Kommunens afgørelse Der gives dispensation efter 65, stk. 3, jf. 3, i lov om naturbeskyttelse 1 til det ansøgte.

Transkript

1 Anders Juul Boring Rask Mølle Tjørnevej Uldum T: Lene Kofoed Dir: Mob: Sagsnr P Dispensation til at oprense grøfter og rydde pil i beskyttet eng, matr. nr. 22 og 25a, Boring By, Hvirring, Boring 49, 8763 Rask Mølle samt matr. nr. 25b, Boring By, Hvirring, Raskvej 33, 8763 Rask Mølle og matr. nr. 25c, Boring By, Hvirring, Boring 37A, 8763 Rask Mølle Du har den 3. august 2017 søgt om dispensation til at oprense grøfter og rydde pil i beskyttet eng indenfor Natura 2000-område, på ejendommen matr.nr. 22 og 25a Boring By, Hvirring på adressen Boring 49, 8763 Rask Mølle, der tilhører dig samt matr. nr. 25b, Boring By, Hvirring, Raskvej 33, 8763 Rask Mølle, der tilhører Jesper Andersen og matr. nr. 25c, Boring By, Hvirring, Boring 37A, 8763 Rask Mølle tilhørende Karl Christiansen. Kommunens afgørelse Der gives dispensation efter 65, stk. 3, jf. 3, i lov om naturbeskyttelse 1 til det ansøgte. Ansøgningen om at oprense grøfter godkendes efter 3, stk. 2 i lov om okker 2 på de betingelser, som er givet i ovenstående dispensation. Dispensationen gives på følgende betingelser: 1. Oprensning må kun finde sted i perioden 1. september - 1. marts af hensyn til dyrelivet i grøfterne. 2. Lene Kofoed, Natur og Miljø, tlf eller Bjarne Laursen, skal kontaktes forud for arbejdets begyndelse, så det kan aftales af overvære arbejdet og opmåle koter i grøften. 3. Oprensningen foregår i to trin, a. først oprenses de to lige grøftestykker b. det bugtede og lidt diffuse udløb til Uldum Lilleå oprenses kun hvis det vurderes nødvendigt og efter dialog med Natur og Miljø, Hedensted Kommune. Udnyttelsen af dispensation på det bugtede/diffuse stykke forudsætter, at der gives tilladelse efter vandløbsloven 3 til regulering af udløbet til Uldum Lilleå. 4. Grøfterne og udløbet må ikke udvides eller uddybes ud over oprindelig størrelse og dybde. Oprensningen skal begrænses til en fjernelse af tørven på bund og sider fra de vækster, som breder sig ud i grøfterne. 5. En evt. midlertidig deponering ved grøfterne med henblik på afdrypning af materialet må kun finde sted, hvis det er udtrykkeligt aftalt med kommunen. 1 Lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017 om naturbeskyttelse. 2 Lovbekemdtgørelse nr af 10. december 2015 om okker. 3 Lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017.

2 6. Oprenset materiale kan planeres ud i et meget tyndt lag på de omliggende arealer, men der må ikke opstå volde som følge af oprensningen omkring grøfterne. Materialet kan også køres bort fra området og nedpløjes på ovenforliggende agerjordsmarker på din ejendom. 7. Der må ikke beplantes med træer og buske i området. 8. Bortskaffelse af affald skal ske i henhold til affaldsbekendtgørelsen. 9. Rydning skal ske skånsomt og ryddet materiale skal køres bort fra de beskyttede engarealer. Ifølge museumslovens4 27 stk. 2 gælder følgende: Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Henvendelse til Vejle Museum tlf eller anhor@vejle.dk. Ortofoto 2016 Hedensted Kommune. Den gule streg viser det forløb der gives dispensation til at oprense, trin 1 er de to lige stykker og trin 2 er det bugtede/diffuse udløb til Uldum Lilleå. Den hvide streg skitserer rydningsområde. Sagsfremstilling Beskyttet natur Engarealet hvorpå grøfterne løber, samt åen de løber ud til, er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om generelt beskyttede naturtyper, hvorefter tilstanden ikke må ændres. Kommunen har dog mulighed for at dispensere herfra, hvis det vurderes, at det ansøgte ikke indebærer en tilstandsændring der forringer naturtypen og dens levesteder for arter eller giver betydelige forstyrrelser af arter, som findes i området. 4 Bekendtgørelse af museumsloven nr. 358 af 8. august

