NØRREGADE 13 DK-1165 KØBENHAVN K TELEFON FAX DCA@DCA.DK å r s f o l d e r å r s f o l d e r 17

Transkript

1 NØRREGADE 13 DK-1165 KØBENHAVN K TELEFON FAX DCA@DCA.DK å r s f o l d e r å r s f o l d e r 17

2 FOTO HEINE PEDERSEN GRAFIK KIT HALDING Skal vi vende ryggen til verden eller skal vi tværtimod vise, at verdens øjeblikkelige billede af os er forkert? HENRIK STUBKJÆR, GENERALSEKRETÆR FOR FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP å r s f o l d e r Udfordring og dialog 3 Årsagerne 4 Arbejdet ude 5 Verden rundt 6 Folkekirkens Nødhjælp 12 Regnskab 14 REDAKTION I Stine Leth-Nissen, Lisbeth Engbo og Thomas Ravn-Pedersen OMSLAGSFOTO I Mikkel Østergaard, Heine Pedersen, Lars Salomonsen, Lars Bertelsen GRAFISK DESIGN I Kit Halding TRYK I Jønsson ISBN I Folkekirkens Nødhjælp å r s f o l d e r

3 Udfordring og dialog 2005 vil blive husket for de store katastrofer: tsunamien, orkanen i Mellemamerika, jordskælvet i Pakistan og sultkatastrofen i det sydlige Afrika. Folkekirkens Nødhjælp er massivt involveret i hjælpearbejdet omkring alle fire katastrofer takket være gode partnere og rekordindsamling på mere end 202 mio. Kr. Med den megen fokus på katastrofearbejdet ligger den store udfordring i koblingen til det langsigtede udviklingsarbejde og fortalerarbejdet, som er helt nødvendig, hvis vores bistand skal føre til bæredygtige løsninger. Folkekirkens Nødhjælp mærkede i konsekvenserne af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger både ude og hjemme. Kontoret i Nyala, i Sudans Darfur-provins, blev belejret af demonstranter. Flere udsendte til Vestbredden blev evakueret. Arbejdet for jordskælvsofrene i Pakistan kunne dog fortsætte stort set som normalt, fordi det varetages af pakistanere. Men selv vores pakistansk-danske udsendte, Usman Adam, måtte trækkes hjem. Som Usman fortalte, var jordskælvsofrene dybt taknemmelige for den hjælp, de har fået. Men folk udefra forsøgte at bruge tegningerne til at destabilisere Pakistan yderligere, og de folk var, med Usmans ord, uden for terapeutisk rækkevidde. Hvis man bruger ytringsfriheden på denne måde, så styrker man bare ekstremisterne på begge sider, lød kommentaren til tegningerne fra lederen af 40 mio. muslimer i Indonesien dr. Hasyim Muzadi, der mødte Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær i forbindelse med Kirkernes Verdensråds Generalforsamling. Folkekirkens Nødhjælp ser det som sin opgave at genopbygge dialog og gensidig forståelse. Ved vores sogneindsamling i 2006 gav nogle danskere udtryk for, at de ikke ville give penge til muslimer. Folkekirkens Nødhjælp ville aldrig kunne og aldrig ønske at udstede en sådan garanti. Garantien går på, at hjælpen når dem, der har behov for den. Det er vores eneste kriterium. I efteråret 2005 fik Folkekirkens Nødhjælp store bidrag til hjælpearbejdet for jordskælvsofrene i Pakistan. Disse bidrag kom blandt andet ind, fordi engagerede mennesker i det pakistansk-danske miljø samlede ind og gav pengene til det kirkelige hjælpearbejde. Det kunne de netop gøre, fordi de havde tillid til organisationens hæderlighed. Ved Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling i marts 2006 meldte der sig indsamlere. Blandt dem også danskere af pakistansk herkomst, som gav nogle timer, fordi de ligesom alle de andre indsamlere ville være med til at gøre verden bedre. å r s f o l d e r 3

