PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
|
|
|
- Line Larsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive. På baggrund heraf er der iværksat en proces for udarbejdelse af en strategi, som skal sikre koordinering af Esbjerg Kommunes indsatser, og som går på tværs af sektorer og fagområder. Strategien sætter fokus på nye partnerskaber med boligselskaber, frivillige og foreningslivet, samt på inddragelse af borgerne med henblik på udvikling af borgernes rolle i forhold til engagement, handlekraft og mestring. Strategien skal sætte fælles mål og retning for indsatsen, som skal ske i et koordineret samarbejde, hvor alle ved, hvem der har ansvar for de enkelte opgaver. Effektmålinger gennemføres på alle tiltag i form af systematiske observationer af udviklingen på udvalgte sociale indikatorer. Indikatorerne for måling skal så vidt muligt være sammenlignelige med andre kommuner. Strategien foreligger februar Esbjerg Kommune har haft succes med konceptet Den sociale vicevært, som er en funktion, hvor nærvær og tilgængelighed er i højsædet. Den sociale vicevært fungerer som en tværfaglig og brobyggende indsats mellem barn/ung/familie/pårørende, faggrupper og frivillige. Samtidig er den sociale vicevært synlig og let tilgængelig i lokalområdet for børn/unge og deres familier og inddrager, hvor det er relevant, samarbejdspartnere i barnets/den unges liv, for derigennem at facilitere en målrettet, helhedsorienteret og forebyggende indsats. Nærværende projekt vil bringe tilsvarende principper i anvendelse i form af en fremskudt medarbejder i Hedelundgårdparken (se partnerskabsaftale for nærmere beskrivelse af området). Formålet med projektet er at afprøve, om borgerne, i kraft af den fremskudte medarbejder, understøttes i forbedring af livsvilkår og livsmuligheder i forhold til uddannelse, beskæftigelse og tryghed i nærmiljøet. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. Formålet med at indsatsen er dels, at der er et reelt behov for at understøtte de unge i området i relation til uddannelse og beskæftigelse samt sætte fokus på borgernes tryghedsoplevelse. Samtidig skaber vi mulighed for at opnå indblik i, hvilke indsatser der virker, og om vi med en tidlig indsats kan stoppe en udvikling i negativ retning. Yderligere kan det fungere som udviklingsarena for samarbejdet på tværs af kommunale forvaltninger og boligforeninger. På kort sigt skal projektet bidrage til at skabe resultater for målgruppen. På længere sigt skal projektet bidrage til at opnå erfaringer med tværgående samarbejde, i relation til kommunens overordnede strategi for det boligsociale område. Side 1
2 Med fokus på de årige beboere i boligområdet Hedelundgårdparken, er formålet med projektet endvidere at afprøve en samarbejdsmodel i forhold til koordinering af indsatser på tværs i Esbjerg Kommune, med henblik på at: - Forbedre livsvilkår og livsmuligheder i form af indsatser, der styrker beboernes oplevelse af tryghed samt målgruppens mulighed for uddannelse og beskæftigelse - Skabe effektiv styring af udviklingen i boligområderne i kraft af målbare indsatser samt systematiske observationer af udviklingen på udvalgte sociale indikatorer. - Skabe et bredere koordineret og helhedsorienteret samarbejde mellem kommune, boligorganisationer, boligsociale medarbejdere, politi, frivillige og foreningslivet. Esbjerg Kommune oplever en kausal sammenhæng mellem de udfordringer, som gør sig gældende i forhold til manglende uddannelse og beskæftigelse samt oplevelsen af utryghed i boligområderne. Det forventes derfor, at indsatser på uddannelses- og beskæftigelsesområdet på sigt vil have en positiv effekt på borgernes oplevelse af tryghed i områderne. Det har betydning for Esbjerg Kommune og boligforeningerne, at der i udviklingen af de enkelte indsatser tages højde for beboerdemokratiet og generel borgerdeltagelse. På baggrund heraf er indsatsernes konkrete indhold på nuværende tidspunkt beskrevet således, at der er skabt plads til den borgerinddragende tilgang, som er nødvendig for at opnå succes og efterfølgende forankring. 