Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Transkript

1 Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

2 Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for midtjysk 3. Relevante standardiseringsområder hvad kunne en certificeringsordning omfatte? 2

3 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 3

4 Erhvervsservice et serviceområde i forandring Før strukturreformen (lokal ): Et kommunalt serviceområde hvor strategiudvikling i mange kommuner var: fraværende, eller udliciteret til eksterne operatører Meget beskeden styring af, hvordan kommunale midler blev anvendt. Betydeligt overlap og utilstrækkelig koordination mellem ydelser på lokalt og regionalt (amtsligt) niveau. Begrænset formelt samarbejde omkring mål og indhold på tværs af kommuner.

5 Erhvervsservice et serviceområde i forandring I dag: Klarere rollefordeling: Kommune og Region som strategiudviklere og enheder (fx lokale erhvervsråd) som operatører. Stigende fokus i kommunerne på at professionalisere styringen af : Konkrete politiske mål med indsatsen Resultatkontrakter og klare evalueringskriterier Mulighed for udbud og for at vælge mellem flere operatører (bedst til opgaven)

6 Erhvervsservice et serviceområde i forandring I dag (fortsat): Krav/forventninger om sammenhængende/enstrenget. Brug af lokal som indgang til regionale programmer. Spirende ønske om tættere koordination/samarbejde med andre operatører (fx VEU-centre og innovationsnetværk) Øget fokus på funktionen som indgang til hele erhvervsfremmesystemet.

7 Et sammenhængende erhvervsfremmesystem Nationalt Nationale puljer, programmer og fonde Videninstitutioner (nationalt) Regionalt Specialiseret Regionale programmer Innovationsnetværk Videninstitutioner Fokuseret Lokale erhvervsudviklingsinitiativer Private rådgivere Lokalt Basal

8 Et sammenhængende erhvervsfremmesystem Nationalt Nationale puljer, programmer og fonde Videninstitutioner (nationalt) Regionalt Specialiseret Regionale programmer Innovationsnetværk Videninstitutioner Fokuseret Lokale erhvervsudviklingsinitiativer Private rådgivere Lokalt Basal generel vejledning, netværk, arrangementer mv.

9 Et sammenhængende erhvervsfremmesystem Nationalt Nationale puljer, programmer og fonde Videninstitutioner (nationalt) Regionalt Specialiseret Regionale programmer Innovationsnetværk Videninstitutioner Fokuseret Lokale erhvervsudviklingsinitiativer Private rådgivere Lokalt Basal generel vejledning, netværk, arrangementer mv.

10 Et sammenhængende erhvervsfremmesystem Nationalt Nationale puljer, programmer og fonde Videninstitutioner (nationalt) Regionalt Specialiseret Regionale programmer Innovationsnetværk Videninstitutioner Fokuseret Lokale erhvervsudviklingsinitiativer Private rådgivere Lokalt Basal generel vejledning, netværk, arrangementer mv.

11 Et sammenhængende erhvervsfremmesystem Nationalt Nationale puljer, programmer og fonde Videninstitutioner (nationalt) Regionalt Specialiseret Regionale programmer Innovationsnetværk Videninstitutioner Fokuseret Lokale erhvervsudviklingsinitiativer Private rådgivere Lokalt Basal generel vejledning, netværk, arrangementer mv.

12 Hvad er lokal erhvervsfremme Erhvervsudvikling (eksempler) Styrkelse af iværksætterkulturen Inkubatorer/udviklingsparker Lederudvklingsprogrammer Tiltrækning/servicering af udenlandsk arbejdskraft Investeringsfremme Klyngeudvikling Velfærdsinnovation Fokuseret (eksempler) Idémodning Mentorordninger Kreative og etniske iværksættere Knopskydning Strategi og ledelse Eksport Open innovation Ansættelse af højtuddannede Professionelle bestyrelser Ejerskifte og virksomhedsoverdragelse Basal Individuel vejledning om etablering og opstart Indledende problemafklaring og screening Visitering til bl.a. regionale programmer Iværksætternetværk Iværksætterkurser Vejledning, information og, kontaktformidling Indledende problemafklaring og screening Visitering til bl.a. regionale programmer Faglige arrangementer Indgang til kommune/myndigheder Iværksættere Virksomheder

