Genberegning af modellen N-LES
|
|
- Johanne Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES Kristian Kristensen Uffe Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant Danmarks Miljøundersøgelser Indhold 1 Indledning Datagrundlag Valg af modeltype og forklarende parametre Resultater: model N-LES Modelverifikation Referencer...12 December 2003
2 1 Indledning Modellen N-LES 3 er tredje version af en empirisk model til beregning af kvælstofudvaskningen (Simmelsgaard et al., 2000). I modellen prædikteres udvaskningen på baggrund af hændelser i udvaskningsåret samt den del af sædskiftet, som beskrives af forfrugt og de forudgående 5 års kvælstoftilførsel. Modellen er udviklet på grundlag af måledata fra både Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser. I det følgende vises resultaterne af den genberegnede model N- LES 3. Genberegningen er foretaget på grundlag af bl.a. den nyeste viden vedrørende beregning af vandbalancer. 2 Datagrundlag De data, som blev benyttet i NLES 1, er suppleret med flere måledata fra Overvågningsoplandene dvs. data fra årene 1999/00 og 2000/01samt med nye data fra måleserier på drænvand. Derudover er der inddraget data fra en række forsøg ved DJF, som ikke tidligere har været benyttet. Det totale antal observationer, som indgår i beregning af modellens parametre er 1299 (ved beregning af N- LES 1 og N-LES 2 indgik henholdsvis 598 og 596 observationer). Udvaskningen i de nye data er i gennemsnit lidt mindre end de, der er benyttet tidligere ligesom spredningen er lidt mindre. Således var gennemsnit og spredning på de registrerede udvaskninger, der blev benyttet i N_LES 2 henholdsvis 74 kg N ha -1 og 62 kg N ha -1, mens gennemsnit og spredning på de nu benyttede udvaskninger er henholdsvis 64 kg N ha -1 og 57 kg N ha -1. Mindste og størst registrerede udvaskning er uændret 0 og 446 kg N ha -1. Beregning af afstrømning og dermed udvaskning er ændret i forhold til tidligere, idet der er anvendt opdaterede nedbørskorrektioner og fordampning beregnet med Makkink-formlen samt afgrødekoefficienter (K c ), der kan overstige 1 (Plauborg et al., 2002). Beregning af den mængde kvælstof, der er fikseret af hovedafgrøde og evt. efterafgrøde er for DMU's data beregnet efter "Bedriftsløsningens Grønt Regnskab modul", mens de for DJF's data er beregnet efter Høgh-Jensen et al. (2003). Sidstnævnte kræver oplysning om høstet bælgplantetørstof, hvilket oftest er målt i DJF s forsøg, men ikke i DMU s data fra overvågningsoplandene (Loop). Sammenligning af de to metoder har vist, at ved typiske kløverprocenter findes samme fikseringsniveau, mens ved atypiske kløverprocenter opnås den mest præcise bestemmelse med Høgh- Jensen et al. (2003). 3 Valg af modeltype og forklarende parametre Som udgangspunkt for genberegningen af N-LES er benyttet den samme basale struktur, som tidligere er benyttet (Simmelsgaard et al., 2000). Det vil sige, at modellen består af dels en sum af additive parametre, dels nogle multiplikative parametre. Modellen er dog modificeret på en række punkter på baggrund af ny viden og diskussioner med brugere af modellen: 2
3 Effekten af afgrøde er ændret fra en multiplikativ til en additiv effekt. Samtidig er forfrugten medtaget som en additiv effekt for derved at beskrive den varierende kvælstofmængde, som disse efterlader i jorden. Desuden er afgrøder og forfrugter grupperet i færre grupper for at reducere antal parametre Der er indført en teknologieffekt, der beskriver en signifikant udvikling i udvaskningen over tid, som modellen ikke kan forklare ud fra ændringer i sædskifte og gødskning m.m. Alle additive effekter, der direkte eller indirekte beskriver tilført eller fraført kvælstof er nu summeret, inden de opløftes til en potens. Herved bliver effekten af en bestemt kvælstofkilde afhængig af, hvor meget der tilføres/fraføres af de andre kilder. Eksempelvis vil effekten af et kg forårsudbragt plantetilgængelig N være større, hvis N-niveauet er 200 kg N, end hvis N-niveauet er 150 kg N. Hvis summen af de additive effekter, som beskriver tilført eller fraført kvælstof bliver negativ, sættes den til en meget lille værdi og samtidig overføres en del heraf til den del af de additive effekter, som ikke opløftes til en potens for at sikre en hældning på N-respons kurven ved lave N-niveauer. Der er indført en effekt af foregående års afstrømning for at tage højde for den mængde udvaskeligt N, som måtte være efterladt - især i tørre år - fra foregående år. N-niveau er beregnet som den gennemsnitlige tilførte mængde kvælstof i de fem udvaskningsår, der går forud for det aktuelle udvaskningsår (i de tilfælde, hvor der ikke har været oplysninger om de fem forudgående år er der benyttet gennemsnitlig kvælstof i de fem første år med oplysninger). Beregning af vandafstrømning og af N-fiksering er ændret, således at de nyeste metoder benyttes, jf. (Plauborg et al. (2002) og Høgh-Jensen et al. (2003). Derudover er der foretaget mindre ændringer i strukturen for de tilfældige effekter. I forbindelse med opstillingen af modellen blev flere forklarende variable undersøgt, som dog ikke er inddraget. Det drejer sig om effekter af forårs- og efterårsudbragt organisk N i husdyrgødning som særskilte parametre (de er indeholdt i N-niveau) samt af brugstype og markens forhistorie (3 typer af sædskifter og 3 niveauer af husdyrgødning 6-30 år forud for udvaskningsåret). Effekterne af organisk N i husdyrgødning var små og ikke-signifikante og blev derfor udeladt. Effekterne af brugstype og forhistorie havde begge en signifikant effekt, men var svære at forklare. Da samtidigt oplysningerne om brugstype og især forhistorien var usikre, blev det valgt at udelade disse effekter af modellen N-LES 3. Det er dog klart, at der bør arbejdes videre med at få beskrevet og kvantificeret effekten af markernes forhistorie. 4 Resultater: model N-LES 3 I tabel 1 og 2 er parameter-estimaterne for modellens systematiske effekter vist sammen med en approksimativ spredning. Med de valgte effekter og beregnede estimater kan udvaskningen Y for givne værdier af de forklarende variable beregnes ud fra ligningen: 3
4 Yˆ = U + V ˆ δ A ˆ δ A ˆ δ H ˆ δ L cˆ ˆ κ { }[1 exp( 1 0)]exp( 2 1) exp( 3 ) exp( 4 ) Her er Yˆ den prædikterede udvaskning T summen af direkte og indirekte N effekter U en additiv effekt af tidslig udvikling (teknologieffekt) samt et matematisk udtryk, som sikrer en hældning på N-responskurven også ved lave N-niveauer V den positive del af T, som opløftes til en potens inden det indgår additivt ˆ β ˆ ˆ hvis θ1/( år θ2) T U= ˆ β0 + ˆ θ ˆ 1 /( år θ 2 ) + ˆ ϕt hvis T < 0 dog mindst 0 T hvis T > 0 V = 0 (0.001) hvis T 0 T = β N + β ( N + N ) + β N + β N τn + γ + λ 1 niveau 2 forår fix 3 udbinding 4 j efterår fjernet afgrøde forfrugt mens de øvrige parametrene er som beskrevet i tabel 1-3. Tabel 1 Estimater og spredning på additive effekter Parameteestimat Effekt Parameter- Approks. spredning κ Potens β 0 Afskæring θ 1 Teknologieffekt θ 2 Teknologieffekt β 1 N-niveau β 2 N-forår β 3 N-udbinding β 4s N-efterår Sandjord β 4l N-efterår Lerjord τ N-fjernet ϕ Andel af negativ T, som benyttes i U Afgrødegrupper 1 γ 1 Frøgræs +Græs γ 2 Korn/udlæg +Korn/efterafgrøde eller vinterraps γ 3 Græs-brak/vinterkorn +Roer +Vårraps γ 4 Korn/vinterkorn γ 5 Korn/bar jord +Ærter +Vinterraps/vinterkorn 0 - γ 6 Kartofler +Majs Forfrugtsgrupper 1 λ 1 2.og 3. års græs λ 2 Frøgræs +1. års græs +Majs +Korn/efterafgrøde eller vinter raps +Græsbrak/vinterkorn Raps λ 3 Korn/udlæg +Korn/vinterkorn +Korn/bar jord +Roer +Ærter 0 - λ 4 Kartofler Afgrøde- og forfrugtseffekter er beregnet i forhold til den gruppe, som indeholder korn efterfulgt af bar jord (denne gruppe har per definition værdien 0) 4
