Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Transkript

1 30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte et tværoffentligt samarbejde, som skal forbedre, forenkle og sikre en mere sammenhængende dokumentation på de væsentlige kommunale serviceområder. Som det første område har regeringen og KL indgået en aftale om national dokumentation på ældreområdet. Der har været lagt vægt på at sikre mere valid og sammenlignelig dokumentation på ældreområdet end det, der i dag er adgang til på nationalt niveau. Dette opnås ved i fremtiden at hente oplysningerne fra hver kommune direkte fra deres omsorgssystemer (EOJ), som opdateres løbende i forbindelse med sagsbehandlingen. Aftalen om dokumentation består af enighed om 23 nationale indikatorer, til beskrivelse af indsatsen på ældreområdet. De nye elementer Langt den største del af indikatorerne i aftalen er baseret på oplysninger, som allerede i dag indberettes til staten, via den årlige tælling til Danmarks Statistiks ressourceopgørelse, på oplysningerne fra det kommunale budget- og regnskabssystem, samt på den nationale brugertilfredshedsundersøgelse, som vil blive gennemført på centralt niveau. I forhold til tidligere, er der dog tale om en ny metode for, hvordan oplysningerne til Danmarks Statistik genereres, og hvordan de skal indberettes. Derudover er der enkelte helt nye indikatorer, der ikke tidligere er blevet indberettet nationalt. Metode for indhentning af data Aftalen indebærer, at en større del af den nationale dokumentation på ældreområdet fra 2008 skal baseres på individbaserede data hentet direkte fra kommunernes omsorgssystemer frem for manuelt aggregerede oplysninger. Hensigten hermed har både været at sikre en bedre datakvalitet og at forenkle det administrative arbejde forbundet med indberetning af oplysninger til staten. Dette kræver en tilretning af de kommunale EOJ-systemer, så de vil være i stand til at generere ønskede data. Side 1 af 15

2 Nye indberetninger Samlet set er der kun tale om få nye indberetningskrav til kommunerne. De nye indberetningskrav omhandler (førstegangsvisiterede) borgere, der vælger privat leverandør, omfanget af leverandørskift og brug af frit boligvalg, omfanget af erstatningshjælp samt oplysninger om ventelister til plejeboliger. Endvidere skal brugertidsprocenten (BTP) indberettes via de supplerende regnskabsoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Generelt indberettes de fleste data på personnummerniveau, da de er knyttet op til kommunernes EOJ-systemer. Oplysningerne vil blive offentliggjort på kommuneniveau af Danmarks Statistik. Hvis der opstår problem ved afsendelse af data via EOJ-systemerne kontakt da Indikatorerne Aftalen om dokumentation på ældreområdet omfatter i alt 23 indikatorer. Syv af indikatorerne er betegnet som effektindikatorer, hvoraf de fem er baseret på en årlig national brugertilfredshedsundersøgelse. De øvrige indikatorer er betegnet som baggrundsindikatorer, idet de i højere grad bidrager til information om aktivitet, udgifter og indhold. De enkelte indikatorer i aftalen fremgår af skemaet nedenfor. Side 2 af 15

3 Tabel 1. Indikatorliste Indikator Kilde Effektindikatorer Kvalitet af hjælpen Hjælpens stabilitet Antal forskellige hjælpere Kendskab til frit valg Kendskab til fleksibel hjemmehjælp Det gennemsnitlige antal sygehusligge- dage (for > 67-årige) Det gennemsnitlige antal genindlæggelser (for > 67-årige) Baggrundsindikatorer Antal leverede timers hjemmehjælp til borgere omfattet af frit valg (i eget hjem) Antal visiterede timers hjemmehjælp for borgere i plejebolig/plejehjem Antal modtagere af praktisk hjælp/personlig pleje, der er omfattet af frit valg Antal hhv. plejehjemspladser og plejeboliger Antal ældre, der modtager genoptræning/træning Antal gennemførte forebyggende hjemmebesøg Antal hjemmehjælpsmodtagere, der benytter en privat leverandør samt antal førstegangsvisiterede hjemmehjælpsmodtagere, der benytter en privat leverandør Antal hjemmehjælpsmodtagere, der skifter leverandør Antal ældre, der benytter frit boligtilbud til hhv. plejebolig/plejehjem og ældrebolig Udgifter til hjemmehjælp, for over 67-årige omfattet af frit valg Udgifter til plejehjem/plejebolig, for over 67-årige Udgifter til hjælpemidler Udgifter til træning og genoptræning Brugertidsprocent (BTP) Antal hjemmehjælpsbesøg, der gennemføres planmæssigt Den gennemsnitlige ventetid til plejebolig og plejehjemsplads Årlig national brugerundersøgelse Årlig national brugerundersøgelse Årlig national brugerundersøgelse Årlig national brugerundersøgelse Årlig national brugerundersøgelse Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Kommunale indberetninger Kommunale regnskaber Kommunale regnskaber Kommunale regnskaber Kommunale regnskaber Kommunale indberetninger I den medfølgende vejledning gennemgås de 12 baggrundsindikatorer, som primært skal genereres via kommunernes EOJ-systemer. Side 3 af 15

4 Vedlagt er desuden Beskrivelse af dataleverancer og dataudveksling vedr. Ældredokumentation Dokumentet indeholder en beskrivelse af dataleverancer og dataudveksling fra kommunernes EOJ-systemer til Danmarks Statistik. Side 4 af 15

5 VEJLEDNING Indholdsfortegnelse: 1. ANTAL LEVEREDE TIMERS HJEMMEHJÆLP TIL BORGERE OMFATTET AF FRIT VALG ANTAL VISITEREDE TIMERS HJEMMEHJÆLP TIL BEBOERE I PLEJEBOLIG/PÅ PLEJEHJEM ANTAL BRUGERE AF HENHOLDSVIS PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP, DER ER OMFATTET AF FRIT VALG ANTAL PLEJEBOLIGER OG PLEJEHJEMSPLADSER ANTAL ÆLDRE, DER MODTAGER GENOPTRÆNING/VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING ANTAL GENNEMFØRTE FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG ANTAL HJEMMEHJÆLPSMODTAGERE, DER BENYTTER EN PRIVAT LEVERANDØR, HERAF FØRSTEGANGSVISITEREDE ANTAL HJEMMEHJÆLPSMODTAGERE, DER SKIFTER LEVERANDØR ANTAL ÆLDRE, DER BENYTTER FRIT BOLIGVALG BTP ANTAL HJEMMEHJÆLPSBESØG, DER GENNEMFØRES PLANMÆSSIGT GENNEMSNITLIG VENTETID TIL PLEJEBOLIG OG PLEJEHJEMSPLADS Side 5 af 15

6 1. Antal leverede timers hjemmehjælp til borgere omfattet af frit valg Indikatoren opgør antallet af leverede timers hjemmehjælp, fordelt på henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje til personer, der er omfattet af frit valg. Ved praktisk hjælp forstås aktiviteter i forbindelse med rengøring, tøjvask, indkøb og madservice og omfatter de ydelser, brugeren er visiteret efter SEL 83 om hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Ved personlig pleje forstås alle øvrige aktiviteter leveret i henhold til SEL 83 om personlig hjælp og pleje. Beboere i plejehjem og plejebolig er ikke omfattet af frit valg, jf. bestemmelserne i SEL 93 og medtages derfor ikke i opgørelsen. Den leverede tid defineres som den planlagte/finplanlagte besøgstid evt. justeret for afvigelser i forhold til den oprindeligt planlagte tid. Dvs., at aflyste besøg ikke indgår. Der kan ligeledes være tale om, at tiderne bliver efterreguleret, hvis et besøg tager længere eller kortere tid end oprindeligt planlagt. I det omfang akutte besøg registreres i EOJ-systemet indgår de i dataleverancen. Den planlagte/finplanlagte besøgstid er således udtryk for den tid, som anvendes i brugerens hjem eller med udgangspunkt i brugerens hjem. Dette omfatter tid anvendt sammen med brugeren eller for brugeren, eksempelvis i forbindelse med tøjvask eller indkøb. Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet antallet af kommunens leverede hjemmehjælpstimer til Danmarks Statistik. Indikatoren forudsætter Hver ydelsestype skal angives med et start- og sluttidspunkt med henblik på at opgøre omfanget af leveret hjemmehjælp fordelt på praktisk hjælp og personlig pleje. Oplysningerne registreres for hvert besøg af hver leverandør (kommunal såvel som privat). Praktisk hjælp, der tildeles når en af ægtefællerne i forvejen får personlig pleje, registreres hos den person, der har behovet for hjælp, dvs. typisk den, der får personlig pleje. Side 6 af 15

