Samråd den

Transkript

1 Samråd den Skatteministeren og jeg besvarer de to samrådsspørgsmål som i kan stille spørgsmål til selvfølgelig Samrådsspørgsmålet er jo også formuleret på den måde, som også [ ] har fremstillet det, at det fremstår som om, at en autoophugger har et berettiget krav mod staten. Så vil jeg gerne starte med at sige, at det er jo så også en ting, som vi tager meget seriøst og vi har jo så også for flere måneder siden besluttet, at vi nu vil have undersøgt den her sag til bunds. Jeg vil også gerne sige, at hvis konklusionen er den, at staten skylder nogen penge til forskellige autoophuggere, ja så skal vi selvfølgelig sørge for, at de får de penge. Men der er heller ikke nogen tvivl om, at det her er en kompliceret sag der er forskellige lovgivninger, der hænger sammen. Og derfor mener jeg, at det rigtigste er, at få spørgsmålet ordentligt undersøgt. Det er også derfor, at skatteministeren og jeg selv har bedt om, at kammeradvokaten går sagen efter i sømmende, og kommer tilbage med en redegørelse her i juni måned, hvor vi så kan tage stilling til, hvad der skal gøres i den pågældende sag. Men lad mig starte med at give et kort resume af nogle af de ting, som jeg synes er vigtige at fremhæve. Der er en lang række relevante regler på området. Både momsregler og der kan min kollega skatteministeren jo hjælpe mig, men så er der også en lang række miljøregler samt administrationen heraf. Det er også det, som der tidligere er blevet gjort rede for i det spørgsmål, der hedder 143 fra 2008, som var en GTVA-gennemgang af regelgrundlaget for udbetaling af skrotningsopgørelsen, og også den her sags [ ] der har været i forbindelse hermed fra miljøstyrelsens side og tilsvarende fra skats side vedrørende momsafregning. ophold. udbetales til en person, som skrotter sin egen bil. Når en bil afleveres til en ophugningsvirksomhed, skal der udstedes en skrotningsattest for efterfølgende at kunne modtage skrotningsgodtgørelse. Godtgørelsen kan enten udbetales til ejeren af bilen eller til den ophugningsvirksomhed, der modtager bilen. Udbetalingen til ophugningsvirksomheden sker ved, at ejeren underskriver en transporterklæring på bagsiden af skrotningsattesten. Udbetales godtgørelsen til autoophuggeren, skal virksomheden betale moms af den del af skrotningsgodtgørelsen, som virksomheden beholder som betaling for udført skrotning. Dvs. [ ]. Lad mig give et eksempel: Skrotningsgodtgørelsen på en bil udgør kr. I et konkret eksempel kunne det være sådan, at i forbindelse med en aftale om skrotning af en bil, aftaler bilens ejer med en autoophugger, at ejeren

2 skal have 750 kr. i godtgørelse, og autoophuggeren 1000 kr. De 1000 kr., som autoophuggeren skal have, er ejers betaling for, at bilen skrottes. Regningen for skrotningen vil så se ud som følger: Skrotning: 800 kr. + moms 200 kr. i alt 1000 kr. Den del af skrotningsgodtgørelsen, som udbetales til ejeren af bilen, er ikke momspligtig. De resterende 1000 kr., som virksomheden får [ ] håndtering af køretøjet efter miljøreglerne og sådan [ ] momspligtige. Hvis ejeren af en gammel bil, derimod sælger denne til en autoophugger, og autoophuggeren herefter vælger at skrotte den, kan autoophuggeren få udbetalt en skrotningsgodtgørelse. I det tilfælde får autoophuggeren ikke et vedlæg for at affaldsbehandle sin egen bil, og der skal derfor ikke betales moms. I forhold til [miljø ] kan jeg sige, at baggrunden for ordningen er jo, at folketinget i 1999 vedtog lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. Ordningen skabte et enticement til at ejere af udtjente biler afleverede biler til autoophuggere, der var certificerede i forhold til en miljømæssig forsvarlig affaldsbehandling af bilen. For at opnå kvalificering skulle man opfylde nogle nærmere fastsatte miljøkrav. Og der blev endvidere også gennemført to bekendtgørelser, og reglerne trådte i kraft i Som konsekvens af det danske system, hvor alle bilejere er registrerede i det centrale motorregister, vurderede miljøstyrelsen, at det i praksis ville være den sidst registrerede ejer, der afleverede en bil til ophugning. Det fremgik derfor af bekendtgørelsen, at den, der kunne få udbetalt skrotningsgodtgørelsen, var den sidst registrerede ejer. Reglerne blev ændret i 2002, blandt andet for at gennemføre direktivet om udrangerede køretøjer for at ændre miljøbidraget som godtgørelsessats. Regelændringen betød, at man udsendte en ny bekendtgørelse, og af den fremgik det, at skrotningsgodtgørelsen kunne udbetales til den sidste ejer, som blot kunne dokumentere, at han eller hun, var ejer. Når reglerne blev ændret, var det fordi, at erfaringerne fra de to første år, hvor ordningen fungerede, viste, at der var eksempler på, at autoværkstæderne eller bilforhandlerne havde taget en brugt bil i bytte, for at sætte den i stand, men efterfølgende viste det sig, at bilen var i for dårlig stand til, at det kunne betale sig at reparere den. I denne situation er det typisk, at bilforhandleren ikke har været registreret som ejer af bilen, så det koster at få indregistreret bilen igen, og for så at få udbetalt skrotningsgodtgørelse, var det nødvendigt for værkstedsejerne og bilforhandlerne at kontakte den oprindelige ejer af bilen for at få dennes underskrift på skrotningsattesten. Reglerne blev ændret, så det kunne være muligt for en ny ejer af en bil, at få udbetalt skrotningsgodtgørelse, selvom vedkommende ikke havde været registreret som ejer af bilen. Det skulle sikre særlige tilfælde, hvor der var behov for at skulle henvende sig til den tidligere ejer for at få en underskrift på skrotningsattesten.

