Fårets pasning. Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder:

Transkript

1 Fårets pasning Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder:

2 Indhold Indhold... 2 Velkommen i 4H... 3 Forord... 4 Anskaffelse af fåret... 5 Stalden... 7 Fodring... 8 Drøvtyggermaven... 9 Foderenheder Fede og magre får Marken Sunde og giftige planter Parasitter Pasning og pleje...16 Sundhed og sygdomme Maedi Racer Får, lam og læmning...22 Læmning Flaskelam Dyrskue H fårets pasning 2

3 Velkommen i 4H 4H er aktiv fritid, udfordringer og fællesskab. 4H er for dig, der interesserer dig for dyr, jord, natur og madlavning. I 4H kan du passe heste, kalve, kaniner og andre dyr, og du kan lære om, hvordan de skal passes og plejes. I 4H kan du lære at dyrke grøntsager og blomster. I 4H kan du gå på opdagelse i naturen, se den, opleve den og lære den at kende. I 4H kan du lære at lave sjov, sund og spændende mad. I 4H kan du deltage i dyrskuer, udstillinger, konkurrencer og spændende lejraktiviteter. 4H er landbrugets børne- og ungdomsarbejde. I 4H møder du andre børn og unge fra by og land. 4Hs motto er: - at lære ved at udføre - at gøre det bedste bedre Opgavehæfte Fårets pasning er lavet i 1988 af Hanne Andersen m.fl. Revideret i 2002 af Karin Nørgaard, naturvejleder, Danmarks 4H Udgivet på 4H Forlaget Udkærsvej Århus N Tlf Du kan købe opgavehæftet i Netbutikken under Copyright 1. udgave, 1. oplag udgave, 3. oplag udgave, 1. oplag H fårets pasning 3

4 Forord Når du begynder på fårepasning i 4H, har du måske allerede fået et får. Det kan også være, fordi du tænker på at få et. Men du skal naturligvis først: 1. have tilladelse af dine forældre 2. have et sted, hvor fåret kan være 3. huske, at du skal passe fåret hver dag I dette hæfte kan du skrive om dit får, og du kan tegne og sætte billeder ind. Du kan evt. sætte hæftet ind i et ringbind, så du har styr på billeder og tegninger. Rigtig god fornøjelse med dit får og med opgaven. 4H fårets pasning 4

5 Anskaffelse af fåret Når du har fået lov til at anskaffe dig et får, er det vigtigt at få fat i et godt ungt får eller et lam. Hvis du køber et får, der skal have lam, skal du købe fåret senest 1 måned, før det skal læmme. I løbet af den måned opbygger fåret modstandskraft overfor de bakterier, der er i stalden. Den modstandskraft overfører det til sit lille lam. Et godt moderfår skal kunne give mælk nok til to lam. Derfor er det vigtigt, at fårets yver er i orden. Når man mærker på yveret, må det ikke føles hårdt, og der må ikke være knuder i yveret. Når du køber et lam, må du være sikker på, at lammets mor og far er gode dyr. Både gode og dårlige egenskaber arves. Det betyder, at et lam, der har rolige og tillidsfulde forældre, også selv har fine chancer for at blive rolig og tillidsfuld, - men det kræver selvfølgelig også, at det bliver behandlet godt. Får er flokdyr ligesom mange andre husdyr. Det vil sige, at det helst vil gå sammen med andre får. Derfor er det en god ide, inden du anskaffer dit første får eller lam, at du overvejer, hvordan fåret kan få selskab. Der er mange forskellige ting, man skal tage hensyn til, når man køber et får. Hvis du og din familie ikke ved ret meget om får, er det en god ide, at snakke med én, der har haft får i mange år, inden I køber et. Her kan I få at vide, hvor man kan købe et godt får, og I kan få mange gode råd om, hvordan fåret skal passes. Hvis du gerne vil udstille fåret på dyrskue, skal det have M3-status (se side 20). 4H fårets pasning 5

