Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Transkript

1

2 Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je for mjislæ at opnå andre kvaliteter - j eks. bofællesskabet for ældre medfællesfaciliteterne bygget»w1en på«. BUR og Boligstyrelsen viser med udstillingen på Byggerifor Milliarder 1987 et eksempel på en sådan vision. Informationssamfundet vil sandsynligvis være en realitet allerede i 90'erne. Med informationssamfundets helt nye former for kommunikation åbnes nye perspektiver for arbejde, undervisning og underholdning. Lokalområdet kan i informationssamfundet blive rammen om en hel tilværelse - hverdage uden bolig- og arbejdsstedsrejser. Et nyt og tættere forhold til tid og sted. Med mere harmoni i de daglige aktiviteter og bedre sammenhæng mellem arbejds- og boligfunktioner i lokalområdet. Samtidig forlænges levetiden. Stadig flere vil opleve at blive meget gamle, og mange flere vil derfor med små eller store handicaps skulle leve - og ønske at blive - i egen bolig. Men forudsætningen for, at det kan lade sig gøre, er, at nye boliger bygges, så de kan bruges af alle, og at den eksisterende boligmasse forbedres. I nogle tilfælde vil det være muligt ved at ændre den enkelte boligs indretning - i andre gennem sammenlægning af to små boliger at opnå nok plads til, at f.eks. også kørestolsbundne beboere kan leve der. Overalt, hvor boliger forbedres, bør sådanne overvejelser indgå. Men det er ilt'jll':ke"tlm Is!'f'tnll!!æl!l'lkk""e!flIi1'l!gt"a"t"IØlll!se problemerne for dem, der har fysiske handicaps. Boligens placering i bygningen, bebyggelsen og byen - og de sociale sammenhænge, man har mulighed for at deltage i - er altafgørende for fortsat trivsel. Her skal man være opmærksom på, at et enkelt trappetrin for mange kan være en uoverstigelig hindring for kontakt med andre mennesker. Det anslås at ældre medborgere i dag har svært ved at komme ned på gaden. Let adgang til boligen og god plads til fællesskab med andre om meningsfyldt samvær - også for ældre må være en vigtig del af målsætningen i fremtidens boligforbedring og byfornyelse. Man kan f.eks. som vist her bygge nogle tårne på ejendommene, som indeholder noget af det, der kan være et supplement til de små lejligheder på brokvartererne. Nødvendigt for en praktisk og dejlig tilværelse er: Elevator, værksted, køkken, spise-, opholds-, vaskeplads, tagterrasse, adgang til gården, gaden og byen. Der vil da være en reel mulighed for at blive i sit gamle kendte kvarter i sit eget lokalområde i en velegnet bolig- og bosammenhæng, velfungerende både til hverdag og fest. Fugleperspektiv i en karre, hvor nogle ejendomme er ombygget til ældreboliger med >fællesskab udenpå".

3 Planer i må! 1:200, nederst en typisk eksisterende etageplan) derover forslag til boligforbedring og tårntilbygning.

4 På udstillingen vises i model 1:1 en lejlighed før forbedring med dens små rum og snørklede sammenhænge. Med to små rum, køkken, toilet, hoved- og køkkentrappe. Med dens mange forhindringer for den, der er dårligt gående. Ved siden afvises, hvordan to gode boliger også for ældre eller handicappede kan blive indrettet, hvis trapperne nedlægges, og arealet lægges sammen med de to boliger. Her bliver mulighed for at indrette soveværelse om nødvendigt for plejen - med en hospitalsseng hjemme, og dog bevare sin opholdsstue, for at have et lille tekøkken og et rimeligt.badeværelse. Elevator En væsentlig forudsætning, for at man kan forblive i sin egen bolig i etageejendomme, er en elevator. Elevatorer er sjældent anvendt i ældre etageejendomme på brokvartererne, hvor boligforbedringsproblemerne i dag er størst. I forbindelse med boligforbedring for ældre og personer med handicap er elevatoretablering derfor afgørende. Når der skal spares både på plads og udgifter, er det i dag vanskeligt at finde et dansk produkt, som også opfylder krav om let betjening. I Sverige har man derimod allerede udviklet en elevator, som opfylder alle disse krav. Den vises på udstillingen til inspiration, skønt den bryder med nogle af de danske normer og derfor ikke umiddelbart kan godkendes af Arbejdstilsynet. Udest facaden i Bagge ade, arkitekt Fl~d Stein. Litteratur:»Boligforbedring udenpå«boliglaboratoriet for BUR 1985.»Facadeprojektet i Baggesensgade«BUR rapport 1986.»Tårnbygningsforsøg i Ryesgade 67-69«Box 25 arkitekter og rådgivende ingeniør Leon Grønbæk....»Boligforbedring udenpå«. Modell:1 på Byggerifor Milliarder 1985, Laboratoriet for Boligbyggerz~ rådgivende ingeniør Leon Grønbæk og A. Jespersen & Søn A/S. udbygning fra køkken akabsrum, bryqgers installationsskakt wc håndvask bruseplads e.v.t. altan Forudsætningen for denne kvalitative boligforbedring er tårnet med fælleskøkken-, spise-, vaske-, bade- og først og fremmest trappe- og elevatorafsnit. Tårnet vil være fælles for opgangen og måske fælles for flere i karreen. Sådanne»udenpåløsninger«er set i andre forbindelser. Som projekt til Boligforbedring i Ryesgade i København (med bad og balkon) som Boligforbedring udenpå på Byggeri for Milliarder 85 (ligeledes med bad og balkon), og som udestue på Facadeprojektet i Baggesensgade på Nørrebro i København. De er alle vigtige eksempler på hvor meget en tilbygning udenpå på en bedre måde kan bidrage til udnyttelse af de eksisterende men små arealresurcer. Principplan og modelfoto afrye3p,dd2-p'bjektet, BOX25 arkitekter og rådgivende ingeniør Leon Grønbæk.

