Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven.

Transkript

1 Kommunaludvalget, Socialudvalget (2. samling) KOU alm. del - Bilag 102,SOU alm. del - Bilag 430 Offentligt Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. KL og Velfærdsministeriet September 2008 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 1

2 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. Baggrund KL og Velfærdsministeriet har i samarbejde iværksat en kortlægning af omkostninger, borgernes egenbetaling og organisering af madserviceområdet efter servicelovens 83. Det er sket bl.a. på baggrund af en diskussion om omkostningernes størrelse og niveauet for egenbetaling. Formålet med kortlægningen har været at tilvejebringe et overordnet overblik over egenbetalingen for modtagere i eget hjem og i plejebolig mv., og madordningernes tilrettelæggelse. Der er således ikke foretaget en kortlægning af madens kvalitet. Kommunerne indberetter løbende data om egenbetalingens størrelse og organisering på madområdet i form af kommunale nøgletal og til Fritvalgsdatabasen. Disse data og andre eksisterende kommunale indberetninger er anvendt, og suppleret med et spørgeskema til kommunerne. Spørgeskemaet til kortlægningen blev udsendt til kommunerne for KL og Velfærdsministeriet af Ankestyrelsen. 94 kommuner har besvaret spørgeskemaet helt eller delvist. Denne interesse og indsats fra kommunernes side vil KL og Velfærdsministeriet gerne kvittere for. Den anvendte metode for dataindsamlingen fremgår af bilag 1. KL og Velfærdsministeriet håber, at kortlægningen kan bidrage til erfaringsudveksling mellem kommunerne, og til understøttelse af en fortsat udvikling af madserviceområdet. Om madservice Madservice er en del af den praktiske hjælp efter 83 i Lov om social service. Borgeren visiteres til madservice efter en konkret og individuel vurdering i lighed med de øvrige kategorier af personlig og praktisk hjælp. Borgere, der modtager madservice i form af hjemmehjælp, er omfattet af reglerne om frit leverandørvalg. Borgere i plejebolig og andre botilbud er ikke omfattet af frit leverandørvalg, men borgerne kan fravælge at modtage kommunens tilbud om madservice/forplejning. Kommunalbestyrelsen skal via den politisk besluttede kvalitetsstandard skabe gennemsigtighed om sammenhængen mellem det politisk fastsatte serviceniveau, de konkrete afgørelser og de ydelser, der leveres hos den enkelte borger. Borgernes betaling for mad baseres på kommunens fastsættelse af betalingen. Betalingen kan højst udgøre kommunens samlede udgifter forbundet med tilbuddet. Kommunen træffer beslutning om et fast tilskud til madservice. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 2

3 En uddybning af reglerne for tilrettelæggelse af de kommunale madordninger, som kommunerne skal følge, findes i bilag 2. Bilag 3 omfatter anvendte kilder, spørgeskema og noter tilknyttet de enkelte tabeller. I bilag 4 vises kortlægningens datagrundlag på kommuneniveau. Kortlægningens resultater Kortlægningens resultater er opdelt i fire områder, der afspejler dels forskelle i servicelovens regler, dels forskelle i kommunernes tilrettelæggelse og organisering af madordningerne: 1. Madservice til borgere i eget hjem. 2. Madservice/forplejning til beboere i plejebolig/plejehjem. 3. Madservice/forplejning i leve- og bomiljøer. 4. Madservice/forplejning i botilbud efter 107 og 108. Bilag: Bilag 1 - Metode Bilag 2 - Reglerne for madservice Bilag 3 - Kilder, spørgeskema og noter Bilag 4 - Datagrundlag Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 3

4 1. Madservice til borgere i eget hjem Ifølge Den Sociale Ressourceopgørelse for 2007 er der modtagere af madservice efter reglerne om frit leverandørvalg i kommunerne på landsplan. Madservice til borgere i eget hjem består som oftest i, at maden bringes ud til borgeren. Maden der leveres som madservice er dagens hovedmåltid, og består typisk af en hovedret med biret. Dagens øvrige måltider indgår således ikke i madservice, men borgeren kan samtidig være visiteret til en indkøbsordning. Som det fremgår af tabel 1.1, betaler borgerne i gennemsnit kr. om måneden for madservice med udbringning. I de 10 kommuner med lavest egenbetaling betaler borgerne i gennemsnit kr. om måneden, mens borgere i de ti kommuner med højest egenbetaling betaler kr. om måneden i gennemsnit. Tabel 1.1. Egenbetaling for madservice til borgere i eget hjem (omfattet af frit valg) Gns. 10 kommuner med højeste egenbetaling (gns.) 10 kommuner med laveste egenbetaling (gns.) Kr. pr. måned, Antal kommuner Kilde: Velfærdsministeriets kommunale nøgletal og spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt kommunen vil give et fast tilskud til madservice. Tallene i tabel 1.1 er inklusiv et eventuelt kommunalt tilskud. Af tabel 1.2 ses, at 86 kommuner giver 426 kr. i tilskud i gennemsnit pr. måned, og at de 10 kommuner med det højeste tilskud giver kr. i tilskud i gennemsnit pr. måned. Endvidere ses, at 14 kommuner ikke giver tilskud. Tabel 1.2. Tilskud til madservice til borgere i eget hjem (omfattet af frit valg) Tilskud (gns.) 10 kommuner med højeste tilskud (gns.) 10 kommuner med laveste tilskud (gns.) Kr. pr. måned, Antal kommuner (i alt 14 kommuner giver intet tilskud) Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 I tabel 1.3 er kommunerne fordelt på intervalgrupper for tilskud, sammenlignet med egenbetalingen. 83 kommuner har svaret på begge spørgsmål (dvs. egenbetaling og tilskud). 12 af de kommuner, der har svaret på spørgsmålet, har valgt ikke at give et tilskud. 6 af kommunerne giver fra 0 til 100 kr. i tilskud om måneden. Blandt disse er tilskuddet i gennemsnit 56 kroner. 41 kommuner giver mellem 100 og 500 kr. pr. måned, 14 giver mellem 500 og kr. pr. måned, mens 10 kommuner giver over kr. pr. måned i tilskud. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 4

