Referat af Generalforsamling i Air Greenland AS

Transkript

1 Referat af Generalforsamling i Air Greenland AS Mandag den 26. april 2010 kl. 14:00 i Katuaq, Nuuk Agenda: 1. Valg af dirigent 2. Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse 3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 4. Eventuelle forslag fra bestyrelsen a. Optagelse af nye binavne: Heli Charter Greenland og Helicopter Greenland b. Ophævelse af vedtægternes 9, stk. 3 c. Indsættelse af ny 9, stk. 3 i vedtægterne d. Ændring af vedtægternes 6, stk. 1 e. Ændring af vedtægternes 2, stk Valg af bestyrelsesmedlemmer 6. Valg af revisor 7. Eventuelt Følgende bestyrelsesmedlemmer var til stede: Direktør Julia Pars (JP), formand (Udpeget af Grønlands Selvstyre) Direktør Bjarne Eklund (BE) (Udpeget af Grønlands Selvstyre) Direktør Lars Tybjerg (LT) (Udpeget af Den Danske Stat) Adm. Direktør Mads Kofod (MK) (Udpeget af Den Danske Stat) Senior Vice President Lars Lindgren (LL) (Udpeget af SAS) Afdelingsleder Niels Frederiksen (NF) (Udpeget af medarbejderne) Stationsleder Elisabeth Fisker (EF) (Udpeget af medarbejderne) Flytekniker Claus Motzfeldt (CM) (Udpeget af medarbejderne) Endvidere deltog: Adm. Direktør Michael Binzer (MB) Økonomidirektør Mogens E. Jensen (MJ) Statsautoriseret revisor Ole Sonntag Naalakkersuisoq for Trafik, Jens B. Frederiksen Michael Pedersen, Grønlands Selvstyre Lene Riis, Grønlands Selvstyre Rasmus Pedersen, Grønlands Selvstyre Kenneth Bøjler, Grønlands Selvstyre Referent: Christian Keldsen (CK) 1

2 Ad 1 Ad 2 Valg af dirigent Lars Tybjerg blev valgt til dirigent og konstaterede, at indkaldelsen var sket i henhold til vedtægterne, hvorfor generalforsamlingen var beslutningsdygtig. Forelæggelse af revideret årsrapport til godkendelse Bestyrelsesformand, Julia Pars, afgav følgende indlæg: Årets resultat Det økonomiske resultat for Air Greenland i 2009 blev før skat på MDKK52,8, hvilket må betegnes som tilfredsstillende taget i betragtning af, at luftfarten har været inde i en historisk turbulent periode over hele verden med den globale økonomiske krise. En række ekstraordinære besparelser på brændstofsiden samt en omfattende besparelsesrunde har medvirket til det opnåede resultat. Bestyrelsen vil gerne rose såvel direktion som medarbejdere i Air Greenland for den flotte indsats i De økonomiske tal afspejler, at der er sket et skred i den gennemsnitlige billetpris, som sætter et af Air Greenlands vigtigste nøgletal, yielden, under pres, da kunderne i højere grad end tidligere køber billigere billetter. Samtidig oplever Air Greenland et fald i antallet af passagerer på samlet 5 %, hvilket især kan tilskrives to faktorer: den generelle afmatning i samfundet især udenfor højsæsonen samt den øgede konkurrence. Tendenserne med faldende billetpriser samt fald i efterspørgslen forventes at fortsætte også ind i Air Greenlands datterselskaber, Grønlands Rejsebureau og Hotel Arctic, har haft et særdeles hårdt år 2009, da turismen til Grønland oplevede en kraftig tilbagegang med op til 30 % enkelte steder som en direkte følge af den verdensomspændende økonomiske krise, der i høj grad har ramt dyrere rejsemål som Grønland hårdt. Modtiltag For at imødegå den faldende efterspørgsel og de lavere billetpriser, har Air Greenland iværksat en række tiltag for at dæmme op for effekterne af en lavere indtjening. Tiltagene består af omkostningsreduktioner, udskiftning af flyflåde samt en ny prisstruktur og ruteåbning til Island fra Nuuk, mens en tiltænkt rute mellem Narsarsuaq og Keflavik alligevel ikke vil blive gennemført. Effekten af disse tiltag forventes at have en positiv indvirkning på Air Greenlands konkurrenceevne både i 2010, men i højere grad i Samarbejde med Naalakkersuisut og den nedsatte Transportkommission Air Greenland hilser med glæde det øgede og tættere samarbejde med Grønlands Selvstyre velkommen. Det har allerede udmøntet sig i en bedre dialog til gavn for begge parter. Især er Air Greenland tilfreds med den nedsatte Transportkommissions tilgang til at formulere en række langsigtede pejlemærker for udviklingen af Grønlands infrastruktur, hvilket Air Greenland en årrække har efterlyst. Air Greenland ser frem til at give input til en langsigtet og holdbar udbygning af landingsbaner og helikopterpladser i Grønland. Air Greenland er af den opfattelse, at mængden af passagerer kystlangs godt kan løftes i flysystemet, så der opnås et enstrenget trafiksystem. 2