6 Opgave 1 Fortæl hvordan du fik dit får, eller hvorfor du har valgt at få et får: Alle får og lam i Danmark skal have øremærker med dyrets CHR-nummer. Alle dyr, der er øremærket, står opført i det Centrale Hysdyr Register. Reglen, at alle får og lam skal have øremærker, er indført for at lette bekæmpelsen af smitsomme dyresygdomme. Opgave 2 Hvad er dit fårs CHR-nummer: Tegn dit får eller sæt et billede ind af dit får. 4H fårets pasning 6

7 Stalden Får kan godt lide at være ude, og det har sin uldne pels, der gør, at det kan holde varmen både sommer og vinter, men det skal have et sted, hvor det kan gå i læ, når det er dårligt vejr og gå i skygge, når det er varmt om sommeren. Det vil sige, at fåret ikke behøver en varm stald, men kan nøjes med et lille skur. Får kan endda nøjes med et jordgulv, hvis bare der er halm nok at ligge i. Det vigtigste er, at der er tørt og ikke er træk. Får kan godt tåle kulde, men det kan ikke tåle træk. Det er der ingen husdyr, der kan. I stalden kan der være en høhæk, et fodertrug og et vandtrug. Får drikker ikke ret meget vand, med det skal have mulighed for at drikke vand. Og så skal du have et foderrum i nærheden af stalden. Her skal kraftfoder og andet tilskudsfoder til fåret opbevares i kasser eller tønder med låg. Foderet må ikke opbevares, så fåret kan komme til at spise af det. Opgave 3 Tegn, hvordan dit fårs stald ser ud: 4H fårets pasning 7

8 Fodring Fåret er et nøjsomt dyr, og det kan æde mange forskellige fodermidler. Men også nøjsomme dyr har behov for en bestemt mængde foder med et passende indhold af protein, vitaminer og mineraler. Ellers bliver dyrene for fede eller for magre, eller de føder for få lam eller bliver syge. Det er altså vigtigt at have en foderplan til sit får og så følge planen. Du kan endnu ikke selv lave en foderplan, men få en voksen, der er vant til at passe får til at hjælpe dig. Fåreavlsforeningens konsulenter kan også hjælpe. Når foderplanen er lavet, skal det daglige foder deles i to ens portioner. Den ene portion skal fåret have om morgenen og den anden om aftenen Græs er det naturlige foder for får. Det vil sige, at fåret kan klare sig med græs som eneste foder. Om vinteren, hvor der ingen græs er, kan fåret få hø, som er tørret græs. Både sommer og vinter har fåret godt af et mineraltilskud. Du kan give dit får mineral enten som et pulver, fåret kan spise eller som en sliksten, fåret kan slikke på. Når du fodrer dit får med hø, skal du være sikker på, at høet er godt. Godt hø dufter dejlig krydret. Hvis det var regnvejr, da høet blev lavet, kan du risikere at det er blevet muggent. Muggent hø har hvide eller grå plamager, der støver. Muggent hø skal smides ud. Der er ingen dyr, der har godt af at spise dårligt foder. Får kan blive syge og måske miste det lam, de skulle føde. 4H fårets pasning 8

9 Opgave 4 Skriv her, hvad du fodrer dit får med: Drøvtyggermaven Fåret er en drøvtygger. En drøvtygger nøjes ikke med at synke foderet een gang, men gylper det op for at tygge det igen. En drøvtyggermave består af fire maveafsnit: vom, netmave, bladmave og løbe. Vom og netmave kaldes formaverne. Løben svarer til maven hos enmavede dyr. Når fåret æder, æder det hurtigt og tygger ikke foderet særlig grundigt. Foderet kommer ned i formaverne, hvor det bliver æltet godt igennem ved fårets vombevægelser. I vommen er der mange mikroorganismer, som kan nedbryde de grove dele i stråfoder, så fåret kan fordøje det. Stråfoder er hø, halm og langt græs. Når fåret efter fodringen får fred og ro, begynder det at tygge drøv. Det vil sige, at fåret gylper foderboller bestående af de grovere foderdele op fra formaverne til munden, hvor foderbollen gennemtygges og synkes igen. Ved hver gennemtygning bliver foderet mere og mere findelt, indtil det kan fortsætte gennem bladmaven ind i netmaven. A. Spiserør B. Vom C. Netmave D. Bladmave E. Løben F. Tolvfingertarmen 4H fårets pasning 9

