gladsaxe.dk Befolkningsprognose

Transkript

1 gladsaxe.dk Befolkningsprognose Gladsaxe Kommune juni 2006

2 Befolkningsprognose for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning Kommunens befolkning Alderssammensætning i prognoseperioden Kommunens samlede befolkningstal Småbørn (0-6 år) Skolebørn (7-16 år) Unge (17-24 år) De erhvervsaktive (25-66 år) De ældre (67-84 år) De gamle (85 - år) Sammenligning af tidligere og andre prognoser Befolkningsudviklingen i Gladsaxe Forudsætninger for prognosen 3.1 Indledning Beboelsesmønster (flyttemønster) Ændringer i boligmassen Antal 0 - årige Usikkerheden ved prognosen...33 Tabelgruppe I Tabelgruppe II Tabelgruppe III Tabelgruppe IV Befolkningsprognose for hele kommunen...35 Befolkningsprognose fordelt på bykvarterer...39 Befolkningsprognose fordelt på skoledistrikter...47 Befolkningsprognose fordelt på enhedsplejedistrikter...55 Bilag 1: Kort over statistikdistrikter Bilag 2: Distriktsnøgle Gladsaxe Kommune Planlægningsafdelingen Udarbejdet af Lis Bruus Christiansen ( ) og Morten Helsted Johansen ( )

3 3 Indledning I dette hæfte gennemgås Gladsaxe Kommunes befolkningsprognose for årene i hovedtræk. I kapitel 1 beskrives den forventede befolkningsudvikling i de enkelte aldersgrupper. I kapitel 2 sammenlignes kommunens befolkningsprognose for 2006 med to andre prognoser for befolkningsudviklingen i Gladsaxe Kommune; henholdsvis sidste års prognose og Danmarks Statistiks prognose fra Endelig gøres afslutningsvis i kapitel 3 rede for forudsætningerne for prognosen, og usikkerheden ved prognosen diskuteres i kapitel 4. Bagest i hæftet bringes den egentlige prognose i form af et omfattende tabelmateriale, som viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen, i socialdistrikter, i skoledistrikter og i bykvartererne. Til sidst er vist et kort over statistikdistrikterne og en distriktsnøgle. Tabel 1 nedenfor viser befolkningsprognosens hovedtal opdelt på seks aldersgrupper. Tabel 1. Prognosens hovedtal Folketal pr. 1. januar år småbørn år skolebørn år unge år erhvervsakt år de ældre år de gamle Ialt prognosen ialt * * 2005 prognosens sidste år var 2020 med et folketal på Det tilsvarende tal i 2020 i nuværende prognose er

4 4 Befolkningsprognosen forudsiger en stigning i befolkningstallet fra i 2006 til i 2012, eller en stigning på 2,6 pct. Fra 2012 forventes et fald, frem til 2021 på 2,3 pct. I prognoseperioden fra 2006 og til 2021 forventes en samlet stigning på 0,2 pct. fra borgere til borgere. Antallet af 0-5 årige forventes at være stabilt frem til 2007 for derefter at stige lidt, fra i 2006 til i Fra 2010 forventes antallet at falde igen, således at der i 2021 vil være 166 færre børn end i I alt falder antallet af 0-5 årige med 3,6 pct. i prognoseperioden. Antallet af skolebørn (6-16 årige) vil stige med 69 børn, fra i 2006 til i 2007, hvorefter antallet ligger næsten på samme niveau i de næste tre år. Fra 2010 og frem til 2021 vil antallet falde og derved ende på skolebørn. Det er 610 færre end i Der kan forventes en stigning i antallet af unge (17-24 år) frem til 2013, hvorefter antallet vil falde lidt igen. I 2021 vil der således være 909 flere unge end i 2006, fra unge i 2006 til unge i Blandt de erhvervsaktive (25-64 årige) forventes der en lille stigning de næste tre år, frem til Derefter er der tale om et fald i antallet frem til I alt vil der være et fald på 3,6 pct. i hele perioden, fra i 2006 til i Blandt de ældre (65-84 årige) er der i de næste to år tale om et fald på 0,5 pct. frem til Derefter vil der være en stigning frem til 2021 på 13,5 pct. fra til ældre. Endelig er der en vækst i antallet af gamle (85 år og derover) frem til 2013 på 16,5 pct. Væksten for hele prognoseperioden er på 5,3 pct. fra i 2006 til i 2021.

