bips nyt Musikkens Hus, Aalborg Efterlevelse af bips tegningsstandarder Digital terrænmodellering 2 / D arbejdsmetode byggeri

Transkript

1 byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Musikkens Hus, Aalborg Efterlevelse af bips tegningsstandarder Digital terrænmodellering 3D arbejdsmetode bips nyt 2 / 2005 bips 2 /

2 Den mest omfattende handlingsplan nogensinde Den 17. marts sagde bips generalforsamling ja til den største handlingsplan nogensinde for foreningen. I runde tal er aktiviteten 3-doblet på de 2 år siden fusionen mellem de 3 stifterforeninger, så man må sige, den nye forening har fået sine udfordringer. Det er klart, at det digitale byggeri her halvandet år, før resultaterne skal træde i kraft tegner sig for sin store del af opgavebyrden, men også IT/CAD siden og beskrivelsesindsatsen er i betydelig vækst. Med Gunnar Friborgs indtræden som sekretariatsleder 20. april og med Gert Rønnow på plads som projektleder er sekretariatet godt rustet til at give sig i kast med de mange nye opgaver. Arbejdsmængden kan se stor ud, men vi har tidligere vist, at vi kan tage store udfordringer op og få produktive resultater ud af det, og der er ingen grund til, at vi ikke skulle gøre det igen. Set gennem bestyrelsens briller har det været imponerende at iagttage den ildhu, de faglige projektgrupper lægger for dagen og vel at mærke typisk med en stor egenfinansieringsandel eller med en i forhold til kerne- opgaverne stærkt reduceret timesats. Til de, som ikke var med på generalforsamlingen, vil jeg derfor her gentage foreningens tak for det engagement, som deltagerne i bips projekter har udvist, når der skulle skabes praktisk brugbare resultater. Det er med afsæt i det engagement, jeg tør forudsige, at vi også i 2005 kommer i mål med vores opgaver. Tak også til Sten Bonke for mange års bestyrelsesindsats i både BPS og bips. Og velkommen til Torben Dahl, som nu repræsenterer uddannelserne i bips bestyrelse. En særlig tak til den hidtidige leder af sekretariatet, Jens Martin Eiberg, som efter i en menneskealder at have lagt al sin sjæl og kræfter i BPS / bips nu er blevet seniorkonsulent på deltid for bips. God sommer til alle bips NYTs læsere Lars Coling Formand, bips Jens Martin Eiberg trapper ned og overlod fra 20. april 2005 roret til arkitekt Gunnar Friborg som leder af bips sekretariatet. Du kan træffe Gunnar på telefon bips 2 / 2005

3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 2 / 2005 Oplag: Ansvarshavende Lars Coling, formand bips Redaktion Fagligt stof: Svend Erik Jensen, bips IT/CAD-værktøjer Sekretariat for bips Gunnar Friborg Svend Erik Jensen René Olsen Helle Petersen Gert Rønnow Jens Martin Eiberg 4 Musikkens Hus, Aalborg 8 Tegningsstandarderne fra 2002 er de implementeret i dagens software? 11 Pionererfaringer med den ny digitale verden Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax [email protected] Layout Gitte Pedersen, Byggecentrum Tryk: Quickly Tryk A/S ISSN Midtersiderne er et nyhedsbrev om Det Digitale Byggeri, indrykket af Erhvervs- og Byggestyrelsen 17 Digital terrænmodellering i projekteringen 21 Møde med en pioner 24 3D arbejdsmetode 26 2 nye bips publikationer Beskrivelsesværktøj 27 Landskabsarbejder Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Bestyrelse Formand Lars Coling, Holm & Grut Arkitekter A/S Øvrige bestyrelse Bent Feddersen, RAMBØLL Peter Henningsen, MT Højgaard a/s Lars Ole Hansen, Statens forsknings- og uddannelsesbygninger Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ A/S Lone Wiggers, Arkitektfirmaet C.F. Møller Hans-Henrik Lang, NIRAS Jørn Kristoffersen, Ernst Nielsen og Co A/S Ib Reinholdt Pedersen, SAS FM Carsten Sletbjerg, Danogips A/S Torben Dahl, Kunstakademiets Arkitektskole bips 2 /

4 Musikkens Hus, Aalborg bips standard fra Wien, Frankfurt og Aalborg til New York Svend Erik Jensen interviewer Birger Nürnberg, Friis & Moltke A/S, Aalborg. I 2003 vandt tegnestuen Coop Himmelb(l)au den internationale arkitektkonkurrence med et meget visionært projekt til Musikkens Hus i Aalborg. Efterfølgende blev Friis og Moltkes Aalborg afdeling involveret i opgaven som Coop Himmelb(l)aus lokale samarbejdspartner. Coop Himmelb(l)au har fortsat den samlede projekteringsledelse og ansvaret for det arkitektoniske udtryk, ligesom de indtil nu har produceret størstedelen af tegningsmaterialet. Friis og Moltke varetager bl.a. de daglige lokale kontakter, udarbejder budgetter og bidrager til projekteringen med dele af tegningsmaterialet og især beskrivelserne. Samarbejdet fungerer i praksis som om der var tale om to afdelinger af samme virksomhed. Bygherrer 1. Fonden Musikkens Hus 2. Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (S-FoU) Arkitekter Coop Himmelb(l)au, Wien Friis & Moltke A/S Aalborg Ingeniører Rambøll (konstruktioner) Bollinger & Grohmann, Frankfurt (særlige konstruktioner) NIRAS (installationer og brand) Landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen Akustik Artec, New York COWI A/S Projektets omfang ca m 2 etageareal Udbud på udvidet projektforslag i storentrepriser: foråret 2005 Ibrugtagning planlagt til ultimo Anvendelse af bips tegningsstandarder og beskrivelsesværktøjer har været et bygherrekrav fra S-FoU. 4 bips 2 / 2005

5 Projektmæssig bearbejdning Mange ting har ændret sig i projektet siden arkitektkonkurrencen. Dele af projektet har markant ændret udtryk, der er undervejs kommet justerede programkrav, og projektet har været gennem en sparerunde. En anden bearbejdning har medført et mere gunstigt forhold mellem brutto og nettoarealer. Men der er også kommet ca m 2 mere etageareal til siden konkurrenceprojektet, der når dette læses er i udbud. På grund af afstanden mellem anlægsbudgettet og de første prisoverslag, har det været nødvendigt med en meget stram opfølgning på økonomien baseret på bygningsdelsoverslag, som Friis & Moltke har haft ansvaret for. Når licitationen er afgjort, skal de valgte udførende færdigprojektere byggeriet sammen med rådgiverne. Da byggeriet for 2/3 vedkommende er en opgave for staten, er det fristende at sammenligne med de fremtidige vilkår, som begynder at tegne sig med Det Digitale Byggeri og Bygherrekrav D model Coop Himmelb(l)au har udarbejdet konkurrenceprojektet som en avanceret 3D model i det i Danmark ret ukendte CAD program RHINO, som er nemt, intuitivt og fremragende til visualiseringsformål. Modellen har været anvendt til designstudier og visualisering, men derudover har Coop Himmelb(l)au også stillet 3D modellen til rådighedhed for de andre rådgivere. Samtidigt har Coop Himmelb(l)au kontinuerligt udviklet projektet ved hjælp af flere fysiske modeller, der danner grundlag for de endelige designvalg. Bollinger & Grohmann har udviklet og visualiseret de komplicerede shell-konstruktioner ved hjælp af avanceret 3D-teknologi ligeledes i RHINO. På samme måde er der arbejdet med 3D modeller i forbindelse med brand- og varmesimulering. Projektet er siden blevet tegnet i DWG format og overdraget til Friis og Moltke og de øvrige parter i 2D og uden anvendelse af nogen form for objekter og som følge deraf med et lavt genbrug af mængdedata. Det sidste strider mod ånden i DDB, iflg. hvilken modellen skal følge med og kunne benyttes fra part til part gennem byggesagen. Friis & Moltke har i forslagsfasen arbejdet i traditionel 2D, og døre og vinduer som blokke er absolut eneste tilløb til objekter. Arbejdsmetoden følger bips standard med brug af referencefiler både internt og eksternt mellem rådgiverne. (Referencefilteknik forstået som hver modelfil danner grundlag for mange tegningsfiler). Der er ikke nødvendigvis lighedstegn mellem 3D og objekter. De bedste visualiseringsprogrammer er ikke nødvendigvis særligt orienterede efter byggeobjekter. Og selv om man bruger udtrykket objektmodel i lidt generel betydning, skal man være klar over, at der kræves objektmodeller med vidt forskelligt indhold for at kunne genbruges i konstruktionsbrandsimulerings- eller varmesimuleringsprogrammer. > bips 2 /

6 Fortsat fra side 5 Mængdefortegnelser Friis & Moltke har beregnet mængder til brug for bygningsdelsoverslag, men fortegnelserne over disse bliver ikke som det er intentionen i Digitalt Udbud leveret med ud til de bydende, som derfor selv skal påtage sig opgaven med at gøre mængderne i projektet op. Rådgiverne har valgt det sådan, fordi det er gængs praksis, men i det øjeblik en anden praksis blev indført, og der var sammenhæng mellem ansvar og honorar, ville Friis & Molkte være parat til denne udfordring. I særdeleshed har der fra de udenlandske prækvalificerede bydende være forundring over, at der ikke fulgte mængdespecifikationer med udbudsprojektet, sådan som de er vant til. En af de bydende anmodede om seks ugers udsættelse af licitationen, da de åbenbart fandt det for usikkert selv at skulle beregne mængder. At flere uafhængigt af hinanden har skullet beregne mængder, kan med andre ord have indsnævret konkurrencen mellem de bydende. Projektweb Det var et bygherrekrav, at der skulle arbejdes på projektweb. Det har også været anvendt, men endnu mest til udveksling af filer, der er helt færdige. Da brug af web en var et krav, men ikke udmøntet i faste procedurer, er den hidtil ikke fuldt ud blevet udnyttet som et redskab til samarbejde, men mere til et sted, man oploadede alle sine tegninger ved faseafslutning, når de var frigivet til produktion. Undervejs har man i stedet mailet tegninger og dokumenter indbyrdes, men det indebærer en mindre sikker versionstyring. Det er slet ikke dynamisk nok, men miseren skyldes dels den undladelsessynd, at man ikke fik aftalt en struktureret procedure for tegningsudveksling, dels at parterne var meget tilbageholdende med at frigive ufærdige tegninger til de mange parter, der har adgang til webben. Erfaringer fra processen: Mere genbrug med objekter Der ville have været tid og penge at spare, vurderer Birger Nürnberg, hvis der havde været en dynamisk sammenhæng mellem 3D-modellen og 2D-tegningerne hele vejen gennem projektforløbet. Selv om det formentligt vil blive en hård fødsel, vil det på sigt blive et stærkt produktivitetsfremmende element, når bygherren begynder at stille krav om udvikling af en 3D bygningsmodel med standard objekter, som kan genbruges og løbende videredetaljeres af alle byggesagens parter. Man skal imidlertid gøre sig klart, at det stiller store krav til holdning og uddannelse blandt de projekterende, at der skal være gennemarbejdede procedureregler og klare aftaler, og det bør også bemærkes, at Cad-programmellet kun lige er brugbart, men bestemt ikke optimalt. Tidlige mængdedata på bordet I en tid med nye samarbejdsformer og kombination af høje intentioner og stramme budgetter er det meget vigtigt at få mængdedata på bordet så tidligt som muligt, så man har tidlige prisoverslag at arbejde med. Med stregbaserede tegninger bliver det alt for møjsommeligt, men af hensyn til en stram prisovervågning bliver det nærmest tvingende nødvendigt at arbejde med en bygningsmodel, som giver mulighed for simpel udlæsning efter hver projektkorrektion af de prisbærende mængder. Grafisk repræsentation En af vores satsninger med dette projekt har været at gøre op med hele det bjerg af papir, der medgår til tegningerne, og som for alle virker helt uoverskueligt. Traditionelt ville man vise typeoversigter til de bydende i 1:200, men for et projekt af kaliber som Musikkens Hus vil 200-delsplanerne hver fylde 1 m x 1½ m og samlet fyldt adskillige hyldemeter, som alle har vanskeligt ved at finde rundt i. Vi har i dette projekt gjort et meget vellykket tiltag med at bruge farveplots og dermed udnytte, at farveplot teknologien er blevet prisbillig. Ved at bruge farvesignaturer til at markere bygningsdelstyperne /-mængderne (fx 20 forskellige gulvbelægninger) har vi kunnet rumme typeoversigterne på 1:500 i et A3 format, hvorved de 10 hyldemeter er blevet reduceret til en A3 tegningsmappe, som er særdeles indbydende og overskuelig for os selv, for bygherren og for de udførende at finde rundt i. Det var overblik skabt via farvepaletten. Apropos mængdefortegnelser: Om vi markerer bygningsdelene med farver på tegningerne, eller vi definerer bygningsdelen som en mængde i ADT, gør næppe den store forskel i indsats. Der er en strategisk diskussion, om vi skal tage ansvar for mængder, men 6 bips 2 / 2005

