Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Transkript

1 Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger og indre skovbryn i en relativt intensivt drevet skov. De identificerede muligheder er afgrænset, så foreslået indsats har ingen eller kun marginal indflydelse på den produktionsorienterede skovdrift på arealerne. Projektet er en udmøntning af biodiversitetsstrategien i et afgrænset skovområde med stort potentiale. Projektet bidrager til Natura 2000 indsatsen, idet projektet bl.a. vil øge antallet af mulige levesteder for stor vandsalamander. Eksempel (Lokalitet nr. 22): Dyb, grydeformet lavning med mindre vådområde med svingende vandstand. Vandtilførsel i nedbørsrige perioder sker gennem det lille vandløb i venstre side. Vandafledning gennem fraførende, dyb grøft, der er underført skovvej i baggrunden. Visualisering af mulig vandflade og konsekvens af hævet afløb. Projektområde Silkeborg Sønderskov Silkeborg Sønderskov står på det stærkt kuperede morænelandskab syd for Borre Sø, Brassø. Jordbunden er i stor udstrækning sandblandet ler, og dele af skoven er præget af mange, mindre lavninger og erosionsslugter med trykvandsfrembrud og stor vandbevægelse. Vandbevægelsen er i størstedelen af skoven tidligere søgt styret ved ret intensiv grøftning. Der er naturmæssige

2 forudsætninger for med enkle midler at genoprette tilbageholdelsen af vand i mindre lavninger, og på den måde sikre større naturindhold og forbedrede levesteder for bl.a. insekter og padder bl.a. stor vandsalamander, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området, som skoven indgår i. Sikring af et større antal små, lysåbne og våde lavninger i skoven vil endvidere øge længden af skovens indre skovbryn betydeligt. Netop overgangszonen mellem skov og lysåben natur er levested for en meget stor del af skovens tilknyttede dyreliv, bl.a. flere truede arter. Registrering og indsats Silkeborg Sønderskov, statsskov andelen syd for Paradisvejen er gennemgået med henblik på at identificere mindre, afgrænsede lavninger, hvor der med små midler kan sikres tilbageholdelse af vand uden væsentlig indflydelse på den forstlige udnyttelse. Blandt bruttoregistreringen er neden for udvalgt delarealerne med størst potentiale. Der er typisk tale om mindre, afgrænsede lavninger, der tidligere er søgt afvandet ved grøftning. De udgrøftede lavninger er dog som hovedregel så våde i store dele af året, at de typisk ikke udnyttes egentligt forstligt. Lavningerne er endvidere i de fleste tilfælde så dybe og terrænmæssigt markant afgrænsede, at en mindre hævning af vandstanden kun i få tilfælde og i meget begrænset omfang vil påvirke skovdriften på de omliggende arealer. Ved lokalt at afbryde afvanding og dermed genoprette hydrologien i de afgrænsede områder vil der dels dannes lavvandede, permanente småsøer og dels permanente skovmoser. Enkelte steder kan der sikres lidt dybere vandstand ved maskinel afskrabning af mindre arealer. I praksis er det væsentligt, at hævning/lukning af afvandingsgrøfter foretages, så det sikres, at den gamle grøft ikke længere fungerer som dræn. Derfor fjernes aflejret organisk bundmateriale i grøften, inden der lægges materiale tilbage i grøften. I mange tilfælde vil det tidligere opgravede materiale langs grøften kunne anvendes. På steder med vandbevægelse og forventet overløb over grøftopfyldningen i perioder med stor afstrømning, kan der med fordel etableres en mindre stenforing til sikring af opfyldningen mod erosion. Udgiften til retablering og sikring af den enkelte lokalitet budgetteres til kr. der er prioriteret 18 dellokaliteter og ansøgt om i alt kr. De ansøgte midler dækker entreprenør udgifter og egne skovarbejder timer. Prioritering og monitering De ansøgte lokaliteter er prioriteret inden for bruttoregistreringen af potentialet. Prioriteringskriterier: Mulig naturgevinst. Økonomi. Mulig indflydelse på eksisterende skovdrift, rekreativt potentiale. Ved realisering laves en monitering med fotodokumentation, beskrivelse af før situation og indgreb. Der foretages planlagt effektovervågning med årlig opfølgning i de første år. Lokaliteter De prioriterede delarealer er gennemgået neden for, hvor nuværende tilstand er beskrevet og potentiale og indsatsbehov er vurderet. Nummereringen refererer til vedlagte kopier af