5 5 Figur 1: Befolkningen 2006 og 2010 Antal År 2006 faktiske tal 2010 prognose tal Figur 1 ovenfor viser antallet af personer i kommunen pr. 1. januar 2006 (faktiske tal) og pr. 1. januar 2010 (prognose tal), opdelt i 5 års aldersgrupper. Det fremgår af figuren at det faktiske antal 5-9 årige børn er større end prognose tallet i 2010, det samlede antal skolebørn er stabilt fra Antallet af unge i aldersgrupperne år er højere i 2010, en stigning i forhold til de faktiske tal i Aldersgrupperne år, år og år er i perioden 2006 til 2010 faldende, mens aldersgruppen år er stabil. Aldersgrupperne år og år er svagt stigende, mens aldersgruppen år er stabil. De to aldersgrupper år og år er også stigende, mens de årige er stabil. De to aldersgrupper år og år er svagt faldende, mens aldersgrupperne år er svagt stigende. Disse mindre årgange af årige i 2006 er baggrunden for, at antallet af ældre kun er svagt stigende hen mod år 2010.

6 6 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning i prognoseperioden 1.1 Kommunens samlede befolkningstal Kommunens befolkningstal er pr. 1. januar I befolkningsprognosen skønnes det, at befolkningstallet vil stige lidt igen nu med 152 borgere til i alt i løbet af prognoseperioden på 15 år. Det er en stigning i befolkningstallet på 0,2 pct. Befolkningstallet ventes at stige kraftigt fra 2006 og fire år frem, fra i 2006 til i Det er en stigning på ca. 364 personer i gennemsnit om året. De næste to år fortsætter stigningen med ca. 60 personer om året. Fra år 2012 falder befolkningstallet lidt igen til i Det svarer til en stigning i befolkningstallet over hele prognoseperioden på 152 personer. Figur 2 illustrerer dette. Figur 2: Antal Antal borgere År Faktiske tal Prognose tal

7 7 1.2 Småbørn (0-5 år) Op igennem halvfemserne steg antallet af småbørn i kommunen; en stigning som toppede i Herefter er der frem til 2005 sket et fald. Fra 2006 forventes en lille stigning de næste fire år, så der i 2010 vil være børn en stigning på 56 børn. Dette er en stigning på 1,2 pct. Herefter forventes antallet af småbørn at falde lidt igen frem til 2018, hvor der er småbørn, et fald på ca. 36 børn i gennemsnit om året. I resten af prognoseperioden forventes antallet af småbørn at stige lidt igen frem til 2021, hvor der er børn. Figur 3: Antal Antal 0-5 årige År Faktiske tal Prognose tal Ses på forløbet over hele prognoseperioden falder antallet af småbørn med 166 børn, hvilket svarer til et fald på 3,6 pct. I hele prognoseperioden vil småbørnene trods det faldende antal udgøre en stor andel af Gladsaxe Kommunes befolkning. I 2006 udgør småbørnene 7,5 pct. af kommunens borgere. I 2021 er småbørns-andelen faldet lidt til 7,2 pct.

8 8 Selvom småbørnene udgør mindre end 10 pct. af kommunens indbyggere, er det nødvendigt at se nærmere på denne gruppe, fordi den nøjagtige størrelse af aldersgrupperne 0-årige, 0-2 årige og 3-5 årige spiller en betydelig rolle for den kommunale planlægning. Sundhedspleje og daginstitutionstilbud skal dimensioneres efter størrelsen af disse småbørnsgrupper. Efter en årrække med afbrudt vækst i antallet af 0-årige i slutningen af halvfemserne. Falder antallet frem til 1. januar 2000, hvor der var 706 børn, et fald på 100 børn fra 806 i Den 1. januar 2006 er antallet af 0-årige steget voldsomt til 793 børn. Heraf er 790 født i Gladsaxe i 2005, resten er tilflyttede. Fra 1. januar 2006 og frem til 1. januar 2007 forventes antallet af 0-årige at falde lidt igen til 744 børn. Fra forventes antallet af 0-årige at ligge på samme niveau 735 børn, for derefter at falde yderligere til et lavere niveau frem til Resten af prognoseperioden stiger antallet lidt igen fra 720 børn i 2018, til 743 børn i Dette forløb er vist i figur 4. Figur 4: Antal 900 Antal 0-årige År Faktiske tal Prognose tal

9 9 Figur 5 viser udviklingen i antallet af 0-2 årige børn i kommunen. Denne aldersgruppe er steget ganske betydeligt i midten af halvfemserne. Fra 1997 falder antallet af 0-2 årige, og faldet fortsætter frem til Den 1. januar 2006 er der børn, hvilket er en lille stigning fra 1. januar Fra stiger antallet af 0-2 årige lidt igen til 2.340, for derefter atter at falde til i Frem til 2021 vil antallet af 0-2 årige stige lidt igen til børn. Der er over hele prognoseperioden et lille fald i antal børn. Figur 5: Antal Antal 0-2 årige År Faktiske tal Prognose tal

