Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Transkript

1 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7 25,7 Randers Kommune 25,6 25,6 25,6 Ringkøbing-Skjern Kommune 24,7 24,7 24,7 Mariagerfjord Kommune 25,7 25,7 25,9 Kommuner i Region Midtjylland 25,1 25,1 25,1 Gennemsnit 25,3 25,4 25,5 Grundskyldpromille Syddjurs Kommune 34,0 34,0 33,8 Norddjurs Kommune 33,2 34,0 34,0 Favrskov Kommune 24,3 24,3 24,3 Randers Kommune 27,9 27,9 27,9 Ringkøbing-Skjern Kommune 29,6 29,6 29,6 Mariagerfjord Kommune 26,0 26,0 28,8 Kommuner i Region Midtjylland 25,3 25,3 25,3 Gennemsnit 29,3 29,3 29,6 Beskatningsniveau (pct.) Syddjurs Kommune 25,9 25,8 26,3 Norddjurs Kommune 24,8 25,2 25,6 Favrskov Kommune 25,3 25,3 25,5 Randers Kommune 25,6 25,5 25,7 Ringkøbing-Skjern Kommune 24,7 24,7 25,0 Mariagerfjord Kommune 25,5 25,5 26,0 Kommuner i Region Midtjylland 24,9 24,9 25,0 Gennemsnit 25,3 25,3 25,6 Beskatningsgrundlag pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

2 ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudgifter pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttoanlægsudgifter pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til serviceydelser og adm. pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til teknisk service pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

3 ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudg. til folkeskoleområdet pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til uddannelse i øvrigt pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til bibl./kultur/folkeopl. pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til sundhedsydelser pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

4 ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudg. til børnepasning pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til ældreomsorg pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til anden social service pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til administration pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

5 ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudg. til lønpuljer pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Bruttodriftsudg. til overførsler pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udgifter i alt pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

6 ØKONOMI - INDTÆGTER Indtægter fra indkomstskat pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Indtægter fra ejendomsskat pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Indtægter fra selskabsskat pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Indtægter fra tilskud og udlign. pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

7 ØKONOMI - INDTÆGTER Indtægter fra refusioner mv. pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

8 GÆLD, LIKVIDITET OG SERVICE Likviditet efter kassekreditreglen pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ikast-Brande Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Serviceniveau (gns=1,00) Syddjurs Kommune 1,02 1,04 1,02 Norddjurs Kommune 0,98 0,98 1,01 Favrskov Kommune 0,97 0,99 0,98 Randers Kommune 1,03 1,03 1,01 Ikast-Brande Kommune 0,98 0,97 1,01 Mariagerfjord Kommune 1,00 0,99 0,99 Kommuner i Region Midtjylland 0,98 0,98 0,99 Gennemsnit 1,00 1,00 1,00 Skat/service-forhold (gns 1,00) Syddjurs Kommune 1,02 1,02 1,04 Norddjurs Kommune 1,00 1,01 1,02 Favrskov Kommune 1,02 1,01 1,04 Randers Kommune 1,01 1,02 1,02 Ikast-Brande Kommune 1,01 1,00 0,98 Mariagerfjord Kommune 1,03 1,03 1,05 Kommuner i Region Midtjylland 1,01 1,01 1,01 Gennemsnit 1,02 1,02 1,02

9 BØRNEPASNING Samlede pasningsudg. (brutto) pr årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg. til søskenderabat og fripladser pr årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2-årige Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Månedl. takst for SFO for 6-9-årige Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune

10 UNDERVISNING Undervisningsudgifter (netto) pr. elev Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg. til folkeskolen (brutto) pr. elev Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Gennemsnitlig skolestørrelse Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Gennemsnitlig klassekvotient Syddjurs Kommune 20,3 20,9 21,1 Norddjurs Kommune 20,7 19,8 19,8 Favrskov Kommune 21,5 21,6 22,0 Randers Kommune 20,4 20,9 21,0 Ringkøbing-Skjern Kommune 19,7 19,5 20,4 Mariagerfjord Kommune 20,9 22,1 22,5 Kommuner i Region Midtjylland 20,9 21,1 21,1 Gennemsnit 20,6 20,8 21,2

