LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
|
|
|
- Elias Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen
2 Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring og undervisning? Karen B. Braad 58 Evaluering, test og elevplaner i skolen Marianne Thrane 93 Danskfaget og dets udfordringer Ane Panfil og Dorte Kamstrup 124 Danskundervisning i praksis praksis i danskundervisningen Lis Madsen 156 Stikord
3 Forord Fra 1. august 2007 er den nye læreruddannelseslov med tilhørende bekendtgørelse ført ud i livet. Reformen af læreruddannelsen er dels præget af en række nyskabelser, dels skrevet ind i en lang læreruddannelsestradition i Danmark. Med den nye læreruddannelse indføres et nyt stort dannelsesfag, den studerende skal have færre linjefag og opnår dermed større specialisering, og endelig bliver der et tættere samspil mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag. Det nye store alment dannende fællesfag kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er en udvikling af det tidligere alment dannende fag kristendomskundskab/livsoplysning. Medborgerskabsdimension Citizenship education har allerede i en del år været på skemaet i for eksempel det engelske skolesystem. Med det nye fag i læreruddannelsen får den danske skoles lange tradition for vægtning af demokratisk dannelse nyt blod. Den studerende skal i fremtiden læse færre linjefag end tidligere, hvilket giver mulighed for øget specialisering. Som eksempel kan nævnes, at den studerende i fagene dansk og matematik nu skal vælge at koncentrere sig om undervisning af små og mellemstore elever eller mellemstore og store elever. Begge dele kan også vælges. Nogle af linjefagene bliver endvidere betragteligt større end tidligere, mens andre fastholder deres størrelse. Hermed får den studerende mulighed for at specialisere sig i højere grad end tidligere og dermed fordybe sig i enkelte fag og problematikker. Desuden bliver der mulighed for at vælge to nye linjefag: dansk som andetsprog, som i en årrække har været tilbudt som forsøgsordning på mange seminarier, og specialpædagogik, som ikke har været et selvstændigt fag på seminarierne i mange år. Den nye læreruddannelse byder også på et tættere samspil mellem praktikfaget og de øvrige fag. Uddannelsens progressionsforståelse er i høj grad bygget op om faget praktik, og der bliver både mulighed for og krav om et tæt samspil mellem fagfagene, de pædagogiske fag og praktikfaget, eller med andre ord: mellem professionsudøvelsen og professionsuddannelsen. LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS 5
4 FORORD Serien Læreruddannelsen i fokus er tænkt som en introduktion til læreruddannelsens fag for alle studerende. Et materiale, der identificerer og drøfter de centrale nyskabelser og udviklingsområder i læreruddannelsen, som knytter an til konkret praksis og ikke mindst opstiller stilladser, som den enkelte studerende kan anvende til sine refleksioner om de forskellige fag, forløb og deres indbyrdes relationer. Formålet med serien er at identificere og beskrive fagenes kerne, redegøre for deres rolle i forhold til læreruddannelsens helhed og progressionstænkning samt ikke mindst understøtte koblingen til professionen som læreren i folkeskolen. Den enkelte bog udgør dermed et basismateriale til arbejdet med faget. Serien består indtil videre af fem bøger: Dansk Matematik Naturfag Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Praktik De fem bøger giver tilsammen en grundig introduktion til de enkelte fag og til læreruddannelsens helhed. De kan læses og anvendes hver for sig. I Dansk i læreruddannelsen er der fokus på det store danskfag, som på mange måder konstituerer selve folkeskolen. indleder bogen med en artikel om danskfaget som læreruddannelsesfag med fokus på såvel danskfaglighed som undervisningsfaglighed. Med udgangspunkt i de tre fagdidaktiske hovedspørgsmål (hvad skal læres, hvorfor skal det læres, og hvordan skal det læres) beskriver han, hvad dansk i læreruddannelsen er for et fag, og hvad dets rolle og opgave er. Hermed placerer han faget i forhold til skolens helhed, ligesom han forklarer, hvilken udvikling man som lærerstuderende og dansklærer må forventes at gennemgå for at nå målet: den gode dansklærer. Karen B. Braad fortsætter med en artikel om læring og undervisning. 6 LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
5 FORORD Hvad er læring for en størrelse, og hvordan sandsynliggør man, at det sker inde i børnenes hoveder? Med udgangspunkt i en række generelle anbefalinger om tilrettelæggelse og planlægning af undervisning bliver der givet eksempler fra undervisning i netop dansk. Kapitlet giver konkrete redskaber til selv at planlægge undervisning i for eksempel praktikforløbene. Marianne Thrane skriver i sin artikel om, hvordan man løbende bør, kan og skal evaluere, teste og måle for derved at kvalitetssikre sin undervisning. Teksten er dels en indføring i de generelle problematikker angående evaluering, elevplaner, test m.v., dels en konkret eksemplificering af, hvordan man kan gribe det an i netop dansk. Dorte Kamstrup og Ane Panfil redegør i deres artikel for hovedlinjerne og de centrale spørgsmål i danskfagets didaktik. Kapitlet er dermed en indføring i faget danskundervisning set i forhold til faget dansk, og det lægger op til de mange faglige og fagdidaktiske overvejelser, man som lærer må og skal gøre sig om sit fag og sin undervisning. I den sidste artikel reflekterer Lis Madsen over, hvordan man drager sine konkrete undervisningsoplevelser, for eksempel fra praktikken, med sig ind i undervisningen på seminariet. Hvordan behandler, diskuterer og reflekterer man fagligt og pædagogisk sine erfaringer med henblik på konstant at blive bedre? Kapitlet fokuserer på koblingen mellem praksis og uddannelse, mellem praktik og teori. Det har været magtpåliggende for redaktionen at understrege, at der i al fagdidaktik og evaluering en læringsteoretisk kerne, som ikke er fagafhængig. Derfor er forfatterne til disse artikler de samme i bøgerne om dansk, matematik og naturfag. Foruden den generelle faglige kerne belyser artiklerne de enkelte fags didaktiske aspekter, og stoffets perspektivering afspejler tilknytningen til faget gennem valget af eksempler på materialer, metoder og undervisningspraksis. og Lis Pøhler Juli 2007 LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS 7