10 10 Antallet af 3-5 årige børn toppede i 1999 med børn. Herefter er antallet af børn faldet jævnt nu til børn 1. januar Efter en lille stigning i 2006 fortsætter faldet de næste to år, et fald på 46 børn til børn i Fra stiger antallet lidt igen med 113 børn til 2.423, for derefter at falde igen det næste år med 72 børn til i Fra 2012 vil antallet fortsætte med at falde lidt frem til 2019 hvor der vil være børn, et fald på 21 børn i gennemsnit om året. Fra stiger antallet lidt igen. I alt er der tale om et fald på 5,9 pct. over hele prognoseperioden. Figur 6 illustrerer dette forløb. Figur 6: Antal Antal 3-5 årige År Faktiske tal Prognose tal Specielt antallet af 6-årige børn har planlægningsmæssig betydning, idet antallet af børnehaveklasser beregnes her ud fra. I figur 7 (se næste side) vises udviklingen i antallet af 6-årige børn.

11 11 Her tegner der sig et lidt mere nuanceret billede end på de foregående figurer. Det skyldes, at der kun ses på en enkelt årgang, hvor tilfældige udsving i størrelsen af de enkelte fødselsårgange slår fuldt ud igennem på figuren. Efter 2013 ses en mere ensartet udvikling fordi prognosen benytter gennemsnitlige beregninger over størrelsen af årgange, som ikke er født endnu. Udviklingsmønstret fra figur 4 genfindes her - blot forskudt frem i tiden. Figuren viser, at størrelsen af skolestart - årgangen har været stigende - en stigning som fortsatte frem til 2002, hvor der var årige. Derefter falder antallet frem til 2003 hvor der er 777 børn. Fra er antallet af 6-årige næsten uændret, der er nu 803 børn. Herefter falder antallet lidt igen med 49 børn, til 754 børn i Antallet vil blive liggende på næsten samme niveau i resten af prognoseperioden, bortset fra 2007 hvor der vil være årige og i 2012 hvor der vil være 838. Figur 7: Antal Antal 6-årige År Faktiske tal Prognose tal

12 Skolebørn (6-16 år) Figur 8 illustrerer udviklingen i antallet af 6-16 årige. Fra midten af halvfemserne har antallet af skolebørn været stigende. Antallet stiger stadig lidt fra børn i 2006 til børn i 2007, hvilket er en stigning på 0,8 pct. Fra 2007 og frem til 2010 ligger antallet af skolebørn på næsten samme niveau til i Fra 2010 falder antallet af skolebørn de næste tre år med 92 børn i gennemsnit om året, derefter falder antallet nu med 49 børn i gennemsnit om året til i Skolebørn kommer således til at udgøre en mindre andel af kommunens befolkning. I dag er 14,1 pct. af kommunens borgere skolebørn på 6-16 år, de næste fire år vil andelen ligge på samme niveau. I 2021 vil denne andel være faldet til 13,1 pct. Figur 8: Antal Antal 6-16 årige År Faktiske tal Prognose tal

13 Unge (17-24 år) Antallet af unge Gladsaxe borgere har de sidste fire år ligget på nogenlunde samme niveau, i 2006, efter at antallet har været faldende i slutningen af halvfemserne. Tendensen med et næsten stabilt antal unge ser ud til at være slut. En ny tendens vil herefter vise sig i de kommende år fra , hvor der sker en stigning på 200 unge i gennemsnit om året, til i I resten af prognoseperioden, falder antallet af unge lidt igen til i Figur 9 illustrerer dette. Figur 9: Antal Antal årige År Faktiske tal Prognose tal Andelen af unge stiger fra 8,6 pct. af kommunens borgere i 2006 til 10,6 pct. i 2013, derefter falder andelen lidt igen til 10,0 pct. i 2021.

14 De erhvervsaktive (25-64 år) I halvfemserne har antallet af Gladsaxe borgere i den erhvervsaktive alder været nogenlunde konstant, herefter er antallet steget langsomt. Fra og fra er der stadig tale om en lille stigning på 125 borgere i disse to perioder; fra personer i 2006 til i Fra 2009 og frem til 2021 falder antallet igen nu med 119 borgere i gennemsnit om året til i Over hele prognoseperioden er det et fald på personer, eller 3,6 pct. Se figur 10. Figur 10: Antal Antal årige År Faktiske tal Prognose tal Det betyder, at andelen af erhvervsaktive i kommunen er svagt faldende; nemlig fra 53,4 pct. i 2006 til 51,4 pct. i Denne aldersgruppe har sammen med de årige også planlægningsmæssig betydning, fordi hovedparten af kommunens skatteydere befinder sig i de aldersgrupper. I de skatteprognoser, der udarbejdes i forbindelse med budgettet, tages der højde for denne udvikling.