5 Fællesskab ':l;'w:;i~::;fællesskabet kan være mere eller min ;' 'C o.- dre omfattende. Generelt gælder, at Det sociale netværk svækkes ofte, når fællesskab er et gode, i den udstrækning man efter eget behov kan frigøre man bliver ældre. Mange bliver alene uden ægtefælle og ved arbejdslivets sig fra det. Frivillighed er den bedste ophør uden kolleger. forudsætning for godt fællesskab. De kendte ansigter i det lokale samvær og fællesskab med andre er et gode, som boligens udformning ikke må skabe fysiske hindringer for at udvikle. I det følgende er nævnt en række eksempler på»fællesskaber«- planlagte, under opførelse eller fungerende med især ældre»medlemmer«som deltagere: Forsamlingshuset Fællesskab opstår ofte om løsning af praktiske funktioner. Det kan være ved spisning et par gange om ugen i forsamlingshuset. I den nordjydske landsby Ingstrup mødes 40 mennesker - et bredt udsnit afbefolkningen unge og gamle imellem hinanden - og styrker det sociale samvær ved at spise sammen. (Kilde: SBI rapport 156). Villaen Mange steder findes gamle villaer, som ved ombygning kan gøres til bofællesskab for ældre, som gerne vil blive boende i kvarteret, rrien ikke længere bryder sig om at bo helt alene. I publikationen»boligtrivsel også for ældre«vises et eksempel på en villa, hvor der er lavet 7 små boliger i et hus indrettet med lokaler til fællesaktiviteter og elevator. (Kilde:»Boligtrivsel også for ældre«udgivet af Boligtrivsel i Centrum). Opgangen 9 ældre kvinder har sammen med Lejerbo planlagt et opgangsfællesskab som del af et stort nyt almennyttigt boligbyggeri. De 9 små lejligheder har alt, hvad der hører til en bolig, men desuden part i fællesarealer i stueetagen med plads til madlavning, spisning, ophold, arbejde og med direkte adgang til det fri. (Kilde: Gerontologi og Samfund nr ). Arbejdsmodel til»boligforbedringfor ældre - vision om et bofællesskab«på Byggerifor Milliarder 87. Boligforbedring for ældre - vision om et bofællesskab BoligforbedringJor ældre er finansieret af BUR og Boligstyrelsen, og tilrettelagt af: Projektleder: Arkitekt Peder Duelund Mortensen Byggeriets 1:1 Modelværksted Kunstakademiets Arkitektskole Tordenskjoldsgade København K tlf i samarbejde med arkitekt m.a.a. Karen Zahle og Box 25 Arkitekter Styringsgruppe: Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med: Sekr.leder Flemming Frydendal, BUR Arkitekt m.a.a. Ib Høgsbro Holm, BUR Kontorchef Søren Kruse, Boligstyrelsen Arkitekt m.a.a. Anker Jensen, Boli~styrelsen Arkitekt m.a.a. Søren Schachter, Boligstyrelsen Fotos: Byggeriets 1:1 modelværksted Adresser: Boligministeriet Boligstyrelsen Stormgade København K Tlf BUR/Byggeriets Udviklingsråd Løngangstræde 37A 1468 København K Tlf

6 Isometri afforslaget til boligforbedringfor ældre. rryva BOGTRYK-OFFSET GLOSTRVP