HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

Transkript

1 ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER ORDET ARKIV? Flertydigt ligesom ordet bibliotek En privatperson kan f.eks. have et bibliotek (dvs. en bogsamling) og en samling private papirer (hans arkiv) Ved pågældendes død vil biblioteket typisk blive opløst, mens de private papirer vil blive samlet og afleveret som et arkiv til et arkiv 1

2 ARKIV BETYDER OGSÅ En bygning, hvor henholdsvis bøger og arkiver opbevares Dog ordnet efter forskellige principper: Bibliotekernes samlinger efter emner Arkivernes efter indre sammenhæng (proveniensprincippet) DEN FØRSTE ARKIVDANNELSE Aftaler nedfældes og bevares Kongemagten fik behov for dokumentation hvilke traktater har vi med hvem, hvem har fået skattefrihed, hvordan med hæren o.s.v. Arkiv på hjul: Egeskabene 1584: Rigsarkiv i København Først offentlig adgang op i 1880rne. Centraladministrationens arkiv 2

3 LANDSARKIVERNE Arbejdsområde: De decentrale (statslige) myndigheder Landsarkiver, oprettet i 1890rne, i København (for Sjælland, Møn, Lolland-Falster og Bornholm) Odense (Fyn) og Viborg (Nørrejylland) Aabenraa:

4 ANDRE ARKIVER UNDER SA Erhvervsarkivet i Aarhus (oprettet 1949) Dansk Data Arkiv (oprettet i 1970rne) 4

5 LOKALARKIVER Fællesbetegnelse for over 500 arkivinstitutioner, spredt ud over hele landet Forskellige betegnelser anvendes Lokalhistoriskearkiver/lokalarkiver/sognearkiver/byarkiver/byhistoriske arkiver Stadsarkiver/ 7-arkiver Bevarer det, Statens Arkiver lader ligge BEGYNDELSEN Folk ved kun lidt om, hvem der tidligere har beboet deres ejendom, og ligeledes kender de kun lidt til slægtens historie. De ved som regel lidt om bedsteforældrene, men oldeforældrenes liv er for de fleste ganske ukendt. Spørger man en dygtig landmand ud om en ko eller en hest, kan han som regel give besked om dens stamtavle helt til tip-tip oldeforældrene. Det synes jeg ikke er rigtigt, og derfor skulle vi gerne se at få en sognehistorisk bevægelse i gang. - Gdr. Hans Laugesen, Grene, på et møde i Aastrup Sogns Forsamlingshus den 31. januar 1913 Citeret fra Pedersen, Olga: Fra et sognearkivs første år i Fra Ribe Amt bd. XXII s. 513 ff. 5

6 DET FØRSTE ARKIV Hans Laugesen foreslog de forsamlede at gå hjem og nedskrive deres historie og ejendomshistorie, så vidt de nu kunne huske den og aflevere afskrifter af resultaterne, som så skulle lægges et bestemt sted i sognet, hvor det altid skulle opbevares, selv om den omhandlede person måske flyttede et andet sted hen. HVAD KUNNE DE HUSKE? Gdr. Simon Fåborg, Tvilho Jeg kom til at tænke på en bestemt person. Det var gamle Hans Grene (Hans Kristensen, Grene). Da han første gang var til rigsdagsvalg her fra Aastrup Sogn, var han den eneste herfra, der stemte på venstrekandidaten, vistnok en lærer Hvid. Han var altså Aastrup Sogns første venstremand, og denne skejen ud blev forresten meget unådigt optaget af hans byfæller. 6

7 HVAD KUNNE DE SÅ HUSKE? Lærer Hansen, Aastrup -fortalte om en tid, hvor en ung man havde gået rundt i sognet og gravet i sognets gravhøje. Han havde også fundet en del forskellige redskaber og havde taget dem med sig ud af sognet. -beklagede dette og slog også til lyd for, at man var lidt mere varsom med at kassere de gamle brugsting både fra gård og hus HVAD BLEV BESLUTTET? Sognerådsformand Thomas Christian Thomsen, Terpling Et museum hører hjemme i en større sammenhæng. Et udvalg på fem personer Hans Laugesen, Thomas Chr. Thomsen, Terpling, Anders L. Andersen, Gjettrup, lærer Hansen og pastor Schultz, begge Aastrup blev valgt til at arbejde videre med sagen. 7

8 HVAD SKETE DER? Nogle fulgte opfordringen og gik hjem for at skrive beretninger, som blev indleveret (formodentlig til Hans Laugesen) Den 2. marts 1928: Nyt sognehistorisk møde på Hotel Glejbjerg 1928: De indkomne beretninger flyttes til lærerboligen i Aastrup HVAD SKETE DER? 1936: Flyttes til et brandsikkert skab hos Niels Peder Frandsen i Aastrup 1938/1939: Flyttes til en brandsikker boks i Aastrup Præstegaard hos pastor Høgsbro Østergaard, hvor de var indtil /1982: Privat hos pastor emeritus Høgsbro Østergaard : Privat hos Olga Pedersen 1984: Første egentlige arkivbygning 8

9 ARKIVER I BYERNE 1937: Faaborg Byhistoriske Arkiv 1951: Esbjerg Byhistoriske Arkiv 1957: Varde Byhistoriske Arkiv 1974: Ribe Byhistoriske Arkiv 9

10 DANNELSE AF SLA 1949, stimuleret af bl.a. Dansk Historisk Fællesforening (DHF) Interesseorganisation Udvikle fælles systemer og afholde kurser KOMMUNALREFORMEN 1970 Antallet af kommuner reduceres fra ca til 269 Centralisering af skoler, biblioteker m.m. Den lokale historie kan ikke fjernes 10

11 EN BØLGE AF LOKALARKIVER Antallet af lokalarkiver eksploderer i 1970rne Udviklingen stimuleres af bl.a. Danmarks Radio billedkampagne og indsamling af gamle film (i Ribe Amt i 1976/1977) Amtskredse opstår Uddannelsesbehovet eksploderer SLA udvikler det registreringssystem, som blev samlet i den gule håndbog Private samlinger kom ud af busken 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 RIGTIGE ARKIVER Hed debat mellem SA og SLA i 1980rne Vagn Dybdahl. Danmarks Arkiver historie, fortid og fremtid. København 1982 Folkets arkiver. Udgivet af SLA Udviklingen af Arkivbas sat i gang i Arkivlov i 1992 talte kun om offentlige arkiver 16

17 LOKALARKIVER ANERKENDES LOKALT Bedre lokaler IT-udstyr Kommunal bevågenhed Bidrager til lokal historie-fortælling Hjemmeside O.s.v. 17

18 STATUS I DAG 500 lokalarkiver med meget værdifulde kilder Fra 2007 nyorganisering i arkivsamvirker Ca arkiver også med meget værdifulde kilder SLA/ODA Arkibas/Starbas og andre registreringssystemer Ingen lovgivning til bevaring af den ikke-offentlige kulturarv! 18

19 SLAs HJEMMESIDE 19

20 20

21 21

22 22