DANSK POLITI SÆRNUMMER NOVEMBER/DECEMBER 2015

Transkript

1 ng / Terror / Aflyt Den danske desk / Europol / Udveksling af databaser / Sø esmugling / Fingeraftryk / Organiseret kriminalitet / Grænseoverskridende kriminalitet / å tværs af grænser / Trafficking / Terror / Aflytning i Spanien / Udlevering fra Litauen / Ransagning nske desk / Europol / Udveksling af databaser / Søgning i registre / Menneskesmugling / Fingeraftry DANSK POLITI SÆRNUMMER NOVEMBER/DECEMBER 2015 iminalitet / Grænseoverskridende kriminalitet / Efterforskning på tværs af grænser / Trafficking / Ter panien / Udlevering fra Litauen / Ransagning i Holland / Den danske desk / Europol / Udveksling gning i registre / Menneskesmugling / Fingeraftryk / Organiseret kriminalitet / Grænseoverskridende erforskning på tværs af grænser / Trafficking / Terror / Aflytning i Spanien / Udlevering fra Litauen / lland / Den danske desk / Europol / Udveksling af databaser / Søgning i registre / Menneskesmugling / rganiseret kriminalitet / Grænseoverskridende kriminalitet / Efterforskning på tværs af grænser / ror / Aflytning i Spanien / Udlevering fra Litauen / Ransagning i Holland / Den danske desk / Europol atabaser / Søgning i registre / Menneskesmugling / Fingeraftryk / Organiseret kriminalitet / Grænseov inalitet / Efterforskning på tværs af grænser / Trafficking / Terror / Aflytning i Spanien / Udlevering agning i Holland / Den danske desk / Europol / Udveksling af databaser / Søgning i registre / Mennes geraftryk / Organiseret kriminalitet / Grænseoverskridende kriminalitet / Efterforskning på tværs fficking / Terror / Aflytning i Spanien / Udlevering fra Litauen / Ransagning i Holland / Den dan ol / Udveksling af databaser / Søgning i registre / Menneskesmugling / Fingeraftryk / Organiseret k nseoverskridende kriminalitet / Efterforskning på tværs af grænser / Trafficking / Terror / Aflytning ering fra Litauen / Ransagning i Holland / Den danske desk / Europol / Udveksling af databaser / Søgnin neskesmugling / Fingeraftryk / Organiseret kriminalitet / Grænseoverskridende kriminalitet / Efte rs af grænser / Trafficking / Terror / Aflytning i Spanien / Udlevering fra Litauen / Ransagning i Holl desk / Europol / Udveksling af databaser / Søgning i registre / Menneskesmugling / Fingeraftryk / Or alitet / Grænseoverskridende kriminalitet / Efterforskning på tværs af grænser / Trafficking / Terror / en / Udlevering fra Litauen / Ransagning i Holland / Den danske desk / Europol / Udveksling af da i registre / Menneskesmugling / Fingeraftryk / Organiseret kriminalitet / Grænseoverskridende krim skning på tværs af grænser / Trafficking / Terror / Aflytning i Spanien / Udlevering fra Litauen / Rans / Den danske desk / Europol / Udveksling af databaser / Søgning i registre / Menneskesmugling / Fing POLITIETS VALG DEN 3. DECEMBER seret kriminalitet / Grænseoverskridende kriminalitet / Efterforskning på tværs af grænser / Traf flytning i Spanien / Udlevering fra Litauen / Ransagning i Holland / Den danske desk / Europol / Udv ser / Søgning i registre / Menneskesmugling / Fingeraftryk / Organiseret kriminalitet / Grænseoversk tet / Efterforskning på tværs af grænser / Trafficking / Terror / Aflytning i Spanien / Udlevering fra Li ng i Holland / Den danske desk / Europol / Udveksling af databaser / Søgning i registre / Menneskesm ftryk / Organiseret kriminalitet / Grænseoverskridende kriminalitet / Efterforskning på tværs af g ng / Terror / Aflytning i Spanien / Udlevering fra Litauen / Ransagning i Holland / Den danske dveksling af databaser / Søgning i registre / Menneskesmugling / Fingeraftryk / Organiseret krimi erskridende kriminalitet / Efterforskning på tværs af grænser / Trafficking / Terror / Aflytning i Spa fra Litauen / Ransagning i Holland / Den danske desk / Europol / Udveksling af databaser / Søgning i re smugling / Fingeraftryk / Organiseret kriminalitet / Grænseoverskridende kriminalitet / Efterforsk grænser / Trafficking / Terror / Aflytning i Spanien / Udlevering fra Litauen / Ransagning i Holland / / Europol / Udveksling af databaser / Søgning i registre / Menneskesmugling / Fingeraftryk / Organi / Grænseoverskridende kriminalitet / Efterforskning på tværs af grænser / Trafficking / Terror / Aflyt Udlevering fra Litauen / Ransagning i Holland / Den danske desk / istre / Menneskesmugling / Fin

2 POLITIETS VALG Denne udgave af fagbladet DANSK POLITI er lavet med støtte fra Europanævnet. Der er tale om en selvstændig særudgave, der udkommer parallelt med det almindelige DANSK POLITI nr. 5. Udgivelsen er IKKE fagpolitisk, men alene redaktionel og tænkt oplysende med udgangspunkt i valget omkring retsforbeholdet den 3. december i år. Denne særudgave afspejler altså ikke Politiforbundets holdninger. Baggrunden for udgivelsen er følgende spørgsmål: - Hvad betyder valget for politiet? - Hvilke konsekvenser har henholdsvis et ja og nej for politiet? - Hvordan fungerer det grænseoverskridende samarbejde i øjeblikket, og hvor er det på vej hen? - Hvilke institutioner arbejder grænseoverskridende på politi- og retsområdet, og hvordan arbejder de? Det er med ovenstående udgangspunkt, at denne særudgave er blevet til. Redaktionen har fra start været helt bevidst omkring, at et valg, som involverer suverænitetsafgivelse til EU også, er særdeles følelsesladet. Dertil vil altid komme følelser i forhold til hjemlige politiske dagsordener og tillid/mistillid til danske politikere. At lave et neutralt og oplysende temanummer på den baggrund er en svær balanceakt. Valg, til såvel Folketinget som folkeafstemninger, har en tendens til at blive meget følelsesladede. Til at opdele befolkningen i lejre. Og til at blive et spørgsmål om at angribe modparten fremfor at føre en debat på et oplyst grundlag. Risikoen er, at man kun lytter til de kilder, man er enige i, og sorterer andet fra. Det er en generelt meget uheldig tendens for demokratiet. Godt stimuleret af breaking news og sociale medier-udviklingen. Redaktionen bag dette blad er klar over, at vi vil blive skoset af begge lejre for valg af kilder, for valg af emner og for prioritering af artikler. Vi er også helt på det rene med, at der blandt politifolk er store lejre af såvel ja-sigere som nej-sigere. Faggruppen er altså delt. Når vi alligevel bevæger os ind på en bane, hvor vi meget nemt lander lige i krydsilden mellem de to lejre, er det fordi, vi mener, der er væsentlige oplysninger, som vi vil være de bedste til at præsentere. Målet er at forsøge at oplyse om et MEGET CENTRALT og væsentligt område for afstemningen den 3. december. Nemlig politiets og samfundets virkelighed om morgenen den 4. december når vi kender resultatet, hvad enten det bliver et ja eller et nej Det er også årsagen til, at vi har søgt, og fået tildelt, midler fra Europanævnet. Valget den 3. december kan deles i to: Danskerne skal stemme om, hvorvidt vi vil erstatte rets- 2 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

3 AF JOURNALIST TANIA KEJSER AF JOURNALIST KARINA BJØRNHOLDT AF JOURNALIST NICOLAI SCHARLING forbeholdet med en tilvalgsordning, og hvorvidt vi vil være med i 22 retsakter, som blandt andet omfatter arveret, samt at polititilhold også kan gælde uden for Danmark. Den umiddelbare årsag til, at valget finder sted er, at EU s politisamarbejde Europol i nær fremtid vil blive overstatsligt, og at Danmark i den forbindelse på grund af sit retsforbehold ikke længere kan deltage. Faktisk betyder det danske retsforbehold generelt, at fremtidige ændringer i organisationer eller aftaler sætter Danmark uden for døren. Det kan være i forhold til Eurojust, der er lige så central for politisamarbejdet som Europol, eller ændringer i eksempelvis Den Europæiske Arrestordre. Danmark er i kraft af sit retsforbehold ude, når samarbejdesaftaler går fra et mellemstatsligt til et overstatsligt niveau. Med mindre vi vælger at udskifte vores retsforbehold med en tilvalgsordning, eller vi får forhandlet parallelaftaler på plads, når der sker ændringer. Valget har altså konsekvenser for politiet. Set i det lys, synes vi det er afgørende at politiets eget fagmagasin også sætter fokus på valget og de mulige konsekvenser. At vi oplyser med udgangspunkt i politiets arbejde. Det er hævet over enhver tvivl, at dansk politi gør flittigt brug af Europol. Med over årlige søgninger i databasen EIS, er det et meget centralt redskab i dansk efterforskning og politiarbejde. Men hvordan arbejder Europol? Hvad indebærer samarbejdet i Europol? Hvilke grænseoverskridende udfordringer er linet op for politiarbejdet? Og hvad med Eurojust? I dette blad vil vi forsøge at svare på ovenstående. Vi vil også tage udgangspunkt i verserende grænseoverskridende sager, for at illustrere samarbejdet. Det gælder også i synet på samarbejdet set udefra eksempelvis fra Rumænien. Det er store dele af politiets virkelighed og muligheder. Muligheder som under en eller anden form er i spil den 3. december. Til gengæld vil vi ikke beskæftige os i særlig grad med de 22 retsakter. Dem er der andre, som har beskrevet indgående, og som har meget bedre mulighed for at uddybe, end vi har. Så vidt introen til denne særudgave. Vi håber, at såvel politifolk som øvrige vælgere vil finde nyttige oplysninger og blive klogere på det europæiske samarbejde set fra politihøjde. At deltage i et valg kræver et oplyst grundlag. Hermed vores bidrag. God læselyst. 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 3

4 NOGLE LANDE UDEN FOR EU VIL JO GIVE DERES HØJRE ARM FOR AT FÅ LOV TIL AT VÆRE EN DEL AF EUROPOL, OG SÅ VIL VI MÅSKE IKKE LÆNGERE VÆRE MED. MOGENS OVERMARK, LEDER AF DEN DANSKE DESK I EUROPOL DANSK POLITI SÆRNUMMER Udgives af fagbladet DANSK POLITI Forside Jens Hasse, Chili foto & arkiv Tak til: Tina Bendorff Pedersen og Niels Mørk Redaktion Nicolai Scharling, redaktør Karina N. Bjørnholdt, journalist Tania Kejser, journalist Redaktionsmedarbejder Birgitte Bekholm Ansvarlig i henhold til Medieansvarsloven Nicolai Scharling Layout Gregorius DesignThinking Tryk Scanprint A/S Bladet udkommer 6 gange årligt. Oplag stk. ISSN Medlem af Dansk Fagpresse Redaktion og ekspedition H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V Telefon: Fax: [email protected] Denne publikation er udgivet med støtte fra Europanævnet. 4 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

5 FØLG OS PÅ FACEBOOK OG TWITTER HVAD STEMMER VI OM? INDHOLD Særnummer november/december Det stemmer vi om Eksperten: Valget står mellem tillid til tæt politisamarbejde eller mistillid til Folketinget eller EU Tre retsakter med betydning for politisamarbejdet Europol en toptunet værktøjskasse med vokseværk Norsk politi: Vi kommer altid med i anden runde Europol for begyndere Eurojust: Vi er vejen udenom bureaukratiet Rumænerpakkerne Når dansk politi går over grænsen Europol er vejen frem for rumænsk politi Landet hvor penge er vigtigere end pigers sjæl 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 5