3 orienteringskort i mål ca. 1:7.500 over området. Højdekurve ækvidistance er 5 m. Kortet er fra 2006, og enkelte steder er der uoverensstemmelser mellem kort og terræn. 7. (afd. 270) OK Våd mose på ca. 500 m2 med mindre, åbne vandflader langs kanten (hvor mosen formentlig tidligere har været forsøgt drænet). Mosen ligger i en dyb, grydeformet lavning omgivet af højskov af primært bøg. Tørt parti i midten af mosen med massiv opvækst af overvejende selvsået sitka. De våde moseflader er artsrige med begyndende hængesæksdannelse. Mosen er afdrænet mod syd med en 1 m dyb grøft. (Grøften er pt dækket af en stor, stormfældet rødgran.) Tiltag og potentiale: Lukning af fraførende grøft kan hæve vandstanden ca. ¾ m. Dette vil genskabe en fladvandet sø med delvis hængesæksdannelse et velegnet, potentielt levested for bl. a. stor vandsalamander og med åbenlys rekreativ værdi. Ved fjernelse af den vindfældede rødgran skal afgrening fjernes fra søens umiddelbare omgivelser. Højt prioriteret. Påvirkning: Lavningen er dyb, så der vurderes ikke at ske påvirkning af den omgivende højskov. Lokalitet 7 set fra nord. Den stormvæltede rødgran ligger hen over den afdrænende grøft. 12(afd. 2266). OK toppen af et vandløb m2 stor, grydeformet, flad lavning med lysåben mose med opvækst af selvsået rødgran og sitka på tørre partier, men også med intakt mosevegetation på mere våde partier. Afdrevet for

4 nåleskov for et par år siden. Mosen er grøftet langs syd, vest og østkant. Mosen er udgrøftet mod vest og er formodentlig nu sommerudtørrende. Tiltag og potentiale: vandstanden i mosen kan hæves ½ ¾ m ved lukning af afløb og randgrøfter. Dermed kan der sikres en permanent våd, delvis lysåben skovmose med sphagnum partier på ca m2 17. (afd. 210) OK Grydeformet lavning med fladvandet mose med spredte birk og rødel. Omgivet af højskov af bøg. Mosen er udgrøftet mod syd med underløb under skovvej. Tiltag og potentiale: Vandstand kan hæves ½ ¾ m ved opfyldning af grøft 5 m før vej. Dermed kan fladvandet moseareal på ca. 400 m2 sikres. Lokalitet 17: Lavning med lille moseflade i baggrunden. Vandafledning fra mosen. Foto set fra skovvej, hvor grøften er underført.

5 13. (afd. 1266) OK Lille lavning, nu med ca. 30 m2 vandflade. Udgrøftet i ca. 1 m s dybde mod NV. Omgivet af opvækst af rødgran. Tiltag og potentiale: Ved hævning af bund i fraførende grøft kan der skabes en permanent vandflade på op til ca. 125 m2 direkte grænsende til skovvej og således med stort rekreativt potentiale. Påvirkning: Omgivende rødgran kultur påvirkes ikke eller kun helt marginalt ved hævning af grøft ½ m. Ved hævning på 1 m påvirkes enkelte mellemaldrede bøge. 20. (afd. 210) Målsat vandløb kræver reguleringstilladelse, normalt gives ikke tilladelse til lukning af vandløb kræver besigtigelse Østlig ½ del af udgrøftet, tør mose i langstrakt lavning/flad slugt. Vandskel mod vest til lokalitet 18. Afløb dybt nedgravet og underført under asfaltvej. Tiltag og potentiale: Afvandingsgrøft kan lukkes et par steder, så mosen bliver permanent mere våd. Afløb til underføring under asfaltvej kan hæves ca. ¾ m med et hævet afløb ved opstemning af grøft 2 3 m fra vejen eller ved tilsvarende hævet gitterrist ved vejunderføringen. Potentiale for udvikling af elle askemose.