15 De ældre (65-84 år) I midten af halvfemserne har antallet af ældre været næsten konstant, men siden 1997 er tendensen vendt til et fald i antallet. Faldet i antallet af årige forventes at fortsætte det næste år, fra personer i 2006 til i 2007, derefter holder tallet sig stabilt det næste år. Antallet stiger igen fra 2008 og frem til 2021 med 90 ældre i gennemsnit om året til personer. Figur 11 illustrerer dette. Figur 11: Antal Antal årige År Faktiske tal Prognose tal Andelen af ældre falder dermed fra 14,1 pct. i 2006 til 13,9 pct. i 2007, men stiger lidt igen frem til 2021, hvor andelen er 15,8 pct. næsten samme niveau som i 1999.

16 De gamle (85 - år) Antallet af gamle borgere ventes at stige frem til 2013, for derefter at falde lidt igen frem til Således var der gamle den 1. januar 2006, i 2021 vil der være Det er en stigning på 5,3 pct. Fra stiger antallet af 85- årige og derover med ca. 49 borgere i gennemsnit om året til i Fra er stigningen nogenlunde jævnt fordelt med kun 22 borgere i gennemsnit om året. Derefter falder antallet af gamle med 20 borgere i gennemsnit om året fra borgere til i Se figur 12. Figur 12: Antal Antal 85-årige og derover År Faktiske tal Prognose tal Andelen af gamle stiger lidt over hele prognoseperioden fra 2,3 pct. i 2006 til 2,4 pct. i 2021.

17 17 2. Sammenligning af tidligere og Danmarks Statistiks prognose Ifølge sidste års prognose for skulle der pr. 1. januar 2006 være borgere i kommunen. Der var faktisk , hvilket er en afvigelse på 551 borgere. Antallet af 0-årige børn skulle ifølge 2005-prognosen være 733, og der var 793 børn pr. 1. januar 2006; en afvigelse på 60 børn flere. De to næste figurer viser 2006-prognosen sammenlignet med sidste års prognose og Danmarks Statistiks prognose fra 2005 (Hovedalternativ). Sammenligningen går på det samlede antal borgere og antal 0-årige. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har sidst udarbejdet en befolkningsprognose for 2005, så der kan ikke ske nogen sammenligning i 2006 prognosen. Figur 13: Antal prognosen sammenlignet med andre prognoser prognosen Danm. Stat. Hovedalt prognosen Af figur 13 fremgår, at Gladsaxe Kommunes 2006-prognose fra 2008 ligger lidt lavere end kommunens 2005-prognose og noget højere end Danmarks Statistiks. Danmarks Statistiks prognose ligger på et noget lavere niveau, men med en ensartet udvikling over alle prognose årene. Frem til 2007 er de to seneste prognoser enige om et befolkningstal på omkring borgere.

18 18 Allerede fra 2008 og frem er Gladsaxe Kommunes prognose noget mere optimistisk med hensyn til det samlede befolkningstal end Danmarks Statistiks prognose. I 2012 er det samlede befolkningstal i Danmarks Statistiks prognose 2,1 pct. lavere end i Gladsaxe Kommunes prognose, men med en faldende tendens til 0,3 pct. lavere i Figur 14: Antal prognosen - antal 0-årige sammenlignet med andre prognoser prognosen Danm. Stat. Hovedalt prognosen Af figur 14, hvor antallet af 0 - årige sammenlignes, ses at antallet i Gladsaxes 2005-prognose i det første prognose år er meget lavere end det faktiske tal for I 2007 forventes et lille fald i antallet af 0 - årige, som dog er lidt højere end sidste års prognose. Frem til 2009 ligger 2006-prognosen og sidste års prognose på næsten samme niveau. Fra 2010 og frem til 2021 er 2006-prognosen lidt lavere endnu end 2005-prognosen. Med hensyn til antallet af 0 - årige ligger Danmarks Statistiks prognose over hele prognoseperioden meget lavere end Gladsaxe Kommunes prognose. Forskellen kan skyldes at Danmarks Statistiks prognose ikke tager hensyn til det forventede nybyggeri i Gladsaxe Kommune.

19 19 Afvigelsen mellem Gladsaxes 2006-prognose og 2005-prognose er forklaret nærmere i afsnit 3.4. I tabel 2 nedenfor sammenlignes Gladsaxe Kommunes faktiske befolkningstal med kommunens befolkningsprognose og Danmarks statistiks prognose for Gladsaxe kommune. Tabel 2. Sammenligning af Danmarks statistiks og Gladsaxe Kommunes befolkningsprognose med faktiske folketal. Faktisk folketal Gladsaxe prognose (året før) Danmarks statistik (året før) 1. januar I alt 0-årige I alt 0-årige I alt 0-årige