5 I tabel 1 er vist de additive effekter, som omfatter effekten af tilført kvælstof, N-niveau, N-forår, N- efterår og N-udbinding samt afgrøde- og forfrugtseffekter. Afskæringen kan fortolkes som udvaskningen af kvælstof fra en mark med korn efterfulgt af bar jord, med forfrugten korn/bar jord og med et ler og humusindhold på 0 procent, hvor der ikke er tilført kvælstof, og hvor afstrømningen har været uendelig stor henholdsvis 0 i indeværende og foregående udvaskningsår. År er det årstal, hvor udvaskningsåret starter (eksempelvis er året 2001 for det udvaskningsår, der starter i sommeren 2001 og slutter efter vinteren 2002). Teknologieffekten forklarer den nedgang i udvaskningen, der er sket over perioden, og som ikke forklares af de indgående variable. Det kan f.eks. være effekt af nye sorter, ændret jordbehandling eller ændret plantebeskyttelse. Ændrede temperaturforhold og stigende CO 2 -indhold i atmosfæren kan dog også spille ind. Teknologieffekten er størst 1970'erne og bliver mindre med årene. Da teknologieffekten ikke på forsvarlig vis kan ekstrapoleres til kommende år, anbefales det ved fremtidig anvendelse af modellen at benytte årseffekten for datamaterialets sidste år, d.v.s. år N-niveau: Er beregnet som den gennemsnitligt tilførte mængde kvælstof i de fem udvaskningsår, der går forud for det aktuelle udvaskningsår (i nogle tilfælde, hvor der ikke har været oplysninger om de fem forudgående år er der benyttet gennemsnitlig kvælstof i de fem første år med oplysninger). Ved tilført mænge kvælstof forstås summen af total-n i handelsgødning, husdyrgødning, afsætning fra dyr på græs og fra biologisk N-fiksering. N-forår: Er beregnet som den tilførte mængde mineralsk kvælstof tilført i perioden mellem 15/2 og 1/9. N-fikseret: Er den mængde kvælstof, som er fikseret af de afgrøder, der har været dyrket i udvaskningsåret. N-udbinding: Er den totale mængde N, som er beregnet afsat på marken under afgræsning N-efterår: Er efterårsudbragt handelsgødning og vinterudbragt (1/9-15/2) ammoniumkvælstof i husdyrgødning N-fjernet: Er den mængde kvælstof, som er fjernet med afgrøden i det pågældende udvaskningsår. Mængden er beregnet ud fra mængden af fjernet tørstof (dvs. også i fjernet halm) og N-indholdet heri. I de tilfælde, hvor disse ikke er registreret er der benyttet standardværdier. Afgrødeeffekt: Effekten af afgrødegruppe er estimeret som mer- eller mindreudvaskning i forhold til gruppe 5 (korn/ bar jord, ærter eller vinterraps/vinterkorn). Det fremgår, at gruppe 1 har en indirekte kvælstofeffekt på Således er det gruppe 1, som - alt andet lige - giver den mindste udvaskning. Størst udvaskning fås med afgrøder i gruppe 6. Forfrugtseffekt: Effekten af forfrugtsgrupper er estimeret som mer- eller mindreudvaskning i forhold til gruppe 3 (Korn/udlæg, Korn/vinterkorn, Korn/bar jord, Roer eller Ærter). I tabel 2 er vist de multiplikative effekter, der omfatter jordtype og afstrømning. 5
6 Tabel 2 Multiplikative effekter Parameter Effekt Parameterestimat Approks. spredning δ 1 Afstrømning i udvaskningsår δ 2 Afstrømning i foregående udvaskningsår δ 3 Humusindhold δ 4 Lerindhold Afstrømningen i indeværende udvaskningsår: Er modelberegnet og har en meget kraftig effekt på udvaskningen. Ved meget store afstrømninger (hvor afstrømningen ikke sætter en begrænsning på udvaskningen) multipliceres med faktoren 1. Ved en afstrømning på 1000 mm er faktoren mens faktoren falder ved lavere afstrømning og er eksempelvis ved en afstrømning på 10 mm. Afstrømningen i foregående udvaskningsår: Er modelberegnet og har en mindre