BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
|
|
|
- Caroline Laursen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De årige og de årige
2 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 7: Spørgeskemabaseret analyse - Alderssegmenter: De årige og de årige Rapporten er udarbejdet af Kuben Management i samarbejde med Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling. Rapporten er udarbejdet af: Konsulent Louise Bank, cand.scient.soc Konsulent Lykke Larsen, cand.scient.soc Kuben Management A/S Udgivet i 2012 Projektgruppe: Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Charlotte Zeth Andersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Camilla Bjørn, Kuben Management Kenneth Lundholm-Stenkjær, Kuben Management Kuben Management A/S Skibbrogade Aalborg Kontaktperson: Kenneth Lundholm-Stenkjær Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning Stigsborg Brygge Nørresundby Kontakt: By- og Landskabsforvaltningen, Plan og Udvikling
3 SAMLET INDHOLDSFORTEGNELSE Analyse af de årige... 2 Analyse af de årige...40 Side 1 af 77
4 De årige ANALYSE AF DE ÅRIGE Side 2 af 77
5 De årige INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om de årige i Aalborg Kommune Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Nuværende boligudgifter Forventninger til en fremtidig bolig Overvejelser om at skifte bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Boligudgifter Begrundelser for valg af fremtidig bolig og boligområde Fremtidige ejere og lejeres begrundelser for valg af fremtidig bolig og fremtidigt boligområde Ejer eller lejer? Bilag Rekodning...37 Side 3 af 77
6 De årige ANALYSENS HOVEDTENDENSER Flere af de årige i ejerlejlighed og lejebolig, i særlig grad private lejere, er utilfredse med deres nuværende bolig i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere er utilfredse med deres nuværende boligområde i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere af de årige i ejerlejlighed og lejebolig oplever i mindre grad eller slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. Flere almene lejere og ejere af hus mv. (øvrige ejerboliger) oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere og andelshavere oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i en ejerlejlighed eller et hus mv. (øvrige ejerboliger) næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Sammenholdt med i dag ønsker flere en lidt større boligstørrelse, både hvad angår antal rum og kvadratmeter, næste gang de skifter bolig. For de årige er det i højere grad væsentligt, at den næste bolig har en terrasse og/eller altan end en have. En tendens viser, at jo mindre boligudgifter de årige har i dag, i jo højere grad forventer de, at deres fremtidige boligudgifter bliver højere næste gang, de skifter bolig. Side 4 af 77
7 De årige 1. FAKTA OM DE ÅRIGE I AALBORG KOMMUNE Der er respondenter ud af i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Aalborg Kommune, hvilket svarer til en svarprocent på 62. Der er foretaget en opregning og vægtning af respondenterne til den samlede population på Med baggrund i undersøgelsens respondenter og opregningen kan de årige i Aalborg Kommune beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): De årige udgør 27 procent af alle mellem år. 80 procent har ikke børn i husstanden, og 18 procent har 1-2 børn i husstanden. 31 procent har en husstandsstørrelse på 1 person, og 40 procent har en husstandsstørrelse på 2 personer. 5 procent har en bruttohusstandsindkomst på kr. og derover, mens 59 procent har en bruttohusstandsindkomst under kr. 42 procent er single, 31 procent er samboende, og 19 procent er i forhold, men ikke samboende. 26 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 6 procent selvstændige, og de øvrige er lønmodtagere. 61 procent er studerende, og 11 procent er udenfor arbejdsmarkedet. 22 procent har en grunduddannelse som højest fuldført uddannelse, 34 procent har en ungdomsuddannelse, og 23 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse. 83 procent er af dansk oprindelse. Side 5 af 77
8 De årige 2. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for de åriges tilfredshed med nuværende bolig og boligområde. Samtidig undersøges, hvilken betydning deres ejerforhold og husstandstype har for tilfredsheden med boligen og boligområdet. I nedenstående tabel 1 fremgår de åriges tilfredshed med nuværende bolig, samt i hvor høj grad det nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 1: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på ejerforhold Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 55 % 35 % 10 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 65 % 34 % 1 % 100 % Andelsbolig 40 % 60 % 0 % 100 % Privat lejebolig 35 % 51 % 14 % 100 % Almen lejebolig 42 % 54 % 4 % 100 % Andet 28 % 72 % 0 % 100 % Alle 46 % 48 % 6 % 100 % Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I tabellen ses det, at 46 procent af de årige er meget tilfredse med deres nuværende bolig, mens 6 procent er utilfredse. Dermed er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres bolig. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Tilfredsheden er betydelig lavere hos de årige i private lejeboliger og ejerlejligheder set i forhold til de øvrige ejerforhold. Af de årige, som bor i en privat lejebolig, er kun 35 procent meget tilfredse med boligen, og 14 procent er utilfredse, hvilket er den største andel af alle ejerforhold. Derudover er 10 procent af de årige i en ejerlejlighed utilfredse med deres nuværende bolig. Af tabel 2 vises de åriges tilfredshed med deres nuværende bolig. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 2: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Husstandstype Par 41 % 51 % 8 % 100 % Enlig 49 % 46 % 5 % 100 % Alle 46 % 48 % 6 % 100 % Gammaværdi = -0,168. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Med hensyn til de åriges husstandstype er der en svag forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Enlige personer er i højere grad tilfredse med deres nuværende bolig end personer, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Side 6 af 77
9 De årige Knap halvdelen (49 procent) af de enlige er meget tilfredse med boligen, mens det gælder for 41 procent af parrene. Derudover er 8 procent af parrene utilfredse med boligen, og kun 5 procent af de enlige personer er utilfredse med boligen. I tabel 3 fremgår de åriges tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes hvordan deres nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 3: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på ejerforhold Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 41 % 56 % 3 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 61 % 37 % 2 % 100 % Andelsbolig 49 % 51 % 0 % 100 % Privat lejebolig 43 % 48 % 9 % 100 % Almen lejebolig 51 % 40 % 9 % 100 % Andet 14 % 86 % 0 % 100 % Alle 49 % 44 % 7 % 100 % Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Af tabellen fremgår det, at knap halvdelen (49 procent) af de årige er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens 7 procent er utilfredse med boligområdet. Dermed er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres boligområde. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel i tilfredsheden med boligområdet. Tilfredsheden er lavere hos lejerene både i almene og private lejeboliger set i forhold til de øvrige ejerforhold. For lejere i almene og private lejeboliger er 9 procent utilfredse med boligområdet. Sammenholdt med dette er kun mellem 2-3 procent af ejerne (bosat i ejerlejlighed og øvrig ejerbolig) utilfredse med deres nuværende boligområde. Det bemærkes, at en mindre andel af de årige i ejerlejligheder (41 procent) end i øvrige ejerboliger (61 procent) er meget tilfredse med deres boligområde. Af tabel 4 ses de åriges tilfredshed med nuværende boligområde. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 4: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget tilfredse Husstandstype Par 47 % 49 % 4 % 100 % Enlig 50 % 42 % 8 % 100 % Alle 49 % 44 % 7 % 100 % Gammaværdi = -0,029. P-værdi = 0,001 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Tabellens resultater viser, at der ingen nævneværdig forskel er i tilfredsheden med det nuværende boligområde set i forhold til, hvorvidt de årige er enlige eller bor sammen med en partner/ægtefælle. Side 7 af 77
10 De årige 3. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i de åriges nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes ejerforhold og husstandstype har betydning for, hvorvidt de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde. I tabel 5 fremgår det, i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres ejerforhold. Tabel 5: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på ejerforhold I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ejerforhold Ejerlejlighed 16 % 21 % 34 % 29 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 22 % 34 % 31 % 13 % 100 % Andelsbolig 25 % 46 % 23 % 6 % 100 % Privat lejebolig 6 % 22 % 40 % 33 % 100 % Almen lejebolig 11 % 22 % 35 % 32 % 100 % Andet 40 % 16 % 19 % 25 % 100 % Alle 14 % 25 % 34 % 27 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Det ses af tabellen, at over halvdelen (61 procent) af de årige i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fælleskabet i deres boligområde. Dermed oplever mere end hver tredje (39 procent) i høj eller nogen grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Betragtes de åriges ejerforhold er der forskelle i oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. Oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet er betydeligt lavere hos lejerne både i private og almene lejeboliger, men det er lavest hos de private lejere. I den private og almene lejebolig oplever henholdsvis 28 procent og 33 procent i høj grad eller nogen grad at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. For de årige bosat i ejerlejligheden gælder det for 37 procent. Det samme gælder for 71 procent af de årige, som bor i en andelsbolig og for over halvdelen (56 procent), som bor i hus mv. (øvrig ejerbolig). Side 8 af 77
11 De årige Af tabel 6 fremgår det, i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med de åriges husstandstype. Tabel 6: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på husstandstype I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Husstandstype Par 11 % 23 % 43 % 23 % 100 % Enlig 15 % 27 % 29 % 29 % 100 % Alle 14 % 25 % 34 % 27 % 100 % Gammaværdi = -0,026. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Tabellens resultater viser, at der ingen nævneværdig forskel er i oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet set i forhold til, hvorvidt de årige er enlige eller bor sammen med en partner/ægtefælle. Side 9 af 77
12 De årige 4. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes de årige i Aalborg Kommune oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan oplevelsen varierer med ejerforhold og husstandstype. I nedenstående tabel 7 fremgår det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med ejerforholdet. Tabel 7: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på ejerforhold Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt Ejerforhold Ejerlejlighed 42 % 53 % 5 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 32 % 56 % 12 % 100 % Andelsbolig 17 % 83 % 0 % 100 % Privat lejebolig 16 % 79 % 5 % 100 % Almen lejebolig 24 % 58 % 18 % 100 % Andet 27 % 73 % 0 % 100 % Alle 25 % 64 % 11 % 100 % Note: Kategorierne Negativt/Meget negativt og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Det fremgår af tabellen, at hver fjerde (25 procent) oplever, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens 11 procent oplever, at det omtales negativt. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel på deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde. Knap hver femte (18 procent), der bor i en almen lejebolig, og 12 procent i et hus mv. (øvrig ejerbolig) oplever, at boligområdet omtales negativt, mens det kun gælder for 0-5 procent af de årige, der bor i en ejerlejlighed, en andelsbolig eller en privat lejebolig. Det bemærkes dog, at 42 procent i en ejerlejlighed oplever, at boligområdet omtales meget positivt, mens det kun gælder for 17 procent og 16 procent af personerne i henholdsvis private lejeboliger og andelsboliger. Side 10 af 77
13 De årige I tabel 8 ses det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan oplevelsen varierer med deres husstandstype. Tabel 8: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på husstandstype Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt Husstandstype Par 27 % 67 % 7 % 100 % Enlig 24 % 62 % 14 % 100 % Alle 25 % 64 % 11 % 100 % Gammaværdi = 0,142. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Negativt/Meget negativt, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der en svag forskel i deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde. De enlige oplever i højere grad, at boligområdet omtales negativt, end personerne, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Af de enlige oplever 86 procent, at boligområdet omtales positivt eller meget positivt, mens det gælder for hele 94 procent af parrene. Side 11 af 77
14 De årige 5. NUVÆRENDE BOLIGUDGIFTER I følgende afsnit redegøres for de åriges månedlige boligudgifter. Det belyses ligeledes, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for de åriges økonomi. Det undersøges også, hvilken betydning deres ejerforhold og husstandstype har for oplevelsen af boligudgifterne som en byrde for deres økonomi. Af tabel 9 fremgår de åriges månedlige boligudgifter i deres nuværende bolig. Tabel 9: Månedlige boligudgifter* Frekvens kr. 21 % kr. 49 % kr. 19 % kr. 3 % kr. og derover. 1 % Ved ikke 7 % Alle 100 % Note: Kategorien kr. og derudover er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Hovedparten (70 procent) af de årige har en månedlig boligudgift på under kr. og 23 procent har en på kr. og derover. I nedenstående tabel 10 fremgår, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres nuværende ejerforhold. Tabel 10: Byrde af boligudgifter fordelt på ejerforhold Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Ejerforhold Ejerlejlighed 23 % 40 % 34 % 3 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 37 % 36 % 25 % 2 % 100 % Andelsbolig 0 % 44 % 46 % 10 % 100 % Privat lejebolig 5 % 38 % 46 % 11 % 100 % Almen lejebolig 7 % 39 % 38 % 16 % 100 % Andet 0 % 16 % 70 % 14 % 100 % Alle 13 % 38 % 38 % 11 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag A % Tabellen viser, at halvdelen (51 procent) i mindre grad eller ikke oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Dermed oplever 49 procent boligudgifterne som en tung eller meget tung byrde. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel på, hvorvidt de oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Der er således en større andel af lejerne end ejerne, der oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Over halvdelen af de årige i andelsboligen (56 procent), den private lejebolig (57 procent) og den almene lejebolig (54 procent) oplever deres boligudgifter som en tung eller meget tung byrde for deres økonomi. For personerne i en ejerlejlighed og i et hus mv. (øvrig ejerbolig) gælder det samme for henholdsvis 37 procent og 27 procent. Side 12 af 77
15 De årige Af nedenstående tabel 11 ses det, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for økonomien, samt hvorledes denne oplevelse varierer med de åriges husstandstype. Tabel 11: Byrde af boligudgifter fordelt på husstandstype Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Husstandstype Par 11 % 41 % 41 % 7 % 100 % Enlig 14 % 36 % 36 % 14 % 100 % Alle 13 % 38 % 38 % 11 % 100 % Gammaværdi = 0,056. P-værdi = 0,000 B Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der ingen nævneværdig forskel i deres oplevelse af, hvorvidt deres boligudgifter opleves som en byrde for deres økonomi. Side 13 af 77
16 De årige 6. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG 6.1 Overvejelser om at skifte bolig I følgende afsnit redegøres for de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. I tabel 12 fremgår de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Tabel 12: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja 88 % Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig 4 % Nej 7 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag Den største andel (88 procent) af de årige i Aalborg Kommune vil skifte bolig i fremtiden, mens 4 procent kun vil skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Dermed er der kun 7 procent, som under ingen omstændigheder vil skifte bolig engang i fremtiden. Side 14 af 77