20 20 3. Forudsætninger for prognosen 3.1 Indledning Befolkningsprognosen for Gladsaxe Kommune er ligesom de foregående års prognose udarbejdet på grundlag af KMD s prognosemodel Jeppe. Grundlaget for prognosen er fortrinsvis data, der beskriver de faktiske forhold i Gladsaxe Kommune i de seneste 4 år. Ved udarbejdelsen af prognosen sker der en tilpasning med regionale data fra Danmarks Statistik. Det betyder, at prognosen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks prognose for hovedstadsregionen: København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne i Københavns amt, Frederiksborg og Roskilde Amter. Herudfra bestemmes folketallet i Gladsaxe Kommune og i resten af hovedstadsregionen. Beregningen af folketallet i modellen sker med udgangspunkt i 3 grupper af parametre: 1) Ændringer i beboelsesmønstret: Beboelsesmønstret er et udtryk for, hvordan udnyttelsen af de eksisterende boliger forandrer sig over tid. Ændringen i modellen er summen af tilflyttede, fraflyttede og døde. 2) Ændringer i boligmassen: Ændringer i boligmassen er et resultat af, at der nybygges og nedlægges boliger, både i hele hovedstadsområdet og i Gladsaxe Kommune. 3) Antallet af 0 - årige: Antallet af 0 - årige er et selvstændig parameter i prognosemodellen. 3.2 Beboelsesmønster (flyttemønster) I befolkningsudviklingen indgår forskellige faktorer. Faktorerne dødsfald og til- og fraflyttede i den eksisterende boligmasse er slået sammen i en nettobevægelse: Forblivelsesraten. Antal pers. i eksist. boliger ultimo året Forblivelsesraten defineres som: Antal pers. i eksist. boliger primo året

21 21 I slutningen af 80 erne faldt nettoflytningen fra kommunen til 200 personer i gennemsnit om året. I det meste af halvfemserne er der sket en nettoflytning til kommunen. Det største tilflytteroverskud var i 1993 og 1994 på ca. 322 personer om året. I slutningen af halvfemserne faldt flytteoverskuddet til ca. 146 personer om året. Fra faldt antallet af nettotilflyttede igen til ca. 57 personer om året. I 2004 er der igen en nettoflytning fra kommunen med 33 personer, og i 2005 stiger nettofraflytningen til 369 personer. Så stor en nettofraflytning har der ikke været i kommunen siden 1989, hvor der var en nettofraflytning på 246 personer. Det illustreres af figuren nedenfor. Figur 15: Antal Flytninger Tilflyttede Fraflyttede I 2005 tilflyttede der borgere og der fraflyttede borgere. Ses der detaljeret på flytningerne i de 4 kvartaler fra fremgår det, at nettotilflytningen hyppigst er i 1. og 2 kvartal, mens nettofraflytningen hyppigst ligger i 3. og 4. kvartal. I 2005 er der en nettofraflytning i alle fire kvartal, størst i 4. kvartal. Denne nettofraflytning fortsætter i 1. kvartal 2006.

22 22 I 2005 gav kvartal et flytteunderskud på henholdsvis 55, 73 og 54 personer, mens 4. kvartal gav et flytteunderskud på 187 personer. Det første kvartal i 2006 giver også et flytteunderskud nu på 126 personer. Tabel 3. Flytninger til og fra Gladsaxe År/kvartal Tilflytninger Fraflytninger Tilflyt- Fraflyt- Flyttetede tede over- Indland Udland Indland Udland I alt I alt skud kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Det er nu stadigvæk småbørnene (0-5 årige), der også i 2005 har den største nettotilflytning. For de 0-5 årige viste flyttemønstret i 2005 en nettotilflytning, svarende til 20 børn. Andelen af nettotilflyttede småbørn til kommunen er i 2005 faldet med 73,7 pct. svarende til 56 færre børn. For skolebørnene (6-16 årige) og de unge (17-24 årige) er der et flytteunderskud på 60 personer. Flytteunderskuddet startede i 2004 for begge grupper med 11 og 7 personer.

23 23 For de årige (de erhvervsaktive), var der i 2003 en lille nettofraflytning på 12 personer. I 2004 var flytteunderskuddet på 51 personer, og i 2005 var flytteunderskuddet steget til 196 personer. Det er stadig kun de årige, der har haft en nogenlunde konstant nettofraflytning. I 2005 var den på 57 personer, 25 flere end i 2004, hvor der nettofraflyttede 32 personer. Figuren nedenfor viser det aldersopdelte flyttemønster for 2003, 2004 og Figur 16: Antal Flyttemønster nettotil/fraflytninger År Til brug for beregningerne i prognosemodellen sammenkøres hvert år BBR (Bygnings- og boligregistret) og CPR med udgangspunkt i opdelingen af kommunen i 80 statistikdistrikter. Statistikdistrikterne grupperes i 9 parameterområder efter bebyggelsens art. Beboelsesmønstret i de eksisterende boliger beregnes opdelt på køn og alder for hvert parameterområde.