effekt på udvaskningen. Ved meget små afstrømninger (hvor der næsten ikke har været nogen udvaskning sidste år) er faktoren tæt på 1 og bliver så mindre jo større afstrømningen det foregående år har været. Ved en afstrømning det foregående år på 1000 mm er faktoren Jordtype: Er beskrevet ved procent humus og ler i overjorden. Ved en forøgelse af jordens humusog lerindhold nedsættes udvaskningen. Således vil en forøgelse af jordens humusindhold fra 2% til 4% reducere udvaskningen med ca. 21 %. Tilsvarende vil en forøgelse af jordens lerindhold fra 6% til 10% reducere udvaskningen med ca. 13%. 4.1 Tilfældige effekter og forklaringsgrad I tabel 3 er vist bidraget til variansen på ln(y) for hver af de tilfældige effekter, forklaringsgrad (R 2 ) og standardafvigelse. Tabel 3 Antal observationer, varianser for tilfældige effekter, korrektionsfaktor samt forklaringsgrad og standardafvigelse på afvigelse mellem registrerede og prædikterede udvaskninger Parameter Effekt Parameterestimat n Antal observationer σ S 1 Mark/behandling σ Y År σ 1 Rest (s 2 ), DJF σ 2 Rest (s 2 ), DMU uden afgræssende dyr σ 3 Rest (s 2 ), DMU med afgræssende dyr c Korrektion for skævhed R 2 Forklaringsgrad Std 2 Standardfvigelse, kg N ha -1 år Mark eller forsøgsled, stationsmark for DMU data. 2 Beregnet på differencen mellem registrerede og predikterede udvaskninger. Restvariansen Restvariansen på ln(y) svarer til en variationskoefficient på udvaskningen på ca. 50%-80%. Medregnes alle tilfældige effekter bliver variationskoefficienten på ca. 60%-90%. I 6
7 restvariansen indgår flere komponenter. De vigtigste er: 1) usikkerhed på koncentrationerne i vandet i sugecellerne, som bl.a. skyldes jordvariation, variation i udbringning af gødning m.m., 2) usikkerhed på de forklarende variable, så som tilført gødning, høstudbytte m.m. samt 3) modellens manglende evne til at forklare alle detaljer. Derfor er variationskoefficienten afhænger af, hvilke af de tre observationstyper, der er tale om, idet flere forhold nødvendigvis må være mere usikre, når de forklarende variable indhentes ved interview end fra forsøgsprotokoller lige som usikkerheden på gødningsudbringelsen vil være stor, når en del af dette kommer fra afgræssende dyr. Korrektion for skævhed: For at få samme gennemsnit som det målte ved tilbagetransformering er de predikterede værdier for udvaskningen multipliceret med Korrektionsfaktoren er bestemt sådan at gennemsnit af de registrerede og predikterede udvaskninger bliver ens. Forklaringsgraden (R 2 ) er lidt lavere end tidligere, hvilket bl.a. skyldes at antallet af observationer er øget kraftigt (fra 596 til 1299) og at de nye observationer er mindre ekstreme end de tidligere benyttede data. Standardafvigelse (Std) beskriver, hvor store afvigelserne mellem registrerede og predikterede udvaskninger gennemsnitlig er. Værdien på 35.4 svarer til ca. 55% af den gennemsnitlige udvaskning i datamaterialet. Selvom den er lavere end tidligere er den stadig stor. Standard afvigelsen kan dog - med selv den bedste model - ikke blive mindre end standardafvigelsen på de registrerede udvaskninger. Denne usikkerhed er stor og er i nogle forsøg, med målinger i gentagne parceller på samme mark fundet at varierer mellem ca. 1% og ca. 200% med et gennemsnit omkring 40%. På denne baggrund vurderes det, at modellen beskriver de benyttede data godt. 5 Modelverifikation Der arbejdes p.t. på at beskrive den usikkerhed, der vil være ved at anvende modellen. Denne beskrivelse planlægges at indeholde følgende 3 dele: 1. En validering af modellen ved successivt at udelade en mindre del af data og genberegne estimaterne på den del der er tilbage, for til slut at bruge de nye estimater i en prædiktion af hvad udvaskningen vil være på den del af data der er udeladt. 