Oplæg torsdag den 6. marts Konference om samskabelse i by- og boligområder

Transkript

1 Oplæg torsdag den 6. marts Konference om samskabelse i by- og boligområder

2 Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen HR og Ledelseskonsulent ved ledelsessekretariat i Børn og Ungeforvaltningen Forenings- og fritidskonsulent ved Fritidsafdeling i Børn og Ungeforvaltningen Projektleder ved ledelsessekretariat Kultur & Socialforvaltningen Ledertrainee ved Adecco Danmark a/s (Aarhus afd.) Udviklingskonsulent Hallund a/s (Hjørring afd.) Projektmedarbejder Aalborg Erhvervsråd. Master of Public Management ved Syddansk Universitet Kandidat i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Voksenpædagogisk grunduddannelse ved University College Offentlig controlling uddannelse.. mentorforløb, projektlederuddannelse, talentudvikling og så videre

3 Fremtidens velfærd skabes i fællesskab Det er afgørende, at der bliver sendt tydelige signaler til såvel omverdenen som den kommunale organisation om, at man gerne vil afprøve nyt og udfordre de gængse normer. Erik Nielsen, tidligere formand for KL

4 1) Indledende præsentation af Vollsmose 2) Samskabelse

5 1) Indledende præsentation af Vollsmose

6 Hele verden i en bydel

7 1964: Vollsmoseplanen Bolignød og slum fjernes en gang for alle

8 Alt i én løsning Boliger Indkøbsmuligheder Gode busforbindelser Børnehaver Skoler Gymnasium Masser af natur og ingen trafik i området

9 Kurven knækker De store lejligheder i højrenteafdelingerne blev for dyre Stigende arbejdsløshed op gennem 70 erne Hr. og Fru Danmark flytter i parcelhus Intensiveret flygtningestrøm Boligerne fyldes op via visitering Beboersammensætningen skrider

10 Kært barn har mange navne

11 En verden af mangfoldighed Danmark Libanon Somalia Irak Tyrkiet Vietnam Andre

12

13 9.200 beboere, hvoraf 55 % er under 30 år Primær målgruppe i den boligsociale opgave Får ca. 5 % af eksterne opmærksomhed 12 % af beboerne er mellem år

14

15 Selvforsørgende 1545 Beskæftigelse SU 700 Efterløn 48 Folkepension 541 Dagpenge 290 Kontanthjælp 1142 Førtidspension 1259 Andet 373 Selvforsørgende SU Folkepension Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet I alt 5898

16

17 Boligorganisationer Kommune Beboere Eksterne Bestyrelsen Vollsmose 2020 Sekretariatschef Uddannelse, beskæftigelse og sundhedsafdelingen Social udvikling, familie og ungeafdelingen Kommunikations- og redaktionsafdelingen Byudvikling og erhvervsafdelingen Boligorganisationer Kommune - Beboere

18 Medarbejdernes værdigrundlag Konkrete og tydelige handlinger for og med beboerne i Vollsmose Skabe forandring gennem fællesskaber/partnerskaber i og udenfor Vollsmose Fælles fokus på beboernes egne ressourcer og empowerment (hjælp til selvhjælp)

19 Eksempelvis Fritidsjobvejledning Etablering af ungdomsråd Beboerrådgivning Årskonference Opgangsfællesskaber tryghed og fællesskab Vollsmose Avis Sundhedshus og sundhedstilbud Kvarterplan og infrastruktur

20 Vollsmose omfatter 2 boligorganisationer 6 børnehaver 2 folkeskoler som dækker 40 % af børnene 1 ungdomsskole 1 jobcenter Ungdommens uddannelsesvejledning Ældrecenter Socialt værested Børn og unge socialrådgivning beboere Frivillige organisationer.og så videre

21 2) Samskabelse Frivillige, kommuner, boligorganisationer og lokale borgere vil sammen udvikle løsninger i by- og boligområderne Behøver de være kreative og innovative? Må de også gerne bare være relevante og nyttige

22 Hvorfor mere fokus på samskabelse? Velfærdsstaten er under pres Færre skal gøre mere for flere og det skal gøres bedre og billigere (Guide til fremtidens velfærdsalliancer ved Mandag Morgen) Sondring mellem frivillige enkeltpersoner og frivillige organisationer!

