INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

Transkript

1 INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets fulde betegnelse er»undervisningskendskab og -kompetencer, herunder almen didaktik og it som pædagogisk redskab«. Det dækker en del af det pædagogiske fagområde. Andre kompetenceområder dækker andre dele af det pædagogiske fagområde. Indholdet i kompetenceområdet undervisningskendskab angives i bekendtgørelsen i stikordsform således:»undervisningskendskab omhandler rammerne for skolens undervisning, inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering, klasseledelse, læremidlers didaktiske potentialer, samarbejde mellem kolleger, ressourcepersoner, skole og hjem samt forskningsmetodiske forudsætninger for vurdering og anvendelse af forskningsresultater.«7 Kompetencemål som udgangspunkt Det afgørende træk ved læreruddannelsen er, at arbejdet med uddannelsen skal styres af kompetencemål. Et kompetencemål er en konkret angivelse af, hvad det er den studerende skal lære at kunne gøre. Det er med andre ord de ønskede læringsresultater, der er i fokus, og ikke en tradi-

2 tionel læseplan med vægt på indholdsbeskrivelser. At have tilegnet sig en kompetence er at kunne anvende sin praktiske viden, erfaring, teoretiske viden og refleksion ved løsning af faglige og professionelle opgaver. En kompetence er forbundet med både viden og handling. Kompetencemålet for kompetenceområdet undervisningskendskab er angivet i bekendtgørelsen og lyder:»den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen.«kompetencemål og færdighedsmål Et kompetencemål som dette er omfattende og komplekst og må i mange delforløb brydes ned i mere konkrete og mere præcise mål. For at imødekomme dette behov opererer man under kompetencemålet med to slags mål, der konkretiserer og uddyber kompetencemålet: færdighedsmål og vidensmål. 8 Færdighedsmål og vidensmål For kompetencemålet undervisningskendskabs vedkommende er der tale om otte»sæt«viden- og færdighedsmål. Det første færdighedsmål lyder:»den studerende kan planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev.«at kunne tilegne sig denne færdighed kræver mange former for både øvelse og erfaring, men i høj grad også viden. De studerende må tilegne sig den viden, der er nødvendig for at kunne reflektere over både øvelse og erfaring. Derfor må den studerende opbygge en vidensbase, hvor den valgte viden er udvalgt med det præcise krav for øje, at den skal kunne understøtte den studerendes kompetence til at udøve de nødvendige færdigheder og refleksioner. I bekendtgørelsen lyder det vidensmål, der modsvarer det ovenfor nævnte færdighedsmål:»den studerende har viden om skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, lærerplansteori, læreplansudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner.«

3 Kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål en treklang Tankemæssigt og praktisk udgør de tre slags mål en treklang, hvor man på skift i trekanten tager stilling til spørgsmålene: Kompetencemål Hvad skal jeg som lærer på et overordnet plan kunne gøre for at kunne planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev? 9 Vidensmål Hvad må jeg vide eller skaffe mig viden om for at kunne løse planlægnings - opgaverne? Færdighedsmål Hvad skal jeg helt konkret og praktisk kunne gøre for at kunne gennemføre en undervisning med hensyntagen til både klassen og den enkelte elev? Tilsammen udgør beskrivelsen af de otte par færdigheds- og vidensmål med kompetencemålet som overbegrebet et katalog over de kompetencer, som en lærerstuderende ifølge bekendtgørelsen må tilegne sig inden for kompetenceområdet undervisningskendskab.

4 Kompetencemål og moduler Læreruddannelsen er opbygget som en moduluddannelse af moduler på ECTS-point. Et modul er en praktisk, organisatorisk ramme omkring et studium. Det er inden for denne ramme, man arbejder med tilegnelse af de beskrevne kompetencemål. Kompetencemål er bekendtgørelsesstof (bestemt af ministeren), mens moduler er studieordningsstof (bestemt af uddannelsesinstitutionerne og deres rektorer). Nogle af modulerne er nationale. De er obligatoriske for læreruddannelsen i hele landet og beskrevet i et fællesskab af repræsentanter for professionshøjskolerne. Andre moduler er lokale, dvs. gældende for og beskrevet af en enkelt institution. 10 Et eksempel på et modul Et af de nationalt beskrevne og nationalt gældende moduler hedder»lærerens tilrettelæggelse af undervisningen«og skal rummes inden for 10 ECTS-points. Modulet skal introducere til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Der skal arbejdes med fire temaer: Planlægning af undervisning, organisering og arbejdsformer, evaluering og entreprenørskab samt dannelse. Fem ud af otte kompetencemål fra kompetenceområdet undervisningskendskab er inddraget i modulbeskrivelsen som ønskede læringsresultater. Det drejer sig om de kompetencemål, der vedrører: planlægning af undervisning, valg af metoder, evaluering, undervisningsdifferentiering samt kreativitet og innovation. Bogens indhold og struktur Det er inden for denne struktur og tænkemåde, at bogen er tænkt som introduktion og arbejdsredskab. Bogen består af otte kapitler, som svarer til de otte færdighedsmål og tilhørende vidensmål i bekendtgørelsen. De overordnede fokusord for de enkelte kapitler er: X Mål og indhold X Metode og materialer (læremidler) X Evaluering

5 X Undervisningsdifferentiering X Klasseledelse X Innovation og kreativitet X Samarbejde og skoleudviklling X Forskningsmetoder Som indledning til hver af de otte kapitler står kompetencemålet og færdighedsmålene. Hovedbestanddelen i kapitlerne er en behandling af et vidensområde, der er nødvendigt at have som baggrund for at kunne beherske en eller flere lærerfærdigheder. Hensigten med artiklerne er, at de skal tjene som afsæt til arbejde med en lærerfærdighed med tilhørende nødvendig viden. Artiklerne har lidt forskellig karakter, idet der fx er lagt forskellig vægt på begrebsafklaring, historisk blik, analyse, problembehandling eller andet, men uanset hvad så er de tænkt til brug ved igangsætning af studier og øvelser. Til igangsættelse tjener også de forholdsvis mange opgaver sidst i hvert kapitel. Der er tale om studiespørgsmål, øvelser og opgaver. Studiespørgsmålene lægger ofte op til drøftelser af indhold fra artiklerne, mens øvelserne og opgaverne lægger op til lidt større arbejde, dels på stedet, bl.a. med brug af litteraturlisterne, dels ude på skoler, fx i forbindelse med skolebesøg og praktik. 11