Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Transkript

1 30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte et tværoffentligt samarbejde, som skal forbedre, forenkle og sikre en mere sammenhængende dokumentation på de væsentlige kommunale serviceområder. Som det første område har regeringen og KL indgået en aftale om national dokumentation på ældreområdet. Der har været lagt vægt på at sikre mere valid og sammenlignelig dokumentation på ældreområdet end det, der i dag er adgang til på nationalt niveau. Dette opnås ved i fremtiden at hente oplysningerne fra hver kommune direkte fra deres omsorgssystemer (EOJ), som opdateres løbende i forbindelse med sagsbehandlingen. Aftalen om dokumentation består af enighed om 23 nationale indikatorer, til beskrivelse af indsatsen på ældreområdet. De nye elementer Langt den største del af indikatorerne i aftalen er baseret på oplysninger, som allerede i dag indberettes til staten, via den årlige tælling til Danmarks Statistiks ressourceopgørelse, på oplysningerne fra det kommunale budget- og regnskabssystem, samt på den nationale brugertilfredshedsundersøgelse, som vil blive gennemført på centralt niveau. I forhold til tidligere, er der dog tale om en ny metode for, hvordan oplysningerne til Danmarks Statistik genereres, og hvordan de skal indberettes. Derudover er der enkelte helt nye indikatorer, der ikke tidligere er blevet indberettet nationalt. Metode for indhentning af data Aftalen indebærer, at en større del af den nationale dokumentation på ældreområdet fra 2008 skal baseres på individbaserede data hentet direkte fra kommunernes omsorgssystemer frem for manuelt aggregerede oplysninger. Hensigten hermed har både været at sikre en bedre datakvalitet og at forenkle det administrative arbejde forbundet med indberetning af oplysninger til staten. Dette kræver en tilretning af de kommunale EOJ-systemer, så de vil være i stand til at generere ønskede data. Side 1 af 15

2 Nye indberetninger Samlet set er der kun tale om få nye indberetningskrav til kommunerne. De nye indberetningskrav omhandler (førstegangsvisiterede) borgere, der vælger privat leverandør, omfanget af leverandørskift og brug af frit boligvalg, omfanget af erstatningshjælp samt oplysninger om ventelister til plejeboliger. Endvidere skal brugertidsprocenten (BTP) indberettes via de supplerende regnskabsoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilretningen af EOJ-systemerne skal ske, således at de vil kunne generere både de data, som allerede manuelt indberettes til Danmarks Statistik, samt de data, som er nye, i forhold til tidligere. Generelt indberettes de fleste data fremover på personnummerniveau, da de er knyttet op til kommunernes EOJ-systemer. Oplysningerne vil blive offentliggjort på kommuneniveau af Danmarks Statistik. Indikatorerne Aftalen om dokumentation på ældreområdet omfatter i alt 23 indikatorer. Syv af indikatorerne er betegnet som effektindikatorer, hvoraf de fem er baseret på en årlig national brugertilfredshedsundersøgelse. De øvrige indikatorer er betegnet som baggrundsindikatorer, idet de i højere grad bidrager til information om aktivitet, udgifter og indhold. De enkelte indikatorer i aftalen fremgår af skemaet nedenfor. Side 2 af 15

3 Tabel 1. Indikatorliste Indikator Kilde Effektindikatorer Kvalitet af hjælpen Hjælpens stabilitet Antal forskellige hjælpere Kendskab til frit valg Kendskab til fleksibel hjemmehjælp Det gennemsnitlige antal sygehusligge- dage (for > 67-årige) Det gennemsnitlige antal genindlæggelser (for > 67-årige) Baggrundsindikatorer Antal leverede timers hjemmehjælp til borgere omfattet af frit valg (i eget hjem) Antal visiterede timers hjemmehjælp for borgere i plejebolig/plejehjem Antal modtagere af praktisk hjælp/personlig pleje, der er omfattet af frit valg Antal hhv. plejehjemspladser og plejeboliger Antal ældre, der modtager genoptræning/træning Antal gennemførte forebyggende hjemmebesøg Antal hjemmehjælpsmodtagere, der benytter en privat leverandør samt antal førstegangsvisiterede hjemmehjælpsmodtagere, der benytter en privat leverandør Antal hjemmehjælpsmodtagere, der skifter leverandør Antal ældre, der benytter frit boligtilbud til hhv. plejebolig/plejehjem og ældrebolig Udgifter til hjemmehjælp, for over 67-årige omfattet af frit valg Udgifter til plejehjem/plejebolig, for over 67-årige Udgifter til hjælpemidler Udgifter til træning og genoptræning Brugertidsprocent (BTP) Antal hjemmehjælpsbesøg, der gennemføres planmæssigt Den gennemsnitlige ventetid til plejebolig og plejehjemsplads Årlig national brugerundersøgelse Årlig national brugerundersøgelse Årlig national brugerundersøgelse Årlig national brugerundersøgelse Årlig national brugerundersøgelse Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Kommunale indberetninger Kommunale regnskaber Kommunale regnskaber Kommunale regnskaber Kommunale regnskaber Kommunale indberetninger I den medfølgende vejledning gennemgås de 12 baggrundsindikatorer, som primært skal genereres via kommunernes EOJ-systemer. Side 3 af 15

