k Ø B e n H av n s u n i V e R s i t e t

Transkript

1 2009 D e t H u m a n i s t i s k e F a k u lt e t k Ø B e n H av n s u n i V e R s i t e t

2

3 Redaktion Dennis Vendeltorp og Jacob Jordt-Petersen (2009 udgaven) Maria Therese Seefeldt Stæhr og Luise Hvidt (2008 udgaven) Studiestartkontoret, Studie- og Karrierevejledningen Humaniora Rie Kjær Poulsen, Kommunikationsafdelingen Humanist Ansvarshavende Jacob Jordt-Petersen, projektleder af studiestartprogrammet Design & Layout Martin Ørsted, Kommunikationsafdelingen Humanist Foto Anne Trap-Lind tryk Grafisk

4 Indhold Need to know 1. Forord ved prodekan for uddannelse, Hanne Løngreen 3 2. Studiestartprogrammet på humaniora ny strategi, nye opgaver 4 3. Tutorernes rammer og opgaver i studiestartsstrategien 6 4. Tutorernes ansættelsesforhold Tutorernes konkrete opgaver og samarbejdspartnere Etiske retningslinier Mundtlig og skriftlig formidling i studiestarten Kalender for tutoropgaver Nice to know I. Studiestrukturen på Det Humanistiske Fakultet II. III. IV. vejledningstilbud ved Det Humanistiske Fakultet studieaktivitet på humaniora tag på studieophold i udlandet V. Bliv mentor for udviklingsstuderende fra hele verden VI. Universitetets opbygning 2

5 1 Forord Kære tutorer Tak fordi I vil medvirke til, at årets nye humaniorastuderende får en rigtig god studiestart. I år tilbyder vi 1800 studerende en plads på en af vore mange bacheloruddannelser. Langt de fleste vil sige ja tak til en studieplads og vil fordele sig på fakultetets mange uddannelser. I en intens periode vil de nye studerende stille store krav til uddannelsernes kommunikation om sig selv, om det at studere, om at kombinere studier med erhvervsarbejde og meget, meget mere. For mange nye studerende er det noget af et kulturchok at begynde at studere på et universitet. Der stilles andre krav, meget er indforstået, og der skal læres nye måder at tilegne sig viden på. Sociale sammenhænge på universitetet er ofte betinget af andre forhold end et medlemskab af en gymnasie- eller hf-klasse. Ja, det kan ofte opleves som om, man er ankommet til en helt anden planet. I mødet mellem nye studerende og uddannelserne er I krumtappen til, at dette møde lykkes så succesfyldt som muligt. I har i sandhed en vigtig funktion i processen med at gøre overgangen fra tidligere studieformer til den universitære studieform så gnidningsfri som overhovedet muligt. I modsætning til underviserne, hos hvem de nye studerende møder uddannelsen og fagligheden, er det hos jer, de nye studerende kan finde forklaringer på alt det anderledes, som møder dem. I er derfor også nødvendige hjælpere i det overgangsritual, som en studiestart er. Det er derfor vigtigt, at I samarbejder med studievejledningen og underviserne om at skabe den bedste studiestart. En vigtig forudsætning for at de nye studerende trives på fakultetet, er et godt studiemiljø. Fakultetet fokuserer i disse år på at få opbygget et tidssvarende studiemiljø med bl.a. flere læsepladser og et trådløst netværk. Men hardware gør det ikke alene. Vi vil gerne opfordre jer til at gøre en aktiv indsats for, at de nye studerende får skabt robuste sociale netværk. Jeres arbejde er altså yderst vigtigt på mange områder. Jeg håber derfor, at I vil åbne universitetet for de nye studerende, så også de kan erfare, hvor fantastisk en uddannelse på humaniora er. Med denne pjece, der indeholder informationer om jeres rammer og opgaver som tutorer, ønsker jeg jer god arbejdslyst i studiestarten De bedste hilsener Hanne Løngreen Prodekan for uddannelse 3

6 2 Studiestart programmet på humaniora ny strategi, nye opgaver Her kan du læse om, hvorfor fakultetets studiestartprogram er blevet udvidet, og hvad det betyder for dine opgaver som tutor. Desuden kan du læse om, hvordan Studiestartkontoret hjælper dig med at blive klar til at modtage de nye studerende. Hvorfor er studiestarten i fokus? Studiestartkontoret er en del af Studie- og Karrierevejledningen Humaniora, som er placeret i fakultetets centrale administrationscenter. På baggrund af input fra de nye studerende årgang 2007, deres tutorer, institutvejlederne og studienævnene har Studiestartkontoret udarbejdet en strategi og handlingsplan for studiestarten i 2008, 2009 og Der er flere tungtvejende årsager til, at dekanatet har fundet det nødvendigt at fokusere meget mere på studiestarten. For det første er de nye studerende underlagt skærpede aktivitetskrav, der betyder at de skal gennemføre en uddannelse langt hurtigere end mange ældre studerende. For det andet har institutstrukturen medført nogle udfordringer for planlægningen af studiestarten, som derfor skal kortlægges og kvalitetssikres nøjere. Studiestartprogrammet udvikles derfor i samarbejde med institutterne, der allerede har peget på både udfordringer og løsninger. Ved blandt andet at afklare ansvarsfordelingen internt på instituttet og i relation til Studiestartkontoret, kvalitetssikrer vi indsatserne i studiestarten. Sidst men ikke mindst stiller VTU s nye taxameterstruktur fra i år krav til universiteterne om mindre frafald og øgede gennemførselstider. Hvis humaniorastuderende ikke er hurtigere om at færdiggøre deres uddannelser, så forringes økonomien på fakultetet og dermed den enkelte uddannelse markant i fremtiden. Uddannelserne på fakultetet er både forpligtede til og nødt til at tilbyde de nye studerende den fornødne støtte til at komme godt i gang med deres nye studier, så de selv bliver selvkørende, glade for at læse og klarer sig godt i uddannelsesforløbet. 4

7 Studiestartprogrammets mål Strategien opstiller mål for, hvad de nye studerende på humaniora skal lære i løbet af deres første tre semestre. Erfarne tutorer vil kunne genkende nogle af punkterne, men målene er nu udvidet og præciseret i forhold til tidligere år, og indsatser og en arbejdsdeling internt på institutter og fakultet er nu udspecificeret. Målene med studiestartprogrammet er: at de nye studerende bliver fagligt og socialt integreret på deres fag, institut og fakultet via kontakt med både tutorer, undervisere og studievejledning at lette overgangen fra de gymnasiale uddannelser til universitetet ved at de nye studerende får den nødvendige støtte og bliver introduceret de nødvendige studiekompetencer til at gennemføre en humanistisk universitetsuddannelse at mindske frafaldet og nedsætte gennemførselstiderne på humaniora at sikre at modtagelsen af de nye studerende er ensartet og af samme høje kvalitet på alle institutter og uddannelser Hvilke indsatser og hvornår? Af nødvendige indsatser kan f.eks. nævnes studieteknik, undervisning målrettet de nye studerende, inddragelse af underviserne i uddannelsesintroduktionen, studie- og karrierevejledning, understøttelse af læsegrupper, sociale arrangementer som hyttetur og café mv. Studiestarten defineres som de første tre semestre af uddannelsen. Det betyder ikke, at I som tutorer alle er ansat i tre semestre, men det betyder, at institutterne skal sørge for at følge op på indsatser, der er sat i gang på 1. semester. Undervisere og studievejledning mere på banen Flere grupper af ansatte på institutterne skal organiseres og bevidst inddrages i studiestarten, så tutorerne ikke står alene med det store ansvar det er at planlægge en introduktion til uddannelsen. Tutorerne har tradition for at gøre et stort og godt stykke arbejde og er vigtige rollemodeller for de nye studerende, men studiestartindsatsen er så omfattende og så vigtig, at ansvaret ikke kan ligge alene hos ældre studerende. Med andre ord, så skal alle, der har kontakt med de nye studerende, samarbejde om at lette overgangen fra gymnasiet til livet som universitetsstuderende. 5

8 3 Tutorernes rammer og opgaver i studiestarts strategien En af indsatserne i studiestartprogrammet er, at fakultetet sikrer, at alle optagne studerende har kontakt til tutorer, der er ansat og uddannet. Din og dine medtutorers opgave er primært at medvirke til den sociale integration såvel mellem de nye studerende som mellem nye og ældre studerende. Desuden medvirker I til at de nye studerende får et afslappet forhold til både underviserne, studievejledningen og administrationen på uddannelsen og instituttet gennem samarbejdet med disse grupper af ansatte. Det kommer også de ældre studerende til gavn, at de nye studerende trives i og tager medansvar for deres nye studiemiljø. Tutorerne er hverken hoved- eller eneansvarlige for planlægning og udførsel af studiestarten. I skal bl.a. referere til en kontaktperson centralt på instituttet, som skal findes blandt det fastansatte personale (ofte AC-vejlederen), og I får desuden en faglig kontaktperson blandt underviserne på den uddannelse, I repræsenterer. Både du som tutor og andre grupper af ansatte skal altså se den nye strategi som en hjælp til arbejdet med at lave en god og ensartet studiestart på tværs af uddannelser og institutter på humaniora. Du kan læse mere om dine arbejdsopgaver som tutor og de øvrige studiestartindsatser senere i denne pjece. Repræsentant for humaniora i tredje potens Som tutor skal du være opmærksom på, at du ikke kun repræsenterer din uddannelse men også dit institut og dit fakultet. Det er således nødvendigt, at du kender til institut- og fakultetsstrukturen. I år begynder nye studerende. De fordeler sig på 44 bacheloruddannelser, igen fordelt på de seks humanistiske institutter: Institut for Engelsk, Germansk og Romansk (EnGeRom) Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK) Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF) Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) Saxo-instituttet (Saxo) Det Humanistiske Fakultet rummer i alt ca studerende, hvilket er næsten en tredjedel af hele universitetets samlede antal studerende. Du bliver på mange måder de nye studerendes indgang til den specifikke faglighed, storinstituttets sociale liv og identiteten som humaniorastuderende. 6

9 Det er en stor og vigtig opgave at være rollemodel. En af dine opgaver som tutor er at kunne referere til den brede organisationsmæssige ramme, som din uddannelse udspiller sig i. Du bedes derfor overveje nøje, hvad netop du er glad for ved din uddannelse, dit institut og fakultet, som du gerne vil dele med de nye. Vær stolt af at være tutor på humaniora og dermed repræsentant for universitetets største fakultet så smitter det af på de nye studerende. 7