3 Air Greenland kan som medejer af Arctic Umiaq Line ikke længere retfærdiggøre en skibsdrift med underskud på kommercielle vilkår, hvorfor Air Greenland ser frem til en beslutning på dette for Grønland så vigtige område. Air Greenlands anbefaling er, at man fortsat satser på Kangerlussuaq som hovedlufthavn, og udbygger banerne i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut til 1199 meters baner, der bedre kan modtage nyere flytyper som DHC-8 og ATR-42. I tillæg anbefaler Air Greenland, at der bygges en 1199 meters bane i Qaqortoq. Kort sagt en fokusering af investeringer i de fire vækstbyer. Servicekontrakter Air Greenland ser med bekymring på faldet af passager i såvel det kommercielle ruteområde som servicekontraktområderne. De faldende passagermængder er en udfordring for Air Greenlands fremtidige betjening af en række passagersvage destinationer, hvor Air Greenland ikke kan afvise behovet for at udvide antallet af ruter, der må opretholdes på servicebetingelser for at fastholde det nuværende serviceniveau. Især i perioden oktober til marts måned er der en række ruter, der pt. drives som kommercielle ruter i konkurrenceområdet, hvor kapacitet og/eller antallet af forbindelser reelt bør justeres i nedadgående retning eller overgå til en sæsonmæssig servicekontrakt, så som tilfældet er i Diskobugten. Air Greenland har tilbudt en forlængelse af de eksisterende servicekontrakter i to år på uændrede vilkår, således at Naalakkersuisut kan få lejlighed til at forholde sig til Transportkommissionens anbefalinger. Mittarfeqarfiit Samarbejdet mellem Mittarfeqarfiit og Air Greenland er blevet væsentligt styrket i løbet af 2009, hvilket blandt andet har resulteret i delvis ibrugtagning af en ny terminal i Kangerlussuaq og at Air Greenland har finansieret den kommende finger til at boarde folk til og fra indenrigsruterne. Herudover har løbende møder mellem direktionen i Mittarfeqarfiit og Air Greenland samt driftsmøder bidraget til en bedre forståelse for begge selskabers rammer for udførelse af den daglige operation. Air Greenland er bekymret over den nye afgiftsstruktur, der vil medvirke til at forhøje den samlede flyrejses pris. I den forbindelse rejser Air Greenland det røde flag og påpeger at afgiftsniveauet for lufthavnsafgifter nu har nået en størrelse, der direkte påvirker efterspørgslen fra passagererne. Med den nye afgiftsstruktur vil skatterne og afgifter fremover udgøre op til 20 % af den samlede rejses omkostning for de billigste billettyper til og fra Danmark. Det er også med stigende bekymring, at Air Greenland observerer et stort investeringsefterslæb i Mittarfeqarfiit, hvilket ikke kan undgå at have indvirkning på Mittarfeqarfiits evne til at rydde baner for sne, holde lufthavnene med udstyr i forsvarlig stand samt foretage nødvendige investeringer i udbygning af terminal- og baneudstyr, som Air Greenlands nye og mere følsomme DHC-8 er afhængige af. Sikkerheden skal iflg. Air Greenland fortsat sættes meget højt og en manglende opdatering og udvidelse af eks. banerydningsudstyr kan unødigt påvirke regulariteten, og betyde flere omkostninger i sidste ende. 3

