Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Transkript

1 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering] mk Indledning Sammenligning af nøgletal for kommunerne Århus og Samsø Kommune indeholder behandlede dataudtræk fra Indenrigsministeriets elektroniske databank for Kommunale Nøgletal. Der er herudover hentet data vedr. ledigheden fra Danmarks Statistikbank. I de tilfælde, hvor der er tale om et væsentligt nøgletal, der ikke findes for 2003 eller 2004, er det senest tilgængelige år valgt.

2 2 1. Demografi Tabel 1.1 Indbyggertal og alderssammensætning Demografi Indbyggertal 2004 Alderssammensætning i pct. af samlet indbyggertal årige årige årige årige Samsø ,7 12,2 56,9 24,2 Århus ,8 11,2 68,2 11,8 Sammenlagt kommune ,7 11,2 68,1 12,0 Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal 2004 og Danmarks Statistik. Af tabel 1.1 fremgår det, at der er en betydelig forskel mellem Århus og Samsø Kommune mht. befolkningens alderssammensætning. Århus Kommune har en større befolkningsandel på børnepasningsområdet (0-6 årige) end Samsø Kommune, mens Samsø Kommune har en lidt større befolkningsandel (7-16 årige) end Århus Kommune på skoleområdet. Blandt de årige har Århus Kommune en langt større andel end Samsø Kommune svarende til en forskel på 11,3 procentpoint. Omvendt forholder det med alderskategorien over 65 år, hvor Samsø Kommune har en betydelig højere andel (12,4 procentpoint) end Århus Kommune. Hovedforskellen mht. befolkningens alderssammensætning er således, at Samsø Kommune i forhold til Århus Kommune har betydeligt færre borgere i den erhvervsaktive alder og betydeligt flere ældre mennesker. Som det ses af tabellen, har forskellene i alderssammensætning imidlertid ikke den store konsekvens i forhold til totale demografiske billede ved en evt. sammenlægning af kommunerne, da Samsø Kommunes indbyggertal kun udgør 1,4 % af den sammenlagte kommunes indbyggertal på

3 3 Tabel 1.2 Prognosticeret indbyggertal Demografi Indbyggertal 2020 Alderssammensætning i pct. af samlet indbyggertal årige årige årige årige Samsø ,5 10,6 51,8 32,1 Århus ,3 10,6 65,7 15,3 Sammenlagt kommune ,3 10,6 65,5 15,6 Kilde: Danmarks Statistikbank Det ses af tabel 1.2, at indbyggertallet i Samsø kommune forventes at stige frem mod 2020 med 2,9 % fra indbyggere i 2004 til indbyggere i I Århus Kommune forventes der tilsvarende en stigning i indbyggertallet i samme periode fra indbyggere til indbyggere svarende til en stigning på 8,0 %. Tabellen illustrerer ligeledes, at tendensen med relativt få i den erhvervsaktive alder kontra en relativt stor ældregruppe i Samsø Kommune forstærkes frem mod i Denne tendens slår også igennem i Århus Kommune frem mod 2020.

4 4 2. Ledighed Tabel 2. Ledighed Ledigheds Ledige Ledige Langtidsledige forhold i abs. tal i procent i procent Samsø ,4 10,5 Århus ,1 10,4 Sammenlagt kommune ,2 10,4 Kilde: Danmarks Statistikbank. Forklaring: Tallene er opgjort i rullende år, således at 4. kvartal 2003-tallene svarer til hele året Ledige, fuldtidsledige, i alt omfatter alle forsikringskategorier og alle A-kasser for samtlige personer i alderen år. Andelen af langtidsledige er defineret som den andel arbejdsløse, der har haft over 80 % s ledighed i Tabel 2. viser, at ledigheden er væsentligt større i Samsø Kommune med 11,4 % 2003 mod Århus Kommunes 7,1 %. Andelen af langtidsledige er til gengæld nogenlunde på samme niveau i de to kommuner. Forskellene i ledighedsprocenterne har imidlertid ikke den store konsekvens for den samlede ledighedsprocent i en sammenlagt kommune p.g.a. Samsø Kommunes beskedne størrelse i forhold til Århus Kommune.