7 teknisk set ville vi hurtigt kunne gøre os klar til det. Faktisk er såvel Coop Himmelb(l)au som Friis og Moltke i løbet af projektet begyndt at anvende ADT s faciliteter til at udlæse arealdata fra rumpolygonerne. bips lagstruktur bips lagstruktur var et bygherrekrav fra S-FoU, og det var, pointerer Birger Nürnberg særdeles kaos-forebyggende, for derved slap vi for spilde unyttig tid på alle de sædvanlige diskussioner, om tegningerne skal struktureres som det er praksis hos den ene eller den anden part. Hverken i Østrig, Tyskland eller USA var der nogen faste standarder for brug af lag. Da bips ikke kunne præstere en oversættelse, lod Coop Himmelb(l)au lagstrukturen oversætte til engelsk. Den CAD ansvarlige hos Coop Himmelb(l)au Marcello Beruardi var en af de, som hurtigt fattede systematikken mellem SfB og bips lagstruktur, udtalte, at han aldrig i sit virke i Brasilien, England eller Østrig havde mødt en så robust og anvendelig systematik, og brugte lagstrukturen nærmest helt ækvilibristisk inden for det muliges niveau. Det hævede moralen hos alle til at arbejde struktureret, og den fælles lagstruktur gjorde det meget nemmere at overdrage CAD data mellem parterne. Projektmanual obligatorisk Til det kommende projektsamarbejde bliver det obligatorisk at arbejde i henhold til en fælles projektmanual for Musikkens Hus, som er under stadig udvikling, og som er en blanding af noget CAD manual og noget arkiv- og dokumentstruktur så tæt på bips standard som muligt. Blandt de nuværende samarbejdsparter har vi registreret 14 forskellige måder for filnavngivning, og det skal simpelt hen standardiseres til én fælles for alle. Dette og andre centrale standarder skal også være med til at bane vejen for en mere systematisk brug af data udveksling over projektweb. Dette projekt er gennemført efter nogle, men langt fra alle Det Digitale Byggeris intentioner. Hvis de kommende bygherrekrav bliver formuleret ud fra praktiske hensyn, vil det i betydelig grad kunne skærpe den samlede produktivitet i byggesager, konkluderer Birger Nürnberg. Og Friis & Moltke vil i så fald være blandt de, som er parat til at tage handsken op fra starten af januar Erfaringen viser også, at det er muligt at få så mange forskellige virksomheder og nationaliteter til at arbejde sammen efter en fælles standard, når der foreligger et robust grundlag som bips anvisninger. bips 2 /

8 Tegningsstandarderne fra 2002 er de implementeret i dagens software? I august 2002 udkom ibb Publikation 8, Tegningsstandarder del 1-6 i version 1. Tegningsstandarderne har i dag bips publikationsnummer C203. Tegningsstandarder del 1, Generelt indeholder de anvisninger, som er generelle og fælles for alle de fagområder, publikationen omfatter. Del 1 skal altså læses sammen med hvert fag. Tegningsstandarder del 2, Arkitekt denne er netop udkommet i version 2, marts Tegningsstandarder del 3, Betonkonstruktioner og Pæle Tegningsstandarder del 4, Stålkonstruktioner Tegningsstandarder del 5, VVS og Ventilation Tegningsstandarder del 6, Elinstallationer Gruppen fik følgende bemanding: Helle Vibeke Nielsen, Rambøll Del 1: Generelt Mette Carstad, KHRAS Del 2: Arkitekt Helle Vibeke Nielsen, Rambøll Del 3: Betonkonstruktioner og pæle (Beton) Helle Vibeke Nielsen, Rambøll Del 4: Stålkonstruktioner (Stål) Hanne Løjstrup, Birch & Krogboe Del 5: VVS og ventilation (VVS) Hanne Schneider, Balslev Del 6: Elinstallationer (El) Beskrivelserne i parentes benyttes efterfølgende. Målgruppen for tegningsstandarderne er alle i byggebranchen, der arbejder med eller anvender projekttegninger. Formålet med tegningsstandarden var bl.a. at få defineret en branchestandard, som kunne rationalisere hele tegningsarbejdet ved at kunne henvise til en fælles standard at branchens bygningstegninger ville blive mere ensartede og dermed af højere kvalitet at tegningsbrugerne har fælles dokumentation for layout og symboler mv., hvilket også sikre forståelse af tegningerne at minimere fejl og misforståelser ved udveksling af grafisk data I slutningen af 2004 besluttede bips CAD udvalg, at der i begyndelsen af 2005 skulle iværksættes en undersøgelse af, i hvilket omfang softwareleverandørerne på det danske marked har taget tegningsstandarderne til sig og implementeret dem i deres løsninger. Hermed var bips projektet Efterlevelse af bips tegningsstandarder født. Jan Karlshøj fra Rambøll blev udpeget som projektleder. Der blev etableret en arbejdsgruppe, som tog udgangspunkt i personer, der aktivt havde medvirket i udarbejdelsen af tegningsstandarderne. Gruppen udviklede en række testskemaer og evalueringskriterier inden for alle fagene med udgangspunkt i tegningsstandardernes grafiske udtryk og tegningslayout. Det er værd at bemærke, at det ikke er alt hvad der står i tegningsstandarderne, der er blevet testet, men kun et rimeligt repræsentativt udsnit! I øvrigt ønskede gruppen også at finde ud af, om der i tegningsstandarderne var nogle uhensigtsmæssigheder nævnt, som burde fjernes eller ændres. Skemaerne dannede grundlag for den række tests, som blev gennemført sammen med softwareleverandørerne i marts og april måned. Jf. tabel 1, hvoraf det fremgår, hvilke programmer der har deltaget i testen. Ud over de i tabel 1 nævnte programmer, blev 3D+, Bentley Structural, StruCAD og CADdy++ inviteret til at deltage i testen, men valgte af forskellige årsager ikke at deltage i denne omgang. Testen havde fokus på, om det grafiske udtryk og tegningslayoutet er implementeret korrekt, og derudover blev det også testet, om ibb lagstruktur 2000 er implementeret, og hvor intelligent elementet er. Alle tests blev overværet af en person fra arbejdsgruppen og af en anden person, der havde kendskab til det program, som blev testet. 8 bips 2 / 2005

9 Forfatterne fra øverst tv.: Jan Karlshøj, Rambøll Hanne Løjstrup, Birch & Krogboe Helle Vibeke Nielsen, Rambøll Hanne Schneider, Balslev Mette Carstad, KHR Arkitekter De fleste softwareleverandører så testene som en dialog og en rigtig god mulighed for at få yderligere fokus på implementeringen af standarderne, mere end som en proces hvor man alene hæfter sig ved lige præcis, hvilken score programmet får. Arbejdsgruppen ser den gennemgåede proces som starten på en positiv dialog med softwareudviklerne, som vil udvikle sig til gensidig nytte. Det er et løbende tilbud fra bips til samtlige leverandører, som leverer CAD produkter til danske brugere, at bips standarderne er til rådighed for implementering. Ved revisioner af de eksisterende tegningsstandarder, eller i forbindelse med udarbejdelse af nye standarder for 3D repræsentationer, opfordrer bips alle relevante parter, som også ønsker at implementere standarderne, til at deltage aktivt eller kommentere arbejdet for at opnå et resultat med så stor konsensus som muligt. Gør testen det lettere at vælge softwareprodukt? Testen viser, i hvilket omfang produkterne efterlever tegningsstandarderne, hvilket er interessant når man som bruger skal træffe et valg mellem forskellige softwareprodukter. Hvis produktet allerede har implementeret standarderne eller vil gøre det og lover at holde sig ajour i fremtiden, slipper man som bruger for at skulle bruge tid på tilpasninger. Det er i midlertidigt vigtigt, at man ikke stirrer sig blind på efterlevelsen af bips tegningsstandarderne ved valg af et softwareprodukt. I testen indgår programmer med meget forskellig funktionalitet, gående fra programmer til ren tegningsproduktion til programmer, som kan danne rumlige parametriske modeller af konstruktioner og bygningsinstallation. Der er forskel på produkternes evne til at modificere tegningerne/modellerne. Nogle kan automatisk opbygge parametriske konstruktionssamlinger, hvor andre arbejder med linier eller andre simple geometriske elementer, som er mere tidskrævende at rette. Programmernes evne til udveksling af data er ligeledes ikke undersøgt i denne sammenhæng. Det samme gælder adgang til support, brugermanualer, kurser mv. Resultatet af denne test kan indgå i et valg af softwareprodukter, men den kan under ingen omstændigheder stå alene. Konklusion Efter at testen er blevet gennemført, kan man konstatere, at tegningsstandarderne ikke i fuldt omfang er implementeret i de testede softwareprodukter. Der er dog en klar tendens til, at testen måske lige er det, der skal til, for at få tilstrækkeligt fokus på området til, at indsatsen hos leverandørerne bliver øget. Man kan derfor forvente forbedring indenfor meget kort tid. Softwareleverandørerne finder det generelt praktisk, at der findes et sæt standarder, som de kan rette deres produkter ind efter, således at de er fri for at skulle lave firmatilpasninger. I nogle tilfælde kan den ene løsning være lige som god som en anden, og her er der kun at sige, at standarden har truffet et valg. En anden grund til at man kan forvente en bedring er, at bygherrerne i stigende grad dikterer anvendelse af bips standarder som opgavens vilkår. Dertil kommer, at kendskabet til samarbejdet Digital Konvergens er blevet mere udbredt. De to publikationer som Digital Konvergens har taget til sig og er startet med at implementere i de involverede firmaer er netop Tegningsstandarderne og Lagstruktur bips vil overveje om testen skal være en tilbagevendende begivenhed, hvor softwareleverandørerne kan få testet deres software mod et mindre vederlag. Det vil i den sammenhæng blive overvejet, om de fremtidige tests skal munde ud i en karakter a la fra en til fem kokkehuer. Tabel 1 Nedenstående programmer blevet testet i forhold til tegningsstandarderne inden for de pågældende områder. Program Generelt Arkitekt Beton Stål El VVS ArchiCAD, version 9 X X Bentley Architecture, version V8.5 X X Architectural Desktop, version 2005 X X X X Autodesk Building Systems, version 2005 X X X Tekla Structures, version 11 X X X AutoArk, version 2005 X X X CADvent, version 4.0 X X MagiCAD,version 2004,9, SR-1 X X X PCschematic, version 8 > X bips 2 /

