Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder

Transkript

1 Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt

2 Nationalt seminar den september 2010.

3 Storelung. Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder Erfaringer og anbefalinger ved genopretning af højmoser. Rapporten bygger på resultater fra projektet og på drøftelserne fra det nationale seminar den september 2010.

4 Havemosen ved Store Økssø. LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder LIFE05 NAT/DK/ Tekst Jes Otto Buus, Helle Kold Jespersen, Søren Kjær, Leif Kogsgård Lyngsø, Martin Nissen Nørgård, Claus Simonsen, Annita Svendsen, Christian Brix Søndergaard, Else Benete Lei og Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Karen Glerup, Søren Kjær Fotos Naturstyrelsen, RisagerConsult, Jydsk Luftfoto Flyfoto forside Kongens Mose set fra syd-vest. Foto: Jydsk Luftfoto Grafisk design Glindvad Grafisk Design NORDISK MILJØMÆRKNING Trykt i 1000 eksemplarer på Svanemærket papir ISBN Finansiering Produceret af Naturstyrelsen med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument: LIFE Denne rapport er et led i afrapporteringen af LIFE-Nature projektet RERABOG Projektets formål er at genoprette højmoser i Danmark, herunder afprøve forskellige metoder og teknikker under danske forhold. Projektet er gennemført i perioden Projektet er gennemført af Naturstyrelsen

5 Brandstrup Mose. Indhold Indledning...5 Forundersøgelser Myndighedsansøgninger...8 Nabo- og lodsejerkontakt Informationer til lokalsamfundet og publikumsfaciliteter...11 Rydninger Udbudserfaringer...14 Blokering af grøfter og dræn...15 Kampen mod tilgroning Monitering Eksempler fra de enkelte projektlokaliteter LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 3

6 4 LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder

7 Kongens Mose: Blokeret grøft med kraftig vækst af sphagnummos. Indledning I dette hæfte er samlet de erfaringer, der er gjort igennem hele projektperioden. Det være sig egne erfaringer, men også erfaringer fra tilsvarende projekter, både i Danmark og i udlandet. En ting er sikkert, hvert projektområde er unikt, og der findes ikke grydeklare løsninger. De rester af højmoser, der er i Danmark, er alle så påvirket af indgrebene fra det omgivende samfund, at der ikke findes nøglefærdige opskrifter på deres genopretning. Hvilke løsninger der skal anvendes i det enkelte projekt afhænger af mange forskellige parametre. Men med ved hjælp af denne eksempelsamling bliver det forhåbentligt lettere, at sammensætte løsninger ud fra de forhold, der er gældende for det projekt man skal i gang med. Udbredelse af højmoser i 1919 (mosesamfund større end 5 ha) (Fremstillet ud fra Thøgersen 1942). Udbredelse af højmoser i LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 5

8 Forundersøgelser Ved restaurering af en højmose vil en hydrologi så tæt på den optimale være af afgørende betydning. Derfor vil der altid være tale om at ændre på afvandingsforholdene, og det kan have konsekvenser for biologi, for udnyttelse af naboarealer, for tekniske anlæg og andet. Følgende forundersøgelser til et restaureringsprojekt vil derfor oftest være nødvendige i et eller andet omfang: Hydrologiske Ejendomsmæssige Biologiske Tekniske Hydrologiske forundersøgelser Der er altid behov for en vurdering af hvordan en hævning af vandstanden påvirker det aktuelle projektareal og dets omgivelser. Som minimum bør man have et overblik over terræn og eksisterende afvanding på projektarealet og omgivelser. Højdekurver kan man få ved fladenivellement, laserscanning fra fly eller indkøb af Kort & Matrikelstyrelsens digitale højdemodel for Danmark. Man kan danne sig et overblik over afvandingsforholdene gennem drænplaner og planer over grøftesystemer hvis de findes. Kilder kan være gamle afvandingsprojekter eller Hedeselskabets drænarkiv. Ældre naboer og ejere kan også være gode kilder. Oplysningerne om terrænforhold og eksisterende afvanding vil være nok til groft at kunne vurdere påvirkningen af projektområdet og naboarealer. Behov for yderligere undersøgelser af hydrologien kan blandt andet vurderes ud fra følgende parametre: Kompleksitet af hydrologisk forhold Antal private ejere Typer af arealer Tekniske anlæg Naturværdier Økonomiske interesser Man kan vælge at få en erfaren rådgiver til at vurdere behovet. Det er en god idé at afklare med vandløbsmyndigheden, hvilke krav der stilles fra deres side til dokumentation af de afvandingsmæssige konsekvenser ved en eventuel sagsbehandling efter vandløbsloven. Ved de mest komplicerede projekter kan det blive nødvendigt at udarbejde en egentlig hydrologisk model baseret på opsætning af pejlerør og måling af vandstand i en længere periode. Udarbejdelsen af en sådan model er ganske kostbar, og kræver i de fleste tilfælde ekstern rådgivning. I projektet har der både været lokaliteter som Kongens Mose med behov for omfattende undersøgelser, og lokaliteter som Store Økssø og Boestmose, hvor kendskab til grøfte- og drænsystemer har været tilstrækkeligt. Eksempel: Kongens Mose Kongens Mose er meget stor med komplekse afvandingsforhold, mosen har været omfattende udnyttet og afvandet og der mangler drænplaner på de statslige arealer. Der er væsentlige økonomiske interesser på landbrugsarealer i randområderne til mosen, som gør, at fejlvurdering af påvirkningszone får store økonomiske konsekvenser. Derfor blev det besluttet at få udarbejdet en integreret vandløbs- og grundvandmodel til belysning af afvandingsforhold og konsekvenser af lukning af forskellige grøftesystemer. Som forudsætning for at kunne opstille modellen, er der blandt andet etableret pejlebrønde til indsamling af grundvandstande. Modellen er et rigtig godt værktøj til at målrette indsatsen, så lukning af afvandingssystemer sker, hvor der er effekt i forhold til mosen. Modellen har også været anvendt til at fastlægge konsekvenser for privatejede arealer i og udenfor mosen, for adgangsveje og andre anlæg. I forhold til den efterfølgende plejeindsats er modellen også et vigtigt redskab, da den fortæller noget om de fremtidige fugtighedsforhold på et niveau, hvor effekten af rydninger af opvækst kan vurderes. Det er muligt at vurdere hvor der efter lukninger af grøfter stadig vil være tørt nok til, at birken vil klare sig, og det derfor ikke vil have nogen varig effekt at rydde den. Rapporten er meget teknisk og ikke i sig selv velegnet til offentligt brug; men er god som udgangspunkt for formidling af projektets konsekvenser og ikke mindst formidling af den viden og omhyggeligt arbejde der ligger til grund for beslutninger om aktiviteter. Opstilling af en model er en specialistopgave, som er ret kostbar. (ca kr. for modellen i Kongens Mose). Med i overvejelser om køb af modelopstilling skal være parametre som projektområdets størrelse, kompleksiteten af afvandingsforholdene, eksisterende grunddata (det koster tid og penge at indsamle data), forventet omfang af påvirkninger udenfor projektområdet og projektets samlede økonomi. 6 LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder

9 Anbefalinger: Konsekvenserne af ændret hydrologi skal altid undersøges Niveauet for forundersøgelserne skal tilpasses projektområdets topografi og ejerforhold Ejendomsmæssige forundersøgelser Man skal altid kende ejerforholdene i projektarealet og de nærmeste omgivelser. Både kommuner og stat har i dag let adgang til ejer oplysninger via matrikelkort, GIS og ejendomsregistret. Der er 3 væsentlige grunde til at kende ejerforholdene: 1. Dels for at kunne orientere ejere og naboer om projektet måske allerede fra det kun er på idestadiet 2. Dels for at man kan vurdere behovet for hydrologiske undersøgelser 3. Dels for at kunne vurdere om der i forbindelse med projektet er behov for egentlige opkøb, magelæg eller erstatningsjord I sidste tilfælde og i projekter, hvor mange private ejere påvirkes kan det være en god idé at lave en egentlig ejendomsmæssig forundersøgelse som indeholder: Biologiske forundersøgelser Når en oprindelig højmose er meget nedbrudt (f.eks. af tørvegravning) og samtidig ligger uberørt hen i årtier, kan der udvikle sig sekundære naturtyper. Disse typer kan indeholde naturværdier af en karakter, der normalt bliver gjort meget for at beskytte. Da disse værdier vil blive påvirket af en genopretning, er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at få dem undersøgt og registreret ved en biologisk forundersøgelse. Den opnåede viden skal dels indgå i vurdering af om man vil sætte projektet i værk, og oplysningerne skal under alle omstændigheder bruges videre sagsforløb, f. eks. ved ansøgninger til de forskellige myndigheder. Samtidig er de et vigtig element i den formidlingsindsats der løbende skal ske over for offentligheden. Tekniske forundersøgelser Det er vigtigt at have et overblik over, hvilke tekniske anlæg, der kan blive påvirket af projektet både de synlige og de, som eventuelt ligger nedgravet i jorden. Mod betaling af et gebyr kan man få søgt ledningsoplysninger i LER-databasen ( eller eventuelt via en entreprenør. Er der tekniske anlæg eller ledninger i området, er det vigtigt at kontakte ejerne af disse, da specielt ændringer i hydrologi og gravearbejder kan udgøre problemer, som kan have praktiske og økonomiske konsekvenser for projektet. Eksempel Brandstrup Mose Ved de tekniske forundersøgelser viste det sig at masterne til en 60 kv højspændingsledning, der passerede mosen skulle sikres mod den projekterede vandstandshævning. At føre ledningen i et kabel uden om mosen ville blive væsentligt mere omkostningskrævende. I en dialog med elselskabet opnåedes der dog enighed om at føre ledningen i et kabel uden om mosen, mod at projektet bidrog med de midler det ellers ville koste at sikre masterne. Kortlægning af ejendomsstrukturen så der er overblik over hvem, der ejer hvad, og hvilke typer af ejendomme der er tale om Afklaring af de berørte lodsejeres holdning til projekt idéen Afklaring af mulighederne for og ønskerne om jordfordeling, køb/salg af jord, erstatninger o. lign. De fleste oplysninger kan man selv skaffe; men man kan også vælge at købe en ejendomsmæssig forundersøgelse. Køber man undersøgelsen anbefales det dog, at man selv som bygherre deltager i den spørgerunde som er kernen i undersøgelsen, da det sikrer en kontinuitet i relationerne til de private lodsejere. Brandstrup Mose: Højspændingmaster før nedtagning. Brandstrup Mose: Ny mast opsat hvor luftledningerne går over i kabel. LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 7

10 Myndighedsansøgninger Der kan være ganske mange formelle tilladelser, der skal indhentes i forbindelse med både rydninger og vandstandshævning. Som udgangspunkt er det altid kommunen, der er indgangen til de forskellige myndigheder, og normalt vil kommunen sende ansøgninger videre til de relevante myndigheder. Det kan derfor anbefales at tage en tidlig kontakt til kommunen, som er ansvarlig for det meste af myndighedsbehandlingen, og som derfor kan være med til at udrede sagsbehandlings gangen, forholdet til andre myndigheder, krav til ansøgninger, muligheder for parallelle sagsbehandlinger, samt få lavet en realistisk tidsplan for sagsbehandlingen. Hvis der skal laves en VVM redegørelse, er det vigtigt at få den sat i gang tidligt i forløbet, da denne procedure ofte tager lang tid. Herunder er der opstillet de typer af myndighedsbehandling vi er stødt på i løbet af projektperioden, desuden har vi tilføjet typer, vi mener, kan forekomme. Der er tale om et øjebliksbillede gældende i projektperioden, så det en god ide selv at have en liste af denne type og ajourføre den i takt med at lovgivning og regler ændres. Sagsbehandlingstype Hvornår Myndighed Bemærkninger VVM-anmeldelse Rydning af skov. Regulering af vandløb. Kommune (oversender til Naturstyrelsen, hvis staten er bygherre) Hvis projektet er VVM-pligtigt, er det en omfattende og tidskrævende proces man skal igennem. Naturbeskyttelseslov Enhver påvirkning af beskyttede naturtyper. Kommune Fortidsminder Påvirkninger indenfor beskyttelseszoner omkring jordfaste fortidsminder. Kommune Museumslov Udtalelse om behov for arkæologiske forundersøgelser. Lokalt museum Det er bygherre, som betaler for arkæologiske forundersøgelser; undtagen hvis der er udtalelse om, at undersøgelser ikke er nødvendige. Fredning Hvis der er fredningskendelse, spørges om projektet kræver dispensation/søges om dispensation. Fredningsnævn Vandløbslov Ændringer af dræn, grøfter og vandløb I visse tilfælde kræves en reguleringssag efter vandløbsloven. Kommune Reguleringssager er omfattende og kræver at alle andre tilladelser/godkendelser er givet. Kommunerne kan have forskellige procedurer for parallelle/ koordinerede sagsbehandlingsforløb. Planlov Ændret arealanvendelse. Faciliteter som fugletårne, p-pladser og lign. Kommune Byggetilladelse Visse anlæg som fugletårne og lign. Kommune Skovlov Arealer med fredskovspligt. Naturstyrelsen Habitatdirektiv Natura 2000 udpegning. Habitat arter. Kommune En vurdering af projektets konsekvenser for udpegningsgrundlag og habitat-arter kan med fordel udarbejdes som en del af VVM-anmeldelsen. Fiskerilov Spærringer i vandløb. Fiskeridirektoratet Den nødvendige høring af Fiskeridirektoratet foretages normalt af vandløbsmyndigheden i forbindelse med sagsbehandling efter vandløbsloven. 8 LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder

11 Langt de fleste myndighedsafgørelser har en klagefrist typisk 4 eller 8 uger, hvor afgørelserne kan ankes til en højere instans. I de fleste tilfælde vil der være tale om Natur- og Miljøklagenævnet, og her skal man regne med en sagsbehandlingstid på op til 8 måneder. Næsten alle klager har opsættende virkning, dog ikke klager over afgørelser om at et projekt ikke er VVM-pligtigt. Konklusion/gode råd: En tidlig og kontinuerlig kontakt til kommunen om sagsbehandlingen anbefales Lav gerne en tids- og procesplan for myndighedsbehandlingen sammen med kommunen Omhyggelighed med udfyldelse af ansøgningsskemaer, beskrivelser, kortbilag, lodsejerlister og lignende i forbindelse med ansøgninger gør arbejdet lettere for myndigheden Vær opmærksom på, at politiske mødekalendere, krav om partshøring, offentlig høring og annoncering i ugeaviser med lange annoncefrister kan skubbe tidsplaner LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 9

12 Nabo- og lodsejerkontakt Det er vigtigt for projektets succes og arbejdsglæden; at der er en positiv stemning fra naboer og specielt fra eventuelle private ejere indenfor projektområdet. Derfor er det vigtigt, at der er en god kontakt til naboer og lokalområde til projektet specielt er kontakten til berørte lodsejere vigtig. Kontakten kan foregå på mange måder f. eks. omtale i medier, nyhedsbreve, offentlige møder og vandreture, indbudte møder, besøg hos den enkelte lodsejer, lodsejerudvalg, styregruppe eller følgegruppe. Oftest vil metoderne blive en kombination tilpasset det enkelte projekt og dets interessenter. Især når det drejer sig om ændret afvanding kan der opstå bekymring hos naboer, en bekymring, som selv de bedste forundersøgelser og gentagne forhandlinger ikke kan bringe til ophør. Man kan blive nødt til at vælge om projektet skal opgives eller ændres eller om de naturværdier der er på spil er så vigtige at projektet skal gennemføres vel vidende, at der vil være en vis lokal modstand. Erfaringerne fra dette projekt kan opsummeres som nogle gode råd: Lav en grundig analyse af, hvilke interessenter, der er i projektet, hvem der har hvilke fordele og ulemper af projektet og hvor vigtige de er for gennemførelsen af forskellige faser af projektet Tilpas kommunikationsformen efter de forskellige typer af interessenter Det kan være en fordel at få de vigtigste interessenter knyttet tættest til projektet og måske endda direkte involveret i det for at få bedst mulig kontakt og undgå de største konflikter Der skal være plads til forskellige synspunkter og holdninger uden de behøver blive til en konflikt Men det er ikke altid muligt at undgå konflikter, betragt ikke en konflikt som et nederlag, men som en naturlig konsekvens af modsat rettede interesser. Kend dit forhandlingsmandat og dine grænser for kompromiser Skab tillid til, at alle behandles ud fra de samme principper og regler Bevar kontinuitet i den direkte kontakt til berørte lodsejere forsøg at undgå udskiftning af projektleder undervejs Storelung august Arrangement for lodsejere og interesseorganisationer. Brandstrup Mose. Møde i lodsejerudvalget september LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder

13 Informationer til lokalsamfundet og publikumsfaciliteter Information til lokalsamfundet skal være meget målrettet og tilpasset den enkelte lokalitet og den sammenhæng projektet gennemføres i. Men generelt kan det anbefales at være så åben som muligt gennem hele processen, både i planlægningsfasen, når projektet gennemføres og efterfølgende når resultaterne viser sig. I eksempelsamlingen sidst i hæftet er der skematisk vist hvordan informationsindsatsen har været grebet an på de forskellige lokaliteter i projektet. Som det er tilfældet med informationen, skal også publikumsfaciliteterne tilpasses den enkelte lokalitet. Under planlægningen kan følgende overvejelser indgå: Skal publikum have adgang til arealet, eller er det så sårbart eller utilgængeligt at det ikke skal være tilfældet. Skal der være adgang, må man overveje både skiltning og markering af stier. Visse stier skal måske udformes som plankestier hen over fugtige eller følsomme arealer. Plankestier har ikke været anvendt i udpræget grad i projektet, så det kan anbefales at tage kontakt til svenske eller finske projekter. Et af de forhold man skal være opmærksom på ved plankestier er at de kan blive glatte med tiden, og derfor skal behandles på en eller anden vis. Svenskerne anvender en biologisk nedbrydelig linotjære (trætjære blandet med linolie) uden indhold af terpentin. Hvis der ikke skal være adgang, kan det overvejes om der skal opsættes udsigtsplatforme, fugletårne eller lignende, som gør det muligt at se ind over højmosen. Men i øvrigt at kan man alt afhængig at lokaliteten jo anlægge publikumsfaciliteter som ved alle naturarealer. I eksempelsamlingen sidst i hæftet er der skematisk vist hvad der blev valgt af publikumsfaciliteter på de forskellige lokaliteter i projektet. Plankesti. Plankesti. LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 11