5 Tabel 1.3. Egenbetaling for og tilskud til madservice Tilskud Antal kommuner Egenbetaling (gns.) (1) Tilskud (gns.) (2) Egenbetaling + tilskud (gns.) (1) + (2) 0 kr Fra 1 kr. til 100 kr Fra 101 kr. til 500 kr Fra 501 kr. til kr Over kr I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3. Der kan benyttes forskellige produktionsformer ved madproduktionen. Produktionsformerne inddeles almindeligvis i frost, køle/vakuum og varmholdt mad. 88 kommuner har besvaret de to spørgsmål, som ligger til grund for tabel 1.4, angående hhv. hvilken produktionsform, som anvendes i kommunen, samt den procentvise andel af leverede måltider ift. produktionsform. Tabellen viser, at frost mad indgår som produktionsform i 16 kommuner, i 67 kommuner indgår køle/vakuum mad som produktionsform, og i 58 kommuner indgår varmholdt mad som produktionsform. I den enkelte kommune kan der være tilbud baseret på flere forskellige produktionsformer, hvilket fremgår af den procentuelle fordeling af andele af portioner. Således indgår i 37 kommuner kun én produktionsform (fordelt på frost mad i 3 kommuner, køle/vakuum mad i 24 kommuner og varmholdt mad i 12 kommuner), mens der i de 51 øvrige kommuner anvendes mere end én produktionsform. Tabel 1.4 Produktionsformernes andele i kommunerne Andel af portioner Frost Køle/vakuum Varmholdt (antal kommuner) (antal kommuner) (antal kommuner) 100 pct. (alle) pct pct pct pct I alt pct pct. (ingen) I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 De 37 kommuner i tabel 1.4, hvor kun én produktionsform indgår, anvendes i tabel 1.5 til at sammenligne borgerens egenbetaling og produktionsform. I tabel 1.5 ses, at i de 3 kommuner, hvor der udelukkende indgår frost mad, har måltiderne en gennemsnitlig egenbetaling på kr. pr. måned. I de 24 kommuner, hvor der udelukkende indgår køle/vakuum mad, har måltiderne en gennemsnitlig egenbetaling på kr. pr. måned, Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 5

6 og i de 12 kommuner, hvor der udelukkende anvendes varmholdt mad, har måltiderne en gennemsnitlig egenbetaling på kr. pr. måned. Kommunernes tilskud til måltider leveret som frost mad er i gennemsnit 113 kr. pr. måned, for køle/vakuum mad i gennemsnit 271 kr. pr. måned, og for varmholdt mad i gennemsnit 459 kr. pr. måned. Tabel 1.5 Produktionsformer, egenbetaling og tilskud Andel i pct. = 100 Frost Køle/vakuum Varmholdt Antal kommuner Egenbetaling, gns. kr. pr. måned Tilskud, gns. kr. pr. måned Egenbetaling + tilskud, gns. kr. pr. måned Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag Ifølge reglerne om frit leverandørvalg, jf. bilag 2, kan kommunerne vælge mellem tre modeller for organisering: 1) Godkendelsesmodellen, 2) udbudsmodellen og 3) udbud indenfor godkendelsesmodellen. Kommunerne skal indberette bl.a. den valgte model til Fritvalgsdatabasen. Sammenholdes disse indberettede data med spørgeskemaets resultater, indgår i alt 64 kommuner i datagrundlaget til tabel 1.6. Af tabel 1.6 ses, at i de 55 kommuner, som anvender godkendelsesmodellen, er borgernes gennemsnitlige egenbetaling kr. pr. måned, og tilskuddet i gennemsnit 385 kr. pr. måned. I de 4 kommuner, der anvender udbudsmodellen er borgernes gennemsnitlige egenbetaling kr. pr. måned, og tilskuddet i gennemsnit 354 kr. pr. måned. I de 5 kommuner, der anvender udbud indenfor godkendelsesmodellen er borgernes gennemsnitlige egenbetaling kr. pr. måned, og tilskuddet i gennemsnit 423 kr. pr. måned. Opmærksomheden henledes på, at der er tale om et relativt lavt antal kommuner, som anvender udbud og udbud inden for godkendelse. Tabel 1.6. Kontraktform, egenbetaling og tilskud Kontraktform Antal kommuner Egenbetaling (gns.) (1) Tilskud (gns.) (2) Egenbetaling + tilskud (gns.) (1)+(2) Godkendelse Udbud Udbud indenfor godkendelse I alt Kilde: Fritvalgsdatabasen og spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 6

7 2. Madservice/forplejning til beboere i plejebolig, m.v. Plejeboliger reguleres efter lov om almene boliger 5, stk. 2., plejehjem reguleres efter servicelovens 192. Der eksisterer ikke statistik over antal modtagere af madservice i form af forplejning i plejeboliger. Ifølge Danmarks Statistik er der i alt plejeboliger og pladser på plejehjem i (Herefter omtales begge som plejeboliger). Det antages, at størstedelen af beboerne har valgt at benytte tilbuddet om forplejning, idet beboere som oftest visiteres til botilbuddene på baggrund af et omfattende behov for pleje og praktisk hjælp. Madservice/forplejning til beboere i plejebolig består i tilbud om døgnforplejning. I alt 90 kommuner har besvaret spørgsmålet om egenbetalingen for forplejning i plejeboliger. Som det fremgår af tabel 2.1, betaler beboerne i gennemsnit kr. om måneden for fuld forplejning. I de 10 kommuner med den højeste egenbetaling betaler beboerne i gennemsnit kr. pr. måned, og i de ti kommuner med den laveste egenbetaling betaler beboerne i gennemsnit kr. pr. måned. Tabel 2.1. Taksten (beboerens egenbetaling) for fuld forplejning til beboere i plejebolig Gns. Gns. 10 kommuner med højeste takst Gns. 10 kommuner med laveste takst Kr. pr. måned, Antal kommuner Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Ud af de 90 kommuner har 66 svaret på spørgsmålet om produktionsomkostninger i plejeboliger. I tabel 2.2 ses, at i de 66 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, er de gennemsnitlige produktionsomkostninger på kr. pr. måned. Endvidere ses, at i de 10 kommuner med de højeste produktionsomkostninger er de gennemsnitlige omkostninger kr. pr. måned, og at i de 10 kommuner med de laveste produktionsomkostninger er de gennemsnitlige omkostninger kr. pr. måned. Tabel 2.2. Produktionsomkostninger pr. beboer pr. døgn Gns. 10 kommuner med højeste produktionsomkostninger (gns.) 10 kommuner med laveste produktionsomkostninger (gns.) Kr. pr. måned, Antal kommuner Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Af tabel 2.3 ses forskellen mellem beboerens egenbetaling og kommunens produktionsomkostninger. Forskellen er et udtryk for kommunens beslutning om betaling for tilbuddet, jf. betalingsreglerne i bilag 2, samt kommunens eventuelle tilskud. 65 kommuner har svaret på både spørgsmålet om egenbetaling (jf. tabel 2.1) og spørgsmålet om produktionsomkostninger (jf. tabel 2.2.). Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 7

