Bag om. Kayerøds Springvand EFTER FØR

Transkript

1 Bag om Kayerøds Springvand FØR EFTER

2 Hvem var Georg Severin Kayerød Georg Severin Kayerød (* ) Kayerød blev født i København. Hans far, Christian Kayerød, var kgl. køkkenskriver. Kayerød tog farmaceutisk eksamen (pharm exam) med laud dvs. næsthøjeste karakter i I 1813 fik han bevilling til at stifte Aalborgs andet apotek. Hidtil havde Svaneapoteket i Jens Bangs Stenhus været det eneste apotek i Aalborg. Kayerød købte en gård i Algade af postmester Frischs enke og indrettede der Løveapoteket, som han åbnede i Samme år giftede han sig med Cecilie Catharine Lassen (f. 1791). Hun døde i 1829 og ægteskabet var barnløst. Han giftede sig anden gang med Bolette Ørstrøm i 1845 få dage før sin død 31. august. Kayerød havde sjældne veterinærkundskaber. Der var ingen dyrlæge i Aalborg, og han blev kendt for med stor velvilje at hjælpe og rådgive enhver, som søgte ham. Han vandt således snart almindelig tillid og agtelse hos landboerne i omegnen. Foto øverst: Løveapoteket, Algade 28. Yderst til venstre ses hjørnet af Flensborg Magasinet. Foto Karner, ca Apotekets ekspeditionslokale. Foto Karner,

3 Kayerød havde også indsigt og interesse for træplantning og haveanlæg. Han blev tillagt æren for, at den golde og sandige møllebakke tæt uden for byen blev forvandlet til et skovparti, hvor aalborgenserne kunne rekreere sig og nyde udsigten over byen. Kayerød stiftede sammen med byfoged Wølffert og major Søderberg en forening med det formål at tilplante området. De henvendte sig til stiftamtmand Frederik von Moltke med ideen, og han viste projektet stor imødekommenhed og blev foreningens protektor. Anlægget var på i alt 14 td. land og fik navnet Frederiksminde Lystanlæg efter kong Frederik VI, der i 1824 besøgte byen. Det første træ, en sølvpoppel, blev plantet af Kayerød selv 18. januar 1822 på stiftamtmand Frederik von Moltkes fødselsdag. Kayerøds fortjeneste var hans ukuelige tro på projektet, der krævede en stor frivillig arbejdsindsats og kapital. Han indsamlede midler og brugte også af sin egen formue. Udsigt over Aalborg fra området omkring møllebakke Den spæde start på tilplantningen er påbegyndt. Daguerretypi,

4 Kayerøds Springvand Allerede i 1861 rejste en række aalborgensere et springvand ved indgangen til Skovbakken til ære for apotekeren. Det blev af-sløret 10. november Begivenheden er beskrevet i Aalborg Stiftstidende, der konstaterede, at det var sjældent, at forlængst afdøde personer i provinsbyerne blev hædret med kunstneriske mindesmærker. Derfor var der også stor tilstrømning til indvielsen på pladsen, der var smukt dekoreret med flag. Bataillonens musikkorps spillede, og der var korsang. Borgere kom fra nær og fjern og overlæge Lund fra indsamlingskomiteen hyldede Kayerød i en tale, inden han overdrog springvandet til kommunalbestyrelsen. Borgmester justitsråd Mørch takkede komiteen og gav udtryk for, at han ikke tvivlede på, at kommunalbestyrelsen ville tage god hånd om Kayerøds Springvand. Uddrag af mindesang, der blev fremført under begivenheden. Den hyldede Kayerøds plantningsvirksomhed på Skovbakken Den oprindelige fontæne var støbt i zink hvilket ikke var usædvanligt på den tid, hvor statsbankerotten i 1813 og 1. Slesvigske Krig endnu trak lange økonomiske skygger over landet. Fontænen blev udført af billedhugger Ernst Emil Vieth ( ) fra København. Han var uddannet gørtler og gik derefter på Det Kgl. Akademi. Han deltog i flere Charlottenborg udstillinger i perioden og åbnede et billedhuggerværksted i Foto: Harry Dalby, 1944 Hvor vi staar var fordum golde bakke Da kom venlig mild og flittig haand Som sysled travlt i aarene nu takke Vi Kayerød for værket du gav vand Hvad der du virked som fra din bolig Det var ej olds ej nutids stor bedrift Men med naturen vandred du fortrolig Dens blomstring er din skønne mindeskrift 3