4 Redningsberedskab Der mangler fortsat en stillingtagen til det fremtidige redningsberedskab for Grønland. Air Greenland vil endnu engang gøre opmærksom på det nuværende beredskabs manglende omfang i forhold til et øget antal krydstogtanløb og et stigende antal turbåde langs den grønlandske kyst. Det er Air Greenlands opfattelse, at det nuværende beredskab er mangelfuldt og ikke tilpasset hverken de store geografiske områder eller den fornødne kapacitet. Offshore Et af de nye og meget store forretningsområder, som Air Greenland følger med interesse er offshore boringerne, som det skotske olieefterforskningsselskab, CAIRN, udfører ud for Diskoøen sommeren Air Greenland har indgået en aftale med den canadiske helikopteroperatør, Cougar, om en række delleverancer til den hovedkontrakt, dette selskab har indgået med CAIRN. Det er Air Greenlands mål, at vi i selskabet i løbet af 2010 tager stilling til, hvilken rolle Air Greenland skal indtage fremadrettet i fødekæden omkring offshore efterforskning. Offshore området er et højt specialiseret forretningsområde med store krav til certificeringer, erfaring og udstyr, hvorfor det ikke er realistisk at opbygge denne kompetence i løbet af et enkelt års tid. Air Greenland har fokus på at igangsætte en kompetenceopbygning på offshore området, bl.a. ved udlån af piloter til Cougar Helicopters. CSR - samfundsansvar Samfundsansvar er et begreb, som Air Greenland forbinder med lokal forankring og lokal kompetenceopbygning. Air Greenland har en interesse i at investere i det grønlandske samfund på en måde, som gør, at selskabet øger sin forankring i samfundet. Efter Air Greenlands opfattelse medfører dette en særskilt forankret strategi på så vidt forskellige områder som: kompetenceudvikling, skatteindtægter, sponsorater, investeringer, socialt engagement og medarbejderinvolvering. Air Greenland arbejder på en omfattende CSR-strategi, der støtter op om de initiativer, der allerede er igangsat i Qarsoq Status på strategien, Qarsoq 2012 Air Greenland har i løbet af 2009 lavet en omfattende evaluering af sin femårige strategiplan, Qarsoq 2012 med en status på alle igangværende og afsluttede projekter. Til sammen udgør 42 igangværende projekter og 26 afsluttede projekter rygraden i Qarsoq Fremdriften i Qarsoq 2012 går i henhold til planen med en række ændringer primært forårsaget af nye prioriteringer eller ting i omverdenen, som har ændret sig. En af de helt store byggesten i Qarsoq er en omfattende flådeændring, hvor 2010 vil byde på store forandringer. To stk. DHC-8 købt af Horizon Air i Alaska vil ankomme i løbet af foråret 2010, omtrent samtidig med at Kunuunguaq, Air Greenlands Boeing 757, er i færd med at blive solgt. I tillæg til de fastvingede fly er der igangsat en udskiftningsplan for helikopterne, hvor der er truffet beslutning om at sælge de resterende B222 helikoptere, der i sin tid blev overtaget fra Air Alpha Greenland. Det påtænkes at udfase også Air Greenlands mere end 40 år gamle S-61 helikoptere i løbet af en to-tre års periode. 4