4 Vedlagt er desuden Beskrivelse af dataleverancer og dataudveksling vedr. Ældredokumentation Dokumentet indeholder en beskrivelse af dataleverancer og dataudveksling fra kommunernes EOJ-systemer til Danmarks Statistik. Side 4 af 15

5 VEJLEDNING Indholdsfortegnelse: 1. ANTAL LEVEREDE TIMERS HJEMMEHJÆLP TIL BORGERE OMFATTET AF FRIT VALG ANTAL VISITEREDE TIMERS HJEMMEHJÆLP TIL BEBOERE I PLEJEBOLIG/PÅ PLEJEHJEM ANTAL BRUGERE AF HENHOLDSVIS PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP, DER ER OMFATTET AF FRIT VALG ANTAL PLEJEBOLIGER OG PLEJEHJEMSPLADSER ANTAL ÆLDRE, DER MODTAGER GENOPTRÆNING/VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING ANTAL GENNEMFØRTE FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG ANTAL HJEMMEHJÆLPSMODTAGERE, DER BENYTTER EN PRIVAT LEVERANDØR, HERAF FØRSTEGANGSVISITEREDE ANTAL HJEMMEHJÆLPSMODTAGERE, DER SKIFTER LEVERANDØR ANTAL ÆLDRE, DER BENYTTER FRIT BOLIGVALG BTP ANTAL HJEMMEHJÆLPSBESØG, DER GENNEMFØRES PLANMÆSSIGT GENNEMSNITLIG VENTETID TIL PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEMSPLADS...14 Side 5 af 15

6 1. Antal leverede timers hjemmehjælp til borgere omfattet af frit valg Indikatoren opgør antallet af leverede timers hjemmehjælp, fordelt på henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje til personer, der er omfattet af frit valg. Ved praktisk hjælp forstås aktiviteter i forbindelse med rengøring, tøjvask og indkøb og omfatter de ydelser, der er visiteret efter SEL 83 om hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Ved personlig pleje forstås alle øvrige aktiviteter leveret i henhold til SEL 83 om personlig hjælp og pleje. Brugere, der er omfattet af frit valg og som ikke bor på plejehjem eller i lignende boligformer, er brugere, der visiteres til praktisk hjælp eller personlig pleje efter SEL 83. (Dog er beboere i plejehjem mv. ikke omfattet af bestemmelserne i SEL 91, jf. 93.) Den leverede tid defineres som direkte brugertid ifølge BTP-modellens principper. Direkte brugertid omfatter som udgangspunkt den tid, som anvendes i brugerens hjem eller med udgangspunkt i brugerens hjem. Dette omfatter tid anvendt sammen med brugeren eller for brugeren, eksempelvis i forbindelse med tøjvask eller indkøb. Link til BTP-modellen: Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet antallet af kommunens leverede hjemmehjælpstimer til Danmarks Statistik. Indikatoren forudsætter Den direkte brugertid opgøres efter BTP-modellens principper. Oplysningerne registreres ved hvert besøg af hver leverandør (kommunal såvel som privat). Det vil sige at der registreres komme-/gåtid ved hvert besøg. Praktisk hjælp, der tildeles når en af ægtefællerne i forvejen får personlig pleje, registreres hos den person, der har behovet for hjælp, dvs. typisk den, der får personlig pleje. Side 6 af 15