5 Springvandet var finansieret af bidrag fra borgere i Aalborg by og omegn. Indsamlingen beløb sig til i alt 1094 rigsdaler. Navnene på de 142 borgere, der bidrog til indamlingen, blev indgraveret på en blytavle, og nedsat ved fontænens fod. men med Danmarksgade, Sankelmarksgade og Rantzausgade af et enstemmigt byråd. Kayerødsgade blev anlagt på et tidspunkt, hvor Aalborg ekspanderede mod øst, og der blev bygget boliger for arbejderklassen i gaden. Fontænens tre gratier er udsmykket med symbolerne: slange, bog, krukke og blomst. De repræsenterer Kayerøds livsværk som apoteker, veterinær og plantør. Fontænens søjle er formet som en palme, der med lidt god vilje kan referere til hans indsats for skovplantningen. Det vakte stor diskussion i byrådet 26. marts 1877, at man også ville opkalde en gade efter Kayerød, idet der allerede var et Monument opført for ham. Man enedes dog til sidst om navnet, og gaden blev navngivet 16. april 1877 sam- 4

6 Kampen for springvandet I 1961 blev anlægget beæret med besøg i anledning af springvandets 100 års jubilæum. På dette tidspunkt var springvandet allerede stærkt medtaget af vind og vejr. Topfiguren manglede et par fingre på grund af stenslag, og gratierne var i forfald. Stadsgartneren kunne dog fortælle, at man var gået i gang med at forskønne springvandet med rensning af figurerne og udskiftning af rørsystem. I 1995 blev der i forlængelse af fokus på Aalborg som grøn by (Agenda 21) knyttet en sammenhæng til ønsket om en genstøbning. Der blev nedsat en gruppe, der skulle arbejde for sagen, bestående af byrådsmedlem Kirsten Kimø, fhv. stiftamtmand Hans J. Lassen, Caspar Steffensen fra Håndværkerhuset, arkitekt m.a.a. Svend-Aage Jakobsen og stadsgartner Børge Clausen. Ideen var, at springvandet skulle genskabes i bronze, og en placering uden for bygningen Fremtiden på Vesterbro 18 var på tale. Den nye indsamlingskomite vurderede, at der skulle bruges 2,2 mill. kr til støbningen. Kommunen ville bidrage med en halv million kr, resten skulle hentes ved indsamling fra fonde og private. Siden besluttede kommunen dog at finansiere hele genstøbningen af springvandet. Det stærkt medtagne springvand kort før nedtagningen, der skete umiddelbart før indvielsen af Aalborg Skulpturpark samme sted 29. september 1992 I 1990 meddelte Akademirådet, at skulpturen var bevaringsværdig og anbefalede en restaurering. I 2002 kom den genskabte fontæne tilbage Aalborg og blev herefter placeret midlertidigt på Almen Kirke-gård indtil en endelig placering var fundet. Her stod den til Teknisk Udvalg i Aalborg Kommune i 2006 besluttede at placere springvandet på plænen foran Aalborg Stadsarkiv. 5

7 Skoleinspektør og lokalhistoriker Værnfelt yderst til højre i mørk frakke og med stok forklarer sprinvandets symbolik for kommunale embedsmænd og politikere under besøget i Borgmester Jens Jensen th. for Værnfelt. Foto: Kirkegaard,

8 Restaureringsprocessen Det oprindelige springvand var støbt i zink. Årtiers vind og vejr havde sat sit præg, og en genopstilling var ikke mulig. Derfor blev det besluttet at genskabe det efter den klassiske cire perdue teknik, der gør det muligt at støbe en nøjagtig kopi af det oprindelige springvand. Støbningen blev udført i bronze for at bevare det for eftertiden. Processen startede i 2001 og blev afsluttet sidst i Det gamle springvand blev i sektioner tranporteret til bronzestøberiet Leif Jensens værksted i Bagsværd, hvor et omfattende rensningsarbejde til fjernelse af mos, sod og zinkpest blev indledt. De manglende dele af skulpturen blev modelleret op, og kort fortalt går processen ud på at lave en form af den originale skulptur, som bruges til at lave en voksafstøbning. Denne glødes ud, så voksen forsvinder, hvor-efter flydende bronze hældes i hulrummene. De tre gratier er i stærkt forfald. Zinkpest og syreregn har tæret skulpturen. Arme, ansigt og kjole er beskadiget. Under 2. verdenskrig skød tyske soldater til måls på springvandet. Èn gratie mistede hovedet og en anden fik venstre halvdel af ansigtet smadret De manglende dele genskabes i voks og modellervoks 7

9 Den lille erot renses, manglende dele opbygges og figuren gøres klar til afstøbning i voks Springvandets kar, der var stærkt beskadiget, renses for zinkpest, og de manglende dele opbygges i plastelina (modellervoks) Karret er færdigre- staureret og sættes på plads over de tre gratier Eroten fremstår nu i en særlig voks og påsat støbe- og luftkanaler, så den er klar til cire perdue støbning Springvandets enkelte dele er klar til cire perdue støbning. Smeltet bronze (1000 ) hældes i gipsformene Fotos optaget under restaureringsarbejdet: Simon Lereng Wilmont 8

