Gode boliger til ældre - en ekselllpelsatnling

Transkript

1

2 Gode boliger til ældre - en ekselllpelsatnling De fleste ældre ønsker at bo der; hvor de altid har boet, men nogle tvinges til at flytte, når boligen bliver uoverkommelig eller helbredet svigter. Nye ældregenerationer overvejer boligsituationen, når de nærmer sig den 3. alder. De ønsker en mere praktisk boligform, hvor de kan finde inspiration og tryghed i samvær med andre. Der er behov for gode, attraktive boliger med mulighedfor oplevelser; tryghed ogfællesskab.,boformer og bebyggelsestyper Der er mange forskellige måder at bo på som gammel. I rapporten beskrives en række eksempler på forskellige boformer og bebyggelsestyper egnede for ældre. Eksempelsamlingen illustrerer spændvidden af bomuligheder. Der er ældreegnede boliger integreret i almindelige boligbebyggelser og boliger, der ligger i tilknytning til lokale serviceog aktivitetscentre. Der er boliger, hvor hver passer sit, og boliger med mulighed for samvær og fællesskab med andre. De fleste bebyggelser er opført inden for de seneste år, men der er også eksempler på ældre byggerier, der er forbedret og gjort ældreegnet gennem byfornyelse og boligforbedring. Der er boliger på landet, i forstaden og midt Jnde i byen.,boligerne er opført som almennyttige... lejeboliger, kommunale ældreboliger, og beboerstyrede andelsboligforeninger. Der er også eksempler på forbedrede ejerboliger. Bebyggelserne er valgt ud for at illustrere kvaliteter og problemstillinger omkring forskellige boformer og bebyggelsestyper. Eksemplerne lægger således op til diskussioner omkring bebyggelsernes integration i bymiljøet, boligernes planløsning og rumlighed, livet i bebyggelserne, mulighed for kontakt og samvær, og adgang til omsorg og service. Eksempelsamlingen kan læses som en status over de seneste års ældreboligbyggeri i Danmark. Det er en erfaringsopsamling og kan bruges som et idekatalog over muligheder, problemer og perspektiver. De udvalgte bebyggelser skal ikke opfattes som ideelle boliger, de er bestemt ikke fejlfrie. De skal ikke kopieres kritikløst, men give stof til eftertanke og videreudvikling af gode boliger og bebyggelser egnede for ældre. Bebyggelserne i eksempelsamlingen er beskrevet på grundlag afbesøg i bebyggelserne, analyse af tegningsmateriale og interviews med beboere, plejepersonale, bygherrer og arkitekter. Der er lagt vægt på at beskrive den helhed af funktionelle, oplevelsesmæssige og sociale kvaliteter, som udgør rammen omkring beboernes hverdag. Eksempelsamlingen indledes med en beskrivelse af nogle af de kvaliteter, det er væsentligt at være opmærksom på, når man planlægger og udformer boliger til ældre. Sidst er der en oversigt over regler om forskellige typer ældreboliger. Danmarkskortet bagest giver en oversigt over flere interessante ældrebebyggelser rwldt omkring i landet. Rapporten er skrevet til beslutningstagere, fagfolk og brugere og kan bruges som inspiration, når der skal diskuteres ældreboliger og udformes gode boligmiljøer egnede for ældre. TERRASSE o 5 METER,-'-,--,--,----,--,'

3 Der skal være valgmuligheder Gode boliger til ældre er boliger, hvor man kan leve et selvstændigt og uafhængigt liv, opleve tryghed og fmde inspiration og samvær med andre. Det er boliger, man flytter ind i i 60-årsalderen for at nyde alderdommen og tage hul på et nyt kapitel i tilværelsen. Det er boliger, hvor man finder tryghed og omsorg, når kræfterne ikke er som før. Der er ikke en god ældrebolig, boliger til ældre er forskellige. Der skal være boliger, der svarer til forskellige traditioner og levevis, ønsker og behov blandt ældre. Der skal være individuelle boliger og boliger omkring et fællesskab, boliger i blandede bebyggelser og bebyggelser forbeholdt ældre, boliger i tilknytning til pleje- og servicecentre og boliger på plejehjem. Gode boliger til ældre er boliger, der åde imødekommer behov for oplevel, tryghed og en praktisk hverdag. RRASSE

4 De 16 eksempler Lokal tradition og levevis Ældreboliger i Hvornum, Døstrup og Sdr. Onsild Unge og gamle bor dør om dør Boligbebyggelsen Vejlbytoften, Vejlby Boliger for alle Andelsboligforeningen Nymarksve;: Mårslet Handicapegnede boliger midt i storbyen Handicapegnet etagehus, Sylows Alli, Frederiksberg Det fleksible byhus Fleksible boligerfir unge og aldre, Iconkurrenceforslag Receptionen er nerven i kollektivhuset Kollektivhuset H,je Søborg, S,borg Nyt liv i villaen Andelsbofallesskabet Villa 7Ove, S,llerød Bofællesskab omkring trappeopgangen Midgårdsgruppen, N,rrebro Fra parcelhus til bofællesskab Andelsboligforeningen Otium, Birkerød Fornyelse i gammelt bymiljø Ældreboliger i Tårbak, Tårbak Centret giver tryghed i lokalområdet Lokalcentret Koltgården, Kolt Et mangfoldigt sted midt i byen Gulkrogscentret, Vejle Boligerne er forbedret Andelsboligforeningen Positiv, Chnstianshavn Attraktive boliger i gammelt fabriksmiljø Uldspinderiet, Thisted Nye boliger mellem blokkene Lundebjerg, Skovlunde Længst muligt i egen bolig Ombygget rakkehus, Hulgårdsvej, Bellah.j TERRASSE