2 Indsatsens målgruppe Målgruppen for indsatsen er borgere i alderen år bosiddende i Hedelundgårdparken. Målgruppen består 613 personer. En opgørelse viser, at antallet af offentligt forsørgede unge i Esbjerg er steget markant de seneste 3 år. Der er i dag unge årige i Esbjerg, som modtager offentlige forsørgelsesydelser (eksklusiv SU), hvilket svarer til en stigning på 41 pct. siden finanskrisens begyndelse i I alt modtager 15 pct. af den samlede ungebefolkning i Esbjerg offentlig forsørgelse, hvoraf de 10 pct. modtager dagpenge eller kontanthjælp, svarende til i alt unge 1. Den kraftige stigning i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge i Esbjerg for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. I relation til indsatser vedrørende tryghed omfatter målgruppen samtlige beboere i de tre respektive boligområder. Der er foretaget såvel tryghedsvandringer som kvalitative undersøgelser, som underbygger behovet. 3 Indsatsens konkrete mål 1. Vi vil tilvejebringe et solidt datagrundlag, som giver indsigt i demografiske og sociale forhold om den specifikke målgruppe og den øvrige gruppe af borgere i Hedelundgård: I april måned 2014 fremlægges et notat for projektets styregruppe, som indeholder: En oversigt over de væsentligste udfordringer og mulige løsninger for målgruppen i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Konkrete registerdata for andelen af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse og arbejde i boligområdet ved projektets start. Et signifikant grundlag for at vurdere borgernes behov for tryghedsfremmende initiativer samt hvilken karakter sådanne eventuelt måtte have. 1 Ungeindsatsen i Esbjerg Beskæftigelsesregion Syddanmark Side 2
3 2. Vi vil sætte ind med tryghedsfremmende initiativer med henblik på at sikre et målrettet fokus på at forebygge og forhindre normbrydende adfærd og kriminalitet i de udsatte boligområder: I september måned 2014 fremlægges et notat for projektets styregruppe, som indeholder: En analyse og konkret bedømmelse af behovet for tryghedsfremmende initiativer i boligområderne. Et katalog over mulige tryghedsfremmende initiativer, som fremlægges og drøftes på et eller flere borgermøder i området. Styregruppen træffer herefter beslutning om iværksættelse af initiativer, og der udarbejdes en handleplan for sådanne. 3. Vi vil skabe relationer til målgruppen og med forskellige tiltag bidrage til, at de tager en uddannelse, kommer i beskæftigelse og undgår kriminalitet: Andelen af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse og arbejde i boligområdet reduceres fra projektets start til afslutning ved udgangen af 2015 med 50% Målopfyldelsen dokumenteres ved hjælp af fornyede registerdata for andelen af unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse og arbejde i boligområdet ved projektets udløb, som sammenholdes med data fra projektstart. 4. Vi vil i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) udarbejde en værktøjskasse, som indeholder redskaber til måling af boligsociale indsatser. Desuden vil vi erhverve erfaringer med nye samarbejdsformer på tværs af forvaltninger og i partnerskaber med politi, boligforeninger og borgere: Ved afslutningen af projektet i december måned 2015 fremlægges en hvidbog for projektets styregruppe, som indeholder erfaringer og konkrete cases med: Anvendelse af metoder og værktøjer i forbindelse med målinger af boligsociale indsatser i projektet. Nye samarbejdsformer imellem de involverede aktører i projektet. Hvidbogen formidles efterfølgende til andre aktører i og uden for Esbjerg Kommune, som arbejder med boligsociale indsatser. 4 Hvordan nås resultaterne? (Indsatsens forandringsteori, herunder aktiviteter) Der etableres en fremskudt medarbejder i henholdsvis Hedelundgårdparken, som udelukkende beskæftiger sig med indsatser for målgruppen, med fokus på koordinering, samarbejde, forankring og effektmåling. Der iværksættes indsatser ud fra overskrifterne: - Uddannelsesmuligheder - Beskæftigelse - Tryghed i områderne Den fremskudte medarbejder vil have fokus på styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og jobcentre. Samtidig vil der som udgangspunkt sættes fokus på at få skabt et fuldt overblik over de unges uddan- Side 3
4 nelse og beskæftigelse, så der kan sættes hurtigt og aktivt ind, med udgangspunkt i en individuelt tilpasset indsats, hvor fokus er på den enkelte unges behov. Desuden har integration betydning for uddannelse og beskæftigelse, hvorfor integration tænkes ind i alle indsatser (jf. Esbjerg Kommunes integrationspolitik). Arbejdet for en tryghedsfremmende indsats skal ikke kun ses som isolerede projekter for det udvalgte boligområde. Hele bydele skal inddrages i et fælles udviklingsprojekt, hvor alle boligtyper og borgere i bydelene, uanset social og etnisk baggrund, inddrages, for at få skabt en fælles og fremtidssikret tilslutning til projektløsningen. Projektet vil omfatte både en social tilgang til løsningen, men også en byplanmæssig vinkel, så løsningen vil indeholde forslag til såvel menneskelige som fysiske forbedringer. Med udgangspunkt i borgerdeltagelse vil der i projektets indledende fase blive lagt vægt på at få skabt overblik over målgruppen i relation til antal og konkrete udfordringer, hvilket vil danne grundlag for den fremskudte medarbejders videre arbejde. De enkelte indsatser skal målrettes det respektive boligområde og skal udvikles i samarbejde med områdernes borgere. Idet ansøgningen imødekommes udarbejdes en procesplan for projektet. 