17 De årige 6.2 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor længe de årige har boet i deres nuværende bolig, samt hvordan dette varierer med forventet tid, inden de vil skifte bolig næste gang. Derudover redegøres for, hvor de årige, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig, samt hvor langt de forventer at flytte fra deres nuværende bopæl. I tabel 13 ses det, hvor længe de årige, der forventer at skifte boligen i fremtiden, har boet i deres nuværende bolig. Tabel 13: Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? Frekvens 0-5 måneder 10 % 6-11 måneder 17 % 1-3 år 42 % 4-6 år 14 % 7-10 år 4 % år 3 % år 7 % Mere end 20 år 3 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. På nuværende tidspunkt har mere end hver fjerde (27 procent) boet i deres bolig i under 1 år, mens mere end halvdelen (56 procent) har boet i deres bolig i 1 til 6 år. Derudover har 7 procent boet i deres nuværende bolig i 7-15 år, og 10 procent har boet i deres bolig i mere end 15 år. Side 15 af 77
18 De årige Af tabel 14 fremgår det, hvornår de årige, som vil skifte bolig i fremtiden, forventer at skifte bolig næste gang. Derudover ses det, hvorledes dette varierer med, hvor længe de har boet i deres nuværende bolig. Tabel 14: Forholdet mellem tid i nuværende bolig og forventet tid inden næste boligskift Hvornår forventer du at skifte bolig næste gang? Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? 0-1 år 1-5 år 5 år eller længere % 0-5 måneder 37 % 62 % 1 % 100 % 6-11 måneder 38 % 53 % 9 % 100 % 1-3 år 28 % 61 % 10 % 100 % 4-6 år 46 % 49 % 5 % 100 % 7-10 år 23 % 61 % 16 % 100 % år 22 % 73 % 5 % 100 % år 40 % 59 % 1 % 100 % Mere end 20 år 63 % 30 % 7 % 100 % Alle 35 % 58 % 7 % 100 % Gammaværdi = -0,051. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Kategorien 5 år eller længere er en sammenlægning af flere svar, se bilag Af tabellen fremgår det, at lidt mere end hver tredje (35 procent) forventer at skifte bolig indenfor 1 år, og over halvdelen (58 procent) vil flytte indenfor 1-5 år, mens 7 procent først vil skifte bolig om 5 år eller længere. Tabellens resultater viser, at tidspunktet for, hvornår de årige vil skifte bolig næste gang, ikke varierer med, hvor lang tid de har boet i deres nuværende bolig. Af tabel 15 fremgår det, hvorvidt de årige forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 15: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 20 % Nej 48 % Ved ikke 31 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, hvilket også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. Hver femte (20 procent) af de årige forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig, mens knap hver tredje (31 procent) endnu ikke har taget stilling til dette. Side 16 af 77
19 De årige I nedenstående tabel 16 fremgår det, hvor de årige, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 16: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 På landet eller et område med under 4 % 4 % borgere 200 borgere Landsby mellem 200 og 500 borgere 1 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 0 % Mindre by mellem 500 og borgere Mindre by mellem 500 og % borgere 3 % Mellemstor by mellem og Mellemstor by mellem og 3 % borgere borgere 7 % Større by mellem og borgere 10 % Større by over borgere 3 % Storby (Aalborg) 80 % Storby (Aarhus eller Odense) 41 % Alle 100 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 32 % Ved ikke 10 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. 80 procent af de årige, som vil flytte fra Aalborg Kommune, bor i dag i Aalborg by. Der bor i dag 13 procent i en mellemstor eller større by med mellem indbyggere, og de resterende bor i mindre byer, landsbyer eller på landet. Hovedparten (73 procent) forventer at flytte til Odense, Aarhus, Hovedstaden/Storkøbenhavn næste gang, de skifter bolig. Derudover forventer 13 procent at flytte til en mindre, mellemstor eller større by med over 500 indbyggere. Af tabel 17 ses det, hvorhen de årige, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 17: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 borgere 2 % 0 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 2 % 1 % Mindre by mellem 500 og borgere 8 % 3 % Mellemstor by mellem og borgere 8 % 11 % Større by mellem og borgere 8 % 11 % Storby (Aalborg) 72 % 71 % Ved ikke 0 % 3 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Hovedparten (72 procent) af de årige, som forventer at blive i Aalborg Kommune, bor i dag i Aalborg by, mens omkring hver fjerde (24 procent) bor en mindre, mellemstor eller større by med indbyggere. 71 procent forventer at bo i Aalborg by næste gang, de skifter bolig, mens mere end hver femte (22 procent) forventer at bo i en mellemstor eller større by med indbyggere. Kun 4 procent forventer at bo i en mindre by eller en landsby, og ingen forventer at bo på landet eller i et område med under 200 indbyggere. Side 17 af 77
20 De årige Af tabel 18 fremgår det, hvor langt de årige forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, når de skifter bolig næste gang. Tabel 18: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Frekvens 0-5 km 44 % 6-10 km 24 % km 17 % km 7 % km 1 % Ved ikke 8 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien km er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at 44 procent forventer at flytte mellem 0-5 km fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, mens 41 procent forventer at flytte mellem 6-20 km. Derudover forventer 8 procent at flytte mellem km fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Side 18 af 77
21 De årige 6.3 Boligforhold I følgende afsnit belyses de åriges ønsker til fremtidige boligforhold. Disse sammenlignes endvidere med nuværende boligforhold. De årige, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Af tabel 19 fremgår de åriges nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om fremtidig boligtype næste gang, de skifter bolig. Tabel 19: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 20 % 38 % Etagebyggeri 56 % 36 % Række-, kæde- og dobbelthus 5 % 7 % Kollegiebolig/Studiebolig/Ungdomsbolig 14 % 9 % Øvrige boliger og andet 4 % 7 % Ved ikke 1 % 3 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag Af tabellen fremgår det, at hver femte (20 procent) i dag bor i en villa, mens mere end hver tredje (38 procent) forventer at bo i en villa, når de skifter bolig næste gang. I dag bor over halvdelen (56 procent) i et etagebyggeri, men kun lidt mere end hver tredje (36 procent) forventer at bo i denne boligtype næste gang, de skifter bolig. Ligeledes bor der på nuværende tidspunkt 14 procent i en kollegie-, studie- eller ungdomsbolig, mens kun 9 procent forventer at bo i denne boligtype, når de skifter bolig næste gang. I nedenstående tabel 20 fremgår, hvorvidt de årige, der ikke vil bo i etagebyggeri næste gang, de skifter bolig, vil bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Tabel 20: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja 25 % Nej 75 % Alle 100 % Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af de årige, som ikke vil bo i et etagebyggeri i deres næste bolig, vil hver fjerde (25 procent) gerne bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Side 19 af 77
22 De årige I nedenstående tabel 21 fremgår de åriges nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold, når de skifter bolig næste gang. Tabel 21: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 9 % 21 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 18 % 31 % Andelsbolig 4 % 0 % Privat lejebolig 27 % 6 % Almen lejebolig 39 % 13 % Privat eller almen lejebolig* - 23 % Andet 3 % 0 % Ved ikke 0 % 6 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, og kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Det spiller ingen rolle, om det er en almen- eller privatlejebolig På nuværende tidspunkt bor 9 procent i en ejerlejlighed, mens hver femte (21 procent) forventer at bo i en ejerlejlighed, når de skifter bolig næste gang. Knap hver femte (18 procent) bor i dag i hus mv. (øvrig ejerbolig), men dette ejerforhold er ønsket af knap hver tredje (31 procent), når de skifter bolig næste gang. I dag bor 66 procent i en lejebolig, hvoraf de 39 procent bor i en almen lejebolig. Der er dog kun 42 procent, der forventer at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Med hensyn til lejeforhold foretrækker den største andel en almen lejebolig (13 procent) frem for den private lejebolig (6 procent). For 23 procent spiller det dog ingen rolle, om lejeboligen er almen eller privat. I tabel 22 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 22: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 11 % 1 % 2 rum 35 % 23 % 3 rum 26 % 29 % 4 rum 13 % 26 % 5 rum 7 % 13 % 6 rum eller flere 8 % 7 % Ved ikke 0 % 1 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. I dag har knap halvdelen (46 procent) 1-2 rum i deres bolig, og 39 procent har 3-4 rum. Derudover har kun 15 procent en boligstørrelse på 5 rum eller derover. Side 20 af 77
23 De årige Kun hver fjerde (24 procent) ønsker en bolig på 1-2 rum næste gang, de skifter bolig, mens over halvdelen (55 procent) forventer en boligstørrelse på 3-4 rum. Hver femte (20 procent) forventer at få 5 rum eller flere i deres næste bolig. I tabel 23 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 11 % 2 % kvm 42 % 26 % kvm 28 % 41 % kvm 10 % 15 % kvm 3 % 9 % 200 kvm og derover 4 % 5 % Ved ikke 2 % 3 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. På nuværende tidspunkt har over halvdelen (53 procent) en boligstørrelse på under 80 kvadratmeter, mens 38 procent har en på mellem kvadratmeter. Derudover har kun 7 procent en boligstørrelse på 160 kvadratmeter eller mere. I deres næste bolig forventer kun 28 procent en boligstørrelse på under 80 kvadratmeter, mens over halvdelen (56 procent) forventer en boligstørrelse på mellem kvadratmeter. Kun 14 procent forventer en boligstørrelse på 160 kvadratmeter eller derover. Generelt ønsker de årige en lidt større bolig næste gang, de skifter bolig. I dag har hovedparten (61 procent) 2-3 rum, og 70 procent har mellem kvadratmeter. Derimod ønsker 78 procent en boligstørrelse på 2-4 rum, og 56 procent ønsker mellem kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Af tabel 24 fremgår det, hvorvidt de årige har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have, når de skifter bolig næste gang. Tabel 24: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 29 % 49 % Nej 71 % 51 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag I dag har kun 29 procent af de årige deres egen have, men det er afgørende eller vigtigt for 49 procent med en have i deres næste bolig. Side 21 af 77
24 De årige Det fremgår af tabel 25, om personerne har egen terrasse og/eller altan, og hvis ikke de har egen terrasse og/eller altan, om de så har adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 55 % 11 % 65 % Nej 45 % 89 % 35 % Alle 100 % 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer, der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag Over halvdelen (55 procent) har i dag deres egen terrasse og/eller altan, mens af de, der ikke har egen terrasse og/eller altan, har 11 procent adgang til dette. Det er afgørende eller vigtigt for 65 procent at have en terrasse og/eller altan i deres næste bolig. I nedenstående tabel 26 fremgår det, hvorvidt de årige bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, hvorvidt de ønsker denne boform engang i fremtiden. Tabel 26: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab? Ja 10 % 17 % Nej 89 % 81 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. I dag bor hver tiende (10 procent) af de årige i et bofællesskab, som indbefatter en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt fælles faciliteter og lokaler. Der er 17 procent af de årige, som engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i et bofællesskab. I nedenstående tabel 27 fremgår det, om de årige vil bo i et byhus engang i fremtiden. Tabel 27: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja 60 % Nej 38 % Ved ikke 2 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe. Der er 60 procent, som engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i et byhus i flere etager med egen intern trappe. Side 22 af 77
25 De årige Af nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt de årige foretrækker en billig eller en miljø- og klimavenlig energiløsning i en fremtidig bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilken løsning, der er vigtigst. Tabel 28: Valg af energiløsning i en fremtidig bolig Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af fremtidig bolig? At boligen har billige energiløsninger 61 % At boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger 35 % Ved ikke 4 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Over halvdelen (61 procent) foretrækker en bolig med billige energiløsninger frem for miljø- og klimavenlige energiløsninger næste gang, de skifter bolig. Side 23 af 77
26 De årige 6.4 Boligudgifter I det følgende afsnit undersøges de åriges forventninger til boligudgifterne i deres næste bolig sammenholdt med deres nuværende udgifter. Herudover sammenholdes forventningerne til boligudgifterne i den næste bolig med skiftet fra det nuværende ejerforhold til et ønsket ejerforhold. Af tabel 29 fremgår det, hvilke boligudgifter de årige forventer i deres næste bolig set i forhold til deres nuværende månedlige boligudgifter. Tabel 29: Forholdet mellem nuværende og forventet fremtidig boligudgift Hvordan forventer du, at boligudgifterne bliver i din fremtidige bolig?* Nuværende månedlige boligudgifter* Meget mindre Mindre Samme som nu Højere Væsentlig højere % kr. 1 % 10 % 12 % 42 % 35 % 100 % kr. 1 % 9 % 21 % 56 % 13 % 100 % kr. 2 % 9 % 40 % 36 % 13 % 100 % kr. og derover 27 % 13 % 36 % 24 % 0 % 100 % Alle 2 % 9 % 24 % 48 % 17 % 100 % Gammaværdi = -0,347. P-værdi = 0,000 C Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien kr. og derover er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Af tabellen fremgår det, at 65 procent af de årige forventer højere eller væsentlig højere boligudgifter end i dag, mens kun 11 procent af de årige forventer, at boligudgifterne bliver mindre eller meget mindre end i dag. Resultaterne viser, der er forskel på de åriges forventninger til deres fremtidige boligudgifter afhængig af deres nuværende månedlige boligudgifter. Jo mindre boligudgifter de årige har i dag, i jo højere grad forventer de, at deres fremtidige boligudgifter bliver højere næste gang, de skifter bolig. Hovedparten (77 procent) af de årige, som har en boligudgift på under kr., forventer en højere eller væsentligt højere boligudgift i deres næste bolig, mens det samme kun gælder for omkring hver fjerde (24 procent) af de årige med en boligudgift på kr. og derover, hvoraf ingen forventer en boligudgift, der er væsentligt højere. Derimod forventer 40 procent med en boligudgift på kr. og derover en mindre eller meget mindre boligudgift i deres næste bolig. Dette gælder kun for procent af de øvrige med en boligudgift på under kr. Side 24 af 77
27 De årige I nedenstående tabel 30 fremgår forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidig ønsket ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift. Tabel 30: Forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidigt ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift Skift fra nuværende til fremtidigt ejerforhold Forventet fremtidig boligudgift Meget Samme som Væsentlig Mindre Højere mindre nu højere % Forbliver i ejerbolig 1 % 5 % 28 % 49 % 17 % 100 % Fra ejerbolig til lejebolig 13 % 25 % 9 % 16 % 37 % 100 % Fra lejebolig til ejerbolig 0 % 3 % 24 % 48 % 25 % 100 % Forbliver i lejebolig 1 % 16 % 23 % 53 % 7 % 100 % Alle 2 % 10 % 22 % 46 % 19 % 100 % Note: Kategorierne Forbliver i ejerbolig, Fra ejerbolig til lejebolig, Fra lejebolig til ejerbolig og Forbliver i lejebolig er sammenlægninger af flere svar, se bilag D I tabellen ses det, at mere end halvdelen (66 procent) af de årige, som forventer at blive i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, forventer, at deres boligudgifter bliver højere eller væsentligt højere end i dag, mens kun 6 procent forventer, de bliver mindre eller meget mindre. Mere end hver tredje (38 procent), som vil skifte fra ejerboligen til en lejebolig, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre eller meget mindre end i dag, mens mere end halvdelen (53 procent) forventer, at boligudgifterne bliver højere eller væsentlig højere. Hovedparten (73 procent), som vil skifte fra lejeboligen til en ejerbolig, forventer, at deres boligudgifter bliver højere eller væsentlig højere end i dag, mens kun 3 procent forventer, at den bliver mindre. Det ses, at 17 procent af personerne, som forventer at blive i lejeboligen, når de skifter bolig næste gang, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre eller meget mindre end i dag, mens 60 procent forventer, de bliver højere eller væsentlig højere. Generelt forventer de årige, at deres boligudgifter bliver højere i deres næste bolig, men det er mest udbredt hos personerne, der forbliver i ejerboligen, samt de, som skifter fra lejeboligen til ejerboligen. Side 25 af 77
