REJSEBREV FRA MALTA AF IBEN SOPHIE KJÆR JENSEN

Transkript

1 REJSEBREV FRA MALTA AF IBEN SOPHIE KJÆR JENSEN INTRODUKTION Jeg er en pige på 21 år. Jeg er i gang med det merkantile grundforløb på CPH West i Høje Taastrup. Jeg har været i praktik på Malta som lægesekretær på en privat klinik i 3 uger. Som person elsker jeg at rejse, og siden jeg var 15 år, havde jeg drømt om at få chancen for at bo og arbejde i udlandet. Da jeg startede CPH West fortalte min lærer mig om tilbuddet om udlandspraktik, og jeg tænkte med det samme, at det ville være en god måde for mig at finde ud af, om jeg ville kunne klare at være på egen hånd i et andet land. Et halvt år senere blev min drøm til virkelighed. Jeg boede i en lejlighed med 7 andre studerende, og i lejligheden over os boede endnu 7 studerende. FØR AFREJSEN Jeg havde før afrejsen glædet mig som et lille barn til at skulle af sted. Jeg var så heldig, at jeg skulle rejse med to af mine klassekammerater Robin og David, som er Event-koordinator elever. Mit ophold blev arrangeret af organisationen Paragon, mens Robin og Davids ophold blev arrangeret af organisationen Memo. Derfor skulle vi ikke bo sammen, når vi ankom til Malta men kun rejse sammen. Steen havde før vores afrejse fortalt os, hvor vigtigt det var at lade være med at have for mange forventninger, fordi så kunne man nemt blive skuffet. Så, før jeg tog af sted, havde jeg indstillet mig at prøve på at være openmindet i stedet. ANKOMST D efter 6 timers rejsetid landede vi i Malta lufthavn. Vi var utroligt glade for endelig at være ankommet og meget spændte. Da vi steg ud af flyet, var vi en smule overraskede over vejret, som var utroligt gråt, blæsende og en del koldere, end vi lige havde forberedt os på; det var jo Sunny Malta, (som de kalder det), vi skulle til og ikke Rainy Malta. Trods vejret var vi stadig enormt spændte. Da vi havde fået vores kufferter, skulle vi skilles og så hver sin vej. En flink taxachauffør stod og viftede med et skilt, hvor der stod mit navn på. Vi ankom til min adresse, og jeg blev sat af. Før afrejse havde jeg fået af vide, at jeg skulle bo sammen med en spansk pige, som ville ankomme et par dage før mig, og vi ville få hver vort

2 værelse. Jeg låste mig ind i lejligheden og gik ind i stuen. Der sad 7 mennesker med tæpper rundt om sig med deres bærbare. Da de fik af vide, at jeg var deres nye room mate, rejste de sig alle sammen op for at sige hej og give mig et kram. De var fantastisk søde, men jeg var en smule chokeret over at se så mange mennesker, da jeg jo kun havde regnet med at møde en spansk pige. Lejligheden var utrolig kold og fugtig. Jeg kunne faktisk se min egen ånde, så koldt var der. Bygningerne er bygget til det varme vejr, og det kunne tydeligt mærkes. De har ikke har centralvarme som i Danmark. De viste mig ind på mit værelse, og til min store forskrækkelse var der 4 senge i samme rum. Jeg må indrømme, at jeg idet øjeblik var en smule chokeret over de mange nye ting, så jeg måtte lige sunde mig lidt inde på værelset. Da jeg derefter gik ind i stuen, faldt jeg hurtigt i snak, og de begyndte straks at spørge ind til mig, fortælle om deres weekend og spørge mig efter min facebook osv. jeg følte mig straks velkommen. Mine room mates var fra forskellige lande: 2 var fra Litauen, 3 fra Holland, 1 fra Spanien og en var fra Kina. Jeg kunne ikke have forestillet mig en bedre velkomst trods overraskelsen over de mange mennesker, jeg skulle bo med, som egentlig var en detalje, jeg gerne lige ville have været forberedt på, før jeg tog af sted. DEN 1. UGE De første dage på Malta var faktisk rigtig hårde. Jeg havde utrolig svært ved at finde rundt, jeg kom hele tiden til at stige på de forkerte busser og skulle så hver gang sidde og vente på en ny bus. Ofte skulle jeg vente en hel time ad, gangen. Det skal lige nævnes, at Malta havde fået et nyt bussystem: ARRIVA og de havde ikke helt fundet ud af at få det til at fungere endnu, så busserne kørte aldrig til tiden, hvilket var virkelig frustrerende. MIN PRAKTIK Den første uge: Den 1. dag jeg skulle starte i min praktik, var jeg taget af sted 1 ½ time i forvejen, og alligevel endte det med, at jeg kom for sent pga. bussen, og fordi jeg for vild. Da jeg trådte ind, var det min mentor ved navn Isabelle, som tog i mod mig. Hun var super sød og sagde, at hun havde glædet sig til at møde mig. Jeg undskyldte selvfølgelig for min forsinkelse og fortalte hende om busserne, og at jeg var faret vild, da jeg stod af bussen. Hun spurgte mig straks, om jeg ønskede deres hjælp til at finde den rigtige busrute osv. En anden sekretær hentede mig og viste mig rundt i huset. Vi aftalte, hvordan mit praktikforløb skulle være. Vi aftalte, at jeg skulle rundt i huset og være en uge ad gangen i de forskellige afdelinger: en uge hos plastikkirurgen, en uge hos tandlægen og en uge hos gynækologen, for ikke at opleve det samme hele tiden. Efterfølgende ringede hun ind til busselskabet Arriva for at finde ud af, hvordan jeg nemmest kom til og fra arbejde, så jeg ikke skulle have det problem mere. Derefter fik jeg fri. Resten af ugen var jeg i plastikkirurgafdelingen sammen med to sekretærer, som var utrolig sjove og søde. Det var dog en smule kedeligt, fordi der ikke var nok arbejde til mig at lave. Jeg skulle