7 1. De kommuner, som er i stand til at opgøre oplysningerne på besøgsniveau, opgør data efter ovenstående forudsætninger. Der overføres oplysninger på besøgsniveau. jf. to månedlige dataleverancer L1.1 og L1.2 til Danmarks Statistik. Dataleverancer til Danmarks Statistik er beskrevet i Beskrivelse af dataleverancer og dataudveksling vedr. Ældredokumentation. For at kunne opgøre den leverede tid på henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp, opgøres den visiterede tid på personniveau fordelt på henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. Fordelingen af den leverede tid (på baggrund af komme-/gåtider for hvert besøg) sker derefter på baggrund af fordelingen mellem den visiterede tids fordeling mellem personlig pleje og praktisk hjælp. 2. For de kommuner, der 1. januar 2008 ikke har komme-/gåtider skønnes den leverede tid for samtlige hjemmehjælpsmodtagere i kommunen. Den visiterede tid korrigeres her med en faktor, der udregnes som forholdet mellem komme- /gåtid og visiteret tid for de hjemmehjælpsmodtager der, på landsplan, har en komme-/gåtid. 2. Antal visiterede timers hjemmehjælp til beboere i plejebolig/på plejehjem Antallet af visiterede timers hjemmehjælp, for alle brugere, der ikke er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør, det vil sige brugere bosat på plejehjem, i plejebolig, eller lignende boligenheder jf. SEL 192, almenboliglovens 5, stk. 2 og lov om friplejeboliger. Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet kommunens antal visiterede hjemmehjælpstimer til Danmarks Statistik. Indikatoren operationaliseres alt efter, hvilke data for den vejledende visiterede tid kommunen råder over: a) Kommunen kan opgøre vejledende visiteret tid pr. uge pr. bruger fordelt på henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. b) Kommunen kan opgøre vejledende visiteret tid (samlet for personlig pleje og praktisk hjælp) pr. uge pr. bruger. Ad a) Det forudsættes, at kommunen løbende registrerer vejledende visiteret tid, fordelt på personlig pleje og praktisk hjælp for hver bruger. Dermed kan Side 7 af 15

8 kommunen via EOJ indberette data på personniveau. Kommunerne indberetter månedligt til Danmarks Statistik jf. dataleverance L2.1. Ad b) Det forudsættes, at der løbende registreres samlet vejledende visiteret tid for hver bruger. Der er tale om en månedlig leverance til Danmarks Statistik jf. dataleverance L Antal modtagere af henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp, der er omfattet af frit valg Indikatoren opgør antallet af modtagere, der har modtaget personlig pleje og/eller praktisk hjælp som er omfattet af frit valg. Modtagere, der er omfattet af frit valg er borgere, der visiteres til personlig pleje og/eller praktisk hjælp efter SEL 83. Kommunen sikrer efter SEL 91, at private leverandører får mulighed for at levere ydelser efter SEL 83. Dog er beboere i plejehjem mv. ikke omfattet af bestemmelserne i SEL 91, jf. 93. Indikatoren forudsætter At kommunerne via EOJ-systemerne registrerer modtagere af hhv. personlig pleje og praktisk hjælp på visitationsniveau. Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet antallet af personer omfattet af frit valg. Indikatoren opgøres med udgangspunkt i den dataleverance der indeholder alle borgere, der er visiteret efter reglerne om frit valg, dvs. dataleverance L Antal plejeboliger og plejehjemspladser Der er tale om følgende boligtyper: Plejeboliger med serviceareal reguleret i henhold til almenboliglovens 5 stk. 2 Plejehjemspladser reguleret i henhold til SEL 192. Friplejeboliger efter lov om friplejeboliger Side 8 af 15

9 Plejeboliger er almene plejeboliger, der er omfattet af 5, stk. 2 i lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap. Ved en plejebolig med serviceareal forstås en udlejningsbolig i den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje. Plejehjem efter SEL 192 er de bestående plejehjem og beskyttede boliger, som drives af regionsrådet og kommunalbestyrelsen efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dette gælder også efter istandsættelse og mindre ombygning. Ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. Indikatoren indgår i forvejen i Danmarks Statistiks opgørelse af sociale ressourcer. Således skal antal pladser og antal beboere i de forskellige boligtyper fortsat opgøres på kommuneniveau og indberettes som sumdata på blanketter. 5. Antal ældre, der modtager genoptræning/vedligeholdelsestræning Antallet af ældre, der modtager/visiteres til genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter SEL 86. Kommunen skal alene indberette data for genoptræning eller vedligeholdelsestræning, der er truffet afgørelse om efter SEL 86, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Ved genoptræning forstås afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genoptræningen gives med henblik på så vidt muligt at bringe brugeren op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen. Ved vedligeholdelsestræning forstås hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Side 9 af 15