5 5 3. Økonomi Tabel 3. 1 Beskatningsforhold og udgiftsbehov Økonomi Beskatn. Beskatn. Demografisk Demografisk Udskriv- Grund- Beskatn. grundlag grundlag udgiftsbehov udg.behov nings skylds- niveau pr. indb. pr. indb. pr. indb. pr. indb. procent promille i pct. eft. udlign. Prognose Samsø ,50 21,00 23,05 Århus ,70 14,60 20,71 Sammenlagt kommune ,72 14,71 20,74 Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal 2004 og Indenrigsministeriets Udligning og generelle tilskud (vedr. beskatningsgrundlaget efter udligning). Forklaring: Beskatningsgrundlaget pr. indbygger udtrykker kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag, inkl. ligningsprovenu, tillagt 7 % af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat pr. 1. januar. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger efter udligning defineres som kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag tillagt eller fradraget kommunens tilskud eller tilsvar - omregnet til beskatningsgrundlagsværdi - fra den mellemkommunale udligning af beskatningsgrundlag pr. indbygger 1. januar (beregnet med udgangspunkt i før-situationen). Det demografiske udgiftsbehov er fremskrevet på baggrund af aldersfordelte enhedsbeløb pr som udmeldt af Indenrigsministeriet. Beskatningsniveauet (i procent) er kommunens budgetterede indtægter fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i procent af kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag tillagt 7% af de afgiftspligtige grundværdier samt et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat. Som det fremgår af tabel 3.1, ligger beskatningsgrundlaget pr. indbygger i Samsø Kommune kr. under Århus Kommunes. Efter udligning er forskellen på kr. Samsø Kommunes udskrivningsprocent, grundskyldspromille og beskatningsniveau på hhv. 22,50, 21,00 og 23,05 er væsentlig højere end i Århus Kommune. De tilsvarende skatteprocenter i Århus Kommune er således 20,70, 14,60 og 20,71. Hvis man forudsætter, at Samsø Kommune skal have samme beskatningsniveau som Århus Kommune, vil det ud fra et groft skøn betyde et skatteprovenutab på 12,9 mio. kr. årligt. (Indbyggertal Samsø x beskatningsgrundlag på Samsø efter udligning x forskel i beskatningsniveau).

6 6 Det demografiske udgiftsbehov pr. indbygger er kr. højere i Samsø Kommune end i Århus Kommune pr. indbygger. Fra 2004 til 2020 falder Samsø Kommunes demografiske udgiftsbehov med 6 %, mens det falder med 1 % i Århus Kommune.

7 7 Tabel 3.2 Overførsler 3. Økonomi Bruttodrifts- Ft.pensionister Udgifter til Kontanthj.modt. Udgifter til Udgifter til vedr. udgifter til over- pr. 100 ft.pensionister pr. 100 kontanthjælp sygedagpenge overførsler førsler pr. indb årige pr årig årige pr årig pr årig Samsø , , Århus , , Sammenlagt kommune , , Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: Bruttodriftsudgifter til overførsler pr. indb. vedrører sygesikring, kontanthjælp, introduktionsprogram og ydelse til udlændinge, repatriering (hjælp til udlændinge der frivilligt ønsker tilbagevending til deres hjemland), førtidspension og personlige tillæg, sygedagpenge, boligstøtte samt beskæftigelsesordninger. Udgifterne til førtidspensionister, brutto, vedrører førtidspension med hhv. 35 og 50 pct. statsrefusion for personer i den nævnte gruppe pr. 1. januar Udgifter til sygedagpenge pr årig vedrører sygedagpenge, som kommunen selv afholder samt sygedagpenge, hvortil der ydes 50 pct. statsrefusion. Omfattet er ikke kommunale udgifter til sygedagpenge, hvortil staten yder 100 pct. refusion. Det fremgår af tabel 3.2, at Århus Kommune har langt større bruttodriftsudgifter til overførsler pr. indbygger i 2004 end Samsø. Som det ses er der i Århus Kommune mange flere kontanthjælpsmodtagere og højere udgifter pr. modtager end i Samsø Kommune. Til gengæld er situationen lige omvendt med hensyn til førtidspensionister, hvor Samsø Kommune har en langt større andel samt større udgifter pr. modtager end Århus Kommune. På sygedagpengeområdet har Århus Kommune lidt højere udgifter pr. indbygger end Samsø Kommune. Ved en sammenlægning vil tallene på overførselsområdet som udgangspunkt tilnærmelsesvis ligge på det nuværende Århus-niveau.