2. En beskrivelse af hvad usikkerheden vil være på prædiktion af udvaskningen i en mark med givne forklarende variable, herunder også hvad usikkerheden vil være på prædiktion af udvaskningen for en ejendom bestående af flere marker. 3. En metode, som viser hvad usikkerheden på effekten af ændret strategi vil være. Det kunne eksempelvis være effekten af at ændre mængden af tilført gødning eller effekten af at ændre sædskiftet. I det følgende er der vist en række tabeller og figurer, som kan anvendes til en foreløbig validering af modellen. I tabel 4 er målt og beregnet udvaskning vist for hver lokalitet og/eller forsøg. Heraf ses, at der er en nogenlunde god overensstemmelse mellem målt og beregnet udvaskning. I enkelte forsøgsserier afviger beregnet dog betydeligt fra målt udvaskning. Det kan skyldes, at de er underlagt betydelig effekt af variable, som modellen ikke tager højde for. Det kan fx være, at forsøgene er udført i en periode med kolde efterår og vintre, som mindsker mineraliseringen i udvaskningsperioden. 7
8 Tabel 4. Målt og beregnet udvaskning opdelt efter lokalitet eller forsøg. Udvaskningen er beregnet med systematiske effekter alene (d.v.s. uden at tage hensyn til den tilfældige effekt af den enkelte mark eller det enkelte år). Lokalitet/ forsøg År Antal obs. Målt kg N /ha Beregnet kg N/ha Gns Min Max Gns Min Max Loop Loop Loop Loop Loop Loop Drænvand Kvadratnet Efterafgrøde Ompløjning af græs Stigende N Vårbyg, efterafgrøde 2 N Vårbyg, efterafgrøde 4 N Sædskifte, organisk stof Sædskifte, 3 N Grovfodersædskifte Økologiske sædskifter Økologisk. kvægbrugssædskifte Græs og kløver, eftervirkning TP II Lavinput grovfodersædskifte I tabel 5 er på tilsvarende vis vist målt og beregnet udvaskning for hver af de 16 afgrødegrupper. Her findes de største afvigelser for afgrødegrupperne Græs / vinterkorn og Vårraps / vinterkorn. Tabel 5. Målt og beregnet N-udvaskning opdelt efter kombination af sommer- / vinterafgrøde Ved beregnet N-udvaskning er der alene anvendt systematiske effekter (d.v.s. uden at tage hensyn til den tilfældige effekt af den enkelte mark eller det enkelte år). Afgrøde sommer/vinter Antal obs. Målt kg/ha Beregnet kg/ha Gns Min Max Gns Min Max Frøgræs / græs års græs / græs års græs /græs Vårbyg m. udlæg Græs / vinterkorn Foderroer / bar jord Fabriksroer / bar jord Kartofler / bar jord Korn / vinterkorn Korn / efterafg, raps Korn / bar jord Vårraps /vinterkorn Ærter /vinterkorn Ærter /bar jord Vinterraps /vinterkorn Majs / bar jord Alle
9 I figur 1 er registreret udvaskning plottet mod predikteret udvaskning. Mål t udv Pr edi kt er et Figur 1 Plot af registreret udvaskning mod udvaskning prædikteret af modellen I figur 2 er effekten af N vist for korn efterfulgt af bar jord, korn efterfulgt af vinterkorn og korn efterfulgt af efterafgrøde, raps eller græs i udlæg på en sandjord og en lerjord. Ved beregningen er det antaget at N-niveau er identisk med N-forår + N-fikseret, at der ikke er andre N-tildelinger til afgrøden samt at forfrugten har været korn/bar jord. På sand- og lerjord er der benyttet en afstrømning på henholdsvis 515 og 394 mm. Det skal bemærkes, at den store effekt af afgrødegruppen korn m. udlæg/efterafgrøde eller efterfulgt af raps ved høje værdier af N-level er estimeret på basis af resultater fra udlægsmarker og korn efterfulgt af raps. Forsøg med egentlige efterafgrøder har overvejende ligget ved lave niveauer af N-level. I figur 3 er årseffekten vist for de samme afgrøder og jordtyper under forudsætning af at N-niveau og N-forår + N-fikseret begge er 160 kg N/ha, at der ikke er andre N-tildelinger til afgrøden samt at forfrugten har været korn/bar jord. Også her er der benyttet en afstrømning på 515 og 394 mm for henholdsvis sand- og lerjord. 9
