Smedejern og essesmedning

Transkript

1 Smedejern og essesmedning Søren Vadstrup Center for Bygningsbevaring RAADVAD

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100

101 Skadetyper og deres årsager Man opdeler rustangreb på jern i 3 nedbrydnings-faser, hvor der i fase 2 og 3 er tale om en galvanisk tæring, enten fra en kontakt med andre metaller eller fra rustdannelsen selv. Fase 1 Let korrosion Overfladerust, evt. med tynde rustflager/skaller Fase 2 Mellem korrosion Dybere korrosion, ca. ½ cm, med opboblede felter. Fase 3 Svær korrosion Helt gennemtrængt i jernet med svære delamilationer ( afbladning ), opboblinger samt helt borttærede dele. For overfladebehandlet smedejern skelner man mellem 2 tilstande: Fase 4 Fase 5 Rustpletter i overfladebehandlin-ge n Overfladebehandlinge n skaller af i store flager, hvor rust kommer frem Der er trængt vand ind bag overfladebe-handlingen og startet et rustangreb. Der er et angreb af en mellem eller svær korrosion i jernet under overfladebehandlingen.

102

103 Restaurering af smedejern Istandsættelse på stedet (in situ) Let korrosion og rustpletter i malingsoverfladen (Fase 1 og 4) kan almindeligvis repareres in situ ved aftagning/afslibning af overfladebehandlingen og rusten til "bart- jern, øjeblikkeligt efterfulgt af rustbehandling. Eventuelle småkratere i overfladen bibeholdes, men i særlige tilfælde kan man genopfylde disse med svejseelektrode, pulvermetal, plasticpatching eller linoliekit. Istandsættelse på værksted Mellem korrosion, svær korrosion og rustafskallet overfladebehandling (fase 2, 3 og 5) medfører sædvanligvis udskiftning af de svært korroderede dele. Man skal dog kun skære det mest angrebne og konstruktivt ødelagte jern bort, idet det sagtens kan lade sig gøre at elektrode-svejse de nysmedede dele på de tilbageværende originale dele. De nysmedede dele skal smedes i smedejern af samme kulstofindhold som det eksisterende jern, idet kulstofindholdet bl.a. har betydning for jernets hårdhed. Man kan sagtens kombinere hårdt og blødt jern, som det f.eks. er tilfældet i en økse med indlagt æg af hårdt stål, men ved almindelige smedearbejder, bør det smedejern man reparerer med have samme hårdhed som det oprindelige jern. Reparationen svejses på det eksisterende smedearbejde med elektrodesvejsning og efterfølgende slibes svejsesømmen væk og, afhængig af opgaven, kan man eventuelt yderligere varme samlingen op til smedetemperatur og glatte samlingen med hammeren over ambolten. Forebyggende indgreb Med til enhver istandsættelse hører også, at man så vidt muligt forebygger mod en hurtig gentagelse af skaderne. Man skal tætne alle vand-fælder, vandlommer og vandsamlende revner eller sprækker. Man skal sørge for en intakt overfladebehandling, udført med korrekte materi-aler og man skal være opmærksom på mulige faktorer for galvanisk tæring. Tærede samlinger Ud over at sørge for en intakt overfladebehandling, bør man ved alle istandsættelser af ældre smedearbejder eftergå alle samlinger for eventuelle graverende tæringer af nitter, svøb og tappe, der kan medføre, sprængninger, brud eller kollaps. Om nødvendigt må man udskifte de tærede nitter og svøb.

104 Analyser af jernet Til almindelige restaureringsarbejder behøver man ikke foretage nøjagtige analyser, for at konstatere kulstofindholdet i det stykke jern, man skal reparere og det stykke jern, man skal reparere med, idet en almindelig grov tilnærmelse af kulstofindholdet er fuldt tilstrækkeligt. Derfor kan dette gøres visuelt ved at sætte enden af jernet op mod en roterende skibesten. Jo flere lysende gnister, der springer fra jernet, jo mere kulstof er det i jernet. En grov måler ses på ovenstående tegning.

105

106

107 Rekonstruktioner og nysmedning af smedearbejder 1 Man skal starte med at foretage en nøjagtig opmåling samt fotografering af smede-arbejdet, som det forefindes, d.v.s. inden nogen former for ind-greb. 2 Dernæst skal man undersøge smedearbejdets alder, historie og ophavsmand/mænd. 3 Ud fra opmålingen fremstiller man en rekonstruktionstegning af det istandsatte og rekonstruerede smedearbejde, med de aktuelle materialedimensioner. For at kunne udføre denne korrekt skal man hente hjælp i form af: a: Lignende, forekommende elementer, andre steder på samme smedearbejde b: Ældre fotografier, tegninger eller malerier af samme smedearbejde. c: Sammenligninger med lignende smedearbejder eller former, andre steder fra. d: Kendskab til periodens stilhistorie e: Kendskab til de traditionelle smedeteknikker og samlingsmetoder

108 Nysmedning 1 Formen på smedearbejdet skal konsekvent smedes ud i det glødende smedejern på en ambolt med anvendelse af smedehammer samt de andre klassiske essesmedeværktøjer. 2 Hammer-bearbejdning. Det har vist sig, at der under essesmedningen, ved de gen-tagne slag med ham-mer på det glødende jern, sker en komprimering af materialet, som virker forstærkende og fortættende på det - også overfor rustangreb. Selve essesmede-processen tilfører med andre ord jernet særlige rustbeskyttende egenskaber. Derfor lokker man eventuelle huller i smedejernet i glødende til-stand, hvorved hullet "forsegles" - ja faktisk forstærkes endnu mere end resten af emnet. Eller man "kantlægger" eventuelle affasninger med hammeren, og komprimerer derved beslagets udsatte kanter. Særlig udsatte ender eller områder vil ofte være sænkesmedet.- 3 Glødeskal. Der dannes også en rustafvisende "glødeskal" i jernets overflade gennem hammerbearbejdningen på det glødende jern. 4 Linolie-brænding. Ved at behandle det ubehandlede, varme jern med kogt linolie, kan man opnå en vis vandafviselighed, der hæmmer rustdannelsen. 5 Konstruktiv beskyttelse. Udvendige smedearbejder skal rent konstruktivt være udført, så der ikke fore-kommer vandlommer, vandfælder eller andre sprækker, hvor regn- eller saltvand kan lægge sig.

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131