7 Kommunerne opgør oplysningerne på besøgsniveau efter ovenstående forudsætninger. Dataleverancer til Danmarks Statistik er beskrevet i Beskrivelse af dataleverancer og dataudveksling vedr. Ældredokumentation. 2. Antal visiterede timers hjemmehjælp til beboere i plejebolig/på plejehjem Antallet af visiterede timers hjemmehjælp, for alle brugere, der ikke er omfattet af reglerne om frit valg af leverandør, det vil sige brugere bosat på plejehjem, i plejebolig, eller lignende boligenheder jf. SEL 192, almenboliglovens 5, stk. 2 og lov om friplejeboliger. Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet kommunens antal visiterede hjemmehjælpstimer til Danmarks Statistik. Indikatoren operationaliseres alt efter, hvilke data for den vejledende visiterede tid kommunen råder over: a) Kommunen kan opgøre vejledende visiteret tid pr. uge pr. bruger fordelt på henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. b) Kommunen kan opgøre vejledende visiteret tid (samlet for personlig pleje og praktisk hjælp) pr. uge pr. bruger. Ad a) Det forudsættes, at kommunen løbende registrerer vejledende visiteret tid, fordelt på personlig pleje og praktisk hjælp for hver bruger. Dermed kan kommunen via EOJ indberette data på personniveau. Kommunerne indberetter månedligt til Danmarks Statistik jf. dataleverance L2.1. Ad b) Det forudsættes, at der løbende registreres samlet vejledende visiteret tid for hver bruger. Der er tale om en månedlig leverance til Danmarks Statistik jf. dataleverance L Antal modtagere af henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp, der er omfattet af frit valg Indikatoren opgør antallet af modtagere, der har modtaget personlig pleje og/eller praktisk hjælp som er omfattet af frit valg. Side 7 af 15

8 Modtagere, der er omfattet af frit valg er borgere, der visiteres til personlig pleje og/eller praktisk hjælp efter SEL 83. Kommunen sikrer efter SEL 91, at private leverandører får mulighed for at levere ydelser efter SEL 83. Dog er beboere i plejehjem mv. ikke omfattet af bestemmelserne i SEL 91, jf. 93. Indikatoren forudsætter At kommunerne via EOJ-systemerne registrerer modtagere af hhv. personlig pleje og praktisk hjælp på visitationsniveau. Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet antallet af personer omfattet af frit valg. Indikatoren opgøres med udgangspunkt i den dataleverance der indeholder alle borgere, der er visiteret efter reglerne om frit valg, dvs. dataleverance L Antal plejeboliger og plejehjemspladser Der er tale om følgende boligtyper: Plejeboliger med serviceareal reguleret i henhold til almenboliglovens 5 stk. 2 Plejehjemspladser og beskyttede boliger reguleret i henhold til SEL 192. Friplejeboliger efter lov om friplejeboliger Plejeboliger er almene plejeboliger, der er omfattet af 5, stk. 2 i lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap. Ved en plejebolig med serviceareal forstås en udlejningsbolig i den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje. Plejehjem efter SEL 192 er de bestående plejehjem og beskyttede boliger, som drives af regionsrådet og kommunalbestyrelsen efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Dette gælder også efter istandsættelse og mindre ombygning. Ved en friplejebolig forstås en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. Side 8 af 15

9 Indikatoren indgår i forvejen i Danmarks Statistiks opgørelse af sociale ressourcer. Således skal antal pladser og antal beboere i de forskellige boligtyper fortsat opgøres på kommuneniveau og indberettes som sumdata på blanketter. 5. Antal ældre, der modtager genoptræning/vedligeholdelsestræning Antallet af ældre, der modtager/visiteres til genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter SEL 86. Kommunen skal alene indberette data for genoptræning eller vedligeholdelsestræning, der er truffet afgørelse om efter SEL 86, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Kommunalbestyrelsen skal endvidere tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Ved genoptræning forstås afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Genoptræningen gives med henblik på så vidt muligt at bringe brugeren op på det funktionsniveau, som den pågældende havde inden sygdommen. Ved vedligeholdelsestræning forstås hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet antallet af ældre, der modtager genoptræning/træning i kommunen til Danmarks Statistik. Det forudsættes, at der løbende leveres oplysninger på personniveau ved hjælp af EOJ-systemerne, samt at der alene opgøres de personer, der trænes efter SEL og ikke efter Sundhedsloven. Der leveres oplysninger for brugere af henholdsvis genoptræning og vedligeholdelsestræning jf. månedlig dataleverance på personniveau L4. Side 9 af 15