11 UNDERVISNING Privatskoleelever pr. 100 elever Syddjurs Kommune 17,1 18,5 19,3 Norddjurs Kommune 11,2 11,5 11,6 Favrskov Kommune 7,2 8,5 9,8 Randers Kommune 17,7 18,2 18,5 Ringkøbing-Skjern Kommune 16,6 16,6 10,3 Mariagerfjord Kommune 12,0 12,7 13,0 Kommuner i Region Midtjylland 13,1 13,5 13,7 Gennemsnit 14,2 14,9 14,4

12 ÆLDREOMSORG Ældreudg. (brutto) pr. 65+/67+-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg til forsørgelse mv. (netto) pr /66-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg. vedr. anbring. mv. af børn og unge pr årig 706 Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland (2) Gennemsnit Udg. til foranstaltn. for voksne handic. pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

13 ÆLDREOMSORG Udg. til hjælpemidler pr. indb. Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg. til sygedagpenge pr /66-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg til førtidspension pr /66-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Udg. til kontanthjælp og revalidering pr 17-64/66-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit

14 ÆLDREOMSORG Udg. til aktivering pr /66-årig Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Mariagerfjord Kommune Kommuner i Region Midtjylland Gennemsnit Sammenligningsgruppe for Norddjurs Kommune Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Norddjurs er: 11 Gruppen omfatter kommuner med under indb. Ressourcepresset er moderat Følgende kommuner indgår i sammenligningsgruppen: Odsherred Faxe Ringsted Stevns Middelfart Nyborg Nordfyns Billund Norddjurs Odder Brønderslev

15 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING Udskrivningsprocent Definition: Den primærkommunale udskrivningsprocent. Kommentar: For Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, der varetager både primær- og amtskommunale opgaver, er anført den samlede udskrivningsprocent. Ved udregningen af den gennemsnitlige udskrivningsprocent for to eller flere kommuner er den enkelte kommunes udskrivningsprocent vægtet ift. kommunens andel af udskrivningsgrundlaget. Grundskyldpromille Definition: Den primærkommunale grundskyldpromille. Kommentar: Grundskyldspromillen fastsættes til mindst 16 promille og højest 34 promille. Før kommunalreformen i 2007 kunne de daværende amter opkræve grundskyld med 10 promille, og primærkommunerne mellem 6 og højst 24 promille. I forbindelse med kommunalreformen er kommunernes maksimale afgiftspromille forøget med amternes promille. Der kan derfor forekomme et spring i dækningsafgiftspromillen fra 2006 til Som følge af 'Lov om midlertidig binding af kommunernes og amtskommunernes overskudslikviditet' skal grundskyldpromillen for med mindre kommunen har fået tilladelse til andet - være uændret ift for alle kommuner, der er en del af en kommunesammenlægning i forbindelse med kommunalreformen, mens grundskyldpromillen for de øvrige kommuner ikke kan hæves. Ved udregningen af den gennemsnitlige grundskyldpromille for to eller flere kommuner er den enkelte kommunes grundskyldpromille vægtet ift. kommunens andel af grundværdierne. Beskatningsniveau (pct.) Definition: Kommunens indtægter fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i procent af kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier samt for et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for ,5 pct., for ,5 pct., for pct., for ,4 pct., for ,6 pct. og for ,7 pct. Frem til 2003 beregnes beskatningsniveauet på grundlag af endelige tal. Fra 2004 og frem beregnes beskatningsniveauet på grundlag af foreløbige opgørelser. For så vidt angår ejendomsværdiskatten foreligger der kun én opgørelse. Kommentar: Beskatningsniveauet er en beregnet størrelse for kommunens samlede beskatning af borgerne på baggrund af provenuet fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat ift. Kommunens beskatningsgrundlag. For årene 1993 til 1999 vedrører beskatningsniveauet indtægter fra indkomstskat og grundskyld, mens nøgletallet fra tillige indeholder provenu fra ejendomsværdiskat. Ved udregningen af det gennemsnitlige beskatningsniveau for to eller flere kommuner er den enkelte kommune vægtet ift. kommunens andel af beskatningsgrundlaget. Beskatningsgrundlag pr. indb. Definition: Kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag, inkl. ligningsprovenu, tillagt en andel af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat i kr. pr. indb. 1. januar. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for ,5 pct., for ,5 pct., for pct., for ,4 pct. og for ,6 pct.

