EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

Transkript

1 22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben Birr-Pedersen, Lean Energy Cluster

2 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND MED HAVTANG ( ) Partnere Forhistorie Formål Hvordan har vi gjort? Resultater Konklusioner og fremtid

3 TIDLIGERE SAMARBEJDE Rejektvand fra FS Søsalat som biofilter Tilbageholde N og P Glimrende næring til søsalat 1 Det må vi kunne udnytte! 1 Sode et al, 2013.

4 PRINCIPPET Alger lever af lys, CO 2 og næringsstoffer Næringsstoffer og CO 2 indbygges i biomassen Proteiner Kulhydrater Fedtstoffer Mineraler Farvestoffer Høst af biomasse fjerner N, P fra vandmiljøet Biomassen er tilgængelig til værdiskabende formål

5 BLÆSNING AF CO 2 TIL ALGER CO 2 fra opgraderingsanlæg Rejektvand Alger Mindre N og P udledning Mindre udledning af CO 2 Mere biogas Bedre slam

6 BLÆSNING AF CO 2 TIL ALGER Stort arealkrav Anlægsomkostninger Ikke lønsomt Ikke nemt at overføre til andre rensningsanlæg Nye tanker.

7 VI RYKKER UD I RECIPIENTEN! Ud i Lillebælt masser af plads Tang på strukturer ved udløb Brunalger: Sukkertang Fingertang Færre omkostninger Intet areal på land Mere værdifuld biomasse Gas Højværdiprodukter

8 TANG TIL EFTERPOLERING AF SPILDEVAND Spildevand er en ressource Maximalt N og P skal tilbageholdes på land N og P kan genindvindes i recipienten Økonomi Reduktion i udledningsafgift? Tang biomasse har mer-værdi: Biogas + forbedret slamkvalitet Salg til foder/højværdiprodukter

9 FORMÅL Demonstration af genindvinding af N og P ved dyrkning af tang Laboratorieforsøg Lillebælt (indre danske farvande) Produktion af biogas On-site Vurdering af slamkvalitet Gødningsværdi Stabilitet (Polymerer)

10 METODE Tang udsat i Lillebælt 6 mini-anlæg 90 meter så-line 2 arter tang Laboratorie forsøg vækst og næringsoptag Effekt af saltholdighed og næring Effekt af lys og næring Biogas produktion Slamkvalitet

11 METODE Indre danske farvande, sammenligning Vækst og indholdsstoffer

12 RESULTATER - LABORATORIE Næringskoncentration Jo højere jo mere N og P optages i algerne Saltholdighed Højere optag af næring ved 15 og 20 promille end ved 30 Konklusion: Forhold ved Fredericia er gode for optag af næring i tang Schmedes, in prep

13 Biomasse (g m (g m -1 ) -1 ) AARHUS RESULTATER - VÆKST Bedre vækst ved Fredericia Dato Schmedes & Boderskov, 2013.

14 RESULTATER - INDHOLD Mere N og P Samme tungmetal Næringsstoffer (% af DW) Metaller (mg kg DW -1 ) Færker Vig N P Arsen Cadmium Bly Kviksølv 1,9±0,1 A 0,07±0,003 A 11,4±0,5 1,3±0,5 0,4±0,4 0,3±0,1 Mejl Flak 2,0±0,2 A 0,13±0,03 B 12,0±1,5 0,3±0,2 2,0±1,0 0,4±0,2 Fredericia 3,0±0,1 B 0,18±0,02 C 12,0±0,9 0,32±0,07 1,2±0,8 0,2±0,2 Ebeltoft 1,45±0,08 C 0,11±0,02 B 11,0±2,0 0,12±0,04 1,0±0,6 0,5±0,6 Schmedes & Boderskov, 2013.

15 RESULTATER - LILLEBÆLT Reference stationer

16 RESULTATER BIOGAS & SLAM Testforsøg udført i august ton våd tang Leveret Findelt Pumpet på rådnetårn 1 Forgasset med slam (1,5 promille tang) Ingen effekt på gasproduktion (+/-) For lille andel til værdi af analyse af slamkvalitet Test i større skala i november (20 ton tang)

17 RESULTATER - OPSUMMERING Tang ud for Fredericia Spildevand & Energi vokser godt opsamler mest N og P indeholder ikke for meget tungmetal skal høstes inden juli Biomassen kan anvendes til biogasproduktion kræver ikke forbehandling kan anvendes til foder/højværdiprodukter/bioraffinaderi

18 PERSPEKTIVERING Udledning (T / år) Tang (% DW) Biomasse (DW) Genindvundet (%) Areal (ha) N P 8 0, C Udledning (T / år) Afgift (kr / kg) Genindvundet (%) Genindvundet (T) N ,2 P ,6 0,4 C Afgift retur (mio DKR)

19 DEBAT Efterpolering i recipienten som tillæg til ved kilden? Er der en fremtid i det? Hvor langt fra kilden? Samme N-molekyle eller oprensning af puljer? Økonomimodel N og P kvoter afgiftsreduktion?

20 TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED!