ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER
|
|
|
- Ada Sommer
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN
2 DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for både myndigheder og erhverv DCE er national videnbase for myndigheder vedr. natur og miljø Blandt kunderne er: Miljøministeriet, Klima-, Energi og Bygningsministeriet, Grønlands Selvstyre, kommuner og EU DCE inkluderer hele AU s forskningsbase men primært Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab DCE koordinerer rådgivningen på tværs af fagområder for en anvendelsesorienteret, tværfaglig og konsistent rådgivning DCE udgiver rapporter, nyhedsbrev etc.: 2
3 ØKOSYSTEM TJENESTER Økosystem tjenester er de fordele som folk får direkte eller indirekte fra naturen gennem dens økosystem funktioner (Millennium Ecosystem Assessment, 2005) Beskyttelse mod stormflod Hurtigere nedsivning af regnvand Regulering af temperatur og luftkvalitet Fjernelse af næringsstoffer fra og til vandmiljøet. 3
4 ØKOSYSTEMBASERET KLIMATILPASNING Brugen af biodiversitet og økosystemtjenester til at hjælpe folk med at tilpasse sig til negative effekter af klimaændringer (Biodiversitetskonventionen) Systematisk brug og udvikling af grøn infrastruktur i byrum til klimatilpasning Side-gevinster Omkostningseffektivitet Socialt inkluderende 4
5 Parker kan integreres til at indsamle regnvand og opbevare det i indrettede søer Royal Park, Melbourne, Australien MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ
6 Grønne områder langs med veje og fortove opsamler vand og virker kølende Seattle, USA MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ
7 Regnhaver langs veje virker trafikdæmpende, mindsker regnvand i kloaker og skaber mere grønne omgivelser Før Efter Portland, USA MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ
8 Peblinge Dosseringen, Kbh AARHUS Grønne tage mindsker vand i kloaker, virker kølende, skaber habitater og korridorer 8-tallet, Kbh Foto: Vegtech MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ 2013 Foto: Vegtech
9 Viborg Rådhus Positive synergieffekter mellem grønne tage og energiproduktion Foto: Vegtech TITEL NAVN 30. MAJ 2013
10 Grønne tage skaber opholdsarealer og cykel/gang korridorer TITEL NAVN SEB Bank/Rigsarkivet, Kbh Foto: Dorte Rømø 30. MAJ 2013
11 SPØRGSMÅL VI STILLEDE OS Hvordan arbejdes der med økosystembaserede tilgange i byplanlægningen? Hvilket potentiale er der for grønne tage i København? Hvordan ser bybeboere på natur i deres omgivelser og hvilke præferencer har de til grønne tage hvor de bor? Hvilke konflikter og potentialer ligger der i en systematisk økosystem-baseret tilgang? 11
12 FREMGANGSMÅDE Interviews med byplanlæggere i Københavns kommune omkring grønne infrastrukturer og grønne tage i særdeleshed Deliberativ værdisætnings workshop med beboere i almennyttigt boligselskab GIS analyse over potentialet for grønne tage i København på eksisterende bygninger 12
13 BYPLANLÆGNING OG GRØNNE TAGE 13
14 Klimaplanen 2009 Klimaplan Spildevandsplanen 2011 Kommuneplanen Operativt: - Lokalplaner kan pålægge krav om grønne tage - Grønne tage integreret i guidelines omkring miljø i bygninger Forventing om ca m2 grønne tage opført på nye bygninger Over de kommende år MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ
15 HVAD FREMMER TILTAG SOM GRØNNE TAGE? Politisk stærk lederskab Branding af København som en grøn by Timing Befolkningens interesser og ønsker Multifunktionalitet på sparsom plads Funktionel visuel OG grøn Side-gevinster Guidelines og kvalificering 15
16 HVAD BREMSER TILTAG SOM GRØNNE TAGE? Skepsis og forudindtagede meninger Mangel på dansk research og standarder Udfordringer i at mainstreame i kommunen Modsatrettede interesser (fx sekundavand) 16
17 HVAD BREMSER TILTAG SOM GRØNNE TAGE? Mangel på guidance omkring hvordan man optimerer for forskellige økosystemtjenester på forskellige lokaliteter Mangel på performanceindikatorer for vandopsamling Mangel på evidens omkring økonomiske fordele Intern læringsproces nødvendig og igangværende Manglende incitamenter/krav på eksisterende bygninger 17
18 RESULTATER FRA WORKSHOP 18
19 DELIBERATIVE WORKSHOP 3-4 TIMER Forret Middag Dessert Informations input omkring generelle tema Deltageres udsagn om deres meninger/visioner dertil Informations input omkring specifikke tema & visualiseringer Debat og spørgsmål Individuel afgivelse af præferencer gennem valg-eksperimenter i to omgange med diskussion imellem Evaluering/sidste meninger 19
20 VISUALISERINGER Standard sedum-mos Sedum-mos-græs + Standard sedum-mos m. solceller Sedum-mos-græs + pryd/nyttehave MARIANNE ZANDERSEN 30. MAJ 2013
21 Tag-type Vand retention Biodiversitet Mit valg (kun et kryds) Valg A Sedum-mos-græs + pryd/nyttehave 50% optages af taget & 50% i kloarken Høj biodiversitet Standard sedum-mos Valg B 50% optages af taget & 50% genanvendes på ejendom Lav biodiversitet Status quo 0% vandretention Ch:3; block: 1 Ingen biodiversitet TITEL NAVN 30. MAJ 2013
22 Tag-type Vand retention Biodiversitet Huslejestigning pr måned Mit valg (kun et kryds) Valg A Standard sedum-mos 50% optages af taget & 50% i Kloaken Lav biodiversitet 200 kr Valg B Sedum-mos-græs + pryd/nyttehave 50% optages af taget & 50% genanvendes på ejendom Lav biodiversitet 30 kr Status quo Ch:6; block: 1 0% vand retention Ingen biodiversitet 0 kr TITEL NAVN 30. MAJ 2013
23 REGRESSIONSANALYSE Session 1 Multinomiel logit model variabler Parameter signifikans Sedum/mos/græs & pryd/nyttehave Sedum/mos/græs Sedum/mos & solceller % retention fra tag & 50% genbrug i bygning Høj biodiversitet ASC Status Quo
24 REGRESSIONSANALYSE Session 2 Multinomiel logit model variabler Parameter signifikans Sedum/mos/græs & pryd/nyttehave Sedum/mos/græs Sedum/mos & solceller % retention fra tag & 50% genbrug i bygning Høj biodiversitet Huslejestigning 200kr/md Huslejestigning 120kr/md Huslejestigning 80kr/md ASC Status Quo
25 KONKLUSIONER Blandt undersøgte beboere : Signifikant præference for: grønt tag, selv ved egen betaling Lokal vandanvendelse, standard grønt tag kombineret med solaranlæg Biodiversitet ikke nogen signifikant faktor Blandt byplanlæggere : Lederskab, politik og timing Forsøg på paradigme skifte i forvaltning Potentiale for gevinster på flere fronter Konflikter med gængs praksis byggeteknisk, vandhåndtering 25
STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?
