Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Transkript

1 Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf , mail: FFUK d. 4. december

2 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for viden, læring og udvikling af frivilligt socialt arbejde. Selvejende institution under Social- og integrationsministeriet. Oprettet i Formål Fremme og støtte det frivillige sociale arbejde. Arbejde for en mangfoldig og selvstændig frivillig sektor, der bidrager til velfærdssamfundet i samspil med den offentlige sektor og private virksomheder Hvem kan bruge os: Frivillige sociale organisationer (frivillige, ansatte, ledere m.fl.) Andre der samarbejder med frivillige sociale organisationer (kommuner, private virksomheder) Aktiviteter Viden & Information (Fakta, Vejviser, Litteratur mv.) Tilbud (Rådgivning, Konsulentbistand, Kurser, Netværk, Konferencer) Undersøgelser, evaluering, metodeudvikling Udgivelser (artikler, pjecer, rapporter og bøger) Se mere på 2

3 Program Boble 1: Civilsamfundet dengang og nu Boble 2: Aktivt medborgerskab og frivillighed - Boble 3: Hvordan styrkes aktivt medborgerskab og frivillighed i praksis? 3

4 Præsentation hvem er I? 4

5 Civilsamfundet dengang og nu! 5

6 Dengang Før 1930 erne: Det sociale- og sundhedsmæssige arbejde blev primært varetaget af civilsamfundet/frivillige organisationer

7 Dengang 1930 erne-1970 erne: Velfærdsstaten opbygges. Meget arbejde i civilsamfundet overflødiggøres

8 Dengang og nu 1970 erne-2000 erne: Civilsamfundet supplerer velfærdsstaten, der hvor der er behov eller huller

9 Politiske definitioner af civilsamfundet Vi indgår alle som en del af civilsamfundet. Civilsamfund bruges som en fællesbetegnelse for de aktører og grupperinger, som eksisterer imellem og uafhængigt af privatsfæren, markedet og det offentlige i et demokratisk samfund. Grænserne mellem de forskellige sfærer er dog ofte ikke helt klare, og mange aktiviteter i samfundet går på tværs heraf. Civilsamfundet lader sig med andre ord vanskeligt afgrænse. Civilsamfundet er f.eks. foreninger, fonde, selvejende institutioner, grupper, interesseorganisationer, netværk og meget andet. Civilsamfundet er f.eks. også friskoler, fodboldklubber og ikke mindst de mange aktive medborgere i boligområder og frivillige i organisationer. Civilsamfundet knytter os sammen som samfund, fordi civilsamfundet bærer nogle grundlæggende værdier i det danske samfund. Værdier som demokrati, personligt ansvar og samfundssind trives og udvikles i civilsamfundet. Civilsamfundet er med andre ord grundlaget for aktivt medborgerskab og sammenhængskraft i samfundet (Kilde: Regeringens Civilsamfundsstrategi 2010) 9

10 Aktivt medborgerskab de tre h er! Hvad er det for en størrelse? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan kan vi arbejde med det? 10

11 Aktivt medborgerskab hvad? Regeringens civilsamfundsstrategi Forskningen CFSA 11

12 Regerings Civilsamfundsstrategi Civilsamfundet er med andre ord grundlaget for aktivt medborgerskab og sammenhængskraft i samfundet (Kilde: Regeringens Civilsamfundsstrategi 2010) 12

13 Hvad er en aktiv medborger - forskningsbriller En aktiv medborger = en person, der enten i formaliserede eller ikke formaliserede netværk/foreninger/organisationer deltager aktivt i samfundet. En person, der identificerer sig som borger og har lyst til at gå aktivt ind i det demokratiske arbejde med at skabe samfundet. Man behøver ikke ha vedtægter, kontingent og generalforsamlinger for at være en aktiv medborger 13

14 Hvorfor om udfordringer, potentialer og sammenhængskraft Civilsamfund Det offentlige 14

15 Det offentliges udfordring og potentialer Udfordring Velfærden er under pres der er behov for aktive borgere Færre hænder til at udføre arbejde Krav om bedre velfærd Differentierede befolkningsgrupper kræver differentierede tilbud og ydelser Potentialer Økonomiske midler ( 18 mm.) Rådgivning og vejledning ift. initiativer i civilsamfundet (fx en vejviser over foreninger) Borgerkontakt styrkes - turde tænke ud af boksen 15

16 Civilsamfundets udfordringer og potentialer Udfordringer Kontinuitet Bæredygtighed Bevare autenticitet (drevet af lysten til at gøre forskel) Styringslogikker Potentialer Hands on viden om hvad der foregår i lokalområder Drevet af interesse for det gode liv (skoler, miljø, politik, idræt, integration mm.) Se nye muligheder i det eksisterende og på den baggrund artikulere krav, ønsker og behov til det offentlige 16

17 Ingredienserne Civilsamfund Sammenhængskraft Det offentlige 17

18 CFSA og frivillighed Frivillighedens betydning for civilsamfundets kapacitet til at varetage en række opgaver. Det aktive medborgerskab i foreninger og organisationer (formaliseret) 18

19 Frivillighed i Danmark 19

20 Hvad er frivilligt arbejde? Frivilligt arbejde er den aktivitet eller handling en person udfører, der er: frivillig, dvs. at den udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang Ulønnet Udført over for personer uden for den frivilliges familie og slægt Til gavn for andre end én selv og ens familie Formelt organiseret 20

21 Hvem er de frivillige? Omkring 1,9 millioner danskere over 16 år er engageret i frivilligt arbejde (43 %) Lidt flere mænd (46 %) end kvinder (40 %) er frivillige Flest blandt 40-49årige (55 %) Kultur og idræt tiltrækker flest frivillige men det sociale område er godt med Frivillige bruger i gennemsnit 17 timer pr. måned. Unge bruger flere timer Over halvdelen af de ikke-frivillige ville sandsynligvis engagere sig hvis de blev spurgt. 21

22 Frivilligt arbejde på forskellige områder Kultur, idræt og fritid = 43% Social, humanitær, velfærd, sundhed og forebyggelse = 41% Bolig og lokalsamfund = 16% Politik, religion, interesseorganisationer (herunder miljø og natur, brancheforeninger, erhvervsorganisationer, forbrugerorganisationer, hjemmeværnet mv.) = 12% Uddannelsesområdet, herunder også daginstitutioner og forskningsområdet = 10% 22

23 Tre organisationsformer Kilde: Frivillighedsundersøgelsen (2006) Foreninger og organisationer lokale/regionale foreninger 3000 landsorganisationer Selvejende institutioner (børnehaver, plejehjem, bosteder, friskoler, museer, sportshaller, borgerhuse mv.) 8000 Almennyttige fonde 6200 I alt = frivillige organisationer 23

24 Begrebsafklaring Aktivt medborgerskab Rammebegreb der dækker over mange slags aktivitet Mulighed for at gentænke relation mellem borger og det offentlige Betyder et fokus på både hænder og hoveder? Frivillighed Mere konkret officiel definition af frivilligt arbejde Holder fokus på aktivitet, arbejde, opgaver Kan medføre et fokus på hænder frem for hoved?

25 Ny eller gammel viden? To sider af samme sag eller nyt glas i brillerne? Tendenser: 1. Velfærden skal opretholdes i en tid, hvor økonomien er under pres 2. Borger går fra kunde i butikken til at være medborger del af fællesskabet 3. Borger skal have størst mulig indflydelse på eget liv 25

26 Kommunerne Øvelse 1 - Hvordan ser en aktiv medborger ud? - Hvad er det for en størrelse? 26

27 PAUSE 27

28 CFSA s erfaringer med kommuner 28

29 Kommuner og frivillighed Skaber rammer for det frivillige sociale arbejde gennem frivilligpolitikker og frivilligråd 75 % har frivilligpolitikker Over 1/3 er udarbejdet eller revideret i % har et frivilligråd Synliggør i høj grad det frivillige sociale arbejde lokalt 84 % har beskrivelse på kommunens hjemmeside 63 % har en Social Vejviser, foreningsoversigt eller lignende 29