3 Miljøstyrelsen vurderede imidlertid stadig, at det var vigtigt, at sikre, at der ikke opstod en praksis, hvor autoophugger kunne videresende bilen, hvor det var den oprindelige ejers intention, at bilen skulle affaldsbehandles. Derfor var praksis hos miljøordningen for biler fortsat, at for at skrotningsgodtgørelsen kunne udbetales uden videre, skulle sidst registrerede ejer underskrive skrotningsattesten. Hvis der blev indsendt anmodninger om udbetaling, som ikke levede op til dette krav, skulle de sendes til miljøstyrelsen til særskilt behandling. På baggrund af en konkret sag, som blev forelagt miljøstyrelsen, hvor en borger af praktiske årsager ikke kunne få udbetalt sin skrotpræmie, blev der i november 2005 fastlagt en praksis, hvorefter miljøordningen for biler kunne udbetale skrotningsgodtgørelse, hvis en ejer uden at være registreret som ejer af bilen kunne opfylde dokumentationen for ejerforholdet, eller fremlægge en købekontrakt el. lign. I disse tilfælde kan ejeren underskrive skrotningsattesten og få udbetalt skrotningsgodtgørelsen. Hensynet bag reglerne og administrationen på miljøområdet er at sikre, at alle biler bliver afleveret til en ophugger, der lever op til miljøkravene, at bilerne faktiske bliver ophugget samt at sikre at de, der får udbetalt skrotningspræmie, rent faktisk ejer bilen. Når en ophugger udsteder en skrotningsattest, lover ophuggeren dermed, at bilen bliver affaldsbehandlet i overensstemmelse med de gældende regler. Det her, som jeg har gennemgået nu, viser med al tydelighed, at sagen er kompliceret, og ikke mindst også svær at forstå. Det synes jeg faktisk også selv, nu hvor jeg har haft lejlighed til at dykke ned i hele sagsfremstillingen. Det drejer sig jo grundlæggende om, at vi har et kompliceret regelsæt på miljøministeriets område, der har til hensyn at beskytte vores miljø, og som har en afledt effekt i forhold til et andet regelsæt, som ligger i skatteministeriet. Det er også derfor, at skatteministeren og jeg er gået aktivt ind i den her problematik, og det er også derfor, at vi nu har bedt om, at vi kommer til bunds i sagen. Jeg synes det er afgørende, at vi nu får udarbejdet en redegørelse fra kammeradvokaten. Kammeradvokaten undersøger blandt andet om miljøstyrelsen har handlet i overensstemmelse med reglerne, om der er sket fejl og i givet fald, hvilke konsekvenser det skal have. Og derudover har vi naturligvis også bedt om at momsspørgsmålet inddrages således, at redegørelsen også kommer til at omhandle samspillet mellem reglerne. Jeg mener, at det er det rigtige at gøre for at få en ordentlig tilbundsgående belysning på sagen. Kammeradvokatens undersøgelse er, som jeg startede med at sige, færdig i juni måned. Og hvis det viser sig, at der er sket nogen form for uretmæssighed nogen der er kommet i klemme så vil vi bringe det i orden. Og når redegørelsen forelægger, vil vi selvfølgelig vende tilbage til udvalget. Og det er også vigtigt for mig at sige, at vi tager den her sag seriøst, fordi det skal jo ikke være sådan, at

