Imputering af borgere på plejehjem/-bolig
|
|
- Arne Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 21. november 2014 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældredokumentationsprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig. Imidlertid er leverancerne fra ne til Danmarks Statistik mangelfulde. I 2013 leverede 35 ud af 98 data for denne leverance. I 2011 rettede Danmarks Statistik i samarbejde med KL og Socialministeriet henvendelse til de, hvor man i 2011 ikke havde modtaget data på leverancen til brug for 2010-statistikken. Svarene fra ne var følgende: Man visiterer borgerne i pakker efter deres funktionsniveau. Det er ikke altid, der sættes tid på. Man registrerer slet ikke. Der opgøres ikke en tidsramme pr. borger. Der opgøres en lønsum pr. plejebolig. Generelt argumenterede ne med, at de ikke er forpligtet til at registrere tid ifølge Serviceloven. Ellers sker al indsamling af data til Ældredokumentationsprojektet med udgangspunkt i Serviceloven. Efterspurgte data Ressourceopgørelsen Der er imidlertid stor efterspørgsel efter data om antallet af plejehjemsbeboere på landsplan. Den metode, der tidligere var blevet anvendt til at estimere en landstotal, hvor man tog udgangspunkt i Ressourceopgørelsen, var af Social- og Integrationsministeriet blevet kritiseret for at vurdere antallet for lavt. Så med udgangspunkt i efterspørgslen efter en landstotal blev en ny metode udviklet. Den tidligere metode kan beskrives således: Der blev opregnet ud fra de, som Danmarks Statistik modtog data fra (32 i 2010), og tallet blev sammenholdt med pladser i Ressourceopgørelsen i de pågældende. Den samlede andel for de, Danmarks Statistik havde data for, blev ganget op til landsplan (i 2010 var andelen 0,82, som blev ganget på Ressourceopgørelsens antal pladser for de ikke godkendte ). Tabel 1: Antal modtagere beregnet ved hjælp af Ressourceopgørelsen (2010) Antal pladser i de godkendte Antal pladser i de ikke godkendte Antal faktiske modtagere i godkendte Estimat for modtagere vs. pladser Antal opregnede modtagere i ikke godkendte Samlet antal modtagere Ressourceopgørelsens data bygger på en spørgeskemaundersøgelse, som typisk foretages i uge 16, hvor alle bliver spurgt om antallet af pladser og indskrevne i den pågældende uge. Metoden blev kritiseret af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, da de mente, at tallet var for lavt. Ovenstående tæller modtagerne en enkelt uge, og indeholder derfor ikke ind- og udflytninger, der er henover året. 1/2
2 Kommunernes hjemmesider Socialstyrelsens Tilbudsportal BBR Eksisterende registre Først blev forskellige andre metoder til indhentning af data undersøgt. Det er undersøgt, om man kan anvende nes hjemmesider til at indhente adresser på plejehjem/-boliger. Desværre er disse ikke altid opdateret for alle, og det er ikke altid man kan få fyldestgørende oplysninger. Metoden er også tidskrævende, da man årligt skal ind og opdatere samtlige 98 samt rette henvendelse til ne i tvivlsspørgsmål. Nogle af boligerne bliver administreret af ejendomsselskaber og kan være svære at få oplysninger om. I 2011 blev alle ældrechefer i ne af Social- og Integrationsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet bedt om at opdatere alle beboeradresser på plejehjem/-boliger i Socialstyrelsens Tilbudsportal. I foråret 2012 modtog Danmarks Statistik et datasæt med adresserne. En simpel sammenligning med modtagne data fra nogle af de 40, der havde indberettet til Danmarks Statistik i 2011, viste at der manglede 20 pct. af plejehjemspladserne. Derfor blev denne metode forkastet til at opgøre antallet af borgere på plejehjem/-bolig. Heller ikke i BBR (Bygnings- og Boligregisteret) foregår der en registrering af plejehjem/-boliger. P.t. vil man undersøge, om det er muligt at afmærke institutioner, men disse kan jo være andet end plejehjem/-boliger. Problemet er, at ne ikke registrerer centralt, hvad der er plejehjem/-boliger. Som alternativ til de gængse metoder, som har vist sig ikke at være anvendelige eller for tidskrævende at opdatere, beskrives i det følgende den metode, som der nu gøres brug af. Metoden går i sin enkelhed ud på, at hvis der er en adresse med mange ældre, antages det at være et