Patologiafdelingen. Rigshospitalet Patologiafdelingen. Årsrapport Rigshospitalet. Patologiafdelingen. Rigshospitalet

Transkript

1 Patologiafdelingen Rigshospitalet Patologiafdelingen Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø Telefon: patologi@rh.regionh.dk Rigshospitalet Patologiafdelingen

2 Forord Indholdsfortegnelse Patologiafdelingen er midt i en omfattende forandringsproces. Afdelingen har fået mere plads i Teilumbygningen. De histologiske, cytologiske og immunhistokemiske laboratorier ombygges og udstyres med nyt apparatur og ergonomisk inventar. Et nyt molekylærpatologisk laboratorium indrettes med hovedvægt på genetisk analyse af kræftvæv. Arbejdsgange lægges om, og organisationen ændres samtidig for at sikre bæredygtighed og øge effektivitet og kvalitet i både rutineproduktion og forskning. Teamstrukturen med tæt samarbejde mellem læger, bioanalytikere og lægesekretærer om afgrænsede diagnostiske opgaver har vist sig langtidsholdbar og opretholdes, men forenkles for fremtidig sikring af bred dækning af alle lægelige funktionsområder og for at skabe bedre mulighed for systematisk færdighedstræning, efteruddannelse og kvalitetssikring. Svartider afkortes, når det hidtidige arbejdstunge dikteringssystem erstattes af et moderne system med automatisk skrivning efter elektronisk talegenkendelse. Processen, som forventes afsluttet til nytår, er hidtil forløbet tilfredsstillende. Tålmodighed og fleksibilitet hos vores kunder, rådgivere og entreprenører i kombination med medarbejdernes kreativitet og ekstraordinært store arbejdsindsats har muliggjort, at aktiviteten under vanskelige, interimistiske forhold har holdt trit med markant øget efterspørgsel. Ovenikøbet er svartiderne for en række kerneydelser i samme periode reduceret betydeligt. Hermed tak til alle, som har bidraget til det flotte resultat. Forord. 5 Organisation 6 Geografi.. 6 Personale. 8 Svartider. 9 Produktion. 10 Økonomi 12 Kvalitetssikring 13 Uddannelse. 14 Tissue Micro Array (TMA). 15 Molekylærpatologi.. 16 Føtalpatologisk laboratorium.. 18 Transplantationspatologi 19 Børnepatologi 20 Biomarkøranalyse ved brystkræft Akademiske medarbejdere Forskning Ph.d-projekter og specialeopgaver Publikationsliste Foredrag og posters København, d. 10. juni Niels Græm Laboratoriechef overlæge, dr. med. Hans Henrik Nielsen Ledende bioanalytiker 3

3 Organisation Rigshospitalet er Region Hovedstadens spydspids på hospitalsområdet og landets førende hospital med mange højt specialiserede afdelinger med forskning, højt specialiseret patientbehandling og undervisning. Hospitalet varetager mange funktioner for hele landet, Grønland, Færøerne og det svenske nærområde. Patologiafdelingens mål er: At opfylde kvalitetskrav hos Rigshospitalets klinikker på specialfunktionsniveau At tiltrække eksterne kunder med behov for højtspecialiseret diagnostik At fremme forskning af høj kvalitet At anvende metoder med dokumenteret bedst virkning for patienterne At opnå stor medarbejdertilfredshed Kerneydelsen er: Den rigtige diagnose til rette tid og pris. Afdelingen ledes af laboratoriechef, dr.med. Niels Græm og ledende bioanalytiker Hans Henrik Nielsen. Ledende lægesekretær Gitte Muderspach leder afdelingens sekretariat. Patologiafdelingen er højt specialiseret og organiseret i seks team med egne læger, bioanalytikere og lægesekretærer. Alle team varetager diagnostik, forskning og undervisning. Geografi Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø Tlf patologi@rh.regionh.dk Teilum-bygningen (afsnit 5431, 5432, 5441, 5442, 5443, 5444, 5313) Finsen Team FIN Juliane Marie Team JMT Mamma-Orto-Thyreoidea Team MOT Transplantationsteam TX Sektionsstuen Biocenter København Ole Maaløesvej København N (afsnit 3731, 3733) Bartholininstituttet Michelsen-bygningen (afsnit 6301) Neuroteam NT 4

4 Organisation Transplantationsteam Transplantationspatologi Lungepatologi Hjertepatologi Uropatologi Nefropatologi Leverpatologi Gastrointestinal patologi Specialfarvningslaboratoriet Juliane Marie Team Gynækologisk patologi Børnepatologi Føtal patologi FISH-laboratoriet Teamleder: overlæge Claus B. Andersen Øvrige speciallæger: Ben Vainer, Birgitte Federspiel, Birgitte Grønkær Toft, Dorrit Krustrup, Eric-Santoni-Rugiu, Grete Krag Jacobsen, Jane Preuss Hasselby, Maxwell Sehested Afdelingsbioanalytiker: Anne Andersen Teamleder: overlæge Bodil Laub Petersen Øvrige speciallæger: Lisa Leth Maroun, Lotte Nedergaard, Niels Græm Molekylærbiolog: Henrik Rossing Holm Afdelingsbioanalytiker: Unni Hansen Mamma-Orto-Thyreoidea Tteam Mammapatologi Thyreoideapatologi Knogle- og bløddelspatologi Immunlaboratoriet Teamleder: overlæge Vera Timmermans Wielenga Øvrige speciallæger:, Anne-Vibeke Lænkholm, Katalin Kiss, Maj-Lis Møller Talman, Søren Daugaard Afdelingsbioanalytiker: Dorte Holm Finsen Team Hæmatologisk patologi Hoved- og halspatologi Hudpatologi Teamleder: overlæge Nina Hastrup Øvrige speciallæger: Birgitte Ravn Juhl, Elisabeth Ralfkiær, Erik Clasen-Linde, Marianne Hamilton Therkildsen Afdelingsbioanalytiker: Christine Rannes Neuroteam CNS-patologi Prionlaboratoriet Muskelpatologi Elektronmikroskopi Teamleder: overlæge Henning Laursen Øvrige speciallæger: Helle Broholm Molekylærbiolog: Henrik Dyrbye Afdelingsbioanalytiker: Ann Meisler Bartholininstituttet Molekylærpatologi Cancerforskning Diabetesforskning Teamleder: overlæge Eric Santoni-Rugiu Molekylærbiolog: Morten Grauslund Øvrige forskere: Karsten Buschard, Knud Josefsen, Morten Schou Ledende bioanalytiker: Margit Bæksted 5

5 Personale Årsværk Laboratoriechef 1,00 Professorer 2,00 Seniorforskere 2,90 Overlæger 15,80 Afdelingslæger 1,80 Reservelæger 10,25 Videnskabelige assistenter 0,50 Molekylærbiologer 2,00 Ledende bioanalytikere 2,00 Bioanalytikerunderviser 1,00 Afdelingsbioanalytikere 5,90 Bioanalytikere 38,00 Industrilaboranter 2,90 Ledende lægesekretær 1,00 Lægesekretærer 8,20 Portører 1,50 Fondslønnet akademisk personale 8,00 Fondslønnet ikke-akademisk personale 3,43 Total 108,18 MED-udvalg MED-udvalget (medindflydelse, medbestemmelse og arbejdsmiljø) drøfter løbende økonomi, personaleforhold, arbejdsmiljø og organisationsændringer. Et centralt emne har i 2009 været den igangværende ombygning af laboratoriet og de organisationsændringer, der foretages i den forbindelse. MED-udvalget havde pr følgende sammensætning: Laboratoriechef Niels Græm (formand) Tillidsrepræsentant, bioanalytiker Astrid Worre Sørensen (næstformand) Overlæge Birgitte Ravn Juhl Arbejdsmiljøleder, ledende bioanalytiker Hans Henrik Nielsen Ledende lægesekretær Gitte Muderspach Afdelingsbioanalytiker Dorte Holm Arbejdsmiljørepræsentant Liselotte Stein Larsen Tillidsrepræsentant, 1. reservelæge Lisa Asmussen Lægesekretær Merethe Larsen Arbejdsmiljørepræsentant, portør Christian Hyldager Patologiafdelingen har følgende sikkerhedsgrupper: Teilum-bygningen, 3. og 4. sal Michelsen-bygningen Sektionsstuen Bartholininstituttet 6

6 Svartider Det er i 2009 trods en stigning i prøvetallet på 12% lykkedes at afkorte svartiderne. I arbejdet med at optimere ressourceanvendelsen har ledelsen i samarbejde med de rekvirerende klinikker inden for kræftområdet valgt at prioritere primær biopsiudredning for senere resektatbedømmelse og stadieinddeling. Dette prioriteringsarbejde og en stor indsats fra personalet har bevirket en markant afkortning i svartiderne på procentpoint. For i fremtiden yderligere at reducere svartiderne planlægges anskaffelse af arbejdskraftbesparende apparatur til hurtig præparation af vævsprøver samt stemmestyret dikteringsudstyr med talegenkendelse, som indføres i efteråret Svartider 2008 og % Biopsier 2008 Biopsier 2009 Resektater 2008 Resektater 2009 Knoglemarve 2008 Knoglemarve 2009 Finnålsaspirater 2008 Finnålsaspirater Dage efter modtagelse >30 Diagram over svartider for 2008 og Opgjort efter kalenderdage, dvs. inkl. weekend- og helligdage. 7

7 Produktion Histologi Hæmat. Cytologi Revision Rekv Prøver Biopsier Resektater (Frys) (Tørt) FNA Anden cyt. Finsen total S F L Anden MOT total CE U F S ONK X Anden JMT total Gyn-RH Gyn-FH GGK-L-Pæd Anden TX total RT D P B ONK C CA A Anden Neuro total NK GGK-PÆD Anden Grand total Grand total Grand total Grand total Grand total Heraf i 2009 fra eksterne rekv. Konsult. Grønland Færøerne Region H Andre Total

8 Produktion Obduktioner Laboratorium Voksne Fostre Hjerner Blokke Glas Special Immun FISH EM PCR Finsen total S F L Anden MOT total CE U F S ONK X Anden JMT total Gyn RH Gyn FH GGK-L-Pæd Anden TX total RT D P B ONK C CA A Anden Neuro total NK GGK-PÆD Anden Grand total Grand total Grand total Grand total Grand total Heraf i 2009 fra eksterne rekv. Grønland Færøerne Region H Andre Total

9 Økonomi Danske patologiafdelingers aktivitet kan opgøres efter et pointsystem, der scorer ressourceforbruget ved analyse af de enkelte prøver. Pointsystemet er beskrevet i Fællesindhold for basisregistrering af patologisk-anatomiske undersøgelser (Sundhedsstyrelsen, 2002). Patologiafdelingens aktivitet i 2009 opgjort på denne måde fremgår af nedenstående tabel. Afsnit, rekvirent Point Hjertecentret (HJE) Anæstesi/op./kir.int Hjertemedicinsk Klinik Thoraxkirurgisk Klinik Sum Neurocentret (NEU) Neuroanæstesiol. Klinik Neurologisk Klinik Neurokirurgisk Klinik Klinik for Rygmarvsskader Neurofysiologisk Klinik 73 Sum Hovedortocentret (HOC) Øjenklinik Ortopædkirurgisk Afdeling Øre-næse-hals-afdelingen Plastikkirurgisk Klinik Tand-mund-kæbe-kir. Klinik Traumecenter og akut modt Medicinsk ortopædi og rehabil Anæstesi/operation Børnepatienter Brystkirurgisk Klinik Odontologisk Videncenter 7 Sum Juliane Marie-centret (JMC) Anæstesi og operation Vækst og Reproduktion Fertilitetsklinikken Gynækologisk Klinik Klinisk Genetisk Afdeling Obstretrisk Klinik Ultralyd Børnekirurgisk Klinik Neonatologisk Klinik Pædiatrisk Klinik I Pædiatrisk Klnik II Seksuelt misbrugt børn Psykosociale pt. 1 Sum Afsnit, rekvirent Point Abdominalcentret (ABD) Hepatologisk Klinik Medicinsk-gastroenterol. Klinik Kirurgisk Klinik Urologisk Klinik Nefrologisk Klinik Karkirurgisk Klinik ITA/PITA Med. Endokrinologisk Klinik Sum Finsenscentret (FIN) Reumatologisk Klinik Hæmatologisk Klinik Allergiklinikken Onkologisk Klinik Eksterne midler Epidemiklinikken Radioterapiklinikken Sum Diagnostisk Center (DIA) 1110 Diagnostisk Radiologisk Klinik Patologiafdelingen Andre Sum Psykiatrisk Klinik Sum Total RH (point udtrukket fra DWH) Eksterne rekvirenter Frederiksberg Hospital Grønlands sundhedsvæsen Færøernes sundhedsvæsen Andre eksterne rekvirenter Sum (point udtrukket fra Cyres) Total RH og eksterne (point) Regnskab 2009 Mio. kr. Personale Drift Sum Heraf XPU/Bartholin Total til rutine Beregnet pointværdi 1 point = 6,18 kr. 10