6 HVAD STEMMER VI OM? Kogt ned til sin essens stemmer danskerne om følgende den 3. december: Dansk politis fortsatte deltagelse i Europol og politisamarbejde på tværs af grænserne i EU. Et ja til, at Danmark er med i 22 retsakter, der blandt andet handler om at gøre sagsgangen nemmere i arvesager, som har grund i et andet EU-land, og at polititilhold givet i Danmark også gælder i andre EU-lande. En udtømmende liste kan ses på Justitsministeriets hjemmeside. At det danske retsforbehold bliver lavet om til en tilvalgsordning. Det betyder, at det fremover er et flertal i Folketinget, der kan vælge til og fra, når EU laver nye love og bestemmelser på retsområdet. I dag skal det ske enten ved en folkeafstemning eller ved et flertal på fem ud af seks af Folketingets medlemmer. Meningerne er delte, når det kommer til konsekvenserne af et nej ved folkeafstemningen den 3. december. Her er i korte træk argumenterne fra henholdsvis ja- og nej-siden i Folketinget: JA-SIDEN Et ja til afskaffelse af retsforbeholdet giver Danmark en tilvalgsordning, og altså Folketinget muligheden for at vælge til og fra, når EU kommer med nye regler på retsområdet. Det er en fordelagtig ordning, som både sikrer, at Danmark har lov til at vælge til og fra, som det passer os og smidiggør muligheden for at vælge vigtige bestemmelser til på retsområdet. Politisamarbejdet i Europol er vigtigt for dansk politi og Danmarks muligheder for at arbejde mod grænseoverskridende kriminalitet. Ved et nej ryger dansk politi ud af det samarbejde, og det bliver endog meget svært at få skabt en parallelaftale. Under alle omstændigheder vil et nej sende os uden for døren i forhold til at sætte retning på Europol-samarbejdet. De 22 retsakter, vi siger ja til, er alle lavet for at gøre sagsgangen på tværs af EU-lande i en række spørgsmål nemmere for borgerne. For eksempel hvis man bliver involveret i en arvesag på tværs af grænser. I Folketinget repræsenterer følgende partier ja-siden: Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti samt Alternativet (sidstnævnte vil dog helt af med retsforbeholdet) = 111 mandater. NEJ-SIDEN De 22 retsakter ser sådan set fornuftige nok ud, og vi skal fortsat samarbejde med Europol. Men prisen er for høj. Vi ønsker ikke en tilvalgsordning, fordi det i virkeligheden er en afskaffelse af det danske retsforbehold. Det er et brud på reglen om, at suverænitetsafgivelser til EU kun kan ske ved folkeafstemninger eller kræver 5/6 flertal i Folketinget. Vi ønsker ikke, at et simpelt flertal i Folketinget i fremtiden kan afgive suverænitet også i forhold til asylpolitik. Vi risikerer, at EU bliver herre over den danske retspolitik. I Folketinget repræsenterer følgende partier nej-siden: Dansk Folkeparti, Enhedslisten samt Liberal Alliance = 64 mandater. VALGETS UBEKENDTE Hvad sker der, hvis danskerne stemmer nej? Vil EU-landene give Danmark en parallelaftale, så vi kan forblive i Europol? Vil vi kunne opnå parallelaftaler generelt på de spørgsmål, som retsakterne omfatter? VIL DU VIDE MERE? Justitsministeriet har lavet en ret pædagogisk indføring i, hvad aftalen drejer sig om. Du kan blandt andet finde ud af, nøjagtig hvad de 22 retsakter består i på hjemmesiden: 3.december.dk 6 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

7 Forskeren og eksperten: Valget står mellem tillid til tæt politisamarbejde eller mistillid til Folketinget og EU Glem parallelaftaler. Et nej bliver danskernes problem, ikke EU s. Valget er simpelt. Enten er vi med og tør stole på vores eget Folketing, når der afgives suverænitet, eller også vælger vi at give politiet meget, meget svære arbejdsbetingelser. Sådan lyder den overordnede beskrivelse af det valg, som danskerne tager stilling til den 3. december, fra Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen. Han er ekspert i EU-strafferet og forsker i det danske retsforbehold ved Syddansk Universitet. Det gør ham til en af ganske få danske forskere, som rent faktisk har fulgt udviklingen i et strafferetsligt perspektiv i EU og koblet retsforbeholdet på. AF NICOLAI SCHARLING Når det handler om politiets mulighed for at opklare kriminalitet, risikerer afstemningen den 3. december ifølge ekspert i EU-strafferet og i retsforbeholdet at få store konsekvenser. Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen hedder han. Som han ser det, så betyder et nej, at politiet risikerer at drøne ind i juridiske og diplomatiske grænsebomme, hver gang en sag løber videre over landets grænser. Måske endda at ryge helt tilbage, hvor Udenrigsministeriet, diplomati og ambassader bliver eneste vej rundt om arrestordrer, udleveringer og aflytninger. Altså månedlange og meget snørklede veje. 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 7

8 Det kan blive endog meget svært i de kommende år at skaffe ransagninger, aflytninger eller få kriminelle udleveret fra andre EU-lande. Noget, som ellers glider stadig lettere i disse år, blandt andet takket være Europol, Eurojust og Den Europæiske Arrestordre fra Stemmer danskerne nej, så stemmer vi i første omgang også nej til at være med i det forandrede Europol. Derefter ved ingen, hvad der præcist sker. Henning Bang Fuglsang ved godt, at en hel del politifolk er skeptiske i forhold til afstemningen og EU-samarbejde i det hele taget. Samt at Europol også kan virke som tungt og langt borte. - Det undrer mig. Men jeg møder den holdning overalt. Måske er det mistillid til politikere på såvel Christiansborg som i Bruxelles. Der er måske en sammenhæng mellem de ting, som politikerne gennem årene har sagt om politiet, og så den virkelighed politiet selv står i og oplever, siger forskeren. I forhold til udviklingen vil grænsebomme ingen forskel gøre i øvrigt, ud over at optage en masse ressourcer. Vi kan med ret stor sikkerhed sige, at grænsebomme er i vejen for alle andre end banditterne. Det kan vi blandt andet se ud fra England, som ikke er med i Schengen, og derfor har grænsekontrol, og endda kun en fast forbindelse i form af tunnelen mellem Dover og Calais. Englænderne har de samme udfordringer som vi andre i forhold til menneskesmugling og østkriminalitet. Hvis vi skal have grænsebomme med effekt, skal det være i form et at fire meter højt pigtrådshegn tværs over Sønderjylland, fortsætter han. Og her når vi så frem til Henning Bang Fuglsangs pointe, som er baseret på hans forskning og erfaringer: - At afskaffe retsforbeholdet er ubetinget en fordel, hvis man arbejder i dansk politi. Jeg forstår ikke, at ledelsen ikke har været ude og markere den holdning klarere. Rent fagligt stiller det politi, efterforskning, strafforfølgning i en meget, meget svær situation, hvis danskerne stemmer nej den 3. december. Med retsforbeholdet vil vi miste adgang til registre, til hurtig strafforfølgning af gerningsmænd i andre EU-lande, til at skaffe ransagninger, telefonaflytninger med meget mere. Det vil stille og roligt blive som i gamle dage, hvor den slags gik via Udenrigsministeriet og de diplomatiske kanaler, fastslår han. Men hvordan kan du være så skråsikker? - Af den simple årsag, at et nej betyder, at vi ryger ud af EU på det retslige område. Det står helt klart. Det betyder, at vi er stillet ligesom USA og Sydafrika i forhold til vore nabolande mod syd. Vi skal lave parallelaftaler for alt. Og der er intet, absolut intet, som tyder på, at det bliver muligt at lave parallelaftaler. Det bliver i hvert fald op ad bakke. Et eksempel: Danmark søgte i 2013 om at opnå en parallelaftale i forhold til Eurodac, som er EU s fingeraftryksdatabase. Kommissionen har end ikke svaret på forespørgslen. Det er enormt kompliceret og meget langvarigt at lave parallelaftaler, og EU er helst fri. Der skal være et kvalificeret flertal blandt de andre lande, EUparlamentet skal være enige, og selv da kan aftalen sendes i EU-domstolen, fortæller han. Skræmmer du ikke bare? - Jeg skræmmer ikke. Jeg forholder mig konkret til konsekvenser og fakta. Et nej betyder, at vi skal stå med hatten i hånden. Vi skal i den grad hælde fadbamser på Bruxelles, fordi det er et helt system, der skal smøres. 25 af de 28 lande er helt med. To lande, England og Irland, har forbehold, der gør, at de som udgangspunkt ikke er med, men kan få lov at sige ja til alle nye ændringer. De eneste, som er helt uden for, er Danmark. En parallelaftale skal forbi Kommissionen, Rådet og EU-parlamentet i dag. Der går meget let politik, også national politik, i spørgsmålet. Tidsrammen er let en år, hvis det overhovedet opnås. Danmark har to aktuelle forhandlinger om parallelaftaler. Den ene er fra 2009, og den verserer stadig. Den anden er som nævnt forespørgslen 8 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

9 - Jeg hører ofte politifolk, som siger, at de vil have grænsebommen tilbage. Det er bare ikke det, som valget den 3. december handler om, fastslår EU- ekspert Henning Bang Fuglsang. fra 2013, som Kommissionen end ikke har svaret på endnu. Det er meget besværligt. Det er simpelthen naivt at tro på, at Danmark kan stå med parallelaftaler de første mange år, siger Henning Bang Fuglsang. Vi fik jo lavet forbehold og parallelle aftaler efter nej et i 1992 til Maastricht. Det kan vel sagtens ske igen? - Nej, det var noget andet. Maastricht var en traktatafstemning, der krævede, at alle lande tilsluttede sig. Ellers faldt den. Danmark sagde nej, derfor fik vi Edinburgh. Det her er helt anderledes. Lissabontraktaten er ratificeret. De øvrige lande kører derudad med eller uden Danmark. Vi skal stå med hatten i hånden fra gang til gang. Vi er reelt udmeldt af EU på retsområdet. Hvad betyder det, at vi står uden for? - Lad os tage et eksempel som Den Europæiske Arrestordre. Reglerne for den betyder, at Danmark kan kræve, at mistænkte terrorister, drabsmænd eller narkohandlere udleveres til dansk politi. Den Europæiske Arrestordre er nok sammen med Europol og Eurojust et af de vigtigste redskaber til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terror. Men den er lavet tilbage i 2002, og skal jo på et tidspunkt have et service-eftersyn. Det har Kommissionen og EU-parlamentet allerede nævnt. Derfor er det meget tænkeligt, at vi om et par år får en revision. Kommer der en revision, så er det ny lovgivning, som vi ikke er med i på grund af retsforbeholdet. Vi er ikke med, med mindre vi har en parallelaftale. Det betyder, at Danmark ryger tilbage på Europarådets konventioner om udlevering og retshjælp fra 1950 erne. Hvilket igen betyder, at enhver anmodning skal gå via Udenrigsministeriet og ambassader. Det bliver langsommeligt, besværligt og via det diplomatiske system. Det er et faktum, som vil præge politiets arbejde i en tid, hvor kriminelle er mobile, og hvor det ofte vil have sit udgangspunkt gennem en bagmand i udlandet. Vi er ikke med, hvis vi siger nej den 3. december, siger Henning Bang Fuglsang. Agiterer du ikke bare for et ja? - Nej. Jeg forholder mig til konsekvenserne for politiets muligheder for at efterforske og opklare kriminalitet og rettens mulighed for at strafforfølge. Det bliver særdeles vanskeligt ved et nej, og det kommer til at basere sig på meget, meget svære forhandlinger i Bruxelles, hvor vi står med hatten i hånden. Intet tyder på, at de andre er interesserede i at lytte til os, fortæller Henning Bang. Valget er blevet kaldt et Europol-valg, er du enig i det? - Det er, fordi Europol står først for, og er meget synlig i vores daglige måde at samarbejde politimæssigt henover grænserne. Europol skal gøres overstatsligt, det er vedtaget i Lissabontraktaten, og den endelige implementering ventes næste år. Det er derfor, vi har travlt. Fordi vi netop ikke er med i Lissabontraktaten på det retslige område. Vi ryger ud 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 9

10 af Europol, hvis ikke vi har ændret vores forbehold inden da. Modsat de 25 af de andre lande uden forbehold, samt England og Irland, der begge har forbehold, som gør, at de har en tilvalgsordning. Samme tilvalgsordning, som vi vil få, hvis vi stemmer ja den 3. december. Altså at vi som udgangspunkt er med, men at vores Folketing skal tage stilling fra ændring til ændring, uden at det koster os deltagelse andre steder. Eksempelvis at vi ikke vil være med i dette eller hint nye register, men at vi stadig er med i Europol. Folketinget får muligheden for at vælge til selv, siger han. Så er det er et ja eller nej til Europol? - Ja og nej. Det er så sandelig meget mere og omfattende. Der er ingen, der snakker om Eurojust. Nemlig EU s agentur, hvor jurister fra alle landenes anklagemyndigheder sidder sammen, ligesom i Europol, med såkaldte nationale deske. Her hjælper de landendes anklagemyndigheder med at overvinde juridiske barrierer, og sørger for kontakter til de relevante domstole og jurister i de pågældende lande. Det har kolossal betydning for hurtigheden i sagsgangen, eksempelvis hvis der skal laves en ransagning i Spanien eller Litauen. Den danske statsadvokat, som sidder i Eurojust, kan gå henover gangen og hen til kollegaen fra det pågældende land, og hurtigt finde frem til rette myndighed, rette person og sørge for at det juridiske er på plads og i overensstemmelse med kravene i det respektive land. Eurojust har meget stor betydning for politiarbejdet, kriminalitetsbekæmpelse henover grænserne og for stafforfølgning. Fra det øjeblik, Eurojust ligesom Europol, bliver forankret i Lissabontraktatens overstatslige bestemmelser, ryger vi ud. Det kan ske om få år. Og så er det igen hatten i hånden, og hårde, hårde forhandlinger for at få lov til at være med i en parallelaftale, fortæller forskeren. ryger nemlig ud og over i det gamle diplomatiske system, når vi skal arbejde henover grænserne. Det vil ske aftale for aftale, og vejen ind via parallelaftaler bliver svær, ja nærmest umulig. Hvad så med et ja? - Med et ja, som er dokumenterbart meget væsentligt for politiets muligheder for at efterforske og opklare kriminalitet samt rejse tiltale i dagens virkelighed, får Danmark en tilvalgsordning. Det betyder, at vi er med, når Europol bliver overstatsligt. Vi får tilbuddet om at være med, hver gang der er ændringer i aftaler, eller som beskrevet med arrestordren, men Folketinget skal først diskutere og vedtage, om vi er med eller ej. Til gengæld kommer spørgsmålet ikke ud til folkeafstemning. Vi afgiver altså en del af den tidligere tradition om folkeafstemninger på større EU-områder til vores repræsentative demokrati, altså Folketinget. Er det så i virkeligheden et valg om, hvorvidt vi har tiltro til vore egne politikere, kontra at politiet risikerer at få det meget sværere? - Ja, det kan man godt sige. Stoler vi på, at danske politikere, som har tre år igen til næste valg, også lytter til folkelig bekymring, inden de siger ja til at deltage på områder, som betyder en eller anden form for suverænitetsafgivelse? Det er sådan set et valg om, hvorvidt vi har tillid til vores repræsentative demokrati, for der er ingen tvivl om, at for politiet vil et nej gøre livet meget svært for alle andre end grænseoverskridende kriminelle, fastslår Henning Bang Fuglsang. Hvordan vil du så sammenfatte konsekvenserne af et nej for politiet? - Som jeg har sagt, hatten i hånden og masser af fadbamser, som skal hældes på repræsentanter fra de andre lande. Vi 10 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