10 For at drøvtyggermaven kan fungere godt, er det vigtigt, at dyret får stråfoder. Hvis dyret kun får findelt foder, som korn og kraftfoder, vil det lægge sig i en klump i formaverne, og dyret kan få fordøjelsessygdomme. Et får, der fodres korrekt, vil tygge drøv al den tid, hvor det ikke sover eller æder. Opgave 5 Nævn andre tamme dyr, der er drøvtyggere: Nævn nogle vilde dyr, der er drøvtyggere: Foderenheder Fåret skal bruge energi for at bevæge sig, vokse, give mælk til lammene o.s.v. Energien får fåret i det foder, det æder. Den energi, fåret har brug for, måler man i FODERENHEDER. Forkortet skrives det FE. FE er en måleenhed ligesom tons og kg. 4H fårets pasning 10

11 Opgave 6 Kender du flere måleenheder? 1 FE er den energi, der er i 1 kg byg. Der er lige så meget energi i 1 kg byg, som der er i 2 kg hø. Der er også ligeså meget energi i 1 kg byg, som der er i 4 kg halm. Opgave 7 Lån badevægten og læg halm på vægten, indtil den viser 4 kg. Nu har du en FE. Dit får skal have 1 FE hver dag. Tror du, det kan æde 4 kg halm? Vej derefter 2 kg hø. Nu har du også en FE. Et får kan godt æde 2 kg hø. Et kg korn er også en FE. Hvis du giver dit får 1 kg korn på en gang, får det ondt i maven. Fåret er drøvtygger og skal have meget stråfoder (hø, halm og græs). Hvis fåret får lov at spise 1 kg korn på en gang, kan den ikke spise stråfoder og får ondt i maven. Opgave 8 Hø er tørret græs. Hvad er halm? Opgave 9 Hvor meget hø og halm æder dit får hver dag (vej det)? Kan du regne ud, hvor mange kg hø og /eller halm, dit får æder om vinteren? Du skal først regne ud, hvor mange dage fåret står på stald. 4H fårets pasning 11

12 Fede og magre får Hvis fåret får for lidt energi, bliver det magert. Engang imellem skal du sammen med en voksen mærke det på ryggen, for at mærke, om det er for fedt eller for magert. Når du trykker fåret på ryggen, skal du kunne mærke knoglerne i rygraden. Kan du ikke det, er fåret for fedt. Fårets rygrad består af torntappe, som sidder på langs i ryggen, og som man kan mærke, når man lader hånden glide hen ad fårets ryg. Ud fra rygraden, går der nogle knogler, tværtappe, ud til begge sider. Hvis du kan mærke tværtappene tydeligt, er fåret for magert. Tilskudsfoder Hvis fåret er for magert, skal det have noget mere energirigt foder. Det kan for eksempel være et tilskud af korn eller en fåreblanding indkøbt i et foderstoffirma. Der er andre ting end energimængden, der betyder noget, når man laver en foderplan. Fåret har hver dag brug for en vis mængde protein, vitaminer og mineraler. I græs og hø er der det protein, et får har brug for, mens der næsten ingen protein er i halm. En indkøbt fåreblanding indeholder energi, protein, vitaminer og mineraler, som et får har brug for. Udover sådan en blanding behøver fåret kun at få vand og halm. Hvis ikke du giver dit får en fåreblanding, er det en rigtig god ide at give det fåremineral. Når du køber mineral i foderstoffirmaet, skal du huske at sige, at det er til får. Får kan nemlig ikke tåle de mineralblandinger, der er lavet til andre dyr, fordi der ofte er meget kobber i mineralblandinger til andre dyr, og får kan ikke tåle ret meget kobber. Brug derfor aldrig svinefoderblandinger til dit får. Spørgsmål 10 Er kobber et vitamin eller et mineral? Foderskift Hvis fåret skal skifte foder, skal du altid sørge for langsomt at vænne fåret til det nye foder. Den første dag skal fåret kun have lidt af det nye foder. Efter et par dage skal det have halvdelen af det nye foder og halvdelen af det gamle foder. For hurtigt foderskift kan give ondt i maven, og fåret kan blive sygt. Opgave 11 Hvordan kan du se, om fårets mave er i orden? 4H fårets pasning 12

