,8 5,5 39,1 46,6 27,2 0,5 0,0 27,7 74,3 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 15,6 15,6 0,2 0,7 0,0 0,9 16,5 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 1,7 4,5 0,2 6,4 6,6 0,4 0,0 7,0 13,4 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 14,3 14,3 6,4 0,0 0,0 8,4 20,7 8 I alt 0,2 0,0 3,5 10,0 69,2 82,9 40,4 1,6 0,0 42,0 124,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Fredensborg Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Helsingør Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 3,5 3,5 0,0 19,0 0,0 19,0 22,5 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 2,1 29,8 31,9 0,0 0,3 0,0 0,3 32,2 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,6 11,2 11,8 0,0 9,5 0,0 9,5 21,3 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 1,1 0,0 3,0 0,0 3,0 4,1 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,2 1,1 1,3 2,6 0,0 0,0 0,0 0,0 2,6 8 I alt 0,0 0,0 0,2 3,8 47,1 51,1 0,0 31,8 0,0 31,8 82,9 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Helsingør Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 214 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

215 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Hørsholm Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 1,7 0,0 0,0 4,4 3,1 9,2 0,0 0,0 0,0 0,0 9,2 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 6,3 6,3 0,0 0,0 0,0 0,0 6,3 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 22,2 22,2 0,0 0,0 0,0 0,0 22,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 1,7 0,0 0,0 4,4 31,6 37,7 0,0 0,0 0,0 0,0 37,7 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Hørsholm Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Rudersdal Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,5 0,7 1,9 3,1 0,0 0,0 0,0 0,0 3,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 0,7 0,0 0,0 1,0 1,0 1,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,5 0,7 2,9 4,1 0,0 0,0 1,0 1,0 5,1 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Rudersdal Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Allerød Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,8 0,0 31,4 32,2 0,0 4,8 0,0 1,8 37,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 41,7 0,0 41,7 41,7 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 16,4 16,4 0,0 0,8 0,0 0,8 17,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,7 0,7 0,0 0,8 0,0 0,8 1,5 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,0 0,0 0,8 0,0 49,9 50,7 0,0 48,1 0,0 48,1 98,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Allerød Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 215

216 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Frederiksværk- Hundested Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 27,3 36,7 0,0 64,0 64,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 45,3 0,1 0,0 45,4 45,4 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 31,3 9,9 0,0 41,2 41,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 12,5 0,0 0,0 12,5 12,5 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,7 0,0 3,7 3,7 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 116,4 50,4 0,0 168,8 166,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Frederiksværk-Hundested Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Furesø Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,6 0,0 0,0 0,5 6,1 7,2 0,0 0,0 0,0 0,0 7,2 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 3,8 3,8 0,0 0,0 0,0 0,0 3,8 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 15,7 15,7 0,0 0,0 0,0 0,0 15,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,6 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 2,5 0,0 0,0 0,0 0,0 2,5 8 I alt 0,6 0,0 0,0 0,5 29,2 30,3 0,0 0,0 0,0 0,0 30,3 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Furesø Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Gribskov Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 138,3 31,8 0,0 170,1 170,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 31,3 6,6 0,0 37,9 37,9 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 16,4 7,3 0,0 23,7 23,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 31,0 0,6 0,0 31,6 31,6 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 217,0 46,3 0,0 263,3 263,3 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Gribskov Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 216 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

