Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d Elsebeth Jensen og Lis Madsen
|
|
|
- Anne Marie Østergaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d Elsebeth Jensen og Lis Madsen
2 Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse i DK i 2013 stærkt professionsfokus (kompetencemålsstyring kompetence til at undervise i...) Formuleret krav om en-til-en -relation mellem uddannelse og profession Revision af uddannelsen i 15 i forlængelse af ny folkeskolelov ex. læringsmålsstyring skrevet ind i LU i færdigheds- og vidensmål i alle fag Formuleret krav om øget vidensbasering, forskningsret på professionshøjskolerne og midler til professionsforskning
3 Læreruddannelsens (professions)faglighed Uddannelsens fagrække er skolefagene + et fag, der samler tidligere pædagogiske fag mv. Lærerens grundfaglighed Fagfagene i LU betegnes undervisningsfag med fokus på skolefagets curriculum og fagdidaktik Fra pædagogik, psykologi og almen didaktik til Elevens læring og udvikling og Almen undervisningskompetence, Undervisning af tosprogede, specialpædagogik og Almen dannelse (herunder kristendom, livsoplysning, medborgerskab)
4 Muligheder Det stærkere professionsfokus: Profilerer uddannelsen tydeligere og kalder på udvikling af professionsfagligheden, fx behov for udvikling af en særlig professionsdidaktik Styrket fokus på fagdidaktikken Styrket fokus på lærerarbejdet
5 Og udfordringer Det stærkere professionsfokus rummer i sig en risiko for: Snæver professionstænkning og manglende udsyn institutioner, der fagligt lukker sig om sig selv En bevægelse fra (ud)dannelse til mesterlære de studerende skal være gode til at undervise En-til-en sammenhængen opfattes for snævert.
6 Teori- praksis i læreruddannelsen Det første læringsrum var professionen/jobbet/hvervet: At lære gennem at gøre, fokus på at kunne Det man lærer i praktikken Det andet læringsrum var det institutionelle: At lære gennem at tilegne sig teoretisk viden, fokus på at vide Det man lærer på uddannelsesinstitutionen Det tredje læringsrum kunne overordnet være det midt imellem: At lære gennem at reflektere, at gøre og reflektere, fokus på kombinationen af at vide og at kunne, kompetencer Det man lærer, når de to læringsrum mødes og et nyt opstår
7 Samarbejdet med professionen Samarbejdet finder sted i to grundlæggende forskellige typer af samarbejde: Praktikken i alt 30 ECTS, tre praktikperioder af 10 ECTS (UC ernes egen beslutning). Praktik i alle fag men ikke altid inden en prøve i faget. Bedømmelse efter hvert modul fokus på at lære og bestå! Samarbejde med praksis indskrevet i hvert modul og en del af de kommunale partnerskabsaftaler. Et kontinuerligt samarbejde fx mellem et hold lærerstuderende, en skoleklasse og undervisere/lærere. Ingen særskilt bedømmelse fokus på at lære, undersøge og udvikle!
8 Problemstillinger og spørgsmål til diskussion Læreruddannelsens tætte tilknytning til professionen - hvad betyder det for uddannelsens udviklingsdrive? Briding the gap behov for at udvikle særligt sprog om samarbejdet med praksis, en særlige professionsdidaktik? Kompetenceudvikling af praktikundervisningen Kapacitetsopbygning i forhold til ph.d.-uddannede undervisere samtidigt med, at der er behov for indgående kendskab til praksis
9 En forskningsbaseret Læreruddannelse Fra forligsteksten om LU13: læreruddannesen skal hvile på den nyeste, evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen. Forskningsret og pligt til UC erne i 2013 og tidligere de særlige uddannelses Ph.d er på finansloven. Forskningsbasering betyder at Flere undervisere skal have en ph.d.-uddannelse (50%) Studieplaner for undervisningen skal afspejle den nyeste og bedste forskning (de nationale faggrupper) Undervisning og studier skal grundlæggende bygge på undersøgende og udviklende arbejdsformer.
10 En central udfordring er Forholdet mellem at undersøge og udvikle, mellem at identificere problematikker og kritisere eksisterende forhold og udforme visioner for en anden praksis OG At tilegne sig viden, træne færdigheder og udvikle kompetencer, at prøve igen og igen, at lære af erfaringer, reflektere over handlinger og prøve igen, øve igen, få feedback, blive dygtigere Ikke enten/eller, men både og!
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL
Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Formål med uddannelsen:
Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle
Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Regeringen har indgået en aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse.