4 Årsagerne Tsunamien og jordskælvet i Sydasien var to voldsomme naturkatastrofer, der prægede året Her var der god hjælp at hente, og medierne gjorde en stor indsats bl.a. ved at sammenligne den spontane og overvældende hjælp til ofrene for flodbølgen med den hjælp, som de jordskælvsramte pakistanere og indere modtog, kun ni måneder efter. Dermed kunne Folkekirkens Nødhjælp i begge tilfælde give uvurderlig og hurtig hjælp til de nødlidende. Sværere er det, når årsagerne skal findes i afgrundsdyb fattigdom og mangeårig sult var heldigvis også året, hvor verden forsøgte at tackle nogle af disse spørgsmål. Den britiske Afrika-kommission, G-8 landenes topmøde i Skotland, FN-topmødet i september og endelig WTO i december stillede skarpt eller forholdsvis skarpt på verdens indretning set fra de fattigste landes perspektiv. Jordskælvet i Pakistan fik stor opmærksomhed. Giverviljen var dog langt mindre end til ofrene for tsunamien. FOTO I PAUL JEFFREY Folkekirkens Nødhjælp deltog i den globale White Band-kampagne, men tog også selv initiativer på områder, der netop udspringer af organisationens arbejde. I december udsendte vi rapporten om, hvordan de intellektuelle rettigheder til forskning, TRIPS, skader de fattigste landmænd i Afrika og Asien, fordi de bliver afhængige af at skulle købe såsæd og gødning. Den såkaldte hybrid-majs er meget udbredt i f.eks. Malawi, og det betyder, at landmændene bliver meget sårbare, når regnen slår fejl. I januar 2006 pegede Folkekirkens Nødhjælp igen på de strukturelle årsager til den sultkrise, der har bidt sig fast i det sydlige Afrika. Aids, tørke, miljøproblemer, forkerte afgrøder og overbefolkning betyder, at hvor de gode år tidligere var reglen, er de nu blevet undtagelsen. Det sydlige Afrikas sult er blevet permanent. Folkekirkens Nødhjælp opfordrer til, at dansk u-landsbistand sætter ind regionalt, ikke blot med katastrofehjælp, for at bryde den onde cirkel. Men også der, hvor det tilsyneladende og overordnet går godt, som f.eks. i Indien, finder man dyb sult og elendighed. Folkekirkens Nødhjælp afholdt i februar 2006 en konference om, hvordan danske virksomheder, der investerer i Indien, Millioner af mennesker deltog i den verdensomspændende kampagne for at gøre fattigdom til fortid. FOTO I MAKE POVERTY HISTORY Årsager til fattigdom kan være politiske som f.eks. Israels såkaldte sikkerhedsbarriere på Vestbredden. FOTO I HEINE PEDERSEN kan bidrage til at tackle sult og fattigdom. I en rapport lægger Folkekirkens Nødhjælp op til, at danske virksomheder, der investerer i u-landene, skal udvide deres sociale ansvarlighed til andet og mere end miljø og arbejdsforhold. Virksomhederne bør også tænke over, hvordan deres aktiviteter kan være med til at bekæmpe sult og fattigdom, f.eks. når de bruger ressourcer som vand og jord. De deltagende virksomheder tog positivt imod udfordringen: Med ordene fra Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør for Novo Nordisk: Hvis vi investerer globalt nu, sikrer vi på samme tid vores velfærd herhjemme og øger vores interkulturelle forståelse, hvilket der bestemt er brug for lige nu. 4 å r s f o l d e r

5 Arbejdet ude DE FATTIGSTE I Folkekirkens Nødhjælps arbejde er rettet mod den fattigste del af befolkningen i Afrika, Asien, Mellemøsten, det østlige Europa og Mellemamerika. Det gælder både ved den akutte hjælp til ofrene for tørke, krig, oversvømmelser og andre katastrofer, og i forbindelse med det lange seje træk med at genopbygge og udvikle et område, tale de undertryktes sag og støtte de demokratiske kræfter i et land eller i et lokalområde. Målet er at hjælpe dem derhen, hvor de kan klare sig selv og tale deres egen sag. RETTIGHEDER OG FORTALERE I Respekten for menneskerettigheder gennemsyrer Folkekirkens Nødhjælps indsats, og fortalervirksomhed er tæt knyttet til hjælpearbejdet. Nødhjælps- og udviklingsarbejde har ingen varig effekt, hvis vi ikke får brudt de barrierer, der forhindrer, at fattige, udstødte og undertrykte mennesker kan få opfyldt deres helt basale rettigheder til mad, sundhed, uddannelse og et værdigt liv. I mange lande svigter regeringerne, når det drejer sig om f.eks. sundhed, retssikkerhed og uddannelse til den fattigste del af befolkningen. Her hjælper Folkekirkens Nødhjælp gennem samarbejdspartnere de svage grupper med at organisere sig og formulere deres krav. Samtidig er vi med til at opbygge netværk, både lokalt og internationalt, som kan påvirke politikere og andre beslutningstagere. FRED OG RETFÆRDIGHED I I forbindelse med konflikter og krige støtter Folkekirkens Nødhjælp lokale kræfter, der vil fremme fredelig sameksistens og varig fred både når konflikten raser og i det langsigtede udviklingsarbejde. Kirker og progressive kræfter i civilsamfundet har en vigtig rolle, ikke mindst når det gælder om at tale de undertryktes og udstødtes sag. ARBEJDER GENNEM PARTNERE I Folkekirkens Nødhjælps arbejde er altid baseret på en løbende dialog med lokale samarbejdspartnere, der kender og har forstand på den lokale virkelighed. Partnerskabet skal sikre, at hjælpeprogrammerne virkelig når de allerfattigste, og at programmerne ikke går i stå, så snart Folkekirkens Nødhjælp trækker sig ud. Vi har vores egne minerydningsprogrammer, men ellers overlader vi det udførende arbejde til lokale partnere eller til samarbejdspartnere i ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp. Overalt i verden samarbejder Folkekirkens Nødhjælp med lokale partnere. En vigtig side af dette er at styrke lokalsamfundet og dets organisationer. FOTO I HEINE PEDERSEN I MIKKEL ØSTERGÅÅRD å r s f o l d e r 5