13 Marken En stor del af året kan dit får gå på græs. Du kan supplere græsset med forskellige planter, grønsagsaffald, frugt o. s. v. Husk, når dit får skal på græs om foråret, at det nye, dejlige forårsgræs er letfordøjeligt og meget proteinrigt. Det betyder, at fåret kan æde meget store mængder, og at det derfor nemt får mere protein, end det har behov for. Fåret kan få diarre og i værste fald få græsforgiftning. Derfor skal fåret langsomt vænnes til det nye græs. Opgave 12 Nævn tre ting, du kan gøre, så fåret ikke æder for meget græs? Sunde og giftige planter Får er robuste dyr, der kan tåle at spise de fleste planter, men der er nogle, der er giftige. Kartoffelplanten er giftig, selv om selve kartoflerne ikke er. Alle grønne dele af kartoffelplanten er giftige. Natskygge, som er en ukrudtsplante i familie med kartoflen, er også giftig. Bittersød Natskygge har små røde bær og Sort Natskygge har sorte bær. Både bær og resten af planterne er giftige. Vintergæk, påskelilje og mange andre haveblomster er giftige. Lad derfor ikke fåret gå på græsplænen, hvis det kan komme til at spise noget fra blomsterbedene. Græs og kløver er godt for fåret. Dog er rødkløver ikke velegnet til får på grund af nogle stoffer i rødkløver, der gør at fåret kan få problemer med at blive drægtig. Lam som ikke skal blive drægtige, og lam som skal slagtes kan fint spise rødkløver. 4H fårets pasning 13

14 Brændenælder indeholder mange gode ting, som fåret har brug for. Men får bliver også brændt af brændenælder, så de vil normalt undgå dem. Hvis du har mange brændenælder på marken, kan det være en god ide, at slå dem med le og lade dem tørre. Når de er tørre, brænder de ikke mere, og fåret vil spise dem med stor fornøjelse. Faktisk er mange ukrudtsplanter sunde for får. Mange ukrudtsplanter har nogle mineraler, som der ikke er i græs, og som fåret har brug for. Planter, som du roligt kan give dit får er: mælkebøtte, skvalderkål, kamille, kællingetand, cikorie, fuglegræs og hvidmelet gåsefod. Vild kørvel er også en udmærket foderplante, men der er to ukrudtsplanter, der ligner vild kørvel og som er giftige, nemlig skarntyde og hundepersille. Så husk, hvis du plukker ukrudtsplanter til dit får, skal du vide om planterne er sunde eller giftige. Opgave 13 Find følgende 3 planter i en plantebog f. eks. FLORA I FARVER, og tegn dem. På den måde lærer du dem at kende, så du kan genkende dem i marken. Husk at sort natskygge er giftig, og skal fjernes fra marken. Sort natskygge Kamille Hvidmelet gåsefod 4H fårets pasning 14

