Udkast. Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen

Transkript

1 Udkast Udbudsmateriale for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen Dette dokument udgør grundlaget for evaluering af kompetencemålsstyring i læreruddannelsen. Dokumentet beskriver følgende: Baggrund Undersøgelsens formål Forståelser af kompetencemål i læreruddannelsen Evalueringens fire perspektiver Datakilder og indsamlingsmetoder Kortlægningens gennemførelse, herunder tentativ tidsplan m.v. Referencegruppe 30. august 2015 Uddannelsespolitik 1 Bredgade København K Tel Fax Mail uds@uds.dk Web CVR-nr Ref.-nr. 15/ Baggrund I aftalen om reform af læreruddannelsen af 1. juni 2012, besluttede forligspartierne Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, at der parallelt med læreruddannelsens første optag i 2013, skal igangsættes en ekstern evaluering af kompetencemål som styringsredskab og faglig løftestang for læreruddannelsen. Undersøgelsens formål Undersøgelsens overordnede formål er at tilvejebringe et videngrundlag om kompetencemål som styringsredskab og faglig løftestang i læreruddannelsen. Evalueringen skal vurdere hvordan og i hvilket omfang, det er lykkedes at implementere kompetencemålstænkningen i læreruddannelsen og med hvilke uddannelsespolitiske konsekvenser. Evalueringen skal danne grundlag for efterfølgende anbefalinger til, hvordan implementeringen af kompetencemålsstyringen kan tilrettelægges i forhold til realiseringen af de politiske intentioner bag indførelsen af kompetencemålsstyringen. Endvidere har forligspartierne på møde i april 2015 aftalt, at undersøgelsen også skal adressere følgende forhold: 1. Afprøvning af de studerende 2. Det faglige niveau, særligt i forhold til skriftlighed 3. Omfanget af fagområdet Almen dannelse/kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab i praksis 4. Hvordan almen dannelse indgår i de enkelte undervisningsfag Side 1/5

2 De fire forhold er indeholdt i evalueringens fem analyseperspektiver beskrevet nedenfor. Definition af kompetencemålsforståelsen i læreruddannelsen Begrebet kompetencemål optræder på forskellige steder i læreruddannelsen som læringskoncept, som bedømmelsesgrundlag for de afsluttende kompetencemålsprøver og som tekniske betegnelse i bekendtgørelsen. Kompetencemål i læreruddannelsen udtrykker som udgangspunkt forventninger til, hvad studerende skal tilegne sig gennem studieforløbene og ikke som tidligere, hvad de skal undervises i. Kompetencemål udtrykker forventninger til, at de studerende ikke kun tilegner sig en bestemt viden, men at de også tilegner sig særlige færdigheder, som de kan bringe i anvendelse i praksis, og at de også er i stand til at forholde sig refleksivt til deres tilegnede viden og færdigheder. I opbygningen af de konkrette kompetencemål er udgangspunktet mål for den studerendes kunnen i professionel praksis (færdighedsmålet). Med afsæt i færdighedsmålet identificeres den viden (vidensmålet), som er forudsætningen for, at den studerendes handlinger kan foretages og begrundes på kvalificeret vis. Kompetencemålene er både retningsgivende for læreruddannelsens indhold og tilrettelæggelse og udgør samtidig det konkrete bedømmelsesgrundlag, som de studerende prøves i ved de kompetencemålsprøver, som afslutter fag og fagområder (ikke de enkelte moduler). Den uddannelsestekniske forståelse af kompetencemålskonceptet for læreruddannelsen er udfoldet i Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag. Denne vejledning danner grundlag for formuleringen af de konkrete kompetencemål i læreruddannelsen, som fremgår af læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 1-5. Evalueringens perspektiver Det forventes, at evalueringen adresserer følgende fem perspektiver. 1) Kompetencemål og undervisning 2) Kompetencemål og prøver 3) Kompetencemål og studerende 4) Kompetencemål og ledelse 5) Almen dannelse i læreruddannelsen Evalueringen forventes for hvert af de fem perspektiver at forholde sig til forholdet mellem på den ene side intention og antagelser og på den anden side den faktiske implementering og effekter af kompetencemålsstyringen. Evalueringen skal i denne forbindelse identificere og medtænke læreruddannelsens rammevilkår og kompetencemålsstyringens sammenhænge med læreruddannelsens øvrige teknologier, fx modulisering. Ad 1. Kompetencemål og undervisning Side 2/5