6 Lokalitet 20, set fra asfaltvejen umiddelbart nord for. 21. (afd. 211) Målsat vandløb kræver reguleringstilladelse, normalt gives ikke tilladelse til lukning af vandløb kræver besigtigelse Vestlig ½ del af udgrøftet, tør mose i langstrakt lavning/flad slugt. Vandskel mod øst til lokalitet 17. Langsgående, ca. 1 m dyb afvandingsgrøft. Afdrevet for nål. Nu opvækst af overvejende bævreasp. Tiltag og potentiale: Afvandingsgrøft kan lukkes et par steder, så mosen bliver permanent mere våd. Potentiale for udvikling af elle askemose. Påvirkning: Omgivende højskov påvirkes ikke. 22. (afd. 211) Målsat vandløb kræver reguleringstilladelse, normalt gives ikke tilladelse til lukning af vandløb kræver besigtigelse Lavning med spredte rødel og ask. Lille vandflade på m2 med gennemstrømmende vand, udgrøftet mod vest med afløb under skovvej.

7 Tiltag og potentiale: Vandstanden kan hæves ca. ¾ m med et hævet afløb ved opstemning af grøft 2 3 m fra vejen eller ved tilsvarende hævet gitterrist ved vejunderføringen. Der vil skabes en sø på ca. 150 m2 og med en max vanddybde på 1 m. Rekreativ værdi tæt på off. vej og større skovvej 23. (afd. 235) OK Lysåben vintervåd moseflade, svagt skrånende mod nord. Langsgående grøft i mosens vestkant. Delvis fungerende ca. ½ m dyb udgrøftning i nordøstenden. Omgivet af højskov. Tiltag og potentiale: Ved lukning af kantgrøft og afløbsgrøft sikres m2 moseflade mod sommerudtørring. Yderligere udvikling mod egentlig lysåben mose. Påvirkning: Omgivende højskov af bøg påvirkes ikke eller kun helt marginalt. 24. (afd. 234) OK Udgrøftet, våd lavning med lille moseflade centralt. Gennemgående grøft med tydeligt fald opstrøms mod syd. Afvandes med dybt nedskåret grøft mod vest. Tiltag og potentiale: Hævning af grøft mod vest kan hæve vandstanden i lavningen op til 1 m. Central del af lavningen kan evt. med fordel bortgraves først. Materialet kan anvendes til lukning af grøft med stenforet overløb. Der vil dermed skabes en fladvandet sø på ca m (afd. 232) sikkert OK besigtigelse spidsen af et vandløb Flad lavning umiddelbart inden for sydvendt skovbryn. Lysåben birkemose med lille vandflade på ca. 25 m2. Dybt udgrøftet langs markkant mod vest. Omgivet af midaldret, blandet løvtræs bevoksning. Tiltag og potentiale: Lukning af afløb mod grøft (i realiteten retablering af gennembrudt skovdige) kan hæve vandstanden i mosen/vandhullet ca. ½ ¾ m og dermed sikre et velfungerende paddelevested med en vandflade på ca. 100 m2 + mosebræmme i tilknytning til skovbryn. Prioriteres højt pga. tilknytning til skovbryn. Påvirkning: Enkelte ege tættest på mosen påvirkes negativt. Øvrige, omgivende højskov påvirkes ikke eller kun helt marginalt. 35. (afd. 214) Besigtigelse Højklasset skovvandløb i naturligt leje og med godt fald. Øst for vandløbet et artsrigt og stærkt vandførende kildevæld med bl.a. elfenbenspadderok. Uddybede, fraførende kildebække bør afbrydes/opfyldes nederst til sikring/udvidelse af kildevældsnaturen. Tiltag og potentiale: Uddybede, fraførende kildebække bør afbrydes/opfyldes nederst til sikring/udvidelse af kildevældsnaturen. Vandløbet påvirkes ikke. En del stormfald bør fjernes nænsomt af hensyn til den lysåbne vegetation. Påvirkning: Omgivende højskov påvirkes ikke.