5 Dokumentation, løbende opfølgning og evaluering Evalueringen af det overordnede projekt foretages i samarbejde med SFI. Idet ansøgningen imødekommes udarbejdes en detaljeret evalueringsplan for projektet. Detaljerede evalueringsplaner for de enkelte indsatser udarbejdes forud for indsatsernes opstart. I relation til Esbjerg Kommunes procedurer vedrørende evaluering, udarbejdes evalueringsplanerne for det overordnede projekt samt de enkelte indsatser med udgangspunkt i de opstillede mål og succeskriterier. Evalueringsformen omfatter følgende punkter: Procesevaluering Effektmåling Aktivitetsmåling Ressourcemåling De respektive arbejdsgrupper (se organisering) arbejder systematisk med opfølgning og dokumentation i form af månedlige møder, hvor indsatserne evalueres og evt. korrigeres, og hvor der løbende justeres på samarbejde og partnerskaber. Dokumentationsarbejdet vil tage udgangspunkt i såvel kvalitative som kvantitative metoder. 6 Organisering og organisatoriske forudsætninger Styregruppe Styregruppen for projektet består af Direktionen i Esbjerg Kommune og ledelsesrepræsentanter fra boligforeningerne. Styregruppen har bl.a. ansvar for at levere ressourcer til arbejdet i projektet samt bidrage med koordinering og forankring på tværs af de involverede parter. Projektejer Børn & Kultur, Esbjerg Kommune. Projektgruppe Projektgruppen består af projektleder, den fremskudte medarbejder, repræsentanter fra forvaltningerne, repræsentanter fra boligforeningerne og Syd og Sønderjyllands Politi. Projektgruppen bidrager med faglig indsigt og/eller specialviden på de områder, som projektet omfatter. Side 4
5 Arbejdsgrupper Der etableres arbejdsgrupper i boligområdet, som sammensættes på tværs af lokale og kommunale interessenter - herunder den fremskudte medarbejder samt beboerrepræsentanter. Arbejdsgrupperne har fokus på gennemførelsen af de konkrete indsatser og bidrager til det praktiske arbejde i projektet. Samtidig har arbejdsgruppen ansvaret for at sikre borgerinvolvering og borgernes interesser, med henblik på at skabe nærværende, relevante og forankringsdygtige indsatser og tiltag. Endvidere skal arbejdsgruppen afprøve metoder til tværgående arbejde til efterfølgende forankring inklusiv metoder til effektmåling. Arbejdsgrupperne mødes månedligt. 7 Forankring og udbredelse I nærværende projekt tages der udgangspunkt i en borger- og aktørinddragende tilgang, det tværsektorielle samarbejde samt involvering og anvendelse af lokalområdets ressourcer, med henblik på i videst muligt omfang at skabe rammerne for bæredygtighed og vedvarende forankring. Alle indsatser skal således i størst mulig omfang sikres forankring allerede i planlægningsfasen, såfremt indsatsen viser sig succesfuld. Der er på nuværende tidspunkt skabt mulighed for, at de fremskudte medarbejdere kan have udgangspunkt i boligområdets respektive ungdoms- og fritidsklubber, med mulighed for fast forankring efter projektets ophør. Erfaringerne fra den fremskudte medarbejder vil på sigt kunne udbygges og anvendes i andre udsatte boligområder i Esbjerg Kommune, såfremt der opnås positive resultater. Resultater indstilles til godkendelse i byråd. Side 5
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse
Kommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby
Kommissorium for boligsocial helhedsplan i Løvvangen, Nørresundby Kommissorium 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed, trivsel
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København
Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune
1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010
Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle
Partnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato
Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for aktivitetsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift
Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato
Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift
Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):