10 Studiestartkontorets rolle uddannelse og info Det er dekanatets overordnede ansvar at kvalitetssikre studiestarten på humaniora. Dekanatet sætter derfor rammerne for studiestarten, inkl. tutoransættelserne og den obligatoriske uddannelse af alle tutorer til mødet med de nye studerende. I praksis er det Studiestartkontoret, der har ansvaret for at uddanne dig og holde dig løbende opdateret om dine forestående arbejdsopgaver som tutor. Det er en del af din ansættelse, at du skal deltage i studiestartkontorets Tutorseminar, læse Tutorpjecen og løse de opgaver i studiestarten, som du løbende får med Tutorpost-mailen. Alle tutorer skal deltage i både del 1 og del 2, som afholdes på følgende datoer: Del 1: Onsdag d. 28. april kl Del 2: onsdag d. 5. august 2009 kl , gentages onsdag d. 19. august 2009 kl NB! Del 2 afholdes på to forskellige datoer med samme indhold, så du sammen med din tutorgruppe kan tilmelde jer den dato, der passer bedst ind i jeres planlægning af introforløbet for de nye studerende. I skal derfor deltage enten d. 5. eller d. 19. august, og tutorgruppen skal helst melde sig til samlet på den ene af de to datoer. I skal deltage på en dato, der ligger før jeres første møde med de nye studerende. Tutorseminar del 1 og del 2 For at ruste dig bedst muligt til tutorarbejdet - og for at sikre et fælles udgangspunkt for alle tutorer på hele fakultetet - afholder Studiestartkontoret et uddannelsesseminar - det såkaldte Tutorseminar. Seminaret er obligatorisk for alle tutorer på humaniora. På seminaret bliver du sat ind i rammer og tutoropgaver, og du får mulighed for at erfaringsudveksle med de øvrige tutorer på tværs af uddannelser og institutter. Tutorpjece og tutorpost Denne pjece indeholder som sagt de overordnede regler og rammer for tutorarbejdet. Pjecen suppleres med Tutorpost per , hvori du løbende får besked om de opgaver, du skal løse i løbet af din ansættelse. Tutorposten udsendes 1-2 gange om måneden efter behov fra april Tutorposten sendes desuden altid til orientering til studieledere, kontaktpersoner og institutvejledninger. 8

11 Meget af arbejdet vil foregå i samarbejde med tutorkontaktpersonen, der fungerer som det primære bindeled mellem tutorer, institutvejledningen, studieleder og studiestartkontoret. I det praktiske arbejde vil det primært være kontaktpersonen på instituttet som I refererer til. Evaluering Studiestartkontoret vil efter dekanatets anvisning hjælpe institutterne med at evaluere alle aktiviteter og arrangementer i studiestarten, så vi fortsat kan udvikle og kvalitetssikre studiestarten på humaniora. Du vil få mere at vide i Tutorposten. Kontakt Studiestartkontoret ser frem til at samarbejde med dig om at give de nye studerende en god start på deres nye liv på universitetet. Vi svarer derfor gerne på spørgsmål og tilbyder desuden sparring til planlægning af introduktionsdagene, mv. Du kan kontakte os på [email protected] 9

12 4Tutorernes ansættelsesforhold Ansættelsesforhold Din ansættelse som tutor gælder et år fra tutorseminaret i april til efter Åbent Hus næste forår. Hovedindsatsen i arbejdet kommer naturligvis til at ligge i forbindelse med studiestarten i august/september. Som tutor er du ansat på fakultetet, uanset hvordan I fordeler arbejdsopgaverne indbyrdes, og uanset hvordan lønmidlerne fordeles på instituttet. Som ansat er du forpligtet til at overholde fakultetets regler og retningslinier for tutorer, som fremgår af denne pjece. Det er studielederens opgave at sørge for, at der bliver ansat tutorer til alle uddannelser på instituttet. For at kvalitetssikre tutorernes arbejde skal der som udgangspunkt ansættes en tutor per 12 forventede optagne studerende på en uddannelse. Hvis uddannelsen optager færre end 12 studerende, skal der minimum ansættes to tutorer per uddannelse. Man kan også samle en gruppe af uddannelser og lade tutorerne arbejde sammen. Pointen er, at man som tutor ikke skal være alene om at modtage de nye studerende på uddannelsen. Kontrakt og arbejdsbeskrivelse Studielederen skal sørge for, at du indgår en kontrakt med instituttet. Både ved tutoransættelser af lang og kort varighed skal der indgås en kontrakt. Kontrakten skal sikre, at begge parter overholder deres forpligtelser i studiestarten. Den er således både dit bevis på ansættelse og de ting, du skal overholde, men kontrakten sikrer samtidig dine rettigheder i forbindelse med tutorarbejdet. Frivillige hjælpere på f.eks. hytteturen, skal underskrive en erklæring om, at de er bekendt med fakultetets regler og etiske retningslinier. Det er studielederens ansvar, at erklæringen bliver underskrevet af begge parter. Til ansættelseskontrakten bruges ansættelsesbreve for timelønnede, hvorpå man anfører tutor, ansættelsesperiode, timetal og løn sats. Ansættelsesbrevet skal ledsages af en ar-bejds beskrivelse, som også skal underskrives af begge parter. Vi anbefaler også, at studielederen anfører timetalsfordelingen for din ansættelse. Rammer og forpligtelser Som tutor, lønnet som ulønnet, underskriver du en kontrakt om, at du er forpligtet til at arbejde inden for følgende rammer og overordnede forpligtelser. Hovedansvaret for programmet for den samlede studiestart ligger hos studieleder/tutorkontaktpersonen. Du og dine medtutorer er primært ansvarlige for den sociale introduktion på til uddannelsen og lettere faglige og studiemæssige arrangementer. 10

13 Du og dine medtutorer skal: stå for den sociale introduktion til uddannelsen samt lettere faglige emner/arrangementer samarbejde om studiestartsarrangementerne på instituttet med: 1) studielederen, 2) en fastansat kontaktperson for alle tutorer på instituttet, som er udpeget af studielederen (tutorkontaktpersonen) 3) en kontaktperson blandt underviserne på tutorens uddannelse, som også er udpeget af studielederen (fagkontaktpersonen) 4) Studiestartkontoret udføre de opgaver, overholde de tidsfrister samt indsende de efterspurgte tilbagemeldinger og evalueringer til Studiestartkontoret og tutorkontaktperson, som det fremgår af fakultetets Tutorpjece og den løbende udsendte Tutorpost samarbejde med både studievejledning og undervisere deltage i fakultetets tutorseminar hhv. 28. april og 5. eller 19. august (se mere neden for). Uddannelsen er obligatorisk og en forudsætning for, at man kan varetage sit tutorarbejde deltage i studielederen opstartsmøde for tutorer på instituttet. Datoen fastsættes naturligvis af studielederen overholde fakultetets etiske retningsliner for tutorer, hvor imødekommenhed, rummelighed og tavshedspligt er vigtige værdier overholde fakultetets alkoholpolitik sørge for at evaluere alle jeres aktiviteter og melde tilbage til både studieleder, kontaktperson på instituttet og på uddannelsen samt til Studiestartkontoret på fakultetet I de følgende afsnit kan du læse mere om de konkrete arbejdsopgaver. 11

14 Løn for tutorarbejdet Instituttet afsætter penge til aflønning af tutorer og øvrige udgifter på studiestartområdet. Det er op til studielederen, om pengene deles ligeligt mellem alle tutorerne, eller om de lægges helt eller delvist på en mindre gruppe tutorer, som så til gengæld har en større grad af ansvar. Du skal selv være opmærksom på at indlevere timelønsedler til instituttet, så du kan få din løn udbetalt. Lønsatsen er den gældende sats for studentermedhjælper (ca. 113 kr/time eller 127 kr/time inkl. feriepenge). Tilbagemeldinger til Studiestartkontoret Meget af tutorarbejdet foregår i samarbejde med tutorkontaktpersonen på dit institut, men i nogle tilfælde vil du blive bedt om at melde tilbage til studiestartskontoret, enten direkte eller gennem kontaktpersonen. Det kan f.eks, være ved tilmelding til tutorseminar 2, udførelse af bestemte opgaver, evaluering af jeres aktiviteter mv. Studiestartkontoret får via studielederen eller tutorkontaktpersonen lister med kontaktdata på alle tutorer og udpegede fag-kontaktpersoner på instituttet. Samarbejde på instituttet på tværs af uddannelserne I samarbejde med tutor-kontaktpersonerne på instituttet og uddannelsen skal tutorgruppen udspecificere de konkrete arrangementer og tiltag, du og dine medtutorer skal tage jer af. Disse aktiviteter skal svare til jeres arbejdsbeskrivelse. Studielederen eller kontaktpersonen skal godkende planen. Vi opfordrer til, at du og dine medtutorer samarbejder med tutorerne på hele instituttet, ikke bare internt på uddannelsen. Der er muligvis flere typer af arrangementer, som I med fordel kan lave for alle nye studerende ved instituttet og ikke bare for de nyankomne ved jeres egen uddannelse. Det kan have flere fordele: Dels kan I opnå nogle stordriftfordele ved de fælles arrangementer og dermed spare resurser i studiestarten. Dels oplever de nye studerende, at de indgår i et større studiemiljø, end det der er på den specifikke uddannelse, de er optaget på. Alkoholpolitik Det er et job at være tutor, og derfor gælder fakultetets alkoholpolitik for dig på lige vilkår med andre ansatte. Det er ikke tilladt at drikke alkohol før efter kl. 17, når du er på arbejde som tutorer. Det gælder for introdagene og også på hytteturen. På hytteturen skal du sammen med tutorgruppen sørge for, at der altid er mindst en ædru tutor - også efter kl. 17. Du er medansvarlig for de nye studerende, og du og dine medtutorer skal kunne tage jer af dem - også selvom en fest er godt i gang. Ingen andre rusmidler er selvsagt tilladt på noget tidspunkt. 12