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael
Praktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Faglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Praksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
dansk som andetsprog
Faglighed, test og evalueringskultur Marianne Friis Eriksen Anne Kærgaard Eva Lautrup Helle Toft Nielsen Evaluering og test i dansk som andetsprog Indhold Forord 5 Den dag, Ahmed blev svend 7 Af Anne Kærgaard
Praktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau
Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik
7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden
Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Praktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
5: Den kulturorienterede position... 74 6: Den kognitivt orienterede position... 75 Viden og undervisning... 77
Indholdsfortegnelse Indledning 11 1 Dansk nogle linjer i fagets historie som skolefag 15 Danskdidaktik hvad er det?.................................. 15 Danskfagets historie tre dannelsesintentioner i
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Uddannelsesplan for Gjellerupskolen
Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - [email protected] Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:
Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen.
Fælles kommunal uddannelsesplan 2. niveau Skovbakkeskolen, Parkvejens skole, Hundslund skole, Hou skole og Vestermarkskolen. Kultur og særkende: Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler,
Uddannelsesplan for ISI Idrætsefterskole
Uddannelsesplan for ISI Idrætsefterskole Grundoplysninger: ISI Idrætsefterskole Hagelskærvej 40, 7430 Ikast 97 25 24 99 [email protected] www.isi.dk Kultur og særkende Ad) Kultur og særkende som uddannelsessted:
Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Uddannelsesplan for Nordjyllands landbrugsskole
Uddannelsesplan for Nordjyllands landbrugsskole Uddannelsesplan for Nordjyllands Landbrugsskole Grundoplysninger: Navn: Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk Adresse: Halkærvej 3, 9240 Nibe Telefon og mail:
STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del
Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,
Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
biologi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Arthur Hansen Kim Horsevad Anne Mette Møller Jensen Anne Bak Rasmussen Jens Bak Rasmussen Evaluering og test i biologi Indhold Evaluering og test i faget biologi 7
Uddannelsesplan lærerstuderende
Uddannelsesplan lærerstuderende Vejgaard Østre Skole Grundoplysninger: Navn: Vejgaard Østre Skole Adresse: Chr. Koldsvej 1, 9000 Aalborg Telefon: 9631 6700 Webadresse: Vejgaardoestreskole.dk Kultur og
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard
Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan
Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Uddannelse/ undervisning
Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012
Fagdidaktisk kursus Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012 Hvem er vi? Ingrid Sigvardsen Bleeg Rasmus Gjedsted Tore Rubak Kresten Cæsar Torp Fagdidaktik i biologi Læs studieordningen Hurtigskrivning:
Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.
Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring
Sundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r. Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen
Fagligh ed, test og evalu eri ngsku ltu r Bettina Dahl Søndergaard Annette Lilholt Anders Olesen Anette Skipper-Jørgensen Michael Wahl Andersen Evaluering og test i matematik Kroghs Forlag Indhold Logbog
Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession
årgang 2007 Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger om uddannelse og profession Bodil Nielsen og Lars Christensen Professionshøjskolen UCC Lærerstuderendes og pædagogstuderendes forestillinger
Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;
1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside [email protected] Dusfællesleder Charlotte Dencker [email protected] Praktikstedsbeskrivelse Præsentation
Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Dansk, kultur og kommunikation
Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN Holmegårdskolens TF- afdeling ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Norgesvej 6 9800 Hjørring 7233 3850 [email protected] www.holmegaardskolen.dk
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Praktikevaluering, forår 2018
Praktikevaluering, forår 2018 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Praktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Samlet status Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? 1 Har du haft en medvejleder i praktikforløbet?
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag
Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.
Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.
Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 [email protected] Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 [email protected]
Praktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE
VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