11 TRE RETSAKTER MED RELEVANS FOR POLITISAMARBEJDET: 1. DIREKTIVET OM DEN EUROPÆISKE EFTER FORSKNINGSKENDELSE I STRAFFESAGER: Betyder, at Danmark ved et tilvalg også siger ja til at deltage i et samlet system inden for EU, hvor danske politifolk kan sættes til at efterforske sager mod udenlandske borgere, som opholder sig i Danmark, på initiativ fra udlandet og til brug for en retssag i et andet EU-land. Det vil sige, at eksempelvis afhøringer skal foregå på samme måde, som det ville have været tilfældet i det pågældende EU-land. Direktivet gælder også den anden vej, altså at dansk politi kan gøre brug af samme system til at få politifolk i andre EU-lande til at efterforske til brug for danske straffesager, efter danske procedurer. Dansk politi kan dog nægte at efterforske på anmodning. Men eksperter påpeger, at det kan blive svært for forbrydelser, som står på aftalens positivliste. Så er Danmark forpligtet. Positivlisten omfatter 32 typer af kriminalitet, herunder racisme og fremmedhad. Problemfeltet kan opstå i forhold til definitioner. Eksempelvis i forhold til ytringsfrihed, hvor dansk politi teknisk set kan risikere at skulle efterforske noget, som er strafbart i et andet EU-land, men ikke strafbart i Danmark CYBERCRIME-DIREKTIVET: Opstiller minimumsregler for hvilke straffe og handlinger, der skal være strafbare på området. Ensarter lovgivning, så kriminelle ikke kan pendle mellem landene efter, hvor straffen er mindst. Tanken er bedre at kunne bekæmpe en grænseoverskridende kriminalitetsform, som er i hastig vækst. DIREKTIVET OM SEKSUELT MISBRUG AF BØRN: Opstiller minimumsregler for hvilke straffe og handlinger, der skal være strafbare på området. Ensarter lovgivning, så kriminelle ikke kan pendle mellem landene efter, hvor straffen er mindst. Tanken er bedre at kunne bekæmpe en grænseoverskridende og meget alvorlig kriminalitetsform. 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 11

12 EUROPOL en toptunet værktøjskasse med vokseværk Det europæiske politisamarbejde, Europol, vokser drastisk i omfang og styrke i disse år. Såvel medlemslandene, som lande uden for EU, har for alvor fået øjnene op for, hvilken toptunet værktøjskasse der står til rådighed døgnet rundt. Det betyder også, at Europols serviceydelser i stigende grad bliver efterspurgt. Hjørnestenen er de godt 200 forbindelsesofficerer, hvis nationale viden og kontakter er essentiel for samarbejdet. Men Europol er også historien om databaser fyldt med informationer fra landenes efterforskninger, om specialiserede eksperter og analytikere og om en koordinerende og hjælpende hånd, når medlemslandene har brug for det. På de følgende sider kan du tage et kig med ind i Europols maskinrum. 12 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

13 Fra Italien til Rumænien på to minutter AF KARINA BJØRNHOLDT 42 landes politimyndigheder er samlet i Europol i Haag. Det har skabt et smidigt efterforskningsværktøj, som er guld værd. De kriminelle er bedøvende ligeglade med landegrænser, og derfor er det nødvendigt, at politi og andre myndigheder evner at arbejde fleksibelt og hurtigt sammen, lyder budskabet fra den danske desk. Det handler om informationsdeling, et godt netværk og kort afstand til EU s politimyndigheder. Sådan lyder essensen af det arbejde, der foregår hos den danske desk i Europol. De fire forbindelsesofficerer, med politikommissær Mogens Overmark i spidsen, er bindeleddet mellem politiet hjemme i Danmark og det europæiske politisamarbejde i Europol. Især når det skal gå tjept med at få nogle informationer i hus i forbindelse med en efterforskning, er det en kæmpe force at have 42 lande inden for rækkevidde. - Jeg kan jo banke på døren til Rumænien det ene øjeblik og være hos Italien det næste, beskriver Mogens Overmark, leder af den danske desk siden august Faktisk er det sjældent, at han bare sender en mail til en af de andre landes kontorer med en forespørgsel. For det er alfa og omega at have et stærkt netværk, når det en dag brænder på. Jo bedre man kender de andre forbindelsesofficerer, desto mere står de også klar til at hjælpe alt, hvad de kan. Det handler om gensidig tillid og respekt. På den baggrund modtog Mogens Overmark engang et tip fra en kildefører fra et af de andre EU-lande om, at der var et skib på vej til Danmark med en større narkolast. Mogens Overmark kender det pågældende lands forbindelsesofficer godt fra omgangen i Europol, og derfor fattede kildeføreren også tillid til, at Mogens ikke ville give flere detaljer vi- 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 13

14 EUROPOL Den danske desk i Europol består af fire forbindelsesofficerer. Her ses tre af dem. Fra oven er det: Leder af desken Mogens Overmark, operationel medarbejder Knud Verner Pedersen og strategisk rådgiver Hans Henrik Jensen. dere til dansk politi end at narkolasten kunne konfiskeres, men uden at hans vigtige kilde blev afsløret. - Hvis ikke vi havde haft vores gode netværk her i Europol, var de oplysninger aldrig nået til Danmark, fastslår Mogens Overmark. JAGTEN PÅ EN RUMÆNSK GÆSTEBOG Hans kollega, Knud Verner Pedersen, mindes en hændelse fra oktober, hvor den danske desk virkelig følte, at den gjorde en forskel. Østjyllands Politis anklagemyndighed fører i skrivende stund en sag mod en 48-årig mand fra Randers, der menes at være en af bagmændene i en større, international sag om seksuel udnyttelse af børn på internettet. I forbindelse med sagen ville efterforskeren og anklageren gerne have dokumenteret, at den tiltalte havde boet på et andet hotel i Rumænien, end han havde forklaret til politiet. Manden er under mistanke for at have forsøgt at købe et rumænsk barn, der skulle udnyttes seksuelt i Sverige. Østjyllands Politi håbede på, at der kunne findes en gæstebog fra det pågældende hotel, som ville afsløre, at den tiltalte havde boet der. - Retssagen var allerede i gang, så det hastede. Og ikke nok med det det var fem år siden, at manden i givet fald skulle have opholdt sig på hotellet. Fandtes dokumentationen endnu? Jeg satte straks den østjyske anklagemyndighed i gang med at lave en international retsanmodning på engelsk. Den blev lavet på rekordfart og sendt til mig. Dernæst videresendte jeg den til den rumænske desk via Siena-systemet, og fem minutter efter stod jeg på sjette etage hos Marius, der er rumænsk forbindelsesofficer, beretter Knud Verner Pedersen. Det viste sig, at Marius personligt kendte lederen af cybercrime-centret i den pågældende rumænske by, og han ringede straks til ham, selvom det var fredag eftermiddag. Allerede om tirsdagen lå der svar, hvilket er lynhurtigt i internationale sammenhænge. Og jo, der var ved et svineheld fundet en fem år gammel elektronisk gæstebog, og ja den tiltaltes navn var opført deri. Beviset var hjemme til Østjyllands Politi, der var yderst taknemmelig for hjælpen. Der er endnu ikke faldet dom i sagen. HVAD BRINGER FREMTIDEN? Ud over det operationelle arbejde udføres der også strategisk, rådgivende arbejde hos den danske desk. Det har vicepolitiinspektør Hans Henrik Jensen ansvaret for. Kort fortalt sørger han for at skabe den røde tråd mellem EU og Europol og dansk politi. Hans Henrik Jensen sidder med ved bordet i flere af de vigtige fora i både EU og Europol, hvor der sættes retning på Europols arbejde. Han er strategisk rådgiver for National Efterforsknings Center og for politidirektør i Rigspolitiet, Svend Larsen, der er medlem af Europols bestyrelse kaldet Management Board. Men pladsen i Management Board ryger, når Europol overgår til overstatsligt samarbejde i 2016, medmindre det danske retsforbehold er lavet om til en tilvalgsordning ved afstemningen den 3. december, eller der er fundet en særlig løsning for Danmark. - Vi er embedsmænd og må tage, hvad der kommer. Men jeg har da spekuleret på, hvad der konkret vil ske med vores kontor her i Europol, hvis det bliver et nej ved afstemningen, siger Mogens Overmark og fortsætter: - De andre kontorer er meget optaget af afstemningen, men de forstår den ikke helt. Nogle lande uden for EU vil jo give deres højre arm for at få lov til at være en del af Europol, og så vil vi måske ikke længere være med. Det kan godt være, at vi er et lille hjul i det store maskineri, men vi er stadigvæk et hjul, der kommer til at mangle. Se videoindslag med Mogens Overmark på DANSK-POLITI s YouTube-kanal 14 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

15 42 LANDE PÅ FIRE ETAGER En stor grå bygning med fire tårne, og et sikkerhedsniveau der matcher en mellemstor lufthavn, udgør Europols hovedsæde i Haag. Indenfor i det ene tårn, fordelt på fire etager, findes en hel unik konstellation, som ikke ses i samme omfang nogen andre steder i verden. Her har hele 42 landes politimyndigheder hvert deres lille kontor, også kaldet en desk. Det drejer sig om de 28 EU-lande, der er selvskrevne til et kontor, samt 14 lande uden for EU, der via en operationel aftale med Europol, også har fået plads i bygningen og i politisamarbejdet. I alt er der udsendt godt 200 forbindelsesofficerer fra de 42 lande. Det er primært tale om almindelige politifolk, men der er også andre myndighedsudøvere såsom toldere, kystvagter og militærpolitifolk. Den danske desk på ottende sal tæller fire forbindelsesofficerer: Politikommissær Mogens Overmark, der er leder af desken, vicepolitiinspektør Hans Henrik Jensen, der er strategisk rådgiver samt specialkonsulent Knud Verner Pedersen og konsulent Bo Rune Petersen, der begge er operative medarbejdere. UDEN FORTILFÆLDE Hvis et flertal af danskerne stemmer nej til at omdanne Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning ved afstemningen den 3. december, vil Danmark ryge ud af Europol, når den nye forordning for Europol træder i kraft i Ønsker Danmark at indgå en særlig aftale med Europol om et fortsat samarbejde, vil det være jomfruelig juridisk jord, der skal betrædes, idet det er uden fortilfælde, at et EU-land ikke automatisk er medlem af Europol. Europols direktør: Et nej sender Danmark ud i ukendt territorium Danmark spiller i dag en stor rolle i det fælleseuropæiske samarbejde, og dansk politi samarbejder hvert år med Europol om flere hundrede sager om eksempelvis internationale tyvebander, menneskesmugling, narkohandel og cybercrime. Desuden har det europæiske politifællesskab bidraget til efterforskningsarbejdet i kølvandet på terrorangreb, som det i København i februar. - Danmark giver et markant bidrag til Europol med en unik ekspertise inden for cybercrime i forhold til det meget aktive medlemskab, hvor Danmark allerede i år har iværksat flere end 300 efterforskninger i samarbejde med mindst ét andet land, sagde Europols direktør, Rob Wainwright, i et interview i Berlingske i november. Direktøren advarede om, at det vil sende Danmark ud i ukendt, juridisk territorium om en fortsat deltagelse i Europol, hvis folkeafstemningen den 3. december resulterer i et nej. - Der findes ikke et foregangstilfælde. Ingen eksempler man kan pege på, og som Danmark kan kopiere. Norge kan ikke bruges som eksempel, for Norge er ikke et EU-land. Vi har aldrig før haft et EU-medlemsland, som skulle associeres med Europol. Så det vil være en første-gang. Og fordi det vil være første gang, vil der ikke ligge en juridisk løsning klar, sagde Rob Wainwright i Berlingske. Foto: Europol 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 15