8 8 Tabel 3.3 Samlede nettodriftsudgifter pr. indbygger i Økonomi Nuværende udgifter pr. indbygger Samsø Århus Sammenlagt kommune Kilde: Udgiftstallene er fra KL s databaseprogram Turbo, der er baseret på Danmarks Statistiks tal. Det fremgår af tabel 3.3, at Samsø kommunes nettodriftsudgifter pr. indbygger er kr. større end i Århus Kommune. Dette skyldes bl.a. forskellen i alderssammensætningen, idet Samsø Kommune har en betydelig højere andel ældre (65+ årige) end Århus Kommune, jvf. tabel 1.1. Ud fra en simpel beregning medfører en sammenlægning af kommunerne isoleret set stigende udgifter pr. indbygger svarende til i alt ca. 4,6 mio. kr. (Indbyggertal Samsø x forskel i nettodriftsudgifter pr. indbygger). Tallet er dog behæftet med meget stor usikkerhed, idet der bl.a. også skal tages højde for ændringer i udligning for så vidt angår beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, evt. stordriftsfordele samt evt. bortfald af særligt ø-tilskud til Samsø på 17,3 mio. kr. i budget 2005 m.v.

9 9 4. Børnepasning Tabel 4.1 Dækningsgrader Børnepasning Dækningsgrader i årige årige årige Samsø 52,2 87,7 69,0 Århus 63,1 97,1 88,8 Sammenlagt kommune 63,0 96,9 88,5 Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: Dækningsgraden angiver antal indskrevne børn i dagpasningstilbud i aldersgrupperne 0-2 år, 3-5 år og 6-9 år i forhold til antal børn i de tilsvarende aldersgrupper. Som tabel 4.1 illustrerer, ligger dækningsgraden på børnepasningsområdet for Århus Kommune langt over dækningsgraden for Samsø Kommune - særligt vedrørende de 6-9 årige. I det omfang at dækningsgraden for Samsø Kommune på sigt vil tilnærme sig dækningsgraden i Århus Kommune, vil det betyde forøgede anlægs- og driftsudgifter til dagpasning i en evt. sammenlagt kommune. Der er pasningsgaranti både i Samsø og Århus Kommune i Århus Kommune kunne imidlertid ikke helt opfylde pasningsgarantien i 2003.

10 10 Tabel 4.2 Samlede pasningsudgifter, brutto og netto, pr årig i Børnepasning Samlede pasningsudgifter, brutto og netto, pr årig i 2004 Pasningsudgifter Pasningsudgifter brutto netto Samsø Århus Sammenlagt kommune Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: De samlede pasningsudgifter, brutto, omfatter generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem og puljeordninger. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens udgifter til fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn pr. 1. januar. Nettopasningsudgifterne er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter, herunder takster og refusion. Af tabel 4.2 fremgår det, at udgifterne til børnepasning i Samsø Kommune er væsentligt mindre end i Århus kommune. Således er nettoudgifterne pr. barn kr. mindre i Samsø Kommune end i Århus Kommune svarende til en udgiftsforskel på 32 %. En del af udgiftsforskellen skyldes, at Århus Kommune har højere dækningsgrader på børnepasningsområdet end Samsø Kommune, jvf. tabel 4.1.