13 Basal udbydes i stort set alle kommuner Andel kommuner i Region Midtjylland, hvor ydelsen udbydes Gennemsnitligt antal deltagere/vejledninger i 2009 i kommuner hvor ydelsen udbydes Iværksættere Individuel vejledning om etablering og opstart 100 % 121 Iværksætterkurser 89 % 57 Iværksætternetværk 84 % 36 Etablerede virksomheder Vejledning, information og kontaktformidling (1 1 møder) 100 % 107 Arrangementer og temamøder 89 % 116

14 Fokuseret udbydes i de fleste kommuner, men mange kommuner har få forløb! Andel kommuner i Region Midtjylland, hvor ydelsen udbydes Gennemsnitligt antal deltagere/vejledninger i 2009 blandt kommuner hvor ydelsen udbydes Iværksættere (eksempler) Mentorordning 69 % 7 Services for særlige grupper af iværksættere (fx kreative iværksættere) 46 % 32 Etablerede virksomheder (eksempler) Strategi, ledelse og strategiske fokusområder (fx innovation, eksport, it, salg) Generationsskifte, ejerskifte og virksomhedsoverdragelse Professionelle bestyrelser og advisory boards 74 % % 8 65 % 5

15 På vej mod et stærkt og sammenhængende system i Region Midtjylland Nogle hovedudfordringer: Flere forskellige operatørmodeller for lokal i Regionen udfordrer mål om gennemsigtighed, ensartet udtryk og kommunalt samarbejde. Forskelle i kultur og traditioner på tværs af kommuner mht. indhold af basal. Bredt ønske blandt kommunerne om at udvikle og implementere nye indsatsområder (fx velfærdsinnovation, serviceinnovation og afknopning ). Hvordan skaber vi et system, der hurtigt og effektivt kan løfte nye opgaver? Store forskelle i serviceniveau, brugerprofil og i udbredelse af lokale ydelser.

16 Store forskelle i udbredelse og anvendelse af basal Forskelle i iværksætteres brug af lokal Andel af kommuner 16

17 Forskelle i brugerprofilen i den lokale Andel brugere af LES der har mindst fem ansatte NB: Analysen omfatter kun vejledte virksomheder der eksisterede i Kilde: Copenhagen Economics

18 Forskelle i brugerprofilen i den lokale Andel brugere af LES der har eksport NB: Analysen omfatter kun vejledte virksomheder der eksisterede i Kilde: Copenhagen Economics

19 Forskelle i brugerprofilen i den lokale Eksportværdi i vejledte og alle eksporterende virksomheder NB: Analysen omfatter kun virksomheder kun vejledte virksomheder der eksisterede i 2008 for så vidt angår LESvejledte. Kilde: Copenhagen Economics

20 3. Bud på fælles målsætninger. 20

21 På vej mod et stærkt og sammenhængende system i Region Midtjylland Bud på fælles målsætninger for midtjysk : 1. Fremstå som sammenhængende system no wrong door fremstå ensartet (basal og specialiseret ) smidige overgange mellem basal og specialiseret henvise til fokuseret i andre kommuner 2. Højt serviceniveau Høj tilgængelighed Opsøgende funktion (regelmæssige kontakter til hovedmålgrupper) Hurtig sagsbehandling

22 På vej mod et stærkt og sammenhængende system i Region Midtjylland Bud på fælles målsætninger (fortsat): 3. Høj kompetence i at problemafklare, identificere udfordringer, visitere til relevante regionale programmer mv. 4. Dybdegående kendskab til relevante regionale og nationale aktører og ordninger samt fokus på at henvise kunder til relevante aktører/ordninger. 5. Høj evne til at tilpasse kompetencer og ydelser til nye behov og udfordringer i det midtjyske erhvervsliv.

