Kontaktpersonfunktionen:

Transkript

1 Psykiatri handler som al lægevidenskab om mennesker. I psykiatrien kommer du ind bag facaden hos mennesket og opdager de mest udfordrende og mest problematiske sider ved vores sind. Men samtidig får du også indblik i de smukkeste sider ved mennesket; nemlig vores inderste tanker, følelser og væremåder. Du ser, hvordan sygdom i vores sind kan medføre lidelse for både den syge og hans familie, men også den tilfredsstillelse, der ligger i at hjælpe og i mange tilfælde enten helbrede eller lindre psykisk smerte. Som person er det for mig udviklende$ (Psykiater Henrik Day Poulsen, udtalelse i Sundhedsprof.dk., marts 2011.) Kontaktpersonfunktionen: Plejepersonalet, er ofte dem, der er tættest på patienten i miljøet i afdelingen. Plejepersonalet har stort kendskab til patienten og dennes problemstilling og situation og kan dermed bidrage med helhed i forhold til det tværfaglige samarbejde. Hverdagen er ofte fyldt af at koordinere, give information og skabe dialog omkring og med patienten samtidig med, at plejepersonalet fungerer som rollemodel, skaber relationen med patienten og observerer. Det handler om at møde patienten som et ligeværdigt menneske, skabe tillid og yde omsorg. Plejegruppen støtter, styrker, grænsesætter og udfordrer patienten. Det bærende i psykiatrisk sygepleje er at lære at skabe en relation til patienten, hvor kommunikationen er det vigtigste arbejdsredskab. Kommunikation er ikke blot en procedure eller rutinepræget opgave, der kan indlæres som at skifte en forbinding. Enhver kontakt til patienten kræver en god kommunikation, hvilket stiller krav til plejepersonalets opmærksomhed. Det kræver bevidsthed om kommunikationens betydning både i det vi siger og de signaler, som vi udstråler. Nedenstående modul symboliserer de opgaver, som kontaktpersonen varetager:

2 Sygeplejen organiseres ud fra kontaktpersonordning, hvor alle patienter tildeles 2-3 kontaktpersoner. Som sundhedsfaglig kontaktperson er plejepersonalet ansvarlig for at skabe relationen til patienten og dennes netværk. Kontaktpersonen varetager den direkte sygepleje og er ansvarlig i forhold til tilrettelæggelse af patientens forløb. Som studerende vil du varetage kontaktpersonfunktionen som medkontaktperson for 1-2 patienter, og du vil altid samarbejde med et uddannet personale omkring patientplejen. Ambulantsygeplejerskens rolle: Som ambulantsygeplejerske er man ofte behandler, da man møder patienten kontinuerligt gennem patientens forløb. Som behandler er man kontaktperson, og har ofte en telefontid, hvor der kan ringes ind om problemstillinger. Ambulantsygeplejersken samarbejder med en behandlingsansvarlig læge, som enten kan være en læge fra psykiatrisk afdeling eller patientens praktiserende læge. Som behandler er ambulantsygeplejersken ansvarlig for at skabe relationen til patienten og dennes netværk. Derudover kan ambulantsygeplejersken varetage forsamtaler, revurdering af behandlingsplaner eller tilrettelæggelse af hjemmebesøg med vurdering af den medicinske behandling og øvrige behandling, samt sørge for opfølgning i forhold til samarbejde med patientens netværk.

3 Ambulantsygeplejersken møder patienten ved første eller anden kontakt i det ambulante regi. Ambulantsygeplejersken er ofte den behandler, som kender patientens ressourcer og begrænsninger bedst. Samarbejdet med patienten er ofte fyldt af at koordinere information og dialog omkring og med patienten, og hvor patientens netværk ofte har en rolle i forhold til et positivt behandlingsforløb. Miljøterapi: I psykiatrien vægtes miljøterapi, som er en behandlingsmåde, hvor der bevidst og struktureret udnyttes mulighederne i miljøet til at udvikle patientens evne til at klare dagligdagens aktiviteter og samvær med andre. Miljøterapien praktiseres forskelligt i de enkelte afsnit. Det handler om at være sammen med patienten og tage del i miljøet ved fx at dække bord, gå tur, spille spil. Disse aktiviteter kan være med til at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen for patienten. Aktiviteterne har et terapeutisk formål, hvor både fysioterapeuter, ergoterapeuter og plejepersonalet fungerer som rollemodeller og tager del i de miljøterapeutiske aktiviteter og er synlige og tilgængelige i miljøet. Ved at deltage i miljøterapien sammen med patienten får du mulighed for at skabe en relation til patienten. I vil kunne mødes om en opgave som ligeværdige mennesker. Det er vigtigt at være opmærksom på, at du er rollemodel for patienten. Det handler om at turde være til stede i miljøet og bruge dine sanser. Som studerende deltager du aktivt i miljøet, der vægtes som et vigtigt læringsrum. Når du færdes i miljøet, er der mange perspektiver, som du kan forholde dig til, hvilket nedenstående model illustrerer: (Modellen er udarbejdet af klinisk vejleder Anni Nydam, Psykiatrisk afd. Kolding-Vejle)