10 Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet antallet af ældre, der modtager genoptræning/træning i kommunen til Danmarks Statistik. Forudsætning Det forudsættes, at der løbende leveres oplysninger på personniveau ved hjælp af EOJ-systemerne, samt at der alene opgøres de personer, der trænes efter SEL og ikke efter Sundhedsloven. Der leveres oplysninger for brugere af henholdsvis genoptræning og vedligeholdelsestræning jf. månedlig dataleverance på personniveau L4. 6. Antal gennemførte forebyggende hjemmebesøg Antallet af gennemførte forebyggende hjemmebesøg efter Lov om forebyggende hjemmebesøg. Ifølge lov om forebyggende hjemmebesøg skal kommunalbestyrelsen tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov. Borgeren har altid ret til tilbud om mindst to årlige forebyggende hjemmebesøg. Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i borgerens eget hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation. Det er ikke tilstrækkeligt at gennemføre forebyggende hjemmebesøg via en telefonsamtale. En telefonsamtale med et forebyggende sigte kan derfor heller ikke registreres som et forebyggende hjemmebesøg. Det skyldes, at man for bedst muligt at opfylde formålet med de forebyggende hjemmebesøg skal drøfte borgerens aktuelle livssituation i borgerens eget hjem. Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet antallet af gennemførte forebyggende hjemmebesøg i kommunen til Danmarks Statistik. Side 10 af 15

11 Forudsætning Det forudsættes, at kommunerne, via deres EOJ-system, indberetter forebyggende hjemmebesøg på besøgsniveau. Oplysninger om forebyggende hjemmebesøg indhentes fra EOJ-systemerne på besøgsniveau jf. årlig dataleverance L5. 7. Antal hjemmehjælpsmodtagere, der benytter en privat leverandør, heraf førstegangsvisiterede Antallet af brugere, der benytter en privat leverandør efter SEL 83. Herunder antallet af brugere, der visiteres til hjemmehjælp for første gang (førstegangsvisiteret), og i denne forbindelse vælger at modtage hjælpen fra en privat leverandør. Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet antallet af personer, der benytter en privat leverandør til Danmarks Statistik. Derimod er opgørelsen af antallet af førstegangsvisiterede, der benytter en privat leverandør ny. Forudsætning At kommunerne via EOJ-systemerne registrerer CVRNR for leverandør af hhv. personlig pleje og praktisk hjælp på personniveau. Oplysningerne trækkes fra kommunernes EOJ-systemer. Det forudsættes således, at alle private leverandører er registreret i EOJ-systemet med visitationsoplysninger, så man kan se, hvilken leverandør, der udfører hvilken form for hjælp. Brugere, der ikke i de seneste 12 måneder har modtaget varig hjemmehjælp defineres i denne sammenhæng som førstegangsvisiterede. Indikatoren opgøres med udgangspunkt i den dataleverance, der indeholder alle borgere, der er visiteret efter reglerne om frit valg, dvs. dataleverance L1.2 Side 11 af 15

12 8. Antal hjemmehjælpsmodtagere, der skifter leverandør Antal brugere, visiteret efter SEL 83, der skifter leverandør. Kommunerne har ikke tidligere indberettet antallet af hjemmehjælpsmodtagere, der skifter leverandør til Danmarks Statistik. Forudsætning At kommunerne via EOJ-systemerne registrerer CVRNR for leverandør af hhv. personlig pleje og praktisk hjælp på personniveau. Oplysningerne trækkes fra kommunernes EOJ-systemer. Det forudsættes således, at alle private leverandører er registreret i EOJ-systemet med visitationsoplysninger, så man kan se, hvilken leverandør, der udfører hvilken form for hjælp. Indikatoren opgøres med udgangspunkt i den dataleverance, der indeholder alle borgere, der efter reglerne om frit valg, dvs. dataleverance L Antal ældre, der benytter frit boligvalg Antallet af ældre, der efter almenboliglovens 58 a ønsker at gøre brug af retten til frit boligvalg, samt det antal personer, der efter almenboliglovens 58 b er visiteret til den generelle venteliste til plejebolig. Personer, der ønsker at gøre brug af retten til frit boligvalg defineres som personer, der jf. almenboliglovens 58a ønsker at stå på venteliste til et bestemt plejehjem eller en bestemt almen plejebolig, og således fraskriver sig retten til garantien om maksimalt to måneders ventetid. Kommunerne har ikke tidligere indberettet antallet af ældre, der benytter muligheden for frit boligvalg til Danmarks Statistik. Forudsætning At kommunerne via EOJ-systemerne: Side 12 af 15