Aktivitetsnavn: Trappen Indhold (aktivitetsbeskrivelse): Trappen er en fremskudt beskæftigelsesindsats, der løber i perioden 2016-2020. Aktiviteten er et samarbejde mellem Høje-Taastrup Kommunes Jobcenter
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
Organisering og samspil med helhedsplan
Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade [email protected] Boligselskabet AKB, København
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
PROJEKTORGANISATION Indhold
PROJEKTORGANISATION Indhold PROJEKTORGANISATION... 1 Få styr på ansvars- og kompetencefordelingen... 2 Landsbyggefondens krav til organisering og samarbejdsaftaler... 2 Helhedsplanens projektorganisering...
Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen
Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:
Kommunikation i øjenhøjde. Handleplan for Dagtilbud
Kommunikation i øjenhøjde Handleplan for Sæt kryds ved det eller de temaer, som indsatsen vedrører Samfundsdeltagelse og demokrati Boligforhold Indsats: Fokus på tidlig opsporing og kommunikation/information
Indled i g Danmark har en velfungerende almen boligsektor, der sikrer gode boliger til alle uanset personlig indkomst.
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER P rtnerskab mellem Esbjerg Komm ne, : oligfore ingen 32, B i ligforeningen Ungdomsb., Byt els i r i jekt 311 g Ministeriet for y, : olig og Landdistrikter om
1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune
Side1/5 Fællessekretariatet Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.:65151543 [email protected] www.kerteminde.dk 9-09-2010 1. Projektets titel Vi sætter skub i samarbejdet om EGU i Kerteminde Kommune 2.
Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser
Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde
Standarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet.
Projektansøgning til LBR Projekt UNG I JOB, juni 2010 Jobcenteret søger LBR om midler til projekt UNG I JOB - en virksomhedsrettet indsats på ungeområdet. Jobcenteret søger LBR om midler til ansættelse
STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter
Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen
Opsamling på erfaringsworkshop
Opsamling på erfaringsworkshop Puljen til efterværn og netværksgrupper 1. februar 2017 Oplevede resultater Overordnet oplever projekterne resultater hos de unge, som er knyttet til sociale kompetencer
Skabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
DS integrationspolitik
DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver
Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger
Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer
Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan
Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST
STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt
Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte
Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Bydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar
Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar Indledning Baggrunden for at igangsætte Fælles børn- Fælles ansvar er ambitionen om at arbejde aktivt med børne- og ungepolitikken og styrke den samlede inklusionsindsats
Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks
Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan
Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet
Systematisk, tidlig opsporing af borgere med rusmiddelproblemer på beskæftigelsesområdet Projektet Støtte af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen 2015 til 2017 og et tiltage i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan
Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe
Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxe 1. Indledning Københavns Vestegns Politi, Herlev Kommune, Ballerup Kommune og Gladsaxe Kommune indgår
Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune
Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige
VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.
Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan
Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016
/ Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail [email protected], tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier
SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg
SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første
Sundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version
Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.
HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