23 Hvad kan kvalitetsstandarder og certificering bidrage til? Sammenhængende : Fælles forventninger til de opgaver, som skal løses lokalt (med udgangspunkt i fælles mål) Bedre muligheder for at etablere samarbejde med andre erhvervs-fremmeaktører fx VEU-centre og innovationsagenter. Gennemskuelighed for brugerne: Dokumentation af hvad man får for pengene og sikkerhed for, at udbyderne lever op til veldefinerede kvalitetsstandarder. Signal om professionalisme ikke mindst vigtigt i forhold til førstegangs-brugere. Professionalisering: Lettere for kommunerne og regionen at styre og evaluere indsatsen pga. klarere kriterier. Bedre grundlag for fælles kompetenceudvikling en opgave som kommunerne ikke kan løfte alene.

24 3. Relevante standardiseringsområder hvad kunne en certificeringsordning omfatte? 24

25 Mulige fokusområder i en midtjysk certificeringsordning I. Synlighed og opsøgende arbejde II. Servicering af virksomheder og iværksættere Midtjyske standarder IV. Medarbejderkompetencer III. Brug af fælles værktøjer og metoder

26 I. Synlighed og opsøgende arbejde Mål: At sikre ensartethed og gennemskuelighed i den måde, som aktørerne præsenterer sig over for erhvervslivet. At sikre at alle (relevante) iværksættere og virksomheder i regionen får information om regionale programmer og serviceydelser. Eksempler på standardiseringsområder: Fastlægge de vigtigste målgrupper for den midtjyske og opstille standarder for, hvordan og hvor ofte de bør kontaktes? Opbygning af websites, herunder hvordan der skal informeres om regionale og evt. nationale ordninger-/programmer?

27 II. Servicering af virksomheder og iværksættere Mål: At sikre et højt og ensartet serviceniveau i hele regionen. At professionalisere overgangene mellem de forskellige aktører i systemet. Mulige standardiseringsområder: Sagsbehandlingstider ved henvendelser vedr. individuel vejledning, spørgsmål, ansøgninger til programmer, etc. Procedurer for henvisninger til/inddragelse af andre aktører i systemet, herunder henvisninger fra lokal til specialiseret.

28 III. Brug af fælles værktøjer og metoder Mål: At sikre større koordination og en fælles referenceramme i kontakter til virksomheder og iværksættere. At professionalisere og styrke dialogen med kunderne. Gøre systemet bedre til at identificere behov, svage sider, forretningsmuligheder mv. At skabe et simpelt, effektivt og gennemskueligt system, som gør det let at inddrage og samarbejde med andre aktører i erhvervsfremmesystemet. Mulige standardiseringsområder: Brug af fælles databaser og fælles CRM-system. Brug af fælles screeningsværktøjer, fx Væksthjulet (ikke alene om de bruges, men også hvordan) Fælles begreber og brug af fælles dialogværktøjer (fx i form af checklister) for virksomhedsbesøg/-samtaler. Kunne opdeles på førstegangssamtaler, udviklingssamtaler, problemafklarende sparring, mv.

29 IV. Medarbejderkompetencer Mål: At skabe en fælles bevidsthed om, hvilke kompetencer der er centrale for at udføre på højt niveau At lette implementeringen af nye programmer og indsatsområder i den midtjyske At skabe grundlag for et fælles, regionalt kompetenceudviklingsprogram med egentlige kursusaktiviteter. Mulige standardiseringsområder: Standarder for den samlede kompetenceprofil i lokale og regionale enheder Deltagelse i regionale kompetenceudviklingsprogrammer bl.a. i forhold til at anvende fælles værktøjer (jf. punkt III) samt i forhold til at vejlede inden for nye indsatsområder.