10 6. Antal gennemførte forebyggende hjemmebesøg Antallet af gennemførte forebyggende hjemmebesøg efter Lov om forebyggende hjemmebesøg. Ifølge lov om forebyggende hjemmebesøg skal kommunalbestyrelsen tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov. Borgeren har altid ret til tilbud om mindst to årlige forebyggende hjemmebesøg. Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i borgerens eget hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation. Det er ikke tilstrækkeligt at gennemføre forebyggende hjemmebesøg via en telefonsamtale. En telefonsamtale med et forebyggende sigte kan derfor heller ikke registreres som et forebyggende hjemmebesøg. Det skyldes, at man for bedst muligt at opfylde formålet med de forebyggende hjemmebesøg skal drøfte borgerens aktuelle livssituation i borgerens eget hjem. Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet antallet af gennemførte forebyggende hjemmebesøg i kommunen til Danmarks Statistik. Det forudsættes, at kommunerne, via deres EOJ-system, indberetter forebyggende hjemmebesøg på besøgsniveau. Oplysninger om forebyggende hjemmebesøg indhentes fra EOJ-systemerne på besøgsniveau jf. årlig dataleverance L5. 7. Antal hjemmehjælpsmodtagere, der benytter en privat leverandør, heraf førstegangsvisiterede Side 10 af 15

11 Antallet af brugere, der benytter en privat leverandør efter SEL 83. Herunder antallet af brugere, der visiteres til hjemmehjælp for første gang (førstegangsvisiteret), og i denne forbindelse vælger at modtage hjælpen fra en privat leverandør. Kommunerne har tidligere, i forbindelse med den Sociale Ressourceopgørelse, indberettet antallet af personer, der benytter en privat leverandør til Danmarks Statistik. Derimod er opgørelsen af antallet af førstegangsvisiterede, der benytter en privat leverandør ny. At kommunerne via EOJ-systemerne registrerer CVRNR for leverandør af hhv. personlig pleje og praktisk hjælp på personniveau. Oplysningerne trækkes fra kommunernes EOJ-systemer. Det forudsættes således, at alle private leverandører er registreret i EOJ-systemet med visitationsoplysninger, så man kan se, hvilken leverandør, der udfører hvilken form for hjælp. Brugere, der ikke i de seneste 12 måneder har modtaget varig hjemmehjælp defineres i denne sammenhæng som førstegangsvisiterede. Indikatoren opgøres med udgangspunkt i den dataleverance, der indeholder alle borgere, der er visiteret efter reglerne om frit valg, dvs. dataleverance L Antal hjemmehjælpsmodtagere, der skifter leverandør Antal brugere, visiteret efter SEL 83, der skifter leverandør. Kommunerne har ikke tidligere indberettet antallet af hjemmehjælpsmodtagere, der skifter leverandør til Danmarks Statistik. At kommunerne via EOJ-systemerne registrerer CVRNR for leverandør af hhv. personlig pleje og praktisk hjælp på personniveau. Side 11 af 15

12 Oplysningerne trækkes fra kommunernes EOJ-systemer. Det forudsættes således, at alle private leverandører er registreret i EOJ-systemet med visitationsoplysninger, så man kan se, hvilken leverandør, der udfører hvilken form for hjælp. Indikatoren opgøres med udgangspunkt i den dataleverance, der indeholder alle borgere, der efter reglerne om frit valg, dvs. dataleverance L Antal ældre, der benytter frit boligvalg Kommunerne indberetter to tal. - Antallet af ældre, der efter almenboliglovens 58 a i årets løb har ønsket at gøre brug af retten til frit boligvalg og derfor står på eller i årets løb har stået på venteliste til et bestemt botilbud, et bestemt plejehjem, en bestemt beskyttet bolig eller en bestemt almen ældrebolig, herunder almen plejebolig, og dermed ikke er omfattet af plejeboliggarantien. - Antallet af personer, der er i årets løb er blevet visiteret til almene ældreboliger, herunder plejeboliger, jf. almenboliglovens 54 eller plejehjem samt beskyttede boliger, jf. servicelovens 192, og ikke har ønsket at gøre brug af retten til frit boligvalg og dermed er omfattet af plejeboliggarantien. Alle visiterede medregnes, uanset om de har modtaget boligtilbud eller ej. Kommunerne har ikke tidligere indberettet antallet af ældre, der benytter muligheden for frit boligvalg til Danmarks Statistik. At kommunerne via EOJ-systemerne: a) indberetter brugere, der har ønsket at gøre brug af frit boligvalg, såvel inden for som uden for kommunen og b) indberetter brugere, der ikke har ønsket at gøre brug af frit boligvalg og er omfattet af plejeboliggarantien. Indberetningen skal udelukkende omfatte personer på 67 år og derover, uanset boligtype. Der er alene tale om en aldersafgrænsning af statistiske hensyn, idet alle borgere visiteret til en plejebolig er omfattet af retten til frit boligvalg. Der er tale om en årlig dataleverance til Danmarks Statistik jf. L3. Side 12 af 15