10 Kayerøds Springvand i byhaven Den lille byhave foran Aalborg Stadsarkiv er blevet tegnet og anlagt i anledning af opstillingen af Kayerøds Springvand. I forbindelse med fontænens restaurering blev der ledt efter en mere central placering i Aalborg midtby. Indgangen til Skovbakken ved Ansgar Kirke, hvor Kayerøds Springvand oprindeligt stod, havde mistet sin funktion som hovedindgang, efter at Kong Christians Allé blev anlagt, og dermed gennemskar lystanlægget. Genopstillingen gav derfor mulighed for at finde en ny placering. Der blev søgt en lokalitet som arkitektonisk og rummeligt kunne spille sammen med fontænens kunstneriske udtryk fra 1800-tallet. Med udgangspunkt i stedet og omgivelser blev ideen at ska-be en byhave, hvor Kayerøds Springvand skulle være den centrale figur i anlægget. Et lille intimt rum med mulighed for et øjeblik at slappe af, glædes ved fontænen, vandet og de grønne omgivelser. De passende rammer blev fundet ved det grønne areal foran Aalborg Stadsarkiv. Arkivets bygning stod færdig i 1930, mens Vor Frue Kirke, som ligger overfor, blev genopført i Det tidligere posthus, et flere hundrede år gammelt bindingsværkshus, blev i 1908 flyttet hertil fra Budolfi Plads. I dag er bygningen Sognegård for Vor Frue Kirke. De små huse i Peder Barkes Gade har deres oprindelse tilbage i tiden 9

11 Vor Frue Kirke, som er nabo til anlægget, gav en reference tilbage til de gamle klostergårde med vand, gange, græs og bede. Byhaven har fået et moderne udtryk, hvor inspirationen er hentet tilbage i tiden. Aalborg Stadsarkiv og Vor Fru Kirkes Sognegård i bindingsværk danner, sammen med de formklippede lindetræer, rammen for haven. Træernes stammer står som søjler, mens paradisæbletræer giver haven frodighed med blomster og frugt. Takshækkene bliver med tiden klippet så de præcist understreger grusstiens blø-de bevægelse. Græs, grus og klinker er materialer som også blev brugt langt tilbage i tiden, og virker derfor i et samspil med stedets atmosfære. 10

12 Ny sokkel til gammelt springvand Kayerøds virke var på mange måder en folkelig indsats, og som tak fra byens borgere fik man udført og opstillet Kayerøds Springvand. Ideen til udformning af den nye sokkel var at bringe denne oplevelse videre via mulighed for nærkontakt og leg med vandet fra fontænen. Samtidig skulle Kayerøds Springvand præsenteres smukt og værdigt. Arkitekt Svend-Aage Jakobsen har stået bag idéskitserne for udformning af den ny sokkel, som denne af hans akvareller viser. 11

13 Kort over Aalborg,

14 Sangen, der blev fremført ved indvielsen af Kayerøds Springvand d. 10. nov Melodi, Der er et land, dets sted er højt mod Norden Vor tid saa mægtig på den svundne inciter Og højt i ord forkynder sin bedrift Sit flag på toppen jublende den hejser Og skriver selv sin gjernings mindeskrift Men svundne tid, det drages skal til minde Som ubemærket vandret stille hen Som førte fra sin tue til vor tinde Det aldrig aldrig vil vi glemme den Den var dog soklen hvorpå mindet rejses Det var på den vi højt os svinget op Dens gjerning var det, hvorpå flaget hejses Når glad vi skue til dets høje top Så i det store og så i det mindre Dybt i vor sjæl det komme skal i hu Og når fra himlen mindets stjerner tindre Vor tak øjenhilsen er tidens nu. Hvor vi står var fordum golde bakke Da kom venlig mild og flittig hånd Som sysled travlt i årene nu takke Vi Kayerød for værket du gav vand Hvad der du virked som fra din bolig Det var ej olds ej nutids stor bedrift Men med naturen vandred du fortrolig Dens blomstring er din skønne mindeskrift 13

15 Kunstneren Det blev den internationalt anerkendte kunster Barry Wilmont, der er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi, der stod for genskabningen af Kayerød Springvandet i samarbejde med brozestøberiet Leif Jensens værksted. Restaureringsprocessen startede i 2001 og blev afsluttet sidst i

16 Bag om Kayerøds Springvand er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Stadsarkiv, der også har leveret de historiske fotos. Teknik- og Miljøforvaltningen Park & Natur Tlf Stigsborg Brygge Nørresundby teknik.miljoe@aalborg.dk 2008