3 Kompetencemålstanken antager, at der i tilrettelæggelsen af uddannelsen og af den konkrete undervisning er opmærksomhed på, at den lærerstuderende skal forberedes på at fungere som kompetent og refleksiv praktiker i folkeskolens praksis. Dette perspektiv berører konstruktionen af de enkelte moduler, modulernes sammenhæng, praksistilknytning, progression mellem uddannelsens dele og samspillet mellem uddannelsens overordnede elementer (lærerens grundfaglighed, undervisningsfagene, praktikken og bachelorprojektet). Perspektivet angår også selve undervisningens didaktiske form og translationen mellem kompetencemål og undervisningens konkrete indhold. Spørgsmålet om sammenhængen mellem kompetencemål og undervisning skal anskues i en studenter-, en underviser- og en ledelsesoptik. Ad 2. Kompetencemål og prøver Kompetencemålstanken antager, at der i tilrettelæggelsen af prøveformerne er øje for, at det er den studerendes kompetence, herunder undervisningskompetence i de konkrete undervisningsfag, som skal bedømmes. Dette perspektiv berører konstruktionen af kompetencemålsprøverne, sammenhængen mellem delprøverne i kompetencemålsprøverne, gennemsigtigheden omkring bedømmelsesgrundlaget, den faktiske afvikling af prøverne, grundlaget for bedømmelsen samt praksis omkring feedback til de studerende i forhold til præstationen. Den angår også betydningen af den eksterne censur, og hvordan censorerne forberedes på prøveregimet. Reformen har haft særlig betydning for følgende forhold, som forventes inddraget i evalueringen: Introduktionen og betydningen af prøver med ekstern censur og karakterbedømmelse for praktikken Betydningen af, at der ikke længere er en særskilt skriftlig prøve i matematik og sprogfagene, og at de studerendes skriftlige kompetencer nu skal vurderes inden for rammen af kompetencemålsprøven og ved introduktionen af nationale modulprøver Spørgsmålet om sammenhængen mellem kompetencemål og prøver skal anskues i en studenter-, en censor-, en underviser- og en ledelsesoptik. Ad 3. Kompetencemål og studerende Kompetencemålstanken antager, at tydeliggørelsen af de professionelle krav til den studerende er med til at skabe en klarere identitet som lærer-studerende, samt at kompetencemålene kan bidrage til, at der opleves at være klarere sammenhæng mellem teori og praksis. Dette perspektiv berører de studerendes møde med kompetencemålstanken som princip for uddannelsen og som grundlag for undervisningen og prøver. Ad 4. Kompetencemål og ledelse Kompetencemålstanken antager, at skiftet fra centrale formuleringer af læreruddannelsens indholdsorienterede centrale kundskabs- og færdighedsområder til outputorienterede kompetencemål vil skabe et bedre og tydeligere ledelsesgrundlag for at Side 3/5

4 udvikle læreruddannelsen fagligt, herunder at indgå i samarbejder med andre uddannelser og uddannelsesinstitutioner. Dette perspektiv berører kompetencemålsstyring som en del af ledelsesgrundlaget for professionshøjskolernes arbejde med tilrettelæggelsen og udviklingen af læreruddannelsen, herunder koblingen til praksis. Ledelse skal her ses i forhold til både den daglige ledelse tæt på studerende og undervisere, og til den mere strategisk og udviklingsorienterede ledelse af læreruddannelsen. Ad 5. Almen dannelse i læreruddannelsen Af reformaftalen fremgår det, at almen dannelse skal gennemsyre læreruddannelsen. Dette er formelt implementeret ved, at dannelsesperspektivet bl.a. skal skrives ind i kompetencemålene for undervisningsfagene på læreruddannelsen. Endvidere er det aftalt med forligskredsen bag læreruddannelsen, at der i nærværende evaluering skal indgå en undersøgelse af Almen dannelse/kristendomskundskab, Livsoplysning og Medborgerskab s (AD/KLM) omfang i praksis, herunder hvordan dette varierer på professionshøjskolerne. Evalueringen skal derfor afdække hvordan og i hvilket omfang, der arbejdes med almen dannelse i undervisningsfagene. Desuden skal evalueringen for hver professionshøjskole kortlægge den faktiske tilrettelæggelse af uddannelsen i forhold til fagområdet AD/KLM, herunder det faktiske udbud af og den konkrete efterspørgsel efter moduler, der kvalificerer til fagområdets kompetencemålsprøve. Datakilder og indsamlingsmetoder Med afsæt i de fem perspektiver ønskes en evaluering, som samlet set adresserer evalueringens overordnede problematik om kompetencemål som styringsredskab og faglig løftestang. Styrelsen inviterer tilbudsgiverne til at foreslå konkrete metoder til dataindsamling for de respektive delanalyser, herunder udvælgelse af de relevante datakilder. Styrelsen forestiller sig dog, at evalueringen i et vist omfang lægger op til et kvalitativt undersøgelsesdesign og gerne med brug af etnografiske/antropologiske metoder, særligt for så vidt angår undervisning og prøver. Styrelsen forventer, at undersøgelsen formår at identificere og gengive best practice eksempler/cases, som kan inspirere til udviklingsspor for den videre implementering af kompetencemålsstyring på læreruddannelserne. Gennemførelse og tidsplan Ansvaret for undersøgelsens gennemførelse forankres i, der ligeledes står for indhentning af tilbud til gennemførelse af den beskrevne evaluering. Undersøgelsen finansieres af, der også forestår udvælgelsen af tilbud. Side 4/5

5 Den overordnede tidsplan for evalueringen ser ud som følger: Dato Ultimo september 2015 Oktober 2015 Februar 2016 Primo marts 2016 Aktivitet Valg af leverandør Dataindsamling og udarbejdelse af rapport Aflevering af endelig rapport til styrelsen Referencegruppe har nedsat en referencegruppe som skal rådgive styrelsen i forbindelse med evalueringen. Referencegruppen bestående af følgende medlemmer: Dekan Tove Hvid Persson, UCC (udpeget af Danske Professionshøjskoler som repræsentant for uddannelsesledelsen) Lektor Karen Drejer, VIA UC (udpeget af Danske Professionshøjskoler som repræsentant for underviserne) Formand og lektor Hans Krab Koed, UC Syd (udpeget af Læreruddannelsens Censorformandskab) Formand og lærerstuderende Christian Dalby (udpeget af Lærerstuderedes Landskreds) Institutleder og lektor Martin Bayer, RUC (udpeget af ) Tilbudsgiver bedes komme med forslag til, hvorledes referencegruppen i løbet af processen kan inddrages i arbejdet med evalueringen. Afrapportering De fem delanalyser forventes sammenskrevet til én samlet rapport. Uddannelses- og forskningsministeriet vil på baggrund af rapportens analyser og konklusion udforme anbefalinger. Side 5/5