3 Du ønsker at oprense to grøfter der munder diffust ud i et pilebevokset område af den omgivende eng, beliggende ned mod Uldum Lilleå, som også er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. De to grøfter er registreret som private vandløb på de lige strækninger mens det lidt diffuse udløb gennem pilekrattet i nordgående retning ikke er registreret som vandløb. Se registreringer og udpegninger på nedenstående kort. Ortofoto 2016 Hedensted Kommune. Hedensted Kommune besigtigede den 3. august 2017 engen og grøfterne sammen med dig. Du fortalte, at du havde overtaget ejendommen i Du fortalte også ved besigtigelsen, at der samler sig vand i den østlige ende af grøfterne, vandet kan så ikke komme videre. Der strømmer sandsynligvis vand i dræn fra de højereliggende kornmarker ned mod engarealet og de to grøfter. Der bliver i dag taget slæt, men der er intet incitament for at bjærge høet, og det har i år også været svært at finde en periode hvor det var tørt nok til at køre på arealet, så vegetationen er slået men ikke bjærget. Begrundelsen for at oprense er, at du gerne vil tage høslæt og bruge høet og evt. senere afgræsse arealet. Alternativet er, at arealet ikke bliver plejet og derved bliver til rørgræs og pilesump. Arealet var ved besigtigelsen vådt men ikke bundløst, der ville godt kunne gå kreaturer. Helt nede ved Uldum Lilleå i kanten af pilekrattet var der mere vådt og der er dominans af dunhammer og i kanten en del gifttyde, de står sandsynligvis i det gamle udløb. Pilekrattet er domineret af stor nælde i bunden og der er tørre partier men også våde områder imellem hvor vandet har fundet vej ud til Uldum Lilleå. I grøfterne står der primært rørgræs, lodden dueurt og dunhammer. På de slåede engarealer er der dominans af rørgræs. Vi kunne godt finde det gamle udløb fra grøfterne langs pilekrattet, men der var opstået flere veje igennem pilekrattet. 3