28 De årige 7. BEGRUNDELSER FOR VALG AF FREMTIDIG BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I nærværende afsnit redegøres for de åriges begrundelser for valg af bolig og boligområde, når de skal skifte bolig næste gang. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter, der er vigtige for de årige i Aalborg Kommune næste gang, de vælger en bolig og et boligområde. I tabel 31 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste bolig. Tabel 31: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil have egen have 20 % 30 % 51 % Jeg vil have en terrasse/altan 16 % 49 % 35 % Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold 12 % 34 % 54 % Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse 7 % 61 % 32 % Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig 6 % 64 % 30 % Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 4 % 60 % 36 % Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig 0 % 8 % 91 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det er afgørende for 20 procent med en have i deres næste bolig, men det er samtidig ikke vigtigt for halvdelen (51 procent) med en have. Det er afgørende for 6 procent og vigtigt for 64 procent, at boligen er moderne og nutidig, og dermed er denne begrundelse den, som størstedelen (70 procent) af de årige finder afgørende eller vigtig i valget af deres næste bolig. Det er afgørende eller vigtigt for 64 procent, at boligen er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger, og det er ligeledes afgørende eller vigtigt for 68 procent, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse. Det er også afgørende og vigtigt for 65 procent at have en terrasse og/eller altan. Den begrundelse, som den største andel finder ikke vigtig (91 procent), er, at boligen er ældrevenlig. Tabel 32 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for de åriges valg af den næste bolig. Tabel 32: Faktoranalyse af begrundelser for valg af en fremtidig bolig Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold,838 Jeg vil have en terrasse/altan,801 Jeg vil have egen have,784 Nye variable for begrundelser for valg af en fremtidig bolig A B C Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse,820 Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig,755 Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig,910 Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,497 Forklaret andel af variation i variable (i %) 33 % 19 % 17 % KMO = 0,712. P-værdi = 0,000. df=21. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i faktoranalysen. Side 26 af 77
29 De årige Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres næste bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der er vigtige for personerne samtidig. Et eksempel kunne være, at det er vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 7 begrundelser sammen til 3 faktorer. Disse kan karakteriseres ved følgende: A. Udendørsområder (have, terrasse/altan og garage eller lukkede parkeringsforhold) B. Indflytningsklar og moderne bolig C. Miljø- og ældrevenlig bolig Faktor A viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen har en have, samtidig finder det vigtigt med en terrasse og/eller altan og ligeledes en garage eller lukkede parkeringsforhold. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 51 procent af de årige med en have og for 54 procent at have en garage eller lukkede parkeringsforhold, jævnfør tabel 31. Faktor B viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse, samtidig finder det vigtigt, at boligen er moderne og nutidig. I faktor C ses det, at de årige, som finder det vigtigt, at boligen er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger, samtidig finder det vigtigt, at boligen er ældrevenlig. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 91 procent af de årige, at boligen er ældrevenlig, jævnfør tabel 31. I tabel 33 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste boligområde. Tabel 33: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 23 % 61 % 16 % Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 13 % 45 % 43 % Jeg vil bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker) 10 % 77 % 13 % Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser 10 % 73 % 17 % Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 10 % 69 % 21 % Jeg vil bo i et område tæt på natur/grønne områder 9 % 50 % 41 % Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 8 % 53 % 39 % Jeg vil bo tæt på min familie og venner 7 % 62 % 31 % Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 5 % 56 % 40 % Jeg vil bo i et område med få nydanskere 5 % 23 % 72 % Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 4 % 61 % 35 % Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 4 % 52 % 44 % Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område 4 % 31 % 65 % Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 3 % 20 % 77 % Jeg vil bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud 1 % 37 % 62 % Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter 1 % 20 % 79 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Side 27 af 77
30 De årige Det er afgørende for 23 procent at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet. Det er afgørende for hver tiende (10 procent) at bo i tæt på dagligvarebutikker, og det var samtidigt vigtigt for 77 procent, hvilket gør denne begrundelse den, som størstedelen (87 procent) af de årige finder vigtig eller afgørende i valget af deres næste boligområde. Det er afgørende eller vigtigt for 83 procent at bo i et område med gode transportforbindelser og for 79 procent at bo tæt på arbejdsplads eller uddannelsessted. Det er ligeledes afgørende eller vigtigt for 65 procent at bo et sted, der er ugeneret af støj fra trafik og naboer og for 69 procent at bo tæt på venner og familie. Det er ikke vigtigt for 65 procent at bo i et helt bestemt kvarter eller for 62 procent at bo tæt på offentlige sundhedstilbud. Derudover er det ikke vigtigt for 72 procent at bo i et område med få nydanskere, og 77 procent finder det ikke vigtigt at bo tæt på det sted, de er opvokset. Det er ydermere ikke vigtigt for 79 procent at have adgang til fællesfaciliteter, og dermed er dette den begrundelse, som den største andel af de årige ikke ser som vigtig for deres valg af det næste boligområde. Af nedenstående tabel 34 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valget af det næste boligområde. Tabel 34: Faktoranalyse af begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er),752 Jeg vil bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker),734 Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser,655 Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,636 Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,468 Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn,771 Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,757 Jeg vil bo i et område tæt på natur/grønne områder,751 Nye variable for begrundelser for valg af en fremtidig bolig A B C D E Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter,813 Jeg vil bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,642 Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,606 Jeg vil bo i et område med få nydanskere,803 Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område,623 Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med,488 kriminalitet Jeg vil bo tæt på min familie og venner,811 Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,805 Forklaret andel af variation i variable (i %) 15 % 15 % 11 % 10 % 9 % KMO = 0,783. P-værdi = 0,000. df=120. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i faktoranalysen. Side 28 af 77
31 De årige Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres næste boligområde. Herved ses det, hvilke begrundelser, der er vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det er vigtigt eller afgørende at bo tæt på naturen og samtidig at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 16 begrundelser sammen til 5 faktorer. Disse karakteriseres som følgende: A. Beliggenhed B. Roligt område tæt på grønne område og med gode vilkår for børn C. Sundhed med fællesskab og fællesfaciliteter D. Trygt og homogent område og i et helt bestemt kvarter E. Familiære rødder og nærhed til venner og familier Faktor A viser, at for de årige, som finder det vigtigt at bo tæt på arbejdsplads og uddannelsessted, samtidig finder det vigtigt at bo i et område med gode transportforbindelser og dagligvarebutik(ker). Derudover finder de samme personer det samtidig vigtigt at bo tæt på sports- og fritidstilbud samt cafeer, butikker, kulturliv mv. Faktor B viser, at for de årige, der finder det vigtigt at bo tæt på grønne områder eller naturen, også finder det vigtigt at bo et sted, der er ugeneret af støj fra trafik og naboer samt at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn. For de årige repræsenteret i faktor C er det vigtigt at bo tæt på offentlige sundhedstilbud, og derudover finder de samme personer det samtidig vigtigt at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab samt at have adgang til fællesfaciliteter. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for henholdsvis 79 procent og 62 procent af de årige at have adgang til fællesfaciliteter eller at bo tæt på offentlige sundhedstilbud, jævnfør tabel 33. Af faktor D fremgår det, at de årige, for hvem det er vigtigt at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, samtidig finder det vigtigt at bo i et område med få nydanskere og i et helt bestemt kvarter. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for henholdsvis 72 procent og 65 procent af de årige at bo i et område med få nydanskere eller i et helt bestemt kvarter, jævnfør tabel 33. Faktor E viser, at de årige, der finder det vigtigt at bo tæt på det sted, de er vokset op, samtidig finder det vigtigt at bo tæt på familie og venner. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 77 procent af de årige at bo tæt på det sted, de er vokset op, jævnfør tabel 33. Side 29 af 77
32 De årige 8. FREMTIDIGE EJERE OG LEJERES BEGRUNDELSER FOR VALG AF FREMTIDIG BOLIG OG FREMTIDIGT BOLIGOMRÅDE I dette afsnit undersøges vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af næste bolig afhængigt af, om de ønsker en ejer- eller lejebolig. I tabel 35 ses vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste bolig fordelt på ejerforhold. Tabel 35: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold Ejerbolig Lejebolig Afgørende Vigtigt Afgørende Vigtigt Jeg vil have egen have 32 % 41 % 6 % 16 % Jeg vil have en terrasse/altan 28 % 49 % 2 % 51 % Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold 22 % 43 % 2 % 25 % Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 8 % 68 % 1 % 51 % Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig 6 % 70 % 6 % 62 % Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse 5 % 56 % 11 % 65 % Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig 0 % 9 % 0 % 7 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det er afgørende for omkring hver tredje (32 procent) af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at der er en have, mens det kun er afgørende for 6 procent, der vil bo i en lejebolig. Det er afgørende for 28 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at der er en terrasse og/eller altan i deres næste bolig, mens det kun gælder for 2 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig. For 22 procent, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, er det afgørende, at der er en garage eller lukkede parkeringsforhold, mens det samme gælder for 2 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. For de årige, som vil bo i en ejerbolig, er det afgørende eller vigtigt for 76 procent, at boligen er miljøog klimavenlig med energibesparende løsninger, hvor det gælder for halvdelen (52 procent) af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Det er afgørende for 11 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse, mens det gælder for 5 procent, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. Side 30 af 77
33 De årige I tabel 36 ses vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste boligområde fordelt på ejerforhold. Tabel 36: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold Ejerbolig Lejebolig Afgørende Vigtigt Afgørende Vigtigt Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 27 % 61 % 21 % 59 % Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 18 % 57 % 8 % 30 % Jeg vil bo i et område tæt på naturen/grønne områder 15 % 56 % 2 % 41 % Jeg vil bo tæt på dagligvarebutik(ker) 11 % 77 % 10 % 79 % Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser 9 % 70 % 14 % 76 % Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 9 % 70 % 12 % 71 % Jeg vil bo tæt på familie og venner 9 % 63 % 6 % 58 % Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 9 % 50 % 8 % 59 % Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 8 % 53 % 0 % 49 % Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 7 % 69 % 1 % 53 % Jeg vil bo i et område med få nydanskere 6 % 26 % 4 % 19 % Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område 4 % 33 % 5 % 31 % Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 2 % 64 % 8 % 45 % Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 2 % 24 % 4 % 15 % Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter 2 % 19 % 0 % 20 % Jeg vil bo i nærheden offentlige sundhedstilbud 0 % 44 % 0 % 32 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag For mere end hver fjerde (27 procent) af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, er det afgørende at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, mens det gælder for 21 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Det var afgørende for 18 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn, mens det gælder for 8 procent af de årige, som vil bo i en lejebolig. Det er afgørende at bo tæt på naturen eller grønne områder for 15 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifer bolig, mens det kun gælder for 2 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig. Det er afgørende eller vigtigt for 76 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at bo et sted, der er ugeneret af støj fra trafik og naboer, mens det kun gælder for lidt mere end halvdelen (54 procent) af de årige, der vil bo i en lejebolig. Det er vigtigt eller afgørende for 90 procent, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, at bo i et område med gode transportforbindelser, mens det kun gælder for 79 procent, der vil bo i en ejerbolig. Side 31 af 77
34 De årige 9. EJER ELLER LEJER? I dette afsnit ses hvilke forhold de årige foretrækker i en fremtidig bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilke, der er vigtigst. Forholdene er opstillet parvis således, at det ene forhold kan betragtes som en typisk fordel ved at bo i en ejerbolig, mens det andet forhold kan betragtes som en typisk fordel ved at bo i en lejebolig. Dermed gives en indikation af, hvilket ejerforhold, der synes mest passende for personerne næste gang, de skifter bolig, under hensyntagen til udvalgte præferencer. Dette sammenholdes med, hvilket ejerforhold de årige ønsker næste gang, de skifter bolig. De 10 parvist opstillede forhold fordelt på 5 spørgsmål sammentælles afslutningsvis til en samlet variabel, der undersøges i forhold til, hvilket ejerforhold de årige foretrækker i deres næste bolig. Af tabel 37 fremgår det, hvorvidt de årige foretrækker, at der er frihed til at vedligeholde boligen eller at være fri for dette næste gang, de skifter bolig. De bliver bedt om at prioritere hvilket forhold, der er vigtigst. Derudover ses det, hvorledes ønsket om et fremtidigt ejerforhold varierer med deres holdning til hvilket forhold, der er vigtigst. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 37: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? At der er frihed til vedligeholdelse, reparation At boligen er fri for vedligeholdelse, og ombygning reparation og ombygning % Ejerbolig 40 % 15 % 55 % Lejebolig 19 % 26 % 45 % Alle 59 % 41 % 100 % Gammaværdi = 0,567. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (59 procent) af de årige finder det vigtigst, at der i boligen er frihed til vedligeholdelse, reparation og ombygning frem for, at boligen er fri fra dette næste gang, de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem præferencen for vedligeholdelse, reparation og ombygning og de åriges foretrukne ejerforhold i deres næste bolig, således at de, der vil bo i en lejebolig, i højere grad finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse, reparation og ombygning, frem for at der er frihed til dette. Der er dog 15 procent af de årige (denne andel svarer til 27 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), der har præference for at være fri for vedligeholdelse, reparation og ombygning af boligen og samtidig vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. Desuden har 19 procent af de årige (denne andel svarer til 42 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) en præference for at have frihed til vedligeholdelse, reparation og ombygning af boligen og samtidig vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Side 32 af 77
35 De årige I tabel 38 vises, hvorvidt de årige henholdsvis prioriterer, at der er frihed til at vedligeholde boligens udenomsarealer eller ønsker at være fri for dette næste gang, de skifter bolig. Dette igen set i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 38: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? At der er frihed til vedligeholdelse af udenoms- At boligen er fri for vedligeholdelse af arealer udenomsarealer % Ejerbolig 38 % 18 % 55 % Lejebolig 10 % 35 % 45 % Alle 48 % 52 % 100 % Gammaværdi = 0,759. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (52 procent) finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse af udenomsarealer frem for, at der er frihed til vedligeholdelse af udenomsarealer, næste gang, de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem præferencen for vedligeholdelse af udenomsarealerne og de åriges ønske om at bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. Tabellen viser, at de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, i højere grad finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse af udenomsarealer frem for at have frihed til vedligeholdelse. Der er dog 18 procent af alle de årige (denne andel svarer til 33 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), som har en præference for at være fri for vedligeholdelse af udenomsarealerne og samtidig vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. Desuden vil 10 procent af alle årige (denne andel svarer til 22 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) bo i en lejebolig og samtidig have frihed til vedligeholdelse af udenomsarealerne. Af tabel 39 fremgår det, hvorvidt de årige prioriterer at kunne trække renten fra på selvangivelsen eller at kunne få boligsikring næste gang, de skifter bolig. Dette igen set i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 39: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold At man kan trække renten fra på selvangivelsen At man kan få boligsikring eller boligydelse % Ejerbolig 36 % 19 % 55 % Lejebolig 9 % 36 % 45 % Alle 45 % 55 % 100 % Gammaværdi = 0,780. P-værdi = 0,000 E Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (55 procent) af de årige finder det vigtigst, at have mulighed for at få boligsikring eller boligydelse frem for, at de kan trække renten fra på selvangivelsen, når de skifter bolig næste gang. Side 33 af 77
36 De årige Der er en stærk positiv sammenhæng mellem disse 2 præferencer og de åriges ønsker i forhold til ejerforhold næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en ejerbolig, finder det ganske forståeligt i højere grad vigtigst, at de kan trække renten fra på selvangivelsen frem for muligheden for at få boligsikring eller boligydelse. Der er 19 procent af alle de årige (denne andel svarer til 35 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), der har præference for at modtage boligsikring frem for et rentefradrag og samtidig vil bo i en ejerbolig. 9 procent af de årige (denne andel svarer til 20 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, og har samtidig en præference for et rentefradrag fremfor at kunne modtage boligsikring. I tabel 40 beskrives, hvorvidt de årige prioriterer at binde sig til en bolig for længere tid eller ønsker friheden til at flytte på kort sigt, når de skifter bolig næste gang. Dette ses i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 40: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Jeg binder mig gerne til en bolig for længere Jeg vil have frihed til på kort sigt at kunne tid flytte % Ejerbolig 40 % 16 % 56 % Lejebolig 13 % 32 % 44 % Alle 52 % 48 % 100 % Gammaværdi = 0,732. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (52 procent) foretrækker at binde sig til en bolig for længere tid frem for at have frihed til at skifte bolig på kort sigt. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 præferencer og de åriges ønske om at bo i henholdsvis en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en ejerbolig, finder det i højere grad vigtigst at binde sig til en bolig for længere tid frem for at have frihed til at skifte bolig på kort sigt. Dog har 16 procent af de årige (denne andel svarer til 29 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig) en præference for at bo i en ejerbolig og samtidig have frihed til på kort sigt at kunne flytte fra boligen. Desuden ønsker 13 procent af alle de årige (denne andel svarer til 30 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) at bo i en lejebolig, og samtidig har de en præference for at binde sig til en bolig for længere tid. Side 34 af 77
37 De årige Af tabel 41 fremgår det, hvorvidt de årige prioriterer en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger, eller ingen risiko for tab, når boligpriserne falder, næste gang de skifter bolig. Dette ses i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 41: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Økonomisk gevinst, når boligpriserne At der ikke er risiko for tab, når boligpriserne stiger falder % Ejerbolig 24 % 32 % 57 % Lejebolig 8 % 35 % 43 % Alle 32 % 68 % 100 % Gammaværdi = 0,532. P-værdi = 0,000 F Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (68 procent) af de årige finder det vigtigst, at de ikke risikerer tab, når boligpriserne falder, frem for at få en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger, næste gang de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 præferencer, og om de årige vil bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en lejebolig, finder det i højere grad vigtigst, at de ikke risikerer tab, når boligpriserne falder, frem for en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger. Dog vil hver tredje (32 procent) af de årige (denne andel svarer til 56 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig) bo i en ejerbolig, og samtidig har de en præference for ikke at risikere tab, når boligpriserne falder. Desuden har 8 procent af de årige (denne andel svarer til 19 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) en præference for at opnå en økonomisk gevinst ved en stigning i boligpriserne og ønsker samtidig at bo i en lejebolig. Side 35 af 77
38 De årige Tabel 42 er en sammentælling af 10 parvist opstillede forhold til en samlet variabel. Herved kan det ses, hvilket ejerforhold, der er mest passende for de årige, når de skifter bolig næste gang. Dette ses i forhold til det ejerforhold de årige vil vælge næste gang, de skal skifte bolig. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 42: Sammentælling af præferencer, der indikerer mest passende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Mest passende ejerforhold 100 % ejer 80 % ejer 60 % ejer 60 % lejer 80 % lejer 100 % lejer præferencer præferencer præferencer præferencer præferencer præferencer % Ejerbolig 13 % 18 % 9 % 6 % 6 % 5 % 57 % Lejebolig 2 % 2 % 2 % 8 % 14 % 15 % 43 % Alle 15 % 20 % 10 % 15 % 20 % 20 % 100 % Gammaværdi = 0,701. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Spørgsmålet Mest passende ejerforhold og Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag Tabellen viser, at det mest passende ejerforhold for halvdelen (55 procent) af de årige er lejeboligen næste gang, de skifter bolig, og for 45 procent af de årige er det mest passende ejerforhold en ejerbolig. Dog ønsker 57 procent at bo i en ejerbolig og 43 procent at bo i en lejebolig, når de skifter bolig næste gang. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem det mest passende ejerforhold, og om de årige vil bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en lejebolig, finder i højere grad de præferencer, der typisk karakteriserer lejeboligen, vigtigst, mens de årige, der ønsker at bo i en ejerbolig, i højere grad finder de præferencer, der typisk karakteriserer ejerboligen, vigtigst. Der er dog 17 procent af de årige, som ønsker at bo i en ejerbolig, og samtidig har procent lejerpræferencer (denne andel svarer til 30 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig). 40 procent af de årige ønsker at bo i en ejerbolig og har procent ejerpræferencer (denne andel svarer til 70 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig). 6 procent af de årige, som vil bo i en lejebolig har samtidig procent ejerpræferencer (denne andel svarer til 14 procent af alle, der vil bo i en lejebolig). Mere end hver tredje (37 procent) vil bo i en lejebolig og har samtidig procent lejerpræferencer (denne andel svarer til 86 procent af alle, der vil bo i en lejebolig). Side 36 af 77
39 De årige 10. BILAG 10.1 Rekodning Tabelnummer Spørgsmål Rekodning nye kategorier og/eller nyt spørgsmål Tabel 1: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på ejerforhold Tabel 2: Tilfredsheden med nuværende bolig fordelt på husstandstype Tabel 3: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på ejerforhold Tabel 4: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på husstandstype Tabel 5: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på ejerforhold Tabel 6: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på husstandstype Tabel 7: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på ejerforhold Tabel 8: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på husstandstype Tabel 9: Månedlige boligudgifter Tabel 10: Byrde af boligudgifter fordelt på ejerforhold Tabel 11: Byrde af boligudgifter fordelt på husstandstype Tabel 12: Overvejelser om at skifte bolig Spm18 og Spm19 Spm7 og Spm19 Spm18 og Spm22 Spm7 og Spm22 Spm18 Spm7 Spm18 og Spm23 Spm7 og Spm23 Spm20 Spm18 Spm7 Spm57/Spm58 Nye svarkategorier (Spm18) 1. Ejerlejlighed 2. Øvrig ejerbolig 3. Andelsbolig 4. Privat lejebolig 5. Almen lejebolig 6. Andet = Offentlig institution og Andet Nye svarkategorier (Spm19) 1. Meget tilfredse 2. Tilfredse 3. Utilfredse/Meget utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Nye svarkategorier (Spm7) 1. Par = Gift og Samboende 2. Enlig = Separeret; Skilt/Enke/Enkemand; I forhold men ikke samboende og Single Se tidligere rekodning spm19 Se tidligere rekodning spm18 Nye svarkategorier (Spm22) 1. Meget tilfredse 2. Tilfredse 3. Utilfredse/Meget utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Se tidligere rekodning spm7 og tidligere rekodning spm22 Se tidligere rekodning spm18 Se tidligere rekodning spm7 Se tidligere rekodning spm18 Nye svarkategorier (Spm23) 1. Meget positivt 2. Positivt 3. Negativt/Meget negativt = Meget negativt og Negativt Se tidligere rekodning spm7 og tidligere rekodning spm23 Nye svarkategorier kr kr kr kr kr. og derover = kr.; kr. og Mere end kr. 6. Ved ikke og nægter at svare Se tidligere rekodning spm18 Se tidligere rekodning spm7 Nyt spørgsmål 1. Ja=spm57 2. Ja, hvis mit helbred eller livssituation ændrer sig=spm58 3. Nej=spm58 4. Ved ikke Side 37 af 77
40 De årige Tabel 14: Forholdet mellem tid i nuværende bolig og forventet tid inden næste boligskift Tabel 18: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Tabel 19: Nuværende og fremtidig boligtype Tabel 21: Nuværende og fremtidig ejerforhold Tabel 24: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Tabel 25: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Tabel 29: Forholdet mellem nuværende og forventet boligudgift Tabel 30: Forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidigt ejerforhold og forventet boligudgift Tabel 31: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig Tabel 33: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Spm59 Spm62 Spm12 og Spm83 Spm18 og Spm85/Spm86 Spm87 Spm88 Spm20 Spm18/Spm85 Spm87-spm93 Spm64-spm79 Nye svarkategorier (Spm59) år år 3. 5 år eller derover = 5-10 år; år og Først om mere end 20 år Nye svarkategorier km km km km km = km; km og km 6. Ved ikke Nye svarkategorier (Spm12 og Spm83) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig 5. Øvrige boliger og andet = Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet 6. Ved ikke Nye svarkategorier (Spm18) 1. Ejerlejlighed 2. Øvrig ejerbolig 3. Andelsbolig 4. Privat lejebolig 5. Almen lejebolig 6. Andet = Offentlig institution og Andet 7. Ved ikke Nyt spørgsmål (Spm85/Spm86) 1. Ejerlejlighed = spm85 2. Øvrig ejerbolig = spm85 3. Andelsbolig = spm85 4. Privat lejebolig = spm86 5. Almen lejebolig = spm86 6. Privat eller almen lejebolig = Det spiller ingen rolle (spm86) 7. Andet = Offentlig institution og andet (spm85) 8. Ved ikke Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier kr kr kr kr. og derover = kr.; kr.; kr.; Mere end kr. Nyt spørgsmål 1. Forbliver i ejerbolig = ejerlejlighed (spm18/spm85); øvrig ejerbolig (spm18/spm85) 2. Fra ejerbolig til lejebolig = ejerlejlighed (spm18); øvrig ejerbolig (spm18) og lejebolig (spm85) 3. Fra lejebolig til ejerbolig = privat lejebolig (spm18); almen lejebolig (spm18); ejerlejlighed (spm85) og Øvrig ejerbolig (spm85) 4. Forbliver i lejebolig = privat lejebolig (spm18); almen lejebolig (spm18) og lejebolig (spm85) Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Side 38 af 77
41 De årige Tabel 35: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold Tabel 36: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde fordelt på ønsket om fremtidigt ejerbolig Tabel 37: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 38: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 39: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 40: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 41: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 42: Sammentælling af præferencer, der indikerer mest passende ejerforhold Spm87-spm93 Spm64-spm79 Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 og Spm80_2/ Spm80_3/ Spm80_4/ Spm80_5/ Spm80_6 Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt Nye svarkategorier 1. Ejer = Ejerlejlighed og Øvrig ejerbolig 2. Lejer = Lejebolig Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Nyt spørgsmål (Spm80_2/Spm80_3/Spm80_4/Spm80_5/Spm80_6) % ejer præferencer = har svaret 1 til alle spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 1 til 4 ud af 5 spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 1 til 3 ud af 5 spørgsmål % lejer præferencer = har svaret 2 til alle spørgsmål % lejer præferencer = har svaret 2 til 4 ud af 5 spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 2 til 3 ud af 5 spørgsmål Side 39 af 77
42 De årige ANALYSE AF DE ÅRIGE Side 40 af 77
43 De årige INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om de årige i Aalborg Kommune Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Nuværende boligudgifter Forventninger til en fremtidig bolig Overvejelser om at skifte bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Boligudgifter Begrundelser for valg af fremtidig bolig og boligområde Fremtidige ejere og lejeres begrundelser for valg af fremtidig bolig og fremtidigt boligområde Ejer eller lejer? Bilag Rekodning...74 Side 41 af 77
44 De årige ANALYSENS HOVEDTENDENSER Flere af de årige i ejerlejligheder og private lejeboliger er utilfredse med deres nuværende bolig i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere af de årige i ejerlejligheder og almene lejeboliger er utilfredse med deres nuværende bolig i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere oplever i mindre grad eller slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere andelshavere oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt i forhold til de årige med øvrige ejerforhold. Flere vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i et hus mv. (øvrig ejerbolig) næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. En tendens viser, at jo højere boligudgifter de årige har i dag, i jo mindre grad forventer de, at deres fremtidige boligudgifter bliver højere næste gang, de skifter bolig. Flere personer vil have en ejerbolig end en lejebolig næste gang, de skifter bolig, men samtidig foretrækker de flere af fordelene, der typisk knytter sig til en lejebolig. Side 42 af 77