15 Festregler På de forskellige institutter findes der regler for, hvordan, hvor og hvornår man må holde fest. Reglerne varierer fra sted til sted, og det er vigtigt at undersøge dem i god tid inden studiestartsfestlighederne. Du kan høre mere om regler for afholdelse af fester på KUA ved henvendelse hos Humanioras Bygningsdrift på KUA, lok eller Rygning inden døre er forbudt på hele universitetets område. Selvforsikringen dækker kun skader begået som led i dit arbejde som tutor, og hvis det er sket uforsætligt. KU dækker ikke skader ved grov uagtsomhed. Grov uagtsomhed vil sige, at du gør noget, man burde vide kunne få konsekvenser. Det kunne f.eks. være skader begået i fuldskab eller som følge af dumdristighed. Kort sagt: Du dækker selv skader påført med vilje, eller skader du laver i beruset tilstand, også selv om det ikke er med vilje! Ejendele Økonomi og forsikring Studielederen skal godkende alt, hvad du foretager dig som tutor. Det gælder især udgifter, f.eks. til leje af hytte, trykning af pjecer, osv. Universitetet er såkaldt selvforsikrende. Det betyder, at skader på KU s materialer eller skader på andres ejendom forvoldt af ansatte, dækkes af institutionen selv. Som ansat er du altså dækket af KU s arbejdsgiveransvar, dvs. KU s selvforsikring. Som ansat skal du sørge for at få godkendt alt af din studieleder, hvis det involverer en udgift eller bare en mulig udgift. Hvis du f.eks. på egen hånd låner en bil til brug på hytteturen, er du ikke dækket af universitetets selvforsikring, med mindre studielederen skriftligt har godkendt, at du låner bilen. KU s selvforsikring dækker hverken tutorers eller nye studerende personli ge ejendele. Hvis bussen brænder med al jeres bagage, er det en sag mellem jeres eget forsikringsselskab og busselskabets forsikring. Det kan derfor være smart at undersøge busselskabets og hyttens forsikring ved bestillingen. De nye studerende Universitetet har ikke mulighed for at forsikre sine studerende, hvilket I skal informere de nye studerende om. Hvis de skulle komme til at forvolde skader på ting og andre, skal de via deres egen forsikring erstatte skaden. 13

16 Ved skader eller ulykker Lokalebooking på KUA Hvis uheldet er ude, skal du kontakte din studieleder. Studielederen tager så stilling til, om skaden er omfattet af arbejdsgiveransvaret og derved selvforsikringen. Derfor er det igen vigtigt at aktiviteten er godkendt på forhånd ellers hænger du og dine medtutorer selv på erstatningen. Hvis du har spørgsmål eller kommer i problemer, kan du naturligvis altid kontakte os på Studiestartkontoret, så taler vi med fakultetets jurist om sagen for dig. Forebyggelse af skader ædru vagter, førstehjælp og allergimedicin Booking af undervisningslokaler og auditorier til studiestartarrangementer foretages ved henvendelse til de bookingansvarlige på de enkelte institutter, der på vegne af brugerne indsender bookinganmodningen til lokaleadministrationen. Der er 7 hverdages ekspeditionstid på en lokalebooking. I kan finde en oversigt over de bookingansvarlige på Husk at booke lokaler i god tid! Det er ærgerligt at stå med 120 nye studerende og ikke have et sted at gå hen. Hvis du er med på en hyttetur, er det vigtigt at være forberedt på eventuelle uheld. I skal derfor aftale indbyrdes i tutorgruppen, at der er mindst en ædru tutor på vagt på alle tider af døgnet. Skulle der ske et uheld midt om natten, så har I sikret, at der er mindst én sober tutor, der ved hvor førstehjælpskassen står og er klar til at tage hånd om problemerne. Der er ofte tutorer eller nye studerende, der har allergier eller sygdomme, som kræver daglig medicin. Sørg for at få oplysninger om dette allerede ved tilmeldingen til hytteturen. Det er godt for alle parter, at I har fået instruktioner i, hvordan I kan hjælpe, hvis noget skulle gå galt på en hyttetur, hvor der kan være er et godt stykke vej til nærmeste apotek eller hospital. Hvis nogen i jeres tutorgruppe har været på førstehjælpskursus, så sørg for at alle ved, hvem vedkommende er. 14

17 5Tutorernes konkrete opgaver og samarbejdspartnere Her kan du læse om de konkrete opgaver, som tutorerne er ansvarlige for at udføre, om hvordan studiestarten er organiseret på instituttet, og om dine samarbejdspartneres ansvarsområder. Jobbet som tutor indebærer en lang række opgaver, og tutorfunktionen er i høj grad en koordinerende funktion, hvor det gælder om at få de rigtige parter impliceret i planlægningen. Du skal som tutor ikke vide alt men vide, hvor du finder information eller hvem, der kan svare på de nye studerendes mange forskellige spørgsmål. Tutor-opgaver Du og dine medtutorer skal planlægge og udføre følgende konkrete opgaver: Introducere uddannelsens identitet og udformning Planlægge og afholde introdage og rustur i samarbejde med den fastansatte kontaktperson på instituttet Introducere til studiemiljøet på uddannelsen faglige og sociale fora læsegrupper, cafe, festudvalg, faglige arrangementer, diskussionsklubber mv. Introducere til muligheder for studievejledning på instituttet og fakultetet og sørge for, at studievejledningen får plads til at holde oplæg i introdagene Introducere studiekortet og selvbetjeningssystemer: Punkt.ku, Absalon, sis.ku.dk og evt. holdtilmelding på uddannelsen Sørge for, at de nye studerende får oplæg om studieog karrierevejledning, universitetsloven og de kollegiale organer, informationssøgning, SU og studieteknik i samarbejde med studievejledningen på instituttet Lave velkomstbreve (30. juli-brevet) Lave rusmateriale (materiale om uddannelsen og instituttet) Orientere administrationen på instituttet om studiestartarrangementerne og sørge for, at de har kopier af alt materiale Uddele diverse materiale til de nye studerende tilsendt fra Studiestartkontoret Være repræsenteret ved Studenterrådets velkomstarrangement medio august (som måske er første gang de nye studerende møder dig og dine medtutorer) Evt. deltage i Åbent Hus, ultimo februar og primo marts 2010 Evt. arrangere et studiestartarrangement særligt rettet mod tilvalgsstuderende på uddannelsen/instituttet i samarbejde med institutvejledningen 15

18 Evaluere kontakt med nye studerende og melde tilbage til både studieleder, kontaktperson på instituttet og på uddannelsen samt til Studiestartkontoret. Tiden efter introdage og hyttetur Du er ansat som tutorer for studiestarten 2009/2010, og selvom langt det største planlægningsarbejde ligger i forbindelse med rusmateriale, introdage og hyttetur, så er der stadig opgaver, der skal udføres fra september 2009 til marts Studiestarten er defineret som de første tre semestre, hvor tutorerne primært er inddraget på 1. semester, men på flere fag er tilgængelige hele det første studieår. Studieleder afgør, om tutorgruppen skal lave semesterstartsarrangementer på 2. og 3. semester for at understøtte sammenholdet blandt de nye studerende efter eksamen og sommerferie, og dermed forebygge frafald, der skyldes manglende studiemiljø. Institutterne afgør desuden, om der skal arrangeres et selvstændigt studiestartforløb for tilvalgsstuderende, og om tutorerne også skal ansættes til at medvirke ved Åbent Hus (ultimo februar og primo marts hvert år). Du og dine medtutorer skal overveje, hvordan I vil holde kontakt til de nye studerende, som I er tutorer for, i løbet af året. Vil I mødes med en rusgruppe en gang om måneden, lave rusmiddage eller tage på faglige udflugter? De nye studerende kan også få til opgave at arrangere en cafédag eller en fest på faget for både nye, gamle og tutorer. Organisering af studiestarten på instituttet Du er som tutor ikke primært ansvarlig for det overordnede program for studiestartsarrangementerne på instituttet men refererer på instituttet til: studielederen en fastansat kontaktperson for alle tutorer på instituttet, som er udpeget af studielederen en kontaktperson blandt underviserne på tutorens uddannelse, som også er udpeget af studielederen Du og dine medtutorer skal desuden samarbejde med både studievejledning og undervisere på instituttet. Her følger derfor noget om, hvad disse samarbejdspartneres opgaver er i studiestarten, så det er klart, hvem der gør hvad, og hvem man kan bruge til hvad. Studielederens opgaver Aftale budget for studiestarten på instituttet med institutlederen Ansættelse af tutorer herunder kontrakter til alle tutorer, også frivillige Udpege en fastansat kontaktperson (f.eks. AC-vejlederen) for tutorerne på instituttet, der er hovedansvarlig for planlægningen af introdagene på instituttet for alle uddannelser Udpege en kontaktperson på hver uddannelse på instituttet, som skal hjælpe tutorerne i deres planlægning af introduktion til uddannelsen 16

19 Sørge for, at Studiestartkontoret modtaget kontaktdata på alle tutorer samt konktaktpersoner på instituttet og blandt underviserne på de enkelte uddannelser senest 1. april 2009 Afholde opstartsmøde for alle tutorer ved instituttet om deres opgaver og forpligtelser i forhold til den nye strategi, kontaktpersoner på instituttet og uddannelserne, samarbejde på tværs af uddannelserne mm. Organisere en evaluering af alle studiestartsaktiviteter på instituttet Kontaktpersonen centralt på instituttet For at hjælpe tutorerne i deres planlægning, har det siden 2008 været et krav, at alle institutter har en fastansat kontaktperson for alle tutorer ved alle uddannelser på instituttet. Funktionen er indført på baggrund af tutorernes evalueringer i 2007 om, at de har manglet en sådan funktion i deres arbejde. Denne kontaktperson er udpeget at studielederen og skal stå for at: Hjælpe studielederen med at ansætte tutorer, aflønne og lave kontrakter Hovedansvarlig for planlægningen af introdagene på instituttet for alle uddannelser Ekspert i Tutorpjecen og andre forhold vedrørende tutoransættelser Da funktionen stadig er forholdsvis ny, kan der løbende opstå opgaver, som vil blive tilføjet. I forhold til dit arbejde som tutor skal du se det som en hjælp til tutorgruppens arbejde og til at få et overblik på instituttet. Undervisernes opgaver For at sikre, at alle tutorer har faglig ekspertise og opbakning, udpeger studielederen også en kontaktperson på hver uddannelse på instituttet, som skal hjælpe tutorerne i deres planlægning af introduktion til uddannelsen. Den faglige kontaktperson skal sikre, at: fagligheden i uddannelsen får en passende rolle i studiestarten han/hun er en synlig repræsentant for underviserstaben overfor de nye studerende og dermed en indgang for dem til undervisergruppen du og dine medtutorer får hjælp til planlægningen af introforløbet de øvrige undervisere bliver informeret om aktiviteterne Da denne funktion også er ny, vil der løbende opstå opgaver, som vil blive tilføjet. I forhold til dit arbejde som tutor skal du se det som en hjælp til tutorgruppens arbejde og til at få støtte af underviserne i planlægningen og udførslen. Facilitere fælles arrangementer i studiestarten på tværs af uddannelserne på instituttet Hjælpe med lokalebookinger og andre praktiske ting Evaluere alle studiestartsaktiviteter på instituttet Være kontaktperson på instituttet for Studiestartkontoret 17

