Tendenser på boligmarkedet

Transkript

1 Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i, A a l b o r g U n i v e r s i t e t

2 Bolig og identitet - showroom

3 Diversitet og mangfoldighed

4 Arkitektoniske konsekvenser

5 Bymæssige konsekvenser

6 Blandede funktioner

7 Blande ejerformer social mix

8 Fællesskaber i nye klæder

9 Small living, downsizing...

10 Boligmarkedet en varieret palet

11 Danskernes boligpræferencer Fire forhold er særligt vigtige for danskernes boligpræferencer: 1. Boligen og udearealerne 2. Lokalområdet 3. Offentlig og privat service 4. Placering / offentlig transport De unge vil bo centralt. især de større byers centrale dele. Børnefamilierne vil bo udenfor byerne singlerne ikke

12 Danske husstande 1980: 29% af danske boliger beboet af kun én person 2014: 40% af danske boliger beboet af kun én person I den samme periode er andelen af familier (par med mindst et barn) faldet fra 26% til 18%

13 Danske husstande - demografi En gennemsnitlig dansk husstand består af: 2,1 person I dag er 20 % af danskerne er over 60 år Om 30 år vil 25 % af danskerne være over 65 år Danmarks statistik, Befolkningsfremskrivninger

14 Boligforbrug 2015: 53 m 2 /pers. 1955: 26 m 2 /pers. 1915: 12.5 m 2 /pers.

15 Ændrede familiemønstre 2014: Nyopførte parcelhus var i gennemsnit 201 m 2 Erfaringen og statistikken viser os, at de på sigt vil blive beboet af kun én person. Det peger på behovet for øget fleksibilitet enten i udformningen af den enkelte bolig eller på markedsniveau

16 Skiftende behov Flere ældre pas på med udelukkende at have fokus på ressourcestærke børnefamilier. Tænk smart og slå to fluer : Gør plads til nye borgere ved at tilbyde enkerne i parcelhusene andre boligprodukter. Flere ejerformer også i det enkelte kvarter: Ejerboliger foretrækkes af mange men alle kan få behov for en udlejningsbolig Tilflyttere Skilsmisser eksemplet fra Odense

17 Billige boliger Fire veje til billiggørelse: 1. Billige byggegrunde 2. Billigt byggeri ved opførelse (og forhåbentlig ved vedligeholdelse) 3. Dogmeboliger udgiften flyttes, men giver mulighed for personlig prægning ) 4. Billig drift (i alment byggeri)

18 Billige boliger Erfaringerne fra AlmenBolig+: Billiggørelsen opnået gennem drift og opførelse Beboergruppen var bredere end den oprindelige målgruppe Organiseringsformen og manifestet er et stærkt signal, der tiltrækker en særlig målgruppe.

19 Billige boliger Erfaringerne fra AlmenBolig+: (fortsat) Driftsfællesskaber kan være udgangspunkt for stærke fællesskaber De små enheder er en væsentlig del af bebyggelsernes succes. Dermed må fælleshusene udvikles på nye måder tomme kommunale bygninger?

20 Fællesskaber Byggefællesskaber: Stor succes i Tyskland og Holland - reelt billigt og levende bykvarterer Beboere med flere former for ressourcer Byggefællesskabet kan opstå af egen drift, men også ved initiativ fra en kommune ( Sharing : Naturligt for den unge generation kan det gentænkes og indtænkes i boligbyggeri?

21 Boliger til hjemløse Forskellige typer: Natcafeer og herberger Bofællesskaber Skæve boliger Permanente udlejningsboliger (almene)

22 Boliger til hjemløse Natcafeer og herberger: Fordele: Den umiddelbare vej til at komme væk fra gaden. En mulighed for at møde støttepersonale, få mad og drikke, rent tøj, et bad mm. Ulemper: Midlertidigheden giver ingen grund til at slå rødder, utryghed (tyveri, konflikter, vold), svært at skifte vaner og venner

23 Boliger til hjemløse Bofællesskaber: (meget forskellige) Fordele: giver mulighed for at have privatliv samtidig med at man har nem adgang til socialt fællesskab og til støttepersonale. Ulemper: Den tætte kontakt med medbeboere og personale kan være en ulempe for nogen.