10 Fortsat fra side 9 Figur 2 Et kort resumé af resultaterne er gengivet her, men yderligere information kan findes på ArchiCAD Bentley Architecture Architectural Desktop Autodesk Building System Tekla Structures AutoArk CADVent MagiCAD PCschematic Den generelle del kan udbygges. Arkitektdelen er pæn, men kan forbedres. Leverandøren: Vi kan yderligere nærme os med udvidet og mere lokalisering end det ser ud i dag, hvor bips anbefalede lag, penne, stregtyper, farver m.m. er implementeret i ArchiCAD. Herudover er skraveringer, vægtyper og objektbibliotek tilpasset en dansk standard. En løsning, der indbefatter en udvidelse/korrektion iht. Tegningsstandarder del 2 arkitekt kan vel forventes til næste version af ArchiCAD. Den generelle del kan udbygges. Arkitektdelen er pæn, men kan forbedres. Leverandøren: Vi vil forbedre implementeringen i den næste udgave af lokaliseringen, der kommer i andet kvartal i år. Den generelle del og arkitektdelen fungerer meget fint, mens beton og stål bør forbedres. Leverandøren: Vi vil så vidt det er muligt tilføje de manglende komponenter i den danske lokalisering til ADT2006, der kommer på markedet i juni i år. Derefter vil vi tilføje løbende, efterhånden som dialogen fortsætter. Den generelle del som for Architectural Desktop. El pæn med plads til forbedringer. Skemadelen er mangelfuld. VVS generelt flot, der er dog enkelte områder, som bør forbedres. Leverandøren: Vi vil så vidt det er muligt tilføje de manglende komponenter i den danske lokalisering til ABS2006, der kommer på markedet i juni i år. Derefter vil vi tilføje løbende, efterhånden som dialogen fortsætter. Den generelle del bør udbygges. På beton og stål er der dele som følger standarden, men der er også betydelige mangler. Leverandøren: Vi er straks gået i gang med implementering af tegningsstandarderne og forventer at være færdige med første del i juni i år. Vi vil i fremtiden fortsætte med at implementere bips standarderne for at opfylde kravene fra det danske marked. Den generelle del er mangelfuld. El og VVS er delvist implementeret, men bør forbedres for at matche kravene fra tegningsstandarderne. Leverandøren: Testen er foretaget på AutoARK Da testen skulle foretages var vi i gang med at udvikle AutoARK Det er uheldigt, at man fra bips side vælger, at lægge testen midt i introduktionen af den nye AutoCad AutoARK System er godkendt af Autodesk Developer Network, ADN. Den generelle del er mangelfuld. VVS delen er mangelfuld, da mange symboler ikke findes i 2D. Leverandøren: Som det fremgår af testen er CADvent primært et værktøj som arbejder i 3D. Vi vil naturligvis efter denne test se CADvent efter mht. 2D symboler og tilstræbe at få disse på plads til næste version, men vores primære udvikling vil forsat være på 3D delen af programmet, ikke mindst på baggrund af det igangværende projekt omkring bygherrekrav indenfor 3D projektering. Den generelle del bør udbygges. Inden for VVS er nogle områder fuldt implementeret, mens andre helt mangler. El er pæn. Leverandøren: Prioriteringen i videreudvikling af MagiCAD har altid været brugerstyret. En indrapportering enten direkte eller via forhandleren har dannet grundlag for denne prioritering. Flere gange om året mødes forhandlere og udviklere og gennemgår ønsker og kommentarer. En øget interesse for tegningsstandarder har således også medført et øget fokus i udviklingen af MagiCAD på dette område. Programmet understøtter både skema og plantegning. På skemasiden opfyldes tegningsstandarden, og det grafiske udtryk er meget flot. Plantegning er ikke testet. Leverandøren: Vores videreudvikling er baseret på brugerønsker, og vi sikrer at vores produkt kan håndtere bips standarderne. 10 bips 2 / 2005

11 Pionererfaringer med den ny digitale verden Studerende på Københavns Erhvervsakademi har i et studieforløb været udsat for fremtidens arbejdsmetode bl.a. med brug af Byggeweb og de seneste bips standarder. Det er et hold, der springer ud som færdige konstruktører meget belejligt i 2007, når Det Digitale Byggeri træder i kraft. Nogle af de studerende rapporterer her, hvilke muligheder og problemer, de ser med de nye digitale værktøjer på Erhvervsakademiet De studerende har taget udfordringen med fremtiden op og bruger nu de nye og fremtidsorienterede værktøjer, som de har fået stillet til rådighed i deres studium til bygningskonstruktører. Værktøjerne giver dem indblik i, hvordan flere og flere byggesager ude i den virkelige verden vil forløbe på det digitale plan. Arkitekt Erik Falck Jørgensen var en af hovedpersonerne i implementeringen af den objektbaserede tankegang og projektwebs i undervisningen. De studerende er pionerer, eftersom det indtil videre blandt skolerne kun er Københavns Erhvervsakademi, der aktivt går ind og bruger både Architectural Desktop og Byggeweb som en bunden del af projektarbejdet. Nye værktøjer Byggeweb blev introduceret til de studerende som det nye værktøj, de skal bruge i deres projektering af byggesager. De skal uploade alle deres relevante data med henblik på at lære at bruge Byggeweb som en integreret del af en byggesag. For at have brugbare og ensrettede standarder for blandt andet navngivning af filer skal de studerende bruge de nyeste henvisninger fra bips. Oveni disse nye tænkemåder har de studerende i dette semester også fået indført ADT2005 (Autodesk Architectural Desktop), som for de fleste har været et temmelig tidskrævende element, i hvert fald indtil de er kommet ordentligt ind i den objektorienterede tankegang. og hver projektgruppe skulle ind og hente alt materialet til deres kommende projektfase fra en anden projektgruppe. Der lærte de om, hvor vigtigt det er, at der er styr og struktur på alle data i materialet, og at det er tilgængeligt for modtagerne ifølge en bestemt tidsfrist. Byggeweb fulgte med i forløbet fra sidelinien for at se, om det hele nu også fungerede. Det har medført visse tilretninger af systemet, som de studerende kan tage en del af æren for. Det giver frustration, når systemet ikke fungerer, som man ønsker, eller når man selv kan se en meget smartere måde at gøre en bestemt ting på, men som programmets ophavsmænd endnu ikke har set. Frustration hører dog med til hvervet at være pioner, men det gjorde da også et indtryk på de studerende, at deres erfaringer og tanker kan ledes direkte videre til Byggeweb og bips som en konstruktiv kritik, der måske kan påvirke den fremtidige udvikling. Meget materiale på Byggeweb De studerende var i en opsamlende rundbordsdiskussion enige om, at den øgede digitalisering af byggeriet er vejen frem, og at Byggeweb i den forbindelse er et godt værktøj. Det er en fordel ude på byggepladsen, og når man har parter i en byggesag placeret langt fra hinanden, at opdateringen af dokumenter er hurtig og pålidelig. Af Lone Lykke Larsen. Underviser på Københavns Erhvervsakademi I den forbindelse kan nævnes, at 3. semester som nogle af de første i Danmarkshistorien har deltaget i en udbudsrunde, som var fuldstændig digitaliseret. De studerende satte deres projekt i udbud via Byggeweb, Nogle af de studerende har virkelig taget Byggeweb til sig og har lagt det meste af deres materiale ud på den webbaserede server. En enkelt gruppe har lagt 565 filer ud, og de studerende på Københavns > bips 2 /

12 Kristine Klæbel er en af de studerende på Erhvervsakademiet, som har stiftet bekendtskab med den ny digitale arbejdsmetode. Hun har haft ansvaret for Byggeweb delen i sin gruppe. Den indledende frustration blev snart afløst af afklaring, fortæller Kristine. Vi oplevede, at Byggeweb blev den rygrad, som binder det hele sammen og giver de andre værktøjer mere værdi. Når man kommunikerer så 2-vejs og dynamisk som over web en, oplever man for alvor, hvor fatalt det er, hvis der er rod i lagstruktur, filnavngivning eller de andre fælles principper. Erik Falck skal have stor tak for det initiativ, der førte os til dette studieforløb, mener Kristine, det har været en meget virkelighedstro proces at skulle udfærdige og levere udbudsmateriale over Byggeweb, men det kræver også, at man tænker sine dokumenter igennem på en ny måde og med tanke på, at de sekundet efter er tilgængelige for øvrige parter. Fortsat fra side 11 Erhvervsakademi, fylder i antal filer på Byggeweb lige så meget som de største danske entreprenørvirksomheder. De studerende påpegede, at brugervenligheden på Byggewebs hjemmeside på nogle punkter kunne være bedre, og at vejledningerne på sine steder skulle være mere præcise. De kunne dog konkludere, at hjemmesiden i det store og hele fungerer godt og har et stort potentiale i sig, fordi den er nem og overskuelig at bruge. Livet som pioner Et andet kritikpunkt fra nogle af de studerende, var at de føler, de i øjeblikket bruger Byggeweb som et selvstudium. Det ville have været mere givende, hvis de i højere grad blev animeret til at udveksle informationer via dette medie, og i højere grad havde en modpart at spille op imod. På den måde ville der komme en mere værdifuld feedback på deres brug af systemet, hvilket ville være mere udviklende. Den manglende modpart er en følge af, at ikke bare de studerende men også Erhvervsakademiet er pioner inden for digital projektering. Der skal en opkvalificering af lærerne og en ændring af studieordningen til, før man kan sige, at arbejdet med digital projektering er en integreret del af det daglige studieliv på Københavns Erhvervsakademi. Det digitale byggeri Københavns Erhvervsakademi har med dette studieforløb taget dette første skridt for at forberede de studerende på en nært forestående fremtid, hvor al projektering og udveksling af informationer i byggesager foregår via projektweb. De syv største entreprenør- og ingeniørvirksomheder i Danmark er allerede begyndt at bruge webudveksling, og fra 2007 vil det også være et krav i statslige byggesager. Endvidere vil Staten også fra 2007 forlange objektbaseret projektering. Så nyuddannede bygningskonstruktører med kendskab til eksempelvis Byggeweb og Architectural Desktop eller lignende, vil givetvis have gode kort på hånden, når de skal ud at finde deres job. 12 bips 2 / 2005