16 EUROPOL DEL Hjertet i Europols maskinrum er databaser, der er propfyldt med efterforskningsmæssige informationer i sager om organiseret eller grovere, grænseoverskridende kriminalitet, som vedrører to eller flere af medlemslandene. Informationerne kommer fra medlemslandene og tilhører dem. Det er derfor også medlemslandene, der beslutter, i hvilken grad og med hvem, de må deles. Kodeordet er tillid og en enorm stor datasikkerhed. Europol har nogle af verdens mest sikre databaser og er underlagt strenge eksterne datatilsyn. Alle data, der tilgår Europol fra medlemslandene, ender i første omgang i en enhed, der hedder Information Hub. Her vurderer man, hvordan dataene skal lagres. Alt efter hvor valide de menes at være, hvad de omhandler og så videre. EIS (European Information System) er nok den mest kendte database i Europol. Populært sagt er det et europæisk kriminalregister. Medlemslandene taster oplysninger ind om eksempelvis et registreringsnummer på en bil i en efterforskning, og så sker der automatisk en søgning efter et match. Måske har bilen været benyttet til kriminalitet i et andet land? Lande uden for EU, også kaldet 3. lande, der har en operationel DA DANMARK RÅBTE PÅ HJÆLP I september strømmede flygtninge og migranter ind over den dansk/tyske grænse. Dansk politi havde brug for at skabe sig et overblik så hurtigt som muligt, så Rigspolitiets Nationalt Efterforskningscenter (NEC) kontaktede Europol, via den danske desk, for hjælp. En mulighed man har som medlemsland. Dansk politi ønskede at vide, hvem det var, der kom hvorfra, og i hvilket tempo? Forespørgslen blev sendt afsted en eftermiddag, og i løbet af natten udarbejdede Europol den første rapport om emnet. Længere tid behøvede det ikke at tage, for de europæiske landes forbindelsesofficerer sidder sammen i hovedkvarteret i Haag. De blev trommet sammen og kunne hurtigt skaffe informationer om flygtningestrømmens bevægelse op gennem Europa fra deres hjemlande, og dermed kunne man analysere sig frem til, hvornår den kunne forventes at ramme den danske grænse og med hvilken styrke. Danmark var ikke det eneste EU-land der havde glæde af de indsamlede og koordinerede informationer, og det er nu et moniteringsværktøj, som Europol fortsat tilbyder. Hver uge udsendes en overbliksrappport til medlemslande og 3. lande, som Europol har en operationel aftale med. OG DU SKAL FINDE EN SAMMENHÆNG aftale med Europol, må ikke selv tilføre data eller søge i EIS. De skal gå gennem Europols ansatte med deres forespørgsel (læs også artiklen om den norske desk på side 16). Danmark er en af de flittigste brugere af EIS i forhold til vores størrelse. Sidste år foretog dansk politi knap søgninger i EIS, svarende til cirka 19 procent af alle søgninger. Data i EIS gemmes i tre år. Så skal sagerne enten fornys med nye oplysninger eller slettes. AWF SOC (Analysis Work File Serious Organised Crime) er en anden database. Her lagres data, der har at gøre med Europols projekter, som medlemslandene har valgt at iværksætte på baggrund af et fænomen eller en tendens. Eksempelvis grænseoverskridende rocker-/bandekriminalitet. Et projekt starter op med en projektmanager og diverse eksperter og analytikere på området samt med nationale eksperter fra de medlemslande eller 3. lande, der har valgt at deltage. Det er kun Europols folk, der har adgang til systemet. Ikke de enkelte medlemslande. Men landene får naturligvis besked, hvis Europol finder et match vedrørende noget kriminelt på tværs af landegrænser. AWT CT (Analysis Work File Counter Terrorism) er en lignende database. Heri er informationerne bare af mere følsom karakter, da det handler om terrorisme og landenes sikkerhed. Sluttelig er der en database (10-4 Enviroment), hvor man i seks måneder kan parkere al den data, som ikke lige passer ind i nogen af de ovenstående databaser, men måske kan komme til det ved et nærmere eftersyn. For eksempel må Europol ikke lagre efterforskningsmæssige data, hvis der kun er et medlemsland involveret, og de andre berørte lande er uden for EU. Men måske kan der påvises en sammenhæng med endnu et medlemsland i løbet af den seks måneders frist. 16 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

17 Brandny teknik i jagten på pædofile Der er stor forskel på, hvor langt fremme i skoene de enkelte medlemslande er i forhold til bekæmpelse af børneporno på nettet. Det kan både være et spørgsmål om at have de rette kompetencer på området og redskaber/ressourcer til rådighed. Focal Point Twins kan hjælpe med at bringe efterforskningen ud i alle kroge af EU og verden for den sags skyld. Focal Point Twins råder desuden snart over det nyeste software til bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn på internettet. Med 28 medlemslande har Europol nemlig en stærk stemme, når Europa-Kommissionen skal bedes om midler til at investere i nye hjælpemidler. Nyeste skud på stammen hedder Victim Identification System, som dansk politi har været meget involveret i udviklingen af, fordi Rigspolitiet tæller nogle af de dygtigste eksperter, når det handler om at identificere gerningssteder og børn på billeder og i videoer. Identifikationssystemet består af software, der koster i omegnen af en halv million euro. Til gengæld kan systemet automatisk inddele de millioner af billeder, som Europol modtager fra medlemslandene, i forskellige kategorier, som kan hjælpe med at finde fællestræk og dermed spor og mulighed for at identificere stedet eller barnet. Det giver sig selv, at det er langt mere effektivt, end hvis efterforskere skal sidde og analysere hvert eneste billede. Tiden er kostbar, når man skal forhindre børn i at blive misbrugt. Som de siger i Focal Point Twins: Vi laver ikke statistikker. Vi redder børn. Håbet er, at det nye system implementeres i år eller først i det nye år. Foto: Europol Fælles indsats mod udnyttelse af børn på internettet Et af Europols ældste fokuspunkter, men stadigt et meget nødvendigt et af slagsen, er at bekæmpe alle former for seksuel udnyttelse af børn på internettet. Stort set alle lande i verden er berørt af den form for kriminalitet, og med teknologiens udvikling er det er det blevet endnu nemmere at optage og distribuere billeder eller film, hvor børn, eller sågar spædbørn, bliver seksuelt misbrugt. Blandt andet via de såkaldte mørke netværk eller ved direkte fildeling mellem to computere. Under navnet Focal Point Twins tilbyder Europol assistance fra et hold af specialiserede eksperter og analytikere. Primært hjælper Twins med at sammenligne billedmateriale, som indløber fra medlemslandene, for at finde sammenhænge. Alle lande i Europol er meget aktive med at dele deres efterforskningsresultater på dette område, så flest mulige bagmænd kan fanges og børn reddes. Bagmanden fra Randers En aktuel sag, hvor Twins var inde over, er fra Randers, hvor en 48- årig mand i skrivende stund står tiltalt i en omfattende, international pædofilisag med tråde til blandt andet Sverige, Holland, USA og Australien. Der er endnu ikke faldet dom i sagen, men den 48-årige menes at være en af bagmændene, der har administreret websider til udbredelse af børnepornografi. Ligesom han har stillet regler op for, hvilket billedmateriale det krævede for at blive medlem af websiderne. Det var en henvendelse fra Europol til dansk politi, der satte gang i efterforskningen. Europol havde via sin monitering fundet en sammenhæng et match der ledte til den danske mand. 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 17

18 EUROPOL EUROPOL EFTERFORSKER MENNESKESMUGLERE Det er forholdsvis nyt, at det europæiske politisamarbejde også involverer asyl og indvandring. For eksempel ligger data på de registrerede asylansøgere ikke i Europol-regi. Men fordi Europols efterretninger peger på, at den store tilstrømning af flygtninge og migranter til Europa er organiseret af kriminelle bagmænd og at der bliver tjent meget store summer i menneskesmugler-branchen er Europol gået ind i efterforskningen. Menneskesmuglerne er ofte dele af større netværk af organiseret kriminalitet, og Europol frygter, at de store summer der bliver tjent på at smugle mennesker, i stigende omfang bruges til at finansiere anden organiseret kriminalitet og endda terror. Ifølge Europols direktør, Rob Wainwrigth, har man intensiveret indsatsen mod smuglernetværkene i år på en række områder. Fundet af 71 døde migranter i en lastbil i Østrig, har ført Europol på sporet af en langt større menneskesmuglerring, end man oprindelig havde forestillet sig. Op mod personer vurderes at være involveret i smugleriet. Medlemslandenes politimyndigheder har normalt adgang til oplysninger om fingeraftryk på registrerede migranter og asylansøgere, der ligger i Eurodac. Men på grund af retsforbeholdet har dansk politi som de eneste i EU ikke fuld adgang til denne database. Danmark har siden 2013 forsøgt at få fuld adgang via en parallelaftale, men det er endnu ikke lykkedes. Kilde: Jyllands-Posten Europols terror - register er tredoblet Registret over personer med mulige terrorbånd er tredoblet siden angrebene i Paris og København. Det skyldes både, at flere personer måske er involveret i planer om terror men også, at Europol-landene er blevet bedre til at arbejde sammen. - Samarbejde på terrorområdet har hidtil haltet bagefter, fordi landene har været varsomme med at dele følsomme informationer og ikke haft de fornødne systemer til at dele dem. Men billedet er ved at vende efter attentaterne i Paris i januar og skyderierne i København i februar. Medlemslandene er blevet langt bedre til at dele data, siger Catharina Sørensen, forskningschef hos tænketanken Europa til Berlingske.dk Europol har styrket efterforskningen af finansiel støtte til terroraktiviteter og er på sporet af det stigende samarbejde mellem organiseret kriminalitet og terrorgrupper. Når terroristerne går online Siden 9/11 i 2001 er internettet, og især de sociale medier, blevet brugt langt mere aggressivt af terrorgrupper i forbindelse med rekruttering og fundraising. Problemet er blevet så omfattende, at Europol har nedsat en enhed ved navn Internet Referral Unit (IRU). Ønsket om en sådan enhed kom fra medlemslandene efter terrorangrebene i Paris og København først i Enheden består blandt andet af eksperter inden for terrorisme og spredning af propaganda på internettet samt af Europols analytikere. Europol har desuden et tæt samarbejde med udbydere af sociale medier med videre. IRU skal identificere og videreformidle indhold på internettet til medlemslandene, der har karakter af terrorist-propaganda. Derudover skal IRU hjælpe medlemslandene med operationelle og strategiske analyser. Endnu er projektet i en pilotfase, men forventningen er, at man er i fulde omdrejninger fra årsskiftet. IRU har allerede identificeret mere end 500 tilfælde af terrorist-propaganda på internettet, og 95 af disse er blevet fjernet fra de sociale platforme. 18 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

19 Leder af den norske desk i Europol, Rune Reitan, fortæller, at en af de klare ulemper ved at være et såkaldt 3. land er, at man står uden for politisk og strategisk indflydelse på politisamarbejdet. Vi kommer altid med i anden runde AF KARINA BJØRNHOLDT Norge er ikke medlem af EU og har derfor en operationel aftale med Europol, da landet gerne vil være en del af det europæiske politisamarbejde. Norge nyder godt af samarbejdet på flere områder. Men som et såkaldt 3. land står Norge uden for indflydelse, når der prioriteres indsatsområder i Europol, og når der operettes særlige operationelle grupper, kommer Norge først med i anden runde, når retningen er lagt. Desuden tager det rigtig lang tid, hver gang Norge forsøger at forhandle sig frem til flere europæiske politi-værktøjer. - Det er en åbenbar fordel at være et fuldgyldigt medlem af Europol, da man så har langt flere muligheder. Norges position er, at vi er velkomne, men det er altid et spørgsmål, hvordan vi kan få udbytte af Europols værktøjer, og vi kommer altid ind i anden runde. Sådan lyder det fra Rune Reitan. Han er leder af den norske desk i Europol, der desuden tæller endnu en norsk politimand samt en tolder fra det norske toldvæsen. Norge har haft en operationel aftale med Europol siden Som medlem af Schengen og som et af de allerførste 3. lande, der fik en parallelaftale med Europol, har Norge et rigtigt godt samarbejde med Europol. Men det er ikke længere så enkelt, for i dag har 14 lande uden for EU lige fra Albanien og Montenegro til Australien og Island en operationel aftale med Europol. 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 19

20 EUROPOL HVIS DE ANDRE SIGER JA En operationel aftale betyder, at Norge må få adgang til en del af den personfølsomme data, der udveksles i Europol i forbindelse med grænseoverskridende organiseret eller grov kriminalitet, når et eller flere EU-lande er involveret. Den betyder også, at Norge kan deltage i de særlige operationelle grupper, der med jævne mellemrum nedsættes i Europol-regi for at bekæmpe alt fra rocker-/bande kriminalitet til narkoeller menneskesmugling. Dog kun hvis alle de deltagende medlemslande er enige om, at det er en god idé. Ligesom det er medlemslandene, der på forhånd har sat dagsordenen for, hvad der skal fokuseres på i gruppen. Med en operationel aftale får Norge også del i de mange rapporter og analyser, der udarbejdes af Europols eksperter og analytikere. Et andet vigtigt gode er, at man som 3. land får et forbindelsesofficer-kontor, eller en desk, i Europols bygning i Haag og derfor kan indgå i det tætte samarbejde og den vigtige informationsudveksling, der foregår mellem landene. FOR OMSTÆNDELIGT Men som 3. land sættes der også begrænsninger. Norge og andre ligestillede lande må for eksempel ikke selv søge i eller tilføre data i EIS, det fælles europæiske kriminalregister. Derfor benytter Norge det ikke særligt ofte i sine politiefterforskninger, fortæller Rune Reitan. - Det er for omstændeligt. Hvis vi for eksempel skal have søgt på et registreringsnummer, skal vi sende en forespørgsel via Siena (Europols sikrede kommunikationssystem, red.) til Europols operationelle center, der skal foretage den for os. Hvis det ikke er en hastesag, kan der gå et par dage. Hvis det haster, går der måske 15 minutter, men vi kan jo ikke kalde alt en hastesag, og typisk står man med en bil, som er kørt videre et øjeblik senere, beskriver Rune Reitan. Norge fik foretaget cirka søgninger i EIS sidste år. Danmark foretog til sammenligning knap ÅRS VENTETID Som 3. land har du heller ikke en plads i Europols bestyrelse, kaldet Management Board. Det er her, medlemslandene beslutter nye tiltag inden for Europols mandat og altså sætter den fremtidige retning. Disse beslutninger træffes blandt andet på baggrund af, hvilke kriminalitetsproblemer medlemslandene kæmper med. Det er heller ikke muligt for et 3. land at have ansatte i Europol. Og så kan det være rigtigt besværligt at få lov til at benytte nogle af EU s politi-værktøjer, forklarer Rune Reitan. - Rent juridisk har vi for eksempel problemer med at få lov til at benytte Den Europæiske Arrestordre, der blev etableret i 2002, og som smidiggør udleveringen af statsborgere uden for EU til retsforfølgelse i et EU-land. Vi har søgt om deltagelse i rigtig mange år vist nok siden Det er EU-landenes parlamenter, der hver især skal give tilladelse, og det er der fortsat nogle, der ikke har givet, fortæller Rune Reitan. Han beskriver tillige, at det først var i januar 2013, at Norge blev medlem af EU s konvention om juridisk assistance, som blandt andet giver adgang til direkte aflytning i et andet EU-land, afhøring via videolinks og oprettelse af fælles efterforskningsgrupper (Joint Investigation Teams). Det tog næsten 13 år, fra aftalen blev etableret, til den også trådte i kraft i Norge. - En af ulemperne ved at have status som 3. land er helt klart den manglende mulighed for at påvirke det strategiske og politiske niveau, og det er klart min opfattelse, at EU-landene er blevet mere restriktive i forhold til at lade 3. lande få beføjelser, efter at vi er blevet så mange, og fordi vi er meget forskellige. Der ligger nok meget politik og historisk mistillid bag, konkluderer lederen af den norske desk. 20 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