8 Af tabel 2.3 ses, at blandt de 65 kommuner, der har besvaret begge spørgsmål, udgør de gennemsnitlige produktionsomkostninger kr. pr. måned, og den gennemsnitlige egenbetaling kr. pr. måned. Forskellen mellem produktionsomkostninger og egenbetaling udgør i gennemsnit 851 kr. pr. måned. I de 9 kommuner hvor egenbetalingen er den samme som produktionsomkostningerne, er gennemsnittet kr. pr. måned. I de øvrige 56 kommuner gælder det, at jo højere de gennemsnitlige produktionsomkostninger er, jo større bliver forskellen mellem produktionsomkostningerne og egenbetalingen. Således er der op til en forskel på kr. pr. måned mellem de højeste gennemsnitlige produktionsomkostninger (på kr. pr. måned) og den tilhørende gennemsnitlige egenbetaling (på kr. pr. måned). Tabel 2.3. Forskel mellem beboerens egenbetaling og kommunens produktionsomkostninger (kr. pr. måned) Forskel Antal kommuner Produktionsomkostninger (gns.) (1) Egenbetaling (gns.) (2) Forskel (gns.) (1) (2) Ingen forskel Fra 1 kr. til 100 kr Fra 101 kr. til 500 kr Fra 501 kr. til kr Over kr I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Der kan, som tidligere nævnt, benyttes forskellige produktionsformer ved madproduktionen. Produktionsformerne inddeles almindeligvis i frost, køle/vakuum og varmholdt mad. 86 kommuner har besvaret de to spørgsmål, som ligger til grund for tabel 2.4, angående hhv. hvilken produktionsform, som anvendes i kommunen, samt den procentvise andel af leverede måltider som produktionsformen udgør. Tabellen viser, at frost mad indgår som produktionsform i 4 kommuner, i 42 kommuner indgår køle/vakuum mad som produktionsform, og i 75 kommuner indgår varmholdt mad som produktionsform. I den enkelte kommune kan der være tilbud baseret på flere forskellige produktionsformer, hvilket fremgår af den procentuelle fordeling af andele af portioner. Således indgår i 53 kommuner kun én produktionsform (fordelt på frost mad i 1 kommune, køle/vakuum mad i 10 kommuner og varmholdt mad i 12 kommuner), mens der i de 33 øvrige kommuner anvendes mere end én produktionsform. Ud af de 53 kommuner i tabel 2.4, hvor kun én produktionsform indgår, har 36 kommuner også svaret på spørgsmålene om egenbetaling og produktionsomkostninger. Disse 36 kommuner anvendes i tabel 2.5 til at sammenligne egenbetaling, produktionsomkostninger og produktionsform. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 8

9 Tabel 2.4 Produktionsformernes andele i kommunerne Andel af portioner Frost (antal kommuner) Køle/vakuum (antal kommuner) Varm (antal kommuner) 100 pct. (alle) pct pct pct pct I alt pct pct. (ingen) I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 I tabel 2.5 ses, at den kommune, hvor der udelukkende indgår frost mad, har produktionsomkostninger på kr. pr. måned, og en egenbetaling på kr. pr. måned. I de 8 kommuner, hvor der udelukkende indgår køle/vakuum mad, er de gennemsnitlige produktionsomkostninger på kr. pr. måned og egenbetalingen på i gennemsnit. I de 27 kommuner, hvor der udelukkende indgår varmholdt mad, er de gennemsnitlige produktionsomkostninger på kr. pr. måned og egenbetalingen på kr. pr. måned i gennemsnit. Forskellen mellem produktionsomkostninger og egenbetaling er i kommunerne med kun én produktionsform hhv. 883 kr. pr. måned for frost mad i gennemsnit, kr. pr. måned for køle/vakuum mad og 661 kr. pr. måned for varmholdt mad i gennemsnit. Opmærksomheden henledes på, at kategorien frost mad i tabel 2.5 kun omfatter én kommune. Tabel 2.5 Produktionsformer, egenbetaling og tilskud Andel i pct. = 100 Frost Køle/vakuum Varm Antal kommuner Produktionsomkostninger., kr. pr måned (gns.) Egenbetaling, kr. pr. måned (gns.) Forskel, kr. pr. måned (gns.) Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Nogle kommuner producerer mad i et mindre antal køkkener i kommunen, og lader andre køkkener i f.eks. plejeboliger modtage maden. Ofte kaldes disse hhv. produktionskøkkener og modtagekøkkener. Hvorvidt en kommune har valgt at benytte denne skelnen mellem produktionskøkkener og modtagerkøkkener, er forsøgt kortlagt ved at spørge kommunerne, hvor mange hhv. produktionskøkkener og modtagerkøkkener kommunen har (ledsaget af en kort forklaring). Forholdet mellem antallet af produktionskøkkener og antallet af modtagerkøkkener er derfor en indikator på, i hvilket omfang kommunen benytter dette organiseringsprincip. Har en kommune fx 2 produktionskøkkener og 9 modtagekøkkener, er forholdet mellem de to køkkentyper 1 til 4,5 (=faktor 4,5). Har en kommune fx 3 produktionskøkkener og 2 modtagekøkkener, er Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 9