6 Afrika MERE DEMOKRATI I For tyve år siden var det meste af Afrika præget af diktaturer i krig mod hinanden eller af blodige borgerkrige. I dag har et skrøbeligt demokrati vundet indpas i mange af kontinentets lande. Men afrikanske foreninger, der repræsenterer den almindelige borger og tit de fattigste af dem, skal stadig kæmpe for at holde landene på vejen mod reelt demokrati. Det er ikke gjort med penge alene. Selv enorme pengebeløb kan ikke erstatte et vedholdende politisk engagement for fred og demokrati i Sudan. NILS CARSTENSEN, KATASTROFEMEDARBEJDER I FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP I lande som Zambia, Malawi, Kenya, Uganda og Etiopien kæmpede flere af Folkekirkens Nødhjælps partnere og andre demokratiske organisationer for at sikre respekt for demokratiet. Selv i Etiopien, der har været præget af voldsomme opgør efter valget, var valget det frieste nogen sinde. I Burundi fortsatte kursen mod fred og demokrati, blandt andet gennem afholdelse af valg, gennem demobilisering og genopbygning. Mange flygtninge i lejrene i Tanzania, der støttes af Folkekirkens Nødhjælp, var villige til at vende hjem, men deres tilbagevenden blev obstrueret af manglen på international støtte. FORTSATTE KONFLIKTER I Også freden i Sudan indebærer store fordele for befolkningen i Sydsudan. Desværre fortsætter konflikten i Darfur, og i begyndelsen af 2006 var området præget af fortsatte opgør og sabotage af nødhjælpsindsatsen. De internationale hjælpeorganisationer og FN blev udsat for gentagen chikane, senest i forbindelse med Den Afrikanske Unions overdragelse af den fredsbevarende indsats til FN. AU har måttet erkende, at indsatsen kræver langt flere ressourcer og større internationalt, politisk pres. Folkekirkens Nødhjælp fortsætter hjælpearbejdet i Darfur, samtidig med at man i resten af Sudan forbereder, at flygtninge fra bl.a. Kenya kan vende hjem. Der skal opbygges skolevæsen, klinikker, veje og administration i Sydsudan, der gennem års borgerkrig har været afskåret fra stort set enhver form for offentlige serviceydelser. Kombinationen af aids og sult betyder, at det sydlige Afrika befinder sig i en permanent sultkrise. Katastrofen er blevet hverdagen de gode år er undtagelsen. FOTO I ULRIK JANTZEN SULT OG AIDS I I Zimbabwe strammede Robert Mugabe sit 25 år lange greb om magten yderligere og gennemførte en voldsom udrensningsaktion, Murambatsvina, i slumkvarterer, hvor boliger og forretninger blev jævnet med jorden og befolkningen drevet væk uden udsigt til hverken husly eller noget at leve af. Zimbabwes problemer var dog også præget af den tørke og sultkrise, som har 6 å r s f o l d e r

