GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
|
|
- Pia Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen
2 PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2: ILLUSTRATIVT CASE STUDIE MAES3: ØKONOMISKE VÆRDI (eksempel) KONKLUSION: 2
3 ØKOSYSTEMTJENESTER - ECOSYSTEM SERVICES Goder og tjenester produceret helt eller delvist af økosystemer, som bringer mennesket velfærd 3
4 KONFLIKT! 4
5 SYNERGI! GRØN VÆKST 5
6 UNDERSTØTTER VELFÆRD! 6
7 ECOSYSTEM SERVICES i forskningen Første brug i 1980 erne Popularisering 1997 Nature s Services The economic value of the world s ecosystem Erlich & Erlich Costanza et al. 7
8 ECOSYSTEM SERVICES i miljøpolitik Millenium Ecosystem Assessment in 2003 Provisioning Regulation Supporting Forsynings Regulerende Understøttende Cultural Kulturelle The Economics of Ecosystems and Biodiversity (TEEB)
9 TARGET 2 UNDER THE BIODIVERSITY ACTION PLAN: MAINTAIN AND RESTORE ECOSYSTEMS AND THEIR SERVICES Action 5: Improve knowledge of ecosystems and their services in the EU Member States, with the assistance of the Commission, will map and assess the state of ecosystems and their services in their national territory by 2014, assess the economic value of such services, and promote the integration of these values into accounting and reporting systems at EU and national level by
10 UK National Ecosystem Assessment UKNEA Scenario 1 Scenario 2 UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 15.April
11 MAES1: STATUS high priority a) Management plans for state-forests and for defence holdings dry nature wet nature forest lake built-up b) Infrastructure and streams from KORT10 road stream Oversigt over data lag i Danmark til kortlægning af økosystemtjenester Basemap (Jepsen & Levin, 2013) Indeholder 460 kategorier Termansen et al. (2015) DCE rapport low priority c) Built-up objects from KORT10 built-up d) Habitat types from map of protected habitats, registration of habitats within NATURA2000 and from KORT10 wet nature dry nature forest e) Field parcel map agriculture extensive agriculture intensive agriculture undefined a) Land / sea from KORT10 land sea g) Combined Basemap ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin meter DECEMBER
12 MAES1: STATUS Provision (Forsyning): fødevarer, træ, juletrær, grundvandsdannelse, overfladevand til vanding, vildt. Regulation Rregulerende): regulering af klima, regulering af vandkvalitet, bestøvning, erosion s kontrol, grundvandsbeskyttelse, beskyttelse mod oversvømmeler, biologisk beskyttelse Cultural (Kulturelle): Rekreation, tourisme, kultur arv Biodiversity: ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER
13 SYNTESE National kortlægning der er brugbar til EU MAES Ingen kortlægnning data og modeller eksisterer Ingen kortlægning eksisterende data og modeller utilstrækkelige, men kan tilvejebringes Ingen kortlægning ressource krævende at tilvejebringe ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER
14 MAES2: KORTLÆGNING AF ES: SYNERGIER OG KONFLIKTER Limfjordens opland ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER
15 ANVENDELSER AF ES MODELLER FOR 6 ØKOSYSTEMTJENESTER & 3 BIODIVERSITETS INDIKATORER Scenarier.. Fødevare produktion Træproduktion Vandkvalitets regulering Klima regulering Rekreation Jagt Bevarelse af truede arter Habitat struktur Habitat sammenhæng SCENARIE-EFFEKT MATRICE Effekter på tjenester og indikatorer..