10 forholdet mellem de to køkkentyper 3 til 2 (=faktor 0,66). I tabel 2.6 er kommunerne inddelt efter faktoren mellem antallet af produktionskøkkener og modtagekøkkener. I alt har 51 kommuner besvaret dels spørgsmålene om antal produktionskøkkener og modtagerkøkkener, dels spørgsmålene om produktionsomkostninger (jf. tabel 2.2) og egenbetaling (jf. tabel 2.1.). I de 14 kommuner med over faktor 4,1 (dvs. fx 2 produktionskøkken og 9 modtagekøkkener), er de gennemsnitlige produktionsomkostninger på kr. pr. måned og egenbetalingen på kr. pr. måned i gennemsnit. I de 17 kommuner med faktor 0 til 1 (dvs. fx 3 produktionskøkkener og 2 modtagekøkkener), er de gennemsnitlige produktionsomkostninger på kr. pr. måned og egenbetalingen på kr. pr. måned i gennemsnit. Tabel 2.6. Produktions og modtagekøkkener Faktor Antal kommuner Produktionsomkostninger, kr. pr. måned (gns) (1) Egenbetaling, kr. pr. måned (gns.) (2) Forskel (gns) (1) (2) 1 til 4 (over faktor 4,1) til 2 (over faktor 2,1) Over faktor 1, Fra faktor 0 til I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kommunerne kan beslutte at bringe leveringen af ydelser i plejeboligenhederne i udbud efter de almindelige konkurrenceretlige regler. Af tabel 2.7 fremgår det, at 3 kommuner har udliciteret madproduktionen, og at 10 kommuner delvist har udliciteret deres madproduktion. Tabel 2.7. Hel eller delvis udlicitering af madproduktion Helt udliciteret Delvist udliciteret Antal besvarelser Antal kommuner Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Udover udbud/udlicitering kan kommunerne benytte andre former for organisering af produktionen. Af tabel 2.8 fremgår, at ud af 83 kommuner der har svaret på spørgsmålet, har 16 benyttet en anden form for organisering af produktionen. Dette kan fx være i form af OPP (Offentlig-Privat Partnerskab), OPS (Offentlig-Privat Samarbejde) og fælleskommunale selskaber. Tabel 2.8. Andre former for ikke-egenproduktion end udlicitering Ja Nej Antal besvarelser Antal kommuner Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 10

11 3. Madservice/forplejning i leve- og bomiljøer Leve- og bomiljøer er et begreb, der i mange kommuner benyttes til at beskrive en måde at tilrettelægge tilbud i plejeboliger og lignende boligformer på. Betegnelsen dækker typisk såvel et bygningsmæssigt aspekt, hvor en række plejeboliger er placeret rundt om eller i tæt forbindelse med et fællesareal, hvor det sociale liv kan finde sted i overskuelige rammer, og et indholdsaspekt, hvor hverdagslivet rummer tilbud om fælles aktiviteter for beboerne. I spørgsmålet, der ligger til grund for tabel 3.1 er der spurgt om, hvor mange beboere der bor i leve- og bomiljøer i kommunen. I alt har 85 kommuner besvaret dette spørgsmål. Ud af disse har 21 kommuner svaret, at der ikke er leve- og bomiljøer i kommunen. I de øvrige 64 kommuner, der har besvaret spørgsmålet er der i gennemsnit 194 beboere i leve- og bomiljøer i kommunen, svarende til i alt beboere. Tabel 3.1. Udbredelse af leve- og bo miljøer Antal kommuner Antal beboere (gns) Ingen bor i leve- og bomiljø i kommunen 21 0 Der findes leve- og bomiljø i kommunen Samlet antal besvarelser 85 - Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 I mange kommuner anses det for at være et væsentligt element i leve- og bomiljøer, at beboerne fortsat kan tage del i hverdagens rutiner. Dette kan blandt andet ske ved, at tilberedningen af maden i leve- og bomiljøerne tilrettelægges med en grad af involvering af beboerne. Det har derfor betydning, om den varme mad tilberedes i leve- og bomiljøet eller leveres fra et andet køkken. Derfor er der i spørgeskemaet spurgt om, til hvor mange beboere i leve- og bomiljøer i kommunen det varme måltid tilberedes fra bunden. Sammenholdt med spørgsmålet om antallet af beboere i leve- og bomiljøerne (jf. tabel 3.1), kan det for hver kommune opgøres til hvor stor en andel beboere maden tilberedes fra bunden i leve- og bomiljøet. I tabel 3.2 er kommunerne i første og anden kolonne opdelt efter dette princip. Ud af de 64 kommuner, der i tabel 3.1 har svaret, at der er leve- og bomiljøer i kommunen, har 57 kommuner også svaret på spørgsmålene om hhv. til hvor mange det varme måltid tilberedes fra bunden og egenbetalingen på denne mad. Som det fremgår af tabel 3.2, er egenbetalingen i gennemsnit i de 57 kommuner kr. pr. måned. I disse 57 kommuner tilberedes det varme måltid tilberedes fra bunden til i gennemsnit 80 beboere i leve- og bomiljøer, samlet svarende til beboere. I 19 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til alle borgere i leve- og bomiljøer. I disse 19 kommuner bor der i gennemsnit 146 borgere i leve- og bomiljøer, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. I 22 kommuner tilberedes det varme måltid ikke fra bunden i leve- og bomiljøer. I disse 22 kommuner bor der i gennemsnit 226 borgere i leve- og bomiljøer, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 11

12 I 16 kommuner tilberedes til varme måltid fra bunden til nogle, men ikke alle borgere i leveog bomiljøer. Tabel 3.2. Organisering, antal beboere og egenbetaling på mad i leve- og bomiljøer Organisering (Andel beboere, hvor der tilberedes Antal kommuner Antal beboere (gns.) Antal beboere, hvor der tilberedes mad Egenbetaling (gns.), kr. pr måned mad fra bunden ) fra bunden 100 pct pct pct pct pct pct I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 12