10 Kvalitetssikring Fryseundersøgelse Patologiafdelingen registrerer løbende kvaliteten af svar på frysesnitundersøgelse. I 2009 besvaredes 4785 rekvisitioner på frysesnitundersøgelse, og ved sammenligning af frysesvar og endeligt svar på paraffinindstøbt væv fandtes fuld overensstemmelse i 94,8% af tilfældene. Laboratorieundersøgelser Patologiafdelingen deltager i NordiQC s og UK NE- QAS programmer for kvalitetssikring af immunhistokemiske undersøgelser. Afdelingens molekylærpatologiske undersøgelser kvalitetssikres via European Society of Pathology. Patobank Den landsdækkende database for patologiundersøgelser, Patobank ( fungerer som et dagligt diagnostisk værktøj. I forbindelse med undersøgelse af prøver benyttes Patobank til at give information om tidligere pato-anatomiske undersøgelser, uanset hvor i landet disse undersøgelser er foretaget. I Patobanken foretages også en detaljeret registrering af afdelingens produktionsdata til hjælp for bl.a. økonomisk planlægning og budgetstyring. Driften af Patobank er underlagt et repræsentantskab. Overlæge, dr.med. Marianne Hamilton Therkildsen er Patologiafdelingens repræsentant. Revisioner Når en patient med en patologidiagnose fra et andet sygehus henvises til Rigshospitalet med henblik på videre behandling, reviderer Patologiafdelingens speciallæger i mange tilfælde prøven. Formålet er at sikre en ensartet og korrekt diagnose, og at alle relevante informationer videregives til de behandlende læger. Dette giver stor sikkerhed, at prøven er vurderet på to patologiafdelinger, og revision giver endvidere mulighed for at opretholde og videreudvikle et højt niveau af ekspertise. International samarbejde For at optimere kvaliteten af den patologiske diagnostik, deltager Patologiafdelingen via repræsentanter i diverse nationale og internationale faggrupper herudover i optimering og kvalitetssikring af de patologi-relaterede diagnoser inden for en lang række sygdomme. Således er afdelingen repræsenteret i internationale grupper for børnepatologi, fosterpatologi, hoved-/halspatologi, lymfomdiagnostik, mesoteliomer, molekylærepatologi, neuroendokrine tumorer, neuropatologi, prostatacancerpatologi, sarkomdiagnostik og transplantationspatologi. 11

11 Uddannelse Medicinstudiet Afdelingen er involveret i undervisningen på såvel præsom postgraduat niveau af medicinstuderende, læger og bioanalytikerstuderende. Den universitære tilknytning ledes af professor, overlæge, dr.med. Elisabeth Ralfkiær, som sammen med fem kliniske lektorer tilknyttet Institut for Diagnostiske Fag, Københavns Universitet, varetager undervisningen af medicinstuderende i klinisk patologi. Herudover deltager én klinisk lektor, som er tilknyttet Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet, i undervisningen i almen patologi. Virtuel (digitaliseret) mikroskopi blev i 2009 indført i den prægraduate undervisning i almen patologi. Det forventes, at denne undervisningsmetode i løbet af de næste år også indføres i forbindelse med undervisningen i speciel patologi og i histologi. Klinisk professor: Overlæge, dr.med. Elisabeth Ralfkiær Kliniske lektorer pr. 1. juni 2010: Overlæge, ph.d. Ben Vainer Overlæge, ph.d. Bodil Laub Petersen Overlæge, dr.med. Claus B. Andersen Overlæge Nina Hastrup Overlæge, dr.med. Marianne Hamilton Therkildsen Overlæge, dr.med. Maxwell Sehested Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikerunderviserne Annette Stenlov og Marianne Rasmussen varetager undervisning af bioanalytikerstuderende. Speciallægeuddannelsen Patologiafdelingen er med otte årsværk involveret i fire hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi, ét årsværk i hoveduddannelsen i retsmedicin og ét årsværk i et introduktionsforløb til begge specialer. Overlæge Ben Vainer er uddannelsesansvarlig overlæge og repræsenterer Patologiafdelingen i Uddannelsesrådet for Patologisk anatomi i Region Øst, i ansættelsesudvalget for patologisk anatomi Region Øst og i det nationale indstillingsudvalg i retsmedicin. Afdelingens speciallæger fungerer som daglige supervisere og som hovedvejledere for de uddannelsessøgende. 12

12 Tissue Micro Array (TMA) Overlæge Vera Timmermans Wielenga Moderne patologi omfatter undersøgelse af en lang række prognostiske og prædiktive markører i forbindelse med diagnostisk vurdering af cancersygdomme. Disse undersøgelser kræver immunhistokemisk farvning eller udførsel af andre molekylærbiologiske teknikker på vævssnit, hvilket gennem de seneste år har ført til en betydelig øgning af patologiafdelingens produktion. Patologiafdelingen er derfor i gang med indføring af high through-put-teknikker, hvor mange tumorer kan undersøges samtidig eller ved anvendelse af højteknologiske metoder. En fuldautomatiseret tissue-microarrayer (TMA) er netop taget i brug til hurtig, akkurat og reproducerbar opbygning af høj-densititet tissue microarrays, hvilket er paraffin-blokke, som indeholder cylindriske vævsstykker (punch core-biopsier) af mange forskellige tumorer. Systemet omfatter, en MIRAX Digital Slide Midiscanner samt software til visualisering af de digitale slides og vurdering af TMA. Systemet består af en fuldautomatiseret arrayer (3DHistechs TMA Master) med integreret digitalt kamera til opbygning af høj-densitet tissue microarray (TMA)-blokke med mulighed for at variere punch corebiopsiernes diameter fra 0,6 til 2 mm, digital scanner med stregkodelæser til sikring af patient- og blokidentitet, computerhardware og software, som tillader stregkode-genkendelse og indlæsning i Excel-regneark mhp. sikker og hurtig aflæsning af resultater. Softwaret tillader identifikation og markering af repræsentative donorcores (de oprindelige vævsblokke) på de tilhørende hæmatoxylin- og eosin-farvede vævssnit og tilsvarende paraffinblokke via on-screen display og video-merge unit samt deres transport til en eller flere recipientblokke og direkte image-import til integreret database. Systemet kan producere 3 TMA-blokke pr. omgang med en hastighed ( punch speed ) på > 100 core-biopsier pr. time. Systemet tillader også kontrol over variabler afhængige af donors vævskarakteristika med optimering af recipientblokkes opbygning. Efter programmering behøver systemet ingen manuel betjening, hvilket garanterer tids- og personalebesparelse samt resultaternes reproducerbarhed samt minimering fjernelse af fejlkilder i forhold til manuelle TMA-systemer. De histologiske billeder scannes og digitaliseres, hvorefter de vurderes på computerskærm. TMA-instrumenter ( microarrayers ) muliggør repræsentation og hurtig undersøgelse via rutinemetoder (immunhistokemi (IHC), in situ-hybridisering (ISH) og fluorescens-ish (FISH)) af hundredvis af individuelle vævsprøver på et enkelt histologisk glas med store besparelse af tid, reagenser og arbejdskraft i forhold til almindelige histologiske snit. Således er et TMA en high-through-put patologiplatform, der også tillader standardisering af IHC-, ISH- og FISHmetoderne og minimering af intraassay-variabiliteten. Det automatiserede TMA-system vil først og fremmest blive anvendt i diagnostik af mammacancer ved vurdering af de individuelle tumorers status for østrogen-receptorer, HER2 og TOP2a. Med det aktuelle antal af diagnosticerede mammacancere udføres TMA-proceduren 1-2 gang om ugen på flere mammatumorer, hvilket giver betydelige besparelser af ressourcer, men primært giver en øget ensartethed og kvalitet i undersøgelsen af brystkræft. I forskningsøjemed anvendes TMA-udstyret til effektivisering af Rigshospitalets tumorvævsbiobank for at sikre korrekt materiale til forskning i kræftsygdomme til gavn for fremtidige kræftpatienter. TMA-blok med 2 mm coe-biopsier (øverst) og efter indscanning og rdigering i aflæsningssoftware. 13