13 Indikatoren opgøres som en andel = S/(S+G), hvor S er antallet af ældre, der ønsker at gøre brug af retten til et frit boligvalg og G er antallet af ældre, der ikke har ønsket at gøre brug af retten til frit boligvalg og er omfattet af plejeboliggarantien indenfor samme periode. Danmarks Statistik udregner andelen på vegne af kommunen, når de har indberettet data for S og G. 10. BTP BTP (Brugertidsprocent) opgøres for hver kommune. Der opgøres én BTP for hver kommune. Link til BTP-modellen: Kommunerne har ikke tidligere indberettet de tre BTP er til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med de supplerende budgetindberetninger. BTP er ikke således ikke tidligere blevet offentliggjort, men modellens principper benyttes i kommunen til prisberegningen for frit valg af hjemmehjælp. Kommunerne skal fremover i de supplerende regnskabsoplysninger indberette tre BTP: En for personlig pleje i dagtimerne, en for personlig pleje i øvrig tid samt en for praktisk hjælp. Derudover skal opgøres antallet af vejledende visiterede timer i kommunen fordelt på de tre typer af hjælp. Herefter foretages centralt af KL og Socialministeriet en beregning af en samlet BTP for kommunen. Det er denne samlede BTP, der offentliggøres af Danmarks Statistik. Der indberettes via de supplerende regnskabsoplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 11. Antal hjemmehjælpsbesøg, der gennemføres planmæssigt Antallet af hjemmehjælpsbesøg, der gennemføres planmæssigt defineres ud fra definitionen af et erstatningsbesøg det vil sige et besøg, som brugeren tilbydes efter SEL 90 om erstatningshjælp. Der skelnes ikke mellem personlig pleje og praktisk hjælp i opgørelsen. Side 13 af 15

14 Kommunerne har ikke tidligere indberettet andelen af besøg, der gennemføres planmæssigt til Danmarks Statistik. Det forudsættes, at kommunen i EOJ-systemet skelner mellem de besøg, som flyttes af kommunen (efter reglerne om erstatningshjælp) og de besøg, der ikke gennemføres, fordi brugeren har frabedt sig besøg, er indlagt, på ferie eller på anden måde ikke har ønsket besøg. De sidstnævnte indgår ikke i opgørelsen. De kommuner, der 1. januar 2008 ikke har implementeret EOJ-systemer med registrering ved hvert besøg, må opgøre antal besøg på grundlag af en repræsentativ stikprøve, indtil de får implementeret systemer, der gør disse informationer elektronisk tilgængelige. Indberetningen vil være omfattet af den månedlige dataleverance L1.1 ved en markering af besøgets type. Kommuner med EOJ-systemer til rådighed vil have muligheden for at definere en automatisk udregning af besøgstype via deres EOJ-leverandør. 12. Gennemsnitlig ventetid til plejebolig og plejehjemsplads Den gennemsnitlige ventetid, opgjort i antal dage, som brugere optaget på venteliste til plejebolig / plejehjemsplads jf. almenboliglovens 54 a, venter på en bolig. Den gennemsnitlige ventetid skal omfatte alle ældre der har behov for en almen plejebolig eller en plads på et plejehjem. Der er ikke en klar aldersgrænse for dette, da det afhænger af en konkret individuel vurdering i kommunen. Ældre der vælger at benytte det frie valg er ikke omfattet af beregningen, ligesom personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke er omfattet af beregningen. Der regnes fra den dato, hvor brugeren visiteres til plejeboligen til den dato, hvor brugeren tilbydes en bolig. I det tilfælde, at en plejebolig først skal klargøres inden indflytning, skal klargøringsperioden (op til 14 dage) ikke medregnes i de antal dage. Efter reglerne om frit valg, kan borgere, der er visiteret til en plejebolig, frit vælge plejebolig også uden for den kommune, hvor borgerne er bosiddende. Hvis borgeren vælger at søge en uspecifik plejebolig i en anden kommune, og tilflytningskommunen visiterer den pågældende borger til en plejebolig i kom- Side 14 af 15

15 munen, vil plejeboliggarantien gælde. Plejeboliggarantien gælder således fuldt ud også for borgere fra andre kommuner. Det er tilflytningskommunen, der beregner borgerens ventetid. Kommunerne har ikke før 2009 indberettet den gennemsnitlige ventetid til plejebolig og plejehjemsplads til Danmarks Statistik. Det forudsættes, at kommunerne via EOJ-systemerne indberetter ventetider for brugere, der er omfattet af plejeboliggarantien. Der er tale om en årlig dataleverance til Danmarks Statistik jf. L3. Side 15 af 15