20 Institutvejledningens opgaver Der er en række opgaver, som tutorerne løser i nært samarbejde med instituttets studievejledning. Flere af disse opgaver har før 2008 været tutorernes opgaver, hvorfor det her skal understreges, at det er studievejledningens opgave. Mange vejledninger har længe haft tradition for at udføre nedenstående opgaver, som nu bliver kortlagt og kvalitetssikret, så alle nye studerende modtager samme omfang af studie- og karrierevejledning, når de starter på humaniora. Studievejledningen på instituttet står for at introducere: studieordningen studiestrukturen ved fakultetet muligheder for tilvalg, praktik, udlandsophold mv. i løbet af uddannelsen studieaktivitetskrav beskæftigelsesmuligheder mulighederne for studie- og karrierevejledning på institut/fakultet/universitet eksamenstilmelding (efterår 2009 og forår 2010) sørge for, at de nye studerende får oplæg om studieog karrierevejledning, universitetsloven og de kollegiale organer, informationssøgning, SU og studieteknik i samarbejde med tutorerne på instituttet uddele materiale fra Studie- og karrierevejledningen Humaniora Studie- og Karrierevejledningen Humaniora sørger for at klæde institutvejledningerne på til deres opgaver i studiestarten og står til rådighed med sparring og vejledning. 18

21 19

22 6Etiske retningslinier At være ansat som tutor handler i høj grad om at skabe et godt studiemiljø for de nye studerende, så der er plads og rum til alle. I det følgende kan du derfor læse om de etiske retningslinier, som du skal overholde og medtænke i planlægningen af introforløbet. Etik i studiestarten De etiske retningslinier for tutorer på humaniora følger Fællesrådet for foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejlednings principper for etik i studie- og karrierevejledning (FUE 2006). Som tutor skal du ikke direkte vejlede nye studerende, men du spiller en vigtig rolle i introduktionen til universitetsverdenen. Deres opfattelse af deres nye uddannelse på humaniora bliver dannet i et samspil mellem tutorgruppens, studievejledernes og undervisernes præsentation af mulighederne undervejs i uddannelsen og efter. Det er derfor vigtigt, at du er bevidste herom og klædt på til mødet. FUE s etiske principper er: alder, religion, handicap, seksuel orientering, etnisk baggrund, social status og uddannelsesmæssig baggrund. De rigtige studerende på jeres uddannelse, er alle de nystartede uden undtagelse. I skal derfor byde alle lige velkomne. At de har fået en plads på studiet betyder, at de er berettiget til at gå på uddannelsen. UAFHÆNGIGHED I mødet med de nye studerende bør du stræbe efter at være neutral og uafhængig af egen mening, politiske interesser mv. Det er den enkelte nye studerendes interesse, du skal varetage. ÅBENHED Det er dit ansvar som tutor at klargøre rammerne for tutorarbejdet overfor de nye studerende, f.eks. at du er repræsentant for fakultetet og har nogle begrænsninger i dine opgaver, som betyder, at du f.eks. ikke kan studievejlede. TILLID Tutorarbejdet skal bygge på et gensidigt tillidsforhold mellem dig og de nye studerende. Derfor har du tavshedspligt og må kun drøfte den nye studerendes situation med andre tutorer eller studievejledningen, hvis I har fået den studerendes samtykke. RESPEKT Den enkelte nye studerende skal mødes med anerkendelse af dennes ret til selvbestemmelse. Den enkelte skal træffe sine egne valg og danne sin egen mening om uddannelsen og studiemiljøet. LIGEVÆRDIGHED Alle nye studerende skal mødes med anerkendelse og uden fordomme, uanset køn, Om målgruppen: Hvem skal det være sjovt for? Studiestarten skal naturligvis være sjov for både de nye studerende og dig som tutor, men fokus holdes naturligvis på de nye studerende og deres interesser. Når du sammen med tutorgruppen planlægger de forskellige indslag, 20

23 kan det være en god ide at tænke tilbage på dit eget introforløb: Hvad var spændende at høre om uddannelsen og humaniora? Hvad var sjovt og hyggeligt? Var der noget, du oplevede som uforståeligt eller indforstået? Hvornår deltog du flest af de nye studerende, og hvornår stod de af? dansk i hånden den allerførste dag. Fakultetet står for faglighed og et sagligt studiemiljø, og det giver et ærgerligt førstehåndsindtryk at koble denne profil med alkohol. De nye studerende vil huske deres første dage som toneangivende, og de vil fortælle om deres oplevelser til både familie og venner og måske fremtidige potentielle studerende ved fakultetet. Du må meget gerne allerede nu begynde at overveje, hvordan du og dine medtutorer vil modtage de nye studerende: Hvem er dine medtutorer? Om professionaliteten: Fakultetets ansigt udadtil. Tutorgruppen er sandsynligvis de første personer, som de nye studerende møder på humaniora, hvorfor din og dine medtutorers opgave som repræsentanter og rollemodeller er meget vigtig. Du vil af mange nye studerende blive anset som ekspert i din uddannelse, og du skal derfor være opmærksom på den professionelle ansvarlighed, som følger deraf. Hvordan kan I bruge hinanden indbyrdes og dermed opnå det bedste fælles udtryk? Hvordan kunne du tænke dig, at de nye studerende skal opleve dig og dine medtutorer? Du skal sikre, at al information er korrekt, og du skal ajourføre dig med rammer og regler, som har indflydelse på tutorarbejdet f.eks. læse denne pjece, deltage i Tutorseminaret og læse din Tutorpost. Desuden skal du sørge for at samarbejde med dine mange kolleger i studiestarten, så de studerende får en positiv oplevelse af alle grupper af ansatte. Det er ikke professionelt at starte en hyttetur med at fortælle, hvilke undervisere I ikke synes om, eller hvad der er skidt ved uddannelsen. De nye studerende har ret til selv at danne deres egne indtryk. Det er heller ikke en særlig god ide at møde de studerende med en flaske gammel 21

24 Det er i orden at sige fra Selvom du og dine medtutorer overvejer meget nøje, hvordan I holder jer fra grænseoverskridende aktiviteter i introdagene og på hytteturen, oplever I måske stadig, at der er nye studerende, der siger fra på dele af jeres arrangementer. En studiestart på universitetet vil være overvældende for nogle af de nye studerende. Det er derfor vigtigt, at I skaber en stemning og laver et program, hvor det er i orden, hvis nogle trænger til en pause af og til. Samtidig er det også vigtigt, at du som tutor selv kan sætte en grænse. F.eks. er det vigtigt, at du siger fra med det samme, hvis de studerende stiller spørgsmål, som du ikke kan svare på. Velmenende men forkerte råd og oplysninger kan få alvorlige konsekvenser for de nye studerende, både fagligt og personligt. Henvis altid til eksperterne. Der kan også være studerende, som føler sig trygge ved dig som tutor, og derfor henvender sig til dig med meget personlige problemer. Det er positivt, at du har opnået deres tillid i løbet af introarrangementerne, men det er også vigtigt, at du siger fra, hvis du føler, at dine grænser bliver overskredet. Tavshedspligt Husk at du har tavshedspligt. Det betyder, at du ikke må drøfte en studerendes personlige oplysninger med nogen uden den studerendes samtykke hverken dine medtutorer, din studieleder, studievejledningen eller andre. Muligheder versus begrænsninger Når du har været igennem de forskellige etiske overvejelser, skal du stadig se tutorgerningen som en lang række af muligheder for at introducere de nye studerende til din uddannelse og institut og alt hvad du selv er glad for ved humaniora. Du får som tutor erfaring med projektkoordinering og ledelse, organisationsforståelse og skriftlig og mundtlig formidling i arbejdet som tutorer. Du kan læse mere om det sidstnævnte i det næste afsnit i pjecen. Vi anbefaler dig derfor at gøre opmærksom på de forskellige muligheder for vejledning på såvel fag, institut og fakultet, som du kan læse mere om i artiklen Vejledningstilbud ved Det Humanistiske Fakultet i denne pjece. 22

25 23

26 7Mundtlig og skriftlig formidling i studiestarten En stor del af dine tutoropgaver handler om formidling via oplæg i introdagene og på hyttetur og via skriftligt materiale. Du skal derfor kunne formidle, så alle nye studerende på din uddannelse fatter interesse og får de rigtige informationer. Nogle studerende kommer direkte fra en gymnasial uddannelse, andre har haft sabbatår og andre igen har læst op til flere år på en anden uddannelse, hvor de også var på hyttetur og til introdage. Forventningerne til jeres fremtoning kan derfor være meget forskellige, men de er helt sikkert høje. Det forventes, at du som ansat tutor holder en saglig og faglig tone i både det skriftlige materiale og dine mundtlige oplæg, hvilket dette afsnit handler om. Dermed ikke sagt, at det akademiske ikke harmonerer med grin og hygge. Det mundtlige oplæg Her er en række gode råd til din mundtlige formidling på baggrund af en retorisk klassiker inden for humaniora, nemlig Aristoteles Retorik fra det 4. årh. fvt., og diverse erfaringer med nye studerende: 1. Planlægning af oplægget Informationen skal målrettes de nye studerende, der f.eks. ikke har interesse i at høre om ældre studieordninger end den, de selv starter på. Aftal med dine medtutorer, hvad du skal informere om, og hvad du ikke skal informere om. Afklar indbyrdes i tutorgruppen hvor I bestemt skal være enige, og hvor det er ok at være uenige. Sørg for at dobbelttjekke, at du giver korrekte oplysninger. 2. Disposition af oplægget Lav en disposition til hvert af dine oplæg, som dine medtutorer ser igennem. Du skal overveje, hvad dit hovedbudskab er og bygge oplægget op herom. Modstå fristelsen for at medtage for mange perifære anekdoter. Et godt oplæg indeholder 1) en indledning, hvor du præsenterer dit emne og relevansen af emnet, 2) en gennemgang af emnet samt 3) en afslutning, hvor du konkluderer og resumerer de vigtigste pointer. 24