13 Molekylærpatologi Overlæge Eric Santoni-Rugio og molekylærbiolog Henrik Rossing Holm Bartholininstituttet er Patologiafdelingens laboratorium for forskning og molekylærpatologi og findes i Copenhagen Biocenter, afsnit Instituttet består af Experimental Pathology Unit (XPU) og Diabetes-gruppen. Forskningsaktivitet: XPU-teamet er ledet af overlæge, ph.d. Eric Santoni-Rugiu og foretager molekylærbiologiske analyser i forbindelse med Patologiafdelingens rutinediagnostik. Desuden er en del af teamets aktivitet dedikeret til cancerforskning, især karakterisering af gener og proteiner, der kan fungere som biomarkører i forskellige cancerformer, bl.a. lungecancer, lungehindekræft (malignt mesoteliom) og lymfomer. Forskningsaktiviteten er udført i tæt samarbejde med såvel Rigshospitalets kliniske afdelinger som andre forskningslaboratorier på Biocentret, inkl. BRIC, Finsenlaboratoriet og Københavns Universitet. Der er lagt speciel vægt på videnskabeligt samarbejde mellem XPU og Patologiafdelingens øvrige læger samt på udvikling og implementering af nye molekylærdiagnostiske analysemetoder. Diabetes-gruppen, som er ledet af professor, dr.med. Karsten Bouchard, forsker i sukkersyge og andre metaboliske sygdomme samt karakterisering af endokrine celler i pancreas. Molekylærpatologiske analyser: I de senere år er flere molekylærdiagnostiske analyser blevet taget i brug af Patologiafdelingen for at komplementere de morfologiske undersøgelser og hjælpe med at kunne stille mere nøjagtige diagnoser. Disse genetiske og molekylærbiologiske analyser foretages primært på paraffinindstøbt væv og omfatter PCR (polymerase chain-reaktion) og gensekventering for at analysere genekspression og genetiske ændringer, FISH (fluorescens in situ-hybridisering) til kromosomanalyser samt Western blot til proteinanalyser. Med disse teknikker er det muligt bl.a. at identificere såkaldte biomarkører hos kræftpatienter, som kan bruges til diagnostik (diagnostiske biomarkører), vurdering af prognose/sygdomsforløb (prognostiske biomarkører) eller forventet respons på behandling (prædiktive biomarkører). De molekylærdiagnostiske analyser foregår i et tæt samarbejde mellem afdelingens molekylærbiologer, cand.scient., ph.d. Morten Grauslund og cand.scient. Henrik Rossing, bioanalytikere og patologer. Det er yderst vigtigt, at de molekylærbiologiske analyser foretages på tumorprøver, som forinden er vurderet morfologisk af afdelingens patologer for at sikre, at det undersøgte væv er repræsentativt og indeholder et tilstrækkeligt antal velbevarede tumorceller. Resultaterne af de molekylære analyser bliver derefter fortolket i en klinisk sammenhæng, inden den samlede, morfologiske og molekylære diagnose sendes til de hospitalets behandlende læger. Det er væsentligt at fremhæve, at disse molekylærpatologiske resultater bliver registreret sammen med den histopatologiske diagnose i den landsdækkende patologidatabase (Patobanken) mhp. epidemiologisk katalogisering, patienternes follow-up og evt. forskningsanvendelse. I løbet af de seneste år har flere studier vist en direkte sammenhæng mellem bestemte genetiske ændringer (mutationer) i kræftceller og patienternes mulighed for at respondere på bestemte lægemidler. Det er derfor i tiltagende grad blevet muligt at målrette den medicinske behandling mod bestemte proteiner i kræftcellerne (såkaldt targetteret behandling) samt at identificere de patienter, som kan forventes at have gavn af en specifik behandling (individualiseret behandling). Et godt eksempel på dette er patienter med fremskreden, metastaserende tyktarmskræft, som i dag kan få tilbudt behandling med monoklonale antistoffer (cetuximab og panitumumab), som er rettet imod EGFR (epidermal growth factor receptor), en cellemembranreceptor, der er udtrykt og aktiveret i tyktarmskræftceller. Bestemmelse af mutationer i K-RAS-genet, som er funktionelt knyttet til EGFR, kan anvendes som prædiktiv biomarkør, idet kræfttumorer i tyktarmen med disse mutationer er uimodtagelige over for behandling. Det er derfor vigtigt at undersøge K-RAS-mutationsstatus i kræftcellerne inden behandlingsstart for at undgå unødige bivirkninger hos patienter, der ikke vil have gavn af behandlingen, og unødigt ressourceforbrug (behandlinger med sådanne medikamenter koster ofte kr. pr. patient). I 2009 blev forskellige metoder til mutationsanalyser, heriblandt K-RAS-mutationer, etableret på Patologiafdelingen, og K-RAS-mutationsanalysen bruges nu 14

14 Molekylærpatologi rutinemæssigt på vævsprøver fra patienter med metastaserende tyktarmskræft. I forbindelse med etablering af mutationsanalysemetoden deltog XPU s molekylærbiologiske laboratorium sammen med 62 andre europæiske patologiafdelinger i et kvalitetssikringsprogram for K- RAS mutationer, som var arrangeret af European Society for Pathology. Undersøgelsen viste, at Rigshospitalets patologiafdeling analyserede prøverne korrekt og rapporterede analyseresultaterne på en tilfredsstillende måde, og Patologiafdelingen opnåede herved officiel godkendelse fra det europæiske patologiselskab til udførelse af analyserne. Patologiafdelingen har også etableret EGFR- og K- RAS-mutationsanalysen på tumorprøver fra patienter med avanceret non-småcellet lungecancer (NSCLC), hvilket er blevet relevant efter indførelsen af gefitinib (Iressa) som førstlinjebehandling til patienter med avanceret NSCLC, hvor tumorcellerne indeholder aktiverende EGFR-mutationer. Omvendt er gefitinib uden effekt på NSCLC, som ikke har sådanne mutationer eller for patienter med K-RAS-mutationer. Repertoiret omfatter tillige PCR-baserede, hæmatopatologiske analyser, inkl. undersøgelser for immunglobulin tungkæde (IgH)-rearrangement, T-celle receptor (TCR)- rearrangement samt mutationsanalyse af JAK2- tyrosinkinase-genet. Nye metoder af betydning for diagnose og/eller behandling af andre cancertyper er under etablering. Patologiafdelingen kan udføre FISH-analyser for i alt 76 forskellige cytogenetiske ændringer. Analyserne anvendes bl.a. ved numerisk kromosomvurdering inden for fosterdiagnostisk, klassifikation af leukæmiundertyper samt identifikation af genamplifikationer, - deletioner, -translokationer og -break-aparts i sarkomer og primitive børnetumorer (blastomer). I 2009 har der endvidere været en betydelig stigning af FISHundersøgelser på mammacancer mhp. påvisning af amplifikation i HER2- (Human Epidermal growth factor Receptor 2) og TOP2α (topoisomerase 2)-generne, så det aktuelt dækker godt halvdelen af alle FISH-analyser. Denne vækst skyldes primært Danish Breast Cancer Groups (DBCG) beslutning om, at alle kvinder med mammacancer i højrisikogruppe skal testes for TOP2α. Både FISH-HER2- og -TOP2α bliver kvalitetssikret via UK NEQAS (United Kingdom National External Quality Assessment Service), som validerer afdelingens analyser hver tredje måned. Chromogen in situhybridisering (CISH) for HER2 er blevet testet som mulig afløser for FISH-HER2. CISH bliver kvalitetssikret i samarbejde med den videnskabelige organisation NordiQC (Nordic Immunohistochemical Quality Control). Patologiafdelingen har i løbet af 2009 også implementeret analyser for ikke-neoplastiske sygdommme, inkl. Western blot-baseret mutationsanalyse af forskellige proteiner involveret i muskeldystrofier og PCR til diagnostik af tuberkulose og andre mykobakterioser. Sensitiviteten af disse PCR-undersøgelser er højere end specialfarvninger for syrefaste stave og kan i modsætning til specialfarvningen skelne mellem M. tuberculosis og atypiske mycobakterier, hvilket er relevant for den efterfølgende kliniske behandling. 15