7 Tørke - som her i Etiopien - betyder, at over 6 millioner mennesker i landene på Afrikas Horn var truede af sult i februar FOTO I ANNA KÅRI ramt hele det sydlige Afrika samtidig med aids-epidemien, som svækker millioner af mennesker. Efter kortvarig international opmærksomhed gled de afrikanske katastrofer igen i baggrunden. Sult og aids i hele det sydlige Afrika har ændret sig fra et mønster af jævnlige katastrofer til en permanent krise. Folkekirkens Nødhjælp udsendte i januar 2006 rapporten Permanent sultkrise i det sydlige Afrika i et forsøg på at sikre en mere langsigtet indsats i regionen fra den danske regerings side var året, hvor tørken i Niger udviklede sig til en fuldbåren katastrofe op til flere gange, uden at den nødvendige hjælp nåede frem. Også på Afrikas Horn lød advarsler om endnu en sultkatastrofe i Etiopien, Kenya, Somalia, Eritrea og Djibouti. Folkekirkens Nødhjælp har i Etiopien forstærket indsatsen mod den stille sult gennem langsigtede udviklingsprojekter, hvoraf flere retter sig mod områder, der bebos af hyrdefolk. RYD MINERNE I Med til problemerne hører de mange landminer og ueksploderet ammunition, som findes f.eks. i Nubabjergene i Sudan, hvor Folkekirkens Nødhjælp fortsætter minerydningen. I februar 2006 modtog Folkekirkens Nødhjælp en større bevilling fra Danida, som skal sikre, at minerydningen fortsætter ikke blot i Sudan, men også i Angola og Congo. I Congo er selve rydningen kommet i gang efter flere års kortlægning og oplysningsindsats. Her kombineres mine- og aids-oplysning. WADS I I Angola forsøger Folkekirkens Nødhjælp sig med nye metoder i kampen mod minerne. Med den ny opfindelse WADS, Wide Area Detection System, sætter man tempoet i minerydningen voldsomt i vejret. Det sker i provinserne Moxico og Luanda Sul, hvor næsten alle veje er helt eller delvist lukkede på grund af miner. Men takket være et nyt, pansret minesøgningskøretøj med otte metaldetektorer monteret på en ramme, fastgjort foran, kan man scanne hele vejens bredde og finde miner, der er gravet helt op til en meter ned i jorden. Minerydningen støttes af 12 kendte danskere, alle med fornavnet Hans eller Hanne, som har lovet at skaffe mindst en million kroner til det store projekt. Kampagnen vandt en pris i Post Danmarks DM i Direct Marketing. Kendte Hans og Hanne r samler ind til minerydning i Angola. FOTO I ULRIK JANTZEN En nyskabelse. WADS en sætter tempoet på minerydning af veje drastisk i vejret. FOTO I FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP å r s f o l d e r 7

8 Mellemamerika FORTALERARBEJDE I I både Honduras og Guatemala har Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere konsolideret arbejdet i fattige landsbyer med at støtte indbyggerne i at lave køkkenhaver og bæredygtige småbrug kombineret med undervisning i sundhed, ernæring og træning i fortalervirksomhed. De fattige småbønders og mayaindianeres organisationer taler deres egen sag i forhold til både lokale og nationale myndigheder. Dermed kan de være med til at påvirke regeringen til at gennemføre for eksempel jord- og landbrugsreformer. I en landsby i det vestlige Honduras fik beboerne efter ti års kamp således regeringen til at opfylde sit gamle løfte om jorder til landsbyen. Den vigtigste ret, vi har vundet, er friheden til at kunne formulere os og føre en dialog. LEONARDO RAMIREZ, LANDSBYLEDER, HONDURAS FATTIGDOMMEN VOKSER I Selv om Guatemala oplevede økonomisk vækst, så kom væksten sjældent de fattige til gode tværtimod. Fattigdommen er vokset de senere år især i landområderne. Her er de fleste af indbyggerne så fattige, at der går dage, hvor mange familier kun får et måltid mad om dagen som regel kogte bønner og majspandekager, fortæller Isabel Avilon, der er sundhedslærer i landsbyen Ixmoco i det vestlige Guatemala. Det var også de fattige, der blev hårdest ramt, da orkansæsonen sendte usædvanligt mange orkaner ind over Mellemamerika. EFTER ORKANEN I Orkanen Stan fejede i oktober ind over regionen med enorme regnmængder. I Guatemala blev tusinder af familier hjemløse og mistede deres jorder, da oversvømmelser og klippe- og jordskred ramte i især højlandsområderne og den sydlige del af landet. Folkekirkens Nødhjælp hjælper flere end 400 mayaindianske familier med genhusning og nye sanitære installationer i den vestlige San Marcosprovins. Det sker dels med indsamlede penge og med støtte fra EU s Katastrofefond ECHO og via ACT/Kirkernes Internationale Nødhjælp. Arbejdet med at skabe demokrati, støtte menneskerettighederne og sikre retssystemet har også fået et løft fra EU. Pengene bruges i Guatemala, hvor Folkekirkens Nødhjælp dels hjælper borgernes retssikkerhed ved at overvåge sikkerhedspolitiet, dels styrker mayabefolkningens viden om rettigheder, og hvordan de kan kæmpe for dem. Genopbygningen er i gang efter jordskredet i San Marcos i Honduras. FOTO I MIKE KOLLÖFFEL Asien FLODBØLGE OG JORDSKÆLV I Først var det tsunamien, der kostede mindst mennesker livet og gjorde millioner af mennesker hjemløse. Så kom jordskælvet i Pakistan og Indien, der krævede mindst dødsofre og gjorde hundredetusinder hjemløse, hvis liv nu er truet af den iskolde Himalaya-vinter. I begge tilfælde vil der gå flere år, før det kolossale genopbygningsarbejde 8 å r s f o l d e r