14 Boestmose Velkommen til Boestmose Boestmose er ét af i alt 7 områder, som indgår i et stort projekt, der skal være med til at redde de sidste rester af højmose i Danmark. Højmoser er en helt speciel naturtype. Den upåvirkede højmose er uden træer og græs, og den får kun næring og væde ovenfra. Højmosen opbygges af lag af døde spagnummosser (tørvemos) med et levende lag øverst. De nederste lag omdannes efterhånden til tørv. Derved bliver mosen langsomt højere end det omgivende terræn deraf navnet. Højmoserne er en naturtype, der gennem de seneste århundreder har været kraftig på retur i Danmark. Årsagen er afvanding og tørvegravning. Der er nu så få højmoser tilbage, at der gøres en særlig indsats for at genskabe og bevare dem. De syv projektområder Flere af højmoserne ligger indenfor de udpegede Natura 2000-områder, og EU har bevilget økonomisk støtte i form af såkaldte Life-midler til at genskabe og pleje højmoser. Projektet startede i januar 2005 og slutter i december Skovrydning og vandstandshævning Rydning af selvsåede træer og sitkagran i Boestmose, kombineret med en vandstandshævning, vil gøre det muligt at genskabe en lysåben mose med indvandring af arter, som er naturligt hjemmehørende. Vandstanden hæves ved at blokere de gravede grøfter. Den højere vandstand betyder at sphagnummosset igen kan trives, så højmosen atter bliver levende og begynder at vokse i højden. Luftfoto af Boestmose optaget lige efter de første rydninger i vinteren , men før grøfterne blev spærret af. Foto: Jydsk Luftfoto Bynkefugl. Foto: NatureEyes Smalbladet Kæruld. Foto: Thomas Eske Holm, Livet på højmosen Højmoserne er hjemsted for en række plante- og dyrearter, der ikke træffes så mange andre steder. Det er her, du finder kæruld i tusindvis samt blåbær, tyttebær og tranebær. Det er her, du træffer farvestrålende sommerfugle, som blåfugl og perlemorssommerfugl. Det er her, bynkefuglen slår sine triller og bekkasinen bræger i den lyse nat, og det er her flokke af krondyr i de mørke timer søger ud for at finde føde. Moseperlemorssommerfugl. Foto: Tom Nygård Kristensen Højmoseprojektet støttes af EU-LIFE, der er EUs støtteordning til miljø- og naturområdet. LIFE- Natur støtter projekter, der bl.a. bidrager til oprettelsen af det europæiske netværk Natura Natura 2000 er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Netværket består af områder der er udpeget som habitatog fuglebeskyttelsesområder. Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Fussingø Statsskovdistrikt Læs mere om projektet og højmoser på hjemmesiden: Et eksempel på en informationstavle. Udsigtstårnet i Svanemosen. Arrangement i Svanemosen maj LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder

15 Rydninger Ved projekteringen af rydninger, er der en række af forhold, der spiller ind ved valg af metode. En grundig gennemgang af arealerne er en forudsætning for en vurdering af valg af metode og om arealet er udbudsegnet. Gennemgangen vil give en indblik hvilke parametre man kan benytte i rydningsprocessen. Følgende faktorer har en væsentlig indvirkning på beslutningerne om der skal ske en rydning og hvilken metode der skal anvendes. 1. Den stående vedmasse på arealet Mængden og dimensionen af opvæksten på arealet er af afgørende betydning for valg af metode. a. Opvækst mindre end 2 m i højden. Dette kan umiddelbart nedskæres med kratrydder eller motorsav og efterlades på arealet, med mindre der er meget store floramæssige forhold der betinger at materialet fjernes. Som regel vil arbejdet med at fjerne den store mængde af grene fra sådan en opvækst være meget dyr og der er ingen indtægt ved træsalg efterfølgende. b. Opvækst fra 2 m eller opvækst større end 10 cm diameter i brysthøjde. Her er et konkret estimat af den samlede mængde pr. ha nødvendig for at træffe beslutning om fjernelse af materialet eller ej. Meget spredt opvækst vil normalt kunne skæres ned og efterlades på arealet, hvor mere massiv opvækst over 30 m 3 /ha normalt betinger nedskæring og efterfølgende fjernelse af materialet. Gravemaskine på arbejdsø af køreplader. Svanemosen juni Men uanset valg af tidspunkt er køreplader ofte nødvendige i processen, da tørven i højmosen har svag bæreevne især ved gentagende overkørsler med maskineri. 3. Udkørselsafstande og logistik Generelt er de danske højmoser lokaliseret på svært tilgængelige arealer og derfor bliver udkørselsafstande og logistik af væsentlig betydning for prisen af rydninger. Anvendelse af køreplader er både en meget fordyrende proces. Udlægning, flytning og indsamling stiller store krav til logistikken, og er en parameter der tidsmæssigt kan forstyrre rydningsprocessen. 2. Hydrologien Ved rydninger af højmoser er arealets hydrologi på rydningstidspunktet ligeledes en væsentlig parameter. Alle tekniske løsninger er afhængige af at kunne færdes på arealet i et eller andet omfang (helikopter undtaget) (se arbejdsrapport 44/2008 fra Skov og Landskab Analyse af det bedst egnede eksisterende udstyr til brug for restaureringsopgaver på højmoser ) og derfor er det vigtigt at foretage indgrebene når færdsel kan foregå bedst muligt. Hård frost eller lidt nedbør er gode allierede i denne sammenhæng. Men selv i hård frost over længere tid, skal man ikke regne med at kunne færdes med almindelige maskiner i en højmose her i landet. I Finland har man f. eks. en tommelfingerregel om, at skal en højmose kunne holde til transport, er 2 uger med barfrost påkrævet og ligger der sne er -20 grader optimalt. Man skal også som udgangspunkt vente med at lukke grøfter og dræn til man har foretaget rydningerne. 4. Flora og Fauna Monitering og lokalisering af værdifulde og særligt følsomme biotoper er et element, som man ligeledes skal forholde sig til i planlægningen af rydningen. Er der arealer, hvor der ikke må køres med maskiner grundet kulturhistorie, biologi eller lignende skal dette selvfølgelig også kortlægges. Ligeledes kan der være årstider hvor man er nødt til at undlade at arbejde i højmosen eks. vis grundet ynglende fugle etc. 5. Arealstørrelser Sammenholdt med mængden af opvækst er arealstørrelsen af det udpegede areal afgørende for rydningsmetoden og økonomien i projektet. 6. Tekniske muligheder Disse er beskrevet i rapporten Analyse af det bedst egnede eksisterende udstyr til brug for restaureringsopgaver på højmoser Arbejdsrapport Skov & Landskab 44 / LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 13