27 Bed de nye studerende om kun at stille opklarende spørgsmål undervejs, men ellers spørgsmål til sidst, så du ikke bliver afbrudt for meget i dit oplæg. Lav et fleksibelt program, hvor du og dine medtutorer varierer mellem de indholdstunge (f.eks. gennemgang af studieordningen, universitetsloven mm.) og de mere lette indslag (f.eks. præsentation af tutorerne, navneleg, rundvisning på instituttet mm.). Der skal også være plads til pauser og evt. forskydninger i programmet. Eksempler i form af cases kan også bruges som en effektfuld indledning. Du kan indlede dit oplæg om mulighederne i studieordningen med at fortælle, hvordan du f.eks. selv har sammensat dit studieforløb. En case fanger opmærksomheden og giver forståelse for det generelle. Et oplæg skal gerne varieres ca. hvert 15. minut, dvs. at der skal skiftes emne, skiftes oplægsholder eller være en anden form for brud, så tilhørerne bliver holdt til ilden. 3. Sprogbrug og stil Hav altid målgruppen som udgangspunkt, når du overvejer dit ordvalg og din stil. Oplægget skal balancere mellem det seriøse og det sjove, så alle nye studerende føler sig velkomne. Pas på med forkortelser og henvisninger, der er indforståede for gamle men ikke nye studerende. Tænk over din fremtoning og kropssprog. Overvej om du kan inddrage de nye studerende i oplægget. Et oplæg de sociale aktiviteter på uddannelsen kan f.eks. indledes med at spørge de nye studerende, hvad deres forventninger er. Overvej sammenhængen mellem emne og oplægsholder, så I skaber troværdighed. Måske det ikke er den stille mus i tutorgruppen, der skal fortælle om festudvalget og heller ikke den yngste tutor, der skal fortælle om erhvervsmuligheder efter uddannelsen. Og måske er det bedre at få en studerende, der ikke er tutor, til at fortælle om livet som studerende? 4. Virkemidler ved fremførelsen Det er godt at bruge konkrete eksempler, når du fortæller om noget, der kan virke abstrakt på nye studerende. Når du f.eks. fortæller om studienævnets arbejde, kan du give eksempler på typer af sager, som studienævnet behandler. 5. Efter oplægget Lav en evaluering internt i tutorgruppen. Fik I sagt det hele på den rigtige måde? Husk at udsende de oplysninger, I har givet på et oplæg, pr. mail eller tutorhjemmeside. De få studerende der ligger syge den dag, skal også have mulighed for at få den information. 25

28 Retningslinier for det skriftlige materiale Det skriftlige materiale, som tutorerne skal lave, er: Velkomstbrev til de nye studerende, 30. juli brevet. Ruspjece med information om fag, institut og fakultet Her følger mimimumskriterierne til indhold og form for disse skriftlige materialer. Velkomstbrevet Den 30. juli 2009 modtager de nye studerende breve med tilbud om optagelse. Det er igen i år muligt for dig og dine medtutorer at sende et velkomstbrev med tilbuddet om optagelse. Normalt vil studielederen gerne have en del af pladsen, så det er vigtigt at I koordinerer dette med ham. Det er godt at inkludere information som f.eks. program for hyttetur, introprogram mm., da de nye studerende selvfølgelig er meget nysgerrige efter at vide, hvordan I vil introducere dem til deres kommende uddannelse. Det kan f.eks. spare studievejledningen for rigtig mange opkald af den slags. Telefonnummer og -adresse på uddannelsens tutorer Telefonnummer, -adresse og træffetider for instituvejledningen Brevet skal være kopieret i det rette antal eksemplarer, hvilket er optagelsestallet inkl. overbooking for jeres fag. Hellere for mange end for få. Jeres studieleder og AC-vejleder kender antallet af optagne studerende på jeres fag. Frist: fredag d. 19. juni 2009 skal brevet skal være afleveret, i færdigkopieret stand, på Studiestartkontoret, som sender alle uddannelsers breve samlet til optagelsen i indre by. Ruspjece På samme måde som velkomstbrevet har studiestarternes interesse, så bliver de også glade for at modtage selve ruspjecen i god tid før studiestart. Ruspjecen skal bl.a. være en præsentation af uddannelsen, instituttet og fakultetet, og den skal derfor virke seriøs i både udseende, inddeling og sprogbrug. Kriterierne for et velkomstbrev er: Brevet må max fylde en A4-side (eller et A4-ark med tekst på begge sider). Det er ikke muligt at få medsendt ruspjecer eller andre større materialer. Tid og sted for hyttetur, introdage og øvrige arrangementer i studiestarten Kriterierne for en ruspjece er: Forside Indholdsfortegnelse Velkomst og præsentation af tutorerne navne, kontaktdata, evt. fotos mm. Det er vigtigt, at de nye studerende kan få fat på jer allerede inden studiestart. 26

29 Introdagene hvor og hvornår, program, oplægsholdere mm. Hytteturen hvor og hvornår, tilmeldingsfrist, pris, program mm. Undervisningen hvornår starter den, skema for efterårets undervisning, så studiestarterne kan tilrettelægge studiejob, børnepasning, ferie mm. Hvis ikke undervisningen er fastlagt, så inkluder information om, hvornår det kommer, og hvordan man finder det. En præsentation af uddannelsens identitet, f.eks. v/ studielederen eller en lektor, f.eks. kontaktpersonen på uddannelsen En præsentation af studiemiljøet faglige aktiviteter som f.eks. diskussionsklubber, fagråd og fagblad og sociale fora som festudvalg, idrætsliv, fredagscafé mm. En præsentation af uddannelsen/instituttet/fakultetets faciliteter biblioteker, computerrum, kantine, kopirum mm. Det kan også være en god ide at inkludere et kort over området, så de har noget at finde rundt efter. Artikler i tutorpjecen til brug i ruspjecen I denne pjece er en række artikler og diverse studieforhold, som dels fungerer som information for tutorerne, men som du og dine medtutorer også kan sætte direkte ind i jeres rusmateriale eller tilpasse til jeres egen form. På den måde kan I slippe for selv at producere tekster om følgende forhold: Studiestrukturen på humaniora Vejledningstilbud på humaniora Studieaktivitetskrav Udlandsophold At blive mentor for en udenlandsk studerende Universitetsloven I kan desuden finde artiklerne i elektronisk form på www. hum.ku.dk/tutor Institutvejledningens træffetider og kontaktdata nogle studiestartere har behov for studievejledning allerede før studiestart. Er jeres institutvejledning sommerferie-lukket, så henvis til Studie- og Karrierevejledningen Humaniora. Frist: Den første uge af august. Her modtager Studiestartkontoret lister på studerende, der har fået en studieplads på uddannelser på humaniora, som du og dine medtutorer selv skal sende jeres materiale ud til. Tryk af materiale I skal selv sørge for at få ruspjecen trykt eller kopieret. Husk at tjekke trykkerimuligheder før sommerferien. Af trykkemuligheder på universitetet kan nævnes Kopi-Service, Forenede Studenterråds Tryk 16 og Det Samfundsvidenskabelige Reprocenter. 27

30 Formidling i introdagene og på hytteturen Introdagene Introdagene er de dage, hvor du og dine medstuderende byder de nye studerende velkomne til jeres uddannelse og institut. Introdagene ligger som oftest inden immatrikulationen (anden hverdag i september, i år onsdag d. 2. september 2009). Med uddannelserne samlet på seks store institutter, skal I overveje, om I med fordel kan slå nogle arrangementer sammen med jeres medtutorer på instituttet på tværs af uddannelserne. I kan også tale med jeres studieleder og institutvejledningen om mulighederne for dette. Husk at nogle af præsentationerne skal afholdes af andre (f.eks instituvejledningen), men det er jer, der skal sørge for at arrangere det. Se evt. punkt 5 i tutorpjecen om opgavefordeling og samarbejdspartnere. Introdagene bruges til præsentation af følgende: Uddannelsen/instituttet studieordning, studiestruktur, kompetencebeskrivelser og erhvervsmuligheder Studieformerne på uddannelsen: holdundervisning/ forelæsninger, læsegrupper mm. Introduktion til punkt.ku.dk, Absalon.ku.dk og lektionskataloget på Tutorerne og deres funktion Institutvejledningen Introduktion studiemiljøet de faglige og sociale fora på uddannelsen/instituttet/fakultetet f.eks. fagråd, festudvalg, caféudvalg, diskussionsklubber mm. Uddeling af studieordninger Og meget mere af den sociale slags Husk at: Lave et fleksibelt program, hvor I varierer mellem de indholdstunge oplæg (f.eks. gennemgang af studieordningen, universitetsloven mm.) og de mere lette oplæg (f.eks. præsentation af tutorerne, navneleg, rundvisning på instituttet mm.). Der skal også være plads til pauser og evt. forskydninger i programmet. Reservere lokaler i god tid de kan godt være optaget i august, selvom der endnu ikke er undervisning. I skal kontakte den lokaleansvarlige på instituttet. Have orden i jeres aftaler med f.eks. studieledere, sekretærer mm. Få gerne aftalerne bekræftet pr. , så I har dem på skrift. Og husk at minde om jeres aftaler en uge eller to før selve arrangementet. Orientere administrationen og underviserne på uddannelsen/instituttet om tid og sted for introdage og efterfølgende hyttetur. Sekretærerne kan med fordel have et program liggende, så de kan svare på eventuelle spørgsmål fra nye studerende. Orientere Studiestartkontoret om det samme. Balancere mellem det seriøse og det sjove. Det gælder om at få alle de nye studerende til at føle sig velkomne, hvorfor grænseoverskridende aktiviteter og alkohol ikke bør være en del af introdagene. 28

31 Husk at: Sikre jer en hytte til sensommer eller efterår 2009 Undersøge betingelserne for lejen af hytten betaling, forsikringsforhold, rengøring, afrejsetidspunkt mm. Undersøge hyttens placering og faciliteter, før I står med en årgang af nye studerende, så der ikke venter ubehageligt overraskelser. Skal I selv medbringe service, viskestykker, toiletpapir mm.? Hytteturen Hytteturen eller rusturen varer ofte to-tre dage. Forhåbentlig har sidste års tutorer booket en hytte til jer i år. Hvis ikke skal I starte med at reservere en hytte, for der er rift om dem i august måned i hele landet. Er I tutorer ved meget små uddannelser, kan I overveje, om I eventuelt kan tage på hyttetur med nye studerende på andre små uddannelser på samme institut. Undersøge transport til hytten skal I leje en bus eller med det offentlige? Lave et overslag på udgifterne, så I kan melde ud til de nye studerende, hvad det vil koste dem at deltage i hytteturen Planlægge indkøb og madlavning måske I kan få en lokal købmand til at levere mad og drikkevarer? Planlægge faglige og sociale indslag på hytteturen, så det bliver en hyttetur for de nye studerende og ikke for tutorerne. Holde styr på økonomien gem kvitteringer mm. og lav et endeligt regnskab Gemme indkøbslister mv. til næste års tutorer Bestille hytte til næste års tutorer til studiestarten 2010 I er altid velkomne til at kontakte Studiestartkontoret på [email protected] 29