9 er færdigt, og de overlevende atter får et normalt liv. Takket være dygtige lokale medarbejdere og samarbejdspartnere kom Folkekirkens Nødhjælp hurtigt i gang med hjælpearbejdet. Og det blev bakket flot op af den danske befolkning med bidrag på 74 millioner kroner til ofrene for tsunamien og 14 millioner til de jordskælvsramte. MODERNE SLAVERI I Act Against Slavery var overskriften på det humanitære tema ved årets Roskilde Festival. Her lavede 600 unge frivillige oplysning og tjente penge på at samle pant til fordel for unge cambodjanere, der har været eller er i fare for at blive udnyttet som moderne slaver. Efterfølgende besluttede Folkekirkens Nødhjælp at udvide indsatsen mod moderne slaveri og menneskehandel i Asien. Hidtil har indsatsen koncentreret sig om unge piger i Cambodja med solid støtte fra Operation Dagsværk. Men fremover vil arbejdet også komme til at omfatte andre lande i Syd- og Sydøstasien. UNGE FRIVILLIGE I Et nyt volontørprogram i Cambodja gav fem unge danskere mulighed for at komme tæt på Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Cambodja. I Indien opholdt 12 unge fra Silkeborg Højskole sig i tre måneder hos flere af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere for at samle stof til en oplysningskampagne om sult og børnearbejde blandt andet i forbindelse med sogneindsamlingen SULT I I Cambodja og Indien vil sårbare grupper i landområderne få glæde af Folkekirkens Nødhjælps forstærkede indsats mod sult og underernæring. I Indien lider en femtedel af befolkningen af kronisk sult, og det samme gælder for hver 3. cambodjaner. Det handler blandt andet om at forbedre dyrkningsmetoderne i de fattige landområder og ikke mindst at sikre de fattiges rettigheder, herunder retten til mad, jord og arbejde. Børnearbejde er nødvendigt for de fattigste, indiske familier. Mange børn kommer ikke i skole og lægger grunden til desperat fattigdom også i næste generation. FOTO I LARS SALOMOMSEN Før var vi gældsslaver, vi fik ingen løn og knoklede fra seks morgen til seks aften. Nu er vi blevet frie, og vi har fået et stykke jord at dyrke. Vi sulter stadig ind imellem, men vi har fået en meget bedre tilværelse. LANDSBYBEBOERE I INDRANAGAR I ANDRA PRADESH, DER MED HJÆLP FRA SAHANIVASA HAR FÅET HJÆLP TIL AT KÆMPE SIG UD AF GÆLDSSLAVERIET KRIG OG KONFLIKT I Sri Lanka plages fortsat af konfrontationer mellem regeringen og de tamilske oprørere. Det har forsinket arbejdet med at hjælpe de overlevende efter tsunamien, ligesom det har forhindret flygtninge fra borgerkrigen i at vende tilbage til deres hjemegne. Også i Nepal har Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at forbedre livsvilkårene for de fattige og kasteløse været begrænset af krigshandlinger mellem regeringshæren og de maoistiske oprørere. I Cambodja er regeringen begyndt at anholde personer, der kritiserer dens politik. Det går blandt andet ud over arbejdet for menneskerettigheder og demokrati, der hæmmes af frygten for anholdelser og chikane fra regeringens side. Flere af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere har været fængslede eller er blevet tvunget i eksil pga. kritiske udfald mod regeringen. Andre har valgt at holde lav profil. Unge på Roskilde Festival gjorde en indsats mod moderne slaveri. GRAFIK I KIT HALDING å r s f o l d e r 9