13 Nyhedsbrev 2 / juni 2005 Renoveringerne skal også være digitale Store gevinster ved at digitalisere projektplanlægning i renoveringssektoren HER FINDER DU MERE Følgende virksomheder er prækvalificerede til afprøvningerne af Digital Projektplanlægning: Entreprenører: CEG MT Højgaard NCC Skanska Rådgiverteams: CF Møller + Rambøll Hou & Partnere + Leif Hansen COWI + B+ arkitekter og designere Damgaard + Kegel & Sciera + CEG Projektering NIRAS + NOVA 5 Det Digitale Byggeri inddrager nu også bygningsrenovering. Erhvervs- og Byggestyrelsen har indgået en strategisk samarbejdsaftale med sbs Rådgivning om at afprøve de kommende digitale bygherrekrav på renoveringsområdet og at udvikle løsninger, der tilpasser sig de særlige vilkår, som gælder ved renovering af eksisterende bygninger. Digital Projektplanlægning i Renoveringssektoren bliver derved det syvende indsatsområde i Det Digitale Byggeri. Målet er at opbygge en sammenhængende digitalisering af procesforløbet i renoveringssager fra byggeprogram til licitation. Det skal ske via 3D modeller af den eksisterende bygning, som genereres ved hjælp af digital opmåling. Der er årligt op mod en halv milliard kroner at hente på samfundets investeringer i bygningsrenovering, hvis planlægning og projektering effektiviseres ved digitale teknologier, viser beregninger. Hertil kommer de gevinster, som de digitale bygherrekrav vil afstedkomme: Bygningsrenoveringen skal med, hvis vi skal udnytte det fulde potentiale ved at digitalisere byggeriets processer. Samarbejdet med SBS Byfornyelse supplerer de tiltag, der allerede er i gang, og projektet understøtter fint Det Digitale Byggeris fokus på 3D-teknologien og digitale bygningsmodeller, understreger vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Jesper Rasmussen. Praktiske afprøvninger i 2006 Digital Projektplanlægning i Renoveringssektoren finansieres af Grundejernes Investeringsfond og får Forsøgs- og udviklingsafdelingen i sbs som projektleder og drivende kraft. Det skal løbe over 2 år og gennemføres i et samarbejde, der inddrager bygherrer, rådgiverteams, entreprenører og IT-leverandører. Udviklingsafdelingen i sbs har siden 2001 arbejdet målrettet med at udvikle digital opmåling til praktisk brug. Målet har været at udvikle et prisbilligt produkt, der kan levere målfaste digitale modeller af eksisterende bygninger. Nu vil vi videre. Med Digital Projektplanlægning vil vi lave en praktisk afprøvning, der digitaliserer hele processen fra digital opmåling til digitalt udbud. Vi er overbevist om, at der her ligger betydelige forretningsmæssige gevinster for alle renoveringsprocessens parter, siger direktør i sbs Rådgivning, Carsten Thomasen. Det skal vise sig ved 3 renoveringssager, hvor de nye digitale processer skal afprøves i praksis. sbs har netop prækvalificeret 15 virksomheder fordelt på fire entreprenører og fem rådgiverkonsortier til de kommende afprøvninger. Virksomhederne får dermed mulighed for at deltage i udviklingsprogrammet og gennemføre en kompetenceopbygning, der kan gøre dem i stand til at levere digital projektplanlægning fra sbs forhandler i øjeblikket med interesserede bygherrer om afprøvningerne. Andre bygherrer er velkomne til at deltage i kredsen. Første erfaringer med bygherrekravene Første testrunde er ved at være forbi. Bygherrekravene til udbud, 3D, projektweb og aflevering er alle blevet afprøvede ved testbyggerier (eller ved at blive det). Det er nu tid at opsamle erfaringerne og på den baggrund revidere bygherrekravene inden 2. afprøvningsrunde, som formentlig går i gang allerede til efteråret. Den næste testrunde bliver også den sidste, inden kravene formuleres og sættes i kraft ved en bekendtgørelse fra Erhvervsog Byggestyrelsen. Det er derfor et krav til 2. runde, at de fire krav skal afprøves i deres fulde udstrækning, og at afprøvningen skal ske under realistiske omstændigheder og således uhjulpet af konsortierne. Læs her på midtersiderne om de første erfaringer med de digitale bygherrekrav. > Vær med i debatten på

14 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri 3D modeller: Næsten problemfri arkitekt-test 3D-kravet afprøvet på designniveau men simuleringen mangler Arkitekterne havde tilsyneladende ingen større problemer med at hente konkurrencemateriale og aflevere konkurrenceforslag som 3D digitale modeller i IFC format. Til gengæld var de ikke specielt innovative, når det gjaldt om at udnytte de digitale muligheder i deres konkurrencebesvarelser. Der bør altså stilles mere eksplicitte krav til visualiseringerne, hvis bygherren ønsker at få præsenteret konkurrenceforslagene på en særlig måde. Det er to centrale erfaringer med den første afprøvning af 3D bygherrekravet i forbindelse med en idékonkurrence på Aalborg Universitet. Her havde Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger (S-FoU) indbudt fire arkitektfirmaer (Friis & Moltke, PLOT, Kjær & Richter og Holscher) til at komme med forslag til fornyelse af en eksisterende bebyggelse. Via en byggeweb havde arkitekterne adgang til en digital model af de eksisterende bygninger i IFC-format samt et lille program, der kunne læse IFC-filerne. Sammen med nogle fotos fra bebyggelsen udgjorde det det samlede konkurrencemateriale. To spørgemøder var indlagt i processen, bl.a. med henblik på at hjælpe arkitekterne med de forventede tekniske vanskeligheder, men de tekniske spørgsmål var få. De konkurrerende havde tilsyneladende ingen uoverstigelige vanskeligheder med at hente 3D modellen ind i deres egne CAD-systemer. Tre af de fire formåede også uden videre at aflevere deres besvarelser ved at uploade den i IFC format til projektwebben, mens den fjerde måtte have hjælp til at overvinde et mindre teknisk problem. De digitale modeller kan genfindes i arkitekternes besvarelser, men præsentationerne var i sig selv temmelig traditionelle (pdf-plancher af udvalgte visualiseringer). Kun én af de fire havde overhovedet brugt digitale teknologier til præsentation (i form af et par små 3D video visualiseringer). Ingen benyttede interaktive 3D præsentationer (som TurnTool), der tillader bedømmerne selv at bevæge sig rundt i præsentationen. Til gengæld kunne dommerne selv supplere de valgte visualiseringer ved at dykke ned i arkitekternes digitale modeller. Simulering skal også testes Lige som bedømmerne var bygherren S-FoU skuffet over arkitekternes manglende lyst til at eksperimentere med de digitale muligheder i visualiseringen: Vi har lært, at det ikke er nok at stille krav til 3D. Man må også specifikt stille krav til visualiseringerne, siger Kikki Nielsen, S-FoU. Til gengæld glæder hun sig over, at den tekniske afvikling forløb så relativt smertefrit: Vi havde forventet, at det ville give anledning til større problemer hos arkitekterne at hente, konvertere og aflevere i IFC formatet. Det gjorde det ikke, og det er en positiv erfaring. Afprøvningen i Aalborg har foreløbig kun omfattet visualiseringsdelen. To af forslagene i konkurrencen er nu udvalgt til at blive bearbejdet sammen til eet, men en række omstændigheder bevirker, at den videre proces kan trække ud. Der er derfor usikkert om testsagen kommer til at danne grundlag for at afprøve kravet på ingeniørydelserne, herunder simuleringer, endsige IFC-udvekslinger mellem parterne eller udtræk af de forskellige modelniveauer. Programsekretariatet i EBST har nu indkaldt parterne til et møde for at drøfte det videre forløb. B3D konsortiet er via interviews i gang med at opsamle deltagernes erfaringer fra afprøvninger. Rapporteringen vil blive tilgængelig på hvor der også er links til dommerkomiteens rapportering. Erfaringsopsamlingen vil indgå i revisionen af bygherrekravet forud for 2. afprøvning, men pga. de nævnte omstændigheder er revisionen udskudt til 2. halvår, hvor også testbyggeri 2 ventes fastlagt. Digitalt udbud: Pionerarbejde med udbudsprojekt Skræddersyede mængdeudtræk bliver en svær nød at knække Licitationen gik, som den skulle. Entreprenørerne havde 14 dage til at uploade deres tilbud til en udbudsplatform på internettet. På licitationstidspunktet kunne de hjemme ved skærmen følge offentliggørelsen af tilbudene og med det samme se, hvor de lå i feltet. Det eneste problem var, at vi ikke fik den sædvanlige kop kaffe ved åbningen af tilbudene. Til gengæld sparede vi transport og tid, som en af entreprenørerne sammenfattede erfaringen bagefter. At digitale licitationer er kommet for at blive, var alle parter enige om, som deltog i den første afprøvning af bygherrekravet digitalt udbud. Men også, at der stadig ligger nogle udfordringer med at finde de rigtige løsninger for det, som danner grundlag for entreprenørernes tilbudsgivning først og fremmest hvordan man i praksis anvender 3D modellerne til mængdeudtræk. Testprojektet gjaldt hovedentreprisen på en indkvarteringsbygning, som Forsvarets Bygningstjeneste (FBT) opfører ved Flyvestation Karup. C F Møllers Tegnestue har som projekteringsansvarlig anført pionerarbejdet med at udarbejdet det digitale udbudsprojekt i samarbejde med Rambøll som ingeniørrådgiver. Omfangsrige tilbudslister Udtræk fra 3D CAD-systemerne i forsøgsprojektet har været svært for rådgiverne. Der er i projektet brugt meget tid på at tegne et helt andet og dybere detaljeringsniveau end det er sædvanligt for byggerier. Alligevel har det ikke været muligt at lave skræddersyede udtræk, der imødekom- mer alle specifikke behov. Om det overhovedet er en realistisk ambition er et uafklaret spørgsmål. De umiddelbare konklusioner fra afprøvningen peger på, at 3D modellerne kan anvendes til automatiske udtræk på et vist niveau, men skal suppleres med en manuel opmåling af nogle mængder samt en manuel behandling af de udtrukne mængder. En afledt problemstilling knytter sig til omfanget af de tilbudslister, der genereres gennem udtrækkene. Rådgiverne havde ikke ønsket at redigere i listerne fx at summere ens mængder. Resultatet var, at tilbudslisten blev overvældende lang et sider langt Excel-ark hvilket var overvældende uhåndterligt for entreprenørerne. Det var heller ikke muligt for dem at genfinde mængderne på tegningerne, hvilket reducerede værdien for entreprenørerne yderligere. 3D CAD-modellen var af forskellige grunde ikke tilgængelig for udbuddet og er derfor ikke afprøvet af entreprenørerne. Det ville de rigtig gerne have haft mulighed for. BANK-konsortiet er netop nu i gang med sin revision af kravene forud for 2. testbyggeri. Kunsten bliver at fastlægge et niveau for detaljeringsgraden, siger projektleder Jens Vollertzen, BANK Vi skal finde det niveau, der gør at resultatet bliver anvendeligt både for entreprenører og for rådgivere og til gavn for bygherren Se de reviderede krav til digitalt udbud på Læs mere om bygherrekravene på

