Samlede dokumenter om GRISEN
|
|
- Finn Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller I kan følge punkt Giv hver elev en kopi af GRISEN Giv dem 5-10 minutter til at skrive alt det, de ved om grisen. I kan nu sammen finde ud af, hvor meget eleverne tilsammen ved om grisen. eller Du kan gemme deres ark og bruge dem til en snak efter besøget på gården. 1
2 GRISENS SKELET Hvirvelsøjle 2. Skulderblad 3. Bækken 4. Brystkasse 5. Lårben 6. Overarm 7. Underarm 8. Skinneben 9. Fod 10. Tæer 10 Klovdyr: gris, ko, ged. Hovdyr: heste, næsehorn er alle tågængere. Mennesket er sålegænger. 2
3 Adfærd Grise er flokdyr Grisene er flokdyr. Det vil sige, at de i naturen altid lever i mindre flokke, der består af søer og smågrise. I flokken er der en rangorden, og det er de stærkeste og ældste søer, der er øverst i rangordenen. Allerede kort efter at smågrisene er født, dannes den første rangorden. De stærkeste får de patter, der giver mest mælk. Senere dannes der rangorden ved fodring. Sanser Grisen har som os fem sanser: føle-, smage-, høre-, syns- og lugtesansen. Grisen ser næsten lige så godt som vi mennesker, men dens vigtigste sanser er lugtesansen og høresansen. Lugtesansen er særdeles god hos grisen. Den lugter og føler sig frem med trynen, som er meget følsom men samtidig også meget stærk. Hvis den går ude, roder den i jorden for at finde føde, f.eks. rødder, regnorme og larver. Derfor får mange grise i dag halm, som de kan rode i og spise. Grisen bruger også sin lugtesans, når den skal genkende en anden gris i flokken, og når de skal parre sig, bruger både soen og ornen deres lugtesans. Hørelsen er god hos grise, og de snakker sammen. Grise kan sige mere end 20 forskellige lyde. Der er bestemte lyde, når de hviler, når de parrer sig, eller når de truer hinanden. De har også bestemte lyde, når de søger føde, når smågrisene dier hos soen, eller når de leger sammen. Temperatur Søer, der går ude, kan blive skoldede af solen, da de ikke har meget hår på kroppen. De skal så kunne tage et mudderbad, så de bliver kølet af. Samtidig beskytter mudderet grisen mod insektbid. I stalden er grisen beskyttet mod solen, men der må ikke blive for varmt. Den bedste temperatur er grader. Det sørger landmanden for ved hjælp af udluftningsanlæg. Grisen kan i det hele taget bedre klare sig i stærk kulde end i meget varme. Hvis det er koldt, lægger grisene sig bare tæt sammen, og tit skiftes de til at ligge yderst. Smågrise kan let komme til at fryse. De skal helst have en temperatur på grader. Derfor hænger landmanden en varmelampe op, laver en hule til grisene eller lignende. 3
4 Renlige grise Grisen er et meget renligt dyr. I stalden har den f.eks. afføring ét sted og soveplads et andet sted. De fleste dyr slikker deres krop for at holde den ren. Det gør grisen ikke. Den gnubber sig f.eks. op af væggene, og holder sig på den måde ren på kroppen. Aktive grise I stalden sover grisen ca. 20 timer i døgnet. Resten af tiden spiser den og er aktiv. Grise vil helst spise samtidig, så landmanden skal sørge for, at der er plads til alle grise på en gang. Da grisen også altid skal undersøge alting, sørger landmanden for, at der er ting, den kan beskæftige sig med, f.eks. reb at bide i osv. Intelligente grise! Nu er det ikke let at måle intelligensen hos dyr, men man ved at blandt husdyrene, er grisen det meste intelligente. De er meget nysgerrige, søger hele tiden efter nyt, de er renlige og lærenemme. Alt sammen udnytter landmanden i stalden. Grisen lærer nemlig meget hurtigt at betjene vandingssystemer og foderautomater. Når den f.eks. trykker trynen mod en ventil, får den vand. 4
5 HVEM ER HVEM? SO hungris moderen ORNE hangris faderen SOPOLT ung hungris, der endu ikke er løbet(befrugtet) GYLT hungris, der er drægtig for første gang 5
6 GALT kastreret hangris SMÅGRISE de første 2 måneder af grisens liv 6