24 24 Prognosen er en fremskrivning af det historiske beboelsesmønster, og det er derfor afgørende hvilken historisk periode, der lægges til grund for fremskrivningen. Gladsaxe Kommunes prognose bygger på fire historiske år: Danmarks statistiks nye tal pr. 1. januar indgår som beregningsudgangspunkt for fremskrivningen. Døde behandles i prognoseberegningerne som en slags fraflyttede. Gennem de senere år har antallet af døde blandt Gladsaxes befolkning ligget på et gennemsnit på 725 pr. år. Antallet af døde er faldet meget fra 745 personer i 2003 til 667 personer i 2004, men steget lidt igen i 2005 til 717 personer. I prognosemodellen bygges på Danmarks Statistiks beregnede dødelighedstavler. Dødelighedsforudsætningerne tager udgangspunkt i den seneste beregnede overlevelsestavle for årene Dødeligheden antages at falde igennem hele prognoseperioden Nedgangen i dødshyppigheden antages at berøre alle alderstrin. Forskellen imellem fødte og døde, omtales som fødselsunderskud eller fødselsoverskud. Fra var der et fødselsunderskud på 50 børn i gennemsnit om året. I 2004 er der derimod et lille fødselsoverskud på 34 børn, og i 2005 er fødselsoverskuddet steget til 73 børn. Prognosen bygger på et gennemsnit af årene og gennemsnittet giver et lille fødselsunderskud. Dette fødselsunderskud fortsætter over hele prognoseperioden med en tilsvarende størrelse. Baggrunden er et næsten konstant fødselstal og et forventet stigende antal døde, fordi antallet af gamle er stigende. Middellevetiden stiger fortsat. For mændene er den på et år steget med 0,3 år til 75,2 år og for kvinder 0,4 år til 79,9 år. Forudsætningerne resulterer i løbet af prognoseperioden i en middellevetidsforlængelse ved fremskrivningens sluttidspunkt på 2,32 år for mænd til 77,5 år og 2,31 år for kvinder til 82,2 år.

25 Ændringer i boligmassen Boligerne Boligbyggeriet i Gladsaxe Kommune har i de sidste ti år haft et meget lille omfang. Det store boligbyggeprojekt i TV-byen forventes at få et noget større omfang i de næste fem år. Boligbyggeriet i Hovedstadsregionen har haft en mere ensartet udvikling. Nedenstående tabel illustrer dette: Tabel 4. Fuldført boligbyggeri i Gladsaxe og hovedstadsregionen Gladsaxe Hovedstadsregionen * Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. * Foreløbig opgørelse. Langt det største byggeri i var Ved fortet i Kagså kvarteret. Her blev bygget i alt 326 lejligheder og 25 ungdomsboliger. Der blev nedrevet 196 boliger i forbindelse med byggeriet. Der udarbejdes hvert år en kommunefordelt boligbyggeprognose af Hovedstadens Udviklingsråd. Boligbyggeprognosen er udarbejdet på grundlag af arealundersøgelsen (boligrummeligheden i regionen), kommune- og regionsplanernes planlagte boligudbygning for de enkelte kommuner og befolkningsudviklingen. Den seneste arealundersøgelse er pr. 1. januar For årene er kommunens eget boligprogram delvist anvendt. De følgende to tabeller angiver hvilke boligforudsætninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af befolkningsprognosen. I tabel 5 er boligbyggeriet fordelt mellem hovedstadsregionen og Gladsaxe, og i tabel 6 er byggeriet i Gladsaxe gjort op i enkelt projekter.

26 26 I tabel 5 er dels vist de tal for Gladsaxe, der benyttes i kommunens egen prognose, dels Hovedstadens Udviklingsråds boligbyggeprognose for Gladsaxe Kommune og hovedstadsregionen. Tabel 5. Boligforudsætninger til befolkningsprognosen Nybyggeri i Gladsaxe og Hovedstadsregionen , antal boliger Gladsaxe Kommune Hovedstadsregionen excl. Gladsaxe Tabel 6. Boligbyggeri under opførelse i Gladsaxe 2006/2007, antal boliger Boligtype Antal Søborg Hovedgade/Erik Bøghs Alle etageboliger 30 Mørkhøj Parkalle, Allèhusene ejerboliger 84 Signalvej andelsboliger 100 Stengård Station ungdomsboliger 26 Søborg Parkalle, Plænen seniorbofællesskab 25 Telefonvej ejerboliger 72 Gyngemosepark (Tv-byen) andels-, ejer- og lejerboliger etageboliger 190 tætlav 103 I alt 630 Anm.: Excl. privat parcelhusbyggeri. I løbet af 1980 erne er der årligt blevet nedlagt ca boliger i hovedstadsregionen. Det må forventes, at der også fremover vil blive nedlagt et antal boliger.