8 36. (afd. 214) Sikkert OK, besigtigelse Delvist lysåbent kildevældsområde med ask og rødel. Nu med meget opvækst af tørst. Kildeområdet har gennem tiden eroderet en ½ grydeformet lavning ind i moræneskrænten. Intakt kildevegetation med meget vandkarse. Udgrøftet mod NV. Tiltag og potentiale: Udgrøftning( er) hæves til sikring af større, svagt skrånende kildevældsområde på ca. 150 m2. Opvækst fjernes evt. 38. (afd. 230) OK Svagt skrånende slugt med dyb lavning midt i nu med vandflade på 20 m2. Udgrøftet mod nord i ca. 1 m s dybde Tiltag og potentiale: Punktlukning af afløbsgrøft umiddelbart N for lavning kan hæve vandstanden ca. 1 m og sikre et permanent, fladvandet vandhul på ca. 100 m2. Nem, og med formodet god effekt. 39. (afd. 230) OK Vandhul på ca. 25 m2 tæt på skovvej i flad lavning. Udgrøftet mod vest. Omgivet af midaldrende bøgebevoksning. Tiltag og potentiale: Lukning / hævning af grøft ca. ½ m vil skabe en forøget og permanent vandflade på ca. 75 m2. Potentiale for god paddelokallitet. 41. (afd. 230) OK Flad lavning med delvis mose karakter på begge sider af skovvej. Syddel afvandes under skovvej. Udgrøftet samlet mod vest langs nordside af skovvej. Tiltag og potentiale: I syddelen kan grøft lukkes ca. 30 m fra skovvej. Dermed skabes flad mose på ca. 50 m2 Norddelen har større potentiale. Lukning af fraførende grøft kan skabe ca. 50 m2 mose. 43. (afd. 229) Lille, langstrakt lavning op til skovvej. Udgrøftet mod syd. Grøft nu delvis tilstoppet, resulterende i en vandflade på ca m2. Tiltag og potentiale: Permanent lukning af fraførende grøft vil skabe et fladvandet vandhul på ca. 25 m2. Rekreativt potentiale. Påvirkning: Svag påvirkning på enkelttræer i den omgivende unge bøgekultur. 45. (afd. 229) ok Vandfyldt, grydeformet lavning på ca. 150 m2 med mosekarakter. Mod vest omgivet af 5 6 store, hugstmodne rødgran. Mod øst af yngre bøgekultur. Dybt udgrøftet mod nord.

9 Tiltag og potentiale: Grøft kan hæves ca. 1 m ved afløb fra lavning efter eventuel afdrift af rødgraner. Påvirkning: Prioriteres ved fældning af rødgraner disse vil påvirkes. Omgivende bøgekultur påvirkes ikke eller kun helt marginalt. 50. (afd. 225) OK Lavning umiddelbart nord for skovvej med fladvandet vandhul på ca. 30 m2. Omgivet af egekultur. Svagt trækkende afvandingsgrøft mod øst langs skovvej. Tiltag og potentiale: Fraførende grøft lukkes. Dermed sikres et fladvandet vandhul på ca m2.