7 FODER Grisens mave og tarmsystem er næsten lige som menneskets. Den kan ligesom os spise kød og planter. Der er derfor mange muligheder for at lave svinefoder. Hvad får grisen at spise? I foder til grise bruges bl.a. byg, hvede, soja, raps og ærter for at give grisen energi og proteiner. Svinefoder tilsættes også vitaminer og mineraler grisens vitaminpiller. Der kan også bruges andre fodermidler, f.eks. valle, som er til overs fra fremstilling af oste på mejeriet og gærfløde fra bryggerierne. Grisene kan også spise halm, som mætter godt. Det giver også grisen noget at beskæftige sig med. Hvad skal foderet indeholde? Når en foderblanding indeholder de nødvendige næringsstoffer, får man som regel en god kødkvalitet. Foderblandingen betyder også meget for, hvor hurtigt grisene vokser. Det er vigtigt for landmandens økonomi, for jo hurtigere en gris vokser, desto hurtigere kan den sendes på slagteriet, og jo flere penge tjener landmanden. Grisen får ikke alt Nogle foderstoffer giver svinekødet en dårlig smag, farve eller holdbarhed. Landmanden vil f.eks. kun bruge foder med fiskemel til mindre grise. Ellers vil kødet smage af fisk. Danske grise får ikke foder med kød- eller benmel. Hvede Energi- og proteinholdig afgrøde, som er en af Danmarks mest dyrkede Byg Raps kornsorter. Energi- og proteinholdig afgrøde, som dyrkes i Danmark. Proteinholdig afgrøde, som kan dyrkes i Danmark. Ærter Proteinholdig afgrøde, som kan dyrkes i Danmark. Soja Proteinholdig afgrøde, som købes i udlandet og blandes i foderet. Gærfløde Rester fra ølbrygning. Valle Rest fra fremstilling af ost. 7
8 SOENS CYKLUS Grise er flokdyr Søerne står enkeltvis i hver sin boks, eller går sammen i større eller mindre flokke. I et rum ved siden af står ornen. Brunst Landmanden holder øje med sine søer, og når han opdager, at en so er særlig glad for ornen, er det på tide, at den bliver befrugtet. Man siger, at soen er i brunst. Inseminering Hvis landmanden ikke lader en orne befrugte sin søer, kan han selv inseminere dem med sæd, som han køber fra en ornestation. Landmanden kan vælge sæd fra bestemte racer og med bestemte arvelige egenskaber. Soen farer Efter 3 måneder, 3 uger og 3 dage (115 dage) farer soen. Den føder smågrise, som vejer gram i gennemsnit. 8
9 SOEN FARER Farestalden 3-4 dage før faringen skal finde sted, flyttes soen ind i farestalden, så den kan vænne sig til de nye omgivelser. Soen farer En faring tager 3-6 timer. Når grisen bliver født, vejer den ca gram, de mindste måske kun 700 gram og de største helt op til gram. Smågrisene dier Smågrisene er aktive med det samme. De kan både gå og se og søger straks efter soens patter. Den første tår mælk er livsvigtig for grisen. Det er råmælken. Den indeholder forskellige antistoffer, der giver energi og beskytter de nyfødte grise mod sygdomme. Smågrise, der ikke får råmælk, vil sjældent overleve. Soen har patter, 7-8 stykker i hver side. De forreste patter er ofte de bedste, da de giver mest mælk. Det finder grisene hurtigt ud af, og de stærkeste får de bedste patter. En lille gris på 600 gram med 15 søskende har derfor ikke mange chancer, hvis ikke landmanden finder en anden so, der kan passe den. Smågrisehulen Varmelampen i hulen holder grisene varme, og samtidig trækker varmen grisene væk fra soen, så de ikke så let bliver klemt ihjel af soen, når den lægger sig. Der skal helst være 34 grader varmt hos den nyfødte gris, mens det for soen er 18 grader. Kuldudjævning Hvis landmanden har mange søer, er der tit mange, der farer samtidig. Så har landmanden mulighed for at lave kuldudjævning. Det vil sige, at en so, der kun har 6-8 smågrise, får nogle ekstra fra soen med de mange. Så har den lille og svage gris også en chance for at overleve. Smågrisenes fødes Smågrisene dier i begyndelsen af deres liv ca. en gang i timen døgnet rundt. De har også mulighed for at drikke vand og senere også æde tørfoder ved siden af. De skal helst have lært at æde tørfoder, inden de fravænnes, altså tages fra soen. 9
10 LIVET SOM GRIS Inden smågrisene er 4 dage gamle, kan der ske følgende: Halekupering For at undgå, at smågrisene bider i hinandens haler, klipper en del landmænd den yderste del af halen af. Denne del er nemlig følelsesløs. Smågrisene vil nu straks reagere, når de bliver bidt, og derved undgås skader på grisene. Tænderne slibes Nyfødte grise har ofte meget skarpe tænder ulvetænder. De kan let komme til at rive i soens yver. Derfor sliber nogle landmænd spidserne på tænderne. Hangrisene kastreres Hangrisene kastreres for at undgå ornelugt i kødet. Når en hangris er kastreret, kaldes den en galt. Hvis den ikke er kastreret, kaldes den en orne. Jerntilskud Grise skal bruge et tilskud af jern for at trives godt. Landmanden giver jern til grisene som foder eller som indsprøjtning. 10