15 Føtalpatologisk laboratorium Overlæge Lisa Leth Maroun og laboratoriechef Niels Græm Den hastige teknologiske udvikling inden for prænatal diagnostik, obstetrik, neonatologi og genetik har øget behovet for rådgivning af forældre og skærpet kravene til undersøgelse af aborterede fostre, dødfødte og perinatalt døde. Det føtalpatologiske laboratorium er placeret i Teilumbygningen i afsnit 5313 og 5443 og er i dag bemandet med læger, laboratoriebetjente, bioanalytikere og sekretærer i samme team som pædiatrisk og gynækologisk patologi. I laboratoriet foregår løbende instruktion og oplæring af både danske og udenlandske læger i føtalpatologi. Laboratoriet servicerer både Rigshospitalet og øvrige hospitaler i Region Hovedstaden samt Grønland, Færøerne, Roskilde og Universitetssygehusene i Malmø og Lund. Antallet af føtalpatologiske obduktioner er fordoblet i løbet af de sidste 10 år og ligger nu på ca. 250 obduktioner pr. år. Den væsentligste arbejdsmetode er obduktion, som omfatter: Detaljeret udvendig undersøgelse Røntgenundersøgelse Undersøgelse af organer Udvidet neuropatologisk undersøgelse af hjernen Placentaundersøgelse Lysmikroskopisk undersøgelse af relevante vævsprøver Udarbejdelse af obduktionsrapport En sådan undersøgelse tager samlet 1-2 mdr. Udover udarbejdelse af den detaljerede obduktionsrapport lægges stor vægt på fotodokumentation, således at klinikerne kan sammenligne resultaterne af billeddiagnostik med obduktionsfundene. Da flere og flere provokerede aborter udføres meget tidligt i graviditeten pga. misdannelser, bruges en særlig teknik til undersøgelse af meget små fostre og deres organer. Specielt hjerteundersøgelsen kræver akkuratesse, specialviden og fingerfærdighed. Udover føtalpatologiske obduktioner foretages undersøgelse af placentae fra levendefødte samt en række specialprocedurer, herunder vurdering af føtalt væv og celler fra intrauterine indgreb på syge fostre. Herudover er laboratoriets personale aktive inden for både undervisning og forskning. Der eksisterer i dag et frugtbart diagnostisk og forskningsmæssigt samarbejde mellem patologer, genetikere, føtalmedicinere og neonatologer. Føtal og perinatal patologi drives i snævert samarbejde med neuropatologi, obstetrik, føtal medicin, neonatologi, pædiatrisk kirurgi og klinisk genetik. Afhængigt af problemstillingen suppleres med: Fotografering Stereomikroskopisk krops- eller organundersøgelse Kromosomundersøgelse (Kromosomlaboratoriet, RH, og Kennedycentret) Dyrkning af celler med henblik på påvisning af metaboliske sygdomme (Klinisk genetisk afdeling, RH). Molekylærbiologiske undersøgelser (fx Immunhistokemi, FISH, PCR) Hjerte af 23 ugers gammelt foster med ventrikelseptumdefekt (pil). 16

16 Transplantationspatologi Overlæge Claus B. Andersen Rigshospitalet er Danmarks største og mest aktive transplantationscenter, hvor der på området solid organtransplantation foretages lunge-, hjerte-, lever- og nyretransplantation. Lunge- og levertransplantation foretages i Danmark kun på Rigshospitalet, et program der ligesom hjertetransplantation initieredes i Nyretransplantation har foregået på hospitalet siden Righospitalet er et af Nordeuropas største centre for lungetransplantation. Patologiafdelingen har en yderst vigtig funktion ved forberedelse og behandlingen af transplanterede patienter, eftersom vævsprøver fra donororganet (transplantatet) er én af de mest effektive metoder til at afgøre, hvorvidt organet kan bruges til transplantation, og den eneste valide metode til at afgøre, om kroppen har iværksat en afstødningsreaktion af det transplanterede organ. På lunge- og hjerteområdet anses biopsivurderingen ligefrem som the golden standard, og som en følge heraf udføres et stort protokolleret biopsitagningsprogram. På samtlige transplantationsområder udføres der herudover biopsivurdering på såkaldt klinisk indikation, dvs. når øvrige undersøgelser af patienten antyder en begyndende afstødningsreaktion, hvilket kræver opretholdelse af et semi-akut beredskab på patologiafdelingen. På årsplan undersøges ca transplantationsbiopsier, heraf de fleste undersøges akut med svarafgivelse inden for få timer. Vurderingen af disse biopsier er en specialfunktion af unik karakter og forudsætter ud over et stort kendskab til den øvrige patologi inden for de respektive organer en stor erfaring i vurdering af transplantationsbiopsier. Dette kan kun opnås ved et volumen af Rigshospitalets størrelse og med et tæt internationalt samarbejde. Disse ekspertiser er etableret på Rigshospitalets Patologiafdeling, som qua dette arbejde har erhvervet positioner i de førende internationale transplantationsselskaber, hvor der blandt andet udarbejdes retningslinjer for de biopsivurderingerne, der anvendes overalt i verden. Afdelingen har endvidere gennem årene etableret en betydelig forskningsaktivitet på området, som i kraft af det tætte samarbejde med de øvrige specialer, der er involveret i transplantationsaktiviteten på Rigshospitalet, og i samarbejde med internationale transplantationscentre har en betydelig publikationsproduktion. Afdelingen har desuden gennem de seneste år været søgt som uddannelsessted for vordende, nordiske transplantationspatologer. Fotos af afstødningsreaktioner (allograftrejektion) efter en nyretransplantation (øverst) og en levertransplantation (nederst). I nyren ses nedslag af komplementfaktoren C4d i karvæggen (immunfluorescens). 17