15 Parasitter Får, der går på græs, kan blive angrebet af indvoldsorm. Ormene er parasitter. Det betyder, at de i en periode af deres liv skal være i fårene for at udvikle og formere sig. Men ormene skader fårene, specielt lam kan blive meget syge ja, enddog dø hvis man ikke sørger for at behandle eller forebygge ormeangreb. Indvoldsorm lægger æg, der følger med gødningen ud af fåret og ender på marken. Her klækkes æggene og larverne gennemgår en vis udvikling, før de sætter sig på græsstrå og bliver ædt af får sammen med græsset. En måde at undgå, at får blive syge af indvoldsorm, er at have græsmarken inddelt i forskellige folde. Når fåret har gået tre uger i en fold, flyttes det til den næste. På den måde kommer fåret hele tiden til at gå på en ren mark i stedet for at gå på den mark, som det selv har smittet. Har du ikke mulighed for at lave mange folde, skal fåret dog skifte til en smittefri fold midt i juli. Opgave 14 Hvad gør du for at undgå, at dit får skal få indvoldsorm? Der kan også sidde parasitter i pelsen af fåret. Det kan være lus eller fåretæger. Fåret skal klippes og behandles for parasitter, hvis du opdager de små dyr i pelsen. Husk at se efter parasitter, hver gang dit får bliver klippet. 4H fårets pasning 15

16 Pasning og pleje Fåret skal tilses mindst to gange dagligt, når det er på stald og mindst en gang dagligt om sommeren, når det er på græsmarken. Opgave 15 Hvorfor skal du tilse dit får mindst én gang om dagen, når det går på græs om sommeren? Jo mere du er sammen med fåret, des mere glad og tillidsfuld bliver det, og jo større glæde har du af det. Opgave 16 Kan fåret kende dig, når du kommer? Hvordan viser fåret, at det kender dig? Du behøver ikke muge ud hos fåret hver dag, Men det er en god ide at muge ud mindst en gang om ugen. Der må aldrig være vådt eller fugtigt hos fåret, så husk at strø med rent halm hver dag. 4H fårets pasning 16

17 Opgave 17 Fortæl om, hvordan du passer dit får? Om foråret, når fåret er kommet på græs, er tiden inde til hovedrengøring af stalden. Du muger ud, og det er en god ide også at vaske gulv, vægge og træværk. Bagefter kan du kalke og male stalden, så den er ren og fin til fåret igen skal bruge den. Opgave18 Når du kalker, bliver væggen pænt hvid, men kalken kan også være med til at forhindre dit får i at blive syg. Ved du hvordan? 4H fårets pasning 17

18 Klove Fårets klove vokser, ligesom vores negle gør det. Når fåret går på en græsmark eller står i en boks med halm, slides klovene ikke nok. Derfor er det nødvendigt ca. to gange om året at beskære klovene. Ellers vil fåret komme til at gå dårligt. Til beskæring bruges en skarp havesaks eller en klovkniv. En erfaren fåreavler kan vise dig og dine forældre, hvordan man bærer sig ad. Opgave 19 Kender du flere dyr, der har klove? Nævn nogle af dem: Hvad hedder hestens fødder? Hvad hedder hundens fødder? Grime eller halsrem Hvis dit får skal stå tøjret, når det er på græs, må du have en grime eller halsrem til det. Hvis du bruger en halsrem, skal den være så bred, at den ikke kan skære fåret i nakken. Du skal holde øje med, at grime eller halsrem ikke vikler sig ind i ulden eller skærer fåret. Uld Du skal ikke børste dit får jævnligt, det trækker fedtlaget (lanolinen) ud af ulden; men du skal sørge for, at der ikke sidder halm og grene i ulden. Får skal klippes, og ulden kan bruges til mange spændende ting. Nogen klipper deres får to gange om året, en gang om foråret og en gang om efteråret lige inden parringssæsonen. Hvis man kun klipper fåret en gang, skal det klippes om foråret. Opgave 20 Hvad bruger du ulden til, når dit får er blevet klippet? 4H fårets pasning 18