45 De årige 1. FAKTA OM DE ÅRIGE I AALBORG KOMMUNE Der er respondenter ud af i nettostikprøven som har deltaget i undersøgelsen i Aalborg Kommune, hvilket svarer til en svarprocent på 62. Der er foretaget en opregning og vægtning af respondenterne til den samlede population på Med baggrund i undersøgelsens respondenter og opregningen kan de årige i Aalborg Kommune beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): De årige udgør 16 procent af alle mellem år. 32 procent har ikke børn i husstanden, og 52 procent har 1-2 børn i husstanden. 32 procent har børn mellem 0-6 år i husstanden, og 33 procent har børn mellem 7-15 år i husstanden. 35 procent har en bruttohusstandsstørrelse på 1-2 personer, og 49 procent har en bruttohusstandsstørrelse på 3-4 personer. 36 procent har en husstandsindkomst på kr. og derover, mens 13 procent har en husstandsindkomst under kr. 56 procent er gift, 17 procent er single, og 21 procent er samboende. 81 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 7 procent selvstændige, og de øvrige er lønmodtagere. 6 procent er studerende, og 9 procent er udenfor arbejdsmarkedet. 8 procent har en grunduddannelse som højest fuldført uddannelse, 25 procent har en erhvervsuddannelse, 21 procent har en mellemlang videregående uddannelse, og 22 procent har en lang videregående uddannelse. 92 procent er af dansk oprindelse Side 43 af 77
46 De årige 2. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for de åriges tilfredshed med nuværende bolig og boligområde. Samtidig undersøges, hvilken betydning deres ejerforhold og husstandstype har for tilfredsheden med boligen og boligområdet. I nedenstående tabel 1 fremgår de åriges tilfredshed med nuværende bolig, samt i hvor høj grad det nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 1: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på ejerforhold Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 52 % 33 % 16 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 67 % 31 % 2 % 100 % Andelsbolig 39 % 61 % 0 % 100 % Privat lejebolig 29 % 66 % 5 % 100 % Almen lejebolig 41 % 59 % 0 % 100 % Andet 41 % 59 % 0 % 100 % Alle 55 % 41 % 4 % 100 % Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag I tabellen ses det, at 55 procent af de årige er meget tilfredse med deres nuværende bolig, mens kun 4 procent er utilfredse. Dermed er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres bolig. I forhold til deres ejerforhold er der forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Tilfredsheden er betydeligt lavere hos de årige i ejerlejligheder og private lejeboliger end hos personer med øvrige ejerforhold. For personer, som bor i en ejerlejlighed, er 16 procent utilfredse med deres nuværende bolig, mens 5 procent af de private lejere er utilfredse med boligen. Sammenholdt med dette er 0-2 procent af de øvrige ejerforhold utilfredse med deres bolig. Det bemærkes endvidere, at kun 29 procent af de private lejere er meget tilfredse med deres bolig, mens det gælder for over halvdelen (52 procent) af de årige i ejerlejlighederne. Af tabel 2 vises de åriges tilfredshed med deres nuværende bolig. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 2: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Husstandstype Par 59 % 36 % 5 % 100 % Enlig 42 % 58 % 0 % 100 % Alle 55 % 41 % 4 % 100 % Gammaværdi = 0,227. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag I forhold til de åriges husstandstype er der forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Enlige personer er i mindre grad tilfredse med deres nuværende bolig end personer, der bor sammen med en partner/ægtefælle. % % Side 44 af 77
47 De årige 42 procent af de enlige er meget tilfredse med boligen, mens det samme gælder for over halvdelen (59 procent) af personerne, der bor sammen med en partner. Det bemærkes dog, at ingen enlige er utilfredse med boligen, mens 5 procent af parrene er utilfredse med denne, hvorved der afviges fra tendensen i det ovenstående. I tabel 3 fremgår de åriges tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes hvordan deres nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 3: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på ejerforhold Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 52 % 44 % 4 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 64 % 35 % 1 % 100 % Andelsbolig 56 % 44 % 0 % 100 % Privat lejebolig 44 % 56 % 0 % 100 % Almen lejebolig 58 % 35 % 7 % 100 % Andet 33 % 67 % 0 % 100 % Alle 58 % 40 % 2 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag Note: Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende boligområde. % Det ses af tabellen, at lidt over halvdelen (58 procent) af de årige er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens kun 2 procent er utilfredse. Dermed er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres boligområde. I forhold til deres ejerforhold er der forskel i tilfredsheden med boligområdet. For de årige, der bor i almene lejeboliger, er 7 procent utilfredse, mens det samme gælder for 4 procent af personerne i ejerlejlighederne. For de årige i private lejeboliger er 44 procent meget tilfredse, hvilket er en lavere andel end ved de øvrige ejerforhold (med undtagelse af Andet ). Af tabel 4 ses de åriges tilfredshed med nuværende boligområde. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 4: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse Husstandstype Par 58 % 40 % 2 % 100 % Enlig 59 % 37 % 4 % 100 % Alle 58 % 40 % 2 % 100 % Gammaværdi = 0,003. P-værdi = 0,843 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Note: Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende boligområde. % Tabellens resultater viser, at tilfredsheden med det nuværende boligområde ikke varierer nævneværdigt med de åriges husstandstype. Side 45 af 77
48 De årige 3. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i de åriges nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes ejerforhold og husstandstype har betydning for, hvorvidt de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde. I tabel 5 fremgår det, i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres ejerforhold. Tabel 5: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på ejerforhold I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ejerforhold Ejerlejlighed 21 % 42 % 30 % 7 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 32 % 39 % 25 % 5 % 100 % Andelsbolig 53 % 47 % 0 % 0 % 100 % Privat lejebolig 3 % 28 % 38 % 31 % 100 % Almen lejebolig 12 % 24 % 35 % 29 % 100 % Andet 8 % 33 % 59 % 0 % 100 % Alle 25 % 36 % 28 % 11 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I tabellen ses det, at 61 procent i høj eller nogen grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, mens mere end hver tredje (39 procent) i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Betragtes de åriges ejerforhold, er der forskel i deres oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. Det betyder, at en mindre andel af de årige, der i dag bor i en lejebolig, oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde end de årige, der i dag bor i en ejerbolig. I den private og almene lejebolig oplever henholdsvis 31 procent og 36 procent i høj eller nogen grad at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. Det samme gælder dog for 63 procent af de årige, som bor i en ejerlejlighed og for 71 procent i hus mv. (øvrig ejerbolig). I forhold til andelsboligen gælder det for alle, at de i høj eller nogen grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Side 46 af 77
49 De årige Af tabel 6 fremgår det, i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med de åriges husstandstype. Tabel 6: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på husstandstype I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Husstandstype Par 28 % 38 % 28 % 6 % 100 % Enlig 14 % 30 % 26 % 30 % 100 % Alle 25 % 36 % 28 % 11 % 100 % Gammaværdi = 0,426. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt personerne bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der en forskel i oplevelsen af at være del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. De årige, der er enlige, oplever i mindre grad at være en del af naboskabet og fællesskabet end personerne, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Af de enlige oplever 44 procent i høj eller nogen grad at være en del af naboskabet og fællesskabet, mens det gælder for 66 procent af parrene. Således oplever 56 procent af de enlige og 34 procent af parrene i mindre grad eller slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet. Side 47 af 77
50 De årige 4. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes de årige i Aalborg Kommune oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan oplevelsen varierer med ejerforhold og husstandstype. I nedenstående tabel 7 fremgår det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med ejerforholdet. Tabel 7: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på ejerforhold Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt Ejerforhold Ejerlejlighed 22 % 69 % 9 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 39 % 58 % 3 % 100 % Andelsbolig 17 % 60 % 23 % 100 % Privat lejebolig 14 % 80 % 6 % 100 % Almen lejebolig 25 % 68 % 7 % 100 % Andet 41 % 5 % 54 % 100 % Alle 31 % 63 % 6 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag Ingen har svaret, at de oplever, at andre omtaler deres boligområde Meget negativt. % Af tabellen ses det, at 94 procent af de årige oplever, at andre omtaler deres boligområde positivt eller meget positivt. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel på deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde. En mindre andel af de årige i en privat lejebolig og en andelsbolig oplever, at andre omtaler deres boligområde meget positivt end personer med de øvrige ejerforhold. Andelshaverne udgør den største andel, som oplever negativ omtale, sammenholdt med de øvrige ejerforhold (dog med undtagelse af Andet ). I andelsboligen oplever 23 procent, at andre omtaler deres boligområde negativt, og kun 17 procent oplever, at det omtales meget positivt. I den private lejebolig oplever kun 14 procent, at andre omtaler deres boligområde meget positivt. Side 48 af 77
51 De årige I tabel 8 ses det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan oplevelsen varierer med deres husstandstype. Tabel 8: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på husstandstype Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt Husstandstype Par 35 % 57 % 8 % 100 % Enlig 17 % 82 % 1 % 100 % Alle 31 % 63 % 6 % 100 % Gammaværdi = 0,251. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Ingen har svaret, at de oplever, at andre omtaler deres boligområde Meget negativt. % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der en forskel i deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde. De enlige oplever i højere grad, at boligområdet omtales negativt, end personerne, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Af de enlige oplever kun 17 procent, at boligområdet omtales meget positivt, mens det gælder for mere end hver tredje (35 procent) af parrene. Det bemærkes dog, at 8 procent af parrene oplever, at det omtales negativt, mens kun 1 procent af de enlige oplever dette, hvorved der afviges fra tendensen i det ovenstående. Side 49 af 77
52 De årige 5. NUVÆRENDE BOLIGUDGIFTER I følgende afsnit redegøres for de åriges månedlige boligudgifter. Det belyses ligeledes, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for de åriges økonomi. Det undersøges også, hvilken betydning personernes ejerforhold og husstandstype har for oplevelsen af boligudgifterne som en byrde for deres økonomi. Af tabel 9 fremgår de åriges månedlige boligudgifter i deres nuværende bolig. Tabel 9: Månedlige boligudgifter* Frekvens kr. 4 % kr. 23 % kr. 35 % kr. 23 % kr. 10 % kr. 1 % Mere end kr. 2 % Ved ikke 3 % Alle 100 % * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Mere end hver fjerde (27 procent) af de årige har en månedlig boligudgift på under kr., mens over halvdelen (58 procent) har en på mellem kr. 13 procent har en månedlig boligudgift på kr. og derover. I nedenstående tabel 10 fremgår, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres nuværende ejerforhold. Tabel 10: Byrde af boligudgifter fordelt på ejerforhold Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Ejerforhold Ejerlejlighed 20 % 34 % 32 % 14 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 7 % 48 % 40 % 5 % 100 % Andelsbolig 40 % 14 % 39 % 7 % 100 % Privat lejebolig 23 % 44 % 33 % 0 % 100 % Almen lejebolig 19 % 32 % 45 % 4 % 100 % Andet 0 % 0 % 67 % 33 % 100 % Alle 13 % 41 % 39 % 6 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Over halvdelen (54 procent) oplever deres boligudgifter som enten ingen byrde eller en mindre byrde for deres økonomi. I forhold til de åriges ejerforhold er der kun mindre forskelle på, hvorvidt de oplever deres boligudgifter som en byrde eller ej for deres økonomi (dog med undtagelse af Andet, hvor alle oplever det som en tung eller en meget tung byrde). Der er dog en lidt større andel af de private lejere, der oplever deres boligudgifter som en mindre eller ikke nogen byrde for deres økonomi end personerne i de øvrige ejerforhold. Side 50 af 77
53 De årige Hovedparten af personerne i den private lejebolig (67 procent) oplever, at deres boligudgifter er en mindre eller ikke nogen byrde for deres økonomi. Det samme gælder for mellem procent af personerne i de øvrige ejerforhold. Det bemærkes, at hele 14 procent af de årige i ejerlejlighederne oplever deres boligudgifter som en meget tung byrde. Af nedenstående tabel 11 ses det, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for økonomien, samt hvorledes denne oplevelse varierer med de åriges husstandstype. Tabel 11: Byrde af boligudgifter fordelt på husstandstype Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Husstandstype Par 8 % 43 % 42 % 7 % 100 % Enlig 30 % 36 % 30 % 4 % 100 % Alle 13 % 41 % 39 % 6 % 100 % Gammaværdi = -0,359. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der forskel i deres oplevelse af, hvorvidt deres boligudgifter opleves som en byrde for deres økonomi. Parrene oplever i højere grad deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi end enlige personer. Omkring halvdelen (49 procent) af parrene oplever deres boligudgifter som en tung eller meget tung byrde, mens det gælder for kun omkring hver tredje (34 procent) af de enlige. Side 51 af 77
54 De årige 6. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG 6.1 Overvejelser om at skifte bolig I følgende afsnit redegøres for de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. I tabel 12 fremgår de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Tabel 12: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja 53 % Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig 18 % Nej 26 % Ved ikke 3 % Alle 100 % Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag Over halvdelen (53 procent) af de årige i Aalborg Kommune vil skifte bolig i fremtiden, mens omkring hver femte (18 procent) kun vil skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Dermed vil omkring hver fjerde (26 procent) under ingen omstændigheder skifte bolig engang i fremtiden. Side 52 af 77
55 De årige 6.2 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor længe de årige har boet i deres nuværende bolig, samt hvordan dette varierer med forventet tid, inden de vil skifte bolig næste gang. Derudover redegøres for, hvor de årige, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig, samt hvor langt de forventer at flytte fra deres nuværende bopæl. I tabel 13 ses det, hvor længe de årige, der forventer at skifte boligen i fremtiden, har boet i deres nuværende bolig. Tabel 13: Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? Frekvens 0-5 måneder 4 % 6-11 måneder 11 % 1-3 år 31 % 4-6 år 35 % 7-10 år 9 % år 8 % 16 år eller derover 1 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Kategorien 16 år eller derover er en sammenlægning af flere svar, se bilag 10.1 På nuværende tidspunkt har 15 procent af de årige boet 1 år eller derunder i deres nuværende bolig, mens over halvdelen (66 procent) har boet der mellem 1-6 år. Derudover har 18 procent boet i boligen i mere end 6 år. Af tabel 14 fremgår det, hvornår de årige, som vil skifte bolig i fremtiden, forventer at skifte bolig næste gang. Derudover ses det, hvorledes dette varierer med, hvor længe de har boet i deres nuværende bolig. Tabel 14: Forholdet mellem tid i nuværende bolig og forventet tid inden næste boligskift Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? Hvornår forventer du at skifte bolig næste gang? 0-1 år 1-5 år 5-10 år år Først om mere end 20 år 0-5 måneder 20 % 63 % 0 % 18 % 0 % 100 % 6-11 måneder 0 % 72 % 8 % 0 % 20 % 100 % 1-3 år 31 % 38 % 15 % 11 % 4 % 100 % % 4-6 år 23 % 49 % 17 % 9 % 1 % 100 % 7-10 år 14 % 29 % 16 % 36 % 6 % 100 % 11 år eller derover 0 % 75 % 9 % 16 % 0 % 100 % Alle 20 % 49 % 14 % 12 % 4 % 100 % Gammaværdi = 0,081. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Kategorien 11 år eller derover er en sammenlægning af flere svar, se bilag Af tabellen fremgår det, at hovedparten (69 procent) forventer at skifte bolig indenfor 5 år, mens omkring hver fjerde (26 procent) vil flytte indenfor de næste 5-20 år. 4 procent vil først skifte bolig om mere end 20 år. Side 53 af 77