10 Operation Dagsværk 2005 gav en rekord-indsamling på 8,3 millioner kroner til skolegang for børn og unge i Kirgistan. FOTO I LARS BERTELSEN Europa og Centralasien NY LUFT FOR DEMOKRATIET I Den folkelige opstand i Kirgistan i april 2005 førte til en ny regering, og Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere spiller fortsat en vigtig rolle for at fremme demokrati og folkelig indflydelse. OPERATION DAGSVÆRK I I 2005 valgte Operation Dagsværk gennem Folkekirkens Nødhjælp at støtte et projekt, der skal få kirgisiske børn tilbage på skolebænken. Der blev samlet i alt 8,3 mio. kroner ind på Operation Dagsværkdagen den 2. november en ny rekord. Samarbejdet med Operation Dagsværk fik stor indflydelse i Kirgistan, fordi også kirgiske medier blev opmærksomme på, at børn og unge i landet nu har ringere mulighed for uddannelse, end deres forældre havde. Det folkelige råderum i de centralasiatiske lande begrænses. Og denne frustration og manglende indflydelse forstærkes samtidig af en generel fattigdom. SLUT MED FOLKELIG KRITIK I I Rusland prøver magthaverne at lukke og slukke for civilsamfundet. Parlamentet vedtog blandt andet en lov, der vil gøre lokale ngo-kontorer ulovlige. Derfor forsøger Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med lokale samarbejdspartnere at overbevise myndighederne om, at det ikke er samfundsomstyrtende at støtte de fattigste, de hjemløse og de aidsramte, hvis antal er steget drastisk i Rusland i løbet af Hjemløse i Skt. Petersborg får svært ved at få hjælp fremover. Myndighederne betragter frivillige organisationer med dyb mistillid. FOTO I LARS BERTELSEN ROMAER FÅR STØTTE I Makedoniens kandidatur til EU-medlemskab har betydet store ændringer, både politisk og socialt. De etniske spændinger, der har præget regionen, ser ud til at mindskes. Folkekirkens Nødhjælp har helt tilbage fra Operation Dagsværk i 2000 deltaget i oplysning om romaernes kamp mod undertrykkelse. Og flere internationale initiativer blev sat i gang i Verdensbanken og Soros Foundation skød et årti i gang, der målrettet skal arbejde på at få romaerne i bl.a. Makedonien ud af den isolation, som fattigdom og social marginalisering har affødt. Jeg kan godt lide mit arbejde, for jeg tjener jo penge til min familie. Men jeg vil gerne tilbage til min skole, for det er vigtigt at lære noget. KANUBEK KUDAIBERDJEV, 12 ÅR, ARBEJDER PÅ ET MARKED I BISJKEK I KIRGISTAN NEDTRAPNING I Efter 11 års arbejde i Makedonien er Folkekirkens Nødhjælp nu gået i gang med at trække sig tilbage. Det er en stor tilfredsstillelse at kunne afslutte et arbejde med at se frem mod et samfund i fremgang og se tilbage på opbygningen af landets stærkeste folkelige organisation. Vores samarbejdspartner, MCIC, er nu landsdækkende og rummer i sig alle landets etniske, sociale og religiøse forskelle. Den vil derfor helt sikkert fortsætte med at spille en afgørende rolle som brobygger og spydspids for almindelige menneskers interesser i Makedonien, siger Jørgen Thomsen, programkoordinator for Østeuropa og Centralasien. 10 å r s f o l d e r

11 Israel/Palæstina GAZA ISOLERET I Euforien efter den israelske tilbagetrækning fra Gaza var stærk, men kortvarig. Ind- og udrejse til Gaza er stadig så vanskelig, at samhandel og samfærdsel med Israel, Vestbredden og resten af verden er nærmest umulig. Efterfølgende har det tillige stået lysende klart, hvor store udfordringer palæstinenserne står overfor. Der skal opbygges et demokrati i et samfund, hvor det politiske liv er præget af udemokratiske og fundamentalistiske bevægelser. Selvstyret står svagt, og der mangler stærke, politiske strukturer, der kan håndhæve lov og orden og medvirke til den grundlæggende politiske dannelse. En bus til Augusta Victoria-hospitalet. Det er blevet så svært for personale og patienter at komme frem gennem checkpoints på Vestbredden, at hospitalet har startet en busrute for dem. FOTO I HEINE PEDERSEN IKKE RÅD TIL MAD I I efteråret 2005 vurderede FAO, FN s fødevareorganisation, at 40 procent af palæstinenserne lever på kanten af hungersnød. Ikke fordi der mangler mad, men fordi folk ikke har råd til at købe mad nok. Arbejdsløsheden er nogle steder oppe på 70 procent, og den israelske adskillelsesbarriere afskærer mange landmænd fra at dyrke deres jord. Samtidig er oliventræer på Vestbredden blevet rykket op for at give plads til nye bosættelser, veje og sikkerhedszoner rundt om bosættelser. Bosættelserne lægger beslag på jord, der i generationer er dyrket af palæstinensiske bønder. Danske kirker og privatpersoner har plantet et håb om fred ved gennem Folkekirkens Nødhjælp at sponsorere knap små nye oliventræer til erstatning for nogle af de ødelagte. Voksne kan muligvis perspektivere og reflektere over vold og had. Det kan et barn ikke. Et barn føler. Ud over de voldsomme oplevelser har de fleste børn også mistet deres normale beskyttelse, nemlig forældre med overskud. NADER ABU AMSHA, DIREKTØR FOR KFUM S GENOPTRÆNINGSPROGRAM FOR PALÆSTINENSISKE BØRN OG UNGE INGEN ADGANG TIL SPECIALHOSPITALER I Adskillelsesbarrieren gør adgangen til Jerusalem stadig vanskeligere for palæstinensere fra Vestbredden. Det er en katastrofe for kronisk syge patienter, fordi alle palæstinensiske specialhospitaler ligger i Jerusalem. Selv patienter og hospitalspersonale med humanitær indrejsetilladelse finder ofte de israelske checkpoints lukkede. Augusta Victoria Hospital på Oliebjerget, som Folkekirkens Nødhjælp har støttet siden begyndelsen af 1950 erne, har startet sin egen busrute i et forsøg på at sikre patienters og personales adgang til hospitalet. Barn på sundhedsklinik. Den politiske situation koster børnene dyrt. FOTO I HEINE PEDERSEN VALGSEJR TIL HAMAS I Ved det palæstinensiske valg i januar 2006, som ifølge internationale observatører forløb frit og fair, vandt Hamas et flertal af sæderne i den lovgivende forsamling. Hamas valgsejr har skabt stor usikkerhed om den politiske fremtid og bestræbelserne på at skabe en varig og retfærdig fred. Folkekirkens Nødhjælp fortsætter sin støtte til sundhedsarbejde, til arbejdet for kvinders rettigheder og til både israelske og palæstinensiske samarbejdspartnere, som overvåger deres lederes regeringsførelse. Hvor det endnu er muligt og meningsfuldt, støtter Folkekirkens Nødhjælp freds- og forsoningsarbejdet oliventræer på Vestbredden er blevet rykket op med rode som led i israelsk kolonisering af området. FOTO I FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP å r s f o l d e r 11