32 8Kalender for tutoropgaver Ansættelse som tutor per 1. april 2009 Deltagelse i Tutorseminaret del 1, 28. april 2008 kl Primo: Bestille tutor T-shirts. Mere info per tutorpost. Medio: Meddele Studiestartkontoret dato, sted mv. for jeres hyttetur og gerne også for jeres introdage på [email protected] Planlægning af introdage for fagets nye studerende i samarbejde med kontaktpersonen på instituttet bl.a. velkomst i dagene før immatrikulationen Lave et velkomstbrev til fagets nye studerende, der sendes ud sammen med tilbud om optagelse 30. juli Fredag d. 19. juni 2009: Deadline for indsendelse af materiale, der skal med i 30. juli-brevet. Planlægning af evt. hyttetur i samarbejde med kontaktpersonen på instituttet Tilmelding til tutorseminarets anden del, onsdag d. 5. eller mandag d. 19. august 2009, begge dage kl Tutorseminaret er obligatorisk, og alle tutorer skal derfor deltage. I skal tilmelde jer den af de to datoer, der ligger før jeres første møde med de nye studerende. Mere info per tutorpost. Detailplanlægning af hyttetur Ultimo: Orientere administrationen og underviserne på uddannelsen/instituttet om hyttetur, introdage, rusmateriale mm. Aftale med diverse ansatte på instituttet, hvordan og hvornår de skal deltage i introforløbet studieledere, undervisere, AC-vejledere og studievejledere, det administrative personale m.fl. 30

33 Primo: Afhente tutor T-shirts samt diverse informationsmateriale til de nye studerende hos Studiestartkontoret Primo: Brev med invitation til og program for hyttetur og introdage samt ruspjecer, der skal sendes til de studerende, der har takket ja til deres tilbud om optagelse. Deltagelse i Tutorseminarets del 2, onsdag d. 5. eller onsdag d. 19. august 2009, begge dage kl Læs om tilmelding under Maj. Afholdelse af evt. hyttetur (de fleste uddannelser er af sted i august, nogle tager dog først af sted efter semesterstart eller i efterårsferien) Holde styr på økonomien og administration Onsdag d. 2. september: Immatrikulation for alle nye studerende på KU Introduktion til de faglige og sociale fora på faget/ instituttet/fakultetet f.eks. fagråd, festudvalg, caféudvalg, diskussionsklubber mm. Introduktion til punkt.ku, Absalon og lektionskatalog på Informere om øvrige arrangementer i forbindelse med studiestart SU, Informationssøgning, studiestruktur og studieteknik mm. Ultimo: Hjælpe institutvejledningen med at afholde informationsmøder om eksamenstilmelding efterår 2009 (herunder eksamenstilmelding via punkt.ku) Medio: Studenterrådet afholder deres velkomstarrangement på KUA. NB! Der skal være mindst én tutor fra uddannelsen repræsenteret. For mange er dette den første dag, de møder jer. Bestille hytte til næste års tutorer Evt. arrangere en julefrokost for alle nye studerende på hele instituttet på tværs af tutorgrupperne Ultimo: Afholdelse af faglige introdage (op til immatrikulationen) 31

34 Evt. arrangere et semesterstartarrangement for at byde de nye studerende velkommen tilbage efter juleferie og første omgang eksaminer Ultimo: Evt. deltage i Åbent hus på uddannelsen/instituttet Ultimo: Hjælpe institutvejledningen med at afholde informationsmøder om eksamenstilmelding forår 2010 (herunder eksamenstilmelding via punkt.ku) Primo: Evt. deltage i Åbent hus på uddannelsen/ instituttet 32

35 33

36 34 De følgende artikler fungerer både som information til tutorer og de nye studerende. I kan med fordel klippe direkte ind i jeres rusmateriale til fagets nye studerende. I kan finde artiklerne i elektronisk form på

37 35

38 I Studiestrukturen på Det Humanistiske Fakultet Af Studie og Karrierevejledningen Humaniora Humaniora? Humaniora er fællesbetegnelsen for de humanistiske videnskaber. Ordet humaniora kommer fra det latinske humanus, som betyder menneskelig. Det er mennesket som er et tænkende, følende, skabende og kommunikerende væsen, der er i centrum på de humanistiske fag. De humanistiske videnskaber beskæftiger sig med den menneskelige identitet, menneskers sprog og udtryksformer, deres forskelligartede tænkemåde, kulturer og historier. Bachelor Du er netop blevet optaget på en bacheloruddannelse, der som udgangspunkt er normeret til tre år. På visse fag skal du supplere din bacheloruddannelse med sprogundervisning (propædeutik) i op til et år. På dit tredje studieår skal du læse tilvalg, som er kurser på et andet fag end dit centralfag. Det giver dig mulighed for at skabe din helt egen faglige profil. Kandidat Når du har afsluttet bacheloruddannelsen, har du mulighed for at blive optaget på en kandidatuddannelse, som tager yderligere to år og afsluttes med et speciale. Her har du mulighed for at læse kandidattilvalg (tilvalg som dem på bacheloruddannelsen) så du kan specialisere dig indenfor de fagområder, der særligt optager dig. I løbet af såvel bachelor- som kandidatudannelsen er der ligeldes mulighed for at tage i praktik, læse i udlandet eller på et af de andre universiteter i Danmark. Efter at have afsluttet kandidatuddannelsen, dvs. fem års studier i alt, bliver du cand.mag. i dit centralfag. 36

39 Studiestrukturen på bacheloruddannelsen I det følgende vil strukturen for disse fem års studier blive gennemgået vha. to modeller, hvor du kan se, hvordan dit nye studie er opbygget: Figur 1: Bacheloruddannelsen (skal læses nedefra) Centralfag Bachelortilvalg Centralfag Centralfag Centralfag Bachelortilvalg 3. år 2. år 1. år Hver række svarer til et semester, og der går to semestre på et studieår. De første to år læser du således kun på dit centralfag. Det tredje år skriver du dit bachelorprojekt og læser bachelortilvalg. Bachelortilvalg er undervisning og eksamener, du skal tage uden for dit eget centralfag. Tilvalget kan være gymnasierettet, hvis du gerne vil have mulighed for at undervise i gymnasieskolen. Du kan også vælge at tage dit tilvalg på flere forskellige fag, på andre fakulteter, universiteter, eller i udlandet. Tilvalg er noget du kommer til at høre meget mere om på dit andet studieår, men det er en god ide, at du allerede nu begynder at overveje, hvad du har lyst til og brug for. Du er altid velkommen til at kontakte en studievejleder, hvis du har spørgsmål til dine muligheder i forbindelse med bachelortilvalg. Centralfag 37

40 Studiestrukturen på kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen er en toårig overbygning, som du kan søge ind på, efter du har afsluttet din bacheloruddannelse. Der er kandidatuddannelser i forlængelse af dit centralfag nogle med særlige profileringsmuligheder, enten mod det private erhvervsliv, eller mod undervisningsstillinger, andre med fokus på centralfaget. Derudover er der en række tværfaglige kandidatuddannelser som du også har mulighed for at søge ind på. De mange forskellige kandidatuddannelser har hver deres individuelle opbygning, og det vil være for omfattende at skematisere dem alle her. I stedet vises den grundramme, som alle kandidatuddannelser er opbygget over: Figur 2: Kandidatuddannelsens grundform (skal læses nedefra) Kandidattilvalget kan være en udbygning af bachelortilvalget, men kan også være noget helt andet, og noget der kan skærpe en særlig faglig profil. Også her kan du læse på andre fag, andre fakulteter eller universiteter eller i udlandet. Hvis du gerne vil have mulighed for at undervise i gymnasiet, kræver det, at du vælger et gymnasierettet kandidattilvalg (dvs. et fag der undervisningsfag i gymnasieskolen), der ligger i forlængelse af dit bachelortilvalg. Hvis dit centralfag f.eks. er Historie, og du ud over Historie gerne vil have undervisningskompetence i Religion, så skal du have tilvalg i Religion i forbindelse med både bachelor- og kandidatuddannelsen. Speciale Centralfag / Tilvalg Centralfag / Tilvalg Centralfag / Tilvalg 2. år 1. år Årsværk måles i ECTS-point På universitetet opererer man med begrebet ECTS, som står for European Credit Transfer System. Dette bruges til at vægte eksamener og definere arbejdsomfanget for en fuldtidsstuderende. Et års fuldtidsstudier udgør 60 ECTSpoint. Din Bacheloruddannelse udgør dermed i alt 180 ECTS-point, hvoraf 135 ECTS-point på dit centralfag, og 45 ECTS-point på bachelortilvalg. Igen kan der dog være afvigelser fra dette, hvis der indgår propædeutik i forbindelse med bacheloruddannelsen. Din kandidatuddannelse udgør i alt 120 ECTS-point 38

41 Kompetencer og beskæftigelse Med en humanistisk uddannelse får du både en specialviden indenfor dit fag og en lang række metodiske kompetencer. Du kan opnå kompetencer inden for projektledelse, konceptudvikling, research, formidling, kulturforståelse, sprog og meget mere. Du lærer at identificere et problemfelt og at analysere, sammenfatte og formidle din konklusion. Du lærer at forholde dig kritisk til dit stof ved hjælp af teoretiske og metodiske tilgange. I dag finder ca. halvdelen af de færdiguddannede humanister beskæftigelse i det offentlige inden for områder som bl.a. undervisning og administration. Den anden halvdel bliver ansat i det private erhvervsliv. Som humanist kan du f. eks. løse kommunikations-, kultur- og koordineringsopgaver, eller du kan udvikle nye produkter og lave behovsanalyser. 39

42 IIVejledningstilbud ved Det Humanistiske Fakultet Af Studie- og Karrierevejledningen Humaniora Som studerende kan du få brug for assistance i forskellige sammenhænge. Det vil som oftest være faglige spørgsmål, du skal have styr på, men måske også mere personlige forhold, som du får brug for at drøfte i relation til dine studier. Her finder du en oversigt over de forskellige vejledningstilbud, der findes for studerende på Det Humanistiske Fakultet. Lokalerne ligger på Københavns Universitet Amager (KUA), Njalsgade 80, 2300 København S, medmindre andet er anført. Studie- og Karrierevejledningen Humaniora Studie- og Karrierevejledningen Humaniora er en central vejledningsenhed ved fakultetet, der primært vejleder i områder, der ikke er direkte knyttet til dit fag. Det kan dreje sig om dit studieforløb generelt, dine tilvalgsmuligheder, de tværfaglige kandidatuddannelser, eksamensregler og eksamensklager, meritoverførsler fra anden uddannelse eller fra udlandet, studietvivl og kompetenceafklaring. Hvis du har problemer med dit fag, kan det desuden være rart at tale med en studievejleder, der ikke læser det samme som dig selv. Den mulighed har du også i Studie- og Karrierevejledningen Humaniora. Alle vejledere har tavshedspligt. Studie- og Karrierevejledningen Humaniora har en hjemmeside med en masse vigtige oplysninger om generelle regler for ansøgningsfrister, eksamen, orlov, udlandsophold, praktik og desuden oplysninger om diverse arrangementer fakultetet afholder for de studerende. Kontaktoplysninger: Lokale: KUA, lok Tlf [email protected] 40