4 Det vurderes, at ved at oprense det oprindelige forløb, som går i kanten af pilekrattet, etableres der ikke nye grøfteforløb. Herved er der tale om en genoptagelse af en tidligere drift. På luftfoto tilbage fra 1954 kan grøfterne erkendes. De er meget tydelige på luftfoto fra 1985 og ser ud til at være delvist vedligeholdt sidst omkring Herefter bliver de sværere at erkende. Udløbet har ikke været oprenset i længere tid. Vi talte om ved besigtigelsen, at en oprensning bør være skånsom og ikke dybere eller bredere end oprindeligt for at undgå tilstandsændringer på engarealerne. Et afskrab af tørv og vegetation på bund og sider af grøfterne er kommunens udgangspunkt eftersom der også er højrisiko okkerpotentielt område. Kommunen har også drøftet med dig, at det er vigtigt at gå meget forsigtigt til værks for at undgå, at der sker en for stor afvanding og udtørring, som kan medføre at tørven omsættes og arealet derved sætter sig og derfor med tiden bliver mere vådt. Det var du helt indforstået med. Derfor er det blevet aftalt, at tage oprensningen i to trin, hvor der først oprenses i de to lige grøfteforløb. Herefter vurderes effekten sammen med Hedensted Kommune. Hvis det vurderes, at der er behov for også at oprense udløbet langs pilekrattet og ud i Lilleåen, gøres det i andet trin. Det vil kræve en særskilt tilladelse efter vandløbsloven til at regulere udløbet til Uldum Lilleå. Ligeledes ønsker du lidt rydning af pilekrat i den nordvestlige spids af matriklen. Der kan også blive behov for udtynding/rydning i forbindelse med oprensningen af grøften langs pilekrattet. Okker Grøfterne ligger indenfor lavbundsområde med høj risiko for okkerudvaskning. Okkerlovens formål er at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Udgrøftning og dræning i områder med høj risiko for okkerudfældning må ikke påbegyndes uden en godkendelse efter 3 i okkerloven, som kommunen træffer afgørelse om. Såfremt der vurderes at skulle sættes vilkår om okkerrensningsanlæg videregives sagen til miljø- og fødevareministeren. Kommuneplan Der er i kommuneplanen udpeget Naturområde, Særlig værdifuldt naturområde, Ny natur og Særlig værdifuldt landskab. Bilag IV arter Hedensted Kommune har ikke registreret bilag IV arter i området hvor grøfterne oprenses. Ejendommen er beliggende indenfor udbredelsesområdet for bilag IV arter som odder, markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander, langøret flagermus, frynse flagermus, vandflagermus og sydflagermus 5. Natura 2000-områder De pågældende arealer, og også resten af din ejendom, ligger indenfor det internationale naturbeskyttelsesområde: Natura 2000 område nr. 77 Uldum Kær, Tørring og Ølholm Kær, som rummer Habitatområde nr. 66 og Fuglebeskyttelsesområde nr Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J Overvågning af arter NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr

5 Der er ca. 250 meter til nærmeste udpegningsgrundlag som er rigkær med god tilstand og ca. 370 meter til næste udpegningsgrundlag som er rigkær med moderat naturtilstand. Begge udpegningsgrundlag ligger på modsatte side af Uldum Lilleå og Gudenåen. Se udpegningsgrundlag nedenfor. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet er følgende: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7230 Rigkær Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet er følgende: Y=ynglefugl Y Rørhøg Y Isfugl Kommunens vurdering Ved at oprense det oprindelige grøfteforløb og udløb vurderes det, at der er tale om genoptagelse af en tidligere drift af grøfterne. Der bør udvises stor forsigtighed med at oprense grøfterne idet en for stor afvanding og udtørring af arealerne vil påvirke engvegetationen negativt og vil bevirke at tørven iltes og omsættes og arealet sætter sig og bliver lavere. Hvis arealet sætter sig, risikerer man at starte en ond cyklus, hvor der vil opstå et behov for at grave grøfterne dybere og dybere, for at få vandet til at løbe væk, hvilket vurderes at medføre en yderligere tilstandsændring af engarealerne. Derfor kan det ikke tillades at grøfterne graves dybere eller bredere end oprindeligt. Det er ligeledes derfor at tilladelsen til projektet er betinget af, at oprensningen tages i to trin og vurderes undervejs. Ligeledes vil en udtørring og iltning af tørven kunne medføre frigivelse af okker, som løber ud i vandløbet og forgifter fiskene. Det vurderes, at når oprensningen er udført på de givne betingelser vil det ikke give okkergener i vandløbene og den kan godkendes efter okkerlovens 3. Det vurderes ligeledes, at når godkendelsen efter okkerloven bygger på den dispensation der er givet efter naturbeskyttelsesloven og med opfyldelse af de givne betingelser, vil der ikke være behov for jordbundsundersøgelser. Rydning af enkelte pilebuske vurderes ikke at ændre tilstanden af engen, men kan være med til at forbedre betingelserne for de øvrige arter på engen. Hedensted Kommune vurderer, at det ansøgte ikke indebærer en tilstandsændring der forringer naturtyperne og deres levesteder for arter eller giver betydelige forstyrrelser af arter, som findes i området. Derfor kan der gives dispensation til det ansøgte på de givne betingelser. Der, hvor der i kommuneplanen er udpeget Naturområde, Særligt værdifuldt naturområde, Ny natur og Særligt værdifuldt landskab, vurderes oprensningen og rydningen ikke at ændre landskabets karakter og den vurderes at være en forbedring i forhold til naturværdierne. Derfor vurderes oprensningen at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for disse udpegninger. Oprensningen og fjernelse af pil vurderes på grund af afstand og beliggenhed med vandløbene imellem, ikke at have indflydelse på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. 5