56 De årige Tabellens resultater viser, at tidspunktet for hvornår de årige vil skifte bolig næste gang, ikke varierer med, hvor lang tid de har boet i deres nuværende bolig. Af tabel 15 fremgår det, hvorvidt de årige forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 15: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 14 % Nej 62 % Ved ikke 24 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, hvilket også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. 14 procent af de årige forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig, mens knap hver fjerde (24 procent) endnu ikke har taget stilling til dette. I nedenstående tabel 16 fremgår det, hvor de årige, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 16: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 På landet eller et område med under 0 % 9 % borgere 200 borgere Landsby mellem 200 og 500 borgere 5 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 7 % Mindre by mellem 500 og borgere Mindre by mellem 500 og % borgere 36 % Mellemstor by mellem og Mellemstor by mellem og 16 % borgere borgere 2 % Større by mellem og borgere 9 % Større by over borgere 15 % Storby (Aalborg) 65 % Storby (Aarhus eller Odense) 3 % Alle 100 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 19 % Ved ikke 9 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Over halvdelen (65 procent) af de årige, der vil flytte fra Aalborg Kommune, bor i dag i Aalborg by. 30 procent bor i en mindre, mellemstor eller større by med mellem indbyggere, og de restende 5 procent bor i en landsby med indbyggere. Mere end hver femte (22 procent) forventer at flytte til Odense, Aarhus eller Hovedstaden/Storkøbenhavn næste gang, de skifter bolig, mens over halvdelen (53 procent) vil bo i en mindre, mellemstor eller større by med mere end 500 indbyggere. Side 54 af 77
57 De årige Af tabel 17 ses det, hvorhen de årige, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 17: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 borgere 7 % 3 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 4 % 1 % Mindre by mellem 500 og borgere 6 % 5 % Mellemstor by mellem og borgere 17 % 14 % Større by mellem og borgere 10 % 17 % Storby (Aalborg) 56 % 48 % Ved ikke 0 % 12 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Over halvdelen (56 procent) af de årige bor i dag i Aalborg by, mens mere end hver fjerde (27 procent) bor i en mellemstor eller større by med mellem indbyggere. Derudover bor omkring hver femte (17 procent) på landet, i en landsby eller i en mindre by med under indbyggere. Der er færre end i dag, som vil bo i Aalborg by (48 procent) næste gang, de skifter bolig. Der er 31 procent, der vil bo i en mellemstor eller større by med mellem indbyggere, mens 9 procent vil bo på landet, i en landsby eller i en mindre by med mellem indbyggere. Af tabel 18 fremgår det, hvor langt de årige forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, når de skifter bolig næste gang. Tabel 18: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Frekvens 0-5 km 45 % 6-10 km 17 % km 12 % km 2 % km 0 % km 1 % Ved ikke 23 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien km er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det ses, at knap halvdelen (45 procent) kun forventer at flytte mellem 0-5 km fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, mens omkring hver tredje (32 procent) forventer at flytte mellem 6-60 km. Side 55 af 77
58 De årige 6.3 Boligforhold I følgende afsnit belyses de åriges ønsker til fremtidige boligforhold. Disse sammenlignes endvidere med nuværende boligforhold. De årige, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Af tabel 19 fremgår de åriges nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om fremtidig boligtype næste gang, de skifter bolig. Tabel 19: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 46 % 67 % Etagebyggeri 35 % 13 % Række-, kæde- og dobbelthus 16 % 15 % Øvrige boliger og andet 3 % 4 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og *Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at knap halvdelen (46 procent) i dag bor i en villa, mens 67 procent forventer at bo i en villa, når de skifter bolig næste gang. Derimod vil væsentligt færre bo i etagebyggeri, hvor hver tredje (35 procent) bor på nuværende tidspunkt, og kun 13 procent forventer at bo næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 20 fremgår, hvorvidt de årige, der ikke vil bo i etagebyggeri næste gang, de skifter bolig, vil bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Tabel 20: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja 17 % Nej 82 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af de årige, der ikke vil bo i et etagebyggeri næste gang, de skifter bolig, vil tæt på hver femte (17 procent) gerne bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Side 56 af 77
59 De årige I nedenstående tabel 21 fremgår de åriges nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold, når de skifter bolig næste gang. Tabel 21: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 15 % 14 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 49 % 62 % Andelsbolig 5 % 3 % Privat lejebolig 17 % 1 % Almen lejebolig 13 % 9 % Privat eller almen lejebolig* - 7 % Andet 1 % 2 % Ved ikke 0 % 3 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, og kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Det spiller ingen rolle, om det er en almen eller en privat lejebolig. På nuværende tidspunkt bor 15 procent i en ejerlejlighed, og næsten samme andel (14 procent) ønsker at bo i en ejerlejlighed næste gang, de skifter bolig. Derimod bor knap halvdelen (49 procent) i hus mv. (øvrig ejerbolig), men dette ejerforhold er ønsket af hele 62 procent af de årige, når de skifter bolig næste gang. På nuværende tidspunkt bor 30 procent i en lejebolig, hvoraf de 13 procent bor i en almen lejebolig. Der er dog kun 17 procent, der ønsker at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Med hensyn til lejeforhold foretrækker den største andel en almen lejebolig (9 procent) frem for den private lejebolig (1 procent). For 7 procent spiller det dog ingen rolle, om lejeboligen er almen eller privat. I tabel 22 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 22: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 0 % 2 % 2 rum 10 % 2 % 3 rum 18 % 17 % 4 rum 30 % 27 % 5 rum 22 % 26 % 6 rum eller flere 20 % 24 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. På nuværende tidspunkt har hver tiende (10 procent) 2 rum, og ingen har kun 1 rum, mens 4 procent af de årige forventer en boligstørrelse på 1-2 rum i deres næste bolig. Side 57 af 77
60 De årige Knap halvdelen (48 procent) har 3-4 rum i deres nuværende bolig, og 44 procent forventer denne boligstørrelse i deres næste bolig. I dag har 42 procent en boligstørrelse på 5 rum eller flere, mens halvdelen (50 procent) af de årige forventer denne boligstørrelse i deres næste bolig. I tabel 23 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 0 % 0 % kvm 16 % 6 % kvm 35 % 21 % kvm 24 % 44 % kvm 16 % 19 % 200 kvm og derover 9 % 8 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. I dag har 16 procent en bolig på kvadratmeter, og 6 procent ønsker, at deres næste bolig har denne størrelse. Mere end halvdelen (59 procent) har en boligstørrelse på mellem kvadratmeter, mens 65 procent ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Den fremtidige efterspørgsel på boliger mellem kvadratmeter er særligt stigende for de årige, hvor knap halvdelen (44 procent) ønsker en bolig af denne størrelse, når de skifter bolig næste gang. Hver fjerde (25 procent) har i dag 160 kvadratmeter og derover til rådighed, mens mere end hver fjerde (27 procent) vil have en boligstørrelse på 160 kvadratmeter og derover næste gang, de skifter bolig. Generelt ønsker en større andel af de årige en lidt større bolig, primært i kvadratmeter, næste gang, de skifter bolig. I dag har hovedparten (72 procent) 4 rum eller flere, og 75 procent har mellem kvadratmeter. Derimod ønsker 77 procent en boligstørrelse på 4 rum eller flere og 84 procent en bolig på kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Side 58 af 77
61 De årige Af tabel 24 fremgår det, hvorvidt de årige har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have, når de skifter bolig næste gang. Tabel 24: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 66 % 81 % Nej 34 % 19 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag I dag har 66 procent egen have, mens det er afgørende eller vigtigt for 81 procent af de årige med en have i deres næste bolig. Det fremgår af tabel 25, om personerne har egen terrasse og/eller altan, og hvis ikke de har egen terrasse og/eller altan, om de så har adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 87 % 12 % 88 % Nej 13 % 88 % 12 % Alle 100 % 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer, der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag Der er 87 procent af de årige, som i dag har egen terrasse og/eller altan, mens af de, der ikke har egen terrasse og/eller altan, har omkring hver tiende (12 procent) adgang til en terrasse og/eller altan, som ikke kan betragtes som deres egen. Det er afgørende eller vigtigt for 88 procent at få en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 26 fremgår det, hvorvidt de årige bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, hvorvidt de ønsker denne boform engang i fremtiden. Tabel 26: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab? Ja 6 % 11 % Nej 94 % 88 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. I dag bor 6 procent af de årige i et bofællesskab, som indbefatter en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt fælles faciliteter og lokaler. Omkring hver tiende (11 procent) kunne engang i fremtiden tænke sig at bo i et bofællesskab. Side 59 af 77
62 De årige I nedenstående tabel 27 fremgår det, om de årige vil bo i et byhus engang i fremtiden. Tabel 27: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja 52 % Nej 45 % Ved ikke 3 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe. Halvdelen (52 procent) af de årige kunne engang i fremtiden tænke sig at bo i et byhus i flere etager med egen intern trappe. Af nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt de årige foretrækker en billig eller en miljø- og klimavenlig energiløsning i en fremtidig bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilken løsning, der er vigtigst. Tabel 28: Valg af energiløsning i en fremtidig bolig Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af fremtidig bolig? At boligen har billige energiløsninger 55 % At boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger 43 % Ved ikke 2 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Lidt over halvdelen (55 procent) foretrækker en bolig med billige energiløsninger frem for miljø- og klimavenlige energiløsninger næste gang, de skifter bolig. Side 60 af 77
63 De årige 6.4 Boligudgifter I det følgende afsnit undersøges de åriges forventninger til boligudgifterne i deres næste bolig sammenholdt med deres nuværende udgifter. Herudover sammenholdes forventningerne til boligudgifterne i den næste bolig med skiftet fra det nuværende ejerforhold til et ønsket ejerforhold. Af tabel 29 fremgår det, hvilke boligudgifter de årige forventer i deres næste bolig set i forhold til deres nuværende månedlige boligudgifter. Tabel 29: Forholdet mellem nuværende og forventet fremtidig boligudgift Hvordan forventer du, at boligudgifterne bliver i din fremtidige bolig?* Nuværende månedlige boligudgifter* Meget mindre Mindre Samme som nu Højere Væsentlig højere % kr. 0 % 0 % 20 % 80 % 0 % 100 % kr. 0 % 0 % 27 % 51 % 22 % 100 % kr. 5 % 7 % 37 % 45 % 6 % 100 % kr. 0 % 14 % 39 % 45 % 2 % 100 % kr. 2 % 40 % 13 % 45 % 0 % 100 % kr. og derover 0 % 0 % 0 % 100 % 0 % 100 % Alle 2 % 10 % 32 % 49 % 7 % 100 % Gammaværdi = -0,352. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien kr. og derover er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Over halvdelen (56 procent) forventer højere eller væsentlig højere boligudgifter end i dag, mens kun 12 procent forventer, at boligudgifterne bliver mindre eller meget mindre end i dag. Resultaterne viser, der er forskel på de åriges forventninger til deres fremtidige boligudgifter afhængig af deres nuværende månedlige boligudgifter. Jo højere boligudgifter de årige har i dag, i jo mindre grad forventer de, at deres fremtidige boligudgifter bliver højere næste gang, de skifter bolig. Hovedparten (80 procent) af de årige med en boligudgift på under kr. forventer en boligudgift, som er højere end i dag, mens det gælder for 73 procent med en boligudgift på mellem kr., at de forventer en boligudgift, der er højere eller væsentligt højere end i dag. Det samme gælder kun for 47 procent af personerne med en boligudgift mellem kr. og for 45 procent med en boligudgift mellem kr. Derimod forventer de få (3 procent) af de årige, som har en boligudgift på kr. og derover., jævnfør tabel 9, at deres boligudgifter bliver højere end i dag. Dermed falder denne gruppe udenfor tendensen. Side 61 af 77
64 De årige I nedenstående tabel 30 fremgår forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidig ønsket ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift. Tabel 30: Forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidigt ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift Skift fra nuværende til fremtidigt ejerforhold Forventet fremtidig boligudgift Meget Samme som Væsentlig Mindre Højere mindre nu højere % Forbliver i ejerbolig 2 % 6 % 35 % 53 % 4 % 100 % Fra ejerbolig til lejebolig 0 % 45 % 0 % 55 % 0 % 100 % Fra lejebolig til ejerbolig 6 % 7 % 16 % 52 % 19 % 100 % Forbliver i lejebolig 0 % 0 % 70 % 25 % 5 % 100 % Alle 2 % 9 % 31 % 50 % 8 % 100 % Note: Kategorierne Forbliver i ejerbolig, Fra ejerbolig til lejebolig, Fra lejebolig til ejerbolig og Forbliver i lejebolig er sammenlægninger af flere svar, se bilag I tabellen ses det, at kun 8 procent af de årige, som forventer at blive i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre eller meget mindre, mens mere end halvdelen (57 procent) af de årige forventer, de bliver højere eller væsentligt højere end i dag. 45 procent, som vil skifte fra ejerboligen til en lejebolig næste gang, de skifter bolig, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre end i dag, mens 55 procent forventer, at de bliver højere. Kun 13 procent, som vil skifte fra lejeboligen til en ejerbolig, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre eller meget mindre end i dag, mens over halvdelen (71 procent) forventer, de bliver højere eller væsentligt højere. Det ses, at ingen af personerne, som forventer at blive i lejeboligen, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre eller meget mindre end i dag, mens 30 procent forventer, de bliver højere eller væsentlig højere. Side 62 af 77
65 De årige 7. BEGRUNDELSER FOR VALG AF FREMTIDIG BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I nærværende afsnit redegøres for de åriges begrundelser for valg af bolig og boligområde, når de skal skifte bolig næste gang. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter, der er vigtige for de årige i Aalborg Kommune næste gang, de vælger en bolig og et boligområde. I tabel 31 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste bolig. Tabel 31: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil have egen have 34 % 47 % 19 % Jeg vil have en terrasse/altan 28 % 60 % 11 % Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse 12 % 61 % 27 % Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 8 % 64 % 28 % Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig 8 % 63 % 29 % Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold 8 % 57 % 35 % Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig 4 % 21 % 76 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det er afgørende for omkring hver tredje (34 procent) med en have i deres næste bolig. Det er afgørende for 28 procent med en terrasse og/eller altan, og det er også vigtigt for 60 procent. Denne begrundelse er derfor den, som den største andel finder afgørende eller vigtig i valget af deres næste bolig. Det er afgørende eller vigtigt for 72 procent, at der er miljø- og klimavenlige energiløsninger i boligen, og det er ligeledes afgørende eller vigtigt for 73 procent, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse. Det er også afgørende eller vigtigt for 71 procent, at boligen er nutidig og moderne, og for 65 procent, at der er en garage eller lukkede parkeringsforhold. Den begrundelse, som den største andel finder ikke vigtig (76 procent), er at bo i en bolig, der er ældrevenlig. Tabel 32 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for åriges valg af den næste bolig. Tabel 32: Faktoranalyse af begrundelser for valg af en fremtidig bolig Jeg vil have egen have,796 Jeg vil have en terrasse/altan,723 Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold,509 Nye variable for begrundelser for valg af en fremtidig bolig A B C Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig,846 Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse,821 Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig,915 Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,449 Forklaret andel af variation i variable (i %) 23 % 23 % 18 % KMO = 0,632. P-værdi = 0,000. df=21. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i faktoranalysen. Side 63 af 77