3 arbejde 40 timer om ugen, dvs. 8 timer om dagen, og jeg tror, at der i alt kun var ca. to timers arbejde til mig om dagen, og resten af de 8 timer sad jeg og gloede ind i væggen. De arbejdsopgaver jeg lavede var at arkivere filer, besvare opkald, ringe til patienter, bekræfte aftaler og booke tider. Det var ikke altid at patienterne var lige gode til engelsk, så blev der i stedet snakket maltesisk, og derfor måtte sekretæren tit gøre nogle af disse ting i stedet for mig. Uge 2 og 3: Efter at have været i plastiskkirurgi afdelingen en uge, var det blevet tid til, at jeg skulle være en uge hos tandlægerne. Der var to mandlige tandlæger: en på 35 år og en på 40 år og to kvindelige klinikassistenter: en på 21 år og en på 23 år, som deltes om dagene. Tandlægerne havde en arbejdsdag fra kl , 2 ½ times pause og så mødte de igen 14: Min arbejdsdag var fra kl Dvs. fra kl var jeg i plastikkirurg afdelingen, og når tandlægerne så mødte kl , så skulle jeg gå op til dem. Jeg arbejdede for det meste med klinikassistenten på 23 år, og vi klikkede godt fra første dag af. Man kunne godt mærke, at aldersforskellen mellem os ikke var så stor. De to tandlæger var simpelthen så sjove og friske, og de havde så god humor. Mine arbejdsopgaver hos tandlægerne bestod i at besvare opkald, booke tider, kommunikere med patienter, rengøre tandlægernes rum efter behandling af en patient, rengøre instrumenter, og jeg fik endda lov til at overvære tandoperationer, hvilket var rigtig spændende. Hver dag når det blev tid til pausen på de 2½ time, tog klinikassistenten, Joanna og jeg altid ud og fik noget at spise. Nogle dage når det var godt vejr, tog vi ned til havnen og spiste vores frokost, andre dage tog vi ud at shoppe. Andre dage igen blev vi bare i klinikken. I mellem patienterne tog vi og tandlægerne os altid tid til at snakke og lave sjov med hinanden. Jeg elskede min tid hos tandlægerne, og derfor, da der var gået en uge, og det var blevet tid til, at jeg skulle ned og være i gynækolog afdelingen, bad jeg min mentor om at få lov til at blive hos tandlægerne, og det fik jeg heldigvis lov til.