5 Medarbejdernes kompetencer er lige som flyflåden en af de vigtigste byggesten i Air Greenlands strategiske hus. I løbet af 2009 blev der gennemført en lang række videreuddannelsestiltag for såvel ledere som medarbejdere, såsom lead mechanics kurser, DHC-8 typekurser for piloter/mekanikere, servicekurser for mere end 300 medarbejdere samt deltagelse i HD 2. del. Disse tiltag vil blive videreført også i 2010, hvor der bl.a. vil være fokus på ledernes kommunikation, servicekurser, Qarsoq-dage for nye ansatte samt lead mechanics kursus, bare for at nævne nogle få. Konkurrence Air Greenlands holdning Konkurrence er sundt og der skal ikke herske tvivl om at Air Greenland er af den opfattelse at naturlig konkurrence på lige vilkår er en god ting. Samtidig er de fremtidige udfordringer Air Greenland står overfor ensbetydende med at alle forretningsaktiviteter og ikke mindst passagersvage ruter er under kontinuerlig vurdering. Med de nuværende og meget åbne vilkår for beflyvning af Grønland, så er det bestyrelsens opfattelse at alle forretningsaktiviteter fremadrettet skal være overskudsgivende. Ruter som over tid fortsætter med at være underskudsgivende vil enten blive tilpasset i antal frekvenser og/eller pris eller nedlagt. Dette er en naturlig konsekvens af det stigende pres Air Greenland oplever i form af faldende passagermængder, lavere gennemsnitlige billetpriser og generel afmatning i det grønlandske samfund. Som selskab må vi forholde os til at i et samfund med generel mangel på kritisk masse kan en konsekvens af konkurrence i Air Greenlands højsæson, hvor den primære indtjening ligger, betyde lukning af ruter, øgede priser og serviceforringelser på helårsbasis. 50 års jubilæum Air Greenland blev grundlagt i 1960 og kan fejre 50 års jubilæum i Air Greenlands historie er et vidnesbyrd og et billede på Grønlands historie som et land i hastig udvikling, hvilket har givet anledning til et jubilæumssite med bl.a. historiske billeder fra dengang passagerterminalen bestod af en skurvogn og landingsbanen lå i havnebassinet. Jubilæet vil blive fejret spredt over hele året med en række jubilæumsaktiviteter, som annonceres i aviserne og på hjemmesiden. Jeg vil gerne i denne forbindelse sige tak til alle der har bidraget til at dokumentere og arrangere jubilæet, så det kommer så mange til gavn som muligt. Forventninger til 2010 Forventninger til årsresultatet i 2010 er i størrelsesordenen 25 MDKK, hvilket afspejler en forventet nedgang pga. faldende passagermængder, øget konkurrence og generelle besparelser i samfundet. Resultatet er også påvirket af salg af Boeing 757 samt indfasning af 2 DHC Et risikoelement er de nye EU regler for erstatning ved forsinkelser, som kan betyde en forværring af det forventede resultat. I denne tid er risikovurdering et must for alle markedsorienterede selskaber og tilpasningsevne og omstillingsparathed er blevet om endnu mere nøgleord for overlevelse i transportsektoren. Air Greenlands bestyrelse og direktion vil nu og i de kommende år nøje følge udviklingen i markedet og tilpasse 5

6 kapacitet og omkostninger til de aktuelle udfordringer. Bestyrelsen vil gerne takke kunder, ejere, samarbejdspartnere, og ikke mindst medarbejdere og direktion for 2009 resultatet og et godt med-og modspil i det forgangne år. Derefter fik Administrerende direktør, Michael Binzer, ordet: Selskabet har været igennem en anstrengende uge, der virkelig understreger behovet for at Air Greenland har en sund økonomi. Mange luftfartsselskaber i EU søger nu statsstøtte fra respektive regeringer, men det agter Air Greenland ikke at gøre. Det er vigtigere at der skabes grundlag for at selskabet kan få mulighed for at tjene penge. Selskabet har tabt mellem 6 og 8 mio. DKK i direkte omkostninger, hertil kommer driftstabet. Air Greenland tilpasser løbende sin strategi plan (Qarsoq 2012), så den altid er tidssvarende. Passagertallet er faldet fra 2008 til 2009, men alligevel har Air Greenland kun oplevet en mindre nedgang i kabinefaktoren, hvilket indikerer at Air Greenland har formået at tilpasse sin kapacitet. Det bliver også målet fremadrettet, så der er en høj gennemsnitlig belægning, hvilket kan muliggøre at priserne kan holdes i niveau. Trafikken koncentrerer sig om de 3 passagerstærke måneder midt på sommeren og det er også her Air Greenland møder konkurrence. Dette er bekymrende, da det får betydning for resten af året hvor Air Greenland fortsat trafikerer landet. Den finansielle krise i verden har fået betydning for bl.a. charter-aktiviteter. Posten er faldende, mens fragt er nogenlunde statisk. Et hårdt besparelsesprogram i 2009 har reduceret de eksterne omkostninger men selskabet ser selv med bekymring på de stigende lønomkostninger. Der vil være overenskomstforhandlinger i Selskabet har dollarsikret sig i 2010, ligesom der er fuelhedget ca. 80 % af forbruget for at sikre sine omkostninger. Forventningerne til 2010 er mindre end til Et overskud på 25 mio. er målet, men dette er et lille overskud i forhold til den situation og størrelse Air Greenland har. Selskabet skal kunne absorbere situationer som den man oplevede under ugen med askeskyen. Air Greenland opererer med en produktionsoptimeret fartplan, da alternativet er prisstigninger. Ingen er begyndt at konkurrere på de mindre passagerstærke ruter udenfor højsæsonen. Det sætter selskabet under pres og der kigges meget kritisk på de underskudsgivende ruter. Selskabets Boeing er solgt og har sidste flyvning for Air Greenland den 28. april I samme periode modtager Air Greenland sin første DHC8. 6