15 Læringsnetværk for Det Digitale Byggeri Projektweb: Effektiv proces- og dokumentstyring Rollerne skal defineres klarere og vejledningen udbygges. Men ellers er testdeltagerne godt tilfredse Dokumentudvekslingen bliver hurtigere og kommunikationen mere effektiv. Det er nemmere at genfinde dokumenter og man får i det hele taget bedre overblik. Det er nogle af de erfaringer, deltagerne i projekteringsprocessen peger på i en foreløbig erfaringsopsamling af testen på bygherrekravet Projektweb. De nævnte fordele knytter sig vel i lige så høj grad til projektwebben som sådan. For at få kvalitativ respons på den særlige måde, PWK-konsortiet har valgt at stille kravene på, har konsortiet gennemført interview- og møderunder med de involverede i foreløbig to omgange: Umiddelbart efter opstarten og nu efter afslutningen af projekteringen. En tredje erfaringsindsamling er planlagt ved byggeriets færdiggørelse, så også entreprenørernes erfaringer kommer med. Gennem hele forløbet registrerer deltagerne, hvilke reelle effekter, der kan konstateres ved brugen af projektweb efter de opstillede krav. At styre opstarten godt i gang har været en vigtig prioritet for PWK. Konsortiet har formuleret kravene, så de bliver skræddersyet til de forskellige parter alt efter hvilken opgave, de har i byggeprocessen. Samtidig defineres en række ansvarsopgaver i forhold til projektwebben. Tilbagemeldingerne tyder på, at deltagerne er glade for den styring og struktur, som kravene afstedkommer. De er også glade for, at vi har lagt så stor vægt på introduktion og oplæring i brugen af projektweb. Men de efterlyser en mere præcis beskrivelse af roller og arbejdsopgaver, fortæller Jan Andresen, der har ledet erfaringsopsamlingen for Projektwebkonsortiet. Projektweb på byggepladsen I vores revision vil vi se på, hvordan vi kan forenkle kravstillelsen. Vi vil vurdere, hvilke vi skal fastholde og udbygge og hvilke vi eventuelt skal sløjfe eller indarbejde i andre krav. Samtidig vil vi endnu mere præcist definere de forskellige roller og deres indhold i forhold til projektwebben. Vi vil udbygge vejledningen og udarbejde et paradigme for en kommunikationsaftale, som fastlægger nogle principper for kommunikationen igennem processen. Test-byggesagen gælder modernisering og udbygning af et hundetræningscenter i Karup, der udføres med Forsvarets Bygningstjeneste som bygherre. Byggeriet udbydes i løbet af sommeren, så entreprenørerne kommer på banen i det tidlige efterår. Dermed indtræder et spændende nyt element i afprøvningen. Forsvarets Bygningstjeneste etablerer en trådløst WiFi hotspot på byggepladsen og stiller krav om, at alle udførende skal have adgang til projektwebben på pladsen, så de til enhver tid selv kan hente tegninger og beskrivelser. De projekterende er i den forbindelse blevet stillet over for et krav om, at projekttegninger skal kunne udprintes i A3 format, så de lettere kan anvendes på byggepladsen. Det har været lidt af en udfordring men ikke mere end at de har formået at finde en løsning. Da testprojektet er skarpt adskilt mellem projektering og udførelse, må revisionen af kravspecifikationen ske i flere omgange. I første omgang vil Projektwebkonsortiet revidere kravene til projekteringen, opstartskravene og den grundlæggende struktur. I en senere runde vil der blive revideret med grundlag i erfaringerne fra udførelsesfasen. Digital aflevering: Lidt for kompliceret Bygherren har svært ved at gennemskue sine valg rådgivere og entreprenør svært ved at overskue, hvad de skal levere Hvad betyder det økonomisk for bygherren at forlange byggesagsdokumentationen udleveret digitalt og skræddersyet til bygherrens driftsbehov i stedet for prints og plots som han plejer? Slotsog Ejendomsstyrelsen (SES) spurgte fem prækvalificerede totalentreprenører og fik fem forskellige svar. Tre af dem vurderede det til en mindrebetaling for bygherren de to andre som en merudgift på op til kr. Spændet afspejler den usikkerhed, de foreslåede krav til digital aflevering umiddelbart afstedkom hos entreprenører og rådgivere i en konkret byggesag. Begge parter havde umiddelbart svært ved at få hold på kravene. De kunne ikke uden videre gennemskue, hvilken indsats, det fordrede af dem og savnede en mere konkret og sagsspecifik fremstilling af kravene uden for mange begreber som metadata og XML. DACaPo konsortiet svarede igen med hotline, rådgivning og uddannelse både over for bygherre, rådgivere og entreprenør. De foreløbige meldinger tyder på, at den indledende usikkerhed relativt hurtigt er blevet afhjulpet. Det vil nærmere blive belyst i den første erfaringsopsamling, der gennemføres med afslutning af projekteringsfasen i juni. Men allerede nu har konsortiet en ret klar fornemmelse af, på hvilke punkter kravsættet skal revideres forud for den næste afprøvning, der indledes i efteråret: Behov for forenkling Kravene skal forenkles, så de umiddelbart er nemmere at gå til. Vi vil også kigge på de mange valg, vi lægger op til bygherren. Antallet bør begrænses, hvis det skal få karakter af standard, og vi vil overveje opdelingen i basis- og tillægskrav, fortæller projektleder Jan Johansen, DACaPo. Bygherrens differentierede behov for data skal i stedet understøttes gennem bedre filtreringsmuligheder i indlæsningsdelen en konklusion, Susanne Hartmann Rasmussen i Slots- og Ejendomsstyrelsen er helt enig i: Datamodellen med de mange valg er svær at overskue. Vi vil jo gerne undgå at blive oversvømmet i dokumenter, vi ikke har brug for. Det afgørende for os er at få de data, der passer til vores systemer, og jeg vil gerne give afkald på nogle valg til fordel for en mere automatiseret tilpasning til vores behov, siger Susanne Hartmann Rasmussen. De konkrete omstændigheder ved afprøvnings-byggesagen har bevirket, at SES i dette tilfælde har valgt at modtage de digitale afleveringsdata i DACaPos specialtilpassede XML-format. Denne første testbyggesag giver således ikke anledning til at afprøve digital aflevering som modeldata i IFC-format. Den aktuelle afprøvning gælder en større ombygning for Patent- og Varemærkedirektoratet. Renoveringsopgaven udføres i totalentreprise af NCC med Hou & Partner som arkitekter og Leif Hansen som rådgivende ingeniører. Projekteringen afsluttes i juni og ombygningen afleveres med årets udgang. Allerede i sensommeren indleder DACaPo revisionen af bygherrekravene med henblik på den næste testbyggesag, der startes op i efteråret. En senere revision vil opsamle erfaringerne fra den digitale aflevering ved byggeriets afslutning. Læs mere om bygherrekravene på

16 Det Digitale Byggeri bliver til i samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen og Fonden Realdania Gentofte vil være digital testkommune Gentofte går nu aktivt ind i afprøvningerne af de digitale metoder, der udvikles under Det Digitale Byggeri. Den nordkøbenhavnske kommune forhandler i øjeblikket med sbs Rådgivning om at teste digital projektplanlægning ved renoveringen af kommunale ejendomme. Også de fire bygherrekrav skal afprøves i forbindelse med kommende renoveringssager. Kommunalbestyrelsen har afsat en halv milliard kroner til at bringe hele den kommunale bygningsmasse op på vedligeholdt caretaker-nivaeu over de næste seks år. Vi er altså i den unikke situation, at vi kan planlægge en kontinuerlig renoveringsindsats seks år frem. Med etagemeter kommunale bygninger giver det os en enestående mulighed for at afprøve de nye digitale løsninger. Og den mulighed vil vi gerne dele med Det Digitale Byggeri, forklarer Jørgen Steen Knudsen, der er teknisk direktør i Gentofte kommune. Gentofte har i forvejen engageret sig i arbejdet med at digitalisere byggesagsbehandlingen, og Jørgen Steen Knudsen er med i Projektrådet for Det Digitale Byggeri. De byggedigitale afprøvninger i bygningsrenoveringen vil fra Gentoftes side blive ledet af arkitekt Peter Hauch, der er en af pionererne inden for byggedigitalisering i Danmark. Hvordan det nærmere skal ske, vil i den kommende tid blive planlagt i et samarbejde mellem de involverede parter. Fælles format for bygherrekravene Rådgiverfirmaet EMCON skal finde en fælles standard for kravstillelsen og forestå en tværgående erfaringsopsamling Når bygherrekravene til 3D, projektweb samt digitalt udbud og aflevering sættes i kraft ved indgangen til 2007, vil det ske gennem en bekendtgørelse men det skal samtidig være i en form, som er nem for bygherrer og virksomheder at arbejde med. Det sidste har kravkonsortierne været meget opmærksomme på, og flere af dem har lagt et stort arbejde i at udvikle brugertilpassede kravstillelser. Problemet er bare, at det ikke er efter samme model. Flere af konsortierne (B3D, DACAPo, PWK) opererer med differentierbare krav, således at bygherren skal vælge forskellige moduler afhængig af byggesagens størrelse og karakter. PWK-kravene baserer sig på en databaseløsning. Det rejser samtidig en række udfordringer i forhold til, hvordan kravene udmøntes i en bekendtgørelse. For det første skal kravene kunne skrives ind i et bilag til en bekendtgørelse. Kravene skal altså kunne nedfældes lineært og fremstå konsistente i en papirudgave. Dernæst skal kravene også kunne håndteres af de statslige bygherrer. Den sidste udfordring kan formentlig imødekommes gennem uddannelse. Vi arbejder i øjeblikket på at finde den rigtige løsning på den første udfordring. En mulighed kunne være udelukkende at bekendtgøre de obligatoriske dele af kravene, fortæller projektleder Nicolai Hellmann i Erhvervsog Byggestyrelsen. Fælles syntese I arbejdet med at finde et fælles format for bygherrekravene har styrelsen hentet hjælp fra konsulentfirmaet EMCON. De skal dels forestå en tværgående erfaringsopsamling af de to gange fire afprøvninger, dels finde en fælles standard for kravstillelsen i samråd med konsortier og styrelse. EMCON skal ikke gå i detaljer med kravene, men i højere grad forsøge at finde de fællesnævnere, der kan strukturere og ensrette kravene, så de fremstår som et konsistent hele. Konsortierne som lige nu er i gang med eller står over for at revidere deres kravspecifikationer forud for anden afprøvningsrunde presser på for at få EMCONs bud på kravsformaterne før sommerferien. EMCON indledte sidst i maj en møderække med konsortierne med henblik på at kunne præsentere en overordnet struktur for kravene i juni. Vi kan jo ikke komme med et fuldt færdig apparat, men nok give konsortierne nogle rammer og en fælles systematik. Det helt centrale lige nu er at erfaringerne fra de første afprøvninger bliver indarbejdet og at vi får sporet konsortierne i samme retning i de revisioner, de står over for, fortæller Niels Nielsen fra EMCON. Men sådan må vilkårene være, når mange forskellige arbejder på hver deres hjørne af en helhed, som endnu ikke er klart defineret, fremhæver han: Det er vigtigt at se et udviklingsprogram som Det Digitale Byggeri som en proces, hvor alle parter løbende må justere på tingene. Snarere end som standardiseringseksperten ser vi vores rolle som proceskonsulenten, der lytter til, hvad konsortierne har at sige og hvad de andre parter har at sige. Registrerer hvad der er godt og hvad der er skidt. Og derpå, med vores egen faglige ballast, prøver at skubbe tingene frem mod en fælles syntese. Foruden kravstandardiseringen og den tværgående erfaringsopsamling skal EMCON også levere forslag til en læringsplan i forhold til de statslige bygherrer m.fl. Vær med i debatten på