13 4. Madservice/forplejning i botilbud efter servicelovens 107 og 108 Efter servicelovens 107 stk. 1, kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for et sådant ophold. Efter servicelovens 107, stk. 2, skal kommunen tilbyde midlertidige ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Efter servicelovens 108 skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der er de fornødne tilbud om længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deraf følgende særlige behov. Beboerne i disse botilbud er visiteret til madservice efter servicelovens 83. Botilbud efter 107 I spørgsmålet, der ligger til grund for tabel 4.1 er der spurgt til hvor mange borgere, der bor i 107-botilbud i kommunen. I alt 71 kommuner har besvaret dette spørgsmål. Ud af disse har 18 kommuner svaret, at der ikke er 107-botilbud i kommunen. I de øvrige 53 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, er der i gennemsnit 46 beboere i 107-botilbud pr. kommune svarende til i alt beboere. Tabel 4.1. Udbredelse af 107-botilbud Antal kommuner Antal beboere (gns) Ingen bor i leve- og bomiljø i kommunen 18 0 Der findes leve- og bomiljø i kommunen Samlet antal besvarelser 71 - Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 I mange kommuner anses det for at være et væsentligt element i 107-botilbud, at beboerne fortsat kan tage del i hverdagens rutiner. Dette kan blandt andet ske ved at tilberedningen af maden tilrettelægges med en grad af involvering af beboerne. Det har derfor betydning, om den varme mad tilberedes i 107-botilbuddet, eller leveres fra et andet køkken. Derfor er der i spørgeskemaet spurgt om, til hvor mange beboere i 107-botilbud i kommunen det varme måltid tilberedes fra bunden. Sammenholdt med spørgsmålet om antallet af beboere i 107-botilbuddene (jf. tabel 4.1), kan det for hver kommune opgøres hvor stor en andel beboere, der tilberedes mad til fra bunden i 107-botilbuddet. I tabel 4.2 er kommunerne i første og anden kolonne opdelt efter dette princip. Ud af de 53 kommuner der i tabel 4.1 har svaret, at der er 107-botilbud i kommunen, har 41 også svaret på spørgsmålene om hhv. til hvor mange det varme måltid tilberedes fra bunden, og egenbetalingen på denne mad. Som det fremgår af tabel 4.2 er egenbetalingen i gennemsnit i Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 13

14 de 41 kommuner kr. pr. måned. I disse 41 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til i gennemsnit 25 beboere i 107-tilbud, samlet svarende til beboere. I 19 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til alle beboere i 107-botilbud. I disse 19 kommuner bor der i gennemsnit 44 borgere i 107-botilbud, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. I 14 kommuner tilberedes det varme måltid ikke fra bunden til nogle beboere i 107-botilbud. I disse 14 kommuner bor der i gennemsnit 35 beboere i 107-botilbud, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. I 8 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til nogle, men ikke til alle beboere i 107- botilbud. Tabel 4.2. Organisering, antal beboere og egenbetaling på mad i 107 botilbud Organisering (Andel beboere, hvor der tilberedes Antal kommuner Antal beboere (gns.) Antal beboere, hvor der tilberedes mad Egenbetaling (gns.), kr. pr dag. mad fra bunden ) fra bunden 100 pct. (alle) pct pct pct pct pct. (ingen) I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Botilbud efter I spørgsmålet, der ligger til grund for tabel 4.1 er der spurgt til, hvor mange borgere, der bor i 108-botilbud i kommunen. I alt har 72 kommuner besvaret dette spørgsmål. Ud af disse har 26 kommuner svaret, at der ikke er 108-botilbud i kommunen. I de øvrige 46 kommuner, der har besvaret spørgsmålet, bor der i gennemsnit 115 borgere i 108-botilbud, svarende til i alt beboere. Tabel 4.3. Udbredelse af 108-botilbud Antal kommuner Antal beboere (gns) Ingen bor i leve- og bomiljø i kommunen 26 0 Der findes leve- og bomiljø i kommunen Samlet antal besvarelser 72 - Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 I mange kommuner anses det for at være et væsentligt i 108-botilbud, at beboerne fortsat kan tage del i hverdagens rutiner. Dette kan blandt andet ske ved, at tilberedningen af maden tilrettelægges med en grad af involvering af beboerne. Det har derfor betydning, om den varme mad tilberedes i 108-botilbuddet, eller leveres fra et andet køkken. 1 Kortlægningen omfatter ikke tilbud efter 83 i ældreboliger etableret efter almenboliglovens 105, stk. 2. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 14

15 Derfor er der i spørgeskemaet spurgt om, til hvor mange beboere i 108-botilbud i kommunen det varme måltid tilberedes fra bunden. Sammenholdt med spørgsmålet om antallet af beboere i 108-botilbuddene (jf. tabel 4.3), kan det for hver kommune opgøres til hvor stor en andel beboere, mad tilberedes fra bunden i 108-botilbuddet. I tabel 4.4 er kommunerne i første og anden kolonne opdelt efter dette princip. Ud af de 46 kommuner der i tabel 4.3 har svaret, at der er 108-botilbud i kommunen, har 36 kommuner også svaret på spørgsmålene om hhv. til hvor mange det varme måltid tilberedes fra bunden, og egenbetalingen på denne mad. Som det fremgår af tabel 4.4, er egenbetalingen i gennemsnit i de 36 kommuner kr. pr. måned. I disse 36 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til i gennemsnit 77 beboere i 108-tilbud, samlet svarende til beboere. I 20 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til alle borgere i 108-botilbud. I disse 20 kommuner bor der i gennemsnit 109 borgere i 108-botilbud, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. I 4 kommuner tilberedes det varme måltid ikke fra bunden til nogle borgere i 108-botilbud. I disse 4 kommuner bor der i gennemsnit 215 borgere i 108-botilbud, og egenbetalingen for mad er i gennemsnit kr. pr. måned. I 12 kommuner tilberedes det varme måltid fra bunden til nogle, men ikke alle beboere i 108-botilbud. Tabel 4.4. Organisering, antal beboere og egenbetaling på mad i 108 botilbud Organisering (Andel beboere, hvor der tilberedes Antal kommuner Antal beboere (gns.) Antal beboere, hvor der tilberedes mad Egenbetaling (gns.), kr. pr dag. mad fra bunden ) fra bunden 100 pct. (ingen) pct pct pct pct pct. (alle) I alt Kilde: Spørgeskema. Noter: Se bilag 3 Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 15