16 Kommentar: Udskrivningsgrundlaget er udregnet som anført i nøgletallet ovenfor, dvs. som kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat inkl. skat af udlændinge med begrænset skattepligt. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Det kommunale budget' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1.

17 ØKONOMI - UDGIFTER Bruttodriftsudgifter pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-6 * : Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. Beskrivelse: Hovedkonto 0-6 i Budget- og regnskabssystem for kommuner vedrører både de brugerfinansierede og de skattefinansierede serviceydelser, som kommunerne varetager. Det drejer sig om byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, forsyningsvirksomheder m.v., transport og infrastruktur, undervisning og kultur, sundhedsområdet, sociale opgaver og beskæftigelse samt administration. Kommentar: Udgifterne for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er i perioden korrigeret for amtskommunale udgifter. Den primærkommunale andel er fastsat til 60 pct., og den amtskommunale andel udgør 40 pct. af udgifterne. Se i øvrigt det indledende afsnit til ØKONOMI. I perioden fra 1996 til 2005 er der desuden foretaget korrektion for København og Frederiksberg kommuners indbetaling til Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS). Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttoanlægsudgifter pr. indb. Definition: Bruttoanlægsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-6 * : Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. Beskrivelse: Bruttoanlægsudgifter er kommunens udgifter til anlægsarbejder på hele et kommunale område. Hovedkonto 0-6 i Budget- og regnskabssystem for kommuner vedrører både de brugerfinansierede og de skattefinansierede serviceydelser, som kommunerne varetager. Det drejer sig om byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, forsyningsvirksomheder m.v., transport og infrastruktur, undervisning og kultur, sundhedsområdet, sociale opgaver og beskæftigelse samt administration. Kommentar: Udgifterne for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er i perioden korrigeret for amtskommunale udgifter. Den primærkommunale andel er fastsat til 60 pct., og den amtskommunale andel udgør 40 pct. af udgifterne. Se i øvrigt det indledende afsnit til ØKONOMI. Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til

18 sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttodriftsudgifter til serviceydelser og administration pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , 5.01, 5.04, , , , 5.98 * 1994: Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , 5.01, 5.04, 5.05, , , , 5.98 * : Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , , 5.01, , , , 5.98 * 1998: Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , , , , , 5.98 * : Hkt. 0-6, ekskl. funktion , , , , , , 5.98 * : Hkt. 0 og 2-6, ekskl. funktionerne , , , 5.98 * : Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne , , , , , , (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999), , og * : Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne , , , , , , (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999), og * Fra 2012: Hkt. 0 og 2-6 ekskl. funktionerne , , , , , , , (grp. 001, 002, 003, 006, 008, 011, 091, 092, 093, 096, 999), (grp ), og Beskrivelse: Hovedkonto 0-6 omfatter de samlede kommunale bruttodriftsudgifter. Bruttodriftsudgifter til serviceydelser og administration angives ved at undtage udgifter til forsyningsområdet og indkomstoverførsler. Kommentar: Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS') Kommunalreformen: Bemærk, at der er et databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Funktionerne , , og vedrørende 2007 er specifikke for Bornholms Kommune og er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager. Bruttodriftsudgifter til teknisk service pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter på hovedkonto 0 og 2 i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-2 ekskl. funktionerne og * Fra 2001: Hkt. 0 og 2 ekskl. funktion , som er specifik for Bornholms Kommune.