7 Air Greenland har tilpasset arbejdsstyrken og har ultimo færre ansatte. Air Greenland er en stor arbejdsgiver i Grønland og der er skatteindtægter fra selskabet til Grønland på 140 mio. DKK. Lægger man skatter/afgifter til Mittarfeqarfiit til kan tallet fordobles. Dette er en af de fordele Grønland har af at have et lokalt selskab til at trafikere landet hele året. Derefter tog Naalakkersuisoq for Trafik, Jens B. Frederiksen ordet: Indledningsvist vil jeg gerne på vegne af Naalakkersuisut takke Air Greenlands medarbejdere og daglige ledelse for indsatsen i det forgangne år har på mange måder været et udfordrende år for Air Greenland. Naalakkersuisut har kunnet konstatere et fald i passagerantallet, dalende fragt- og postmængder og et lille fald i charterforretningen. Ud fra årsrapporten har Naalakkersuisut ikke kunne konstatere at der er skabt en positiv balance mellem de faldende indtægter og tilpasning af omkostningerne. Som følge af finanskrisen er luftfartsbranchens indtjeningsmuligheder stærkt pressede, og vores generelle melding til alle er, at der er behov for tilpasning til de nye realiteter. Vi håber, at selskabet med sin nye besparelsesplan, opnår de resultater der er tiltænkt. Air Greenlands besparelsesinitiativer er derfor i tråd med mange andre selskaber i disse tider, hvor det handler om, at foretage de nødvendige besparelser, der skal til, for at opnå et tilfredsstillende resultat. Når det er sagt, har Naalakkersuisut stor forståelse for de udfordringer selskabet har. Verden er fortsat præget af en global finanskrise, som alt andet lige, desværre, har reduceret folks økonomiske råderum og dermed mulighed for at rejse. De faldende passagermængder og den øgede konkurrence er naturligvis medvirkende til, at Air Greenland hele tiden må optimere sin forretning. Vi har i Naalakkersuisut stor tiltro til både Bestyrelsen, Direktionen og Medarbejderne i Air Greenland og er sikre på, at I tager udfordringerne med oprejst pande. Naalakkersuisut nedsatte i efteråret 2009 en transportkommission, der har fået til opgave at undersøge hele den fremtidige transportstruktur i Grønland, herunder etableringen eller udvidelse af landingsbaner i Grønland. Dette arbejde vil uanset udfaldet få stor betydning for Air Greenlands forretning, og Naalakkersuisut har med glæde noteret sig, at selskabet samarbejder konstruktivt med Transportkommissionen i dets arbejde med at afdække, hvorledes den fremtidige transportstruktur kan se ud. Naalakkersuisut forventer, at Air Greenland bidrager konstruktivt i kommissionens overvejelser i forbindelse med selskabets fremtidige dispositioner. Det er forventningen, at Transportkommissionen fremlægger sine anbefalinger for Naalakkersuisut i august måned Naalakkersuisut ser positivt på Air Greenlands initiativer indenfor nye forretningsområder, herunder indenfor såvel offshoreområdet som indenfor mineralefterforskningsbranchen. Med hensyn til åbning af nye ruter 7