17 Digital terrænmodellering i projekteringen bips har med Det Digitale Fundament sat fokus på anvendelsen af 3D-modeller i byggeriet og dermed sat skub i diskussionen om objektorienteret/intelligent projektering. En af de nyttigste effekter præcis som med bygningsmodellering er at man med den digitale model meget nemmere finder fejlene. Det digitale fundament handler primært om bebyggelsen og altså ikke om landskabet mellem bygningerne - men også inden for dette område er der muligheder for objektorienteret projektering, hvilket vil blive belyst i denne artikel. Der vil blive vist eksempler på, hvordan software giver umiddelbar adgang til visualisering og beregning samt stiller helt nye begreber til rådighed til behandling af terræn. Det er artiklens påstand, at disse forhold er mere end blot smarte funktioner, fordi de helt grundlægende kan ændre den måde landskabsarkitekter analyserer, visualiserer og interagerer med landskabet. Dermed har de et potentiale i sig, der kan ændre designprocessen et oplagt emne for en erhvervs-ph.d. i samarbejde med KVL. Igennem 5 år har Ian Jørgensen undervist landskabsarkitektstuderende i terrænmodellering ved hjælp af applikationer til AutoCAD kaldet Land Development DeskTop og Civil Design (i dag Civil 3D). Objektorienteret projektering af landskab Inden for byggesektoren har der gennem nogle år været fokus på objektorienteret projektering, og de første eksempler er gennemført som forsøgsprojekter (AUC 1998). Tanken er, at man i stedet for tegninger producerer modeller bestående af objekter, der ved noget om sig selv og måske også om andre objekter i modellen. En væg er således ikke længere blot den grafiske repræsentation af, hvor væggen skal stå, men et objekt der ved, hvor stor en overflade det har, hvor eventuelle vinduer skal placeres, hvor mange materialer, der indgår i konstruktionen, hvordan den ser ud i 3D osv. Et vindue har en bestemt form og en fast plads i væggen, og vil oftest blive repeteret et bestemt antal gange. Et træ derimod, vokser med tiden og påvirkes af andre træers placering og udtynding. Landskabsarkitektens arealudlæg med græs eller belægninger har hver sin form, og kan derfor ikke repeteres. Og selve terrænet er amorft. Det er derfor ikke så ligetil at arbejde objektorienteret inden for landskab/anlæg som inden for arkitektur/konstruktion. Der er ikke desto mindre udviklet software (fx Landcadd eller Nova-Points landskabsmodul), der behandler beplantning mv. objektorienteret og ydermere inddrager terrænet som et intelligent objekt. Princippet er det samme som inden for arkitektur, at et sæt tegninger erstattes af en digital 3D-model af landskabet. Modellen kaldes intelligent, fordi man kan få svar på spørgsmål om fx jordberegning, hældninger eller overfladeafstrømning og få optegnet snit, perspektiver eller højdemodeller. Først kom moduler til vejprojektering, men nu dækker applikationerne hele landskabsarkitektens område. De bliver bare sjældent anvendt og da fortrinsvis i de største anlægsprojekter. Digital terrænmodellering adskiller sig på to centrale områder fra analog (eller uintelligent digital) projektering, nemlig følgende: 1. Digitale terrænmodeller gør det muligt at gennemføre analyser, visualiseringer og beregninger, som ikke er mulige eller utroligt tidskrævende at gennemføre i et 2D-CAD eller i hånden 2. Digitale terrænmodeller tilbyder et fælles sprog til interaktion med terrænet. Af Ian Jørgensen, Center for Skov, Landskab og Planlægning, KVL bips 2 /

18 Fortsat fra side 17 Analyser, visualisering og beregninger I figuren herunder er vist enkelte eksempler på, hvordan man med en digital 3D-model af landskabet kan foretage analyser, visualiseringer og konsekvensberegninger af eksisterende og projekteret terræn. For en mere uddybende beskrivelse henvises til en digital udgave af artiklen, der findes på pres_terra.htm. Flere af de viste analyser eller beregninger vil være tidskrævende, hvis ikke direkte umulige at gennemføre analogt, men i en digital model er de kun få klik væk. Arbejder man i 3D vil både eksisterende, skitseret og projekteret terræn findes som 3Dmodeller, og der er ikke nogen principiel forskel på at foretage fx en analyse af hældninger på eksisterende terræn eller af fremtidigt terræn eller man kunne sige; mellem analyser og konsekvensanalyser. Et hældningskort for eksisterende terræn kan fx give en idé om, hvor i landskabet forskellige funktioner med fordel kan placeres, og et hældningskort undervejs kan tjekke, om der (stadig) er faste overflader med for lille hældning jvf. normer for afvanding. Pointen er, at den digitale model giver langt bedre muligheder for dels at gennemføre analyser mm, dels at tage konsekvenserne af de analyser, man udarbejder ved at justere på forslaget. Eksempler på muligheder for analyse, visualisering og beregning af digitalt terræn. Analyse af terræn gennem dynamiske snit I et dynamisk snit ændrer snittet sig i takt med at man ændrer grundlinien (længdeprofilet). Suppleret med farvelægning af terrænkort giver det en god fornemmelse for eksisterende og foreslået terræn. Visualisering af terræn med påhæftet kort I 3D-modellen får kurverne umiddelbar betydning. Sådanne kort har vist sig at have stor forklaringsværdi i landskabsanalyser. Beregning af afgravning og påfyldning Ud fra to overflader kan man foretage en jordberegning. Man kan også bede om at få lagt et objekt i en højde, der giver jordbalance. Kurverne for nyt terræn eller afgravning og påfyldning (ill.) kan udskrives og anvendes i den videre skitsering. Konsekvensanalyse af afvanding Ved at lade det regne kan man anskueliggøre overfladeafstrømning og fx teste, om der vil ske tilstrømning mod dele af en foreslået bebyggelse. En farvelægning af hældninger kunne tilsvarende afsløre områder med for lille hældning 18 bips 2 / 2005

19 Et fælles sprog til interaktion med terrænet Ved projektering foretages de fleste beslutninger på en afbildning af landskabet som fx et kort eller en plan. I et analogt design er det sprog og dermed de tegn, vi anvender til at beskrive terrænet oftest begrænset til koter og kurver. Når man arbejder med en digital model er sproget bedre udviklet, idet man udover koter og kurver kan benytte sig af yderligere tegn fx faldlinier, skæringslinier til eksisterende terræn og brudlinier eller sammensatte tegn som grading objects. Et grading object er en polygon, der er koblet til terrænet gennem angivne hældninger. Disse tegn kan selvfølgelig også tegnes i hånden, men den radikale forskel ligger i, at de i den digitale model er intelligente, og derfor kan tale med hinanden. Dertil kommer at afledte data som snit, perspektiver og modeller, i den digitale model dynamisk opdateres, når der sker ændringer i eksisterende eller foreslået terræn. Analog model I en analog tegning er der lang vej fra koter til kurver. Her illustreret med en tegning fra Strohm (1998) der viser, hvordan kurver beregnes på baggrund af koter. Digital model I en digital terrænmodel kan fx punkter, kurver, faldlinier og en skæringslinie med terræn (1) alle omsættes til et trianguleret net (2), som igen kan udskrives som kurver (3) eller grid. Man kan sige, at de forskellige tegn taler samme sprog, og dermed udvider interaktionen med terrænet. Dialogen er desuden dynamisk, hvilket vil sige, at tilføres der et punkt til modellen, så ændres kurverne umiddelbart og automatisk. 1 Forestil dig, at du på skærmen har et billede af eksisterende kurver. Når du indfører et punkt, bliver kurverne automatisk rettet til efter det nye punkt, og det samme sker, hvis du indfører en faldlinie (fx en 3D-linie) eller en ny form. Har man som i eksemplet th. tegnet en terrasse op med angivelse af faldpile, skæringslinier til terræn og udvalgte koter, så kan man få det samlede forslag tegnet ud som kurver (det nederste billede). Det centrale sprog i modellen er et trianguleret net, som kan indarbejde de forskellige funktioner og igen oversætte til forskellige sprog, fx kurver, grid, eller punkter. I forhold hertil er det analoge sprog yderst begrænset, fordi der ligger en omfattende tidsmæssig beregning man kunne kalde det en oversættelse mellem de forskellige tegn, fx fra koter til kurver. 2 3 bips 2 /

20 Afrundede kurver hvorfor? Den digitale model kan skabe sammenhæng mellem projektering og etablering på flere måder, fx ved mængdeberegning og tilbudsgivning eller ved udlægning af forberedt terræn. Men måske kan digital projektering også skabe helt nye sammenhænge mellem design og etablering. Når man udtegner kurver fra en 3D-model, bliver de kantede langs siderne i trianguleringen med mindre man bestemmer, at de skal præsenteres organisk med buede forløb. I givet fald kan der gennemføres en beregning på baggrund af modeldata. Når projektet bliver udført i praksis, vil der under alle omstændigheder blive foretaget en nytolkning af kurverne, fx ved at der i marken afsættes nogle koter langs udstukne linier. Antallet af udstukne linier bestemmer, hvor jævn overfladen bliver. Jo større jævnhed man ønsker, jo flere afsætningslinier skal der etableres. Det interessante er, at disse linier i vidt omfang svarer til den digitale models triangulering. Det kan derfor virke som en unødig ekstraopgave, at optegne sirligt buede forløb, hvis formål primært er dekorativt. Man kunne forestille sig, at digital modellering ville føre til ny anvendelse og tolkning af kurver, hvor man projekterede på de samme data, som anvendes til afsætning i marken, og hvor kantetheden kom til at udtrykke, hvor jævnt et terræn man ønsker. Kurvernes kantethed i den digitale model kan vise, hvor præcist man ønsker terrænet afsat. Litteratur AUC 1998: Objektorienteret projektering, Forsøgsprojekt på Ålborg Universitet Del 2. Aalborg Universitet og Byggedirektoratet. Jørgensen, Ian 2004: Intelligent Terrain modeling more than just a tool, Proceedings, ECLAS-conference Ås Findes på dansk på Strom, S., Nathan, P.E. 1998: Site engineering for landscape architects. John Wiley & Sons. Undervisningsmateriale (viser eksempler på, hvordan terrænmodellering kan bruges som redskab til analyse og kvalitetssikring) inden for landskabsarkitektur findes på 20 bips 2 / 2005