12 Folkekirkens Nødhjælp FORMÅL I Folkekirkens Nødhjælp har til formål at hjælpe og være fortaler for undertrykte, oversete og svage befolkningsgrupper i den fattige del af verden og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Jeg er glad for, at Folkekirkens Nødhjælp står fast. Ikke partipolitisk, men som en kirkelig organisation, der både har ret og pligt til at tale om nødens årsag. ANE HJERRILD, DET MELLEMKIRKELIGE RÅD, PÅ FOLKEKIR- KENS NØDHJÆLPS LANDSMØDE, APRIL 2005 I Danmark såvel som internationalt vil vi oplyse om årsagerne til nøden og mobilisere folkelig og politisk handlekraft til at ændre ulighederne. Folkekirkens Nødhjælp har sin rod i den danske folkekirke, men samarbejder bredt med andre kirkelige og folkelige partnere. Internationalt er vi en del af det kirkelige netværk omkring Kirkernes Verdensråd (WCC), ACT/Kirkernes Internationale Nødhjælp og Det Lutherske Verdensforbund (LWF). Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig organisation. Arbejdet finansieres ved indsamling, bidrag fra private og fonde og med penge fra blandt andre Danida, EU, FAO og UNHCR. HVEM ER VI OG HVOR I Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor ligger i Nørregade i hjertet af København, hvor over hundrede medarbejdere og frivillige har deres gang. I Århus har organisationen desuden et kontor med to landskonsulenter og en række frivillige. Og et nyt kontor er åbnet i Odense. Fordelt over hele landet har Folkekirkens Nødhjælp 110 genbrugsbutikker. Dertil kommer trend-butikkerne fisk i København og Århus rettet mod det yngre publikum. På gaden i de større byer er Folkekirkens Nødhjælp også at finde størstedelen af året med unge face2facere, der hverver bidragydere til arbejdet. FOTO ULRIK JANTZEN Genbrugsbutikkerne bidrager også til et bedre miljø. Her kollektionen Fiks fra en modeopvisning på Hotel Skt. Petri i København. FOTO I LARS WAHK Ude i verden har Folkekirkens Nødhjælp kontorer i en lang række lande, som man kan se på verdenskortet på side 15. Folkekirkens Nødhjælp ledes af Rådet på 38 medlemmer valgt for fire år ad gangen med repræsentanter for det kirkelige og folkelige bagland, frivillige og medarbejdere. Rådet, der ledes af biskop Niels Henrik Arendt, vælger en styrelse på op til 11 medlemmer. Styrelsen varetager den løbende politiske og økonomiske ledelse. Formand er generalsekretær Kirsten Lund Larsen. 12 å r s f o l d e r