13 a) indberetter brugere, der har ønsket at gøre brug af frit boligvalg, såvel inden for som uden for kommunen og b) indberetter brugere, der er visiteret til den generelle venteliste. Indberetningen skal omfatte personer på 67 år og derover, uanset boligtype. Der er tale om en årlig dataleverance til Danmarks Statistik jf. L3. Indikatoren opgøres som en andel = S/(S+G), hvor S er antallet af ældre, der ønsker at gøre brug af retten til et frit boligvalg og G er det samlede antal personer, der er visiteret til den generelle venteliste indenfor samme periode. 10. BTP BTP (Brugertidsprocent) opgøres for hver kommune. Der opgøres én BTP for hver kommune. Link til BTP-modellen: Kommunerne har ikke tidligere indberettet de tre BTP er til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med de supplerende budgetindberetninger. BTP er ikke således ikke tidligere blevet offentliggjort, men modellens principper benyttes i kommunen til prisberegningen for frit valg af hjemmehjælp. Forudsætning Kommunerne skal fremover i de supplerende regnskabsoplysninger indberette tre BTP: En for personlig pleje i dagtimerne, en for personlig pleje i øvrig tid samt en for praktisk hjælp. Derudover skal opgøres antallet af vejledende visiterede timer i kommunen fordelt på de tre typer af hjælp. Herefter foretages centralt af KL og Socialministeriet en beregning af en samlet BTP for kommunen. Det er denne samlede BTP, der offentliggøres af Danmarks Statistik. Der indberettes via de supplerende regnskabsoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Side 13 af 15

14 11. Antal hjemmehjælpsbesøg, der gennemføres planmæssigt Antallet af hjemmehjælpsbesøg, der gennemføres planmæssigt defineres ud fra definitionen af et erstatningsbesøg det vil sige et besøg, som brugeren tilbydes efter SEL 90 om erstatningshjælp. Der skelnes ikke mellem personlig pleje og praktisk hjælp i opgørelsen. Kommunerne har ikke tidligere indberettet andelen af besøg, der gennemføres planmæssigt til Danmarks Statistik. Forudsætning Det forudsættes, at kommunen i EOJ-systemet skelner mellem de besøg, som flyttes af kommunen (efter reglerne om erstatningshjælp) og de besøg, der ikke gennemføres, fordi brugeren har frabedt sig besøg, er indlagt, på ferie eller på anden måde ikke har ønsket besøg. De sidstnævnte indgår ikke i opgørelsen. De kommuner, der 1. januar 2008 ikke har implementeret EOJ-systemer med registrering ved hvert besøg, må opgøre antal besøg på grundlag af en repræsentativ stikprøve, indtil de får implementeret systemer, der gør disse informationer elektronisk tilgængelige. Indberetningen vil være omfattet af den månedlige dataleverance L1.1 ved en markering af besøgets type. Kommuner med EOJ-systemer til rådighed vil have muligheden for at definere en automatisk udregning af besøgstype via deres EOJ-leverandør. 12. Gennemsnitlig ventetid til plejebolig og plejehjemsplads Den gennemsnitlige ventetid, opgjort i antal dage, som brugere optaget på venteliste til plejebolig / plejehjemsplads jf. almenboliglovens 58 a, venter på en bolig. Den gennemsnitlige ventetid skal omfatte alle ældre der har behov for en almen plejebolig eller en plads på et plejehjem. Der er ikke en klar aldersgrænse for dette, da det afhænger af en konkret individuel vurdering i kommunen. Ældre Side 14 af 15

15 der vælger at benytte det frie valg er ikke omfattet af beregningen, ligesom personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er omfattet af beregningen. Der regnes fra den dato, hvor brugeren visiteres til plejeboligen til den dato, hvor brugeren tilbydes en bolig. Kommunerne har ikke tidligere indberettet den gennemsnitlige ventetid til plejebolig og plejehjemsplads til Danmarks Statistik. Forudsætning Det forudsættes, at kommunerne via EOJ-systemerne indberetter ventetider for brugere, der er omfattet af plejeboliggarantien. Der er tale om en årlig dataleverance til Danmarks Statistik jf. L3. Side 15 af 15