11 SLAGTESVINETS LIV Høj temperatur Smågrisene er hos soen i ca. 4 uger. Så vejer de ca. 8 kg hver. De flyttes nu til fravænningsstalden, hvor især temperaturen er tilpas for de små grise. Stalden er grader varm. I fravænningsstalden skal grisene have noget at lave. Landmanden sørger for, at der er halm at lege i, reb at bide i eller lignende. Så undgår han, at grisene bliver stressede og f.eks. bider i hinandens haler. Efterhånden som grisene vokser, sænkes temperaturen i stalden og grisene flyttes til større stier. Slagtesvin Når grisene er omkring 11 uger gamle og vejer ca. 30 kg. flyttes de over i slagtesvinestalden. Her går de, til de er omkring 180 dage gamle (25 uger gamle) og vejer 100 kg. Så bliver de sendt på slagteriet. Et slagtesvin tager op til 1 kg. på om dagen. Polte En hungris bliver kønsmoden, når den er ca. 7 måneder gammel. Indtil den bliver befrugtet, kaldes den en polt. Når den er befrugtet, kaldes den en gylt. Ornen Landmanden kan befrugte sine søer med en orne eller med ornesæd, som han køber fra en ornestation. 11
12 HVOR SIDDER HVAD på grisen? 1. HOVED til sylte og pølser 2. NAKKEKAM til flæskesteg og koteletter 3. SVINEKAM til flæskesteg med svær, koteletter og hamburgerryg 4. MØRBRAD til bøffer 5. SKINKE til flæskesteg og småkød 6. HALE til suppe 7. og 8. BOV til steg, flæsk og fars 9. SKANK til suppe 12
13 10. TÆER til suppe 11. og 12. STRIBET FLÆSK til stegt flæsk, ribbensteg og bacon 13. SLAG til rullepølse 13
14 HVAD FÅR VI FRA GRISEN? Kødet spiser vi Knogler m.v. bliver til benmel til dyrefoder Blodet til stoftrykfarver og blodpølse Lungerne bliver til hunde og katte dåsemad Maven til hunde og katte dåsemad Tarmene bruges til pølseskind Binyrerne bruges til medicin Bugspytkirtlen bliver til medicin Skjoldbruskkirtlen bliver også til medicin Trynen laves til benmel til dyrefoder Hårene bliver til pensler og børster Ørerne tørres og bruges som godbidder til hunde Skindet bruges til tasker og jakker Sværen til gelatine til bl.a. vingummi Fedtet bruges til stegefedt, sæbe, skosværte og læbestift 14
Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder
Læs mereQuiz og byt Spættet Sæl
Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater
Læs mereDorte Andersen og Ulla Didriksen
Dorte Andersen og Ulla Didriksen Dorte Andersen og Ulla Didriksen - en arbejdsbog om grisens oprindelse, liv og adfærd Indhold 2 En gris er ikke bare en gris! 4 Vildsvinet 6 Grisens adfærd 16 Grisen har
Læs meretil 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN
FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereDet Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark
Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske
Læs mereIntroopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Læs mereRegionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016
Regionalt møde, PattegriseLIV Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016 Hvad har vi fået ud af at deltage i PattegriseLIV? Fodermester Frida Gretarsdottir, Aagård ApS Svinerådgiver Lars Winther, LandboNord
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereJagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Læs mereBeskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen
Beskrivelse af læringsaktiviteter på landbrugsuddannelsen Titel: Svineproduktion i stald - grundforløb Beskrivelse: Her skal du være med til at passe skolens svinebesætning. Vi har 230 søer Du skal arbejde
Læs mereLæs og lær om. bondegårdens dyr
Læs og lær om bondegårdens dyr En ko på gården En ko på gården skal lave mælk. En ko kan lave mælk, når den har født en kalv. En ko spiser græs. Det kan den godt lide. Den spiser græs på en mark, når
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereMælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011
Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning
Læs mereSide 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.
Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12
Læs mereKuvøse til svagfødte Af virksomhedsleder Leif Vestergaard, SvineRådgivningen. Indhold Kuvøse til svagfødte. September 2015. Landsgennemsnit 2014
September 2015 Indhold Kuvøse til svagfødte - Hvordan gør vi så, uden at det tager for meget tid? Landsgennemsnit 2014 - Nøgletal for sohold - Nøgletal for slagtesvin Lejede stalde og produktionstilladelser
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereFAGBOG til klas MAD FRA LANDET
FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:
Læs mereBagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen
Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereHVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?
HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden
Læs mereKan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?
Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget
Læs merePRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereBest practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Læs mereKød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne
4 Kød fra produktion til opskæring Svineproduktion I Danmark produceres der hvert år ca. 25 millioner svin ud fra en bestand på 13,2 millioner. Heraf slagtes 23 millioner i Danmark, mens 2 millioner eksporteres
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0.kl., 1.kl., 2.kl., 3.kl. M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 57 / 65.52%
Læs mereResultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c.
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0.c, 1.a, 1.b, 2.a, 3.a, 3.b, 3.c Køn: M, K Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0kl, 1kl, 2kl, 3kl M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 27 / 65.85% 13 / 31.71%,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2010 Børnehaveklasse 2010, 1. klasse 2010, 2. klasse 2010, 3. klasse 2010, 4. klasse 2010 M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2A, 2C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 39 / 82.98% 7 / 14.89%, ikke rigtigt
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Indskolingen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har
Læs mereSEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Læs mereFYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Læs mereLærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Tema: Dyrevelfærd 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også
Læs mereFORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereSkitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien
Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien Velkommen på skitur: Skitur med klubben er efterhånden en tradition, der ikke er til at komme uden om. I år er det femte gang vi har arrangeret tur
Læs mereEn af de metoder som fremmer sundheden, og giver rigtig gode resultater, er teorien om ikke at blande protein og stivelse i samme måltid.
Nyhedsbrev 4 I de første 3 nyhedsbreve lærte vi, at kroppen skal have vand, ilt og strøm (gennem maden), og at kroppen skal tilføres flere baseholdige fødevarer så den ikke bliver for sur. I dette nummer
Læs mereFlexNyt. Folingssæson. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 10, 2013
FlexNyt Indhold Heste Folingssæson Handelsgødning til kløvergræs Frist for indberetning af gødningsregnskaber og sprøjteoplysninger udskydes Husk nye regler for udbringning af gødning Fødevarekædeoplysninger
Læs mereDette er Gladsaxe nødsender. Gå straks inden døre og afvent informationer. Vi gentager. Dette er Gladsaxe
Terra Apocalypse Dette er Gladsaxe nødsender. Gå straks inden døre og afvent informationer. Vi gentager. Dette er Gladsaxe Slagtehuset Han havde hele sit liv slagtet grise. Stået dag og dag ind mellem
Læs mereSamtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen
Samtaleark om undervisningsmiljø - til forældre og børn i grundskolen D a n s k C e n t er for Undervisningsmiljø Køn Glad og tilfreds Midt imellem Sur og ked Ved ikke Der er i alt indkommet 140 besvarelser,
Læs mereGår borgerne op i, om søerne er løse?
Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund
Læs mereSpækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Læs mereKontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise
Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise Mellem Slagtesvineproducent Navn Tlf.nr. Adresse og Tican Fresh Meat A/S, Strandvejen 6, 7700 Thisted Version 14 Oktober 2012 1. Generelt Ved underskrift
Læs mereDM i svineproduktion. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
DM i svineproduktion - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Jordbrugets Uddannelsescenter, Vejlby Matthias Bjerren Sørensen, 2. hovedforløb Tenna Hollbaum Højrup Henriksen, 2. års svineteknolog
Læs mereDU BLIVER, HVAD DU SPISER
DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereHvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene
Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereLEGE OG AKTIVITETER I NATUREN
LEGE OG AKTIVITETER I NATUREN Rid og løb To ryttere og én hest/pony udgør et hold. Hesten er udstyret med grime under trensen. En afmærket strækning er inddelt i 4, 6 eller 8 nogenlunde lige lange etaper.
Læs mereOpskrifter. Opskrifter. Unge & elitesport. Unge & elitesport. Guacamole. Knækbrød. Smoothie. www.ernaeringsenheden.dk - fordi sund mad gør en forskel!
Sportsbolle Sportsdrik Smoothie Nøddemix Knækbrød Sportsbolle Snack fad Guacamole Ernæringsenheden Holstebro Elitesport 2011 Opskrifter Unge & elitesport Opskrifter Unge & elitesport Smoothie ½ liter Supergod
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 3 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: GRIS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvorfor er et mudder-bad godt
Læs mereOptimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk
Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: tma@landbonord.dk Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereSådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP
Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør
Læs mereråsaft af havtorn ca. 7 dl saft af 1 kg bær
basiskøkkenet Vel hjemme fra sit havtorntogt og med skåle, gryde og poser fyldt med rensede bær går det op for én, at man da vist slet ikke har plads til alle de bær i fryseren. Og det er her, at basiskøkkenet
Læs mereVITAMINER OG MINERALER
Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereRuth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger
Madens historier Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Æg og kylling De skal have smør-selv-madder i børnehaven. Ruth og Rasmus hjælper med at gøre pålæg klar. Rasmus piller skallen af de hårdkogte
Læs mereOpfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.
- 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at
Læs mereFoderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5
Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang
Læs mereUnger bør af hensyn til deres velfærd og udvikling ikke tages fra moderen/kuldet, før de er ca. 6 uger gamle.
Pasningsvejledning Rotter Den brune rotte (Rattus norvegicus) er et af de større medlemmer af musefamilien. Den findes også vildtlevende i naturen i Danmark, men er i dag blevet meget almindelig som laboratorieog
Læs mereNATTEVAGTEN I FARESTALDEN
NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres
Læs mereMAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS
MAD-SVIN-ERI Hvad vi skal lave er nu er at vi skal være mad detektiver, vi skal undersøge hvor sund eller usund mad er. Du vil sikkert blive overrasket. 1. Hvad tror du er sund og usund mad? Du har nu
Læs mereNR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne. Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte. syreskader?
NR. 12 Erosioner syreskader på tænderne Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte risikoen for syreskader? Erosioner syreskader på tænderne Tandlæger oplever
Læs mereKoen i Danmark KOEN OG MÆLKEN. fra gården til mejeriet til dig
Koen i Danmark KOEN OG MÆLKEN fra gården til mejeriet til dig 1 Mejeriernes Skolemælksordning og Skole, Landbrug & Fødevarer Redaktion Skole, Landbrug & Fødevarer: Kristina Froulund Ladekarl og Ida Binderup
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereSide 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013
Resultatudtrækket er foretaget 4. november 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning
Læs mereSide 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011
Resultatudtrækket er foretaget 31. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereSide 1 af 10. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 13. oktober 2011
Resultatudtrækket er foretaget 13. oktober 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereHESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar
1 1 Hvad kaldes hestens afkom? A: Lam B: Føl 2 Hvad er en vallak? A: Hoppe B: Kastreret hingst 3 Kan hesten stå op og sove? 4 Hvad er en sok? A: Aftegn i panden B: Aftegn på benet 5 Hvor sidder lansemærket?
Læs mereSide 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013
Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mereDorte Andersen og Ulla Didriksen
Dorte Andersen og Ulla Didriksen Dorte Andersen og Ulla Didriksen en arbejdsbog om grisens oprindelse, liv og adfærd Indhold 2 En gris er ikke bare en gris! 4 Vildsvinet 6 Grisens adfærd 16 Grisen har
Læs mereSide 1 af 10. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012
Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i børnehaven, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning
Læs mereFAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Læs mere