11 11 Tabel 4.3 Takster på børnepasningsområdet Børnepasning - Takster på børnepasningsområdet i 2004 brugerbetaling Vugge- Dag- Børne- Integr. Intgr. Intgr. Fritids- SFO Klub stue pleje have inst. inst. inst. hjem 0-2 år 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år 6-9 år 6-9 år 6-9 år år Samsø * * * * * Århus Sammenlagt kommune Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: I Samsø Kommune findes der ingen vuggestuer, integrerede institutioner samt fritidshjem. I Århus Kommune koster en børnehaveplads kr., mens den tilsvarende koster kr. i Samsø Kommune. En dagplejeplads på vuggestueområdet koster i Århus Kommune kr., mens den i Samsø Kommune koster kr. SFO en og klubområdet er imidlertid lidt billigere i Samsø Kommune end i Århus Kommune. I Samsø Kommune koster en SFO-plads således kr., og i Århus Kommune koster den kr., mens en klubplads koster henholdsvis 525 kr. og 843 kr. i Samsø og Århus Kommune. Såfremt taksterne i en sammenlagt kommune harmoniseres vil det betyde hhv. et indtægtstab eller en indtægtsforøgelse afhængigt af, om taksterne fastsættes ud fra det nuværende niveau i enten Samsø Kommune eller Århus Kommune.

12 12 5. Undervisning Tabel 5. Nøgletal vedr. undervisningsområdet 2003 og Undervisning Antal Gensn. skole- Antal Gensn. Nettoudgifter Undervisnings- Privatskolefolke- størrelse normal- klasse- til folkesk. udgifter, netto elever skoler (Antal elever) klasser kvotient pr. elev pr. elev pr. 100 elever Samsø , ,4 16,3 Århus , ,8 11,7 Sammenlagt kommune , ,9 11,8 Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: Antal normalklasser (absolutte tal) er antal klasser fra børnehaveklasse til 10. klasse, der ikke er specialklasser. Tabel 5 viser, at den gennemsnitlige klassekvotient er en smule lavere i Samsø Kommune end i Århus Kommune. Samtidig er nettoudgifterne til folkeskolen pr. elev kr. højere i Århus Kommune end i Samsø Kommune i Det forholder sig omvendt med nettoundervisningsudgifter pr. elev, hvor Samsø Kommune i 2004 ligger kr. højere end Århus Kommune. Grunden til at Samsø Kommune har lavere enhedsudgifter til folkeskolen, samtidig med at man har højere enhedsudgifter til undervisning end Århus Kommune, skyldes den relativt store privatskoleandel på Samsø. Det ses endvidere af tabellen - når man sammenligner 2003 med at Samsø Kommunes enhedsudgifter på undervisningsområdet varierer med andelen af privatskoleelever, mens udgiftsniveauet i Århus Kommune er nogenlunde konstant.

13 13 6. Ældreomsorg Tabel 6. Serviceniveau og udgifter på ældreområdet 6. Ældreomsorg Netto- Netto- Udgifter til Ugel. tildelte Udgifter til udgifter udgifter hj.hjælp hj.hjælpstimer ældreinst. og boliger pr. 65+årig pr. 75+årig pr. 65+ årig pr. modtager pr. 67+ årig Samsø , Århus , Sammenlagt kommune , Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: Nettoudgifterne hhv. pr. 65+ årig og 75+ årig vedrører plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger, hjemmehjælp samt hjælpemidler til ældre fratrukket indtægter, herunder beboerbetaling m.v. og statsrefusion. M.h.t. de 65+ årige indgår udgifter vedr. handicappede under 65 år i tallene. Udgifter til hjemmehjælp pr. 65+ årig vedrører udgifter til hjemmehjælp, men ikke hjemmesygepleje. Antal tildelte timer hjemmehjælp pr. uge pr. modtager, opgjort en uge i marts, er defineret som det samlede antal tildelte timer varig hjemmehjælp om ugen pr. modtagende person på 67 eller derover. Udgifter til ældreinstitutioner og boliger, brutto, pr. 67+ årig omfatter udgifter vedrørende boligdelen af plejehjem og beskyttede boliger, herunder driftsudgifter vedrørende daghjem og dagcentre i tilknytning til plejehjem og beskyttede boliger. På ældreområdet er der, jfr. tabel 6, en meget stor forskel mellem de to kommuner i nettodriftsudgifter henholdsvis pr. 65+ årig og pr. 75+ årig i I absolutte tal er Århus Kommune nettodriftsudgifter pr. 65+ årig og pr. 75+ årig hhv kr. og kr. højere end Samsø Kommunes. En del af udgiftsforskellen skyldes, at Århus Kommune har forholdsvis mange handicappede under 67 år, og udgifterne til denne gruppe udgiftsføres under ældreområdet. Det samme gælder for række videnscentre så som videncenter for yngre handicappede og videncenter for demens m.m. Endelig har Århus Kommune forholdsmæssigt færre plejehjemspladser end Samsø Kommune, og det er dyrere at passe de ældre i hjemmet, når de får mere end 20 timers hjælp om ugen. Udgifterne til hjemmehjælp pr. 65+ årig er ligeledes højere i Århus Kommune end i Samsø Kommune, nemlig kr., hvilket bl.a. skyldes, at de ældre i gennemsnit tildeles flere hjemmehjælpstimer pr. uge i Århus Kommune end i Samsø Kommune.