30 Kommuner og frivillighed Inddrager i stigende omfang gerne via partnerskaber de frivillige sociale organisationer Er godt tilfredse med samarbejdet og tillægger organisationernes arbejde stor værdi 30

31 Kommunerne og frivillighed Har brug for gode rammer for at udvikle samarbejdet og det frivillige sociale arbejde Samarbejder med andre forvaltninger i kommunen Danner netværk med andre kommuner 57 % har mindre end 1 fuldtidsansat I gennemsnit 1,4 fuldtidsansat per kommune 42 % Organiserer selv frivillige i kommunale institutioner typisk på ældreinstitutioner 31

32 Gode rammer for samarbejde - kommune Økonomiske midler: fx 18 Frivilligpolitik eller lignende Frivilligråd eller lignende Kommunale frivilligkonsulenter Frivilligcenter Gode intentioner Strategier/politikker på området Andre typer støtte: lokaler, kurser mm. 32

33 Kommuner og aktivt medborgerskab Hvorfor taler vi om aktivt medborgerskab i kommunerne? Hvordan styrkes aktivt medborgerskab og frivilligheden? Hvordan arbejder I med aktivt medborgerskab? 33

34 Hvorfor taler vi om aktivt medborgerskab i kommunerne? Borger Kommune - behov - muligheder - indsigt i løsninger - rammer 34

35 HVORDAN gør vi det så? Hvordan arbejder I med aktivt medborgerskab? 35

36 Øvelse 2 Hvor står vi som kommune? Hvor vil vi hen og hvordan? Hvad er vores største udfordringer? Hvad er vores styrker? Hvad er vores svagheder, dvs. begrænsninger. 36

37 Samarbejde hvordan? 37

38 Drømmen om de frivillige hænder

39 De frivillige hænder i praksis Skal frivillige være Et supplement til den offentlige indsats? Ekstra hænder der hjælper til der, hvor det offentlige ikke når/kan slå til? Et alternativ til den offentlige indsats? Aktive medborgere, der engagerer sig i arbejdet i kommunale institutioner?

40 Hvorfor samarbejde med frivillige? Få mere for færre penge Få et supplement til det faglige arbejde De frivillige kan noget andet end det faglige personale Bringe det omgivende samfund ind i kommunen i bred forstand Energi, nye ideer, glæde

41 Forskelligheden - styrke og udfordring DEN FRIVILLIGE VERDEN Lyst Medmenneskelighed Troværdighed Fokus på aktiviteter Fleksibilitet Få rammer og krav Mere tid DET OFFENTLIGE Faglighed Professionalisme Bureaukrati Rammer, love og krav Dokumentation Fokus på resultater Arbejdstid

42 Opmærksomhedspunkter Inddragelse af medborgere og samarbejde med foreninger giver: Viden/indsigt Synergi helhed i indsatsen Synlighed og opmærksomhed Ligeværd Tilførsel af ressourcer 42

43 Grundsten i samarbejdet med borgere Dialog, nysgerrighed Tillid Velvilje Rammer (økonomiske, moralske) Klart definerede rolle- og ansvarsområder 43

44 Samarbejder tager: Tid Udgangspunkt i personlige relationer Udfordringen om omstillingsparathed op Ikke en genvej til hurtig økonomisk støtte eller besparelser på kommunale budgetter 44

45 Hvordan gør man?

46 Samarbejdspotentialer Hvad gør vi allerede? Øvelse 3 Mindmap over samarbejdsrelationer; eksisterende, nye, nøglepersoner 46

47 Afrunding Hvordan kommer vi videre? 47

48 Ordet er frit! Civilsamfund som supplement til det offentlige eller det offentlige som supplement til civilsamfundet? Hvordan bliver kommunen og de ansatte frivilligparate/medborgerskabsparate? 48