21 Møde med en pioner Autodesk har i mange år afholdt 5-dages kongresser, de såkaldte Autodesk Universities, for sine brugere i USA. Nu er konceptet bragt til Europa, og 20. og 21. april blev der holdt Danmarks premiere på henholdsvis Ingeniørhøjskolen i Århus og Erhvervsakademiet i København på en kompakt endags udgave af Autodesk University. Brugerne tog godt imod. De 2 danske arrangementer havde et fremmøde på mellem 350 og 400 deltagere. Der blev gennemgået nyheder i AutoCAD 2006, og en repræsentant for byggeriet (Birch & Krogboe A/S) og en for maskinindustrien (KM Maskinfabrikken A/S) gjorde rede for hver deres 3D strategi. Siden blev der mulighed for hands on at gennemføre øvelser i ADT, ABS og Revit i udgaverne. Der var også lejlighed til et gensyn/genhør med en af CAD branchens store pionerer, Lynn Allen har i mange år været fast skribent på tidsskrifterne Cadence og nu Cadalyst med klummen: Circles and Lines. Interview med Lynn Allen Deltagerne på Autodesk University fik en demonstration på Lynn Allens medrivende foredragsform, som ingen tvivl efterlod om, hvorfor hun er blandt de mest efterspurgte foredragsholdere. Her i færd med at demonstrere nyhederne i AutoCAD Svend Erik Jensen interviewer Lynn Allen Lynn Allen var en af oplevelserne og trækplastrene ved Autodesk University. Lynn havde kort forinden fået tildelt en amerikansk pris, The 2005 Joe Greco Community Award, som gives for en indsats for formidling og faglig dialog indenfor CAD brugernes verden. Lynn er godt nok en CAD pioner med 19 års CAD-bruger baggrund, men utvivlsomt en af verdens mest opdaterede pionerer. Lynn havde ved sit besøg stillet sig til rådighed for et interview med Svend Erik Jensen for bips nyt. Da Amerika på en række områder tegner udviklingen et par år før Europa, blev hun bedt om at beskrive sit billede af 3D udviklingen i amerikansk byggeri.? Gennem de seneste år har vi set CAD værktøjerne ændre fokus fra 2D til 3D og bygningsmodellering. Cadence s og Cadalyst s læsere har været vidner til stor opmærksomhed på netop 3D, som uden sidestykke synes at være tidens store mega trend nu også indenfor byggeriet. Hvordan oplever du fænomenet udspille sig i amerikansk byggepraksis? Det er uden tvivl en af de største omvæltninger, som netop nu folder sig ud. Tilgangen til 3D og BIM (Building Information Modelling) i Amerika er noget spredt, men i stort antal er det især de store arkitektog ingeniørvirksomheder samt mindre nichevirksomheder, der som frontløbere er i fuld gang med at omlægge deres arbejdsprocesser til 3D og modelbaseret. Bedst kendt er måske SOM (Skidmore, Owings og Merrill). Det sker som led i en overordnet strategi, som kræver større rationalisering og mere kvalitet i projektering og udførelse og hurtig reaktionsevne til forandring, og som bygger på det overblik, der består i, at alle byggeriets data er samlet et sted, administreres fra et sted og opdateres et sted, det hele lettilgængeligt og opdaterbart. De væsentlige incitamenter er ikke så forskellige fra de danske cases, vi har hørt i disse dage. Det er langtfra alle aktører i amerikansk byggeri, som er med endnu, men alle kontakter til byggepraksis peger på, at det er en bevægelse, som er i hastig vækst, og som for længst har passeret Point of No Return.? Omstilling fra at tegne og tænke i plan, snit og facader i 2D og til at modellere i 3D er vel en af de mest tilbundsgående ændringer i CAD brugerens arbejdsmetode. Hvordan oplever du brugernes reaktioner? Og hvordan vurderer du behovet for 3D brugertræning? bips 2 /

22 Der er store udsving i brugernes reaktioner. Nogle stritter imod og vil arbejde, som de altid har gjort, men omvendt ser mange 3D som en positiv udfordring i deres opgaver og som et udviklingspotentiale, der er værd at gå efter ikke mindst nye og yngre brugere. Det afhænger især af tilgangen i deres firma. Betragter vi et udviklingsorienteret firma, som påskønner nytænkning, så vil deres medarbejdere uvægerligt være mere positivt stemt for 3D. Men man må ikke undervurdere vigtigheden af, at brugerne gennem træningsindsats får skærpet deres ambitioner og 3D kompetencer. I modsat fald præsterer medarbejderen slet ikke de resultater, firmaet må kunne forvente. Og set fra Autodesk er det et af de vigtigste mål at kunne levere uddannelsestilbud, som kan supportere deres kunder professionelt med effektiv brugertræning i alle AutoCAD programmer og herunder 3D.? Hvis mange parter i en byggesag skal dele 3D modeldata, må de have et mindstemål af fælles standarder for datastruktur (objekt klassifikation, lagnavne, filnavne, etc.) for ikke at gå skævt af hinandnen. Hvilken instans i Amerika tager ansvar for fælles standarder til byggebrug? Problemet er, at der ikke rigtigt er nogen, som har de fælles løsninger. Og resultatet er, at firmaerne høster egen fordel af deres 3D modeller, men at udveksling mellem firmaerne foregår under ret så megen anarki med alle de gener, det fører med sig. Måske er nogen skeptiske overfor at skulle underkaste sig fælles standarder, som jo er en slags begrænsning på friheden? Hvis bips vil forfølge emnet yderligere, bør I henvende jer til AIA (American Institute of Architects), som har arbejdet med CAD standarder, dog hidtil mest på det mere traditionelle CAD område. Kontakt evt. Phil Bernstein, Autodesk, som har gode kontakter hos AIA.? I Europa (og Danmark) har vi haft megen debat om, at udveksling af CAD på tværs af CAD platforme kræver et systemneutralt fælles udvekslingsformat. Der har også været megen debat om IFC og om de forskellige CAD værktøjers evne til at supportere IFC. Jeg har set enkelte artikler om IFC i Cadence / Cadalyst, men der er langt imellem. Hvorfor? IFC får en vis opmærksomhed i USA, men så heller ikke mere. Det er ikke fordi, brugerne ikke ser det som vigtigt at kunne udveksle sikkert mellem alle parter i et byggeri, men jeg tror, det handler om, at Amerika har været Autodesk s hjemmebane, og at utallige konkurrenter er blevet hægtet af i de sidste 10 år, og at de få tilbageværende konkurrenter ubesværet læser og skriver AutoCAD filer. Det er naturligvis helt anderledes i flere Europæiske lande, hvor andre CAD værktøjer har deres hjemmebane. Autodesk har taget den beslutning, at man til fremme af interoperabilitet i branchen vil supportere IFC formatet i den version, man er enige om i IAI, og den understøttes fuldt i byggeapplikationerne, ADT og ABS samt REVIT.? Lynn, ud fra din erfaringsbaggrund og føling med sektoren, hvordan ser CAD-verdenen ud i 2010? Hvordan arbejder CAD-brugerne om 5 år og med hvad? Til den tid vil 3D Building Information Modelling være slået fuldt igennem. Revit vil have overtaget den markedsførende position fra ADT / ABS, og dette vil givetvis ske i Amerika før Europa. Revit har den store fordel frem for AutoCAD, at den udvikles uafhængigt af 20 år gammel programkode. Derfor er den langt mere brugervenlig, hurtigere at lære og vil være meget mere dynamisk i sin løbende tilpasning til markedets behov i de kommende år. Allerede nu ser vi firmaer i USA, som satser stærkt på Revit frem for AutoCAD, dog især firmaer, som er øer i byggeprocessen (har hele modelproduktionen inden for egne vægge) mens de, som er afhængige af udveksling i nogle år endnu vil holde fast i AutoCAD. Jeg har ikke noget kvalificeret bud på Europa, men i 2010 vil hovedparten af amerikanske firmaer i byggeriet arbejde på Revit platformen. Jeg tror, det vil tippe over omkring Men et er sikkert, slutter Lynn Allen, når man en gang er gået fra AutoCAD til Revit, vender man ikke tilbage igen. 22 bips 2 / 2005

23 3D implementering hos Birch & Krogboe Michael Blom Søfeldt bød på Autodesk University ind med nogle tanker, man har gjort sig hos Birch & Krogboe om, hvordan man får implementeret 3D i sine arbejdsmetoder. Michael med 10 års CAD erfaring er fagansvarlig for 3D i Birch & Krogboe, som netop er et af de mere end 30 firmaer, bips har organiseret i 3D arbejdsmetode projektet under Det Digitale Byggeri, hvor Michael er deltager i teknikgruppen. Firmaets 3D planer begyndte at tage form omkring årtusindeskiftet, men den praktiske implementering har været i gang i et par år. Konkret betyder det, at AutoCAD arbejdspladserne bliver udbygget med ADT og ABS. Disse 3D CAD værktøjer er valgt bl.a. under hensyn til Det skal være objekt orienteret Det skal være multidisciplinært (dække flere fag) Der skal være mulighed for at definere og arbejde med egne objekter og standarder Data skal være samlet eet sted, så både genbrug og projektændringer bliver lettere. De hidtidige erfaringer har været meget positive, rapporterer Michael. For CAD brugerne har det betydet øget arbejdsglæde og engagement at arbejde med modeller. At arbejde med 3D ændrer jo ikke ved, at der stadig skal laves tegninger, men det har vist sig håndterligt at kombinere 3D og 2D. Vi forventer en række rationaliserings- og kvalitetsforbedringer. Indtil videre har vi som det vigtigste opnået: Bedre kommunikation på projektet, lettere at lave visuelle overblik over helhed og detaljer Vores kunder får et bedre beslutningsgrundlag Vores projekter er bedre koordinerede og kontrolleret for kollisioner mellem fag, det øger kvaliteten Data lagres kun et sted, det gør det nemmere at ændre i projektet og genbruge data mellem mange. Det øger også kravet til fælles 3D standarder, slutter Michael Blom, derfor har vi besluttet at være med at trække vores del af læsset i den del af Det Digitale Fundament. Det er ikke et spørgsmål om, men hvornår, byggeriet for alvor går over til 3D modellering, vi har ikke andet valg, siger Michael Blom Søfeldt, som også er blandt deltagerne i bips 3D arbejdsmetode projekt under Det Digitale Fundament. 3D modelstudie af hovedsæde for B&O i Struer. bips 2 /