23 Velfærdsperspektivet Hvis vi skal opretholde og videreudvikle velfærden i Danmark, kræver det, at vi i kommunerne ser og går nye veje. Fx skal vi nytænke og styrke samskabelsen mellem det offentlige, borgerne selv, lokalsamfundet og det private erhvervsliv. Det handler om at stræbe efter et velfærdssamfund, hvor flere borgere kan tage vare på sig selv og samtidig får ressourcer og lyst til at bidrage til fællesskabet. Velfærd er ikke bare lig de ydelser, der leveres af det offentlige - og særligt kommunerne. Velfærd skabes i fællesskab. Fire ud af ti borgere gerne vil inddrages mere i beslutningerne om deres lokalområde og også er parate til at ofre mere tid på det. Det potentiale skal udnyttes af de nye kommunalbestyrelser, som satte sig i stolene den 1. januar Erik Nielsen, tidligere formand for KL

24 Strategiske tilgang Strategisk ledelse har 2 indbyggede forudsætninger og samtidig modsætninger. På den ene side er strategisk ledelse langsigtet planlægning og gennemarbejdet analyse, og på den anden side omfatter strategisk ledelse evnen til at kontinuerlig kortsigtet improvisation i forhold til den aktuelle situation Men er de enkelte sektorer klar til samskabelse mellem kommune, frivillige, boligorganisationer m.fl. på den strategiske udvikling af egne kerneområder?

25 Fælles succes med forskellige udgangspunkter Når den offentlige sektor, den private sektor og civilsamfundet skal samarbejde om social forebyggelse, kræver det solid forståelse af hinandens opfattelser af værdi. I det gode samarbejde skal begges interesser gerne kunne mødes i fælles succes. Det kræver tæt dialog når en rettighedsdrevet, en profildrevet og en værdidrevet sektor skal samarbejde. (Guide til fremtidens velfærdsalliancer ved Mandag Morgen)

26 Rettighedsdrevet Profildrevet Værdidrevet Interessedrevet Beboerne/borgerne i det boligsociale har veto ret.. skærpet opmærksomhed på reel inddragelse og samskabelse!

27 Krav til den enkelte medarbejder i forhold til strategisk og målrettet indsats. og hvordan samskabelsen med forskellige aktører Nyt forslag Nye muligheder Nye viden Andres mening God ide Uforudsete udfordringer

28 Partnerskaber SSP og mange flere

29 Partnerskaber, frivillige og netværksledelse Partnerskabet skal være løftestang for de enkelte parters egne målopfyldelser. Afdække behov, motiver, forudsætninger og de enkelte situation. Rolleafklaring og evnen til give lidt af sig selv. Kombination af gammelkendte ledelsesprincipper og interorganisatorisk netværksledelse. Eksekvering og facilitering. Imødekomme og favne modsatrettede strategier, krydspres og incitamenter. Udvis tillid, skab tillid og bevis tillid. Selekter partnerskaber eksempelvis fælles kultur, fælles mål, fælles udfordring

30 VI MØDES I ØJENHØJDE.. Hvor vi taler med hinanden, ikke til hinanden. Vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler.

31 HVIS NYE RESSOURCER SKAL UDNYTTES.. kræver det at der investeres i at få nye aktører på banen. Nogle gange vil investeringen først tjene sig ind efter en årrække. Samproduktion kræver mod til at tænke på tværs og investere i nytænkning

32 Men kan vi det???

33 En uforudset situation og politisk mega pres

34 Her og nu handling Samskabelsen Måske!!!

35 Den generelt største udfordring i det boligsociale arbejde i udsatte by og boligområder Landsbyggefonden har sammen med SFI og RAMBØLL gennemført en landsdækkende evaluering af den boligsociale indsats. En af hovedkonklusionerne er, at den absolut største udfordring i det boligsociale arbejde er manglende samspil og gensidig forståelse med normalsystemet (eksempelvis kommunen).

36 Selvom vi har samskabelse mellem kommune, frivillige og boligorganisationer, så Forskningen påpeger, at den boligsociale indsats har større styrke på individ niveau, end på strukturelt niveau Hvad nu hvis samskabelsen på individniveau ikke kan måles?

37 Konklusionen