plejehjem/- plejeboligkompleks. Metoden gør anvendelse af eksisterende registre i Danmarks Statistik. Der gøres brug af tre registre til at lave opgørelsen: Befolkningsregister. Register indeholder alle borgere og adresser. Visiteret hjemmehjælp i eget hjem. Registeret er en del af de EOJleverancer, som Ældredokumentationsprojektet bygger på. Registeret indeholder oplysninger om, hvilke borgere der har modtaget hjemmehjælp i eget hjem. Visiteret hjemmehjælp på plejehjem/-bolig. Registeret er en del af de EOJleverancer, som Ældredokumentationsprojektet bygger på. Registeret indeholder oplysninger om, hvilke borgere der har modtaget hjemmehjælp på plejehjem/-plejebolig. Befolkningsregister Borgere i eget hjem medregnes ikke I Danmarks Statistiks befolkningsregister findes alle borgere på 80 år og derover, som har denne alder i det år, som statistikken vedrører. For at finde adresserne er Danmarks Statistik særligt interesserede i borgere på mindst 80 år, fordi vi for de, der har indberettet korrekt i EOJ, har en viden om, at ca. 80 pct. er 80 år og derover, og når de bor på plejehjem, bor de på samme adresse. Når der søges i registret på personer og adresser, er der i alt ca borgere på adresser (dette er inkl. flytninger over året) i aldersgruppen 80 år og derover i Disse personer matches med registret over borgere, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem. Når vi matcher med registret over de borgere, som modtager hjemmehjælp i eget hjem, er det, fordi disse borgere ikke bor på plejehjem. Det er så udelukkende for de borgere, som har modtaget hjemmehjælp i sidste kvartal af det pågældende år, vi matcher med, da 2
3 borgeren kan være flyttet på plejehjem i løbet af året. De borgere, hvor der er et match, trækkes ud af beregningen; man kan nemlig forestille sig, der er en opgang med mange ældre, som får hjælp, men hvor boligen ikke er et plejehjem. Dette gør sig fx gældende i Høje Gladsaxe. Det er altså ikke entydig sammenhæng mellem, hvor der bor mange ældre på en adresse, og hvad der er et plejehjem. Adresse på hver borger Kun adresser med mere end seks 80-årige medtages Hvor mange bor på adresse under 60 år Andel af ældre på adressen København Total Googler adresser Hvad skal med i opgørelsen? Kommuner, hvor metode ikke kan anvendes Herefter findes vejnavn, husnummer og postnummer på de resterende borgere ud fra deres adresseident i befolkningsregisteret. Det tælles op, hvor mange borgere der bor på hver adresse. Da metoden blev udviklet, blev forskellige modeller testet og sammenholdt med, hvor vi kendte de pågældende adresser med plejehjem/- boliger. Ud fra disse kørsler fandt vi frem til, at kun adresser, hvor der bor mere end 6 borgere på 80 år og derover, skal medtages i beregningen. I datasættet har vi nu fratrukket alle ældre borgere, som modtager hjemmehjælp i eget hjem. Imidlertid kan man forestille sig boligkomplekser med mange ældre beboere, som ikke modtager hjemmehjælp, og som vi derfor fejlagtigt vil medtage i beregningen. For at undgå disse boligkomplekser i datasættet, som fx Høje Gladsaxe, beregner vi andelen af borgere under 60 år i forhold til, hvor mange ældre over 80 år der bor på adressen, og vurderer, om forholdet mellem de unge og de ældre tyder på, at det kan være et plejehjem/plejebolig eller ej. Det tælles således op fra befolkningsregistret, hvor mange borgere under 60 år, der bor på adressen. Som udgangspunkt medtages der adresser, hvor der bor ca. 75 pct. ældre i forhold til borgere under 60 år. Denne faktor varierer lidt for år til år og for kommune til kommune. Dette forhold mellem de to aldersgrupper bliver testet på forskellige, hvor vi kender adresserne. De fundne adresser sammenholdes med tidligere år, og de, der har indberettet på området. Fra Københavns kommune modtages en liste med alle borgere, der har boet på plejehjem det givne år. Derudover modtages en liste med alle plejehjemsadresser i kommunen. I alt er der ca adresser, hvor der bor mange ældre. Det skal huskes, at mange plejehjem/-boliger har flere adresser. I det nye datasæt vi danner, fratrækkes de adresser, som vi efterfølgende har fundet på Google, som værende ældreboliger. I opgørelsen ønsker vi et datasæt med alle plejehjem, beskyttede boliger, plejeboliger fra almenboligloven, friplejeboliger samt selvejende institutioner og diakonhjem. Der kan dog være usikkerhed om, hvorvidt beskyttede boliger kommer med i data over de imputerede. På Stevns og Lolland bor de ældre på separate husnumre. Dvs. hver borger har sit eget husnummer. Derfor kan metoden ikke anvendes til disse. I stedet er adresser fra registret om visiteret hjemmehjælp på plejehjem/-bolig lagt ind, da disse to tidligere har indberettet data for deres plejehjem. På disse adresser hentes samtlige beboere fra befolkningsregistret. 3