Forligskredsen bag læreruddannelsen Den 1. juni 2012 AFTALETEKST Reform af læreruddannelsen Regeringen har indgået en aftale med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny læreruddannelse. Formålet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Om prøver i læreruddannelsen (LU13)
Om prøver i læreruddannelsen (LU13) Dette dokument redegør for s gældende fortolkning af prøveregler i læreruddannelsen fra 2013. Prøvereglerne er beskrevet i 18-22 i læreruddannelsesbekendtgørelsen, BEK
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER
LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS MERITLÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN CAMPUS CARLSBERG
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS MERITLÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN CAMPUS CARLSBERG Program KL. 18.00-18.10: VELKOMST VED STUDIELEDER METTE MARIE GRÄS KOKHOLM KL. 18.10-18.20: OPLÆG VED DANSKUNDERVISER ANETTE
Praksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
De videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato
Leverance 1. Dimittendprofil Leverance 2. Input Bekendtgørelse. Formål Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt
Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. I Styregruppen
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG
VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS LÆRERUDDANNELSEN KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE CAMPUS CARLSBERG PROGRAM VELKOMST ved Jon Gade, uddannelsesleder FÆLLESSANG INFORMATION OM LÆRERUDDANNELSEN RAMMERNE FOR LÆRERUDDANNELSEN
Praktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Uddannelsesplan praktikniveau II
Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læreruddannelsen i VIA Læreruddannelsen i Nørre Nissum
Indhold Forord... 2 Hvad er studieordningen?... 3 Uddannelsesdidaktiske principper... 4 Formål og mål med læreruddannelsen... 5 Indhold... 6 Lærerens grundfaglighed... 7 Undervisningsfag... 8 Praktik...
Praktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Billedkunst. Kompetenceområder
Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og
Evaluering... 18 Prøver... 19
Almen studieordning 2013 Læreruddannelsen i VIA Indhold Forord... 2 Hvad er studieordningen?... 3 Uddannelsesdidaktiske principper... 4 Formål og mål med læreruddannelsen... 6 Lærerens grundfaglighed...
Almen studieordningen for Læreruddannelsen i VIA/Silkeborg 2014
Almen studieordningen for /Silkeborg 2014 Indhold Forord... 3 Hvad er studieordningen?... 4 Uddannelsesdidaktiske principper... 5 Formål og mål med læreruddannelsen... 6 Indhold... 7 Lærerens grundfaglighed...
Studieordningen for læreruddannelsen i VIA. 2013
Studieordningen for læreruddannelsen i VIA. 2013 Indhold Forord... 3 Hvad er studieordningen?... 4 Uddannelsesdidaktiske principper... 5 Formål og mål med læreruddannelsen... 6 Indhold... 7 Lærerens grundfaglighed...
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Partnerskabsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem. Læreruddannelsen
Partnerskabsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem Læreruddannelsen Professionshøjskolen Metropol (herefter betegnet Metropol ) Og Læreruddannelserne Professionshøjskolen
Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
VIA Læreruddannelse Studieordning
Find vejen frem VIA University College 2015 VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 1: Den institutionelle del Denne studieordning består af en institutionsdel,
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup ([email protected]) Morten Korf Madsen ([email protected]) Kenneth Reinecke Hansen ([email protected]) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN. Et element i BUPL s professionsstrategi
BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN Et element i BUPL s professionsstrategi Uddannelsespolitikken er udviklet i dialog med medlemmerne, som bl.a. blev inddraget gennem et fagligt
Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen
Udkast Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Dette dokument udgør grundlaget for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen. Dokumentet beskriver følgende:
Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC
Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Åbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg
Åbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg Program Kl. 17.00-17.10: Velkomst ved koordinator for Åben Uddannelse, Mette Marie Gräs Kokholm Kl. 17.10-18.00: Generel information om meritlæreruddannelsen
Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Kompetenceløft i Undervisningsfag
Kompetenceløft i Undervisningsfag Studieordning 2016-2017 Del 1: Almene bestemmelser (VIA) Studieordning for Kompetenceløft i Undervisningsfag er underlagt den studieordning, der aktuelt er gældende for
Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019
Læreruddannelsen Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019 Læs mere om enkeltfag på: https://ucc.dk/laerer/enkeltfag/ansoegning-enkeltfag Er du uddannet
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Syv anbefalinger for fortsat udvikling af læreruddannelsen
Syv anbefalinger for fortsat udvikling af læreruddannelsen Taskforce for fremtidens læreruddannelse 13. oktober 2017 INDLEDNING Folkeskolen er vedvarende under udvikling og søger at løfte de ambitioner,
SOPHIA - tænketank for pædagogik og dannelse
København, Vejle og Århus, den 11. maj 2012 Ad hoc notat 18, KP, MHK, LNN Ad hoc notat 19 Ny læreruddannelse Analyse og tekst: Karen Prins, cand.scient.soc, lektor på Pædagoguddannelsen Frøbel (projektmedarbejder