30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet
PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur
MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for
HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
ØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT VAND I BYER
ØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT PROJEKTBESKRIVELSE Parter: Nordvand, HOFOR, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune Anlægsperiode: 2020 (2-3
Grønne tage i København
1 Ideen og opstartsfasen Udfordringer Stigende miljøkrav kræver store investeringer til reduktion af overløb Klimaændringer vil give størrer regnskyl der overstiger kloaksystemets kapacitet - det kræver
Green Roofs in Copenhagen
1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage
Grønne tage i København Dorthe Rømø
1 Inspiration Grønne tage behøver vand Det reducerer mængden af overløb Det forbedrer vandkvaliteten Grønt tag på Nationalbanken Spildevandsplan 2008 2 3 4 5 Peblinge Dosseringen/ Veg Tech Grønne tage
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering
Socioøkonomisk analyse af husstandenes affaldssorteringsadfærd
DAKOFA-konference 26. marts 2019, København Indsamlingsordninger og nye sorteringsstandarder for husholdningsaffald: Økonomi, miljøeffekt og genanvendelse i forskellige scenarier Socioøkonomisk analyse
Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima
Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY
ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen
ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK NATUR & MILJØ
ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? OG HVAD ER DET IKKE? Økosystemtjenester er produkter eller services, der har værdi for mennesker LIDT HISTORIE 400 BC: Platon beskrev
Bæredygtig klimatilpasning
Bæredygtig klimatilpasning Odense Kommune Charlotte Moosdorf Afdelingschef Erhverv og Bæredygtighed Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning og spildevandsplan i Odense Kommune Klimaklar by Skibhus,
KLIMASIKRING AF GEDVAD I GLADSAXE Hørmarken Oldmarken Kornmarken
KLIMASIKRING AF GEDVAD I GLADSAXE Hørmarken Oldmarken Kornmarken Gedvad, LAR-projekt, Luftfoto af området Arbejdernes Boligselskab Gladsaxe Gedvad, LAR-projekt Velordnet rækkehusbebyggelse med stort grønt
Borgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Klimatilpasning i København
Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER
DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med
Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012
Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte
Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.
Active Living Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d. Forskningsenheden for Active Living Institut for Idræt og Biomekanik
Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning
Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad
På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning. Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord Dagsorden Center for Byplanlægning Organisering og kerneopgaver Grundlaget for vores arbejde Politikker
Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt
Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt Hans Peter Ravn, Ole Hjorth Caspersen og Kristoffer Nielsen Biodiversitet i byen hvad, hvorfor og hvordan? Hvad er biodiversitet?
ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING
ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING BENEFITS OF THE ECOSYSTEM SERVICES PERSPECTIVE EVIDENCE-BASED PLANNING AND URBAN DESIGN COMMUNICATION TOOL FOR MULTIDISCIPLINARY WORK, STAKEHOLDER
Klimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Mødereferat. Borgermøde Risvangen/Vorrevangen om adskillelse af regnvand og spildevand. Program. Mødereferat. Den 19. maj 2014
Mødereferat Den 19. maj 2014 Borgermøde Risvangen/Vorrevangen om adskillelse af regnvand og spildevand Mødedato: 30. april 2014 Mødetid: 18.00 20.30 Mødested: Vorrevangskolen Aarhus Vand A/S Bautavej 1
ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN GREEN CITIES EUROPE DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER.
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES ANLÆG ET REGNVANDSBED I HAVEN DET BIDRAGER TIL KLIMATILPASNINGEN OG SIKRER ET GODT LEVESTED FOR DYR OG PLANTER CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN UNION THE
Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Godkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
PLANLÆGNING FOR GREENLAB SKIVE ET EKSEMPEL PÅ KOBLING MELLEM DET STRATEGISKE NIVEAU OG PROJEKTNIVEAUET LONE KØRNØV OG PETER HAUGSTED, SKIVE KOMMUNE
PLANLÆGNING FOR GREENLAB SKIVE ET EKSEMPEL PÅ KOBLING MELLEM DET STRATEGISKE NIVEAU OG PROJEKTNIVEAUET LONE KØRNØV OG PETER HAUGSTED, SKIVE KOMMUNE MILJØVURDERINGSDAG 2016 Program Kort introduktion til
Teori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN
Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Innovativ klimatilpasning med borgerne. Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn
Innovativ klimatilpasning med borgerne Birgitte Hoffmann og Lene Alsbjørn Borgere og de professionelle Hvordan kan borgeren inddrages som innovativ ressource og aktiv part i klimatilpasningen? Hvordan
Bynatur og livskvalitet
AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet
Bæredygtighedsværktøj
Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Grønne tage. det livgivende, klima tilpassede alternativ
Grønne tage det livgivende, klima tilpassede alternativ fotokredit 8-tallet / Ty Stange / forside og side 2, 3, og 7 Toldboderne / Byggros / side 4 og 5 Peblinge Dosseringen og sedum / Gitte Lotinga /