4 man som enkeltindivid kommer til at blive kastebold mellem systemet. Det er afgørende at vi får det belyst, og det er selvfølgelig også afgørende, at vi stiller os på borgerens side. Men omvendt må man også sige, at vi også skal være sikre på, at vi har den lovgivning og de bekendtgørelser, den hjemmel, der er nødvendig for, at det kan lade sig gøre. Og det er derfor, at jeg glæder mig til at se den redegørelse, som kammeradvokaten så kommer med, der belyser begge ministres område. [og så er der lige et ophold, og så kommer næste svar] Lad mig starte med spørgsmålet om, hvornår undersøgelsen er færdig: Altså, jeg kan ikke give dig nogen bestemt dag, men vi forventer, at det er i midten af juni, og da folketinget jo er et meget arbejdsomt sted, som jo skal godkende europaparlamentsvalget den 18. juni, så bliver der jo rig lejlighed til at mødes der. Men jeg vil gerne sige og jeg føler mig faktisk en smugle [ ] over, at den her undersøgelse skal jo være ordentlig. Derfor bliver den jo også nødt til ikke at være afhængig af at være færdig på et bestemt tidspunkt. Det er bestemt ikke overhovedet nogen som helst hensigt at placere den i juli måned for at undgå, at folketingsmedlemmerne har mulighed for at stille spørgsmål. Hvis der er noget vi er optaget af, så er det jo netop vi møder op og besvarer alle spørgsmål. Det er sådant set for at sikre, at det der så bliver levet også har en så god kvalitet, at vi alle sammen føler, at vi har fået svar på nogen af de ting, som der er blevet stillet spørgsmålstegn ved. Så jeg kan helt klart sige til dig [ ], at vi kan jo mødes igen den 18. juni, hvis der er behov for det. Så kan du jo benytte dig af den mulighed. Uanset hvad så spørger du så også det andet, og det opfatter jeg som noget, du gerne vil have på skrift, altså du vil gerne vide om, hvad det er der bliver undersøgt det er sådan jeg opfatter det. Det må vi jo så svare på i et notat. [ ] Og så spørger du så også om jeg kan bekræfte det, som jeg har læst op her. Og det kan jeg selvfølgelig, og det er jo dokumenteret på bånd. Og det som jeg der nævner, det er at reglerne blev ændret i 2002, blandt andet for at kunne gennemføre direktivet om udrangerede køretøjer for at ændre miljøbidrag og godtgørelsessatserne. Regelændringen betød udstedelse af bekendtgørelsen. Det er fuldstændigt korrekt. Og så er det jo så, at vi diskuterer og det jo så også derfor, at vi har bedt om den her undersøgelse af kammeradvokaten som [ ] [og så kommer der et yderligere svar]

5 Jeg kan ikke på stående fod redegøre for, hvornår Finn Skytte første gang har henvendt sig i miljøministeriet. Jeg har været miljøminister siden 2007, og det er klart, at den her sag i hvert fald i 2008 og 2009 har fyldt meget. Det var i starten af januar midten af januar slutningen af januar jeg kan ikke huske det bestemt, men det kan du få oplyst på skrift, hvornår jeg sagde vi skulle have kammeradvokaten til at se på den her sag. Så det er altså flere måneder siden. Det er også oplyst i et spørgsmål her til folketinget. Men det som det her spørgsmål rejser, det er: Nej, den enkelte borger skal ikke være kastebold. Det er også derfor, at både skatteministeren og jeg tager det her spørgsmål meget seriøst. Men det er også vigtigt for mig at sige nu kan jeg også se, at Finn er til stede i dag, det er jo helt fint men det her er jo ikke kun en sag om Finn Skytte, det er en sag om en problemstilling, som vi skal belyse, som kan vedrøre mange andre end Finn Skytte. Og derfor er det jo vigtigt, at det her ikke kun bliver udlagt som værende én person det kan være mange, der er berørt af det her. Derfor kan vi heller ikke sige noget om, hvad konsekvensen måtte være, hvis det viser sig, at der har været begået fejl. Så det ved jeg godt Jesper, det var ikke det du forsøgte at sige, men jeg vil bare gerne slå det fast, at det er vigtigt for mig, at både Finn Skytte, men andre der også [ ] at de selvfølgelig får en anderledes behandling, hvis det viser sig, at de er blevet behandlet forkert.