217 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Hillerød Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,9 4,5 5,4 58,0 22,2 0,0 80,2 85,6 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 59,6 59,6 0,0 1,3 0,0 1,3 60,9 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 21,7 21,7 5,6 5,0 0,0 10,6 32,3 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,5 0,5 0,0 1,8 0,0 1,8 2,3 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 100,7 100,7 0,4 2,5 0,0 2,9 103,6 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,9 187,0 187,9 64,0 32,8 0,0 96,8 284,7 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Hillerød Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Ballerup Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 8,2 1,3 0,5 10,0 0,0 0,0 0,0 0,0 10,0 2 Kontor 10,4 0,0 5,2 17,7 5,9 39,2 0,0 0,0 0,0 0,0 39,2 3 Erhverv 5,7 0,0 2,9 0,0 0,0 8,6 0,0 0,0 0,0 0,0 8,6 4 Bolig / erhverv 0,0 0,7 2,7 0,0 0,0 3,4 0,0 0,0 0,0 0,0 3,4 5 Andet byformål 0,0 0,0 2,4 0,3 12,7 15,4 0,0 0,0 0,0 0,0 15,4 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 8 I alt 16,1 0,7 21,4 19,5 19,1 76,8 0,0 0,0 0,0 0,0 76,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Ballerup Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Egedal Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 16,2 56,2 45,5 45,3 163,5 0,0 2,1 0,0 2,1 165,6 2 Kontor 9,7 30,6 21,4 21,8 0,0 83,5 0,0 0,0 0,0 0,0 83,5 3 Erhverv 0,0 9,6 28,7 3,8 40,3 82,4 0,0 18,1 0,0 18,1 100,5 4 Bolig / erhverv 2,2 0,0 5,8 0,0 0,0 8,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,0 5 Andet byformål 0,7 0,0 11,5 0,5 4,2 16,9 0,0 12,8 0,0 12,8 29,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 3,2 0,0 0,0 3,2 0,0 0,0 0,0 0,0 3,2 7 Ingen planoplysninger 0,0 1,7 0,3 1,3 1,9 5,2 0,0 1,0 0,0 1,0 6,2 8 I alt 12,6 58,1 127,4 72,9 91,7 362,7 0,0 34,0 0,0 34,0 396,7 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Egedal Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 217

218 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Frederikssund Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 1,7 0,1 13,7 15,5 164,4 14,1 0,0 178,5 194,0 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,2 2,3 0,0 0,0 2,3 2,5 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 12,3 12,3 4,7 2,5 0,0 7,2 19,5 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 280,9 280,9 0,5 1,9 0,0 2,4 283,3 5 Andet byformål 0,2 0,0 0,8 2,5 7,3 10,8 20,1 0,0 0,0 20,1 30,9 6 Natur - landbrug 2,4 0,0 4,3 1,6 31,0 39,3 13,9 0,0 0,0 13,9 53,2 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 11,8 11,8 0,2 16,8 0,0 17,0 28,8 8 I alt 2,6 0,0 6,8 4,4 357,0 370,8 206,1 35,3 0,0 241,4 612,2 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Frederikssund Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Lejre Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 80,2 60,9 0,0 141,1 141,1 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,0 0,0 0,0 7,0 7,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3,8 15,1 0,0 18,9 18,9 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,7 15,4 0,0 19,1 19,1 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,3 0,3 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,9 10,0 0,0 18,9 18,9 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 102,6 102,7 0,0 205,3 205,3 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Lejre Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Roskilde Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 15,4 15,4 51,9 66,7 0,0 118,6 134,0 2 Kontor 21,4 0,0 12,9 0,0 0,0 34,3 0,0 0,0 0,0 0,0 34,3 3 Erhverv 6,1 0,0 18,0 19,4 14,7 58,2 13,0 18,6 0,0 31,6 89,8 4 Bolig / erhverv 3,0 0,0 9,0 4,0 59,5 75,5 1,5 0,0 0,0 1,5 77,0 5 Andet byformål 5,6 0,0 1,0 1,9 26,6 35,1 14,7 68,7 0,0 83,4 118,5 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4,6 0,0 0,0 4,6 4,6 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 8,3 8,3 6,6 7,9 0,0 14,5 22,8 8 I alt 36,1 0,0 40,9 25,3 124,5 226,8 92,3 161,9 0,0 254,2 481,0 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Roskilde Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 218 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