19 Beskrivelse: Hovedkonto 0 og 2 dækker områderne jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturbeskyttelse, vandløbsvæsen, miljøbeskyttelse m.v, redningsberedskab, kommunale veje, kollektiv trafik samt havne. Kommentar: Hovedkonto 0 og 2 dækker områderne jordforsyning, faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, naturfredning, vandløbsvæsen, øvrige miljøforanstaltninger, naturbeskyttelse m.v., redningsberedskab, kollektiv trafik, havne samt vejvæsen. Kommunalreformen: Bemærk, at der på natur og miljøområdet flyttes en række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne, der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til folkeskoleområdet pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktionerne og * Fra 2007: Funktionerne , , samt (grp. 001 og 004). Beskrivelse: Funktionerne dækker folkeskoleområdet inkl. Pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunale specialskoler, kommunernes betaling for specialundervisning i regionale tilbud samt statslige og private skoler. Nøgletallet er eksklusive udgifter til skolefritidsordninger. Kommunalreformen: Bemærk, at der på specialundervisningsområdet flyttes en række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne. Ligeledes skal det bemærkes at "Amtscentralerne", som indgår i nøgletallet i perioden , pr. 1. januar 2007 er blevet selvejende institutioner i regi af CVU. Der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til uddannelse i øvrigt pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion og * 1999: Funktion og * : Funktion og * fra 2007: Funktion , (ekskl. grp. 001 og 004), , og Beskrivelse: Funktionerne vedrører alle udgifter på uddannelsesområdet med undtagelse af folkeskoleområdet. Disse inkluderer befordring af elever, sprogstimuleirng af tosprogede børn, efterskoler og ungdomskostskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning, specialpædagogisk bistand, produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelser, daghøjskoler samt tilskud til selvejende uddannelsesinstitution (for Bornholms Kommune tillige regionale udviklingsopgaver på undervisningsområdet). Bruttodriftsudgifter til folkebiblioteker, kulturel virksomhed og folkeoplysning m.v. pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : * Fra 2007:

20 Beskrivelse: Funktionerne dækker folkebiblioteker, kulturel virksomhed såsom museer, biografer, teatre og musikarrangementer samt folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Kommunalreformen: Bemærk, at der på kulturområdet flyttes en mindre række opgaver fra de tidligere amter ud i kommunerne, der er derfor databrud fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ændring i kommunernes opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til sundhedsydelser pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion , * 1995: Funktion * : Funktion * Fra 2007: Hkt. 4 Beskrivelse: Funktionerne vedrører de kommunale udgifter til sundhedsområdet. Kommunalreformen: Bemærk, at der, som følge af kommunalreformen og ændringen i både opgaverne og finansieringen på sundhedsområdet, er databrud fra 2006 til Bruttodriftsudgifter til børnepasning pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 3.05 og funktionerne * : Funktion , og * Fra 2012: Funktion , (grp. 004) samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører udgifter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner, fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber samt særlige dagtilbud og åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Bruttodriftsudgifter til ældreomsorg pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), , , 5.80, 5.93 * 1994: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), , , 5.80 * : Funktion 5.02, 5.29, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), * 1997: Funktion 5.02, 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), * : Funktion 5.30 (ekskl. grp. 02 og 03), * Fra 2007: Funktion Beskrivelse: Funktionerne vedrører ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede samt plejehjem og beskyttede boliger. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen.

21 Bruttodriftsudgifter til anden social service pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.03, , 5.33, , , 5.99 * 1994: Funktion 5.03, 5.09, , 5.33, , , 5.99 * 1995: Funktion 5.03, 5.09, , , , 5.99 * : Funktion 5.03, 5.09, , , , 5.99 * : Funktion , , , , 5.99 * : Funktion , , , , 5.99 * : Funktion , , , , 5.99 * : Funktion , , , , , , , , , , (grp. 004, 005 og 007), , samt * : Funktion , , , , , , , , , , (grp. 004, 005 og 007), , samt * Fra 2012: Funktion , , , , , , , , , , (grp. 004, 005 og 007), , (grp. 001, 002, 005, 006, 009 og 010), samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge; div. hjælpemidler til ældre og handicappede; vederlag og hjælp til pasning af døende i eget hjem; rådgivning; tilbud til voksne med særlige behov; revalidering, jobcentre og løntilskud til fleksjob, servicejob, seniorjob og andre løntilskudsstillinger samt støtte til frivilligt socialt arbejde og øvrige sociale formål. Kommentar: Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem har kommunerne overtager ansvaret for finansieringen af udgifter til forsikrede ledige pr. 1. januar Dette medfører databrud mellem 2009 og Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Bruttodriftsudgifter til administration pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Hkt. 6 * : Hkt. 6 ekskl. funktion 6.70 * : Hkt. 6 ekskl. funktionerne , og * Fra 2010: Hkt. 6 ekskl. funktionerne og Beskrivelse: Funktionerne vedrører udgifter til politisk og administrativ organisation (f.eks. kommunalbestyrelsen, sekretariat og forvaltninger) samt erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.

22 Budgetterede bruttodriftsudgifter til lønpuljer pr. indb. Definition: Budgetterede bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 6.70 * Fra 2007: Funktion Bemærk,at data for alle år er budgettal. Beskrivelse: Funktionen vedrører lønpuljer. Lønpuljer omfatter lønudgifter, som det ikke ved budgettets vedtagelse har været muligt at fordele på anvendelsesområde. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Bruttodriftsudgifter til overførsler pr. indb. Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * 1993: Funktion 5.01, 5.04, , , , 5.98 * 1994: Funktion 5.01, 5.04, 5.05, , , , 5.98 * : Funktion 5.01, , , , 5.98 * 1998: Funktion , , , 5.98 * : Funktion , , , 5.98 * : Funktion , , , 5.98 * : Funktion , , , , (ekskl. grp. 004 og 005), , samt * Fra 2012: Funktion , , , , (ekskl. grp. 004 og 005), , (grp ), samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører tilbud til udlændinge, førtidspensioner og personlige tillæg, kontante ydelser, revalidering samt beskæftigelsesordninger. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Udgifter i alt pr. indb. Definition: Samlede bruttodrifts- og bruttoanlægsudgifter (vedrørende både skattefinansieret virksomhed og forsyningsvirksomhed) i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hkt. 0-6 * : Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. * Fra 2010: Hkt. 0-6 ekskl. funktionerne , og , som er specifikke for Bornholms Kommune. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. De ikke-medtagne funktioner i 2007 vedr. Bornholms Kommune er udeladt af hensyn til sammenlignelighed med andre kommuner, da Bornholms Kommune her registrerer udgifter forbundet med en række udviklingsopgaver i regionalt regi, som kommunen varetager.

23 ØKONOMI - INDTÆGTER Indtægter fra indkomstskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 8.90, 8.93 og 8.96, dranst 7, hovedart 7 og 8 * : Funktion 7.90, 7.93 og 7.96, dranst 7, hovedart 7 og 8 * Fra 2007: Funktion , og , dranst 7, hovedart 7 og 8 Kommentar: Indtægter fra indkomstskat vedrører kommunal indkomstskat, skat pålignet visse indkomster samt øvrige skatter og afgifter. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Indtægter fra ejendomsskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion * : Funktion 8.91, * : Funktion 7.91, , dranst 7 alle arter * Fra 2007: Funktion , dranst 7 Beskrivelse: Indtægter fra ejendomsskat på funktionerne omfatter ejendomsværdiskat, grundskyld og anden skat på fast ejendom. Kommentar: Fra år (begge inkl.) indeholder nøgletallet provenu fra ejendomsværdiskat. Fra 2007 overgår ejendomsværdiskat til staten og udgår derfor igen af nøgletallet. Det er således ikke umiddelbart muligt at sammenligne nøgletallet for 2000 med de tidligere år, ligesom det heller ikke umiddlebart er muligt at sammenlige nøgletallet for 2007 med tidligere år. Funktion 7.91 Ejendomsværdiskat er overtaget af staten fra 2007, og udgår derfor af dette nøgletal. Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje. Indtægter fra selskabsskat pr. indb. Definition: Nettoindtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion 8.92, dranst 7, alle arter * : Funktion 7.92, dranst 7, alle arter * Fra 2007: , dranst 7 Beskrivelse: Indtægter fra selskabsskat er indtægter fra beskatning af aktieselskaber m.v. samt fonde. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Indtægter fra tilskud og udligning pr. indb.