43 Instituttets studievejledning Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab De enkelte institutter har hver en vejledning, hvor du kan tale med studenterstudievejledere, der selv er studerende ved instituttet. Her vejledes blandt andet i den faglige studieplanlægning, og institutvejledningen har et godt overblik over uddannelsernes studieordninger. Hvis du som studerende er i tvivl om indholdet af din studieordning, er vejledningen på instituttet det rigtige sted at gå hen. Du kan også kontakte studievejledningen på instituttet, hvis du vil høre mere om din faglige profil i uddannelsen i forhold til fremtidige jobmuligheder. Det gælder også, hvis du har problemer med studierne generelt eller har svært ved livet som studerende. Studievejledningens ansatte har tavshedspligt. Lokale: KUA, Tlf [email protected] Institut for Kunst og Kultur Lokale: KUA, Bygning sal (Musikvidenskab: lokale 124, Klerkegade 2) De enkelte institutter har en eller flere internationale vejledere tilknyttet. Hvis du ønsker at læse noget af din uddannelse i udlandet, kan du kontakte instituttet for at høre om, hvordan det bedst kan lade sig gøre. Både institutter og fag har udvekslingsaftaler, som du kan søge. De enkelte institutters studievejledninger kan findes via fagenes hjemmesider. Saxo-instituttet Lokale: KUA, / Kontaktoplysninger: Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Lokale: KUA, Tlf [email protected] Institut for Medier, erkendelse og formidling Lokale: KUA, Tlf

44 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Lokale: Snorresgade 17-19, 3. sal, lokale 363 (Religionsvidenskab og Indianske sprog og kulturer: Artillerivej 86, lokale 0.16) Tlf (Religionsvidenskab og Indianske sprog og kulturer: ) Akademisk Skrivecenter Akademisk skrivecenter afholder forskellige kurser for fakultetets studerende. Hvis du har svært ved at gå til eksamen eller har brug for hjælp til at skrive en opgave, har du muligheden for at tilmelde dig et kursus. Du kan finde gule opslag hængende forskellige steder på KUA, og du kan læse mere på Akademisk Skrivecenters hjemmeside. Kontaktoplysninger: Lokale: KUA Tlf Det Internationale Kontor Ligesom institutterne og fagene har udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter, har Københavns Universitet også udvekslingsaftaler, som alle universitetets studerende kan søge. Disse aftaler varetages af Det Internationale Kontor, som også har samlet en masse information om studieophold i udlandet. I deres bibliotek kan du f. eks. finde lektionskataloger fra de universiteter, som Københavns Universitet har indgået samarbejdsaftaler med, rapporter fra andre studerende, der har været i udlandet mm. Du kan selvfølgelig også få personlig vejledning i udlandsophold. Du kan med fordel begynde på Det Internationale Kontors hjemmeside, hvis du ønsker at læse en del af din uddannelse i udlandet. Kontaktoplysninger: Fiolstræde 24 Tlf [email protected]

45 Studenterrådgivningen Studenterrådgivningen kan hjælpe studerende, der af forskellige årsager er kørt fast i studiet. Det kan f.eks. være, at du har brug for hjælp i forbindelse med eksamen eller speciale, problemer med familie eller økonomi, angst, tristhed, ensomhed, kriser, stress, manglende motivation eller andre forhold. Både psykologer, socialrådgivere og psykiatere er ansat i Studenterrådgivningen, og de har alle tavshedspligt. Kontaktoplysninger: Lokale: KUA ved trappe 19, 2.sal Tlf [email protected] SU-kontoret Københavns Universitet har et centralt SU-kontor, hvor alle studerende på universitetet kan få vejledning om SU. Alle spørgsmål vedrørende SU samt ansøgninger vedrørende SU skal stiles til kontoret i Fiolstræde 22. SU-kontoret repræsenterer dit uddannelsessted for SU-styrelsen. Kontaktoplysninger: Fiolstræde 22, 2. sal Tlf [email protected] Du kan også finde SU s selvbetjeningssystem på Studieafdelingen Humaniora Studieafdelingen Humaniora er en del af Det Humanistiske Fakultets administration. I ekspeditionsskranken kan du få pinkode til punkt.ku, stemplede og underskrevne eksamensudskrifter, søge orlov eller på anden måde ændre dine indskrivningsforhold. Kontaktoplysninger: Lokale: KUA ved trappe Tlf [email protected] Studenterpræsten Det Humanistiske Fakultet har også tilknyttet en studenterpræst. Birgitte Kvist Poulsen er ansat i af folkekirken og står til rådighed for personlige samtaler. Man behøver ikke have en kristen overbevisning eller komme med trosmæssige anliggender for at bruge studenterpræsten. Alle studerende, der har brug for en samtale, er velkomne. Studenterpræsten har tavshedspligt. Kontaktoplysninger: Lokale: KUA / Tlf / [email protected] 43

46 på Humaniora IIiStudieaktivitet Af Studiechef Annette Moe, Det Humanistiske Fakultet Studieaktivitet, hvad er det? Når du starter på universitetet, er der et krav om, at du skal være studieaktiv. Når vi siger studieaktivitet, mener vi, at du skal tilmelde dig og deltage i eksamener. Nogle prøver kan du bestå ved aktiv undervisningsdeltagelse, dvs. at du skal møde op til undervisningen for at bestå en prøve. Hvis det er en mulighed, vil den fremgå af studieordningen for din uddannelse. Du kan også læse mere om eksamen og førsteårsprøve på hum.ku.dk/studievejledning/studiestart2009 Studieaktivitetskravet Det er ikke det samme som førsteårsprøvekravet. Humanioras studieaktivitetskrav betyder at du inden for to år eller fire semestre skal bestå 30 ECTS for at beholde din indskrivning på universitetet. Du kan læse meget mere om studieaktivitetskravet på denne side: www. studieportal.hum.ku.dk/regler/studieaktivitet Hvornår skal du afslutte din uddannelse? Førsteårsprøvekravet ECTS (European Credit Transfer Accumulation System) er udviklet i EU til at beskrive, hvor mange arbejdstimer der skal til for at gennemføre et fag eller en uddannelse. ECTS gør det f.eks. nemmere at studere i udlandet og få det meritoverført til din danske uddannelse. 60 ECTS svarer til et fuldt studieår, men på Humaniora har vi valgt at sige, at du skal tilmelde dig og deltage i prøver svarende til mindst 45 ECTS-point senest efter 2. semester, og du skal have bestået mindst 45 ECTS senest efter 4. semester. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS i alt, og den skal du have bestået senest 5 år efter, at du er startet. Det vil sige, selvom du kan bestå førsteårsprøvekravet ved at bestå 45 ETCS på to år, så vil du efter fem år med det tempo kun have bestået 112,5 ETCS af de 180, som en bacheloruddannelse udgøres af. Det kan derfor være en god ide at kontakte en studievejleder, hvis du kommer bagud i dit studie. Studievejledningen vil kunne hjælpe dig med at lægge en studieplan for, hvordan du så når at gennemføre resten af uddannelsen på normeret tid. Studieaktivitetskravet er imidlertid mindre stramt end denne femårsramme, så det er vigtigt at holde de forskellige regler adskilt. Studievejledningen kan hjælpe, hvis du bliver i tvivl. 44

47 Andre aktivitetsregler Statens Uddannelsesstøtte (SU) har en regel om, at førsteårsstuderende skal være tilmeldt eksamen efter 2. semester, dvs. sommereksamen, for at bevare retten til SU. SU kigger ikke på, om du rent faktisk har deltaget i eksamener ved vintereksamen efter 1. semester, fordi SUreglen er, at førsteårsstuderende skal være tilmeldt prøver 7 måneder efter studiestart. SU er desuden bygget sådan op, at du kan få SU til den normerede studietid plus 1 år. Det betyder, at du godt kan være 5 år om at gennemføre din bacheloruddannelse, men at du måske ikke kan få SU til det sidste år. Hvis du har spørgsmål om SU, kan du læse mere på eller henvende dig til SU-kontoret som ligger på Fiolstræde 22 på Københavns Universitet. Udsættelse af førsteårsprøvekravet Hvis der er en særlig grund til, at du ikke har kunnet opfylde førsteårsprøvekravet, kan du søge om dispensation fra kravet. Dispensation vil blive givet, hvis det er usædvanlige omstændigheder, der konkret har forhindret dig i at deltage i eksamener, f.eks. alvorlig sygdom hos dig eller i din nærmeste familie, dødsfald i nærmeste familie eller andre lignende forhold. Erhvervsarbejde, økonomi og boligforhold er yderst sjældent så usædvanlige forhold, at de kan begrunde en dispensation. Hvis du vil søge dispensation, skal du sende en ansøgning til dit Studienævn sammen med dokumentation for de forhold, der har forhindret dig i at deltage i eksamenerne. Hvad sker der, hvis du ikke er studieaktiv? Du skal have bestået eksamener svarende til mindst 45 ECTS efter senest 4. semester. Hvis du ikke har det, mister du din studieplads og er nødt til at søge ind igen gennem den koordinerede tilmelding. Du skal være opmærksom på, at der så gælder særlige regler om optagelse. Du er derfor ikke sikker på at blive optaget på samme uddannelse igen, hvis du én gang er blevet udmeldt på grund af manglende studieaktivitet. Vil du vide mere? Du kan læse mere om eksamenstilmelding, førsteårsprøven mm. på Studie- og Karrierevejledningen Humanioras hjemmeside: under Studieinformation. 45