16 ANVENDELSER AF ES MODELLER FOR 6 ØKOSYSTEMTJENESTER & BIODIVERSITETS INDIKATORER Fødevare produktion Træproduktion Vandkvalitets regulering Klima regulering Rekreation Jagt Effekter på tjenester og indikatorer.. Bevarelse af truede arter Habitat struktur Habitat sammenhæng
17 REKREATION EKSEMPEL PÅ KORTLÆGNING/VÆRDISÆTNING Økosystemer giver befolkningen muligheden for oplevelser I MAES2 måles rekreation som ændringen i antal besøg i et scenarie relativt til baseline Den økonomiske værdi er den monetære værdi befolkningen er villig til at betale for nye rekreations muligheder ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER
18 REKREATION EKSEMPEL PÅ KORTLÆGNING Økosystem/landskabs elementer Lokalisering, udbredelse Karakterisika LU elementer, Ejerforhold (adgang) Økonomiske elementer Befolkningen, lokalisering Vejnet Præferencer UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 15.April 2015
19 REKREATION UDBUD Data på rekreations områder LU fra Basemap Størrelse Nærhed til kyst Natura 2000 Diversitet af habitater Park Private skove UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 15.April 2015
20 REKREATIONS EFTERSPØRGSEL Data om anvendelse af områderne: Online spørgeskema med GIS interface Socio-demografiske data Data om adgang: Afstand/omkostninger mellem den besøgende og områderne site1 site2 site3 site4. person1 dist 11 dist 21 person2 person3 dist 33.. ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER
21 Spørgeskema data (x,y) W 0 ˆ0 j j j 1 0 IVj IVj t c ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER
22 ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER 2015
23 LNCH JANUAR 2017 ECOSYSTEM SERVICES Mette Termansen og Gregor Levin DECEMBER
24 KONKLUSION: 1) ES er et tværdisciplinært konsept som har vist sig nyttigt til at bringe forskellige fagligheder sammen 2) Arealanvendelses politikker påvirker sjællent kun en tjeneste. ES tilgangen giver en systematisk tilgang til at kigge på tværs af miljømål 3) DK har data, modeller, faglige miljøer, der er vandt til at samarbejde, har tradition for areal planlægning potentialer for økosystemtjeneste analyser 24
25 TAK! Maria Konrad, Gregor Levin, Mikkel Bojesen, Niels Strange, Bo Jellesmark Thorsen, Berit Hasler, Jette Bredahl Jacobsen, Thomas Lundhede,, Uzma Aslam, Hans Estrup Andersen, Steen Gyldenkærne, Marianne Zandersen
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet
Værdien af 1 kg biodiversitet status og udfordringer ved værdisætning af biodiversitet Jette Bredahl Jacobsen Institut for fødevare- og ressourceøkonomi & Center for makroøkologi, Evolution og Klima Dias
Læs mereØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK NATUR & MILJØ
ØKOSYSTEMTJENESTER - NYE TENDENSER I DANMARK HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? OG HVAD ER DET IKKE? Økosystemtjenester er produkter eller services, der har værdi for mennesker LIDT HISTORIE 400 BC: Platon beskrev
Læs mereAnders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Læs mereØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT VAND I BYER
ØKOSYSTEMTJENESTER OG KLIMATILPASNING KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT KAGSÅPARKENS REGNVANDSPROJEKT PROJEKTBESKRIVELSE Parter: Nordvand, HOFOR, Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune Anlægsperiode: 2020 (2-3
Læs mereØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER
30. MAJ 2013 ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER MULIGHEDER OG KONFLIKTER MARIANNE ZANDERSEN ANNE JENSEN METTE TERMANSEN DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets
Læs mereUDVIKLING OG AFPRØVNING AF METODE TIL MODELLERING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG BIODIVERSITETSINDIKATORER
UDVIKLING OG AFPRØVNING AF METODE TIL MODELLERING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG BIODIVERSITETSINDIKATORER med henblik på kortlægning af synergier og konflikter ved arealtiltag Videnskabelig rapport fra DCE
Læs mereRessourceeffektivitet og politikintegration
AARHUS UNIVERSITITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB 14. JANUAR, 2013 Ressourceeffektivitet og politikintegration Pia Frederiksen, Sektionsleder; emissionsmodellering, ressourcer og miljøgeografi Institut
Læs mereAichi-målene, hvad går de ud på?
Aichi-målene, hvad går de ud på? Natur og Miljø Konferencen, Herning den 6. juni 2018 Annette Samuelsen Biodiversitetskonventionen og dens to protokoller Konventionen (CBD) Vedtaget i Rio 1992 og trådte
Læs mereBiodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt
Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt Hans Peter Ravn, Ole Hjorth Caspersen og Kristoffer Nielsen Biodiversitet i byen hvad, hvorfor og hvordan? Hvad er biodiversitet?
Læs mereIPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.
IPBES i Danmark Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark thor.hjarsen@snm.ku.dk www.ipbes.dk IPBES = The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services [IPÆS]!
Læs mereERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN
ERSTATNINGSNATUR GÅR VI LANGT NOK FOR AT FORHINDRE NETTO TAB AF NATUR? KRISTINE KJØRUP RASMUSSEN ER DER NOGET DER RYGER UNDER VVM-RADAREN? Biodiversitet Økosystemtjenester naturens betydning for mennesker
Læs merePARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur
MAJ 2014 PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur Lars Kjerulf Petersen, DCE & Miljøvidenskab, AU OM DCE DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for
Læs mereHvordan får vi mest biodiversitet for pengene?