24 Definition: Nettobeløb i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Funktion , dranst 7, alle arter * : Funktion , dranst 7, alle arter * Fra 2007: , dranst 7 Beskrivelse: Nettoindtægter/udgifter fra udligningsordningerne dækker bl.a. udligning af forskelle i beskatningsgrundlag, udgiftsbehov, udlændinge, andre tilskud og udligningsordninger samt det generelle statstilskud. Reguleringer vedrørende tidligere år er også medregnet. Et negativt tal betyder, at kommunen er nettobidragyder til udligningen, mens et positivt tal betyder, at kommunen modtager penge i den mellemkommunale udligningsordning. Kommunalreformen: I forbindelse med kommunalreformen er der også vedtaget en ny udligningsreform, hvor grundlaget for beregning af udligning kommunerne imellem er ændret. Idet selve beregningsmetoden er ændret i udligningssystemet, er der tale om et databrud fra 2006 til Bemærk at Bornholms Kommune varetager en række udviklingsopgaver i regionalt regi. Som følge heraf modtager kommunen en del af statens tilskud til regionerne vedr. udviklingsopgaver. Varetagelsen af de regionale opgaver betyder ligeledes, at Bornholms Kommune er fritaget for at betale en væsentlig del af udviklingsbidraget fra kommune til region. Begge dele har en positiv effekt på nøgletallet for Bornholms Kommune. Indtægter fra refusioner mv. pr. indb. Definition: Indtægter i kr. pr. indbygger på flg. funktioner: * : Hovedkonto 0-6 (ekskl. funktionerne og ), dranst 1 og 2, hovedart 8 * Fra 2001: Hovedkonto 0 og 2-6, dranst 1 og 2, hovedart 8 Beskrivelse: Refusionsindtægter mv. på hovedkonto 0 og 2-6 vedrører statsrefusioner og statslige tilskud. Refusioner mv. er afgrænset ved hovedart 8, og ikke ved dranst 2. Herved opnås, at udover kommunens indtægter i form af statens bidrag til indkomstoverførsler og visse serviceområder, så indgår også en række statslige tilskud i nøgletallet. Statslige tilskud omfatter f.eks. grundtilskud for udlændinge omfattet af introduktionsprogrammet. Kommentar: Bemærk, at der for årene før kommunalreformen i 2007 ikke vises data for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner, og at der tilsvarende ikke vises gennemsnit for disse år, hvis Københavns, Frederiksberg eller Bornholms kommuner indgår i gruppen af valgte kommuner (se afsnittene 'Beregning af gennemsnit' og 'Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner samt HS') Kommunalreformen: Bemærk, at der er databrud fra 2006 til 2007, som følge af kommunalreformen og den deraf ændrede kommunale opgaveportefølje.