8 konstaterer Naalakkersuisut, at ruten mellem Narsarsuaq og Keflavik ikke nåede at starte, før den blev stoppet. Naalakkersuisut håber, at Air Greenland fremover vil forsøge med andre rutemuligheder, som vil komme Sydgrønland til gavn. Naalakkersuisut er glade for, at der er en rigtig god dialog mellem Selvstyret og Air Greenland, som har ført til en række gode initiativer, herunder blandt andet udvidede åbningstider for udvalgte lufthavne. Målet for disse initiativer er naturligvis at sikre, at det tilfører værdi til såvel borgere som Air Greenland. I dette år, hvor Air Greenland fejrer sit 50 års jubilæum, indfaser Air Greenland nye fly, som både giver nye rutemuligheder på sigt og samtidig fremtidssikrer flyflåden. Dermed gives en flyvende start på nye 50 år. Jeg vil slutteligt benytte lejligheden til at takke bestyrelsen og direktionen for indsatsen i det forgangne år. Endelig vil jeg benytte lejligheden til at bede direktionen om at viderebringe en stor tak til selskabets personale for den arbejdsindsats, de har udvist i det forløbne år. Med disse ord tager Naalakkersuisut bestyrelsens beretning til efterretning. Generalforsamlingen godkendte årsrapporten. Ad 3 Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport Generalforsamlingen besluttede at anvende overskuddet således: (DKK 1.000) Årets resultat Henlagt til reserve for nettoopskrivning af kapitalfonde Overført fra sidste år Til disposition Overført til næste år Ad 4 Forslag fra bestyrelsen og aktionærerne Bestyrelsen havde fremsat en række forslag til optagelse af binavne, samt ændring af vedtægter: a. Optagelse af nye binavne: Heli Charter Greenland og Helicopter Greenland b. Ophævelse af vedtægternes 9, stk. 3: Aktionæren den danske stat har ved brev af 24. februar 2010 stillet forslag om ophævelse af vedtægternes 9, stk. 3, der lyder som følger: Et bestyrelsesmedlem skal fratræde sin bestyrelsespost senest på første ordinære generalforsamling efter, at vedkommende er fyldt 70 år. Bestyrelsen tiltræder forslaget 8

9 c. Indsættelse af ny 9, stk. 3 i vedtægterne: Aktionæren Grønlands Selvstyre foreslår indsættelse af en ny 9.3 i vedtægterne med følgende ordlyd: Formanden og de menige bestyrelsesmedlemmer oppebærer et årligt bestyrelseshonorar svarende til honorarsatserne i de til enhver tid af Grønlands Selvstyre fastsatte retningslinjer for honorarsatser for formand og menige bestyrelsesmedlemmer i helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber, hvorefter størrelsen på honoraret fastsættes på baggrund af selskabets årlige omsætning i henhold til seneste års aflagte regnskab. d. Ændring af vedtægternes 6, stk. 1: Aktionæren Grønlands Selvstyre foreslår, at vedtægternes 6.1 ændres som følger: Senest 14 dage før generalforsamlingen skal dagsordenen og de fuldstændige forslag, der skal fremlægges for generalforsamlingen, fremlægges på selskabets kontor til eftersyn for aktionærerne og samtidig tilstilles alle navnenoterede aktionærer. For den ordinære generalforsamlings vedkommende skal det endelige udkast til årsrapport med revisionspåtegning tilstilles de navnenoterede aktionærer senest 4 uger før afholdelse af generalforsamling. Årsrapport med revisionspåtegning, forsynet med direktionens og bestyrelsens underskrifter, skal fremlægges på selskabets kontor til eftersyn for aktionærerne, senest 8 dage før generalforsamlingen. e. Ændring af vedtægternes 2, stk. 1: Aktionæren Grønlands Selvstyre foreslår, at vedtægternes 2.1 som følge af kommunesammenlægningen ændres som følger: Selskabets hjemsted er Kommuneqarfik Sermersooq, Grønland. Alle forslag blev godkendt og vedtaget af Generalforsamlingen. Ad 5 Valg af bestyrelsesmedlemmer Samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer blev foreslået genvalgt af aktionærerne. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er valgt for en flerårig periode og der er ikke sket ændringer i den nuværende kreds. Valgt af generalforsamlingen Direktør Julia Pars (Udpeget af Grønlands Selvstyre) Direktør Bjarne Eklund (Udpeget af Grønlands Selvstyre) Direktør Lars Tybjerg (Udpeget af Den Danske Stat) Adm. Direktør Mads Kofod (Udpeget af Den Danske Stat) Senior Vice President Lars Lindgren (Udpeget af SAS) Valgt af medarbejderne Afdelingsleder Niels Frederiksen Stationsleder Elisabeth Fisker Flytekniker Claus Motzfeldt 9

10 Ad 6 Valg af revisor Bestyrelsen foreslog genvalg af Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, hvilket blev vedtaget. Ad 7 Eventuelt Ingen indlæg til dette punkt. Herefter takkede dirigenten for en generalforsamling i god ro og roden. Generalforsamlingen slut og formanden takkede for en god generalforsamling. Referatet godkendt af dirigenten: Lars Tybjerg 10