16 Bilag 1 Metode Kortlægningen af madordninger efter servicelovens 83 er igangsat af KL og Velfærdsministeriet. Kortlægningen er baseret på en samling af eksisterende indberetninger fra de kommunale nøgletal, fritvalgsdatabasen og Danmarks Statistik Den sociale ressourcetælling, suppleret med et spørgeskema til landets kommuner. Spørgeskema Spørgeskemaet er udarbejdet i et samarbejde mellem KL, Velfærdsministeriet og Ankestyrelsen. Kommunernes indberetninger vedrørende madordninger til kommunale nøgletal og fritvalgsdatabasen var fortrykt i spørgeskemaet, således at kommunerne kunne forholde sig hertil, samt evt. kommentere og indberette nye tal. Der er derfor tale om et øjebliksbillede, idet kommunerne også efter kortlægningens indberetninger kan have ændret i f.eks. egenbetalingen. Til brug for kommunernes besvarelse af spørgeskemaet anvendtes Ankestyrelsens opsætning for elektroniske spørgeskemaundersøgelser. Ankestyrelsen åbnede for indberetning til spørgeskemaet den 13. juni De endelige data for kortlægningen forelå i slutningen af uge 35 i Kommunerne fik længere tid til besvarelse af skemaet end de undersøgelser, der gennemføres uden for sommerperioden. Årsagen har været et ønske om at opnå en så høj svarprocent som muligt. Den generelle svarprocent er på 96 pct. Besvarelsesprocenten i forhold til de fleste af spørgsmålene er meget tilfredsstillende. KL, Velfærdsministeriet og Ankestyrelsen har efter afslutningen af undersøgelsen arbejdet med at validere tallene. I den forbindelse er der taget kontakt til en række kommuner med henblik på uddybning eller validering af tal, der set i sammenhæng med de øvrige besvarelser, ikke vurderes at være retvisende. Spørgeskemaet blev sendt til alle landets kommuner. 94 kommuner har besvaret hele eller dele af spørgeskemaet. Det fremgår af bilag 3, hvilke spørgsmål kommunerne har besvaret. Besvarelse af spørgsmålene er sket hen over sommeren 2008, hvorfor der ved sammenligninger med indberetninger til databaser og nøgletal må tages forbehold for, at egenbetaling og organisering kan have ændret sig mellem besvarelserne. Det har været muligt at knytte bemærkninger til spørgsmålene, hvorfor der ved nogle besvarelser skal tages forbehold for disse bemærkninger, der kan kvalificere besvarelsen. Ved spørgsmålene om leve- og bomiljøer må der tages forbehold for, at der ikke er fuld begrebsmæssig konsensus omkring brugen af dette begreb. Der kan derfor være grund til at tage forbehold for sammenligninger mellem kommuner på dette punkt, men ikke for hver enkelt kommunes besvarelse. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 16

17 Bilag 2 - Reglerne for madservice Efter servicelovens 83 skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig og praktisk hjælp til personer, der har behov herfor. Der træffes afgørelse om personlig og praktisk hjælp til borgeren efter en konkret individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Hjælpen til borgeren skal jf. servicelovens 90 leveres i overensstemmelse med den afgørelse, der er truffet efter servicelovens 88 og 89. Hjælpen gives uanset, hvilken form for bolig modtageren har. Der kan således gives personlig og praktisk hjælp til personer, der bor i egen bolig (lejlighed eller hus), ældre-/plejeboliger efter lov om almene boliger mv., plejehjem og beskyttede boliger, boformer efter servicelovens , bofællesskaber, kollektivboliger og ældrekollektiver mv. Madservice er en del af den praktiske hjælp efter servicelovens 83. Borgeren skal således visiteres til madservice i lighed med øvrigt indhold af personlig og praktisk hjælp. Uanset om det er kommunen selv, eller det er en privat leverandør, der udfører de opgaver, som følger af afgørelserne, påhviler det overordnede myndighedsansvar for, at opgaverne udføres og udføres forsvarligt kommunalbestyrelsen. Madservice efter reglerne om frit valg Det frie leverandørvalg på hjemmehjælpsområdet betyder, at kommunalbestyrelsen har pligt til at etablere rammerne for, at modtagere af personlig og praktisk hjælp efter 83, jf. dog servicelovens 93, kan vælge mellem forskellige godkendte leverandører af madservice. Til borgere omfattet af frit valg kan maden bringes ud til modtageren, eller det kan være et tilbud til modtageren om at spise på eksempelvis et plejecenter, en kro eller lignende. Kommunen skal som minimum fastsætte priskrav for madservice med og uden udbringning til hjemmet. Reglerne i servicelovens 91 og 92 omhandler dels den ret, modtagere af personlig og praktisk hjælp har til selv at vælge, hvilken af de godkendte leverandører, der ønskes til levering af de visiterede ydelser, dels de forpligtelser kommunalbestyrelsen har til at godkende og indgå kontrakt med kvalificerede leverandører af personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen skal vælge at tilrettelægge madservice efter frit valgs reglerne i henhold til henholdsvis godkendelsesmodellens principper eller principperne for (en af) de to udbudsmodeller (udbudsmodellen og udbud indenfor godkendelsesmodellen). Ved anvendelse af godkendelsesmodellen skal priskravet fastsættes ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed. Kommunen kan endvidere bringe ydelsen i udbud, ved at tage (en af) de to udbudsmodeller i anvendelse. Grundlaget for udbudsforretningen er de almindelige udbudsretlige regler og regler for indgåelse af offentlige kontrakter. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 17