4 Alle borgere findes på adresserne herefter sammenlignes de med registret for visiteret hjemmehjælp tidligere i plejebolig Ikke alle skifter adresse Landstotal i Statistikbanken Datasæt til Forskerservice Fejlmargin Når de pågældende kommunenumre, postnumre, vejnavne og husnumre er fundet, findes alle borgere på den pågældende adresse og altså ikke kun dem over 80 år. Denne adresse antages at være et plejehjem/-bolig. Borgere for hele året medtages, og ikke kun dem, som bor på adressen ultimo året, idet vi er interesseret i at lave en bestandsstatistik over året. De oplysninger, vi har modtaget fra ne, som har indberettet (ca. 35 pct.), er i registret over visiteret hjælp på plejehjem/-bolig. Dette register sammenlignes med de fundne data ud fra den nye metode. Der kan mangle borgere i registret over visiteret hjemmehjælp i plejehjem/-bolig, som er indeholdt i den nye opgørelse. Dette kan anvendes til fejlsøgning for at kontrollere, om vi har modtaget alle oplysninger fra ne. Der kan også være personnumre i registret med visiteret hjemmehjælp på plejehjem/- bolig, som ikke er med i vores nye datsæt. Det er typisk borgere, der ikke har ændret folkeregisteradresse. Det er desværre ikke usædvanligt, at borgere i den aldersgruppe ikke ændrer folkeregisteradresse, når de flytter. Det formodes, at en grund til, at der ikke er adresseskift, er, at hvis det kun er den ene ægtefælle, der er på plejehjem, bliver der højst sandsynligt ikke ændret adresse. Ofte kan borgeren være dement og dermed foretrækkes, at ægtefællen modtager post osv. på den gamle adresse. Det skal pointeres, at metoden er udviklet til at beregne en landstotal for antallet af borgere, der bor på plejehjem/-bolig til Statistikbanken. Når vi opgør denne landstotal i Statistikbanken, anvender vi data fra tidligere indberetninger tre år tilbage. Hvis en kommune fx har indberettet i 2009, men hverken i 2010 eller 2011, vil denne kommune indgå i totalen med data for Kun for de, hvor vi således ikke har indberetninger for de seneste tre år, anvendes imputerede data. Dette er til forskel for det imputerede datasæt til Forskerservice. Her anvendes ikke data for tidligere indberetninger. Hvis det drejer sig om fx 2011, anvendes de 40, som har indberettet og for de resterende 58 imputeres data. Dette skyldes, at Forskerservice primært vil være interesseret i personnumre. Såfremt vi anvender data for tidligere indberetninger her, kan det ske, at borgeren er død. Det kan dog stadig ske, at der medtages døde borgere, såfremt borgeren er død i løbet af 2011, idet vi, som nævnt, ønsker en bestandsopgørelse over hele året. Metoden er sammenholdt med, hvor vi kender adresserne. Her er der en fejlmargin på +/- 3 pct. i antallet af plejehjemsbeboere. Vi får ikke de borgere med, som ikke har foretaget folkeregisterændring, hvilket vurderes at være op til 25 pct. Det skal pointeres, at metoden er et gæt på virkeligheden, og er udviklet i mangel af data fra ne. Det bedste ville være, hvis ne indberettede data i EOJ som ønsket. Metoden illustreret grafisk: 4
5 Befolkningsregister 80+ årige, som ikke får hjemmehjælp i eget hjem Adresser med x antal 80+ årige på adressen Andel af 80+ årige på adressen udgør over 1/4 af beboere 5
6 6/6
Imputering af borgere på plejehjem/-bolig
11. juni 2013 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Nordic Statistical Meeting in Bergen 2013 Abstract I forbindelse med indsamling af data til at danne indikatorer om ældre, har det
Læs mereImputering af borgere på plejehjem/-bolig
14. oktober 2016 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældreserviceindikatorprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.