24 3D arbejdsmetode 3D modellering er et af byggeriets megatrends netop nu. Vil du med på toget, inden det er kørt fra dig, er der her et par datoer, der skal krydses af i din kalender. bips indkalder kommentarer fra branchen ved 2 arrangementer. Af Svend Erik Jensen Det kræver en ny arbejdsmetode at realisere et bygherrekrav for en række statslige byggeopgaver fra januar 2007 om, at projektering og udførelse foregår på baggrund af 3D bygningsmodeller. Den arbejdsmetode er bips i gang med at udvikle, - i samarbejde med mere end 30 firmaer, som beskrevet i artiklen Byggebranchen tager 3D briller på i sidste nummer af bips nyt. Følgende forudsætninger skal være på plads for at bringe 3D bygningsmodellering på skinner: Vi skal have en manual, som fastlægger fælles standard for brug af byggeobjekter og strukturering af en 3D bygningsmodel og udvekslingsrutiner til 3D bygningsmodeller. Vi skal have gjort både projektlederne og CAD brugerne og de øvrige byggefaglige medarbejdere klar til en ny arbejdsmetode, det vil kræve nogle færdigheder, som skal komme gennem træning og uddannelse Vi skal have det rigtige aftalegrundlag parat CAD værktøjerne skal være brugervenlige og indeholde de rigtige 3D funktioner (modellering, visualisering, simulering, tegningsudtræk, dataudtræk). Vi har mange indikationer på, at adskillige firmaer blandt både rådgivere, udførende og byggevareleverandører ønsker at være med fremme, når der skal bydes ind på de nye opgaver, og eftersom der kun er 1½ år til 2007, er det ikke spor for tidligt at danne sig et overblik over, hvad der kræves for at komme med på 3D toget. Nu er chancen der, og der er i hvert fald 2 datoer, man skal krydse af for yderligere information: Torsdag den 18. august, kl hos bips Ballerup. Her afholdes der workshop for projektet 3D arbejdsmetode, og projektgruppen gennemgår 3D arbejdsmetode, det skrift, som primært skal indføre projektlederne i muligheder og begrænsninger i 3D modellering. Desuden gennemgås foreløbige ledetråde vedr. 3D CAD manualen samt Objekt- og lagstruktur Denne workshop afholdes af Det Digitale Byggeris Læringsnetværk med det primære formål at få kommentarer fra brugerne til det fremlagte. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding hos [email protected]. Mandag den 31. oktober, heldagskonference i Odense Congres Center Som led i et større program gennemgås både 3D CAD manual 2007 samt Objekt- og lagstruktur i version 1 og som optakt til høring. Vi vil som i 2004 invitere forhandlerne af de mest anvendte CAD modelleringsværktøjer med henblik på, at vi kan foretage en nærmere vurdering af, hvor modne de enkelte produkter er til at imødekomme kravene til 3D arbejdsmetode. Nærmere program og retningslinier for tilmelding for Odense konferencen efter sommerferien. 24 bips 2 / 2005

25 3D arbejdsmetode formandsgruppen Stående f.v. Flemming Vestergaard, BYG.DTU, Margit Christensen Birch & krogboe (KON), Villads Engstrøm (entrepr.), Niels P. Jensen, Københavns Kommune (myndighed), Geert Stryg, Rambøll (Install), Kristian Knudsen, Tinglev Element (byggevare), Kim Jacobsen, Rambøll, formand. På hug: Anja Rolvung, KHR, Jens Kirk KHR (ARK), Jørgen S. Nielsen, BaneDanmark (bygh) Gert Rønnow, bips. 3D arbejdsmetode Dette delprojekt under Det Digitale Fundament vil resultere i 4 vidensprodukter: 1) 3D arbejdsmetode. Version 1 skrives frem til 18. august Et skrift rettet til alle byggefaglige medarbejdere inkl. projektledere, som omhandler, 3D verdenen (hvilken type 3D bygningsmodel kan vores CAD værktøj honorere? Hvad kan man opnå og hvad ikke ved at bruge 3D bygningsmodeller?) Flow af 3D bygningsmodeller, dels internt i virksomheden, dels på tværs af fag. Begrebsdefinitioner: (3D bygningsmodel, byggeobjekt, objektorienteret etc.) Modeltyper, detaljering og faser: Beskrivelse af sammenhængen mellem 3D bygningsmodeller, dataudtræk, simulationer og tegningsproduktion. KS og ansvar. Hvordan kan man definere ansvar for en digital 3D bygningsmodel? 2) 3D CAD manual 2007, primært målrettet mod byggefaglige medarbejdere med relationer til CAD. Version 1 skrives frem til 31. oktober 2005 Fil og mappestruktur inkl. grundopsætning Opbygning af 3D bygningsmodellen (en delmodel pr etage eller hvad?) både på bygningsmodelog byggeobjektniveau Udtræk fra 3D modellen til simulering, mængdeopgørelser, osv Udveksling af 3D bygningsmodeller Tegningsproduktion på baggrund af 3D modellerne Intern kvalitetssikring af modeldata og struktur herunder revisionsstyring Softwaresystemafhængige beskrivelser og anvisninger 3) 3D CAD projektaftale (skrives, når hovedparten af 3D manualen er på plads, dvs. efter oktober 2005) 4) 3D Objekt og lagstruktur, primært målrettet mod CAD brugerne, men tillige udviklere. Version 1 skrives frem til 31. oktober 2005: Objekt hierarki Definition af de enkelte byggeobjekter, hvilke skal med i CAD modellen? Objekternes relationer til de øvrige objekter Måleenheder for de enkelte objekter bips 2 /

26 2 nye bips publikationer Af Gert Rønnow Dette nummer af bips nyt udsendes næsten samtidig med, at høringen slutter for 2 nye bips publikationer, C206 og C207. Eftersom vi ved redaktionens afslutning ikke kender omfang eller art af høringskommentarer, må vi vente med en egentlig anmeldelse til senere, men med forbehold for, at der kommer uventet tunge indsigelser, regner vi med at udsende de 2 nye publikationer til IT/CAD abonnenter i juli måned. Her lidt om formål og indhold. C 206, -standard Den stigende mængde af s i et byggeprojekt har stillet byggebranchen over for forskellige problemstillinger med elektronisk kommunikation og dataudveksling. Det er fx at sikre en nem og sikker håndtering og arkivering af s eller en effektiv arbejds- og kommunikationsproces med s. Et af -standardens vigtigste mål er at støtte en effektiv arbejdsproces for e- mails. Altså den proces der forløber, fra afsender begynder at skrive en , til modtageren har læst og arkiveret en. Da denne arbejdsproces for s i et byggeprojekt sker på tværs af samarbejdsparterne, skal partnerne samarbejde for at gøre den samlede proces effektiv. Det er bl.a. dette samarbejde, -standarden støtter. Af andre problemstillinger kan der nævnes juridiske eller tekniske forhold omkring anvendelsen af s. Yderligere et signifikant problem er, at en for mange er blevet en tidsrøver. Det skyldes en mangel på disciplin i brugen af en. Fx at man glemmer at skrive en overskrift i emnefeltet, så modtageren ikke kan se, hvad ens handler om og slet ikke afgøre, hvordan den skal arkiveres, og hvornår der skal svares. Følgende eksempler illustrerer disse problemer: Bestemte beskeder, dokumenter eller lignende tager for lang tid at finde, da de er arkiveret tilfældigt i medarbejdernes personlige mailbokse frem for velorganiserede projekt-mailbokse. Herved spildes kostbar arbejdstid på at søge måske endda uden at finde det søgte. En -accept på fx et tilbud fra en leverandør er juridisk bindende, også selvom -afsenderen ikke har tilladelse til at indgå aftaler aftalen kan således principielt ikke annulleres. Vigtige informationer bliver ødelagt, fordi en computervirus er kommet ind i firmaets it-netværk via s. Afsender har opsat sin i html-format og modtager i rtf-format med det resultat, at modtager får html-koder rundt om tekstindholdet i sin mail-kopi og derfor har meget svært ved at læse en. Flere og flere arbejdstimer anvendes til at rydde op i personlige mailbokse og at læse/slette irrelevante s blandt medarbejdere i byggeprojekter. Eksemplerne angiver fem overordnede områder angivet i figuren th., som standarden bygger på, og som hver begrunder behovet for en fælles -standard. C207, Digitale Mangellister En standardiseret digital udveksling af mangellister kræver en standardisering af begreber, struktur og dermed fælles definitioner og sprog. Formålet med en fælles standard for mangellister er at skabe en standardiseret datastruktur og -form til digital lagring, opfølgning og udveksling af information ved mangelgennemgang og -udbedring. En sådan kravstandard til digitale mangellister skal underbygge, at data sikkert kan udveksles og genanvendes af byggesagens parter herunder bygherre, rådgiver, entreprenør etc. Standarden skal tillige give en entydig og standardiseret definition af de data inklusiv rækkefølge og form, der skal indgå i en digital mangelliste. Mangelliste standardens indhold og struktur Standarden foreskriver kravene til digital udveksling af mangellister. Der fokuseres på krav til udvekslingen af data mellem to eller flere parter således at der kan udvekles information imellem de individuelle værktøjer og systemer. Standarden er opdelt i fire dele: En introduktion til anvendelsen af digitale mangellister En gennemgang af mangellisternes indhold og struktur Kravene til udveksling af digitale mangellistedata Bilag med eksempler på rapporter, mangellister og aftalegrundlag Pricipperne bag de digitale mangellister forventes også at kunne bruges til andre dokumenttyper inden for byggeriet. 26 bips 2 / 2005

27 Landskabsarbejder Landskabsarkitekterne har det ligesom arkitekterne: De erkender, at deres egne standardbeskrivelser ikke er gode nok, og at de trænger til en opdatering. De udgør simpelt hen en risiko for at tabe tvister. Det er en stor og omkostningsfyldt opgave at forbedre dem, men hvad er alternativet? Af René Olsen Med udgivelsen af landskabsbeskrivelserne for beplantning og befæstelser er der nu et reelt alternativ for landskabsarkitekterne: Abonnement på bips beskrivelsesværktøj. Arkitekterne har i et års tid haft den mulighed, da bips sidste år udgav ti beskrivelser for arkitektrelaterede arbejder og det har øget abonnementstallet betydeligt. Værktøjet gør ikke bare beskrivelserne mere sikre ift. tvister. Det tilbyder også hjælp til hvert enkelt punkt i beskrivelsen. Hjælpen består både af angivelse af hvilke parametre, der er nødvendige for en entydig specifikation samt andre relevante forhold, der kan være af betydning ved udarbejdelse af en beskrivelse. bips beskrivelsesværktøj er standardbeskrivelser i en ensartet struktur på tværs af fagene, og de er udarbejdet af faglige redaktører, der er udvalgt pga. deres faglige såvel som deres systematiske kompetencer. Der kan desuden være inddraget faglig sparring fra oplysningsråd, faglige organisationer mv. Alle beskrivelser kommer i høring i en bred kreds for at sikre konsensus om, at beskrivelsen repræsenterer fagets standard. Efter udgivelsen tilknyttes for hvert arbejde en faglig redaktør, der har til opgave at sikre, at beskrivelsen til enhver tid er opdateret. Danske Landskabsarkitekters Råd har støttet udarbejdelsen for at fremme kvaliteten af beskrivelsesarbejdet inden for faget. Tag et kursus og bliv mere sikker og effektiv i brug af bips beskrivelsesværktøj Indtil juni 2005 har følgende firmaer, kommuner, styrelser og organisationer deltaget i hel- og halvdagskurser i brugen af bips beskrivelsesværktøj: Rørbæk og Møller Rambøll MT Højgaard Forsvarets Bygningstjeneste Exners Tegnestue Hundsbæk & Henriksen Eduard Troelsgaard Dansk Byggeris konsulenter Landsbyggifelagid CUBO arkitekter 3 X Nielsen KHR arkitekter Danakon Andersen, Alslev og Vorbech Skanska NCC Construction PLH arkitekter Thure Nielsen & Rubow SFoU, Statens Forsknings- og Udannelsesbygninger KVL, Kongelig Veterinær- og Landbohøjskole Erhvervsakademiet, Bygge & Anlæg Herlev Kommune Høje Tåstrup Kommune Wessberg Birch & Krogboe Schmidt, Hammer & Lassen K/S samt over 100 enkeltpersoner på Byggecentrums kurser i Middelfart og Ballerup vedr. anvendelse af bips beskrivelsesværktøj. Forhør om priser og indhold i bips sekretariat. bips 2 /

28 Postbesørget blad 0900 KHC Magasinpost B ID bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup 28 bips 2 / 2005