5 1ryghed og omsorg Boligmiljøet skal være overskueligt og sikkert at færdes i, og boligen skal være overkommelig og hensigtsmæssigt indrettet, så man kan klare hver-,dagens gøremål og ikke oplever angst og utryghed. Kontakt og fællesskab i boligmiljøet og nærhed til hjælp og omsorg er.afgørende for oplevelsen af tryghed. Boligernes beliggenhed Gode boliger til ældre er boliger, der ligger centralt i byen, der hvor livet er, i nærheden af butikker, service og offentlig transport. Det er væsentligt at kunne komme i byen, handle og ordne sine daglige gøremål. Er man afskåret fra det, bliver man afhængig af andre, og mister indflydelse på sin egen hverdag. Mødesteder ogfællesrum Der skal være muligheder for kontakt og samvær med andre, der hvor man bor. Godt naboskab kan være et muntert indslag i hverdagen og en hjælpende hånd i nøden. Fællesskab åbner nye muligheder og kan være en inspirerende udvidelse af privatlivet. Mødesteder og fællesrum skal ligge der, hvor alle kommer forbi. Gode boliger til ældre - en eksempelsamling Rapporten er udarbejdet med støtte fra BUR og Arkitektskolen i Aarhus. Arkitekt Bente Lindstrøm Arkitektskolen i Aarhus i samarbejde med Arkitekt Lasse Lundstrøm og BiIledbudskaber Følgegruppe: Bente Bondebjerg, Boligministeriet John Frederiksen, Bolig Motor- og Hjælpemiddeludvalget Georg Gottschalk, Statens :Uyggeforskningsinstitut Preben Grinderslev, Ældrebo Bente Hammer, Byggeriets Udviklingsråd Poul Hviid, Ældrepædagogisk Center Susanne Palsig Christiansen, Boligstyrelsen Carsten Petersen, EGV/Ældresagen Christel Petersen, Kommunernes Landsforening Peter Sanderhoff, Socialstyrelsen Leo Sprøgel, Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg Karen Zahle, Boliglaboratoriet Yderligere oplysninger om projektet: Arkitekt Bente Lindstrøm Arkitektskolen i Aarhus Nørreport 20, 8000 Århus C Tlf.: Video: Eksempelsamling udse,ndes efteråret 89 BUR-rapport: Gode boliger til ældre - en eksempelsamling. 156 sider illustreret, maj 1989, kr. 135,- inkl, moms ISBN ISSN

6 Oplevelsesrige boliger Gamle er meget hjemme, de opholder sig for en stor del i boligen og kom~ mer tit ikke så langt omkring. Derfor er det særlig vigtigt for ældre, at boligen ikke alene er hensigtsmæssig, men også byder på forskellige oplevelser i løbet af dagen og året. Der skal være forskellige steder og hjørner i boligen. Gode uderum Gamle kommer ofte ikke så langt omkring, det stiller krav til de nære omgivelser. Selv en nok så kort spadseretur skal byde på forskellige oplevelser - lige uden for hoveddøren, i gårdrummet, i bebyggelsen og på gaden udenfor. Der skal være stille steder og livlige steder, sol og læ. lnitiativer. og handlemuligheder Flere og flere ældre ønsker et aktivt liv, hvor de dyrker deres interesser og bruger deres erfaringer og ressourcer. De vil være medbestemmende om, hvad der sker omkring, og om deres egen tilværelse. Gamle skal have råderum omkring deres 3. alder, de skal have mulighed for at være aktive medspillere. Det stiller krav til»samfundets«lydhørhed. Adgang til boligerne Adgangen til boligerne skal være uden forhindringer, man skal kunne færdes trygt, og det skal være nemt at orientere sig. Adgangen til boligerne skal byde på oplevelser, mulighed for et hvil og kontakt med andre. Kørestolsbrugere og almindeligt gående skal kunne følges ad og bruge den samme indgang. Fleksible boliger Boliger skal være fleksible, det skal være muligt at indrette sig på forskellige måder, efterhånden som familiens behov ændrer karakter i livsforløbet. På den måde undgås unødige boligskift, og man kan blive boende i det lokalmiljø, man er vant til. Plads er den første forudsætning for, at en bolig er fleksibel. BUR/Byggeriets Udviklingsråd B UR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. BUR har til opgave atfremme foranstalt ~inger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virkefor, at der gennerriføresforsøgs- og udviklingsopgaver af betydningfor byggeriets udvikling, og at resultaterne heraf udbredes og!tdnyttes. BUR-resumeer, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-rapporteringer, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan fås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. B UR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan købes i Byggecentrums Boghandel, vester Voldgade 94, 1552 København K, telefon , telefax samt i Statens Informationstjeneste, postboks 1103, 1009 København K, telefon og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Stormgade 10, DK-1470 København K, telefon , telefax DYVA BOGTRVK-OFFSET. GLOSTRUP ISSN