10 Figur 2 N-respons for tre kornafgrøder (9=korn efterfulgt af vinterkorn, 10=korn med udlæg og korn efterfulgt af efterafgrøde eller raps, 11=korn efterfulgt af bar jord) og to jordtyper/afstrømningsniveauer. 10
11 Figur 3 Teknologieffekt for tre kornafgrøder (9=korn efterfulgt af vinterkorn, 10=korn med udlæg og korn efterfulgt af efterafgrøde eller raps, 11=korn efterfulgt af bar jord) og to jordtyper/afstrømningsniveauer. 11
12 6 Referencer Høgh-Jensen, H., Loges, R., Jensen, E. S., Jørgensen, F. V. and Vinther, F. P Emperical model for quantification of symbiotic nitrogen fixation in leguminous crops. Submitted for Agricultural Systems (see Plauborg, F., Refsgaard, J.C., Henriksen, H.J., Blicher-Mathiesen, G., Kern-Hansen, C Vandbalance på mark- og oplandsskala. DJF rapport, Markbrug. 70, 45 pp. Simmelsgaard, S.E., Kristensen, K., Andersen, H.E., Grant, R., Jørgensen, J.O., Østergaard, H.S Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen. N-LES. Nitrate Leaching EStimator. DJF rapport, Markbrug. 32, 67 pp. 12
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereUdvaskningsmodellen N-LES3 usikkerhed og validering
A A R H US Søren E Larsen, Kristian Kristensen U N I V ERS I T E T Udvaskningsmodellen N-LES3 usikkerhed og validering D et J o r d b r u g s v id e n s ka b elig e Fakul tet DJ F m a r k b r ug n r 13
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereTypetal for nitratudvaskning
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereEmpirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen
Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen N-LES Nitrate Leaching EStimator Svend Erik Simmelsgaard og Kristian Kristensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Plantevækst og Jord
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereBEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereFarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereKoncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt
Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereD:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereUdvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES
Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereGødskning efter N-min-metoden
Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereNotatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.
15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereØkologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereTIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.
TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere
Læs mereIndhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont
1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereNotat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereGØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015
GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer
Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereKøbenhavns Universitet. Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Gridbaseret Udvaskningsmodel for Udvalgte Sædskifter (GUUS) Ørum, Jens Erik; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereNotat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereLandbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk
Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereEstimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy
Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereDaisy: et procesbaseret modelsystem
Daisy: et procesbaseret modelsystem Fordele og ulemper Merete Styczen (adj.prof.) Agrohydrologi, PLEN, KU 16/1/2019 2 En mekanistisk modellerings-tilgang: Daisy Modellen er baseret på Procesforståelse
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mere