21 Europol for begyndere Er du ikke helt skarp på, hvad Europol er for en størrelse, og hvorfor Europol spiller en rolle i den kommende afstemning om retsforbeholdet? Så kan du med fordel læse boksene på denne side. Kilder: Justitsministeriet, NEC, Europol Europols formål Europol beskæftiger sig med organiseret eller grov kriminalitet, hvor to eller flere EU-lande er involveret. Eksempelvis narkotikahandel, menneskesmugling, illegal indvandring, terrorisme og cybercrime. Europols overordnede formål er, at skabe et mere sikkert Europa ved at fremme politisamarbejdet mellem EU s medlemslande og de såkaldte 3. lande. Blandt andet ved at lette efterforskningen gennem indsamling og udveksling af informationer mellem medlemslandenes politistyrker. Europol i tal Europol, med hjemsted i Haag i Holland, blev etableret i Der er over 900 ansatte i Europol. Herunder knap 200 forbindelsesofficerer og cirka 100 analytikere. Der arbejdes tæt sammen med politimyndighederne i de 28 medlemslande. Men Europol samarbejder også med 14 andre lande uden for EU eksempelvis Australien, Canada, USA, Norge og Schweiz. Disse såkaldte 3. lande har en operationel aftale med Europol og har også forbindelsesofficerer siddende i Haag. Der iværksættes over efterforskninger på tværs af grænser hvert år. Europols årlige budget er på omkring 95 millioner euro. Rigspolitiet har fire danske forbindelsesofficerer udsendt til Europol. De er bindeleddet mellem de nationale enheder og Europol, når der skal udveksles oplysninger. Forbindelsesofficererne samarbejder tillige med Europols eksperter og analytikere. Europol-samarbejdet bliver overstatsligt I øjeblikket forhandler EU-landene og Europa-Parlamentet om Europa-Kommissionens forslag om en ny forordning, der betyder, at Europol-samarbejdet går fra at være mellemstatsligt til overstatsligt. Det forventes, at forordningen bliver vedtaget i foråret Det danske retsforbehold betyder, at vi ikke længere kan være med i Europol-samarbejdet. Medmindre vi ved valget den 3. december skifter retsforbeholdet ud med en tilvalgsordning, eller vi på sigt får forhandlet en parallelaftale på plads med de andre EU-lande. Læs også Hvad stemmer vi om på side 6. Dansk politi og EIS Europol har været rammen for det operationelle politisamarbejde siden oprettelsen i 1998, og Danmark har været med fra begyndelsen. Danmark er for eksempel en flittig bruger af det fælles europæiske informationssystem (EIS), hvor medlemslandene udveksler oplysninger om kriminalitet på tværs af grænserne. I 2014 foretog dansk politi omkring søgninger i EIS. Det svarer til 19 procent af alle søgninger i EIS i løbet af et år. Læs mere om EIS og Europols andre databaser i artiklen på side 16. Hvorfor ændres forordningen for Europol? Formålet med den nye forordning for Europol er at erstatte det nuværende Europol med et nyt EU-agentur. Mange af de eksisterende regler bliver bevaret, men nogle af de ændringer, som Europa-Kommissionen foreslår, er blandt andet at styrke politikernes kontrol med Europol. Det gælder for såvel Europa-Parlamentet som parlamenterne i de enkelte medlemslande. Desuden skal Europol blive et stærkere knudepunkt for udveksling af informationer mellem politiet i EU-landene. Det skal ske ved i højere grad at forpligtige landene til at give oplysninger til Europol. Samtidigt foreslår Kommissionen, at der ændres i Europols software-arkitektur, så det bliver lettere at analysere data. Hvad indebærer et overstatsligt samarbejde? Et overstatsligt samarbejde betyder, at EU s medlemslande sammen med Europa-Parlamentet kan lave regler, der har direkte virkning i de enkelte medlemslande. På særlige områder kan Europa-Kommissionen også lave regler og træffe afgørelser, der påvirker direkte i medlemslandene. Reglerne kan vedtages med kvalificeret flertal i Ministerrådet og med simpelt flertal i Europa-Parlamentet. Nogle EU-regler kræver dog fortsat, at der er enighed blandt alle EU s medlemslande. 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 21

22 Vi er vejen uden om bureaukratiet AF KARINA BJØRNHOLDT Leder af den danske desk i Eurojust, Jesper Hjortenberg, er manden, der hjælper med at få det juridiske tog til at rulle, når medlemslandene arbejder sammen om bekæmpelse af kriminalitet på tværs af grænser og forskellig lovgivning. Eurojust er Europols juridiske lillebror, og en smule glemt nogle gange. Men det er blandt andet her, man hjælper politikredse og anklagemyndighed i Danmark med konkrete juridiske forespørgsler til andre lande, eller med at sætte rammerne for en fælles efterforskning. Statsadvokat Jesper Hjortenberg, leder af den danske desk i Eurojust, er ham, der får toget til at rulle. Er der juridiske eller praktiske forhindringer på skinnerne, hjælper han med at fjerne dem. Når toget kan køre af sig selv, står han af på perronen. Klar til at hjælpe næste efterforskningstog. Jesper Hjortenberg får eksempelvis ofte henvendelser fra danske politikredse, der ikke kan forstå, hvorfor et EUland ikke har svaret på en retsanmodning, de har sendt afsted for et stykke tid siden. Så går Jesper Hjortenberg længere ned ad gangen i kontorlandskabet i Eurojust, og banker på døren hos det pågældende land. Sammen finder de to anklagere ud af, hvorfor retsanmodningen er strandet, og hvad der skal gøres for, at der atter sker fremdrift i sagen. Så enkelt kan det faktisk være. - Nogle gange er vi bare den korteste vej. Vejen uden om bureaukratiet. Det 22 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

23 har en enorm betydning at sidde tæt på sine samarbejdspartnere. Der er en grundstemning af hjælpsomhed og forpligtelse, fortæller Jesper Hjortenberg. UIGENNEMSKUELIGT Eurojust har ikke de samme store databaser eller analyseeksperter som Europol. Det er lidt en lillebror, som politi og anklagemyndighed i Danmark også nogle gange glemmer at bruge. Men det går fremad, ifølge Jesper Hjortenberg. Eksempelvis når dansk politi har brug for at afhøre vidner i udlandet via video. Så videresender Jesper den danske retsanmodning til den rette retsindstans i det pågældende land, hjælper med at lokalisere vidnet via sin kontakt i Eurojust, og dernæst kan det praktiske omkring videolinket komme op at stå. - Anklagemyndighederne i de andre lande kan være meget forskelligt opbygget, det samme gælder retskredsene, og det er ret unikt, at anklagemyndighed og politi er så tæt forbundet som i Danmark, så det kan være lidt af en jungle for en efterforsker eller anklager i Danmark at finde ud af, hvem man skal gribe fat i. Det kan vi hjælpe med, beskriver Jesper Hjortenberg. SÆTTER RAMMERNE FOR JITS Eurojust spiller også en vigtig rolle i forbindelse med Joint Investigation Teams (JITs), som Danmark og de andre EU-lande i stigende grad benytter sig af, da det er en langt smidigere måde at samarbejde på end gennem retsanmodninger. (Læs også artiklen på side 30). Eurojust hjælper med at sætte rammerne for den fælles efterforskning, som to eller flere lande vælger at oprette i forbindelse med grænseoverskridende kriminalitet. - Vi holder typisk et eller to koordineringsmøder med efterforskere og anklagere fra de involverede lande, hvor vi får talt om, hvad det er for en sag, hvilke efterforskningsskridt man vil benytte og så videre. Det sker i tæt samarbejde med Europol vi tager os bare af det juridiske og normalt plejer man også at aftale, at de oplysninger, som kommer frem under efterforskningen, vil tilgå Europols databaser, så man efterfølgende kan analysere på dem og blive klogere på området, fortæller Jesper Hjortenberg. BLIVER OVERSTATSLIGT PÅ SIGT Eurojust-samarbejdet foregår i øjeblikket på mellemstatsligt niveau. Men forhandlingerne om en ny forordning er i gang i EU. Hvornår de falder på plads er dog endnu usikkert. Men det står skrevet i kortene, at Eurojust, ligesom Europol, gøres til et overstatsligt samarbejde. Bevarer Danmark sit retsforbehold ved folkeafstemningen den 3. december, som det er udformet nu, vil det derfor være uvist, hvad der kommer til at ske med den danske desk i Eurojust. - Jeg mener ikke, at Danmark kan klare sig uden at være en del af Eurojust. Vi kan selvfølgelig altid gå tilbage til de gamle regler og principper fra før 2002, hvor Eurojust blev oprettet, men der bliver ikke tale om et lige så smidigt samarbejde, hvor vi bare kan gå hen til etagen ovenover med en retsanmodning, et juridisk spørgsmål og så videre. Nej, det bliver tilbage til den gamle metode med massevis af -korrespondance mellem landene og sågar breve, da nogle lande vil have dette, før vi kan iværksætte tiltag eller få noget afklaret. I dag tager det få dage ja indimellem faktisk kun minutter, siger Jesper Hjortenberg. Se videoindslag med Jesper Hjortenberg på DANSK-POLITI s YouTube kanal OM EUROJUST Eurojust blev oprettet i 2002 for at fremme og forbedre koordineringen og samarbejdet mellem de nationale myndigheder i bekæmpelsen af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet i EU. Eurojust har hjemme i Haag. I 2017 flytter man i ny bygning og bliver nærmest nabo til Europol. De 28 EU-lande samt tre lande med særlige aftaler har udstationeret erfarne offentlige anklagere eller undersøgelsesdommere. Der er cirka 300 ansatte i alt. Heraf 100 udstationerede anklagere/dommere. Den danske desk ledes af statsadvokat Jesper Hjortenberg. Eurojust bistår de nationale myndigheders arbejde i alle faser af efterforskning og retsforfølgning. De løser også praktiske udfordringer, der opstår som følge af forskellene i medlemsstaternes nationale retssystemer. P.t. foregår Eurojust-samarbejdet på mellemstatsligt niveau, men inden for en årrække vil man få en ny forordning og overgå til et overstatsligt niveau. Forhandlingerne i EU er i gang. 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 23

24 I Danmarks første sag om handlede mennesker til kriminalitet, kaldet Operation Hvepsebo, var de udnyttede rumænere indkvarteret i faldefærdige huse i udkantsdanmark. Bagmændene fik hurtigt oprettet et dansk CPR-nummer og et NemID til de handlede personer, så deres identitet kunne benyttes til økonomisk svindel. Foto: Scanpix 24 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

25 Rumænerpakkerne En politiassistent og hans makker fra Station Bellahøj i København stødte ved et tilfælde ind i et scoop i sommeren En lidt tilfældig telefonaflytning førte dem i armene på en rumænsk bagmand, der i dag står tiltalt for menneskehandel, svindel og omfattende databedragerier, samt identitetstyveri og udnyttelse af over 100 svage landsmænd. Det blev til Operation Hvepsebo, Danmarks første sag, hvor mennesker er handlet til kriminalitet. AF TANIA KEJSER OG NICOLAI SCHARLING I det nordøstlige Rumænien ligger byen Botosani. Her kører man med hestevogn, og husholdningens vand henter man i en brønd på gaden. Cigaretter smugles i stor stil ind over grænsen fra Moldova. Fattigdommen er udtalt, ligesom antallet af mennesker uden uddannelse er stor. Nogle tjener til dagen og vejen som gede- og fårehyrder, andre er løsarbejdere og tager det job, som kommer, og hvis der ikke er noget job, så forlader man familien og rejser efter det. De 22 bagmænd, der for øjeblikket står tiltalt i Danmarks første sag om menneskehandel til kriminalitet, har altså haft endog yderst fordelagtige vilkår, da de rekrutterede deres landsmænd. Ved at love arbejde med en god betaling, fik de lokket over 100 landsmænd til Danmark. Disse blev placeret i faldefærdige og udrangerede huse rundt omkring i den danske provins. Gerne øde steder med langt til nærmeste nabo. Gennem en indgående viden om mulighederne for skattesvig og bedrageri i alskens former samt et samarbejde med en dansk advokat og revisor, oprettede de 22 bagmænd såkaldte rumænerpakker. En pakke bestod af to rumænere udstyret med dansk NemID og CPR-nummer. Sådan en pakke blev solgt videre til en anden bagmand, der nu kunne gå i gang med at malke systemet og bedrage private virksomheder i stort omfang. ET SCOOP Som så meget andet godt politiarbejde, begyndte Operation Hvepsebo, som sagen er navngivet, et helt andet sted. Politiassistent Anders Morville og hans kollega efterforskede en sag, 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 25