18 Forplejning (madservice) for beboere i plejeboliger og andre botilbud Beboere i plejebolig/plejehjem visiteres til madservice/forplejning efter lov om social service 83. Borgere i plejehjem/plejeboliger mv. er ikke omfattet af frit valg, og vil typisk modtage maden i boligen eller i forbindelse med fællesarealer. Det følger af bekendtgørelse for plejehjem og beskyttede boliger mv., at beboerne i plejehjem og beskyttede boliger skal modtage tilbud om bolig, el og varme. Beboerne afgør selv, om andre tilbud ønskes modtaget. Det betyder, at plejeboligens/ plejehjemmet tilbud om madservice er valgfrit. Plejeboliger erstatter de traditionelle plejehjem, og plejen i disse boliger adskiller sig ikke fra den pleje og omsorg, der kan ydes i traditionelle plejehjem. I plejebolig/plejehjem og andre botilbud modtager beboeren praktisk hjælp og pleje som andre i eget hjem. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lade leveringen af ydelser i disse boligenheder fortsætte uændret hos den leverandør, der hidtil har løst opgaven. Kommunalbestyrelsen vil også kunne beslutte at bringe leveringen af ydelser i plejeboligenhederne i udbud efter de almindelige udbudsregler. Reglerne for kommunernes fastsættelse af modtagerens betaling for madservice/forplejning Kommunen træffer beslutning om betaling for madservice/forplejning. Det gælder dog, at kommunen ved fastsættelsen af betalingen højst kan medregne de samlede udgifter, der er forbundet med tilbuddet (jf. bekendtgørelse nr. 616 af 15. juni 2006 om betaling af generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv. efter servicelovens 79, 83 og 84). Der kan ikke opkræves betaling for udgifter til personale, hvis hjælpen er varig, medmindre der er tale om personaleudgifter til madserviceordninger. Kommunen kan vælge at fastsætte betalingen endeligt på grundlag af kommunens budgetterede udgifter til tilbuddet, idet betalingen dog skal fastsættes således, at kommunens samlede indtægter over en 4-årig periode ikke overstiger kommunens samlede udgifter til tilbuddet. Kommunalbestyrelsen træffer endvidere beslutning om et fast tilskud til madservice. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 18

19 Bilag 3 Kilder, spørgeskema og noter Dette bilag indeholder henvisninger og definitioner på de kilder, der er benyttet i kortlægning, en oversigt over de spørgsmål der er stillet til kommunerne i det udsendte spørgeskema, samt noter til hver tabel med angivelse af hvilke data, der ligger til grund for tabellen. Oversigt over data for hver enkelt kommune kan ses i bilag 4. Indhold af bilag 3. A. Data fra Velfærdsministeriets Kommunale Nøgletal B. Data fra Fritvalgsdatabasen C. Data fra Danmarks Statistik D. Spørgsmålene fra spørgeskemaet E. Noter til tabellerne i teksten A. Data fra Velfærdsministeriets Kommunale Nøgletal ( Betaling for udbragt mad pr. dag (abs.) Definition: Madservice med udbringning (f.eks. hoved- og biret samt udbringning til hjemmet). Kommentar: Definitionen medfører, at nogle kommuner kan have indberettet priser for andet end hoved- og biretter. Der er tale om taksten, som den ældre betaler, og ikke den takst, som kommunen betaler til leverandøren. Kilde: Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Velfærdsministeriet. Betaling for forplejning ved ophold på plejehjem pr. md. (abs.) Definition: Beboerens betaling for fuld forplejning pr. måned ved ophold på plejehjem. Kommentar: Fuld forplejning dækker over alle måltider og mellemmåltider som tilbydes beboere på plejehjem, uanset at den enkelte har mulighed for at fravælge en del heraf. For kommuner, der opkræver betaling pr. døgn, er månedstaksten 30 gange døgntaksten. Kilde: Kommunernes indberetning af takstoplysninger til Velfærdsministeriet. B. Data fra Fritvalgsdatabasen ( Kontraktform Definition: Vedr. kontraktformer se bilag 2 Kommentar: Udtræk leveret til kortlægningen af Servicestyrelsen Kilde: Kommunernes indberetninger til fritvalgsdatabasen Madservice leverandørens pris Definition: Madservice (samlet) Kommentar: Udtræk fra fritvalgsdatabasen, juni Kilde: Kommunernes indberetninger til fritvalgsdatabasen Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 19

20 C. Data fra Danmarks Statistik ( Definition: Antal modtagere af madservice pr. kommune fra hhv. kommunal og privat leverandør, 2007 Kommentar: Udtræk fra Danmarks Statistik Kilde: Kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik Definition: Antal pladser i plejehjem og plejeboliger pr. kommune, 2007 Kommentar: Udtræk fra Danmarks Statistik Kilde: Kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik D. Spørgsmålene fra spørgeskemaet Borgere omfattet af frit valg (madservice) 1. Oplys kommunens tilskud pr. borger pr. standardmåltid: 2. Oplys om madservice i kommunen (alle leverandører) omfatter følgende produktionsform: 2.a Frost mad Ja=1 Nej=2 2.b Kold mad Ja=1 Nej=2 2.c Varm mad Ja=1 Nej=2 3. Oplys om den procentvise andel af leverede måltider: 3.a Frost mad 3.b Kold mad 3.c Varm mad 3. Evt. bemærkninger Borgere i plejeboliger og plejehjem (forplejning) 4. Hvad er kommunens samlede produktionsomkostninger pr. borger pr. døgn? 5. Hvad er døgntaksten for (fuld) forplejning i plejeboliger/plejehjem? 6. Er der forskelle i priser mellem kost pr. døgn og enkelte måltider? Ja = 1 Nej = 2 6a. Hvis ja i som. 6 oplys, hvor stor forskellen er i kr. pr. døgn: 7. Oplys om hovedmåltid i plejeboliger/plejehjem omfatter følgende produktionsform: 7.a Frost mad Ja=1 Nej=2 7.b Kold mad Ja=1 Nej=2 7.c Varm mad Ja=1 Nej=2 8. Oplys om den procentvise andel af hovedmåltider: 8.a Frost mad 8.b Kold mad 8.c Varm mad 8. Evt. bemærkninger Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 20