25 LIKVIDITET OG SERVICE Likviditet opgjort efter kassekreditreglen pr. indb. Definition: Likviditeten i kr. pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen ultimo 4. kvartal - dog er 2012-tallet opgjort ultimo 1. kvt. Beskrivelse: Over årets 12 måneder må den gennemsnitlige daglige saldo på funktion 9.50 Kassekreditter, ikke overstige den gennemsnitlige daglige saldo på funktionerne Likvide aktiver. Denne regel kaldes kassekreditreglen, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Kommunalreformen: Der er ingen ændringer på området som følge af kommunalreformen. Kilde: Kommunernes indberetning af likviditeten opgjort efter kassekreditreglen for 4. kvartal i året til Økonomi- og Indenrigsministeriet - dog er 2012-tallet opgjort ultimo 1. kvt. Serviceniveau (gns=1,00) Definition: Kommunens nettodriftsudgifter, korrigeret for regionale lønvariationer, i kr. pr. indbygger, divideret med kommunens udgiftsbehov (landsudligningen) i kr. pr. indbygger 1. januar. Med vedtagelsen af L191 (Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner) bliver beregningen af udgiftsbehovet ændret med virkning fra Bemærk, at nøgletallet her tager udgangspunkt i udgiftsbehovet, som det er defineret før vedtagelsen af L191. Beskrivelse: Serviceniveauet angiver forholdet imellem kommunens udgifter pr. indbygger og de udgifter, som kan henføres til udgiftsbehov som følge af den aldersmæssige og sociale sammensætning i kommunen pr. indbygger. Ved denne beregning fås et udtryk for serviceniveauet i kommunen, idet udgifter, udover udgiftsbehov grundet den befolkningsmæssige sammensætning, er udtryk for et serviceniveau over landsgennemsnittet. I fortolkningen af serviceniveauet skal der dog gøres opmærksom på, at høje udgifter i nøgletallet også kan skyldes, at kommunen har en lavere produktivitet end landsgennemsnittet ved frembringelse af kommunale serviceydelser. Kommentar: Serviceniveauet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et serviceniveau over, under eller lig med 1, afhængigt af om nettodriftsudgifterne overstiger udgiftsbehovene eller omvendt. Et serviceniveau med en værdi større end 1 angiver at kommunen tilbyder en service der ligger over det gennemsnitlige niveau, mens et niveau under 1 indikerer at kommunen har valgt et serviceniveau lavere end gennemsnittet for landet. Bemærk, at ved beregning af serviceniveau før kommunalreformen for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er 60 pct. af nettodriftsudgifterne henført til det primærkommunale område og 40 pct. til det amtskommunale område. Det skal endvidere bemærkes, at beregningen af serviceniveauet er foretaget ved en modelkørsel, der omfatter samtlige kommuner, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at udregne serviceniveauet for den enkelte kommune ved hjælp af de angivne kilder. Korrektionen af nettodriftsudgifterne for regionale lønforskelle sker, fordi et højt udgiftsniveau til dels kan forklares ved høje regionale lønudgifter og ikke blot som et resultat af højt serviceniveau. Korrektionen betyder derfor generelt et lavere serviceniveau for kommuner, som er beliggende i geografiske højtlønsområder. Bemærk, at nøgletallet udgiftsbehov indeholder udgifter til såvel drift som anlæg. I nøgletallet serviceniveau er der anvendt et tillempet udgiftsbehov, der kun indeholder driftsudgifter.