Hvordan får vi mest biodiversitet for pengene? Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Macroecology. Evolution and Climate Natural History
Læs mereKortlægning af arealanvendelse og arealdække i Danmark
Nye tilgange til arealkortlægning og monitering i Danmark 08/06 2012 Kortlægning af arealanvendelse og arealdække i Danmark Martin Rudbeck Jepsen 1 & Gregor Levin 2 1 Institut for geografi og geologi,
Læs mereNatur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Natur og klimaforandringer Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels Published in: Sæt pris på naturen Publication
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereDET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET.
DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR DE OPGAVER, DER ER TILLAGT VANDRÅDENE UDFORDRINGER OG PERSPEKTIVER OG LANDBRUGSINTERESSEN KNYTTET TIL ARBEJDET. Flemming Gertz Natur & Miljø 2017 Kolding, 7. juni VANDRÅD VERSION
Læs mereCenter for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid april 2013 Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns
Arrangør Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Københavns Universitet Tid 15. 16. april 2013 Sted Lundbeckfond Auditoriet Biocentret, Københavns Universitet Ole Maaløes Vej 5 2200 København
Læs mereEr vi kommet videre siden starten?
Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge indtil han er vis paa, om denne Følelse
Læs mereKøbenhavns Universitet. Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Skoven er dejlig - også for grundvandet Bjørner, Thomas Bue; Jensen, Jørgen Dejgård Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereKøbenhavns Universitet. Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette. Published in: Sæt pris på naturen
university of copenhagen Københavns Universitet Du sætter pris på natur, når du går en tur Bjørner, Thomas Bue ; Termansen, Mette Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version
Læs mereEr vi kommet videre siden starten?
Department of Food and Resource Economics Er vi kommet videre siden starten? Statsoeconomen, der regner nøie bør optage et nyt Datum i sine kalkuler, Følelse for Naturskjønhed, og lade Regningen henligge
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereDen rekreative værdi af skove og anden natur
Kopi: d. 14.02.2012 MNK/TBB Dok. nr. Den rekreative værdi af skove og anden natur Dette notat indeholder en oversigt over danske undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i skove eller anden natur.
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereSTATUS FOR KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMER, ØKOSYSTEMTJENESTER OG DERES VÆRDIER I DANMARK
STATUS FOR KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMER, ØKOSYSTEMTJENESTER OG DERES VÆRDIER I DANMARK Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 147 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT
Læs mereEU's vejledninger om klima
EU's vejledninger om klima VED LONE KØRNØV MV dag 2011 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager
Læs mereHvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen
Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet Bo Jellesmark Thorsen Medforfattere: Thomas Hedemark Lundhede, Toke Emil Panduro, Linda Kummel, Alexander Ståhle, Alex Heyman Københavns
Læs mereArealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet
Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og
Læs mereSådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder
Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder Adjunkt Peter Stubkjær Andersen Københavns Universitet Plantekongres 2016 Herning Kongrescenter 21. januar 2016 Dias 1 Overblik over indlæg
Læs mereNaturbeskyttelse på tværs af grænser Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Lundhede, Thomas
university of copenhagen Københavns Universitet Naturbeskyttelse på tværs af grænser Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark; Strange, Niels; Lundhede, Thomas Published in: Sæt pris på naturen
Læs mereHvad gør jagten værdifuld? Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark
university of copenhagen Københavns Universitet Hvad gør jagten værdifuld? Lundhede, Thomas; Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereHvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup
Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,
Læs mereKoordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014
Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan
Læs mereModellering af økosystemtjenester og biodiversitetsindikatorer: Følsomhedsanalyser for MAES-DK modellen
Modellering af økosystemtjenester og biodiversitetsindikatorer: Følsomhedsanalyser for MAES-DK modellen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2018 Mette Termansen 2, Maria
Læs mereBASEMAP02. Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark AARHUS UNIVERSITET
BASEMAP02 Technical documentation of a model for elaboration of a land-use and land-cover map for Denmark Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 2017 AU AARHUS UNIVERSITET
Læs mereNatur, økosystemtjenester og økonomi 1
32 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 2 APRIL 2014 NATUR, ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMI Natur, økosystemtjenester og økonomi 1 Økosystemtjenester kan betragtes som økosystemernes og de tilknyttede arters bidrag til