17 Børnepatologi Overlæge Bodil Laub Petersen På Rigshospitalet er diagnostik af væv fra børn under 16 år samlet i ét team. Væv fra børn omfatter dels kirurgiske resektater, hvor formålet kan være at korrigere en medfødt eller erhvervet abnormitet (misdannelse, følger efter inflammation eller tidligere operation, tumorkirurgi), dels diagnostiske prøver, hvor formålet er specifik diagnostik af maligne sygdomme (leukæmi, solide tumorer), metaboliske sygdomme, mangelsygdomme, inflammatoriske sygdomme og anlægsdefekter (medicinske lever- og lungesygdomme). Når der fjernes væv fra børn med henblik på dignostisk undersøgelse, er det ofte i akut regi, hvor der er behov for hurtig processering og farvning. Der vil desuden ofte være behov for supplerende molekylærbiologiske undersøgelser. Arbejdet kræver stor fleksibilitet i teamet. Fra det øjeblik barnet planlægges undersøgt, er afdelingen orienteret og forberedt på at modtage og igangsætte arbejdet med prøven. Når prøven modtages, køres den separat igennem fiksering, mikrobølgeovnsbehanding og udskæring, hvilket nedsætter den almindelige behandlingstid fra et døgn til 2-3 timer. Udover diagnostik af sygdomme hos børn tilknyttet Rigshospitalet udføres også konsultationer for andre patologiafdelinger. I 2009 modtog teamet 1600 prøver fra børn under 16 år, hvoraf ca. 5 % var diagnostiske prøver fra børn med cancer. Børn med maligne sygdomme behandles efter internationale retningslinjer. Dette medfører særlige krav til diagnostik i form af udvidet, systematisk, histopatologisk undersøgelse fastlagt af protokoller samt immun- der histokemiske og genetiske undersøgelser af forhold, varierer fra diagnose til diagnose. I tilknytning til proto- kolsamarbejdet er teamet forpligtet til at deltage i review-undersøgelser, hvor materialet sendes til andre eu- ropæiske patologer med henblik på second opinion. Udover det protokollerede, internationale samarbejde omkring børn med maligne sygdomme varetages diagnostik af bl.a. medicinske lever- og lungesygdomme hos børn efter nye internationale retningslinjer. I 2009 etablerede teamet efter studieophold i USA sammen med Pædiatrisk Klinik en arbejdsgruppe for diagnostik og behandling af interstitielle lungesygdomme (ChILD), som indgår i et netværk med den amerikanske arbejdsgruppe for børn med interstitielle lungesygdomme. Der er et tæt samarbejde mellem børnepatologien og Børneafdelingen med daglige ad hoctelefonkonferencer og 3 ugentlige multidisciplinære konferencer. Fotos af hår fra et barn med Grisellis syndrom (partiel albinisme med immundefekt) (øverst) og af en FISHundersøgelse for n-myc-amplifikation i et neuroblastom. 18

18 Biomarkøranalyse ved brystkræft Overlæge Anne-Vibeke Lænkholm Der blev på Rigshospitalet i 2009 opereret ca. 700 patienter med primær, operabel brystkræft. Implementeringen af laboratorieanalyser for prædiktive og prognostiske biomarkører har effektiviseret, individualiseret og målrettet behandlingen af brystkræftpatienter. Følgelig er det af største betydning, at analyserne er laboratoriemæssigt standardiserede, at antallet af analyser for de enkelte markører er højt, således at der opnås rutine både i udførelsen af analyserne i laboratoriet samt ved den efterfølgende fortolkning af resultaterne, og endelig, at der fortløbende laves både intern og ekstern kvalitetssikring af procedurerne. Patologiafdelingen er derfor tilmeldt de eksterne kvalitetssikringsmoduler UK NEQAS og NordiQC. Med henblik på yderligere standardisering og optimering af både analysemetoder og aflæsning af de etablerede biomarkører påbegyndtes i 2009 metodestudier med prospektiv etablering af Tissue Micro Array (TMA) på alle primære brystkræfttumorer og i løbet af 2010, vil analyserne for alle standardiserede brystkræftbiomarkører blive foretaget på TMA-snit. Samtidig planlægges et metodestudium af implementering af automatiseret billedanalyse for udvalgte markører. I 2009 blev FISH-analyse for den prognostiske biomarkør TOP2A implementeret som rutineanalyse. Den prædiktive værdi af TOP2A undersøges i det nationale prospektive DBCG-initierede READ-studium. Derudover undersøges tumorvæv fra brystkræfttumorer rutinemæssigt for ekspressionen af østrogenreceptor (ER), for ekspressionen af vækstfaktoren HER2 og for proliferationsmarkøren Ki67. Resultatet af disse markøranalyser, som foretages via både immunhistokemisk analyse (IHC) og fluorescens in situ-hybridisering (FISH) har afgørende betydning for, hvilken onkologisk medicinsk behandling patienten tilbydes postoperativt. I tabellen ses antal analyser i 2009 fordelt på de forskellige markører. Via translationsforskning kan nye biomarkører bidrage med at selektere patienter til optimeret målrettet behandling, og derfor er Patologiafdelingen blandt andet involveret i flere tværfaglige, nationale så vel som internationale, samarbejdsprojekter omhandlende identifikation af biomarkører med betydning for resistensudvikling overfor HER-targeteret behandling og endokrinbehandling. Derudover forskes i udviklingen af markører med potentiel prognostisk og eller prædiktiv betydning via proteomics. I kraft af afdelingens nyetablerede molekylærpatologiske laboratorium kan de projektrelaterede mutationsanalyser på tumorvævet udføres kontinuerligt og danne basis for det overordnede formål med translationsforskning: At overføre forskning fra laboratoriet til klinisk anvendelse. Analyser Antal IHC ER 1781 HER FISH HER2 145 TOP2A 380 Udvalgte biomarkør-analyser udført i Immunhistokemisk påvisning (øverst) og FISH-undersøgelse (nederst) af primært mammakarcinom med HER2-gen-amplifikation. 19