16 Udbudserfaringer Opgaverne på de enkelte lokaliteter har i flere tilfælde været af et omfang, eller af en karakter så de er blevet sendt i udbud. Det gælder både rydninger og opgaver i forbindelse med forbedringerne af de hydrologiske forhold. Forudsætningen for et godt udbud er som nævnt i afsnittet om rydninger en god estimering og projektering af opgavens omfang og en præcis beskrivelse af det slutresultat man vil opnå. Generelt har størrelsen de bud der er indkommet på de enkelte opgaver haft en stor spredning, hvilket formentlig afspejler at der ikke er stor erfaring for et udføre opgaver på denne type arealer blandt de potentielle tilbudsgivere. Erfaringerne fra de udbud der har været i projektet kan kort sammenfattes således. I projektet er der ved rydningsopgaver anvendt forskellige modeller for udbud. Udbud som total entreprise hvor entreprenøren har aftaget vedmassen på arealet: Storelyng og Nybo Mose. Udbud hvor udbyder har skullet levere træet ved bilfast vej: Havemosen, Store Øksø, Svanemosen, Boestmose. Udbud hvor kun dele af processen har været i udbud, mens resten er udført i eget regi: Kongens Mose. Generelt har rydningsopgaverne været velbeskrevet og derfor rimeligt definerbare i forhold til valget af udbud/tilbudsformen. Og der har været gode erfaringer med udbuddene og entreprenørerne i projektet. Omkostningerne til rydninger har svinget ekstremt meget fra lokalitet til lokalitet. Enkelte har givet overskud, enkelte har været næsten udgiftsneutrale og for nogle har omkostningerne per hektar været betydelige. Den tekniske karakter af hydrologiske opgaver har varieret meget for de enkelte lokaliteter, de fleste har været udbudt som totalentreprise. Enkelte opgaver har dog haft en sådan karakter at de har været udført efter regning. 1. Vurder om opgaven kræver et offentligt udbud eller man kan nøjes med indhente tilbud hos få erfarne entreprenører, det sidste sparer mange ressourcer tidsmæssigt, og bliver ikke nødvendigvis dyrere. 2. Udbuddet skal være meget fokuseret på slutresultatet for opgaven. Det er vigtigt her at fokusere på afleveringen af arealet. Der skal tages højde for at rydningsopgaven har til formål at sikre naturværdierne på arealet. 3. Udbudsmaterialet skal være konkret, målbart, detaljeret og præcist. 4. Hvis arbejdsopgaverne i udbuddet udføres af forskellige entreprenører eller er grundejeren involveret i at aftage flis eller brænde, kræves der en stor grad af projektstyring fra projektlederen, for at der ikke opstår flaskehalse i arbejdsprocessen. 5. Udbuddet kan med fordel indeholde en bonus til entreprenøren, hvis denne evner at løse opgaven hurtige end budgetteret. Dette er især en fordel hvis der er andre entreprenører, køreplader eller lignende involverede i projektet. Her kan der spares penge på leje, at der er mindre spildtid osv. Flishugger Brandstrup Mose. Svanemosen: Udlægning køreplader. 14 LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder

17 Blokering af grøfter og dræn Til blokering af grøfter er der anvendt flere forskellige metoder både hvad angår maskiner og hjælpemidler. Efterfølgende vil her være en gennemgang af følgende metoder: A. Blokering af små grøfter max. bredde 2 m ved anvendelse af naturlig forekommende spagnumtørv. B. Blokering af grøfter bredere end 2 m ved anvendelse af naturligt forekommende materialer. C. Blokering af små grøfter max bredde 2 m ved anvendelse af plader (træ, plastik). D. Blokering af grøfter bredere end 2 m ved anvendelse af jernspuns og plastspuns. E. Blokering/opgravning af dræn. A. Blokering af små grøfter ved anvendelse af naturligt forekommende spagnumtørv I Kongens mose og i Svanemosen blev de fleste små grøfter på højmosefladen lukket ved hjælp af en lille gravemaskine 3-7 tons som selv medbragte og flyttede køreplader. Ved hver blokering blev grøftens sider og bund gravet rene og der blev indenfor gravemaskinens graveradius taget tørv blev komprimeret dvs. presset så godt sammen som muligt med gravemaskinens grab, længden af blokeringen var afhængig af grøftens bredde, jo bredere jo længere blokering. Blokeringerne blev anlagt med en afstand så faldet på terrænet ca. var 10 cm. mellem hver blokering. Metoden var hurtig og billig ca kr. pr. blokering (3-5 blokeringer i timen). Ved denne type blokering er der vigtigt at der graves rent i grøften mindst i en dybde svarende til bunden af den oprindelige grøft. Desuden skal man sikre at der anvendes rent tørv til dæmningerne, materialet skal være tørv mod tørv. Endvidere skal man være opmærksom på at gøre dæmningen høj nok, da tørven sætter sig med tiden, desuden skal den gå så langt ud i det omgivende terræn, at vandet ikke løber ved siden af dæmningen. Vandbevægelse Primær materiale forsyning Dæmning Potentielt suppleringsmateriale Maskinens arbejdsbue Vegetation etc. fjernes og lægges til side Grav ned til ren tørv Materiale fjernes til der fremtræder ren tørv Principskitse for det forberedende arbejde der udføres før tørvedæmningen etableres. Figuren bygger på en skitse som oprindeligt er udarbejdet i forbindelse med et skotsk LIFE projekt. (Fra Conserving Bogs The Management Handbook by S. Brooks and S.Stoneman, Edinburgh 1997.) LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 15