66 De årige Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres næste bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der er vigtige for personerne samtidig. Et eksempel kunne være, at det er vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 7 begrundelser sammen til 3 faktorer. Disse kan karakteriseres ved følgende: A. Udendørsområder (have, terrasse/altan og garage eller lukkede parkeringsforhold) B. Indflytningsklar og moderne bolig C. Miljø- og ældrevenlig bolig Faktor A viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen har have, samtidig finder det vigtigt med en terrasse og/eller altan og med en garage eller lukkede parkeringsforhold. Faktor B viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse, samtidig finder det vigtigt, at boligen er moderne og nutidig. Faktor C viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen er ældrevenlig, samtidig finder det vigtigt, at boligen er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger. Bemærk også, at det ikke er vigtigt for 76 procent af de årige, at boligen er ældrevenlig, jævnfør tabel 31. I tabel 33 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste boligområde. Tabel 33: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 32 % 60 % 8 % Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 28 % 50 % 23 % Jeg vil bo i et område tæt på natur/grønne områder 15 % 63 % 22 % Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 9 % 58 % 33 % Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser 8 % 72 % 20 % Jeg vil bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker) 7 % 77 % 16 % Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 7 % 69 % 24 % Jeg vil bo tæt på min familie og venner 7 % 58 % 36 % Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område 7 % 47 % 46 % Jeg vil bo i et område med få nydanskere 7 % 31 % 62 % Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 6 % 67 % 27 % Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 4 % 57 % 38 % Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 4 % 47 % 49 % Jeg vil bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud 3 % 43 % 54 % Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter 1 % 14 % 85 % Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 0 % 22 % 78 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Side 64 af 77
67 De årige Det er afgørende for omkring hver tredje (32 procent) at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet, og det var samtidigt vigtigt for 60 procent, hvilket gør denne begrundelse den, som den største andel af de årige (92 procent) finder vigtig eller afgørende i valget af deres næste boligområde. Det er afgørende eller vigtigt for 84 procent at bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker) og for 80 procent at bo i et område med gode transportforbindelser. Det er ligeledes afgørende eller vigtigt for 78 procent at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn eller at bo tæt på naturen/grønne områder. Desuden er det afgørende eller vigtigt for 76 procent at bo ugeneret af støj fra trafik og naboer og for 73 procent at bo et sted med et godt naboskab og fælleskab. Det er ikke vigtigt for 54 procent at bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud. Det er heller ikke vigtigt for 62 procent at bo i et område med få nydanskere eller for 78 procent at bo tæt på det sted, hvor vedkommende er opvokset. Det er ydermere ikke vigtigt for 85 procent at have adgang til fællesfaciliteter, og dermed er det den begrundelse, som den største andel af de årige ikke ser som vigtig for deres valg af det næste boligområde. Af nedenstående tabel 34 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valget af det næste boligområde. Tabel 34: Faktoranalyse af begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Jeg vil bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker),756 Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,747 Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,710 Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er),700 Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,608 Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser,596 Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område,548 Jeg vil bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,492 Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,790 Jeg vil bo tæt på min familie og venner,777 Nye variable for begrundelser for valg af en fremtidig bolig A B C D E Jeg vil bo i et område tæt på natur/grønne områder,836 Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,700 Jeg vil bo i et område med få nydanskere,774 Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med,727 kriminalitet Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter,744 Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn -,541 Forklaret andel af variation i variable (i %) 24 % 10 % 10 % 9 % 7 % KMO = 0,785. P-værdi = 0,000. df=120. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i faktoranalysen. Side 65 af 77
68 De årige Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres næste boligområde. Herved ses det, hvilke begrundelser, der er vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det er vigtigt eller afgørende at bo tæt på naturen og samtidig at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 16 begrundelser sammen til 5 faktorer. Disse karakteriseres som følgende: A. Beliggenhed og naboskab B. Familiære rødder og nærhed til venner og familie C. Roligt område tæt på grønne områder D. Trygt og homogent område E. Adgang til fællesfaciliteter og gode vilkår for børn Faktor A viser, at for de årige, som finder det vigtigt at bo tæt på gode transportforbindelser, samtidig finder det vigtigt at bo tæt på offentlige sundhedstilbud og dagligvarebutik(ker). Derudover finder de samme personer det samtidig vigtigt at bo tæt på både sports- og fritidstilbud samt cafeer, butikker, kulturliv mv. For disse personer er det også vigtigt at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab og at bo tæt på arbejdsplads eller uddannelsessted samt at bo i et helt bestemt kvarter. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 54 procent af de årige at bo tæt på offentlige sundhedstilbud, jævnfør tabel 33. Faktor B viser, at de årige, der finder det vigtigt at bo tæt på det sted, de er vokset op, samtidig finder det vigtigt at bo tæt på familie og venner. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 78 procent af de årige at bo tæt på det sted, de er vokset op, jævnfør tabel 33. Faktor C viser, at for de årige, der finder det vigtigt at bo tæt på grønne områder eller naturen, samtidig finder det vigtigt at bo et sted, der er ugeneret af støj fra trafik og naboer. Af faktor D fremgår det, at de årige, for hvem det er vigtigt at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, samtidig finder det vigtigt at bo i et område med få nydanskere. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 62 procent af de årige at bo i et område med få nydanskere, jævnfør tabel 33. Af faktor E ses det, at de årige, der finder det vigtigt at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn, samtidig finder det vigtigt med adgang til fællesfaciliteter. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 85 procent af de årige at have adgang til fællesfaciliteter, jævnfør tabel 33. Side 66 af 77
69 De årige 8. FREMTIDIGE EJERE OG LEJERES BEGRUNDELSER FOR VALG AF FREMTIDIG BOLIG OG FREMTIDIGT BOLIGOMRÅDE I dette afsnit undersøges vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af næste bolig afhængigt af, om de ønsker en ejer- eller lejebolig. I tabel 35 ses vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste bolig fordelt på ejerforhold. Tabel 35: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold Ejerbolig Lejebolig Afgørende Vigtigt Afgørende Vigtigt Jeg vil have egen have 40 % 47 % 13 % 52 % Jeg vil have en terrasse/altan 33 % 55 % 15 % 79 % Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse 13 % 57 % 6 % 79 % Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig 9 % 66 % 1 % 59 % Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold 9 % 56 % 4 % 63 % Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 7 % 65 % 5 % 70 % Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig 2 % 23 % 2 % 17 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det er afgørende for over hver tredje (40 procent) af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at der er en have, mens det kun er afgørende for 13 procent, der vil bo i en lejebolig. Det er afgørende eller vigtigt for 88 procent af personerne, der vil bo i en ejerbolig, at der er en terrasse og/eller altan i deres næste bolig, mens det gælder for hele 94 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig. Det er afgørende eller vigtigt for 85 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse, mens det gælder for 70 procent, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. For de årige, som vil bo i en ejerbolig, er det afgørende for 9 procent, at boligen er moderne og nutidig, hvor det kun gælder for 1 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Side 67 af 77
70 De årige I tabel 36 ses vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste boligområde fordelt på ejerforhold. Tabel 36: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold Ejerbolig Lejebolig Afgørende Vigtigt Afgørende Vigtigt Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 30 % 60 % 38 % 57 % Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 30 % 53 % 20 % 40 % Jeg vil bo i et område tæt på naturen/grønne områder 17 % 61 % 2 % 66 % Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 8 % 71 % 0 % 68 % Jeg vil bo tæt på dagligvarebutik(ker) 7 % 75 % 0 % 92 % Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser 7 % 70 % 7 % 86 % Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 7 % 58 % 13 % 56 % Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område 5 % 46 % 19 % 36 % Jeg vil bo i et område med få nydanskere 5 % 31 % 19 % 21 % Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 4 % 70 % 6 % 54 % Jeg vil bo tæt på familie og venner 4 % 61 % 14 % 42 % Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 4 % 55 % 0 % 60 % Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 4 % 41 % 1 % 68 % Jeg vil bo i nærheden offentlige sundhedstilbud 1 % 43 % 0 % 56 % Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 0 % 20 % 3 % 38 % Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter 0 % 10 % 6 % 19 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag For omkring hver tredje (30 procent) af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, er det afgørende at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, mens det gælder for 38 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Det er afgørende for 30 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn, mens det gælder for 20 procent af de årige, som vil bo i en lejebolig. Det er afgørende eller vigtigt for 92 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, at bo tæt på dagligvarebutikker, mens det gælder for 82 procent af de årige, som vil bo i en ejerbolig. Det er afgørende eller vigtigt for 93 procent, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, at bo tæt på gode transportforbindelser, mens det gælder for 77 procent af de årige, som vil bo i en ejerbolig. Det er afgørende eller vigtigt for 74 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab, mens det gælder for 60 procent af de årige, som vil bo i en lejebolig. Det er afgørende eller vigtigt for 69 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, at bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv., mens det gælder for 45 procent af de årige, som vil bo i en ejerbolig. Side 68 af 77
71 De årige 9. EJER ELLER LEJER? I dette afsnit ses hvilke forhold de årige foretrækker i en fremtidig bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilke, der er vigtigst. Forholdene er opstillet parvis således, at det ene forhold kan betragtes som en typisk fordel ved at bo i en ejerbolig, mens det andet forhold kan betragtes som en typisk fordel ved at bo i en lejebolig. Dermed gives en indikation af, hvilket ejerforhold, der synes mest passende for personerne næste gang, de skifter bolig, under hensyntagen til udvalgte præferencer. Dette sammenholdes med, hvilket ejerforhold de årige ønsker næste gang, de skifter bolig. De 10 parvist opstillede forhold fordelt på 5 spørgsmål sammentælles afslutningsvis til en samlet variabel, der undersøges i forhold til, hvilket ejerforhold de årige foretrækker i deres næste bolig. Af tabel 37 fremgår det, hvorvidt de årige foretrækker, at der er frihed til at vedligeholde boligen eller at være fri for dette næste gang, de skifter bolig. De bliver bedt om at prioritere hvilket forhold, der er vigtigst. Derudover ses det, hvorledes ønsket om et fremtidigt ejerforhold varierer med deres holdning til hvilket forhold, der er vigtigst. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 37: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? At der er frihed til vedligeholdelse, reparation At boligen er fri for vedligeholdelse, og ombygning reparation og ombygning % Ejerbolig 57 % 25 % 82 % Lejebolig 8 % 9 % 18 % Alle 66 % 34 % 100 % Gammaværdi = 0,431. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (66 procent) af de årige finder det vigtigst, at der i boligen er frihed til vedligeholdelse, reparation og ombygning frem for, at boligen er fri for dette, næste gang, de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem præferencen for vedligeholdelse, reparation og ombygning og de åriges foretrukne ejerforhold i deres næste bolig, således at de, der vil bo i en lejebolig, i højere grad finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse, reparation og ombygning, frem for at der er frihed til dette. Det er dog hver fjerde (25 procent) af de årige (denne andel svarer til 30 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), der har præference for at være fri for vedligeholdelse, reparation og ombygning af boligen og samtidig vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. Samtidig har 8 procent af de årige (denne andel svarer til 44 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) en præference for at have frihed til vedligeholdelse, reparation og ombygning af boligen og samtidig vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Side 69 af 77
72 De årige I tabel 38 vises, hvorvidt de årige henholdsvis prioriterer, at der er frihed til at vedligeholde boligens udenomsarealer eller ønsker at være fri for dette næste gang, de skifter bolig. Dette igen set i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 38: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? At der er frihed til vedligeholdelse af udenoms- At boligen er fri for vedligeholdelse af arealer udenomsarealer % Ejerbolig 61 % 22 % 82 % Lejebolig 8 % 9 % 18 % Alle 69 % 31 % 100 % Gammaværdi = 0,518. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (69 procent) finder det vigtigst, at der i boligen er frihed til vedligeholdelse af udenomsarealer, frem for at boligen er fri for dette, næste gang, de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem præferencen for vedligeholdelse af udenomsarealerne og de åriges ønske om at bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig, således at de årige, der vil bo i en lejebolig, i højere grad finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse af udenomsarealer frem for at have frihed til vedligeholdelse af disse. Der er dog 22 procent af alle de årige (denne andel svarer til 27 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), som har en præference for at være fri for vedligeholdelse af udenomsarealerne og samtidig vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. Samtidig vil 8 procent af alle årige (denne andel svarer til 44 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig og samtidig have frihed til vedligeholdelse af udenomsarealerne. Af tabel 39 fremgår det, hvorvidt de årige prioriterer at kunne trække renten fra på selvangivelsen eller at kunne få boligsikring næste gang, de skifter bolig. Dette igen set i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 39: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold At man kan trække renten fra på selvangivelsen At man kan få boligsikring eller boligydelse % Ejerbolig 76 % 6 % 82 % Lejebolig 6 % 12 % 18 % Alle 82 % 18 % 100 % Gammaværdi = 0,919. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at hovedparten (82 procent) af de årige finder det vigtigst, at de kan trække renten fra på selvangivelsen frem for muligheden for at få boligsikring eller boligydelse, når de skifter bolig næste gang. Side 70 af 77