14 14 I Århus Kommune tildeles de 65+ årige 6,19 timer pr. uge, mens de i Samsø Kommune tildeles 4,78 timer pr. uge, hvilket bl.a. hænger sammen med, at Århus Kommune som tidligere nævnt har forholdsmæssigt færre plejehjemspladser end Samsø Kommune. Med hensyn til udgifter til ældreinstitutioner og boliger pr. 67+ årig, ses det af tabellen, at Samsø Kommune med et udgiftsniveau på kr. pr. 67+ årig kun har udgifter svarende til 69 % af Århus Kommunes udgifter på kr. pr. 67+ årig til ældreinstitutioner og boliger.

15 15 Konklusion På baggrund af sammenligningen af nøgletal for Århus og Samsø Kommune kan der udledes følgende hovedkonklusioner: Mht. demografien er hovedforskellen, at Samsø Kommune har betydeligt færre borgere i den erhvervsaktive alder og betydeligt flere ældre mennesker i forhold til Århus Kommune. Denne billede forstærkes frem mod På de tre store serviceområder: børnepasning, folkeskolen og ældreomsorg har Århus Kommune betydeligt større enhedsudgifter end Samsø Kommune. Det vil kræve en nærmere analyse at afdække i hvor høj grad dette er udtryk for forskelle i serviceniveau. Skatteniveauet i Samsø Kommune ligger væsentligt over skatteniveauet i Århus Kommune. Århus Kommune har væsentlig større udgifter til overførsler pr. indbygger end Samsø Kommune. Udgifterne til kontanthjælp er langt større i Århus Kommune end Samsø Kommune p.g.a. en større andel på kontanthjælp, mens Samsø Kommune har en langt større andel førtidspensionister og dermed større udgifter pr. indbygger end Århus Kommune. På sygedagpengeområdet har Århus og Samsø Kommune tilnærmelsesvist det samme udgiftsniveau. Ovenstående forskelle i befolkningssammensætning samt udgifts- og skatteniveau mellem de to kommuner vil betyde en række økonomiske udfordringer i forbindelse med en evt. sammenlægning. I udgangspunktet vil en sammenlægning medføre at skatten falder og udgiften pr. indbygger stiger på Samsø, mens det omvendte vil gøre sig gældende for Århus, omend konsekvenserne her vil være marginale. Isoleret set vil en sammenlægning af kommunerne ud fra et meget groft skøn betyde et indtægtstab på skattesiden på ca. 12,9 mio. kr., såfremt det forudsættes, at Samsø Kommune skal have samme beskatningsniveau som Århus Kommune.

16 16 På udgiftssiden viser en simpel beregning, at en sammenlægning af kommunerne isoleret set medfører stigende udgifter pr. indbygger svarende til i alt ca. 4,6 mio. kr. Begge tal er imidlertid behæftede med meget stor usikkerhed. Det vil kræve et større udredningsarbejde at opgøre præcist hvor store beløb, der i givet fald vil blive tale om, idet der bl.a. skal tages højde for ændringer i udligning for så vidt angår beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, evt. stordriftsfordele samt evt. bortfald af særligt ø-tilskud til Samsø på 17,3 mio. kr. i budget 2005.