26 Kommunalreformen: Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, som indgår i serviceniveauet. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år. Bemærk især, at et fald eller en stigning i 2007 ikke nødvendigvis er udtryk for en ændring i det faktiske serviceniveau. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1. Skat/service-forhold (gns=1,00) Definition: Kommunens budgetterede beskatningsniveau normeret ift. det landsgennemsnitlige beskatningsniveau divideret med serviceniveauet. Beskrivelse: Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, set i forhold til den service, som kommunen tilbyder. Beskatningsniveauet er et beregnet udtryk for kommunens beskatning af borgerne (jf. nøgletallet 'Beskatningsniveau'), mens serviceniveauet er udregnet ud fra kommunens nettodriftsudgifter ift. udgiftsbehovene, jf. nøgletallet 'Serviceniveau' ovenfor. Skat/service-forholdet vil for hele landet pr. definition være lig med 1, mens den enkelte kommune kan have et skat/service-forhold over, under eller lig med 1. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver at kommunen tilbyder en relativ høj service ift. den beskatning som borgerne oplever, mens et niveau større end 1 betyder, at borgerne i kommunen betaler en relativ høj skat set ift. den service som kommunen tilbyder. Kommentar: Skat/service-forholdet er et udtryk for kommunernes forskellige økonomiske vilkår. Skat/service-forholdets niveau kan således henføres til to faktorer - kommunens beskatningsgrundlag og/eller kommunens udgiftsbehov. Et lavt beskatningsgrundlag i kommunen vil have tendens til at give et højt beskatningsniveau som medfører et skat/service-forhold større end 1. Det skyldes, at kommuner med lavt beskatningsgrundlag er nødt til at fastsætte højere skatteprocenter for at opnå det tilstrækkelige provenu. Høje udgiftsbehov vil ligeledes trække i retning af et skat/service-forhold større end 1, eftersom større behov med de samme udgifter vil udtrykke et lavere serviceniveau. Et lavt beskatningsgrundlag og høje udgiftsbehov vil således alt andet lige medføre et højt niveau for skat/service-forholdet. Et lavt niveau for skat/service-forholdet skyldes omvendt et højt beskatningsgrundlag og/eller lave udgiftsbehov. Korrektionen af nettodriftsudgifterne for regionale lønforskelle sker, fordi et højt udgiftsniveau til dels kan forklares ved høje regionale lønudgifter og ikke blot som et resultat af højt serviceniveau. Korrektionen betyder derfor generelt et højere skat/service-forhold for kommuner, som er beliggende i geografiske højtlønsområder. Bemærk, at nøgletallet udgiftsbehov indeholder udgifter til såvel drift som anlæg. I skat/service-forholdet indgår der via serviceniveauet et tillempet udgiftsbehov, der kun indeholder driftsudgifter. Bemærk desuden, at ved beregning af skat/service-forhold før kommunalreformen for Københavns, Frederiksberg og Bornholms kommuner er 60 pct. af nettodriftsudgifterne henført til det primærkommunale område og 40 pct. til det amtskommunale område. Kommunalreformen: Som følge af kommunalreformen er der sket en ændring i de kriterier, der ligger til grund for beregningen af udgiftsbehovet, som indgår i skat/service-forholdet. Derfor er tallet for 2007 ikke sammenligneligt med tidligere år. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' samt Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1.

27 BØRNEPASNING UDGIFTER OG TILSKUD Samlede pasningsudgifter (brutto) pr årig Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr årig på flg. funktioner: * : Funktionerne 3.05, 3.10 grp. 04, 5.10 (ekskl. grp. 06), , 5.18 og * : Funktionerne , , (grp. 004), , samt * Fra 2012: Funktionerne , (grp. 004), (grp. 004), , samt Beskrivelse: Funktionerne vedrører generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogsike tilbud og legesteder. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens samlede udgifter til børnepasning, inklusiv fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn. Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Udgifter til søskenderabat og fripladser pr årig Definition: Bruttodriftsudgifter i kr. pr årig på flg. funktioner: * : Funktionerne 3.05 (grp ), 5.10 (grp , og 17) * : Funktionerne (grp. 002 og 003), (grp. 017), (grp. 002), (grp. 002) samt (grp. 007). * Fra 2009: Funktionerne (grp. 002 og 003), (grp. 017), (grp. 002) samt (grp. 007). Beskrivelse: Nøgletallet viser udgifter til søskenderabat og fripladser i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, puljeordninger og åbne pædagogiske tilbud. Kommentar: De omfattede bruttodriftsudgifter i dette nøgletal udgør en delmængde af bruttodiftsudgifterne i nøgletallet "Samlede pasningsudgifter (brutto) pr årig" Kommunalreformen: Bemærk, at der er mindre ændringer i praksis for registrering i det kommunale budget- og regnskabssystem fra 2006 til 2007 som følge af kommunalreformen og ændringen i kommunernes opgaver og finansiering. Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2-årige Definition: Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i dagpleje for børn i aldersgruppen 0-2 år. Kommentar: Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er