4 MIN FRITID. I min fritid var jeg meget sammen med mine room mates, Robin og David samt en masse andre studerende, vi havde mødt rundt omkring. Vi tog tit vi også en stor gruppe ud sammen og lavede/oplevede forskellige ting. Vi var blandt andet så heldige at nå at opleve karneval på Malta. Karneval er på Malta er noget, maltesere forbereder sig og glæder sig til et helt år i forvejen, og det kan tydeligt ses: Kæmpe parader med udsmykkede vogne der kører igennem byen, farvestrålende kostumer i alle former og farver, den gode stemning og tusindvis af mennesker samlet for at fejre karnevalet. Det var virkelig en fed oplevelse. I hverdagene når vejret var til det, og det ikke regnede, mødtes vi tit efter arbejde og tog ud og shoppede, spiste frokost eller så forskellige attraktioner. Vi brugte også mange aftner på en lokal pool-bar/restaurant, der lå i nærheden af vores lejlighed, hvor vi spiste, spillede pool eller så diverse fodboldkampe. Der var selvfølgelig også aftner, hvor vi hyggede hjemme i stedet med fjernsyn og god mad. Vi havde et enormt godt sammenhold mine 7 room mates, vores 7 ovenboere og jeg. Det var virkelig skønt, fordi der altid var noget at lave. På Malta var det sådan, at ugen lang glædede vi os alle til at få weekend. Det kunne ikke blive fredag hurtigt nok, fordi at turen altid gik til Paceville aka i weekenderne. Partyville, som er et område i St. Jullian, er fyldt med fede diskoteker, barer og diverse gentleman clubs. Her var vi altid en stor gruppe, som tog af sted sammen. Det var mine roomates, vores ovenboere og andre studerende, vi havde mødt rundt omkring. MINE SIDSTE DAGE Før jeg vidste af det, var der gået 3 uger. Tiden fløj simpelthen af sted, og jeg var slet ikke parat til at tage af sted allerede. Jeg var lige begyndt at holde af alle de mennesker, jeg havde mødt, fået styr på det hele på arbejdet og lige vænnet mig til at kigge til modsatte side, når jeg skulle krydse vejene.

5 Fredag d var min sidste dag i praktik. Dagen var utrolig sørgelig. Tandlægerne og Joanna, klinikassistenten, som også var blevet min veninde under mit ophold på Malta, var ligeså bedrøvede over, at jeg skulle forlade dem, som jeg selv var. De blev ved med at spørge mig, om jeg ikke havde lyst til at blive der og arbejde for dem. Det var så sjovt at være i praktik i tandklinikken, og Jeg er glad for, at jeg fik lov at arbejde med så fantastiske mennesker. Min sidste to dage på Malta skulle jo selvfølgelig bruges på at feste med alle mine venner i Partyville, og det blev de bestemt også! Jeg skulle rejse søndag morgen kl Mine room mates insisterede på at følge mig til lufthavnen, så det gjorde de. Da vi skulle sige farvel i lufthavnen, var vi næsten ved at græde, og jeg havde på ingen måde lyst til at rejse. KONKLUSION AF MIT OPHOLD PÅ MALTA Fagligt: I forhold til min uddannelse føler jeg ikke, at jeg har fået det store ud af mit ophold på Malta. Det jeg har fået ud af det, er at jeg bestemt føler mig mere selvsikker på mit faglige niveau i engelsk. Jeg har lært, at mit engelsk er godt nok, og at jeg sagtens kan klare mig i et engelsktalende land. Jeg tror samtidig også, at det vil pynte en hel del på cv et, at jeg har været i 3 ugers praktik i et engelsktalende land, og at det helt sikkert vil være en fordel, når jeg nu om ikke så længe skal ud og søge elevplads. Personligt: At tage til Malta har alt i alt været den fedeste oplevelse. Jeg har ikke fortrudt, at jeg tog af sted på nogen måde, og fik jeg chancen for at gøre noget lignende igen, ville jeg gøre det uden at blinke. Personligt har jeg fået enormt meget ud af mit ophold. Jeg har lært en masse om forskellige kulturer, jeg har fået en masse nye venner, jeg føler, at jeg er blevet mere udadvendt, jeg føler mig mere selvsikker, og jeg har bevist for mig selv, at jeg er klar til at være på egen hånd i et andet land. Opholdet på Malta har helt sikkert givet mig blod på tanden med hensyn til at arbejde og bo i udlandet, og jeg ved, at det er det, jeg vil nu. De venskaber jeg har fået på Malta, vil jeg helt sikkert holde ved lige over Skype, Facebook osv.,og vi har aftalt, vi skal besøge hinanden i vores hjemlande.

6 Jeg vil bare sige til alle de, som overvejer at tage af sted: GØR DET! I vil ikke fortryde det. Det er en oplevelse for livet. Til alle de som skal af sted, vil mit råd være: Vær åbensindet, selvom tingene ikke er som I forventede. Tag det med et smil og bare nyd jeres tid der, fordi tiden flyver, og før I ved af det, sidder I i flyet på vej hjem igen. Iben Sophie Kjær Jensen Lægesekretærelev Marts 2012