24 Boliger til hjemløse Skæve boliger : Fordele: At der er færre regler og større tolerance end i andre lejeboliger. At man ikke har naboer direkte på den anden side af vægge. Nem adgang til udearealer. Ulemper: Man fastholdes i en identitet som udsat og hjemløs fordi man bor i en boligtype som tydeligt adskiller sig fra andre måder at bo på.

25 Boliger til hjemløse Lejlighed: Fordele: At boligen udefra ser almindelig ud, og dermed implicit er en normalisering af boligsituationen. Ulemper: Kan føre til ensomhed og kan være svært at få hverdagslivet til at fungere, med alt hvad det indebærer af praktiske opgaver. Den faste bopæl betyder, at man ikke kan bevæge sig væk fra problemer - psykiske problemer såvel som mere håndgribelige (fx folk man skylder penge).

26 Boliger til hjemløse Anbefalinger: Brug tilskudsordningen til skæve boliger Tilbyd boliger hvor man kan være privat, men har nem adgang til socialt fællesskab Tilbyd små boliger til en lille husleje Prioriter permanente boliger, hvor beboerne har tid til at tilpasse sig og falde til Tilbyd øget støtte i indflytningsfasen (møblering, hårde hvidevarer, indretning) Uderummene kan være mindst lige så vigtige som boligerne Hjemløse er lige så forskellige som alle andre boligsøgende.

27 Ungdomsboliger Der er et stigende antal hjemløse, der er unge mennesker. Så hvis man vil huse hjemløse og samtidig forebygge at antallet vokser i fremtiden vil boliger for udsatte unge være en oplagt mulighed.

28 Ungdomsboliger - præfenrencer De fleste unge prioriterer pris og beliggenhed højst. Beliggendhed betyder centralt Først derefter kommer størrelse og indretning

29 Ungdomsboliger - flyttefrekvens Unge har en høj flyttefrekvens: Det første år i egen bolig flyttes der rigtigt mange gange Efterfølgende flytter de i gennemsnit omkring en gang om året. I en undersøgelse af studerendes boligforhold fra 2009 havde 70% boet i boligen i under 2 år og 70 % forventede højst at blive boende i 3 år

30 Ungdomsboliger - eksperimenter Den høje flyttefrekvens betyder, at der reelt er tale om midlertidige boliger - og mange unge betragter også selv deres bolig som midlertidig Det kan derfor være acceptabelt, at boligen på nogle punkter ikke har de samme kvaliteter som permanente boliger Det giver samtidig mulighed for at give boligen nogle særlige kvaliteter, som det kan være spændende at leve med i få år

31 Ungdomsboliger - midlertidige Flytbare boliger gør det muligt at bruge ledige arealer, der er planlagt til en senere anvendelse. Det gøre det nemmere at finde egnede (centrale) byggegrunde og gode forudsætninger for lave grundudgifter. Både bebyggelser med skibscontainere og præfabrikerede moduler kan laves, så de er flytbare.

32 Ungdomsboliger - midlertidige Flytbare boliger gør det muligt at bruge ledige arealer, der er planlagt til en senere anvendelse. Det gøre det nemmere at finde egnede (centrale) byggegrunde og gode forudsætninger for lave grundudgifter. Både bebyggelser med skibscontainere og præfabrikerede moduler kan laves, så de er flytbare.

33 Ungdomsboliger - midlertidige

34 Ungdomsboliger - fællesskab Fællesskab har en positiv klang hos mange unge, men der skal være en balance mellem det private og det fælles ikke tvunget fællesskab. Unge, der flytter til en by eller bosætter sig selvstændigt for første gang har i højere grad brug for fællesskabet end beboere, der er senere i deres boligkarriere. Der er stor forskel på, hvor godt fællesrum fungerer. Det er afhængig af beboersammensætning og det sociale fælleskab.

35 Tak P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i, A a l b o r g U n i v e r s i t e t