21 Borgere i leve- og bomiljøer 9. Hvor mange beboere bor i leve- og bomiljøer?: 10. Til hvor mange beboere tilberedes det varme måltid i kommunens leve- og bomiljøer fra "bunden"? 11. Hvad er døgntaksten for forplejning i leve- og bomiljøer? Borgere i botilbud efter Hvor mange beboere bor i botilbud efter 107? 13. Til hvor mange beboere tilberedes det varme måltid i botilbuddet "fra bunden"? 14. Hvad er døgntaksten for forplejning i botilbuddet? Borgere i botilbud efter Hvor mange beboere i botilbud efter 108 modtager forplejning efter 83 i lov om social service? 16. Til hvor mange beboere tilberedes det varme måltid i botilbuddet "fra bunden"? 17. Hvad er døgntaksten for forplejning i botilbuddet? Baggrundsdata 18. Er hele madproduktionen til beboere i plejeboliger/plejehjem udliciteret? Ja = 1 Nej = Er dele af madproduktionen til beboere i plejeboliger/plejehjem udliciteret? Ja = 1 Nej = Hvis Ja til spm. 19, oplys hvor stor en andel af madproduktionen, der er udliciteret? 21. Er madproduktionen organiseret under andre former for ikke-egenproduktion end udlicitering? Ja = 1 Nej = Evt. bemærkninger 22. Hvor mange produktionskøkkener har kommunen, hvor kommunen varetager driften? 23. Hvor mange modtagerkøkkener har kommunen? Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 21

22 E. Noter til tabellerne i teksten For hver tabel angives kilder, data, samt eventuelle bemærkninger. Vedr. definitioner af data henvises til punkt A til D i dette bilag. Tabel 1.1. Kilde: Velfærdsministeriets Kommunale Nøgletal vedr. betaling for udbragt mad pr. dag, samt kommunerne eventuelle bemærkninger til disse i spørgeskemaet. Tabel 1.2. Kilde: Spørgsmål 1 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 1.3. Kilde: Kombination af data til tabel 1.1 og tabel 1.2, dvs: Velfærdsministeriets Kommunale Nøgletal, samt kommunerne eventuelle bemærkninger til disse i spørgeskemaet og spørgsmål 1 i spørgeskemaet. Kun kommuner, hvor begge datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 1.4. Kilde: Kombination af spørgsmål 2.a, 2.b., 2.c, 3.a, 3.b., 3.c, i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 1.5. Kilde: Kombination af data til tabel 1.1 tabel 1.2 og tabel 1.4. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 1.6. Kilde: Data fra Fritvalgsdatabasen vedr. kontraktform, kombineret med data til tabel 1.1 og 1.2. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 2.1. Kilde: Spørgsmål 5 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 2.2. Kilde: Spørgsmål 4 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 2.3. Kilde: Kombination af data til tabel 2.1 og tabel 2.2, dvs: spørgsmål 5 og 4 i spørgeskemaet. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 2.4. Kilde: Kombination af spørgsmål 7.a, 7.b., 7.c, 8.a, 8.b., 8.c, i spørge-skemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 2.5. Kilde: Kombination af data til tabel 2.1 tabel 2.2 og tabel 2.4. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 2.6. Kilde: Den faktor, der fremgår af første kolonne i tabeller, er beregnet ved at dividere besvarelsen af spørgsmål 23 med besvarelsen af spørgsmål 22. I tabel 2.6 er denne faktor kombineret med data til tabel 2.1 og 2.2. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 22

23 Tabel 2.7. Kilde: Spørgsmål 18 og 19 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 2.8. Kilde: Spørgsmål 21 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 3.1. Kilde: Spørgsmål 9 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 3.2. Kilde: I første kolonne i tabellen er angivet til hvor stor en andel af beboerne, der tilberedes mad fra bunden. Denne procentdel er beregnet ved at dividere besvarelsen af spørgsmål 10 med besvarelsen af spørgsmål 9. Herefter er denne procentdel kombineret med data fra besvarelsen af spørgsmål 9, 10 og 11. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 4.1. Kilde: Spørgsmål 12 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 4.2. Kilde: I første kolonne i tabellen er angivet til hvor stor en andel af beboerne, der tilberedes mad fra bunden. Denne procentdel er beregnet ved at dividere besvarelsen af spørgsmål 13 med besvarelsen af spørgsmål 12. Herefter er denne procentdel kombineret med data fra besvarelsen af spørgsmål 12, 13 og 14. Kun kommuner, hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Tabel 4.3. Kilde: Spørgsmål 15 i spørgeskemaet. Vedr. spørgsmål i spørgeskema, se punkt D i dette bilag. Tabel 4.4. Kilde: I første kolonne i tabellen er angivet hvor stor en andel af beboerne, hvor der tilberedes mad fra bunden. Denne procentdel er beregnet ved at dividere besvarelsen af spørgsmål 16 med besvarelsen af spørgsmål 15. Herefter er denne procentdel kombineret med data fra besvarelsen af spørgsmål 15, 16 og 17. Kun kommuner der hvor alle datakilder er til rådighed indgår i tabellen. Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 23

24 Bilag 4 Datagrundlag Egenbetaling, tilskud, antal modtagere opdelt på hhv. kommunal og privat leverandør, organisering af madservice. Kilder: se bilag 3 Egenbetaling for madservice Tilskud til madservice Antal modtagere, 2007 Kommune kr. pr måned kr. pr måned Kommunal leverandør Privat leverandør Samlet Organisering (model) København Godkendelse Frederiksberg Udbud Ballerup Godkendelse Brøndby Udbud under godkendelse Dragør Godkendelse Gentofte Godkendelse Gladsaxe Udbud under godkendelse Glostrup Godkendelse Herlev Udbud under godkendelse Albertslund Godkendelse Hvidovre Godkendelse Høje-Tåstrup Pr. distrikt Lyngby-Taarbæk Godkendelse Rødovre Godkendelse Ishøj Godkendelse Tårnby 0 Pr. distrikt Vallensbæk Godkendelse Furesø Godkendelse Allerød Godkendelse Fredensborg Godkendelse Helsingør Godkendelse Hillerød Godkendelse Hørsholm Godkendelse Rudersdal Godkendelse Egedal Godkendelse Frederikssund Godkendelse Greve Godkendelse Køge Godkendelse Halsnæs Godkendelse Roskilde Pr. distrikt Solrød Godkendelse Gribskov Pr. distrikt Odsherred Pr. distrikt Holbæk Udbud Faxe Godkendelse Kalundborg Pr. distrikt Ringsted Godkendelse Slagelse Godkendelse Stevns Godkendelse Sorø Udbud under godkendelse Lejre Pr. distrikt Lolland Pr. distrikt Næstved Pr. distrikt Guldborgsund Pr. distrikt Vordingborg Godkendelse Bornholm Godkendelse Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven. 24