27 27 Hovedstadens Udviklingsråd udarbejder imidlertid ikke mere en prognose over antallet af nedlagte boliger. I Gladsaxe Kommune nedlægges der årligt ca. 10 boliger i gennemsnit, som følge af boligsammenlægninger. Ved udarbejdelse af kommunens egen prognose er det forudsat, at der også fremover vil være 10 nedlagte boliger om året Beboere i boliger For at kunne beregne hvor mange mennesker, der flytter ind i nye boliger, og hvor mange, der fraflytter nedlagte boliger, tages der udgangspunkt i de såkaldte standardparametre. I disse parametre angives der en gennemsnitlig husstandsstørrelse og en gennemsnitlig aldersfordeling. Der findes standardparametre for mange forskellige boligtyper (Boligtyperne er inddelt i beliggenhed, anvendelse og ejerform m.v.). I Gladsaxe Kommunes befolkningsprognose er der valgt følgende parametre for gennemsnitlig husstandsstørrelser: Hovedstadsområdet: Parcelhuse 3,15 Tæt/lave boliger 2,08 Etage boliger 1,71 Andels boliger 1,84 Senior boliger 1,50 Ungdoms boliger 1,19 KMD nyberegnede i 2006 disse standardparametre på grundlag af statistik for årene

28 Antal 0 - årige Antal 0 - årige er også en af de parametre, der har planlægningsmæssig betydning, især for daginstitutions- og skoleområdet. Der er i slutningen af 1990 erne i gennemsnit født 758 nye Gladsaxe-borgere hvert år, men med en faldende tendens. I 1999 blev der kun født 684 børn, det samme niveau som i Antallet af fødsler var i 2000 steget lidt til 734 børn, men er faldet lidt igen og har fra ligget på omkring 700 børn, med 692 børn i I 2005 er antallet af fødsler steget betydeligt til 790 børn, som er lidt færre end i Figur 17: Antal fødte År Til antallet af nyfødte kommer et antal tilflyttede 0 - årige. I gennemsnit er der de sidste ti år nettotilflyttet ca årige til kommunen om året. Antallet af 0 - årige forventes at falde lidt igen frem til 1. januar 2007 til 744 børn.

29 29 Fertilitetskvotienterne, altså tilbøjeligheden til at få børn, har vist sig at svinge særdeles kraftigt. Heri ligger størsteparten af forklaringen på de ændringer der sker i antallet af 0-årige. I Jeppe-modellen er fertiliteten sammensat af fødselskvotient og fødselsniveau. Tabel 8: Fertilitetsforudsætninger for befolkningsprognosen Fødselskvotient ) Fødselsniveau 2006 Fertilitet Danmarks Statistiks prognose 2005: Hele landet 1,780 1,800 Jeppe modellen: Hovedstadsregionen 1,937 0,863 1,672 1,672 Gladsaxe 1,783 1,095 1,952 1,952 Anm.: Fødselsniveau gange fødselskvotient = fertiliteten. Fertiliteten antages som i landsprognosen at være stigende frem til år 2029 med 2,0 pct. 1) Er gennemsnittet for Fødselskvotienten er den aldersfordelte fødselshyppighed, defineret som antallet af nyfødte pr kvinder i den fødedygtige alder (15-49 år). Denne størrelse opgøres hvert år af Danmarks Statistik for Gladsaxe Kommune. Prognosen her bygger på perioden fra Derfor anvendes den gennemsnitlige fødselskvotient for denne periode, som udgangspunkt. I prognoseperioden bygger fødselskvotienten på Danmarks Statistiks forventninger til den fremtidige fertilitet på landsplan. Fødselsniveauet er en faktor, som muliggør en tilpasning af fødselskvotienten til erfaringerne i de enkelte kommuner og de enkelte delområder i kommunerne. Fødselsniveauet beregnes i prognosemodellen ud fra det faktiske antal fødsler pr. kvinde pr. år i forhold til det beregnede antal fødsler i gennemsnit for årene (De historiske år). Fødselsniveauet er altså den faktor, der tager højde for den faktiske fertilitetsudvikling i kommunen.