26 Anders Morville fik sat masser af politifolk i arbejde, da han og hans kollega ved et tilfælde stødte ind i Danmarks første sag om menneskehandel til kriminalitet. Han er udlånt fra Station Bellahøj i København til Task Force Indbrud, hvor han stadig arbejder på Operation Hvepsebo. hvor stjålne iphones blev sendt til Irak. - På et tidspunkt anholdt vi seks chilenere og en rumæner i en lejlighed på Amager. Ejeren af lejligheden indgik som en af hælerne i sagen om telefonerne. Det viste sig, at han lejede sin lejlighed ud til en rumæner, som vi begyndte at se nærmere på, fortæller Anders Morville. Telefonaflytningen af den rumænske mand var et større scoop, end nogen havde forestillet sig. Det viste sig nemlig at være en rumænsk mand, ED, som for øjeblikket er tiltalt i retten i Lyngby, og som politiet mener, er den afgørende bagmand i sagen om menneskehandel. - I begyndelsen tabte vi næse og mund. Han talte og talte. Efterforskningen afdækkede, at han og de andre bagmænd skulle bruge andre menneskers NemID til at skaffe kviklån, mobiltelefoner eller begå skattesnyd, fortæller Anders Morville. SNYD I SKAT De første aflytninger af ED begyndte i sommeren Ret hurtigt blev det tydeligt, at sagen ville blive omfangsrig. I september måned blev den derfor overdraget til Task Force Indbrud (i daglig tale kaldet TFI), politiets enhed til bekæmpelse af organiserede indbrud, hælernetværk og hjemmerøverier på Sjælland. Enheden har til huse i Gentofte, og er organisatorisk forankret under Nordsjællands Politi. Anders Morville blev udlånt til at arbejde videre med sagen. - Vi fandt ud af, at der var andre bagmænd i gang i Midt- og Vestsjællands Politi og i Holstebro. Her var der også placeret rumænere, som på samme vis var udstyret med NemID. Aflytningerne afslørede, hvordan bagmændene over telefonen blandt andet guidede hinanden i hvilke rubrikker på SKAT s hjemmeside, man skulle sætte kryds i for at indberette for meget betalt skat for en medarbejder. Det blev ret hurtigt klart for os, at der slet ikke var tale om reel udbetalt, løn eller for den sags skyld indbetalt skat. Det hele var et stort spind af falske firmaer, falske lønsedler, alt sammen med det formål at hive penge ud af SKAT s kasse, siger Anders Morville. ÅBNE KASSER Hvordan lader det sig gøre for rumænske bagmænd på kanten af Europas fattigste land at få et så indgående kendskab til danske regler, at de kan hive millioner ud af SKAT s kasser og bedrage mange private firmaer? Eller omvendt, hvordan er det danske skattesystem blevet så sårbart, at det kan lade sig gøre I begyndelsen tabte vi næse og mund. Han talte og talte. Efterforskningen afdækkede, at han og de andre bagmænd skulle bruge andre menneskers NemID til at skaffe kviklån, mobiltelefoner eller begå skattesnyd. Anders Morville, politiassistent udlånt til Task Force Indbrud 26 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

27 Der er langt fra rumænske til danske leveforhold. I det nordvestlige Rumænien bruger man for eksempel hestevogn i landbruget. Mange lever under meget fattige kår. for kriminelle systematisk at snyde systemet? I takt med udviklingen har it-systemer mange steder erstattet menneskelig arbejdskraft og det menneskelige skøn. Det skal være nemt og hurtigt for borgerne, via computeren og uden menneskelige mellemregninger, at ordne sine forretninger med det offentlige og handle på nettet. Det effektiviserer, og det sparer arbejdsgange. Men det er altså også sårbart over for udnyttelse, viser Operation Hvepsebo. Bent Isager-Nielsen er leder af Task Force Indbrud. TFI bistår nu SKAT og Digitaliseringsstyrelsen, så de huller, der har været udnyttet, kan blive lukket. - Sagen viser blandt andet, hvordan vi i vores samfund, der i høj grad er baseret på tillid, er nødt til at indstille os på, at tilliden har en pris. Danmark er ikke alene i verden, og vi er et rigt land. I fremtiden kommer vil til at tænke mere i løsninger, der garderer os mod snyd og bedrag, siger Bent Isager-Nielsen. Det gælder den erhvervsmæssige handel, og det gælder ikke mindst den fælles kasse, altså skatte- og momssvindel. GRÆNSERNE SKRIDER Rigspolitiets statistikker viser, at danskerne er blevet mindre kriminelle. Til gengæld er det opfattelsen hos efterforskere landet over, at kriminaliteten i Danmark er blevet langt mere organiseret. Og at den meget ofte er grænseoverskridende. Selvom Hvepsebo ikke hører til under indbrudskriminalitet, blev det besluttet at forankre efterforskningen under TFI, da de fornødne kompetencer til en kompliceret, fremadrettet efterforskning var til stede. - Vi opdagede undervejs, at bagmændene var i gang med at kopiere deres forretning til andre lande. De kriminelle er ligeglade med grænserne. For det meste kan grænser faktisk være en hjælp, fordi de kan begynde på en frisk i et nyt land. Derfor er politisamarbejde i Europa meget nødvendigt, siger Bent Isager-Nielsen. De over 100 rumænere, der fik udnyttet deres identitet, ses nu på som menneskehandlede. Men man kunne sagtens forestille sig sager, hvor de hver især var blevet dømt korte straffe og udvist af Danmark og hvor bagmændene altså ville gå fri. Det skyldes blandt andet den heldige omstændighed, at politiet hurtigt fik pejlet sig ind på det, politiet opfatter som en af de største bagmænd i stedet for at optrevle mange små sager og stykke dem sammen til én stor, og derfor kunne man forholdsvis hurtigt gå direkte til sagens kerne fra dag ét. RANSAGNING PÅ RUMÆNSK Da sagens rette sammenhæng gik op for Task Force Indbrud, havde politiet gang i en omfattende efterforskning. I februar 2015 slog man til mod mange adresser, primært på Sjælland og Lolland-Falster. Flere hundrede politifolk var indsat under aktionen. Anders Morville var med på den adresse, hvor ED havde sine ofre placeret. Det skete på et tidspunkt, hvor man vidste, at ED var på adressen. - Han blev meget overrasket. Efter så lang tid, hvor vi havde fulgt ham, var det en enormt god følelse at få ham ind. Vi havde en forbindelsesofficer fra rumænsk politi med til anholdelsen og den efterfølgende ransagning. Han måtte ikke udføre egentlig politiarbejde, men han måtte være med på gerningsstedet, og han måtte lytte. Det betød meget, fordi vi på den måde kunne finde frem til vigtige beviser, som vi ellers havde skulle lede længe efter, fortæller Anders Morville. MENNESKEHANDEL ER EN KENDT SAG Samarbejdet med rumænsk politi har været altafgørende i Operation Hvepsebo. På flere plan har dette formaliserede samarbejde spillet en 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 27

28 Grænseoverskridende politisamarbejde er også tungt. Forskellig jura og forskellige fremgangsmåder kræver, at man ofte mødes og diskuterer næste skridt i efterforskningen. Her er det den rumænske anklager (med det røde slips), der er på besøg hos Task Force Indbrud. SÅDAN BLIVER EN RUMÆNERPAKKE SKABT I Rumænien havde et antal samarbejdspartnere til opgave at rekruttere landsmænd fra fattige miljøer. Der var tale om for eksempel løsarbejdere, gedehyrder og folk uden arbejde. Ved ankomsten til Danmark blev de indkvarteret i bagmændenes lejligheder eller lejede huse i udkantsdanmark. Snarest efter ankomsten blev de kørt til det lokale kommunekontor eller Borgerservice, hvor blandt andet SKAT og Statsforvaltningen også hører til. De blev ledsaget af en eller flere fra organisationen, der optræder som tolk og som førte ordet ved kontakten til myndighederne. Denne person sørgede også for, at de medbragte papirer var korrekt udfyldt på forhånd, så man hurtigt kunne få et dansk CPR-nummer med tilbage. Ligesom de havde medbragt en forhåndsudfyldt arbejdsgivererklæring og falske lønsedler fra et af organisationens fiktive firmaer. I disse firmaer var typisk andre uvidende rumænere indsat i direktionen, således at det ikke var bagmændenes identitet, der fremgik. En rumænerpakke bestod af to personer, der blev solgt videre til en ny bagmand for kroner. Politiet skønner, at hver pakke kunne indtjene omkring kroner. Nogle gange blev pakken solgt videre flere gange, fordi hver bagmand havde sit særlige område inden for bedrageri, han tjente penge på. Idéen var, at de udnyttede havde så lidt personlig kontakt med systemet som overhovedet muligt. Når først NemID og CPR-nummer var udstedt, foregik resten af kontakten med myndigheder og bedragede firmaer over internettet. stor rolle. For eksempel i forhold til at løfte sagen om menneskehandel. - Menneskehandel er kendt i Rumænien. Der finder udnyttelse af mennesker sted på alle mulige måder, hvad enten vi taler prostitution eller som her, egentlig og grov kriminalitet. Derfor ved rumænsk politi ret meget om området. Vi har oplevet et meget godt og professionelt rumænsk politi, og både de og vi har nydt godt af samarbejdet, fortæller Bent Isager-Nielsen. ET STÆRKT SAMARBEJDE I tilfældet med Hvepsebo har det været altafgørende at dansk og rumænsk politi har etableret en såkaldt JIT (Joint Investigation Team). - Vi kunne jo ikke holde på snesevis af ofre, som vi fandt rundt omkring, eller som tidligere havde været udnyttet og derefter sendt hjem. Mange af dem blev afhørt af politiet og også i retten, men de skulle hjem til deres familier, og nogle af afhøringerne er foregået i Rumænien, hvor de er foretaget af rumænsk politi med os på sidelinjen. Lige i øjeblikket pågår der et stort arbejde for at finde ofrene igen, fordi vi er afhængige af, at de kommer og vidner i de tre retssager, der kører mod bagmændene. Her har vi stort behov for rumænsk politi. Vi er dernede for at assistere, 28 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

29 Danmark kommer til at sikre sig bedre i fremtiden ikke mindst mod bedrageri fra offentlige kasser, mener Bent Isager-Nielsen, leder af Task Force Indbrud, og dermed ansvarlig for efterforskningen i Operation Hvepsebo, hvor det blandt andet lykkedes rumænske bagmænd at få penge ud af SKAT s kasse. og det er altså et stort arbejde, når man skal finde hyrder og løsarbejdere, der kan være hvor som helst, siger Bent Isager-Nielsen. Alt dette havde været endog meget besværligt for ikke at tale om umuligt at få i stand, hvis ikke man havde muligheden for en JIT. Med en JIT overlader man de juridiske aspekter omkring samarbejdet til eksperter, der sørger for at få en aftale i stand, der er korrekt i forhold til begge landes love og bestemmelser. Man kommer altså via samarbejdet ud over den langsommelige proces der er i at bede om hjælp gennem internationale retsanmodninger (se interview side 30). Sidst, men ikke mindst, er der et økonomisk aspekt. Europol og Eurojust i Haag betaler en betydelig del af omkostningerne til rejser, tolke og forplejning undervejs i sagen. - Ikke alle EU-lande har lige gode muligheder for selv at finansiere den slags samarbejde. Derfor er tilskud fra JIT-samarbejdet under Eurojust afgørende. Der er ingen tvivl om, at den almene rumæner er meget træt af det image, som er skabt af deres land. Og de rumænske myndigheder arbejder virkelig på at være behjælpelige. Det ændrer bare ikke ved, at ressourcerne til at indgå i så tunge efterforskninger ikke altid er til stede, siger Bent Isager-Nielsen. De kriminelle er ligeglade med grænserne. For det meste kan grænser faktisk være en hjælp, fordi de kan begynde på en frisk i et nyt land. Bent Isager-Nielsen, leder af Task Force Indbrud RETSSAGEN Gennemførelsen af retsmøderne om Operation Hvepsebo er på grund af sagens størrelse og kompleksitet delt i tre celler. Den ene kører som nævnt ved retten i Lyngby, den anden ved Retten i Hillerød, og den tredje celle starter senere på året ved Retten i Glostrup. En enorm sag, som udover det efterforskningsmæssige også kræver betydelige ressourcer til logistik, transport og bevogtning. 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 29