19 Sundhed og sygdomme Hver gang du tilser dit får, skal du sikre dig, at det er raskt. Her er nogle kendetegn for et får, der er raskt: Øjnene er klare og nysgerrige. Næsebor og ører reagerer villigt på lugte og lyde dyret er opmærksomt. Fåret tygger drøv med et dovent og overlegent ansigtsudtryk. Gødningen er små blanke og mørke kugler. Hvis du tror, fåret er sygt, bør du tage dets temperatur. Fårets normale temperatur ligger mellem 39,5 og 40 grader. Får er heldigvis robuste dyr, men de kan blive syge. Sygdommen kan enten skyldes forkert fodring eller smitte. Trommesyge er en fodringsbetinget sygdom. Hvis et sultent får lukkes ud på en kløverrig græsmark, kan det foræde sig, så fordøjelsen ikke kan følge med. Det er især risiko for trommesyge, hvis kløveren er våd af regn eller dug. Så vil der dannes skum i vommen, som binder de gasser, fåret ellers plejer at bøvse op sammen med foderbollen, når det tygger drøv. Der udvikles meget gas i vommen, så fåret vil blive helt udspilet (som en tromme). Fåret kan dø af det, hvis ikke det får hjælp hurtigt. Grutforgiftning er en anden sygdom, som skyldes forkert fodring. Det skyldes, at fåret har ædt for meget letfordøjeligt foder, for eksempel korn eller kraftfoder. Ved grutforgiftning dannes der syre først i formaverne, dernæst i kroppen. Fåret vil drikke meget i starten, men efter nogen tid vil fåret bare stå og se sygt ud, uden at æde. Hvis du ved, at fåret er sluppet ud og har ædt af kornsækken, skal du ikke vente, til fåret bliver sygt, men straks tage vandspanden fra fåret og ringe efter dyrlægen. Får kan også blive syge af mineralmangel, eller hvis de får en overdosis af mineraler. Derfor er det vigtigt at have en foderplan til dit får og ikke bare give det noget tilfældigt foder. Får kan også blive syge, hvis de smittes med en virus eller bakterie. De værste smittesygdomme hos får er maedi og ondartet klovesyge. 4H fårets pasning 19

20 Maedi er en smitsom og uhelbredelig fåresygdom. Den angriber lungerne på det syge får. Tegn på maedi er magre får, der hoster, og at fårene måske aborterer tidligt i drægtigheden eller føder døde lam. Det mest lumske ved maedi er, at får kan bære sygdommen i sig i flere år uden at vise tegn på sygdom. I al den tid vil det smitte sine lam og smitte de andre får i flokken. Maedi smitter ved direkte kontakt mellem fårene ved, at de drikker af samme vandspand og æder af samme foder, og når de snuser til hinanden. Hvor dyr bliver bragt sammen til dyrskuer og lignende kan et maedi-får smitte de andre. Derfor må får, der har maedi ikke komme på dyrskue. Ved at blodprøve fåret tre år i træk, kan det undersøges for maedi. Er fåret kendt fri for maedi tre år i træk, har det M3-status. Hvis det bringes sammen med får, der ikke er undersøgt for maedi, skal det igen testes tre år i træk for at have M3-status. Ondartet klovesyge er den værste lidelse, der kan opstå i fårets klove. Ondartet klovesyge skyldes en bakterie, som trives, når det er fugtigt. Bakterier angriber klovhornet, der ligefrem kan rådne væk. Får skal altid undersøges i klovene, hvis de begynder at halte eller ligefrem at kravle på knæene. Ondartet klovesyge er meget smitsom, og dyrlægen skal kontaktes, hvis der er den mindste mistanke om sygdommen. Opgave 21 Har dit får været sygt? Hvad fejlede det? 4H fårets pasning 20

21 Racer I Danmark er der over 20 forskellige fåreracer. Nogle fåreracer producerer meget uld, andre producerer meget kød. Nogle racer er kombinationsracer, det vil sige, at man har valgt fåreracen både for uldens og kødets skyld. Endelig er der racer, der er velegnede som malkefår. Opgave 22 Kender du en eller flere racer, der producerer meget uld? Kender du en eller flere racer, som producerer meget kød? Kender du en eller flere kombinationsracer? Find eventuel nogle billeder af forskellige fåreracer, og sæt dem ind på et ekstra ark i opgaven. Hvis dit får har en stamtavle, kan du skrive den her: Dit lam/får: navn fødselsdato race CHR-nr. Faderen: race CHR-nr. Moderen: race CHR-nr. 4H fårets pasning 21