13 OPLYSNING OG INDSAMLING I Folkekirkens Nødhjælp er dybt afhængig af den solide folkelige støtte og opbakning fra de hen ved genbrugsmedarbejdere, tidligere udsendte og volontører, indsamlingsledere, ungdoms- og kirkelige organisationer og et stadigt stigende antal unge frivillige i Århus, Ålborg, Esbjerg, Odense og København. I Danmark arbejder Folkekirkens Nødhjælp på tre områder: oplysning om årsager til nød, pengeindsamling og fortalerarbejde. Det sidste sker blandt andet, når man f.eks. diskuterer med erhvervslivet, hvordan private investorer skal forholde sig til fattigdom og sult, når de investerer i u-lande. Eller når man med udgangspunkt i sultkrisen i Malawi presser på for at få den danske regering til at engagere sig regionalt for at afhjælpe sult og aids. Folkekirkens Nødhjælps egne medier er hjemmesiden et nyhedsbrev til særligt interesserede og månedsbladet NØD, der udsendes til givere. Bidrag fra private er en nødvendighed, fordi de er med til at gøre organisationen fleksibel og handlekraftig. Det betyder blandt andet, at vi er i stand til at reagere omgående med nødhjælp ved akutte katastrofer som jordskælv, oversvømmelser og krig. DET TROR VI PÅ I Folkekirkens Nødhjælp tror på, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor er ligeværdige. At selv de fattigste af de fattige har en styrke, der kan bygges videre på. At bistand skal gives uden hensyn til race, religion eller politisk overbevisning. Som kristen organisation tror Folkekirkens Nødhjælp på et liv efter døden men så sandelig også på et liv før døden i værdighed og respekt for det enkelte menneske. Happening på Roskilde festivalen - slavetårnet rykker u-landenes virkelighed midt ind i den hjemlige, danske velfærd. FOTO I ULRIK JANTZEN Den virkelige opgave for os er at nå til det sted, hvor de frivillige siger vi og ikke I om Folkekirkens Nødhjælp. STIG GLENT-MADSEN, LANDSDOMMER OG TIDLIGERE FORMAND FOR FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP Det sidste ord: Demonstration mod regeringens nedskæring af u-landsoplysning. FOTO I ANNE MOUSTEN å r s f o l d e r 13

14 5% INTERKONTINENTALT 5% MELLEMAMERIKA 8% EUROPA 4% MELLEMØSTEN 37% ASIEN 41% AFRIKA HVOR GIK PENGENE HEN? (DKK) 8% EUROPA % MELLEMØSTEN % ASIEN % AFRIKA % MELLEMAMERIKA % INTERKONTINENTALT I ALT % ØVRIGE INDTÆGTER 7% INTERNATIONALE DONORER 12% EU-BEVILLINGER M.V. 21% GAVER, KOLLEKTER, M.V. 3% GENBRUGSER, OVERSKUD 18% SÆRLIGE INDSAMLINGER 38% DANIDA-BEVILLINGER HVOR KOM PENGENE FRA? (DKK) 42% PRIVATE BIDRAG % Gaver, kollekter, m.v % Genbrugser, overskud % Særlige indsamlinger % DANIDA-BEVILLINGER % Udviklingsrammen % Enkeltbevillinger, herunder katastrofe % EU-BEVILLINGER M.V % INTERNATIONALE DONORER % ØVRIGE INDTÆGTER I ALT % SEKRETARIAT 5% KAMPAGNE OG INDSAMLING 3% OPLYSNING 37% UDVIKLINGSHJÆLP 2% VAREHJÆLP OG -FORMIDLING 5% UDSENDTE MEDARBEJDERE 38% KATASTROFEHJÆLP HVAD GIK PENGENE TIL? (DKK) 37% UDVIKLINGSHJÆLP % VAREHJÆLP OG -FORMIDLING % UDSENDTE MEDARBEJDERE % KATASTROFEHJÆLP % OPLYSNING % KAMPAGNE OG INDSAMLING % SEKRETARIATSUDGIFTER I ALT å r s f o l d e r

15 HER ARBEJDER FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP RUSLAND GUATEMALA EL SALVADOR HONDURAS SERBIEN MAKEDONIEN ALBANIEN LIBANON PALÆSTINA SUDAN ERITREA ETIOPIEN KENYA UGANDA BURUNDI TANZANIA DR CONGO MALAWI ZAMBIA ANGOLA ZIMBABWE KAZAKHSTAN KIRGISTAN TADJIKISTAN NEPAL PAKISTAN BANGLADESH INDIEN BURMA SRI LANKA CAMBODJA FILIPPINERNE SYDAFRIKA Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har kontor og/eller mange samarbejdspartnere Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp støtter enkelte projekter eller katastrofearbejde Nettoomsætning Administration 91,5% 8,5% 90,65% 9,35% 90,71% 9,29% 90,23% 9,77% 92,23% 7,77% HELE MILL. KR. OMSÆTNING OPGJORT PR. TYPE LAND (DKK) TYPE LAND ANTAL LANDE TOTAL OMSÆTNING FOKUSLANDE ,21 PROJEKTLANDE ,00 KATASTROFELANDE ,28 REGIONALT ,36 ANDRE ,04 I ALT ,89 å r s f o l d e r 15

16 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 13 DK-1165 København K dca@dca.dk 16 å r s f o l d e r