18 B. Blokering af grøfter bredere end 2 m ved anvendelse af naturligt forekommende materialer C. Blokering af små grøfter ved anvendelse af plader (træ, plastik) Projektet i Kongens mose var præget af flere store brede grøfter, som afvandede mosen. Alt efter faldet og bredden på grøfterne faldt valget på en af to metoder, enten blokering med naturligt forekommende materialer eller anvendelse af kraftige jernspuns. Grænsen mellem jernspuns eller anvendelse af naturlige materialer var grøftebredde på 4 m. Under 4 m anvendtes naturlige materialer og over 4 m jernspuns. Da grøfterne i sin tid blev gravet, blev det opgravede materiale lagt på den ene side af grøfterne, derefter blev der anlagt køreveje på dette materiale. Da det opgravede materiale derfor var til stede var det oplagt at anvende det til at fylde i grøften igen. Hvor der var materiale nok til stede blev hele grøften fyldt op. For at sikre at vandet ikke bare forsatte med at løbe under fyldmaterialet, blev der lige som ved dæmninger i de små grøfter, gravet sider og bund fri og så komprimerede man materialet. Komprimering kan ske med gravemaskines grab, eller ved at den maskiner der fylder til, efterfølgende kører på den tilfyldte grøft, alt afhængig af om det er forsvarligt eller ej. Dette tiltag blev foretaget med passende mellemrum ca m. Til brug for afrømning, komprimering med mere blev der anvendt en gravemaskine på ca tons. Afrømningen af kanterne blev også gjort for at sikre vandets fri bevægelighed på arealerne, sådan at vand der bliver stemmet op i grøfterne kan diffundere ud på de omliggende arealer og ikke fastholdes af digerne langs grøften. Hvor der ikke var nok materiale blev der lavet dæmninger. Også ved de bredere grøfter er det vigtigt at der graves rent i grøften, mindst i en dybde svarende til bunden af den oprindelige grøft. Desuden skal man sikre at der anvendes rent tørv til dæmningerne, materialet skal være tørv mod tørv. Generelle erfaringer for tørvedæmninger: Erfaringerne fra dækning af grøftepladerne med tørv er, at man ved arbejde i delvis vandmættet og omgravet tørv ofte undervurderer hvor meget dæmningen sætter sig efterfølgende. Dertil kommer at slitagen fra vildt kan være betydelig, da de ofte søger dæmningerne når de skal krydse mosefladen. Det første år i projektet, blev der i Kongens Mose lavet forsøg med anvendelse af store plader både af plastik (ikke profilerede) og af vandfast krydsfinerplader som blokering. Pladerne blev presset, gravet eller banket ned enten manuelt eller trykket ned med gravemaskine. Plastikpladerne var dansk producerede, helt glatte og væsentlig billigere end de profilerede typer, der er udviklet specielt til spunsning. Negative erfaringer med glatte plastplader De store uprofilerede plastikplader var for uhåndterlige at banke ned og ved nedgravning kunne jorden ikke komprimeres nok bagefter, så vandet fandt hurtig en vej udenom. Dette sidste gjaldt til dels også krydsfinerpladerne. Det var et problem, at det var svært at konstatere om pladerne var langt nok nede, så der blev lukket for vandstrømmen i bunden af grøften. På store moseflader er transporten af store og tunge plader problematisk og dyr, hvilket kan gøre metoden dyrere end dæmninger i tørv. Positive erfaringer med andre typer Der er gjort bedre erfaringer med plader på de andre projektlokaliteter, hvor der er anvendt både krydsfiner- og plastplader. Plader af vandfast krydsfiner har været anvendt, hvor transporten ikke har været et problem, mens plastplader er anvendt, hvor er ikke kunne køres med maskine eller hvor vegetationen har været for sårbar. For plastpladerne er der tale om de specialudviklede og noget dyrere plader der kan fås i flere udgaver både fra England og USA. En type har en bredde på 33 cm og en længde på 150 cm og kan sættes sammen. Pladerne monteres manuelt ved anvendelse af en særlig metalskinne, der muliggør, at pladerne kan trykkes/ bankes ned. Pladerne køres ud på højmosen ved brug af en jernhest. Dæmning etableret jan Kronvildt og råvildt søger i vinterperioden føde på de mange nye lyngplanter på mosefladen. De benytter dæmningerne når de skal over grøfterne og slitagen er betydelig og vil på sigt få toppen af dæmningen omsat. Dog er der i dette tilfælde gemt en plade under tørven. (1 juni. 2010). Men som hovedregel skal dæmningerne laves højere og gå længere ud i terrænet ved siden af grøften end man forestiller sig. I en 3 m bred grøft skal dæmningen være cm over terræn, 3 4 m bred og være så lang at den går 1-1½ m ud fra grøftekanten. 16 LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder

19 Krydsfinerpladerne har en standardstørrelse (122 x 244 cm) hvilket sætter en begrænsning på hvor store grøfter der kan lukkes med en plade. På Nybo Mose er der på grund af grøfternes bredde sat flere plader sammen i en i en bredde på 5 meter og en dybde på 1,5 meter. Krydsfinerpladerne er monteret ved brug af skovlen på en lille gravemaskine. På nogle af lokaliteterne er finerpladerne efterfølgende blevet dækket af tørv, så man reelt har en tørvedæmning suppleret med en plade. Dette er dog ikke tilfældet med de sammensatte plader. Plastikspuns Dels har der forsøgsvis været brugt små plasticspuns til manuel nedsætning fra firmaet HL Plastics se flere informationer på De er velegnet på svært tilgængelige steder da de ikke vejer så meget. Kan købes i de længder der passer. Kan nemt skæres til i passende længder eller hvis pladen møder faste objekter. De bankes manuelt ned med hammer, men hvor der er rødder skal der skæres for i tørven med stor motorsav. Derfor er der også kun brugt de flade profiler. De koster noget mere end træplader ca. 250 kr./ kvm. Hvilket omregnet til krydsfinerpladestørrelse giver 750 kr. pr. plade. Hvis de ikke pakkes til med tørv siver der vand igennem fer og not samlingerne i modsætning til træplade der er helt tæt. Genbrugsplasten vil uden tørvedækning på sigt blive nedbrudt af UV-lyset. Træplader Der er brugt forskellige typer krydsfinerplader i standardstørrelsen 21 mm, 122x244 cm. Dels en standardplade og dels de særlige vandfaste filmbelagte brune plader (støbeplader). Priserne varierer noget med markedssituationen fra p.t. ca. 65 kr. og op til 100 kr. pr. m 2, hvilket pr. plade giver kr. På de 16 km grøfter på St. Økssø Mose er der lavet i alt 730 spærringer. Spærringerne er placeret for hver ca. 10 cm terrænniveauforskel. Der hvor grøfterne var for brede eller dybe er der sat flere plader samme med skruer og samlestykker på begge sider. Pladerne er kørt ud i terrænet med lille larvebåndsmaskine med lad en såkaldt jernhest. Til nedsætning af pladerne er der brugt en 7 tons gravemaskine med brede larvebånd. Som forberedelse til arbejdet blev rødderne skåret over med en skarp grubertand. Derefter blev pladen placeret og banket ned med graveskovlen. For at beskytte pladen blev der ved nedpresning placeret en kraftig U-profil i jern over pladen. Dette er vigtigt da en flosset kant hurtigere vil blive nedbrudt. Af samme årsag må pladerne ikke være med fer og not. Derefter blev pladen dækket til med tørv ved at grave materiale opstrøms i grøfterne. Montering af pladen kostede i alt imellem kr. pr. stk. afhængig af opgaven og afstand. Montering jan Samme sted juni LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 17

20 Montering jan Samme sted juni år gammel spærring. Pladen kan lige ses i overfladen hvilket dels skyldes omsætning af tørven og nedtrædning af vildt og geder, men tilgroningen er godt i gang og pladen vil bliver overgroet. Det er rigtig vigtigt at pladerne dækkes til med tørv så de bliver holdt fugtige og overbevokses. Denne plade er slet ikke dækket til og nedbrydningen er i gang. Pladespærring i Nybo Mose. Plastplader i Nybo mose. 18 LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder

21 Plastplader anvendt ved St. Økssø. Nærbillede af de plastplader af den type der er anvendt både i Nybo og Storelung. D. Blokering af grøfter bredere end 2 m ved anvendelse af jernspuns Kongens Mose Denne metode blev anvendt ved hovedafvandingskanalen i Kongens mose, bredden på kanalen er 4-6 m. For at finde ud af hvor lange spunsen skulle være blev der gravet flere forsøgshuller tæt på kanalen, for at se hvor dybt der skulle graves før man nåede fast bund (ler- eller sandlag). Det faste lag lå mellem 4-5 m under niveau, så for at være helt sikre på at få lukket tæt i bunden valgtes en spunslængde på 6 m. Tykkelse af spunsen var ikke af afgørende betydning. Der vil ikke være pres på spunsen, da der er stillestående vand på begge sider. Derfor faldt valget på den mindste tykkelse på 8 mm. Spunsen har en enkelt U-profil og bredden på hvert spunsjern er ca. 1.2 m. Prisen for spunsen var på købstidspunktet kr./1000 kg hvilket svarer til ca kr./spuns, men vær opmærksom på at denne pris kan svinge meget. Spunsen blev vibreret og ikke banket ned. Gravemaskinen der blev anvendt var en 34 tons med vibratoren monteret i gravearmen (timepris ca. 900 kr.). Der blev ikke anvendt tætningsmateriale idet spunsens interlock slemmede til meget hurtigt. For at styre spunsen var der 2 jordfolk som sørgede for at spunsens interlock passede sammen, derfor blev der af sikkerhedsmæssige hensyn lavet en dæmning af tørv, hvert sted spunsen skulle sættes ned. Det gav en stabil arbejdsplatform til jordfolkene og gjorde det samtidig lettere at vibrere spunsen ned. Dæmningen sikrer også blokeringen i kanalerne når jernspuns ad åre tærer væk. Hvor hurtigt det går, afhænger af surhedsgraden af vandet i de store afvandingskanaler. Jernspuns er en meget sikker metode til at stoppe vandgennemstrømning, og kan anbefales ved meget brede grøfter. Oversiden af spunsjernet ses lige i den omgivende tørvedæmning. Selv uden tørvedækning er jernspunsen uhyre effektiv. Tildækning er på dette sted foretaget senere i forløbet. LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 19

22 E. Blokering/opgravning af dræn Der er kun fundet regulære drænrør på en af lokaliteterne (Kongens Mose). Der var der til gengæld tale om flere tilfælde og endda i betragtelige dimensioner og dybder. Visse steder var ledningerne vist på drænplaner, men andre steder blev dræn opdaget rent tilfældigt. Så det kan ikke udelukkes, at der kan være dræn på andre af projektlokaliteterne. På et centralt område i Kongens Mose (Russerfennen), blev der ved et tilfælde opdaget at hele arealet var gennemdrænet. Arealet ligger helt op til den intakte del af mosen, men har en helt anden vegetationstype end denne, nemlig blåtop med kraftig tuedannelse. Og det var denne forskel der indikerede det uopdagede drænsystem af 100 år gamle lerrør. I Russerfennen blev drænene gravet igennem med en lille rende for hver 20 meter og i samme arbejdsgang blev der komprimeret tørv i renden. Nedvibrering af spunsjern. Denne metode blev anvendt, alle steder hvor der ellers blev fundet dræn, uanset dimension. Som ved etablering af tørvedæmninger er det vigtigt at sider og bund graves rene inden man komprimerer den tilførte tørv. Store Økssø. Blokerede grøfter set fra luften. 20 LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder

23 Grøfter op til 2 m Metode Lokaliteter teknik Erfaringstal Sphagnum dæmning Kongens Mose Svanemosen Brandstrup Mose Ca. 1 spærring for hver 10 cm fald. 3-5 spærringer/time kr./ spærring ved mange spærringer og let terræn. Op til 850 kr./spærring ved få spærringer og vanskelligt terræn. Sphagnum dæmning + plader træ St. Økssø Boestmose Svanemosen Ca. 1 spærring for hver 10 cm fald kr./spærring Plader træ Nybo Mose Portlandmosen Ca. 1 spærring for hver 10 cm fald. 720 kr. pr. m 2 (Portlandmosen) Plader glat plast Kongens Mose Ca. 1 spærring for hver 10 cm fald kr./spærring Plader profileret plast Store Økssø Nybo Mose Storelung Portlandmosen Ca. 1 spærring for hver 10 cm fald pr. m 2 med topafdækning (Portlandmosen) Opfyldning Kongens Mose Grøft fyldes op med opgrav der ligger fra grøften blev gravet kr./m Opfyldning kombineret med dæmning Finland Tørvedæmninger med m afstand. Grøften imellem fyldes op. Ikke oplyst Grøfter over 2 m Metode Lokaliteter teknik Erfaringstal Plader profileret plast Portlandmosen kr. pr. m 2 med topafdækning Opfyldning Kongens Mose Grøft fyldes op med opgrav der ligger fra grøften blev gravet kr./m Opfyldning kombineret med dæmning Finland Tørvedæmninger med m afstand. Grøften imellem fyldes op. Ikke oplyst Opfyldning kombineret med dæmning og store jernspuns Kongens Mose Spunsen blev vibreret ned med gravemaskine. For at styre spunsen var der 2 håndmænd. 8,4 m spuns (7 stk) i alt ca kr. pr. spærring. Afhænger meget af kiloprisen på jernspuns, der på anlægstidspunktet var ca kr./ton. Boestmose. LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 21