19 Akademiske medarbejdere (pr. 1. juni 2010) Anne-Vibeke Lænkholm, overlæge pr. 1. august Medansvarlig for diagnostik, forskning, og udvikling inden for mammapatologi. Primære forskningsområder omhandler identifikation af biologiske markører med betydning for resistensudvikling i forbindelse med targeteret behandling af brystkræft med fokus på resistensudvikling ved både HER2- overudtrykkende brystkræft og resistensudvikling ved østrogenreceptor-positiv brystkræft. Deltager herudover i forskning af faktorer med betydning for tumorprogression fra brystkræftforstadier til invasivt karcinom og er ligeledes engageret i forskning vedrørende arvelig brystkræft. Speciel interesse for metodeoptimering og kvalitetssikring af klinisk anvendte prædiktive og prognostiske markører ved brystkræft via overvejende immunhistokemi og in situ-hybridisering (FISH/ CISH) samt laboratoriemæssig kvalitetssikring af sentinel node-proceduren ved mamma. Bestyrelsesmedlem i DBCG og medlem af DBCG s Patologiudvalg og Translational Research Udvalg. Bestyrelsesmedlem i DSCH og medlem af Dansk Mammakirurgisk Selskab og Dansk Selskab for Cancerforskning. Ben Vainer, overlæge, lektor, ph.d. Uddannelsesansvarlig overlæge og hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling inden for leverpatologi (inkl. transplantationspatologi) og urologisk patologi. Klinisk lektor ved Institut for Biomedicin (almen patologi) og censor ved Københavns Universitet. Primære forskningsområder er matrix-remodellering ved kronisk leversygdom, leverfibrose og colorektalcancer, kronisk inflammatorisk tarmsygdom samt prostatacancer. Speciel interesse for digital patologi og virtuel mikroskopi og denne metodes implementering i præ- og postgraduat undervisning og i diagnostisk patologi. Redaktør ved APMIS og medlem af advisory board ved Scandinavian Journal of Gastroenterology og Inflammation Research. Næstformand i DSPAC, bestyrelsesmedlem i Dansk Kræftforskningsfond og medlem af Uddannelsesrådet for Patologisk Anatomi Region Øst, Selskabet for Teoretisk og Anvendt Terapi, Dansk Transplantationsselskab og European Network of Uropathologists. Birgitte Federspiel, overlæge. Hovedansvarlig for gastrointestinal patologi med særlige interesse- og forskningsområde inden for neuroendokrine tumorer og gastrointestinale stromale tumorer. Styregruppemedlem af RINETS (Rigshospitalets Neuroendokrine Tumor studiegruppe) og DECV (Dansk esophagus-, Cardia- og Ventrikelcancer). Birgitte Grønkær Toft, overlæge. Ansvar for diagnostik og udvikling inden for urologisk og nephrologisk patologi (inkl. transplantationspatologi). Særlig interesse inden for disse områder for testis med medlemskab af DMCG (Danske Multidisciplinære Cancer Grupper). Endvidere interesse for speciallægeuddannelsen. Forskningsområder transplantationsrelateret nefrologisk patologi, prostatacancer og testiscancer. Birgitte Ravn Juhl, overlæge, dr.med. Hovedansvarlig for hudpatologi (tumorer) og medansvarlig for hæmatologisk diagnostik. Repræsentant i Center-MED-udvalget. Bodil Laub Petersen, overlæge, lektor, ph.d. Teamleder for Juliane Marie-teamet, der varetager gynækologisk, pædiatrisk og føtal diagnostik, og ansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling af pædiatrisk patologi. Desuden ansvarlig for diagnostik af ukendt primærtumor iht. aktuel klinisk protokol. Klinisk lektor ved Institut for Diagnostiske fag. Forskningsområder: Pædiatrisk patologi (misdannelser, metaboliske sygdomme, hæmatologi og maligne sygdomme) samt biologi, diagnostik og behandling af ukendt primær tumor. Medlem af Executive Committee of European Society of Pathology og Dansk Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi (DAPHO) og Nordic Society for Pediatric Hematology and Oncology (NOPHO). Claus Bøgelund Andersen, overlæge, dr. med. Klinisk lektor. Teamchef for TX-team, ansvarlig for transplantationspatologi med hovedfunktionsområde inden for hjerte, lunge, og nyrer. Hovedansvarlig for medicinske hjerte-, lunge- og nyresygdomme og dækker den øvrige thoraxpatologi. Forskningsaktivitet inden for nævnte områder, men med fokus rettet mod transplantation. Editorial consultant for Journal of Heart and Lung Transplantation og medlem af hertil knyttede task forces til udformning af guidelines vedr. rejektionsdiagnostik. Dorrit Krustrup, klinisk assistent, speciallæge i patologisk anatomi og cytologi. Arbejder på ph.d.-projekt med titlen: "Udvikling af obliterativ bronkiolitis hos lungetransplanterede patienter - Undersøgelse af fibroseringsprocessen i transbronkiale biopsier". Projektet udarbejdes i samarbejde med Lungemedicinsk afdeling på Rigshospitalet samt Finsenlaboratoriet. Speciel interesse for transplantationspatologi og hjerte-/lungepatologi. 20

20 Akademiske medarbejdere Elisabeth Ralfkiaer, klinisk professor, overlæge, dr.med. Ansvar for diagnostik, forskning og udvikling indenfor hæmatopatologi. Primære forskningområder er malignt lymfom og leukæmi med specielt henblik på molekylærgenetiske forandringer af betydning for diagnose, forløb og patogenese. Chefredaktør for APMIS og medlem af editorial board ved European Journal of Haematology. Medlem af the International Lymphoma Study Group, WHO, EORTC, the Nordic Lymphoma Group og the European MCL Pathology Network. Eric Santoni-Rugiu, overlæge, ph.d. Leder af Patologiafdelingens Experimental Pathology Unit på Bartholininstituttet, Biocenter København. Ansvar for forskning, udvikling og implementering af molekylærdiagnostiske metoder i patologi samt for biobanken. Beskæftiger sig desuden med diagnostiske områder i TX-teamet, især thoraxpatologi (inkl. transplantationspatologi). Primære forskningsområder er diagnostiske, prognostiske og prædiktive markører ved lungehindekræft (mesotheliom) og ikke-småcellet lungecancer (NSCLC) samt in vivo-karakterisering af nye onkogener og tumorsuppressorgener. Formand for Dansk Molekylær Patologi Gruppe og medlem af advisory board ved European Molecular Pathology Group under European Society of Pathology (ESP), Danish Research School on Molecular Mechanisms of Disease, den faglige følgegruppe ved Dansk CancerBiobank og Rigshospitalets Biobanksudvalg. Medlem af ESP, American Association for Cancer Research, American Society for Investigative Pathology, Nordic Mesothelioma Group og Danish Group of Lung Pathologists. Erik Clasen-Linde, afdelingslæge. Har hovedarbejdsområde inden for hæmatopatologi og plastikkirurgi. Ansvarlig for voksenobduktioner. Medlem af Dansk Lymfomgruppes arbejdsgruppe vedr. Hodgkin lymfomer. Helle Broholm, overlæge. Ansvar for diagnostisk, forskning og udvikling indenfor neuropatologi generelt, men specielt inden for neuroonkologien, bl.a. med implementering af molekylær-genetiske undersøgelser. Primære forskningsområder er neuroonkologisk relaterede og omfatter såvel angiogenese samt ekspressionsanalyser på både RNA-, DNA- og proteinniveau af relevante receptorer og onkogener, som genetiske forandringer undersøgt med bl.a. SNP- og DNA- fragmentanalyse. Medlem af og kasserer i Skandinavisk Neuropatologisk Selskab, og bestyrelsesmedlem i Dansk Neuroonkologisk Gruppe (DNOR og DNOG). Medlem af DAPHO, Brain Tumour Group under EORTC og deltager i EORTC s reviewpanel. National neuropatolog i Brain Tumour Epidemiological Consortium (BTEC), herunder Gliogene I og Gliogene II trials samt national reviewer for CNS-lymfomer og AT/RT/PNET-børnetumorer. Henning Laursen, overlæge, dr.med. Hovedansvarlig for neuropatologi og for prionlaboratoriet. President for European Confederation of Neuropathological Societies (Euro- CNS), Medlem af bestyrelsen for Härnefonden, Stockholm, Skleroseforeningens forskningsudvalg og den nationale overvågningsgruppe for CJD og andre prionsygdomme samt councillor ved Federation of European Neuroscience Societies (FENS). Redaktør for Clinical Neuropathology. Sagkyndig i Retslægerådet og i Patientklagenævnet. Henrik Dyrbye, cand.scient.(biokemi). Daglig leder af Referencelaboratorium for Prionsygdomme. Ansvarlig for rutinebaserede molekylærbiologiske analyser og diagnostik af prionsygdomme, hvilket omfatter proteinundersøgelser ved Western blot-analyser og DNA-undersøgelser med PCR og sekventering. Ansvarlig for studier af den danske befolknings genetiske følsomhed for prionsygdomme samt studier af laboratoriediagnostik for Alzheimers sygdom og andre tauopatier. Står desuden for den daglige, rutinebaserede gennemførelse og optimering af DNA-fragmentanalyser. Deltager i studier af genekspressionsanalyser for VEGF, neuropilin og andre relevante markører ved CNS-sygdomme. Henrik Holm Rossing, cand.scient.(biokemi). Ansvarlig for udvikling og forskning inden for FISH-området og assisterer i den lægelige fortolkning af FISH-undersøgelser. Ansvarlig for Tissue Micro Arrays og dens indkøring som diagnostisk rutineundersøgelse i mammapatologi via både digital bright field- og fluorescens-scanning. Assisterer XPU-teamet i udvikling af nye PCR-metoder til bestemmelse af T- og B- cellereceptor-rearrangement. Speciel interesse inden for digital patologi og indførelse af virtuel mikroskopi i diagnostisk patologi. Medlem af Dansk Molekylær Patologisk Gruppe (DMPG). Jane Preuss Hasselby, afdelingslæge. Hovedarbejdsområde inden for gastrointestinal patologi og leverpatologi. Forskningsområde: neuroendokrine tumorer. Medlem af RINETS. 21