6 Hedensted Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Klagevejledning m.v. Der kan klages over afgørelse om dispensation efter naturbeskyttelsesloven til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort på Klagefristen udløber fire uger efter afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen har været annonceret, regnes fristen fra annonceringsdatoen. Klagen skal således være indgivet i Klageportalen og klager skal have godkendt og betalt gebyr eller bestilt en faktura i Klageportalen, senest den Borgere, virksomheder og organisationer, som ønsker at klage over denne afgørelse, kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives via Klageportalen, som findes på og eller via link på nævnets hjemmeside Der logges på typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Vejledning og information om hvordan borgere, virksomheder og organisationer skal logge på og klage via Klageportalen, findes på og samt på nævnets hjemmeside Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnet behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 900 kr. for privatpersoner og kr. for virksomheder og organisationer. Gebyret betales via klageportalen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på nævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnet kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal der sendes en begrundet anmodning til kommu- 6

7 nen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Vær opmærksom på, at en rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen har været annonceret, regnes fristen fra annonceringsdatoen. Der kan klages over godkendelse efter okkerloven til Miljø- og Fødevareministeren af: Kommunens godkendelse efter okkerlovens 3, stk. 2, kan påklages til miljø og fødevareministeren af: - den, til hvem afgørelsen er rettet, - Danmarks naturfredningsforening - Danmarks Sportsfiskerforbund, - Dansk Landbrug, - Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og - enhver dambruger, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. De klageberettigede skal underrettes om godkendelser af kommunen. Klagefristen udløber fire uger efter afgørelsen er meddelt. Klagen sendes til Hedensted Kommune, naturogmiljo@hedensted.dk eller Natur og Miljø, Tjørnevej 6, 7171 Uldum, der videregiver denne til miljø- og fødevareministeren ledsaget af en udtalelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Kommunen skal straks give ansøgeren besked om at afgørelsen er påklaget. Vær opmærksom på, at en rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Udgrøftning eller dræning må derfor ikke påbegyndes før klagefristen er udløbet, eller, hvis godkendelsen rettidigt er påklaget, før miljø- og fødevareministerens afgørelse foreligger. I øvrigt Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Kommunens dispensation fra naturbeskyttelsesloven fritager dig ikke for at søge om tilladelse efter anden nødvendig lovgivning (vandløbstilladelse er søgt). Det vil kræve en særskilt tilladelse efter vandløbsloven til at regulere udløbet til Uldum Lilleå (trin 2). Den har du ansøgt om og den er under behandling. Der vil være 8 ugers høring efter denne dispensation efter naturbeskyttelsesloven er givet og 4 ugers klagefrist på vandløbstilladelsen. Hvis du ikke inden 5 uger efter annonceringen på kommunens hjemmeside har modtaget besked fra kommunen om, at der er kommet klager, kan dispensationen udnyttes. 7

8 Hvis du er i tvivl om noget i denne dispensation, er du velkommen til at ringe hertil. Med venlig hilsen Lene Kofoed Biolog Kopi til: (med digital post) Danmarks Naturfredningsforening Miljøstyrelsen Friluftsrådet Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ornitologisk Forening, Sydøstjylland VejleMuseerne Glud Museum Dansk Botanisk Forening Danmarks Sportsfiskerforbund Ferskvandsfiskerforeningen for Danmark Landbrug & Fødevarer Karl Christiansen, Boring 24, 8763 Rask Mølle Jesper Andersen, Raskvej 33, 8763 Rask Mølle 8