30 30 I tabel 9 er vist den konstaterede udvikling i fertiliteten (fertilitetskvotienten) i Gladsaxe, Hovedstadsregionen og hele landet fra 2000 til Tabel 9. Fertilitetskvotienter efter område og tid Hele landet 1,771 1,746 1,725 1,760 1,778 1,799 Københavns Amt 1,870 1,829 1,852 1,870 1,865 1,918 Frederiksborg Amt 1,951 1,962 1,932 2,013 2,007 2,083 Roskilde Amt 1,872 1,796 1,814 1,899 1,866 1,929 Gladsaxe 1,805 1,771 1,748 1,755 1,784 2,030 Kilde: Statistikbanken, Danmarks statistik. Fertiliteten i hele landet er steget fra 1,725 i 2001 (regnet pr kvinder i den fødedygtige alder) til 1,799 i Trods faldet fra 2001 til 2002 regner Danmarks Statistik med, at fertiliteten stiger fra 1,799 i 2005 til 1,800 i For Gladsaxes vedkommende falder fertiliteten fra 2000 til 2002 kraftigt, men trods faldet stiger fertiliteten lidt igen i 2003 til 1,755. Efter en lille stigning frem til 2003 og en lidt større stigning i 2004, har fertilitetskvotienten taget et voldsomt hop frem til 2005 til 2,030. Fertiliteten forventes at falde lidt igen i 2006 til 1,952. Gladsaxe har i hele perioden haft en højere fertilitet end hele landet, men en lavere fertilitet end kommunerne i Københavns Amt. I 2005 var fertiliteten væsentlig højere i Gladsaxe end i kommunerne i Københavns Amt og Roskilde Amt. Den model (JEPPE), der bruges i prognosearbejdet tager sit udgangspunkt i fertilitetskvotienten for hovedstadsregionen, korrigeret for den senest konstaterede fertilitet i Gladsaxe Kommune.

31 31 Fertiliteten i 2005 (1. januar 2006) blev noget højere end det forventede, og på basis af fødslerne de første fem måneder af 2006 forventes der igen et fald i forhold til Danmarks Statistik forventer en vækst i fertiliteten over hele prognoseperioden, til 1,800 i Det forventes, at fertilitetsudviklingen i Gladsaxe ikke helt følger Danmarks Statistiks forventede udvikling. På baggrund af den voldsomme stigning i fertiliteten fra 2004 til 2005, som ikke forventes at fortsætte, bibeholdes det fødselsniveau der blev brugt fra 2005 til 2020 med en lille stigning. Forventningerne til fertiliteten fra skønnes derfor at ligge på et niveau der svarer til gennemsnittet af de seneste 4 år, men fortsat næsten 8 pct. over hovedstadsregionens. Figur 18 illustrerer det faktiske antal fødsler i 2004 og 2005 pr kvinder i Gladsaxe. På grund af 89 flere fødte børn i 2005, ligger de to kurver aldersfordelt på et forskudt niveau. Blandt de 28 og 32 årige er fødselstallet markant højere i 2005 end i Figur 18: Antal 200 Antal fødte børn i 2004 og 2005 pr kvinder Moderens alder pr og Alder

32 32 I følge den foreliggende befolkningsprognose vil der pr. 1. januar 2007 være årige. Denne størrelse kan sandsynliggøres ved at sammenligne med det faktiske antal fødte fra maj Tabel 10. Antal fødsler pr. måned fra maj 2006 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Ialt Til antallet af fødsler kommer som nævnt et antal tilflyttede 0 - årige; i gennemsnit 25 om året gennem de seneste år.

33 33 4. Usikkerheden ved prognosen Usikkerheden ved befolkningsprognosen kan behandles med udgangspunkt i de tre grupper af parametre, der er grundlaget for befolkningsfremskrivningen. Fremskrivningen af beboelsesmønstret på baggrund af de seneste års erfaringer giver ikke anledning til nogen særlig stor usikkerhed, med mindre der sker pludselige ændringer i mønstret. Dette gælder især, hvis man interesserer sig for større aldersgrupper. Usikkerheden er større jo længere frem i tiden befolknings antallet omhandler. Endelig er usikkerheden større jo mindre delområder af kommunen opgørelsen drejer sig om. Boligbyggeri af en størrelsesorden som udbygning i TV-byen spiller en betydelig rolle i lokaleområdet. For den samlede udvikling i kommunens folketal og befolkningssammensætning har det stor betydning i de næste tolv år. Antal 0-årige. Ses derimod på de årgange, der ikke er født endnu, er der grund til at tage større forbehold. Nedenstående tabel viser hvilke årgange, der ikke er født endnu. Tabel 11. Befolkningsprognosens usikkerhed Det fremgår, at fra 2012 er de nye skoleårgange endnu ikke født. Og allerede fra 2008 befolkes kommunens vuggestuer udelukkende af årgange, som endnu ikke er født.

34 35 Tabelgruppe I Befolkningsprognose for hele kommunen

35 36 Folketal pr. 1. Januar, hele kommunen

36 37 Folketal pr. 1. Januar, hele kommunen Folketallet fordelt på aldersgrupper i % 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Sag: 2006/

37 38 Folketal pr. 1. Januar, hele kommunen J. nr P05 Sag: 2005/