De videregående uddannelser Institut for læring

Transkript

1 De videregående uddannelser Institut for læring

2 Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis i uddannelserne for at støtte skolerne pædagogisk i forbindelse med implementeringen af Atuarfitsialak

3 Grundlaget: Forskningsbaseret strategi Til fortsat forbedring af elevernes læring og folkeskolens undervisning For bedst muligt at sikre alle elever opnår gode kundskaber, færdigheder og holdninger skal implementeringen tage udgangspunkt i relevant forskning om læring og undervisning

4 Grundlaget, fortsat: Forskningsbaseret strategi Implementeringen forudsætter at der arbejdes ud fra et kulturelt og social meningsfuldt og bæredygtigt grundlag Forskningsresultater skal anvendeliggøres og instituttet skal have som målsætning at mindske afstanden mellem forskning og praksis (gennem et samarbejde mellem elever, lærere, ledere og forskere medvirke til kontinuerligt forbedring af elevernes læring og skolens undervisning)

5 Uddannelsernes struktur AD Masteruddannelser Kandidatuddannelser Ph.d. Gennemføres som internatkurser med 396 timers kursustid pr. skoleår for at lærerne samtidigt kan passe deres arbejde

6 Uddannelsernes retninger Almen pædagogik Didaktik (indenfor et fagområde svarende til folkeskolens 5 fagområder eller specialundervisning og ledelse: * Sprog * Kultur & samfund * Matematik & naturfag * Personlig udvikling * Lokale valg * Specialundervisning/og anden specialpædagogisk bistand Prioritet af fagområder tager udgangspunkt i de nye områder som forordning fra 2002 indeholder (kultur, demokrati, egne læringsmål mv.) På begge retninger læses 50% i fagretning og 50 % indenfor pædagogik

7 Ex. på fagindhold AD.Pæd.Psyk: Udvikling & læring, Effektiv pædagogik, Udviklingspsykologi, Pæd. Antropologi, kognitive sociale, emotionelle problemer ifm. opvækst, pæd. psykologi Underviserne er internationalt anerkendte forskere og undervisere samt folk med faglig viden om Grønland

8 Hvor langt er vi nået Kandidater i alm.pæd og pædagogisk psykologi, AD ere i Pæd.psykologi, ledelse, sprog, læsning, alm. pædagogik. Nu 91 studerende i gang Yderligere 26 mastere, 31AD ere færdige i 2010, hold på 25 i pæd. psykologi i gang Vi er midt i en proces. Første AD-Evalueringsrapport Gennemførselsprocenten er steget fra 50 % til næsten 100% gennemførsel De studerende er motiverede og igangsætter initiativer på skolerne. De oplever også stor personlig udvikling

9 Forskningsbaseret videns opbygning Vi har 180 eksamener per år. Dvs., at der laves og er lavet mange projekter om folkeskolen som indeholder forskningsbaseret viden om folkeskoleskolens udvikling og forbedringsforslag dertil AD ere, mastere og kandidater kan bruges på alle niveauer i udviklingen af folkeskolen; i praksis, som ledere til rådgivning og i forskning I gang med at få skrevet alle titler ind Derfor et forslag, at der kan laves en forskningsbaseret vidensbank

10 Vidensbank kan f. eks indeholde titler som: Professionalisering af lærerrollen Forskellige opgaver om implementering af EP/lokalbaseret Personlighedsdannelse og identitetsudvikling i den grønlandske folkeskole ADHD, omsorgsvigts betydning for udbytte af undervisningen, borderline Opgaver med undersøgelser om forordningen følges op Teamsamarbejde, frafaldsundersøgelser, danske læreres oplevelser af undervisning i Grønland

11 Hvorfor er der brug for uddannelserne? Det er tydeligt, at mange lærere mangler redskaber til at kunne implementere forordningen For at kunne støtte skolernes kompetenceudvikling (herunder funktioner med arbejdsopgaver på skolerne) Fordi fagligheden og pædagogikken endnu skal styrkes

12 Fremtiden og næste fase At få igangsat de andre planlagte uddannelsesretninger (matematik er næste AD der startes op) Opstart af ph.d-uddannelser så forskningen igangsættes Uddannelserne har stor betydning ift. at kunne koble teori og praksis sammen Uddannelserne har stor betydning for at kunne implementere landstingsforordningen om folkeskolen

13 Hvad kan der yderligere gøres? At der skabes en større forståelse for, hvad de studerende kan bruges til Uddannelsesforskningen skal styrkes