Læs mereVejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet
30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006
Læs mereDe ældres boligforhold 2014
ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereVejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet
30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte
Læs mereVejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet
30. november 2007 (Opdateret 5. maj 2009) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev
Læs mereVejledning til de 18 fejltyper ifm. kvalitetssikring af p-numre og antal tilbud november 2011 februar 2012.
Vejledning til de 18 fejltyper ifm. kvalitetssikring af p-numre og antal tilbud november 2011 februar 2012. 1. P-nummer er ikke indberettet På adresseblanketten skal du indberette tilbuddets produktionsenhedsnummer
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereÆldre Sagens undersøgelse af plejeboliggaranti og byggeri af plejeboliger
Boligudvalget, Socialudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 64, SOU alm. del Bilag 265 Offentligt Ældre Sagens undersøgelse af plejeboliggaranti og byggeri af plejeboliger Hvordan virker garantien i praksis?
Læs mereBekendtgørelse om Tilbudsportalen
BEK nr 1558 af 19/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social, Børne og Integrationsmin., j.nr.
Læs mereHjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2018 Hjemmehjælp til ældre - 2017 Ældre Sagen Oktober 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereKortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven.
Kommunaludvalget, Socialudvalget (2. samling) KOU alm. del - Bilag 102,SOU alm. del - Bilag 430 Offentligt Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger
Læs mereSocialstatistik i Odense Kommune 1995-1999.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Nr. 18 oktober 2000 Socialstatistik i Odense Kommune 1995-1999. Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017/Januar 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereSammenhæng mellem prisniveau og og varmeforbrug i danske parcelhuse
Sammenhæng mellem prisniveau og og varmeforbrug i danske parcelhuse FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 9. september 2015 Udarbejdet af: Sara Nørgaard Hansen Kontrolleret af: Kim Clausen & Kasper Jessen Beskrivelse:
Læs mereDe ældres boligforhold 2016
ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereBOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR
Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe
Læs mereDe ældres boligforhold 2018
ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Læs mereDe ældres boligforhold 2015
ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereBekendtgørelse om Tilbudsportalen
BEK nr 1648 af 15/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-6171 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Besvarelse af spørgsmål fra Trine Schaltz (F) vedrørende udgifter på ældrepleje i 6-byerne. Medlem af Borgerrepræsentationen Trine Schaltz (F) har den 10. juni 2009
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereOrientering om 6-by Nøgletal 2007
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 7. juni 2007 Sagsnr.: 2007-40185 Dok.nr.: 2007-175027 Orientering om 6-by Nøgletal 2007 Formålet med dette notat er at beskrive de væsentligste økonomi-
Læs mereKapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune
Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer
Læs mereKVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007
KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007 INDHOLD INDLEDNING 5 TENDENSER 7 BEFOLKNING 11 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING 12 ALDERSFORDELING OG BOLIGFORHOLD 14 UDVIKLING I ANTAL HJEMMEBOENDE
Læs mereNotat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov
Til: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Kommunerne i Region Hovedstaden ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 3. juni 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-6750 Dok.nr: 2013-86745
Læs mereDe ældres boligforhold 2017
ÆLDRE I TAL 2017 De ældres boligforhold 2017 Ældre Sagen December 2017/April 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereTabelrapport til sammenligningskommuner
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereDanmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL
Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet
Læs mereÆldrebolighandlingsplan. Norddjurs Kommune
Ældrebolighandlingsplan Norddjurs Kommune 1. februar 2008 Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2007 blev det besluttet, at der skal udarbejdes et forslag til en ældrebolighandlingsplan
Læs mereInterviewundersøgelse. om konflikter i trafikken
viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er
Læs mere5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere
5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereStatistikdokumentation for Antal overnatninger på campingpladser 2014 Måned 06
Statistikdokumentation for Antal overnatninger på campingpladser 2014 Måned 06 1 / 11 1 Indledning Formålet med statistikken er at opgøre campingpladsernes kapacitet og deres anvendelse. Statistikken har
Læs mereSocial- og sundhedsudvalget: Ældre
1. Budgettildelings- og styringsprincipper Ingen bemærkninger 2. Demografiregulering Hjemmeplejen Hjemmeplejen demografireguleres på baggrund af de 67+ årige som er hjemmeplejens målgruppe. Det harmoniserede
Læs mereAnkestyrelsens statistikker. Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009
Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik 2009 Udgiver Ankestyrelsen, november 2010 ISBN
Læs mereStatus på plejeboliger i Varde Kommune Indhold
Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Venteliste til plejeboliger...1 Belægningsprocenter og antal måneder med tomgangshusleje...2 Betaling til og fra kommunen for brug af plejeboligpladser...4
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereHvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereErhvervs- og Boligstyrelsen
Erhvervs- og Boligstyrelsen Analyse af vejnavnesammenfald Undersøgelse af problemer mht. flere forekomster af samme vejnavn i kommunen - efter en kommunesammenlægning Februar 2004 www.carlbro.com INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereByggevirksomheden historiske oversigter
Byggevirksomheden historiske oversigter 1. Indledning Realdania, Boligøkonomisk Videnscenter har i 2013-14 finansieret et projekt, der skulle etablere lange tidsserier på en række områder inden for bygge-
Læs mere1.775.000 1 aktivitetsmedlemmer fordeler sig på 16.500 folkeoplysende foreninger i Danmark i 2005
1.775.000 1 aktivitetsmedlemmer fordeler sig på 16.500 folkeoplysende foreninger i Danmark i 2005 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt
Læs mereUdvikling i antal modtagere af servicelovsydelser
Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under
Læs merePrognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011
Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen
Læs mereIndbyggertal pr. 1. januar. Indirekte
Notat Notat til Dialogforum Jord & Affald J.nr. MST-7034-00001 Ref. pehem/ jehni/lived Den 29. september 2011 Kommunernes indberetninger af omkostninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereSociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014
Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige
Læs merePlejeboliger til de ældre
Plejeboliger til de ældre Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Hvor mange ældre har behov for en plejebolig eller en plads på et plejehjem, når de store årgange nærmer sig 80-års alderen? Det er et af de
Læs mereNy statistik på ældreområdet
Ny statistik på ældreområdet Oplæg til brugerudvalg for Velfærd 1. december 2011 Anne Vibeke Jacobsen >> >> Hjemmeplejen bruger ny teknologi! >> Dagsorden Baggrund Teknikken bagved Udfordringer fremover
Læs mereLedigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010
Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var
Læs mereVelfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 394 Offentligt Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereLØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN
Til DANSK INDUSTRI Dokumenttype Rapport Dato Februar 2016 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2015 ARKITEKTBRANCHEN ARKITEKTBRANCHEN INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og
Læs mereDemensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor?
By- og Boligudvalget 2013-14 BYB Alm.del Bilag 80 Offentligt Demensindretning af alle nye plejeboliger hvorfor? Fordi 1 : 70-100.000 danskere er demente Heraf lider 45.000 af Alzheimers sygdom Frem til
Læs mereStatus for genoptræning, 2007 og 1. kvartal 2008
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT Status for genoptræning, og 27-05- Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) modtog i 5.215 genoptræningsplaner,
Læs mereBrugermanual til Ventelistelukning. www.ventelistelukning.dk
Brugermanual til Ventelistelukning www.ventelistelukning.dk Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereNOTAT: Service og produktivitet på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommuner
NOTAT: Service og produktivitet på ældreområdet i,, og Kommuner - om arbejdet med lokalt forankrede data og supplerende nationalt tilgængelige indikatorer Indhold 1 Indledning og metodiske opmærksomhedspunkter...
Læs mereBibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.