30 Når dansk politi går over grænsen En af de mest moderne modeller til at komme organiserede kriminelle til livs er politisamarbejde på tværs af grænser. I de såkaldte Joint Investigation Teams (JITs) deler man alt, hvad efterforskningen finder frem til. Det sparer tid, det skaber resultater og det gør, at man imødegår en lang række af juridiske benspænd. Dansk politi har to eksperter i udformningen af en JIT det er Flemming Bauer og Peter Heichendorf, begge fra Rejseholdet under Nationalt Efterforskningscenter (NEC). Flemming Bauer AF TANIA KEJSER Da en bombe detonerede på Jørgensens Hotel i København, etablerede Københavns Politi en JIT i samarbejde med belgisk politi. På den måde kunne man lynhurtigt skaffe oplysninger om den belgiske gerningsmand. Når en narkobagmand i Norge får fragtet sine varer fra Spanien og sælger til hele Norden, sker det samme, bare med spansk, dansk, svensk og norsk politi. Hver gang en JIT nedsættes, er det Flemming Bauer eller Peter Heichendorf, der assisterer. Repræsentanter fra landenes politi mødes i Haag, hvor juristernes pendant til Europol Eurojust har kompetencen til at indgå, udvikle og beskrive sådan en aftale. - Det er meget formelt kompliceret. Men laver man forarbejdet godt, er det til gengæld et fantastisk instrument til at være på forkant med den jura, som kan være endog meget bureaukratisk, når tingene skal gå hurtigt i en International efterforskning, fortæller Flemming Bauer. Han er ansat i Rejseholdet under Nationalt Efterforskningscenter (NEC). BEVISER BLIVER DELT For øjeblikket er Flemming Bauer tilknyttet Task Force Indbrud, som er i fuld gang med en omfattende JIT med rumænsk politi. I Hvepsebo-sagen, der er omtalt på de foregående sider, er næsten 70 rumænske vidner indkaldt fra Rumænien til danske retssale. Samme vidner er ofte ofre i sagen, idet de er blevet udnyttet af bagmænd i Danmarks første sag om menneskehandel til kriminalitet. 30 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

31 Det er ikke nogen hemmelighed, at danskere, involveret i organiseret kriminalitet, bosætter sig lige på den anden side af grænsen, enten i Tyskland eller Sverige. Grænsen beskytter de kriminelle og udgør besvær for politiet. Flemming Bauer, Rejseholdet under Nationalt Efterforskningscenter - I Rumænien behøver et vidne ikke møde op i retten. Der kan politiet blot afhøre vidnet og udfylde en tro- og love-erklæring. Derfor forstod rumænsk politi i begyndelsen ikke vores behov for at få vidnerne op til en retssag. Men fordi vi har en JIT, har vi en personlig korrespondance, og muligheden for at forklare, hvad vi har brug for. Vi sidder sammen i en efterforskning, deler beviser, og dansk politi kan være til stede i Rumænien under ransagninger med videre. Det er altafgørende i sådan en sag, siger Flemming Bauer. DEN LANGSOMME MODEL Modsætningen eller forløberen om man vil til en JIT, hedder en retsanmodning. Har dansk politi mistanke om, at der sidder en dansker i Tyskland, som har gang i et lyssky foretagende, og vil man gerne have adgang til en aflytning af vedkommende, kan en retsanmodning være vejen frem. - Først beder dansk politi en ret i Danmark om en kendelse på aflytningen. De sender kendelsen videre til Justitsministeriet, der sender den til Justitsministeriet i pågældende land. Ministeriet sender den videre til en ret i landet, der så siger god for kendelsen og giver afgørelsen videre til det respektive politi, forklarer Peter Heichendorf. På grund af de mange led, som en enkelt forespørgsel skal igennem, er en retsanmodning en langsommelig affære. - Jeg har oplevet en svarfrist på alt fra 14 dage til et år. Sagen kan være afsluttet i mellemtiden. Og hvis man har brug for en aflytning lige nu, så er det uheldigt at skulle vente bare 14 dage, siger Flemming Bauer. En anden svaghed ved modellen er, at politiet kun får svar på lige præcis det, man spørger om. - Alle de andre spændende beviser og informationer, som en retsanmodning kan rulle op, får man ikke udleveret. Hvorimod man i en JIT samarbejder om at finde beviserne og deler alt mellem hinanden. Det er endnu en afgørende forskel, der er med til at styrke politiarbejdet, siger Peter Heichendorff. GRÆNSEN BESKYTTER KRIMINELLE Danske kriminelle spekulerer i, at de grænser, der trods alt eksisterer mellem EU s medlemslande, stadig giver en god beskyttelse. - Det er ikke nogen hemmelighed, at danskere, involveret i organiseret kriminalitet bosætter sig lige på den anden side af grænsen, enten i Tyskland eller Sverige. Grænsen beskytter de kriminelle, og udgør besvær for politiet, siger Flemming Bauer. Danmark er et af de EU-lande, der flittigst gør brug af at etablere JITs. Der er konstant mellem fem til syv samarbejder i gang rundt omkring i politikredsene. Det hænger blandt andet sammen med, at Danmark ikke selv har så mange organiserede kriminelle men at vi til gengæld ofte oplever, at organiserede kriminelle forsøger sig i Danmark. ØKONOMIEN I EN JIT De Efterforskninger, som foregår under en JIT-kontrakt, har mulighed for at få tilskud fra Eurojust til rejser, overnatning og oversættelser. Det virker for mange lande som en stærk motivation til at indgå i en JIT, selvom de i kontrakten forpligter sig over for de andre efterforskningsparter. I Danmark er de enkelte politikredse opmærksomme på det tilskud, det er muligt at opnå til det grænseoverskridende arbejde, når man indgår i en JIT. Det er et kompliceret og bureaukratisk fundraising-arbejde, der i Danmark varetages af Peter Heichendorf og Flemming Bauer. 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 31

32 Europol er vejen frem for rumænsk politi For rumænsk politi er det prestigefyldt og helt nødvendigt at være en dygtig samarbejdspartner i EU. Dels er man særdeles bevidst om at aflive mærkaten som et land af rejsende kriminelle, ved aktivt at hjælpe med at finde og dømme bagmænd og organiserede kriminelle. Dels er man meget bevidst omkring sin geografiske virkelighed omgivet af Ukraine, Serbien og Moldova. - Vi ser os selv som en ø af ro i et hav af frosne konflikter. Vi læner os op ad EU for at fastholde stabilitet, og selvom Rumænien ikke er med i Schengen, så arbejder politiet, som om vi er. Ellers ville vi ikke kunne bekæmpe de organiserede kriminelle, fortæller leder af Direktoratet for Internationale Samarbejder i det rumænske politi. Rumænsk politi har konstant gang i seks - syv Joint Investigation Teams (JITs) med andre EU-lande. Det være sig på narko-, trafficking- eller andre kriminalitetsområder. Derfor spærrer lederen af Direktoratet for Internationale Samarbejder i det rumænske politi, Marius Cristian Roman, også øjnene undrende op, når han hører at danskerne skal stemme om blandt andet fremtiden i Europol. - Risikerer I at forlade Europol? spørger han og må ad flere omgange få forklaret, hvad grundlaget og de mulige udfald af den danske folkeafstemning den 3. december handler om. Set med hans øjne profiterer dansk politi også markant af samarbejdet, blandt andet i forbindelse med den verserende Hvepsebo-sag. Marius Christian Roman har siddet som forbindelsesofficer syv år i Irland, han tænker i europæiske politiløsninger, og set ud fra hans og kollegernes erfaringer, så profiterer alle lande stort af det stadig tættere samarbejde i Europol og Eurojust. Det er næsten forskellen mellem at rejse en sag og ikke rejse en sag, eller eksempelvis at få bagmænd i Rumænien, Polen, Italien og andre lande stillet for en dansk dommer. Ordet JIT er måske et fremmedord blandt mange danskere, men i Rumænien hører man beskrivelsen af de grænseoverskridende, og Europol-finansierede samarbejder, omtalt jævnligt i sin korte form. Det er en af årsagerne til, at landet er i gang med en større strømlining af al politiarbej- 32 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

33 de, så man selv ude i politiregionerne, kan opdatere og søge oplysninger i Europols registre. Og gerne selv tage initiativ til at starte en JIT. - Det er altid en win-win-situation, når vi etablerer en JIT. Det betyder, at vi i højere grad kan få fat på bagmændene. Vi kan dele beviser, og vi kan arbejde sammen mod et fælles mål. Uden en JIT ved vi ikke, hvad de andre laver, og bagmændene kan slippe ud mellem hænderne på os. Så vi er meget begejstrede for den mulighed, det grænseoverskridende politisamarbejde giver os, siger Marius Cristian Roman. Det er ikke nogen hemmelighed, at en del af de bagmænd, der står bag organiseret kriminalitet i Europa, stammer fra Rumænien. Derfor er rumænsk politi en yndet samarbejdspartner der gladeligt stiller op, når de bliver spurgt. - Vi har rigtig gode erfaringer med dansk politi. Og jeg håber, at de oplever det samme. Vi har desuden placeret rumænske politifolk rundt omkring hos politiet i de forskellige EU-lande. Det giver dem erfaring, og det giver gode resultater for de andre landes politi, fortæller Marius Cristian Roman POLITIFOLK OG 4 MIL- LIONER UDEARBEJDENDE Rumænsk politi har i alt politifolk til at tage vare på sikkerheden for landets 19 millioner indbyggere. Det er stadig et land på vej, og et land som er meget bevidst om at statuere eksempler, som kan aflive ryet som udgangspunkt for omrejsende kriminelle, og stedet hvor din stjålne bil kører på nye plader. Bukarest er en moderne by, renset for tiggere, snavs, og proppet med Starbucks, Adidas-butikker og storcentre. Landet vil gerne vise sine gode sider frem, men allerede få kilometer uden for hovedstaden dukker de første hestevogne op på markerne, sammen med rabatter af affald og myriader af løse hunde, som snuser rundt eller ligger færdselsdræbte i vejkanten. Det er et fattigt land på vej frem, hvor selv social dumping-lønninger i Vesteuropa er at foretrække frem for de hjemlige udsigter til forsørgelse. Tre til fire millioner rumænere bor og arbejder uden for Rumænien. Flertallet i Italien, Spanien og Frankrig. De sender penge hjem, og rumænerne er faktisk stolte af den driftighed og arbejdsomhed, man selv mener er folkets kendetegn. De mange millioner udearbejdende betyder også, at der en livlig trafik af forespørgsler mellem rumænsk politi og resten af EU-landene. Det er en dialog, som går begge veje. Vi må ikke lade grænserne bliver en hæmsko for politiet. Vi har fået fat i mange kriminelle ved at arbejde sammen, og som jeg ser det, skal det samarbejde konstant styrkes. Marius Cristian Roman, leder af Direktoratet for Internationale Samarbejder i det rumænske politi - Vores borgere kommer jo også ud for forbrydelser og så bliver vi kontaktet, og skal levere oplysninger videre, siger han. For Marius Cristian Roman er det ikke et spørgsmål om, men en realitet at, grænserne er en hjælpende hånd for de kriminelle. - Vi må ikke lade grænserne bliver en hæmsko for politiet. Vi har fået fat i mange kriminelle ved at arbejde sammen, og som jeg ser det, skal det samarbejde konstant styrkes. Vi havde en sag med et dobbelt mord i Spanien, hvor gerningsmanden flygtede til Rumænien. Inden for 24 timer fik vi fundet og anholdt ham. Det var ikke sket, hvis ikke vi havde etableret en JIT. Det er en fremadrettet læringsproces, og vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi gør det bedst muligt. TRAFFICKING VEJER TUNGT Udnyttelse af unge kvinder og piger i sex-industrien er stort i Rumænien, er myndigheder og NGO er enige om. Rumænsk politi har særlige afdelinger, der arbejder for at forhindre netop det. - Kvinderne tror, at de tager afsted til et bedre liv. Men i virkeligheden ender de med at blive udnyttet af en bagmand, der tjener penge på, at pigen sælger sin krop. Vi har brug for, at vores partnere i EU hjælper os med at stoppe det her. Det er vores indbyggere, der udnyttes i Italien, Spanien, Holland og mange andre lande. Der skal sættes fokus på det og skabes en effektiv indsats, siger Marius Cristian Roman, der selv tidligere har været i politiets gruppe mod menneskehandel. 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 33

34 Landet hvor penge er vigtigere end pigers sjæl AF TANIA KEJSER OG NICOLAI SCHARLING Rumænien er storeksportør af piger og kvinder til prostitution. Kvindesynet og pengejagten smadrer stadig tusinder af liv. For rumænske Iana Matei er der intet alternativ til samarbejde på tværs af grænser. Hun sidder som NGO i et af EU s fattigste lande, hvor hun hjælper handlede kvinder tilbage til et liv væk fra gaden. Hun har brug for politiet og de grænseoverskridende samarbejder, så bagmændene ryger med i nettet. Og hun ser med bekymring på, at stadig yngre piger udnyttes i stadig stigende grad. Iana Matei har brug for europæisk politi, og et europæisk politi, der involverer sig aktivt i kampen mod trafficking. Som direktør for og stifter af NGO en Reaching Out Romania har hun i 17 år kæmpet en ulige kamp for at tilbyde et shelter og et nyt liv til piger, som er blevet udnyttet og misbrugt på de europæiske massageklinikker, på bagsæder af biler, låst inde i lejligheder eller på rastepladser. Tævet, voldtaget og misbrugt. Ianas 19 senge er så vidt vides eneste shelter i hele landet for pigerne. Alligevel lyder hendes første råd til danske, tyske og svenske politifolk, som støder på udnyttede piger: - Send dem til mig. Hernede kan vi give dem en fremtid, hernede kan vi bygge sagen mod bagmændene op. 34 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