Læs mereDriftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
Læs mereKøbenhavns Universitet. Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Notat om brug af kalkulationsrentefod i dansk skovbrug Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date: 2018 Document Version Også kaldet
Læs mereØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING
ØKOSYSTEMTJENESTER I PLANLÆGNING, BYUDVIKLING & KLIMATILPASNING BENEFITS OF THE ECOSYSTEM SERVICES PERSPECTIVE EVIDENCE-BASED PLANNING AND URBAN DESIGN COMMUNICATION TOOL FOR MULTIDISCIPLINARY WORK, STAKEHOLDER
Læs mereOverblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning
Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereSTATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR
STATUS FOR DCE DCE Siden sidst, organisatorisk /Rammeaftale Halvårstatus 2017 for s rammeaftale med MFVM Ydelsesaftaler volumen: Natur og vand (71,9 mio. kr.) Luft, emissioner og risikovurdering (41,3
Læs mereGrønne rekreative områder i Danmark
Kopi: [Navn] d. 24.02.2014 Cathrine Ulla Jensen Dok. Nr. [xxxx] Grønne rekreative områder i Danmark Notatet beskriver, hvordan de grønne rekreative områder, som er indgået i rejseomkostningsstudiet, er
Læs mereKøbenhavns Universitet. Hvad giver skovene værdi? Lundhede, Thomas; Olsen, Søren Bøye. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Hvad giver skovene værdi? Lundhede, Thomas; Olsen, Søren Bøye Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereSÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN
Læs mereNATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
NATURNETVÆRK OM AT SÆTTE PERLERNE PÅ SNOR NATUR- OG PLANDIREKTØR MICHAEL LETH JESS, MLJ@DN.DK DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING DET GØR ET NETVÆRK Forbinder Styrker resilience Målretter Afstemmer forventninger
Læs mereNationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI
Nationale strategier og handlingsplaner Christian Prip FNI NBSAPs generelt NBSAPs en hovedhjørnesten for implementering af CBD. CBD, Artcicle 6: Each Contracting Party shall, in accordance with its particular
Læs mereBlåt friluftsliv nationale undersøgelser og kortlægning
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Præsentation for Vadehavsforskningen 25.04.2018 Blåt friluftsliv nationale undersøgelser og kortlægning Dias 1 Seniorforsker Berit C. Kaae, Lektor Anton Stahl
Læs mereFremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008
Fremtidens godstransport Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008 Godstransportens betydning: Danmark - blandt de bedste til transport og logistik Godstransport forbinder
Læs mereHvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Læs mereI. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater
I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater 9.00 Kaffe og registrering 9.30 Det lange perspektiv Skiftende formål med naturgenopretning Søren B.P.
Læs mereAREALKORT TIL SÅRBARHEDSANALYSER
AREALKORT TIL SÅRBARHEDSANALYSER Beskrivelse af anvendte data og rumlig model til etablering af arealkort til sårbarhedsanalyser Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 75 2016
Læs mereVerdens bæredygtige udviklingsmål. Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker
Verdens bæredygtige udviklingsmål Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker Oplægget Målenes historie og udformning 2015-målene Processen Fordele og ulemper Hvorfor er målene vigtige? Mål 10: Ulighed De globale
Læs mereSkoven og dens mange arter Vedel, Suzanne Elizabeth
university of copenhagen Skoven og dens mange arter Vedel, Suzanne Elizabeth Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereScenarier for ammoniakemissionen fra Danmark (IFRO rapport 230)
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøudvalget, Europaudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 208, MIU Alm.del Bilag 249, EUU Alm.del Bilag 470 Offentligt Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereDet Nationale Bioøkonomipanel
Det Nationale Bioøkonomipanel Lasse Juul-Olsen Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet Temadag om grøn bioraffinering nye muligheder 31. August 2017 Det Nationale Bioøkonomipanel 2013-2016 Se i øvrigt
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereMiljøvurdering og VVM. Internationale erfaringer
Miljøvurdering og VVM Miljøvurdering og VVM Internationale erfaringer Ulf Kjellerup, COWI UKJ@COWI.DK Miljøvurdering og VVM, internationale erfaringer VVM-reglernes legale basis i medlemslandene: medlemslandene
Læs mereINSPIRATION FRA UDLANDET? KUMULATIVE PÅVIRKNINGER I CANADA
INSPIRATION FRA UDLANDET? KUMULATIVE PÅVIRKNINGER I CANADA MILJØVURDERINGSDAG 2016 SANNE VAMMEN LARSEN, DCEA Canada 10 provinser og 3 territorier Fælles parlament og VVMlovgivning: Canadian Environmental
Læs mereKøbenhavns Universitet. Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil. Published in: Sæt pris på naturen. Publication date: 2018
university of copenhagen Københavns Universitet Værdien af rekreative områder nær ved boliger Panduro, Toke Emil Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereForvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed
Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas
Læs mereInterreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur
Interreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur D. 3. maj 2017 Tobias von Platen-Hallermund Interreg 2014-2020 med DK-deltagelse og relevante prioriteter Grænseoverskridende programmer Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak
Læs mereHvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef
Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and
Læs mereVegafrenning og rensetiltak. Jes Vollertsen Professor, PhD, Aalborg Universitet, Danmark
Vegafrenning og rensetiltak Jes Vollertsen Professor, PhD, Aalborg Universitet, Danmark Skal vejvand renses? Argumenter (holdninger?): A. Regnvand skal renses fordi vi har påvist en uacceptabel miljøpåvirkning
Læs mereHavstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur
Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur HSD behov for fælles indsats - EU s 6. miljøhandlingsprogram 2002 - havstrategi - Direktiv 2008 - operative havstrategier
Læs mereMere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Læs mereDet rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Det rene grundvand Hasler, Berit; Lundhede, Thomas; Martinsen, Louise; Schou, Jesper Sølver Published in: Sæt pris på naturen Publication date: 2018 Document
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereSådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Sådan værdisættes god økologisk tilstand! - hvornår er omkostningerne ved et bedre vandmiljø for høje? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare-
Læs mereIPBES [IPÆS]! Lars Dinesen, Danish IPBES hub Hvad er IPBES. Biodiversitetskrisen. IPBES i Danmark. Resultater fra IPBES
IPBES [IPÆS]! Hvad er IPBES Biodiversitetskrisen IPBES i Danmark Resultater fra IPBES Dansk natur Økosystemydelser Verdensmål Lars Dinesen, Danish IPBES hub lars.dinesen@snm.ku.dk Kommunernes Vand- og
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereBetydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling
Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation
Læs mereExhibit A: Bloomingdale Borough. Regional Master Plan Overlay Zone Designation. Ringwood Borough. West Milford Township.
Exhibit A: Regional Master Plan Overlay Zone Designation Zone Protection Lakes Greater Than 10 acres Conservation Existing Community Sub-Zone Existing Community Environmentally Constrained Conservation
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne
Læs mereHvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser?
Hvorfor beskæftige sig med de transnationale tendenser? 1. Supra-national level agencies agreements regulations 2. National level policy 3. Institutional level implementation Lejf Moos, 2 Gustav E. Karlsen,
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereErstatningsnatur hvor fører det os hen?
Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan
Læs mereSTATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
1. MAJ 2013 STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DIREKTØR DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø
Læs mereLad os samtænke. Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017
Lad os samtænke Oplæg ved Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer Debatmøde i Landbrugsforum 4. oktober 2017 Det handler om at finde balancen Uddrag af L&Fs biodiversitetspolitik: Landbrug
Læs mereTræpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
Læs mereFra lokale tanker til biologisk mangfoldighed
AF PIA RINDOM Nationalparker i Danmark: Fra lokale tanker til biologisk mangfoldighed Efter to års forundersøgelser er forventningerne til de fremtidige nationalparker i Danmark store. På en temadag i
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereInger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder
Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og
Læs mereFra kapitlet Miljøøkonomi i Dansk Økonomi, maj 1993
182 En hensigtsmæssig miljøindsats omfatter beslutninger både om omfanget af miljøforanstaltningerne og om reguleringsmetoderne. Normalt er det rimeligt at tillade en vis forurening, idet fordelene ved
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereBrug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab
Brug af Satellit data til redegørelse af natur og landskab Erik Prins PRINS Engineering Grøn natur og satellit data hvorfor det? Forpligtigelser: Bl.a. Fredninger, EU-N2K, FN-CBD, IPBES og 2020 mål Der
Læs mereEt eksempel på planlægning for naturen mm.
Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg
Læs mereLIFE Info dag 24.01.2013. Hvad er fremtiden for LIFE programmet?
LIFE Info dag 24.01.2013 Hvad er fremtiden for LIFE programmet? Korttidsperspektivet LIFE + løber videre i 2013! Ansøgningsfrist 25.06.2013 DK bevilling: 4 782 488 (ca. 35,6 mio dkk) Efter 2014 ny forordning?
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 7. januar 2019
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 7. januar 2019 VELKOMMEN Carsten Nystrup Værebro Å projekt Velkommen til opstartsmøde på Teknologisk Institut Projekt og formål Organisationsplan
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereBæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene
Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang
Læs mereSne, Vand, Is og Permafrost i Arktis
Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer
Læs mereOm forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.
Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008
Læs mere