22 Får, lam og læmning Når et lam bliver født, undersøger ejeren, om det er en han eller en hun. En han kaldes vædderlam, og en hun kaldes gimmerlam. Vædderlam bliver kønsmodne, når de er ca. 6 mdr. gamle, og gimmerlam bliver kønsmodne, når de er 7 9 mdr. gamle. Når de er kønsmodne, kan vædderen parre gimmeren, så den bliver drægtig. Opgave 23 Hvad kaldes et hanfår? Hvad kaldes et hunfår? Hvad er en gimmer? Hvis du ønsker, at dit får skal have lam, må du vide, hvornår det kan blive drægtig. Fra august til midt i december er fåret i brunst cirka hver 18. dag. Når fåret er i brunst, kan fåret blive drægtigt, hvis det bliver parret med en vædder. Opgave 24 Hvad betyder det, at et får er drægtigt? Det er ikke sikkert, at fåret bliver drægtigt, første gang det bliver parret, så derfor er det en god ide at lade får og vædder gå sammen 2 3 måneder. En vædder kan sagtens parre mange får. En ung vædder kan have en fåreflok på 10 får, og en gammel vædder kan have en flok på 30 får. Når fåret er blevet drægtigt, varer det 150 dage, før det lille lam bliver født. Fåreavlere, der har store flokke med får, giver vædderen en sele på med en farvestift. Når vædderen parrer et får, afgiver farvestiften en farve på fårets ryg, så ejeren kan se, hvilke får, der er blevet parret. Det noterer han i sin kalender og ved nu i hvilken rækkefølge, fårene får lam. Derfor kan vi, når vi ser store fåreflokke om efteråret, bemærke dyr, der er røde eller grønne på ryggen. 4H fårets pasning 22

23 Læmning Når et får føder sit lam, siger man, at det læmmer. Opgave 25 Hvad hedder det, når en hest føder et føl? Hvad hedder det, når en ko føder en kalv? Hvad hedder det, når en so føder grise? Hvad hedder det, når en hund føder hvalpe? Den sidste måned inden læmning er det særlig vigtigt, at fåret får alt det foder, det har brug for. Det skal have mere energi, for at lammet eller de to lam kan vokse. Det sker ofte, at får føder to lam. Opgave 26 Hvad hedder to lam, der er født samtidig af det samme får? Hvad hedder tre lam, der er født samtidig af det samme får? Det første tegn på, at fåret skal til at læmme, er oftest, at fåret er uroligt. Det lægger og rejser sig flere gange. Det kommer hen til truget, når det bliver fodret, men det æder ikke ret meget. Får klarer normalt fødslen uden hjælp, men fødende får skal altid tilses. Det lille lam bliver født med forbenene først. Der går normalt ½ til 2 timer, fra du kan se, at fødslen er i gang, til lammet bliver født. Så snart lammet er født, begynder moderen at slikke det, og lammet vil efter få minutter forsøge at stå på benene. Lige så snart lammet står op, vil det begynde at lede efter patten. Når fåret får to lam, er det første lam ofte oppe at stå inden næste lam bliver født. Det er vigtigt, at små lam hurtigt får mælk. I moderens mælk er der antistoffer mod de bakterier, der er i stalden. Så jo hurtigere lammet får mælk, des bedre kan det klare sig mod sygdomme. Det sker engang imellem, at et får ikke vil passe sit nyfødte lam og ikke vil lade det få mælk. Fårets mælk er det bedste for det lille lam, så derfor bør lammet hjælpes. Få en voksen til at holde fåret, mens du sætter lammet hen til patten. Er lammet ikke interesseret i patten, hjælper det, hvis du klemmer lidt mælk ud foran lammets næse. Lugten af mælk får det lille lam til at sutte. 4H fårets pasning 23