35 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 35

36 55-årige Iana Matei er en kæderygende kvinde, som dagligt lægger arm med rumænske myndigheder, lokale politifolk og politikere. Penge får hun blandt andet fra amerikanske velgørere, den schweiziske regering og private donationer. Lige nu har hun eksempelvis en ansøgning liggende hos den danske Velux Fond. Fra rumænsk side er der ikke så meget at komme efter. Herfra forsøger lokale myndigheder og pengemænd at stække hendes projekt. Alle har de, ifølge Iana Matei, en finger med i den gigantiske møg-økonomi, som sender tusindvis af piger helt ned til 10-års alderen ud i Vesteuropa som prostituerede. Alle skal have en bid af kagen, også landets politikere. Mange palæer og RUMÆNIEN Rumænien er et udsultet land. Fra 1965 til 1989 styrede diktator Nicolae Ceausescu med hård hånd landet. Rumænerne lider stadig under hans vanvittige dispositioner. For eksempel troner parlamentet i marmor på en bakketop i Bukarest værelser, og trapper bygget til at passe til diktatorens trin, står i skarp kontrast til det udrangerede betonbyggeri, som den almene rumæner bor i. virksomheder startes på et fundament af purunge piger, som har måttet sælge deres krop til kunder om dagen. Ifølge Iana Matei, en helt indgroet og accepteret vej til rigdom. En undersøgelse blandt rumænske skole drenge viser for eksempel, at flertallet svarer, at de vil være menneskehandlere, når de bliver store. Risikoen er meget lille, dommene sjældne og fortjenesten stor. Dertil kommer, at straffene i de nordiske lande regnes for lav. Således Iana Mateis virkelighed, hverdag og oplevelse af verden. - Jeg var på et tidspunkt med en pige for at vidne i en retssag i Danmark. Det gik rigtig godt, alle var glade, pigens vidneudsagn var afgørende. Men da jeg fik at vide, at bagmanden fik to et halvt års fængsel, blev jeg rasende. Det er alt for lidt. Det rører ikke de her mænd. To et halvt år i et dansk fængsel, som er peanuts ved siden af de rumænske de stryger lige ud og tilbage til forretningen. Det er helt afgørende, at politiet på tværs af grænser arbejder sammen om de her ting. Kun på den måde kan man få fat på bagmændene. Hvis udnyttelsen er sket i Danmark, og man ikke får bevist, at pigerne er rekrutteret i Rumænien af rumænske bagmænd, så kan de ikke dømmes ved en rumænsk ret. Og det er det, der batter. De er ikke bange for livet i et dansk fængsel. Et rumænsk derimod, det er en anden sag, siger Iana Matei. KORRUPTION OG GRISKHED DANSK POLITI besøgte Iana Matei i hendes hjem og det nærliggende hemmelige shelter, cirka 100 kilometer fra hovedstaden Bukarest. Først hjemmet og stuen, med lædersofaen og regnskoven af plantekrukker, hvor en legesyg hundehvalp med damp i 40-kilos klassen springer rundt, og med to pyjamasklædte piger, som sidder og hvisker og smiler og laver lektier. Hendes babyer, kalder hun pigerne. De blev født for 10 år siden af en 14-årig pige, som var blevet reddet væk fra den bagmand, der havde solgt hende til prostitution. Pigen fødte trillinger i syvende måned. Den ene døde. Iana blev på hospitalet med de to andre. Moren til børnene flygtede. - Min søn sagde til mig, at hvis vi overlod dem til et børnehjem, ville vi se dem i shelteret om 13 år, med samme historie som deres mor. Jeg kunne ikke bære det. De var så små. Så jeg adopterede dem, fortæller Iana. I stuen kører også fjernsynet non-stop. Det er den rumænske news-kanal. Statsministeren har lige trukket sig efter demonstrationer mod ham, regeringen og korruption. Men det er ikke nok. Iana skal selv ind og demonstrere samme aften igen i Bukarests gader. Hvorfor? Fordi den gamle garde stadig trækker i trådene. Det er folk, som har fortid i diktatoren Ceausescus forhadte sikkerhedstjeneste Securitate, folk som synes, det er OK at handle med piger, 36 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

37 så længe de får deres bid af kagen. Demonstranterne varsler nye tider. De er unge, veluddannede og har fået nok. Derfor er Iana Matei også optimistisk. Et nyt anstændigt Rumænien er ved at vokse frem og gå til angreb på de korrupte magthavere. Det er Rumæniens Facebook-forår. Derfor er der også brug for europæisk opbakning. Der er brug for tæt samarbejde mellem myndighederne. Brug for at få bekæmpet det folkespøgelse, som ødelægger så mange pigers barndom. Det går den rigtige vej. Selvom den er lang. Politiet har allerede velfungerende nationale enheder. Problemet er på lokalt niveau. Eller når bosserne allerøverst i hierarkiet blander sig. Og sager, som når en 12-årig pige, der blev solgt til sex på bagsædet med en kendt politiker, forsvinder, fordi journalnummeret er blevet væk. Der er plads til 12 piger i Iana Mateis shelter for misbrugte og udnyttede rumænske piger. 19, hvis sengene bliver slået ud. OM REACHING OUT ROMANIA Projektet lever gennem fonde og private donationer. Iana Matei har otte ansatte ud over hende selv. 86 procent af de piger, projektet har hjulpet i årenes løb, lever i dag almindelige liv. Nogle er gift og har fået familie, andre har bevidst valgt det fra. De 14 procent af pigerne, som hun ikke hører fra, regner hun med er vendt tilbage til gaden. Læs mere på: Mange af pigerne i shelteret er blot børn, der stadig gerne vil lege med dukker. SKYLDFØLELSE OG PIGEDRØMME Babysitteren kommer, og Iana viser vej i sin lille Golf hen til shelteret. Det er en kringlet vej, der er beskyttelseshegn, videoovervågning, vagthund, og i baggrunden vokser de første forbjerge op som kontrast til det flade udpinte sletteland uden for Bukarest. To Barbie-dukker og en My Little Pony står på den ene hylde på et af førstesalens seks værelser. 12 piger er der plads til, 19, hvis sengene 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 37

38 bliver slået ud. Og Iana Matei finder altid plads. Selvom de piger, Iana Matei hjælper, har oplevet lidt af hvert, er de stadig piger. Børn. De leger med Barbie-dukker, de har drømme. Og de har skyld. Et værelse har fået fjernet døren. Pigen derinde barrikaderede sig for nylig på værelset og skar sine håndled op. Det var i sidste øjeblik, de fik væltet sig vej ind. Det er piger, der tumler med selvlede og skyld i alle døgnets timer. - De føler sig så dumme og flove. De føler, det er deres skyld, at de lod sig narre ind i prostitution. Nogle af dem tror ikke, at de kan andet end sælge deres krop. Vi arbejder på at bygge dem op igen. Vi har et værksted, hvor de broderer og syr. Meningen er, at vi skal sælge blandt andet broderede duge. Når de så siger, at de ingenting kan, siger jeg: Men se den her rose, du har syet. Den kommer fra dine hænder. Du kan jo en masse, fortæller Iana Matei. MONEY TALKS Iana Matei har et kontor i bygningen. Alle værelser er videoovervåget og kan følges på en skærm herfra. Hun er i sit es, når hun viser rundt og fortæller. Et energibundt, der vender hvert et slag til en fordel. Iana er lille og tæt og kvik i bevægelserne. Hendes mund er endnu hurtigere, den flyder over med historier om menneskeskæbner. Dem har hun mange af efter 17 års arbejde med at hjælpe handlede piger tilbage til et liv væk fra gaden og sexklubberne. Det er hendes kamp i et land forblændet af pengejagt. Money talks, siger hun flere gange i løbet af interviewet og trækker på skuldrene af, hvad der får ældre som yngre mænd til at narre og udnytte piger til et liv i sex-industrien rundt omkring i Europa. Hun er bekymret, for tendensen er stigende, og bliver i højere grad end før organiseret helt fra samfundets top. I et fattigt land som Rumænien risikerer pigerne at blive den største eksportvare. Den nemmeste vej til et liv med penge. - Statistikker er meget svære at have med at gøre, når vi taler trafficking. Officielt lyder tallet fra sidste år på 400 rumænske piger og kvinder, men det er langt højere. UNICEF vurderede for nogle år siden, at man kun opdager 10 procent af de handlede. Men jeg har været i Italien, Holland og Spanien og set, hvor mange der arbejder på klubberne rundt omkring. Jeg har i Red Light District i Amsterdam selv set, hvor mange af pigerne som er rumænere og mindreårige. Mit bud er, at der er i titusindvis af rumænske piger og kvinder, siger Iana Matei. GIV DEM 100 ÅR I FÆNGSEL Hendes holdning er klar. Der skal gøres meget mere for at stoppe den lukrative forretning. Kun ved at gøre det risikofyldt for bagmændene, stopper de med at sælge kvinder. Her kommer oplevelsen fra den danske retssal ind i billedet. Hun så gerne, at EU-landene i højere grad tog hånd om de piger og kvinder, der udnyttes. - Jeg er træt af at diskutere, om det kan bevises, at kvinderne er handlet. Jeg vil i gang med at tale om, hvorvidt vi skal give de her bagmænd 100 eller 150 år i fængsel. Der skal konsekvenser til, før de stopper. - I Sverige pakker man problemet væk. Man straffer kunderne og kriminaliserer mændene. Derfor sker udnyttelsen inden døre på obskure steder, hvor pigerne er endnu mere gemt væk. Når kunden bliver opdaget, giver man ham et kursus. Siger til ham, at det er forkert at købe sex. Hvorfor giver man ikke pigerne et kursus og lærer dem, at de kan andet end sælge sig selv? Alle de nordiske lande har ret korte straffe for den her udnyttelse. Jeg forstår det ikke, siger hun. LOVERBOY-METODEN Iana har set rigeligt og oplever dagligt eksempler på, at den accepterede historie om frivillighed ifølge hende er en myte. Pigerne er ikke for manges vedkommende frivillige. De tager ikke afsted for at sove med mænd i baggårde eller på hoteller. - Heller ikke i Danmark. Jeg kender altså til piger i jeres land, som er blevet lokket med jobløfter, men er blevet voldtaget, banket og tvunget til prostitution, når de ankommer, fortæller hun. 38 DANSK POLITI 05/SÆRNUMMER 2015

39 Der er forskellige metoder til at lokke rumænske kvinder til udlandet. P.t. er loverboy-metoden meget udbredt og pigerne hopper desværre på den. - Vi har lavet masser af oplysning, men det sker stadig. Og pigerne bliver yngre og yngre. Fordommen er, at en trafficker er en roma med store guldkæder og træningsdragt. Så kommer der en sød fyr og siger, at man kan tjene mange flere penge på hans hotel i Italien, end man kan i Rumænien. Du kan nå langt med smiger, også hos piger der burde vide bedre, siger Iana Matei. Med til historien hører, at Rumænien er fattigt. Tiden med diktatoren Ceausescu udsultede landet i en grad, så alle husker sulten. Det gør jagten på penge mere legitim. - Loverboy-metoden bliver mere og mere udbredt. En sød fyr bliver kærester med en pige, lokker hende med til udlandet, og så klapper fælden. Jeg havde en pige hos mig, der var taget afsted med sin kæreste. Han inviterede hende på weekend og betalte for en mindre operation. Han tog hende med ud at spise og gav hende blomster. Da de var kommet til Italien, præsenterede han hende for en regning på kroner. Han ville have, hun skulle betale alt, han havde givet, tilbage. Hun troede, han lavede sjov og kunne jo ikke forstå, at hendes søde kæreste pludselig opførte sig sådan. Så hev han hendes tøj af og voldtog hende foran de andre i lejligheden. Da forstod hun alvoren. Meningen var, at hun skulle betale ham tilbage ved at sælge sin krop. Det lykkedes hende at flygte, og hun endte her hos mig, fortæller Iana Matei. OP AD BAKKE Efter 17 år i branchen flyder hun over med minder om menneskeskæbner. Piger, der har fået tæsk med et jernrør. Piger, der bliver gravide og skal gå på gaden, indtil fødslen sætter i gang. Stadig yngre piger, der udnyttes. Og kampen for at stoppe bagmændene er op ad bakke. - Den yngste, der har været hos mig, var 12 år. Men jeg kender til tilfælde, hvor pigen var ni år. Ofte er det personalet på børnehjemmene, der rekrutterer børnene. Dem, der sælger dem videre til bagmændene. Der er flere beviser på, at politikere højt placeret i systemet sættes i forbindelse med indtjening på det her. Politiet fanger bare oftest de små fisk. Det er en grum verden. Se videointerview med Iana Matei på DANSK POLITI s YouTube kanal - IANA MATEIS POINTER Tusindvis af rumænske piger og kvinder handles i EU. De er stadig yngre og helt ned til 10- års alderen. Ofte er det rumænere i de respektive lande, som er mellemmænd. Kun via tættere samarbejde og gennem JITs (Joint Investigation Teams) kan man få dømt de egentlige bagmænd og bekæmpet trafficking. Bagmænd i Rumænien går for ofte fri. Men samarbejdet i Europol forpligter og løfter indsatsen i Rumænien. Mellemmænd og bagmænd i de nordiske lande regner det for næsten risikofrit i forhold til fortjeneste, dels på grund af straframme, dels på grund af afsoningsforhold og den svære bevisbyrde. Send afsonere til Rumænien, foreslår Iana Matei. 05/SÆRNUMMER 2015 DANSK POLITI 39

40 Al henvendelse til: Politiforbundet, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V. Magasinpost UMM ID DANSK POLITI Meget mere end et fagblad Denne særudgave af fagbladet DANSK POLITI er blevet til med støtte fra Europanævnet. Bladet udkommer i eksemplarer, og distribueres til danske biblioteker samt faste abonnenter på fagbladet DANSK POLITI. Du kan følge med i historier fra politiets verden på dk og følge os på Facebook ved at søge på Fagbladet dansk politi. På twitter hedder