48 på studieophold i udlandet IVTag Af Studie- og Karrierevejledningen Humaniora Hvorfor tænke på udlandsophold, når jeg lige er startet på Humaniora? Til lykke med din nye studieplads! Med al respekt for at du næppe kan tænke på andet end studiestart, vil vi her kort præsentere dig for muligheden for at læse i udlandet som en del af dine studier ved Det Humanistiske Fakultet. Det kan tage en del tid at planlægge sådan et ophold, men det er det hele værd. Et udlandsophold er en enestående chance for at få et indblik i en anden kultur, blive en del af hverdagslivet i et andet land og forbedre dine sproglige kompetencer. Et ophold på et universitet, i en virksomhed eller i en organisation i udlandet er desuden en rigtig god erfaring at have med i bagagen, når du er færdig med at studere og skal til at søge job. En faglig og personlig udfordring Et studieophold i udlandet vil ikke kun komme dig til gode, når du har færdiggjort dine studier. Undervejs i dine studier vil et studieophold i et andet land med en anderledes akademisk kultur forskellig fra den du kender hjemmefra, tvinge dig til at se nye perspektiver i din uddannelse og din studiemæssige baggrund. Du lærer at se med nye øjne på den danske universitetstradition, og du bliver i stand til at tage kritisk stilling til forhold, som du måske ikke tidligere har reflekteret over. Ud over de faglige input vil du på et udlandsophold få indgående kendskab til kulturelle og politiske forhold i det pågældende land. For sprogstuderende er gevinsten åbenlys, da kendskabet til sprog og kultur naturligvis øges, når man opholder sig i landet, men den brede orientering og almene forståelse er en meget vigtig del af enhver humanistisk uddannelse. At tage på studieophold i udlandet styrker yderligere en række kvalifikationer på det personlige plan. Du lærer at navigere i et system af regler og kulturelle koder, der er anderledes end dem, du er vant til, og du bliver ofte tvunget til at lægge de danske vaner på hylden. Den selvstændighed og omstillingsparathed, som du udvikler, er en værdifuld kvalifikation at besidde, både i uddannelsesog jobmæssige sammenhænge såvel som i en generel personlig udvikling. 46

49 Hvornår kan jeg komme af sted? At komme af sted på udvekslingsophold betyder, at du får mulighed for at læse ved et udenlandsk universitet i et eller to semestre. De fleste studerende på Københavns Universitet rejser ud på deres 3., 4. eller 5. år. Som sagt tager det tid at planlægge et udlandsophold, hvorfor du skal overveje destinationen og det praktiske i tide. Du kan tale med dit fags internationale studievejleder og/ eller Erasmus-kontaktperson om den rette indplacering af et udlandsophold i studieforløbet eller med medstuderende, der allerede har været på studieophold i udlandet. Du kan læse mere om de mange forskellige muligheder for at tage på studieophold og praktikophold i udlandet her: og

50 VBliv mentor for udvekslingsstuderende fra hele verden Af Studie- og Karrierevejledningen Humaniora. Har du lyst til at blive en del af et internationalt fællesskab og hjælpe udvekslingsstuderende med at få et godt ophold i Danmark? Så bliv mentor! Hvad er en mentor? En mentor er en frivillig dansk studerende, som hjælper internationale studerende under deres studieophold i Danmark. Hvert år kommer der et stort antal udvekslingsstuderende fra hele verden til Københavns Universitet - omkring 100 af disse studerende vælger at læse ved Det Humanistiske Fakultet. De fleste har brugt lang tid og mange ressourcer på at forberede deres ophold, og de har derfor store forventninger til både det faglige og sociale miljø omkring universitet. Formålet med mentorprogrammet Formålet med mentornetværkene er at bidrage til, at de internationale studerende ved fakultetet bliver en naturlig del af studielivet både fagligt og socialt. Som udenlandsk studerende kan man nemt få fornemmelsen af at stå alene med en masse spørgsmål og småproblemer, der i virkeligheden hurtigt kan løses af en medstuderende. Samtidig kan man føle, at man står udenfor fællesskabet på og uden for universitetet. Det er derfor afgørende for en god studiestart, at den internationale studerende har en kontaktperson på studiet, der har lyst til at sætte lidt tid af til at hjælpe med de nye udfordringer. 48

51 Mentorernes opgaver Det kræver hverken meget arbejde eller et kæmpe overskud at være mentor for en udvekslingsstuderende. Som mentor får du mulighed for at møde en bred skare af studerende fra andre lande. Du bliver inviteret til og har selv mulighed for at arrangere og planlægge forskellige sociale arrangementer, og både på institut-, fakultets- og universitetsplan er der særskilte arrangementer kun for mentorer, hvor I kan mødes og udveksle erfaringer. Via mentorordningen kan man opbygge sig et socialt netværk, der strækker sig ud over landets grænser og på sigt måske benytte sine bekendtskaber i forbindelse med studieforløbet. Hvem ved - måske vil du selv studere i udlandet en dag? Og så pynter mentorerfaringen godt på CV et! Vi har brug for studerende, som synes, at det er interessant at møde internationale studerende og kan til gengæld tilbyde et pulserende internationalt miljø, som spreder sig på tværs af studieretninger og årgange. Læs mere på og mentorordning/bliv_mentor 49

52 opbygning VIUniversitetets Af Studie- og Karrierevejledningen Humaniora Du er optaget på et fag blandt mange på et institut, som igen har sin plads i universitetets store hierarkiske system. Du kan her læse om universitetets opbygning og ledelsesstruktur, og om hvordan du som studerende har mulighed for direkte indflydelse på dit studium. Figuren nedenfor viser, hvordan Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) er universitetets øverste ledelse i forhold til Københavns Universitets bestyrelse og rektor. Rektor og bestyrelsen er så igen ledelse for fakulteterne og deres institutter og studienævn. På figuren er det naturligvis Det Humanistiske Fakultets ledelse, du ser. 50

53 Helge Sander Fig. 1. Universitetets opbygning Danske Studerendes Fællesråd VTU Bestyrelsen Studenterrådet Rektor Prorektor Humrådet Akademisk råd Dekan Prodekaner Fagråd/Fælles fagråd Rådgivende organ Institutleder Fagråd/Fælles fagråd Studienævn & Studieleder 51

54 Bestyrelsen og rektor I følge den gældende Universitetslov af 2003 skal universitetet ledes af en bestyrelse, hvor flertallet af medlemmerne skal komme uden for universitetet. Bestyrelsen ved Københavns Universitet består af 9 medlemmer ude fra. Derudover er 7 medlemmer ansat på universitetet, enten som videnskabeligt personale (VIP) eller i teknisk administrative stillinger (TAP), mens de sidste 4 er studerende ved universitetet. Bestyrelsens opgave er at fastlægge retningslinier for universitetets organisation, økonomi, virksomhed og langsigtede udvikling. Bestyrelsen har ansat Ralf Hemmingsen, der er rektor og dermed daglig og øverste leder af universitetet. Rektor har ansat Lykke Friis som prorektor med særlig fokus på uddannelsesområdet. Du kan læse mere om universitetets bestyrelse her: www. bestyrelse.ku.dk og rektoratet her: Det Humanistiske Fakultets ledelse Rektor ansætter dekaner til at lede fakulteterne. Dekaner skal være anerkendte forskere og have erfaring fra undervisning og administration. Dekan Kirsten Refsing er overordnet ansvarlig for kvaliteten af forskning og uddannelse på Det Humanistiske Fakultet. Herudover består ledelsen af prodekan for uddannelse, Hanne Løngreen, og prodekan for forskning, Mette Thunø, samt fakultetsdirektør, Kim Brinckmann, der er ansvarlig for administration, personale og bygninger. Du kan læse mere om ledelsen på Institutleder og studienævn Institutlederne varetager den daglige ledelse på institutterne og er ansat af dekanen. Institutlederne har bl.a. ansvar for at sikre kvalitet og sammenhæng i instituttets undervisning og forskning. Sammen med studienævnet og studielederen skal institutlederen sørge for, at der bliver fulgt op på de studerendes evaluering af uddannelse og undervisning. Der er i alt seks institutter på Det Humanistiske Fakultet, som rummer fakultetets mange bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. Hvert institut har et studienævn, som består af lige mange repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende. Studienævnet udarbejder udkast til studieordninger, godkender planlægning af undervisning og eksamen og behandler sager om dispensation og merit. Det er f.eks. studienævnet, der skal forhåndsgodkende kurser, du vil tage i udlandet eller på et andet fakultet eller universitet, og studienævnet kan også give dispensation med hensyn til eksamensformer og pensum. Det er i studienævnet, at du som studerende kan få indflydelse på uddannelse, undervisning, eksamen, studiemiljø og meget mere. Du kan læse om de enkelte institutter her: 52

55 Hvor kommer reglerne fra? Reformer på uddannelsesområdet starter i Folketinget, som ligger over VTU på illustrationen oven for. I 2003 vedtog Folketinget den seneste universitetslov, hvilken der har været et par ændringer til siden. Med udgangspunkt og hjemmel i universitetsloven, udformede og vedtog VTU uddannelsesbekendtgørelsen i Uddannelsesbekendtgørelsen fastlægger grundrammen for universitetsuddannelsers studiestruktur og for, hvad en studieordning som minimum skal indeholde. Studieordningerne Det fag, du er optaget på, har en studieordning fra Studieordningen definerer fagets målsætning og opbyggelsen af uddannelsen. Den definerer i detaljer, hvilke fag der indgår i din uddannelse, pensumkrav, eksamensformer, og hvilke kompetencer du opnår efter hver afsluttet prøve. Det er derfor meget vigtigt, at du kender indholdet af din studieordning og taler med din studievejleder på faget, hvis der er noget, du er i tvivl om. Hver eneste bacheloruddannelse, tilvalgsstudium og kandidatuddannelse har sin egen studieordning. Det er studienævnet, der udarbejder udkast til studieordningerne, som i sidste ende godkendes af dekanen. Studenterindflydelse via fagrådet og studienævnet På dit eget fag vil der være mange ting, som du kan få indflydelse på. Uanset om det handler om ændring af studieordninger, oprettelse af studielæsepladser, planlægning af et fagligt arrangement eller noget helt fjerde, så er fagrådet eller studienævnet et godt sted at starte din studenterpolitiske indflydelse. Fagrådet er et organ for alle studerende på dit fag, og alle har adgang til fagrådsmøderne. De ting, som I tager op på fagrådet, bliver viderebragt på møder i fagudvalg og studienævn. Det er også i fagrådet, at du kan høre om, hvordan du kan stemme på kandidaterne til de politiske organer som Studienævn, Humrådet og Akademisk Råd, eller hvordan du selv stiller op. Du kan læse mere om de forskellige råd, nævn og udvalg på universitetet her: asp?id=raad&fra=ledelse Hvis du er blevet inspireret til at få vide mere, så bed din tutor eller studievejleder på faget om yderligere information. 53

56 56

57

58