4 Tvang og sikkerhed: Det er væsentligt, at du kender til, hvordan tilspidsede situationer kan forebygges samt hvordan du bedst muligt sikkerhedsmæssigt færdes i en psykiatrisk afdeling. Se Folderen Gode råd om sikkerhed. Du vil som det øvrige personale bære alarm og vil blive instrueret i anvendelsen af denne. Det er din opgave at passe på dig selv og mærke efter, hvordan du har det og sammen med personalet tage vare på hinanden (Se i øvrigt folderen Gode råd om sikkerhed, der udleveres ved introduktionen) Som studerende vil du aldrig tage aktivt del i konflikthåndteringen ved voldsomme hændelser. Det er din opgave at skabe ro i afsnittet, skærme og vise omsorg for øvrige patienter og ikke at løbe til alarmsituationer. Det er det uddannede personalets opgave! Som studerende i en psykiatrisk afdeling opfordres du til at gøre dig overvejelser i forhold til personalesikkerhed og tvang. Disse overvejelser kan omhandle følgende: Personalesikkerhed Hvilke overvejelser gør jeg mig i forhold til min sikkerhed i afsnittet? Hvordan placerer jeg mig mest korrekt sikkerhedsmæssigt i et rum? Hvilke overvejelser gør jeg mig, når jeg er i et køkken sammen med en patient? Hvordan placerer jeg mig under en gåtur med en selvmordstruet patient? Hvilke overvejelser gør jeg mig, når jeg skal ud at gå tur med en patient, som jeg ikke kender? Hvad gør jeg, hvis en patient betror mig, at han har selvmordstanker? Hvad er min funktion i afsnittet, hvis der sker noget voldsomt i afsnittet? Hvad er min funktion, når der er alarm? Hvad skal jeg gøre, hvis jeg føler mig truet og/eller har oplevet noget voldsomt? Hvilke overvejelser gør jeg mig om min påklædning i afsnittet? Tvang Hvornår må der anvendes tvang overfor en patient? Hvad er rød - og gul tvang? Hvornår kan en patient tvangstilbageholdes? Hvem kan tvangstilbageholde og hvad vil det sige? Hvilke rettigheder har en patient, der har været udsat for tvang? Hvordan foregår tvangsmedicinering? Hvornår har personalet ret til at tilbageføre en patient, der har forladt afsnittet? Etik Hvad tænker du om, at der kan anvendes tvang mod en patient i et psykiatrisk afsnit? Er det ret og rimeligt, at der kan anvendes tvangsforanstaltninger mod en patient? Hvad tænker du om, at patienterne har mulighed for at klage over behandlingen? Hvilke etiske og moralske overvejelser gør du dig i din sygepleje? Eksempler på etiske dilemmaer!

5 Vi forventer, at du følger afsnittets instrukser, ligesom du orienterer dig omkring alarm- og sikkerhedsprocedurer samt politik for voldsomme hændelser. Skulle du blive udsat for en voldsom hændelse har vi tilbud om opfølgende psykologsamtaler samt hjælp til anmeldelse etc. Er du uheldig at få en anden arbejdsskade, skal du udfylde en arbejdsskadeanmeldelse, du får ved arbejdsmiljørepræsentanten i dit afsnit/team. Denne kan også vejlede dig i forhold til lægefaglig vurdering (af betydning i forhold til krav om erstatning). Anmeldelsen afleveres til afdelingssygeplejersken i dit afsnit/team. Efter en eventuel stikskade skal du straks henvende dig i somatisk skadestue med henblik på nødvendig behandling. Hygiejne og uniformsetikette: Som studerende (og som personale) i en psykiatrisk afdeling forventes du at følge de generelle hygiejniske regler. Da det ønskes at skabe en atmosfære så lig det normale som muligt, bærer personalet ikke uniform i forbindelse med arbejdet. Vær opmærksom på, at du udleverer dig selv privat, når du møder op i privat tøj, hvorfor det er væsentligt, hvordan du klæder dig. Det er afdelingsledelsens klare holdning, at man som udgangspunkt ikke vil blande sig i, hvordan den enkelte går klædt i arbejdstiden. Din påklædning bør dog være hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssigt forsvarligt: Din påklædning (herunder hat, tørklæder, smykker, kropsudsmykninger piercinger, tatoveringer m.m.) bør være af en karakter, så den ikke flytter opmærksomheden fra det væsentlige nemlig kontakten/relationen mellem patient og personalemedlem, og til personalets beklædning/hygiejne. Du bør være opmærksom på sikkerhedsmæssige risici, der kan være i forhold til valg af påklædning (herunder tørklæder, kraftige halskæder m.m.) Af hygiejnemæssige hensyn bør du ikke anvende fingerringe, armbånd eller armbåndsure, og du bør bære overdele med korte ærmer (over albueled) samt undgå lange og lakerede negle. Der ydes ikke godtgørelse for brug af eget tøj.