Vejledning til årsregnskab og resultatrapport 2014 1. Grundlag Kulturstyrelsen har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed med seks centralbibliotekskommuner
Læs mereKapitel 5. BØRNEVACCINATIONER
Kapitel 5. BØRNEVACCINATIONER Indberetning af børnevaccinationer sker løbende, men den store personale udskiftning betyder, at kontinuiteten og kvaliteten i anmeldelserne er dårlig. Der er indført elektronisk
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereVejledning til ruteplanlægning - Fyn, Jylland og Sjælland (ikke Københavns Kommune).
Vejledning til ruteplanlægning - Fyn, Jylland og Sjælland (ikke Københavns Kommune). Indhold INTRODUKTION... 2 1. LOGGE IND PÅ RUT... 3 2. OVERSIGT OVER RUTER... 4 3. OPRETTELSE AF RUTER... 5 4. RUTERESERVATION
Læs mereKommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere.
Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud til enlige forsørgere. Indhold Forord... 1 Resumé, konklusion og anbefalinger.... 2 Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste... 2 Formalitets
Læs mereRetningslinjer for udførelse af tilsyn med plejeboliger i Horsens Kommune
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Dan Bundgaard Dato: 24.november 2014 Sagsid. 27.12.16-A26-1-14 Retningslinjer for udførelse af tilsyn med plejeboliger i Horsens Kommune Horsens
Læs mereI mere end halvdelen af kommunerne har ældre ikke et alternativ til kommunale plejeboliger
Peter Beyer Østergaard, konsulent pebo@di.dk, 6013 4708 MARTS 2019 I mere end halvdelen af kommunerne har ældre ikke et alternativ til kommunale plejeboliger I over halvdelen af landets kommuner har de
Læs mereFremskrivning af plejeboligbehov
Fremskrivning af plejeboligbehov Plejeboligbehovet er i dette notat fremskrevet på baggrund af den seneste befolkningsprognose for Frederikssund Kommune dateret 28. februar 2018 samt behovsgrader beregnet
Læs mereGravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn
SocialAnalyse Nr. 6 02.2018 Gravide i stofmisbrugs- og alkoholbehandling - karakteristika ved målgruppen og deres børn I perioden 2008-2014 påbegyndte 14.595 kvinder i alderen 18-55 år stofmisbrugs- eller
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereSocial og Sundhed Notatudkast
Social og Sundhed Notatudkast Status og forventet udvikling i behov for plejeboliger i Assens UDKAST 20. december 2018 Dette notat omhandler 1. Status vedr. antal plejeboliger 2. Demografisk udvikling
Læs mereFebruar Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp
33333 Februar 2019 Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Kommunerne tilbyder hjemmehjælp til borgere, der ikke længere har de fysiske eller psykiske
Læs mereDanskerne har reduceret deres madspild
Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres
Læs merehttps://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...
Side 1 af 6 45QR-9PZR-6SM1 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereVejledning til centralbibliotekernes årsregnskab og resultatrapport 2015
Vejledning til centralbibliotekernes årsregnskab og resultatrapport 2015 1. Grundlag Slots- og Kulturstyrelsen har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed
Læs mereVaredeklaration for Vildtudbyttet
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor
Læs mereGrønlands befolkning 1. januar 2006
Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
f Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 3 Uge 48-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereOPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN
Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns
Læs mereDatabrud i ATR ved overgang til eindkomst
Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for
Læs mereVejledning om post til døren
1117 København K Telefon 7226 7000 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Vejledning om post til døren Trafikstyrelsens vejledning om post til døren til postmodtagere, som er ude af stand
Læs mereSocialstatistik i Odense Kommune 1996-2000.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Socialstatistik i Odense Kommune -. Nr. 3 Oktober 00 Dette nyhedsbrev viser en i antallet af modtagere af en række
Læs mereBrugere af botilbud efter servicelovens 110
Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2007 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik 2007 Udgiver Ankestyrelsen, Januar 2009 ISBN nr
Læs mereMetode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs meregladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021
gladsaxe.dk Befolkningsprognose 2006-2021 Gladsaxe Kommune juni 2006 Befolkningsprognose 2006-2021 for Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse Side Indledning...3 1. Kommunens befolkning Alderssammensætning
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereRapport om Ligestillingsredegørelse
Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Arkitektskolen Aarhus 1 Indhold Status om ligestilling fra Arkitektskolen Aarhus 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Arkitektskolen Aarhus 5 Vores gode eksempler
Læs mere