73 De årige Der er en stærk positiv sammenhæng mellem disse 2 præferencer og de åriges ønsker i forhold til ejerforhold næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en ejerbolig, finder det ganske forståeligt i højere grad vigtigst, at de kan trække renten fra på selvangivelsen frem for muligheden for at få boligsikring eller boligydelse. Der er dog 6 procent af alle de årige (denne andel svarer til 7 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), der har præference for at modtage boligsikring frem for rentefradrag og samtidig vil bo i en ejerbolig. 6 procent af de årige (denne andel svarer til 33 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, og har samtidig en præference for et rentefradrag fremfor at kunne modtage boligsikring eller boligydelse. I tabel 40 beskrives, hvorvidt de årige prioriterer at binde sig til en bolig for længere tid eller ønsker friheden til at flytte på kort sigt, når de skifter bolig næste gang. Dette ses i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 40: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Jeg binder mig gerne til en bolig for længere Jeg vil have frihed til på kort sigt at kunne tid flytte % Ejerbolig 69 % 14 % 83 % Lejebolig 10 % 7 % 17 % Alle 79 % 21 % 100 % Gammaværdi = 0,542. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at langt over halvdelen (79 procent) foretrækker at binde sig til en bolig for længere tid frem for at have frihed til at skifte bolig på kort sigt. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 præferencer og de åriges ønske om at bo i henholdsvis ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en ejerbolig, finder det i højere grad vigtigst at binde sig til en bolig for længere tid frem for at have frihed til at skifte bolig på kort sigt. Dog har 14 procent af de årige (denne andel svarer til 17 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig) en præference for at bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, og samtidig have frihed til på kort sigt at kunne flytte fra boligen. Desuden ønsker 10 procent af alle de årige (denne andel svarer til 59 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) at bo i en lejebolig, og samtidig har de en præference for at binde sig til en bolig for længere tid. Side 71 af 77
74 De årige Af tabel 41 fremgår det, hvorvidt de årige prioriterer en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger, eller ingen risiko for tab, når boligpriserne falder, næste gang de skifter bolig. Dette ses i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 41: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Økonomisk gevinst, når boligpriserne At der ikke er risiko for tab, når boligpriserne stiger falder % Ejerbolig 32 % 52 % 84 % Lejebolig 2 % 14 % 16 % Alle 35 % 65 % 100 % Gammaværdi = 0,555. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (65 procent) af de årige finder det vigtigst, at de ikke risikerer tab, når boligpriserne falder, frem for at få en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger næste gang, de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 præferencer, og om de årige vil bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en lejebolig, finder det i højere grad vigtigst, at de ikke risikerer tab, når boligpriserne falder, frem for en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger. Dog vil over halvdelen (52 procent) af de årige (denne andel svarer til 62 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig) bo i en ejerbolig, og samtidig har en præference for ikke at risikere tab, når boligpriserne falder. Kun 2 procent af de årige (denne andel svarer til 13 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) har en præference for at opnå en økonomisk gevinst ved en stigning i boligpriserne og samtidig ønsker at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Tabel 42 er en sammentælling af 10 parvist opstillede forhold til en samlet variabel. Herved kan det ses, hvilket ejerforhold, der er mest passende for de årige, når de skifter bolig næste gang. Dette ses i forhold til det ejerforhold de årige vil vælge næste gang, de skal skifte bolig. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 42: Sammentælling af præferencer, der indikerer mest passende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Mest passende ejerforhold 100 % ejer 80 % ejer 60 % ejer 60 % lejer 80 % lejer 100 % lejer præferencer præferencer præferencer præferencer præferencer præferencer % Ejerbolig 24 % 31 % 10 % 11 % 3 % 4 % 83 % Lejebolig 3 % 0 % 3 % 2 % 6 % 2 % 17 % Alle 26 % 31 % 14 % 13 % 9 % 7 % 100 % Gammaværdi = 0,569. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Spørgsmålet Mest passende ejerforhold og Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag Tabellen viser, at det mest passende ejerforhold for 71 procent af de årige er ejerboligen, og for 29 procent af de årige er det mest passende ejerforhold en lejebolig. Dog ønsker 83 procent at bo i en ejerbolig og 17 procent at bo i en lejebolig, når de skifter bolig næste gang. Side 72 af 77
75 De årige Der er en stærk positiv sammenhæng mellem det mest passende ejerforhold, og om de årige vil bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en lejebolig, finder i højere grad de præferencer, der typisk karakteriserer lejeboligen, vigtigst, mens de årige, der ønsker at bo i en ejerbolig, i højere grad finder de præferencer, der typisk karakteriserer ejerboligen, vigtigst. Der er 18 procent af de årige, som ønsker at bo i en ejerbolig, og samtidig har procent lejerpræferencer (denne andel svarer til 22 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig). Over halvdelen (65 procent) vil bo i en ejerbolig og har procent ejerpræferencer (denne andel svarer til 78 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig). 6 procent af de årige, som har procent ejerpræferencer, vil bo i en lejebolig, når de skifter bolig næste gang (denne andel svarer til 35 procent af alle, der vil bo i en lejebolig). Hver tiende (10 procent) vil bo i en lejebolig og har samtidig procent lejerpræferencer (denne andel svarer til 59 procent af alle, der vil bo i en lejebolig). Side 73 af 77
76 De årige 10. BILAG 10.1 Rekodning Tabelnummer Spørgsmål Rekodning nye kategorier og/eller nyt spørgsmål Tabel 1: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på ejerforhold Tabel 2: Tilfredsheden med nuværende bolig fordelt på husstandstype Tabel 3: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på ejerforhold Tabel 4: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på husstandstype Tabel 5: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på ejerforhold Tabel 6: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på husstandstype Tabel 7: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på ejerforhold Tabel 8: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på husstandstype Tabel 10: Byrde af boligudgifter fordelt på ejerforhold Tabel 11: Byrde af boligudgifter fordelt på husstandstype Tabel 12: Overvejelser om at skifte bolig Tabel 13: Hvor længe har du boet i din nuværende bolig Tabel 14: Forholdet mellem tid i nuværende bolig og forventet tid inden næste boligskift Spm18 og Spm19 Spm7 og Spm19 Spm18 Spm7 Spm18 Spm7 Spm18 Spm7 Spm18 Spm7 Spm57/Spm58 Spm24 Spm24 Nye svarkategorier (Spm18) 7. Ejerlejlighed 8. Øvrig ejerbolig 9. Andelsbolig 10. Privat lejebolig 11. Almen lejebolig 12. Andet = Offentlig institution og Andet Nye svarkategorier (Spm19) 4. Meget tilfredse 5. Tilfredse 6. Utilfredse/Meget utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Nye svarkategorier (Spm7) 3. Par = Gift og Samboende 4. Enlig = Separeret; Skilt/Enke/Enkemand; I forhold men ikke samboende og Single Se tidligere rekodning spm19 Se tidligere rekodning spm18 Se tidligere rekodning spm7 Se tidligere rekodning spm18 Se tidligere rekodning spm7 Se tidligere rekodning spm18 Se tidligere rekodning spm7 Se tidligere rekodning spm18 Se tidligere rekodning spm7 Nyt spørgsmål 5. Ja=spm57 6. Ja, hvis mit helbred eller livssituation ændrer sig=spm58 7. Nej=spm58 8. Ved ikke Nye svarkategorier måneder måneder år år år år år eller derover = år og Mere end 20 år Nye svarkategorier (spm24) måneder måneder år år år år eller derover = år; år og Mere end 20 år Side 74 af 77
77 De årige Tabel 18: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Tabel 19: Nuværende og fremtidig boligtype Tabel 21: Nuværende og fremtidig ejerforhold Tabel 24: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Tabel 25: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Tabel 29: Forholdet mellem nuværende og forventet boligudgift Tabel 30: Forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidigt ejerforhold og forventet boligudgift Tabel 31: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig Tabel 33: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Tabel 35: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig Spm62 Spm12 og Spm83 Spm18 og Spm85/Spm86 Spm87 Spm88 Spm20 Spm18/Spm85 Spm87-spm93 Spm64-spm79 Spm87-spm93 Nye svarkategorier km km km km km km = km og km 13. Ved ikke Nye svarkategorier (Spm12 og Spm83) 7. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 8. Etagebyggeri 9. Række-, kæde- og dobbelthus 10. Øvrige boliger og andet = Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet 11. Ved ikke Nye svarkategorier (Spm18) 8. Ejerlejlighed 9. Øvrig ejerbolig 10. Andelsbolig 11. Privat lejebolig 12. Almen lejebolig 13. Andet = Offentlig institution og Andet 14. Ved ikke Nyt spørgsmål (Spm85/Spm86) 9. Ejerlejlighed = spm Øvrig ejerbolig = spm Andelsbolig = spm Privat lejebolig = spm Almen lejebolig = spm Privat eller almen lejebolig = Det spiller ingen rolle (spm86) 15. Andet = Offentlig institution og andet (spm85) 16. Ved ikke Nye svarkategorier 3. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 4. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 3. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 4. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier kr kr kr kr kr kr. og derover = kr.; Mere end kr. Nyt spørgsmål 5. Forbliver i ejerbolig = ejerlejlighed (spm18/spm85); øvrig ejerbolig (spm18/spm85) 6. Fra ejerbolig til lejebolig = ejerlejlighed (spm18); øvrig ejerbolig (spm18) og lejebolig (spm85) 7. Fra lejebolig til ejerbolig = privat lejebolig (spm18); almen lejebolig (spm18); ejerlejlighed (spm85) og Øvrig ejerbolig (spm85) 8. Forbliver i lejebolig = privat lejebolig (spm18); almen lejebolig (spm18) og lejebolig (spm85) Nye svarkategorier 4. Afgørende 5. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 6. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 4. Afgørende 5. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 6. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 3. Afgørende Side 75 af 77
78 De årige fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold 4. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt Tabel 36: Spm64-spm79 Nye svarkategorier Begrundelser for valg af et fremtidigt 3. Afgørende boligområde fordelt på ønsket om fremtidigt ejerbolig 4. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt Tabel 37: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 38: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 39: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 40: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 41: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 42: Sammentælling af præferencer, der indikerer mest passende ejerforhold Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 og Spm80_2/ Spm80_3/ Spm80_4/ Spm80_5/ Spm80_6 Nye svarkategorier 3. Ejer = Ejerlejlighed og Øvrig ejerbolig 4. Lejer = Lejebolig Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Nyt spørgsmål (Spm80_2/Spm80_3/Spm80_4/Spm80_5/Spm80_6) % ejer præferencer = har svaret 1 til alle spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 1 til 4 ud af 5 spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 1 til 3 ud af 5 spørgsmål % lejer præferencer = har svaret 2 til alle spørgsmål % lejer præferencer = har svaret 2 til 4 ud af 5 spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 2 til 3 ud af 5 spørgsmål Side 76 af 77
79 Slutnoter De årige A Der er i alt 5 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. B Der er i alt 5 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. C Der er i alt 11 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. D Der er i alt 5 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. E Der er i alt 9 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. F Der er i alt 9 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. Side 77 af 77
Del 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 4:
Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.
Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende
Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige
Udgifterne til bolig sluger SU en
Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har
BOSÆTNING 2012-2015. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion
BOSÆTNING 2012-2015 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 1: Forord, metode og konklusion BOSÆTNING 2012-2015 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 1: Forord, metode
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling
Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring
TILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune
Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune November 2009 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 4 Formål... 5 Mål... 5 Succeskriterier... 5 Metode... 6 Metodiske
Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Tendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
En ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?
JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor
BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-
Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats
Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats Seniorerne er upåvirkede af debatten om mangel på arbejdskraft - kun hver fjerde 55-59 årige har således planer om at arbejde, til de bliver 65. ANALYSE-BUREAU
Inklusionsundersøgelsen
Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer
AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Forældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public
Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen
Dokumentation af interviewundersøgelser
Dokumentation af interviewundersøgelser Varedeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter:
Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.
Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant
Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008
Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,
Analyse af førstegangskøbere
8. april 2013 Analyse af førstegangskøbere Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om førstegangskøbere. Undersøgelsen er baseret på interviews via internettet
Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem
Voksenhandicapundersøgelsen Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem 1 Voksenhandicapundersøgelsen 1:4 I juni måned 2011 gennemførte Socialpædagogerne en stor undersøgelse på voksenhandicapområdet
Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet
Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:
Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag
Hvordan køber danskerne på nettet?
Hvordan køber danskerne på nettet? Valg af netbutik Dansk Erhverv har set nærmere på danskernes købsproces, og på hvor tilfredse og trygge vi er ved at købe på nettet. Når det kommer til at finde den netbutik,
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune
Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE
Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22
Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering
Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center
Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport
Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice
Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære
Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5