219 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Greve Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,7 22,6 0,0 15,7 34,5 73,5 0,0 16,1 0,0 16,1 89,8 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 143,2 143,2 0,0 0,0 0,0 0,0 143,2 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,1 0,0 3,4 3,5 0,0 2,5 0,0 2,5 6,0 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 18,7 18,7 0,0 0,0 9,9 9,9 28,6 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8 I alt 0,7 22,6 0,1 15,7 199,8 238,9 0,0 18,6 9,9 28,5 267,4 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Greve Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Køge Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,2 1,1 0,7 13,1 15,1 43,3 64,2 0,0 107,5 122,6 2 Kontor 0,0 0,0 15,7 4,8 0,0 20,5 10,9 0,0 0,0 10,9 31,5 3 Erhverv 0,0 0,0 1,1 0,0 101,3 102,4 13,1 71,2 0,0 84,3 186,7 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,7 2,1 0,0 3,8 3,8 5 Andet byformål 0,0 1,5 0,0 0,0 29,5 31,0 22,1 27,6 0,0 49,7 80,7 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 1,8 1,8 0,0 0,0 0,0 0,0 1,8 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 2,3 9,3 5,8 0,0 15,1 17,4 8 I alt 0,0 1,7 17,9 5,5 148,0 173,1 100,4 170,9 0,0 271,3 444,4 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Køge Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Solrød Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 1,1 3,7 1,0 10,2 16,0 0,0 4,8 0,0 4,8 20,8 2 Kontor 0,0 0,0 0,2 0,0 1,2 1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 1,4 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,5 0,0 8,5 8,5 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 12,3 12,3 0,0 0,0 0,0 0,0 12,3 5 Andet byformål 0,0 0,0 8,5 0,2 0,0 8,7 0,0 2,5 0,0 2,5 11,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5,3 0,0 5,3 5,3 8 I alt 0,0 1,1 12,4 1,2 23,8 38,5 0,0 21,1 0,0 21,1 59,6 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Solrød Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen 219

220 4. Ubebyggede arealer planlagt til byformål Stevns Ubebyggede arealer Afstand til station m Fingerbyen Afstand til station Uden for fingerbyen Knude- Ikke Kom- Øvrige Landområdpunktsstation Øvrige stationsmune- bysam- Stationer m m nært I alt center fund mv. I alt I alt ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha ha Fordelt på anvendelse 1 Bolig 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 24,9 37,5 0,0 62,4 62,4 2 Kontor 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 3 Erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 15,4 0,0 0,0 15,4 15,4 4 Bolig / erhverv 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,3 0,0 8,3 8,3 5 Andet byformål 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4,2 0,0 0,0 4,2 4,2 6 Natur - landbrug 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7 Ingen planoplysninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 55,5 52,0 0,0 107,5 107,5 8 I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 100,0 97,8 0,0 197,8 197,8 Kilde: By- og Landsskabsstyrelsen Tabel Ubebyggede arealer planlagt til byformål i Stevns Kommune i Fordelt på anvendelse henholdsvis inden for Fingerbyen (afstandsbælter fra station) og uden for Fingerbyen (kommunecentre / øvrige bysamfund / landområder) 220 Miljøministeriet - By- og Landskabsstyrelsen

221 Regionale udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 er en hjælp til, at kommunerne kan planlægge ud fra regionale hensyn, og vil endvidere kunne understøtte kommunerne i arbejdet med at redegøre for planforslags regionale konsekvenser. Regionale udviklingstræk i hovedstadsområdet 2007 indeholder grundlæggende data om og analyser af Befolkning og boligbyggeri Arbejdspladser og erhvervsbyggeri Pendling Ubebyggede arealer planlagt til byformål Data er som hovedregel opgjort for en 12 års periode fra 1994 til 2006 på flere geografiske niveauer: Fingerplanens hovedstruktur, dvs. geografiske delområder i og uden for fingerbyen, herunder afstandsbælter til stationer på banenettet Egne (8 kommunegrupper) Kommuner Planloven fastlægger de overordnede principper for byudviklingen i hovedstadsområdet. De er konkretiseret i Fingerplan 2007 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, som trådte i kraft 1. august Planloven giver imidlertid også kommunerne i hovedstadsområdet et regionalt ansvar. Den kommunale planlægning skal ske ud fra hensyn til det samlede hovedstadsområdes udvikling. Samtidig skal forslag til kommuneplaner ledsages af en redegørelse med oplysninger, der gør det muligt at vurdere planerne og deres konsekvenser i forhold til hovedstadsområdets udvikling som helhed og samspillet med den regionale hovedstruktur. Endvidere skal forslag til kommuneplaner ledsages af en redegørelse med en vurdering af de trafikale og miljømæssige konsekvenser. Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen, Haraldsgade Københvan Ø Telefon [email protected]