Historien om hvorfor vi holder jul.

Transkript

1 Historien om hvorfor vi holder jul. Hedensk jul. Selve ordet jul betyder "fester", og stammer fra de gamle nordboere. Julen har ikke noget med kristendom at gøre, for man holdt allerede jul mange, mange år før Jesus fødsel. I hele Norden holdt man julen fra d. 13. januar og 3 dage frem. Disse dage kaldte man også "Midtvinter-nætterne". Selve festen bestod i, at man, holdt gilder og offer fester, i de enkelte familier. Den helt store fest blev holdt hos en hedensk præst, (engode). Denne fest blev holdt i tempelhuset (hovene). Her offrede man kvæg til guderne, Odin, som var julens gud. Man festede for et godt år der skulle komme. Da kristendommen kom til Europa i året, blev betegnelsen julen hængende. Selve julefesten blev nu holdt den 25. december. Missionærer (præster) sagde at Jesus blev født denne dato, og da man i Norden fejrede Solhvervs fest denne dag, var det nemt for præsterne at bruge denne dag til at festligholde Jesus fødsel. Der er ingen der helt præcis ved hvornår Jesus blev født, men for de vantro nordboere, har det været nemmere at omvende sig til kristne, da man i forvejen festede denne dag. Præsterne kaldte Jesus fødsel for "Kristmesse", men de vantro nordboere ville ikke af med deres "jul". Så for at være venligt stemt beholdt julen sit navn. Det var kun i England at man tog Kristmesse til sig. I dag hedder det derfor Christmas. Julen i Norden blev desværre til et værre druk og ædegilde. Nordboerne skabte sig og lavede ballade, fordi festlighederne gik over gevind. I 1100 tallet blev der lavet en lov, som forbød folk at opføre sig som det passede dem. Fra d. 25. december og til 6. januar skulle julefreden sænke sig over alle hjem. Men det hjalp ikke så meget, for folk forsatte med at drikke og æde, som det passede dem. I 1600 tallet blev der indført en ny lov, som slog hårdt ned på folks druk og æde vaner. I starten af 1800 tallet begyndte borgerne i de nordiske lande, at lægge grundstenen til den jul vi kender i dag. Her tænkes på juletræ og gaver. Juletræet og adventskransen. Juletræet stammer fra Tyskland. Det første juletræ som man kender til, blev tændt og danset rundt om, i en københavnsk familie i Men der skulle gå næsten 100 år før det blev en fast tradition i hele Danmark. Man pyntede træet i røde og hvide farver. Der var også spiseligt pynt på træet, som æbler og småkager. Var man rig kom der også slik på træet. Det første udendørs juletræ blev tændt på Københavns rådhusplads i julen Siden da bredte det sig til flere store byer. I dag har alle byer deres eget juletræ. Adventskransen, stammer også fra Tyskland. Adventus (latinsk) betyder "komme". Her hentydes til Jesus komme. Vi fejrer advent med fire søndage. Man gjorde sig klart til juleevangeliets budskab som siger "Herrens komme". I gamle dage satte man et lys frem på bordet. Næste gang to, o.s.v. til man havde fire lys. Så kom adventskransen, som hurtigt blev en tradition. Julenissen og Julemanden. Julenissen er et gammelt væsen. Længe før julen blev indført kendte man til nisser. Nissen er skabt af gammel overtro i forbindelse med sagn. Dengang i hedensk tid var han en slags husgud. Almindeligvis blev han kaldt for "gårdboen". Da juletræet blev almindeligt, blev også julenissen almindelig. For at julefreden kunne sænke sig over huset, skulle man sørge for at nissen fik Historien om hvorfor vi holder jul 1 af 6