24 Kampen mod tilgroning Genrydning og græsning I forbindelse med genskabelse af højmoser er tilgroning nok den største plejeudfordring. Plejen kan afhængig af forholdene tilrettelægges på forskellig vis. Gennemgang af plejetiltagene opdeles i følgende afsnit: Generelle forhold Gammel birk og stødskud Nedskæring birk og nåletræ Græsning Generelle forhold En aktiv højmose, der er i balance er naturlig træfri på selve mosefladen. Årsagen til det for træerne ugunstige miljø på fladen er en kombination af den lave Ph-værdi (ca. 3,5-4), høj vandstand, der i en stor del af året er på cm under overfladen, og sidst at vandforsyningen på fladen består af næringsfattigt regnvand. Desuden skygger den etablerede dværgbuskevegetation på højmosefladen så meget at evt. nye frøplanter har svært ved at etablere sig. I laggzonen er det ligeledes naturligt, at der optræder kantskov af hovedsagelig Birk, Skovfyr, Rødgran, Sitka eller Pil afhængig af frøkilderne i området. Årsagerne til at træerne kan trives her, er at der i kanten af mosen sker delvis vandtilførsel fra de omkringliggende arealer, hvilket giver mere gunstige vækstbetingelser i form af højere Ph-værdi og højere næringsstofniveau. Alle ovenstående forhold skal tages med i overvejelserne ved tilrettelæggelsen af plejeindsatsen. Ved genopretning af tidligere højmoser omfatter arbejdet ofte genopretning af hydrologien ved spærring af grøfter, og i større eller mindre grad fjernelse af træer og opvækst. Næringsstofpåvirkningen kan ikke styres alene ved tiltag inden for moseområdet. Ved nedskæring og fjernelse af træer, kvas og nåle kan man flytte næringsstoffer væk fra fladen. Men den øgede mængde næringsstoffer i regnvandet, der afhængig af lokaliteten kan komme op på kg ren N/ha/år tilfører til stadighed nye næringsstoffer. Så er der noget der tyder på, at næringsstofmanglen ikke mere virker som en begrænsende faktor for tilgroning på langt de fleste lokaliteter i Danmark. På mosefladen ved St. Økssø Mose var det tydeligt at næringsstofmangel havde styret den begyndende naturlige tilgroning af fladen for år siden. Idet de ældste/største træer hovedsagelig birk netop havde etableret sig i gamle grøfter, og på kanterne til gamle tørveskær hvor udtørring og mineraliseringen af tørven havde frigivet næringsstoffer og hvor der ligeledes var tørrest. Men på nuværende tidspunkt er situationen den, at der næsten skal blankt vand til for at holde birkeopvækst væk. Selv på meget våde forhold i tidligere tørveskær og på hængesæk kan der iagttages vækstkraftige små birkeplanter. Skematisk snit af en højmose (Moseplejebogen, Fredningsstyrelsen 1985). 22 LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder

25 Gammel birk: Drukning og halvskygge Ældre birk på moseflader har ofte et stort og fladt rodsystem der er udviklet over lang tid i forhold til den tilstedeværende vandstand i mosetørven. Det er det tilgængelige ilt i jorden der er den afgørende faktor for røddernes udvikling. Kortvarige perioder med forøget vandstand slår ikke træerne ihjel, men ved permanent hævet vandstand begynder de at gå ud efter 2-5 år. Fælder man birken i for lang tid før vandstanden hæves, så reagerer genvæksten mere som ung birk, der er væsentlig sværere at drukne. Så har man ældre birk på en moseflade, hvor man ved lukning af grøfter eller lignende kan sætte meget vand på, vil en effektiv, men lidt langsommelig måde, at slå træerne ihjel på være at hæve vandstanden uden at rydde først. Derved får man heller ikke et massivt genvækstproblem. Med metoden må man acceptere at træerne alt afhængig af dimension over lang tid 5-20 år står og falder sammen og at næringsstofferne bliver på fladen. Metoden er i projektet testet i Brandstrup Mose i større skala, men så sent i projektforløbet at der ikke foreligger noget resultat endnu. Naturlig død ved grøftelukning. 10 år efter grøftelukning. Dog kan man godt fjerne en del af træerne ved en slags tynding, idet skyggevirkningen fra de resterende træer kan forhindre at stødskud overlever i halvskyggen. Naturlig død ved grøftelukning. 5 år efter grøftelukning. 2 år efter fældning, var der ingen levedygtige stødskud. Skygget væk. LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 23

26 Gammel birk: Stødskud generelle forhold Gammel birk vil efter fældning sætte masser af nye skud op fra støddet. Vækstpotentialet for disse skud er optimal med en stor rod og det er ikke ualmindeligt at se årsskud på 1 m. Afhængig af bestandstætheden på arealet kan genvæksten efter 2 år være så massivt at lystilgangen til højmosens bundflora faktisk bliver værre end da der stod gamle træer på arealet. Så hvis man ikke har råd til at bekæmpe genvæksten kan førstegangsrydningen være næsten spildt, for der vil gå rigtig mange år med naturlig selektion før der igen kommer lysåbne forhold på arealet. Stødskud ca. 3,5 vækstsæsoner efter førstegangsrydningen. Evt. bundvegetation bliver skygget helt væk. Genvæksten efter ca. 20 års naturlig selektion (afstand imellem træerne er (0,5-1,0 m) og der er efter udspring stadig meget mørkt med begrænset bundvegetation. 24 LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder

27 Gammel Birk: Nedskæring af stødskud Genvæksten på birketræer sker ikke fra selve stødfladen, men fra sovende knopper lige over eller under terrænniveauet. Undersøgelser viser at op til 90 % af skuddene kommer under terrænniveau. Støddet og rodudløb gør det meget svært at skære ny opvækst ned helt ved basis specielt på større stød. Arbejdet kan gøres med motorsav, der også godt kan skære i tørveoverfladen uden at blive sløv, men arbejdsstillingen og risikoen for at saven kaster gør, at de fleste vælger buskrydder med rundsavsklinge. Rundsavsklingen kaster også når den saver i stødet så i praksis bliver opvæksten pudset af lidt over stødniveau og dermed efterlader endnu flere vækstpunkter der vil skyde igen samme år eller året efter afhængig af nedskæringstidspunkt. Etårig genvækst på birkestød før genrydning. Desuden er det vigtigt ved førstegangsrydningen at der tages højde for genrydningsarbejdet da efterladte toppe og kvas vil gøre denne opgave meget besværlig. Desuden beskytter kvaset de nye skud imod vildtbid fra råvildt og kronvildt. På samme måde kan genvæksten på bare 2 år nå en højde på over 2 meter og vil i sig selv fylde så meget at færdsel og genrydning også vil være besværliggjort. Så det er vigtigt omkostningsmæssigt at få opgaven klaret inden opvæksten bliver for stor. I Brandstrup Mose testes en metode hvor man lader træerne der er ryddet blive liggende på arealet. Det gør man hvor man med sikkerhed ved at vanstanden bliver høj, når hydrologien er optimeret. Forventningen er at vandstanden hindrer genvæksten, og at kvaset vil være medie for ny sphagnumvækst. Etårig genvækst på birkestød efter afskæring med motorsav og lav stødsætning. Genvækst med skud lige over og under tørven.støddet er for stort til at arbejdet kan gøres med buskrydder. Første nedskæring er ikke fjernet og er til stor gene for en effektiv nedskæring af genvæksten. LIFE Projekt Restaurering af højmoser I Danmark med nye metoder 25