21 Akademiske medarbejdere Karsten Buschard, professor, overlæge, dr. med. Leder af diabetesgruppen på Bartholin-instituttet. Censor ved Københavns Universitet. Primært forskningsområde er ætiologi og patogenese til type 1-diabetes og forebyggelse heraf. Har desuden interesse for andre autoimmune sygdomme samt for type 2-diabetes og diabetes under graviditet. Har via denne forskning interesse for immunapparatet, ikke mindst det innate immun system, herunder NKT celler og dets stimulering af bl.a. glykolipider. Desuden interesse for gluten og dets intestinale relationer og immunpåvirkning. Aktuelt samarbejde med forskningsgrupper i København, Malmö, Göteborg, Leiden, Rotterdam, Gainesville (Florida), London (Ontario). Medlem af European Association for the Study of Diabetes (EASD), American Diabetes Association (ADA), The Immunology of Diabetes Society (IDS), The Diabetic Pregnancy Study Group (DPSG). Katalin Kiss, overlæge. Medansvarlig for øre-næsehalspatologi. Inspektor. Knud Josefsen, seniorforsker, læge, ph.d. Hovedprojekt inden for udforskning af patogenesen ved type 1-diabetes med speciel fokus på karakterisering af gener, der aktiveres i forbindelse med glukosestimulering, idet disse har relation til betacellens følsomhed for immunsystemets angreb. Samarbejder med forskningsgrupper i København og Chicago. Medlem af Biologisk Selskab, Biokemisk Forening, European Association for the Study of Diabetes og European Huntington s Disease Network. Reviewer for adskillige internationale diabetologiske tidsskrifter, bl.a. Diabetes/Metabolism Research and Reviews, Diabetic Medicine, Diabetologia og APMIS. Lisa Leth Maroun, overlæge og føtalpatolog med ansvar for afdelingens føtalpatologiske laboratorium. Ansvaret omfatter diagnostik, udvikling og forskning inden for fosterobduktioner, perinatale og neonatale obduktioner samt placentapatologi. Primære forskningsområder er placentamorfologi ved in vitro-perfusionsstudier og diagnostik af kongenitte hjertemisdannelser hos tidlige fostre. Næstformand i DGCG s guidelinegruppe for trofoblastsygdomme. Medlem af Paediatric Pathology Society (PPS). Lotte Nedergaard, overlæge, ph.d. Ansvaret for diagnostik, forskning og udvikling inden for gynækologisk patologi, specielt den onkologiske del omfattende ovarie-, cervix- corpusog vulvacancer. Medlem af forretningsudvalget, biobankarbejdsgruppen og database-arbejdsgruppen under Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG). Primære forskningsområde er ovariecancer (proteom-analyser, mrna). Deltager desuden i Pelvic Mass-projektet (styregruppen) og Ovarian Cancer Association Consortium. Maj-Lis Møller Talman, overlæge (pr. 1. februar 2010). Medansvarlig for diagnostik, udvikling og kvalitetssikring inden for mammapatologi, i mindre omfang for knogle/bløddelspatologi samt FISH-analyser. Forskningsområder især inden for det laboratorietekniske område: Hurtig vævsprocessering, automatisering og rationalisering af specielle vævsanalyser, bl.a. FISH og immunhistokemi vha. TMA, især indenfor mammapatologi. Reviewer ved APMIS. Medlem af DBCG s patologiudvalg, der udarbejder nationale retningslinier for varetagelse af mammapatologi. Medlem af Dansk Mammakirurgisk Selskab og Danske Kvindelige Lægers Forening. Marianne Hamilton Therkildsen, overlæge, lektor, dr. med. Hovedansvarlig for diagnostik, forskning og udvikling i hoved- og halspatologi. Klinisk lektor ved Institut for Diagnostiske Fag og censor ved Københavns Universitet. Hovedforskningsområde inden for sentinel node ved orale karcinomer og biomarkører, specielt HPV, inden for hovedhalscancer. Medlem af Advisory Council European Society of Pathology (ESP) og Working Group for Head and Neck Pathology under ESP. Maxwell Sehested, overlæge, lektor, dr.med. Klinisk patologisk ansvarsområde er thoraxpatologi og medansvarlig for nyrepatologi og transplantationspatologi. Forskningsmæssige interesseområde er eksperimentel, præklinisk cancerbehandling. Klinisk lektor i lunge-, gastro- og uropatologi. Forskningsansvarlig (CSO) for TopoTarget. Medlem af American Association for Cancer Research. Morten Grauslund, molekylærbiolog, cand.scient., ph.d. Ansvarlig for PCR-baserede, molekylærdiagnostiske analyser (primært klonalitets- og mutationsanalyser). Forskningsinteresser er microrna-analyse i maligne mesoteliomer, molekylære virkningsmekanismer af anti-cancer-stoffer samt udvikling af metoder til påvisning af somatiske mutationer hos cancerpatienter. Medlem af Dansk Molekylær Patologi Gruppe og Danske Molekylærpatologisk Lungecancer Arbejdsgruppe. 22