2 sin julegrød, så han ikke lavede ballade. Folk sagde nissen var klædt i rød nissehue, grå bukser, og rød trøje. Ofte havde nissen følgeskab af en kat. Da Julemanden blev almindelig, var nissen ofte i følgeskab med ham. Om julemanden findes, ja det går der mange historier om. I hvert fald er han blevet et symbol på julen for mange børn rundt om i verden. Uanset om han er til eller ej, så har de fleste nok et eller andet sted et barndoms minde om lige netop deres julemand, og den drøm har vi alle lov at beholde, for det er jo den som netop går fra generation til generation, og som vi godt kan lide at fortælle vores børn om, da det netop er en del af julen. Der går således mange historier om Julemanden. Man mener at det stammer var en mand som levede i år 270 før vores tid. Han skulle havde været en meget gavmild mand som hjalp folk i nød. Han skulle have gået klædt i en rød munkekutte. Da han døde, blev han Helgen og fik navnet Sankt Nikolaus. Selve opfindelsen af julemanden, står hollænderne for. Julemanden udvandrede i 1600 tallet sammen med kolonister som bosatte sig i den "nye verden" Amerika. Amerikanerne har gjort ham til den julemand, vi kender i dag. De kalder ham Santa Claus. Herfra har julemanden bredt sig til England og Skandinavien. Julemanden rejser i en kane trukket af rensdyr og han bor enten på Grønland eller Nordpolen. Julemanden kommer kun med gaver til de børn som har været søde og artige hele året. Og det er ganske vist at Coca Cola kompagniet har en finger med i spillet, med julemandens røde julemands beklædning. Moderne jul. Den jul vi kender er altså opstået af rigtig mange historier, som er blevet sammensat gennem flere 1000 år. Julen i dag med juletræ og i sær julegaverne, er af nyere dato. Da anden verdenskrig sluttede og industrien rigtig kom i gang, begyndte opbygningen til den juleaften vi holder i dag. Der blev lavet julekalender til at åbne. For folk med penge kom pakke kalenderen og ikke mindst julegaverne. Som årene er gået er julen ofte blevet en travl tid for de enkelte familier. Da traditioner nedarves gennem flere generationer, har familierne hver deres måde at holde julen på. De skal købe julegaver og helst rigtig mange, for ellers er det ikke rigtig jul. Og så er der maden, som skal forberedes. Der skal bages, steges og koges. Sidst men ikke mindst løber udgifterne for julen op i rigtig mange penge. I stedet for at fare af sted, med alle disse juleforberedelser, så burde man i stedet lytte til julens budskab. Juleevangeliet siger at Gud lod sin søn føde, som tegn på fred for alle mennesker. Det er det budskab vi bør leve efter hver dag. At tænke at vi skal behandle andre som vi selv ønsker at blive behandlet. FAKTA om julen Hård vinter ved Jesus fødsel. I følge istapperne, som er boret ud i Grønland, har det været en hård vinter da Jesus blev født cirka år 0. Dette har forskerne kunnet regne ud, ved at se på den is, som de har boret ud. De kan datere isen tilbage til denne tid og regne ud hvor meget nedbør der har været det år. Så mon ikke Jomfru Maria har søgt ly, for det hårde vintervejr? Julen er oprindeligt en hedensk solhvervs fest og en fest for de gamle nordiske guder, specielt Odin. Nordboerne ville ikke af med julen. Men i England kom den til at hedde Kristmesse (Christmas) Julemanden udvandrede med hollandske kolonister til Amerika i 1600 tallet. Advent betyder Herrens komme. Første søndag i advent er mellem d. 27. november og d. 3. december. Historien om hvorfor vi holder jul 2 af 6

3 Det første juletræ blev tændt i København i Det første julekort blev sendt i I dag befinder det sig på Britisk museum i London. I Danmark blev det første julekort sendt i Adventskransen kommer i 1900 tallet, fra Tyskland. Det første udendørs juletræ blev tændt i København 1914 Nissen optræder første gang som julenisse, i 1800 tallet. I 1932 kunne man købe de første julekalendere med 24 låger. Efter 2 verdenskrig, tager industrien fart. Der bliver flere valg muligheder til julen. Flere fakta. Man spiser traditions vis. Andesteg og Flæskesteg. Hertil spises brune kartofler og rødkål. Desserten består af Ris al la mande, hvori man gemmer en hel mandel. Den der vinder mandlen får en gave. Ris a la mande er en helt igennem dansk ret. Retten blev opfundet i slutningen af 1800 tallet. Dengang lavede man risengrøden og kom mandler i. Men i tiden efter 2. verdenskrig, får retten et skub fremad, hvor man kan finde den som opskrift i dameblade, og hvor det var en sparedessert. Man kunne strække risene ved at røre flødeskum, eller et lignede erstatningsprodukt i. Den kunne fremstilles uden mandlerne og i stedet for mandlerne brugte man en knap eller en mønt. Den som fandt den havde så vundet en gave, eller måtte bestemme en leg man kunne lave med hinanden. Honningkagen stammer også fra 1800 tallet, og var en særlig delikatesse, som man kunne købe på markeder og lignende steder. Honningkagen kom også til at høre julen til. Ideen med at sætte glansbilleder med julemotiv på kagerne stammer fra midten af årene. Glögg, er en drik som stammer fra Sverige. Det bliver almindeligt i danske hjem omkring tiden efter 2. verdenskrig. Glöggen er kommet til landet sammen med Lucia, halmjulebukken, jule stjernen og julestagerne med de 7 lys. Glögg betyder glödgag dvs. afbrændt drik og har sit udspring i de forskellige former for toddyer, grogg o. lign. som var populære i årenes borgerlige miljøer. Marcipan har været kendt i Europa fra starten af middelalderen, men kommer egentlig fra mellemøsten. I årene lavede perserne en klistret dej af sukker og mandler, kaldet mautapan. Da det kommer til Europa, begyndte bagerne at fremstille massen, som de lavede forskellige former ud af. Man brugte træ forme til at lave figurerne med. Siden 1909 er der fremstillet marcipan i Danmark. På Odense marcipanfabrik. Før den tid var det en import vare, eller man måtte fremstille den selv af sukker, mandler. Under besættelsestiden brugte man også kartofler til marcipan fremstilling. Æbleskiverne har deres oprindelse i bondesamfund i 1800 tallet. Her fik gårdens karle og piger et bestemt antal æbleskiver som de kunne spise i julen. Det blev regnet som en stor delikatesse, og ville i dag svare til at man fik en købmandskurv foræret af sin arbejdsgiver. De ældste æbleskiver kunne godt være en skive æble som blev dyppet i dej og stegt. Senere omkring 1850 erne kan man finde opskrifter i blandt andet Frk. Jensens kogebog. Her kunne man læse at der lægges en æblestump eller kompotklat inden i de runde æbleskiver, mens de bages. Småkagerne måtte man ikke glemme. De var en uundværlig del af julen. Især de traditionelle former for klejner, pebernødder, brunekager og jødekager. Langt de fleste småkager er dog en nyere opfindelse efterhånden som det blev moderne med at komfurerne holdt deres indtog i de danske køkkener. Dette skete i slutningen af 1800 tallet, hvor man bagte den ene plade småkager efter den anden. Brunkagen er af gammel afstamning. Faktisk helt fra middelalderen. Her kaldte man dem peberkager. Krydderi sammensætningen i vores nutidige brunkager ligner lidt peberkagens. Men man ved ikke præcis hvordan de så ud eller smagte. Jødekagen er en anden traditionel julesmåkage. De er som brunkagen krydrede med sukker og kanel. Betegnelsen jødekage kendes også fra 1700 tallet og var dengang en krydret bollelignende kage med rosiner, som de jødiske bagere bagte og solgte i deres forretninger. Historien om hvorfor vi holder jul 3 af 6