24 Kort tid efter, at lammet er født, vil efterbyrden komme ud. Det er de hinder, lammet har ligget i. Det kan godt tage nogle timer, inden de helt slipper fåret. De kan hænge ud af fåret og næsten slæbe efter det, indtil de slipper helt. Hvis ikke efterbyrden kommer ud af sig selv, skal dyrlægen kontaktes. Ellers får fåret børbetændelse. Nogle fåreavlere foretrækker, at lam og får har korte haler. Det er tilladt at halekupere lam indenfor de første syv levedøgn. Ved kupering skal den tilbageværende halestump være lang nok til at dække køns- og endetarmsåbning. Flaskelam Hvis lammet af en eller anden grund ikke kan få mælk hos sin mor, er den bedste løsning at give det mælk fra et andet får. Er dette heller ikke muligt, kan du give lammet komælk. Fåremælk indeholder dobbelt så meget fedt og protein som komælk, så der er ingen grund til at fortynde komælken, tværtimod kan man de første dage tilsætte lidt fløde, det giver mere energi til lammet. Lammet skal have mælken af sutteflaske. En sutteflaske, som har været brugt til lillebror, kan fint bruges. I begyndelsen skal lammet have mange små portioner, lammets mave er jo ikke ret stor. Og så skal mælken være lun ligesom til babyer. Den første uge skal lammet have mælk 6 8 gange i døgnet. Hver gang skal det have g mælk. I alt ½ - ¾ liter pr. døgn. Et lam på 5 kg skal naturligvis have mere end et lam på 3 kg. Med tiden skal lammet have større portioner, og det behøver ikke at få mælk så tit. Når det er 14 dage gammel, kan man give 250 g mælk 4 5 gange i døgnet. I alt 1 1 ¼ liter pr. døgn. Når lammet er en måned, kan det drikke 400 g mælk 3 gange i døgnet. Opgave 27 Kender du et flaskelam, eller kender du én, der har haft et flaskelam? 4H fårets pasning 24

25 Dyrskue Når du er med i 4H, vil du naturligvis også gerne udstille dit får på dyrskue. Når du udstiller får på dyrskue, er der forskellige regler, der skal overholdes. Får på udstilling må ikke have sygdommen maedi. For at blive testet fri for maedi skal fårebesætningen have taget blodprøve hvert år. Blodprøven skal vise, at ingen af fårene i besætningen har maedi. Når fårebesætningen de seneste tre år er undersøgt og kendt fri for maedi, må dyr fra besætningen gerne komme på dyrskue. Man kalder sådanne dyr M3-får. Hvis fåret har været sammen med får eller en vædder, der ikke var M3, er fåret ikke M3 mere. Så skal det igen undersøges tre år i træk for at måtte komme på dyrskue. Et døgn før dyrskuet skal fåret behandles med et utøjsmiddel, der virker mod lus og skab. Reglen om, hvor lang ulden skal være, gælder ikke for 4H-dyrskuer. I god tid inden dyrskuet skal du træne med dit får, så det er vant til at blive trukket med, så det går pænt, når du viser det frem i ringen. Og så skal fåret være velplejet. En uge før dyrskuet, vasker du fåret. Bagefter skal du passe på, at det ikke går et sted, hvor det kan blive beskidt, inden det skal af sted. Klovene skal være i orden. Og fåret skal være øremærket. Du skal have en grime eller halsrem samt et reb, som du kan trække med og binde fåret med, mens I er på udstilling. Desuden skal du selvfølgelig have en aftale med en, der kan køre dit får til dyrskuet. Så er du klar til at tage af sted. God fornøjelse. Opgave 28 Fortæl om en dyrskuedag (også selv om du måske ikke havde dit får med): 4H fårets pasning 25