4 Klejnerne er de ældste kendte jule småkager, netop fordi de skal koges i fedt og kunne laves uden ovn. Klejnen har sit navn fra det tyske kleinet som betyder klein eller lille. Klejnen stammer fra middelalderen. Næstældst er pebernødderne som stammer fra tallet, hvor man fremstillede dem uden hjortetakssalt. Dette gjorde at de var hårde som sten, ligesom rigtige nødder. Siden er der komme mange andre småkager til blandt dem vaniliekransen. Hver familie har deres egne traditioner, som nedarves fra generation til generation. Hvordan holder din familie jul? Hvad betyder julen for dig? Tror du også du vil holde jul på samme måde når du bliver voksen? Skriv en lille beretning om hvad julen betyder i dine øjne? OPGAVER Julens historie. Hvordan holdt de gamle nordboere jul? A: De sang en speciel sang for Nordstjernen. B: De festede, åd og drak i flere dage. C: De spiste og drak ingenting i flere dage. Hvad betyder ordet "jul" A: At juble B: At feste C: At det er koldt Hvad kaldte man de dage julen varede? A: Midt-vinter-nætter B: Mørke-tid-på-året C: Mod-lyse-tider-dage Hvilken gud ofrede man til? A: Nord B: Fenris C: Odin Hvornår kom kristendommen til Norden. A: år Historien om hvorfor vi holder jul 4 af 6

5 B: år 0 C: tallet Hvad ville præsterne havde julen skulle hedde? A: Julemesse B: Solmesse C: Kristmesse Præsterne bestemte at julen skulle holdes d. 25 december, hvorfor? A: Det var Jesus fødselsdag B: Det var præstens fødselsdag C: Odin havde fødselsdag Man holdt en anden fest d. 25 december. Hvad var det for en fest? A: Nord festen B: Solhvervs fest C: afdansnings fest St. Nikolaus lagde grundstenen til historien om julemanden. Hvilken farve havde hans tøj? A: Hvid B: Brun C: Rød Hollænderne lod julemanden udvandre til Amerika i 1600 tallet. Hvad kaldte amerikanerne ham? A: Santa Claus B: Father Christmas C: Santa Christmas. Julemanden kom til Skandinavien i cirka 1800 tallet. Hvem hjalp ham i Danmark? A: Trolden B: Alfen C: Nissen Hvor blev det første juletræ tændt i Danmark i 1811? Historien om hvorfor vi holder jul 5 af 6

6 A: Viborg B: København C: Aarhus Det første udendørs juletræ blev tændt i? A: 1914 B: 1657 C: 2003 Den jul vi kender i dag blev grundlagt efter? A: Dybbøl slaget B: 1 verdenskrig C: 2 verdenskrig Historien om hvorfor vi holder jul 6 af 6